Heldannelsens folkeskole

Transkript

1 Invitation til konferencen: Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse Hvordan kan vi formulere et dannelsesbegreb, der kan stå som en frugtbar syntese mellem fortid og fremtid? Hør oplæg stil kritiske spørgsmål gør en forskel Dannelse og kultur Dannelse og tænkning Dannelse og samfundsomlægning Dannelse og eksistens Dannelse og ledelse Dannelse og kritisk bevidsthed Dannelse og kunst Dannelse og skolens parter Tirsdag den 25. november på Vartov i København SOPHIA

2 Invitation til konferencen Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse Tirsdag den 25. november 2014, på Vartov, Farvergade 27, København Konferencen er tænkt som en forlængelse af vores september konference - På bagkant af reformerne - på forkant med konsekvenserne, hvor det blandt andet blev slået fast, at der er et markant underskud af dannelse i forhold til det meget stærke fokus på læring og kundskaber. På konferencen i september gik professor Peter Kemp så vidt som at kalde folkeskolen for halvdannelsens skole! Med konferencen Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse vil vi med 10 oplæg få beskrevet dannelsens mange facetter, som oplægsholderne og vi mener, det er vigtigt, børnene ikke kun stifter bekendtskab med, men også tilegner sig, så de bliver bedre rustet til at være børn, unge og senere voksne i et demokratisk samfund. Et samfund, hvor der hviler en forpligtelse på den enkelte om at være ikke kun vidende, men også forstandigt handlende. Vi håber, deltagerne vil være aktivt spørgende og meningssupplerende, så vi efter konferencen med stor styrke kan kræve, at dannelsesperspektivet kommer i fokus i diskussionen om formålet med folkeskolen. Tanken hermed er, at vi får skabt et perspektiv, der peger videre end blot basale kompetencer, og at der derved sættes en horisont for skolens dannelsesprojekt, der rækker langt længere end opnåelsen af en række faglige delmål. Vi håber også med konferencen at få markeret, hvor ødelæggende NPM og konkurrencestatstænkningen er for den demokratiske dannelse. Det herskende menneskesyn gør børn til objekter. Et humanistisk paradigmes menneskesyn anerkender, at børn - at vi alle - er både objekter og subjekter. Det enkelte menneske har en værdi i sig selv. Oplæggenes omdrejningspunkter bliver således en samlet dannelsestanke i folkeskolen, der forbereder børnene til handling så de lærer at bruge både forstand og fornuft i et almendannende perspektiv. Målet skal være udviklingen af myndige borgere og ikke konkurrencestatstrænede nytteindivider. Vi skal sikre en stærk syntese af arv og fremtid. Side 2 af 7

3 Med konferencen introducerer vi en ny arbejdsform: Sammen med det endelige konferenceprogram modtager deltagerne et A4 ark pr. oplæg med en koncentreret beskrivelse af oplægget - en slags stærkt udvidet manchet Det giver deltagerne mulighed for at forberede sig - og oplægsholderne kan uddybe emnet uden at skulle bruge tid på introduktion heraf. Vi forsøger denne arbejdsform i lyset af dannelsesbegrebets kompleksitet, og det deraf afledte behov for mange indlæg med nuancerede og meget forskellige vinkler. Efter konferencen vil vi kondensere oplæg, debat samt øvrigt indsendt materiale til en samlet beskrivelse af heldannelsens elementer. Dette materiale udsendes som pdf-fil. Målgruppen for konferencen er: Minister og Undervisningsudvalget, andre politikere, KL, lærere, pædagoger og skoleledere, de faglige foreninger på området, skoleforvaltningerne, elevog studerendes organisationer, forældreforeninger, forskere og undervisere på universiteterne og professionshøjskolerne, dannelsestænkere samt øvrige interessentgrupper på folkeskoleområdet. Prisen for konferencen er: kr. 600,00. (Studerende: kr. 350,-). Venlig hilsen SOPHIA Stig Skov Mortensen og leder Per Kjeldsen bestyrelsesformand Side 3 af 7

4 Oplægsholdere Marianne Jelved Kulturminister, R Åbner konferencen Dorthe Jørgensen Fornuftens betydning Professor, dr.phil. & dr.theol., Filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet Steen Nepper Larsen Uddannelsespolitisk modstandskraft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup, Aarhus Universitet; kritiker; bestyrelsesmedlem, Sophia Jens Raahauge Sproglig dannelse Tidl. skoleleder, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, bestyrelsesmedlem, Sophia Peter Skov-Jakobsen Biskop over Københavns Stift Respekten for menneskelige fællesskaber Rasmus Willig lektor i sociologi, RUC, ph.d. Kritisk dannelse Liv la Cour Dannelse og miljø angående omstilling til et cand.scient.pol., Master of Science, bæredygtigt samfund fuldmægtig, klummeskriver og medl. af netværket Omstilling Nu. Jens Skou Olsen Kontrabassist, docent, Rytmisk Musikkonservatorium Kampskrift for unytten! Cecilia Lucia Fava og Charlotte Birk Bruun Folkeskoleforældre Hvad skal skolen bibringe? Ib Ravn Lektor, Aarhus Universitet Bankernes alkymiske pengeskabelse og vores kollektive uvidenhed herom Side 4 af 7

5 Oplæg Kulturminister Marianne Jelved Åbner konferencen. Dorthe Jørgensen Fornuftens betydning Det var ikke bare i 00 erne, vi kun skulle søge viden og helst ikke tænke over, hvad vi fandt. Sådan er det stadig, for sådan er tænkemåden i det såkaldte videnssamfund. Men hvad er pointen med kun at bruge forstanden, hvis vi faktisk også kan mobilisere fornuft? Hvad betyder fornuften for det gode liv og dermed også i pædagogik og læring? Steen Nepper Larsen Uddannelsespolitisk modstandskraft Det værste er næsten, at vi allerede fra barndommen udsættes for et veritabelt test-, kontrol- og evalueringssystem, der former os som strategiske subjekter. Kontrolsamfundets rationaler omplantes (u)mærkeligt til vore sind, og det uddannelsespolitiske sprog taber i flyvehøjde. Foredraget tegner konturerne af en kritisk dannelsestænkning og gør sig tanker om, hvorfra en uddannelsespolitisk modstandskraft kan springe. Nysgerrige børn og studerende er fælles om gerne at ville udforske verden og at møde undervisere og forskere, der vil andet og mere med dem end at gøre dem uddannelses- og arbejdsmarkedsparate med lynets hast. Jens Raahauge Sproglig dannelse Det rationelle sprog der er blevet altdominerende omkring skolereformens målstyring, kan beskrive hvordan vi når et bestemt mål, men for at formulere de mål vi stræber imod, må vi tage et kunstneriskæstetisk sprog i brug. Når man fornægter det kunstnerisk-æstetiske sprogs anvendelighed, fordi det ikke afføder målelige handlinger, sætter man i bedste fald skolen på en formålsløs, i værste fald på en orwellsk kurs. Sproget afslører om vi i skolen vil noget for mennesket eller om vi vil noget med mennesket. Peter Skov-Jakobsen Respekten for menneskelige fællesskaber Det historisk set lange slægtskab mellem skole og kirke afføder en naturlig interesse for skolens dannelsesprojekt fra kirkelig side. En for kraftig fokusering på elevernes tilegnelse af evidensbaseret paratviden kan svække blikket for værdierne i etableringen af menneskelige fællesskaber, der bl.a. funderer sig i tilværelsens religiøse aspekter. Disse kommer i særlig grad til udtryk via det mytisk-poetiske sprog, som er svært måleligt, umuligt at standardisere og sætte på formel, men som ikke desto mindre er en væsentlig del af den almene dannelse. Forsvinder det, eroderes samtalen som grundlag for udvikling af demokratiet. Side 5 af 7

6 Rasmus Willig Kritisk dannelse Vi ved lærerne er under pres på deres ytringsfrihed, deres kritiske dialog. Hvad betyder det for børnenes kritiske dannelse? Kommer det til at smitte af på dem, så deres kritiske engagement i skole- og samfundsliv hæmmes? Liv la Cour Dannelse og miljø angående omstilling til et bæredygtigt samfund Bæredygtighed handler om balance mellem planetens økosystem og vores sociale og økonomiske systemer. Om vores forhold til naturen, og om vores forhold til hinanden. Desværre er begge disse forhold under voldsomt pres og kommende generationer vil stå over for helt andre udfordringer end deres forældre. Folkeskolen har et afgørende ansvar for at træne børnene i at mestre de epokale udfordringer, så de lærer at begribe komplekse planetære, teknologiske og politiske dynamikker og samtidig trænes i samhørighed og empati. Kundskaber og dannelse, hoved og hjerte, må forenes for at børnene kan blive samfundsborgere, der formår at omsætte viden til bæredygtige handlinger. Jens Skou Olsen Kampskrift for unytten! Musikken har ét centralt, magisk budskab til os, og det handler om unytte. Ikke egennytte, ikke almennytte, men unytte. Levende rytmer, toner og klange, som klinger uden tanke på hverken sig selv eller på nytte. I vores kulturs forelskelse i bæredygtighed overhører vi barnets spørgsmål: hvorfor skal livet bæres - skal det ikke hellere væres? Vi skal ikke bære musikken, og musikken bærer ikke os - i det musiske bliver det tunge let, og det uoverkommelige lader sig uden videre gøre. Giver det mening at tale om "en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse"? Nej, dannelsen kommer til verden igennem kundskaberne på samme måde, som musikken kommer til verden igennem musikinstrumentet - og det allerbedst som uforfærdet, væredygtig unytte! Charlotte Birk Bruun og Cecilia Lucia Fava Hvad skal skolen bibringe? Hvordan får vi skabt en folkeskole, der ikke kun fokuserer på at kvalificere til et fremtidigt arbejdsliv, men som også giver næring til vores børns dannelse? Skolen skal i vores optik tilbyde mere end funktionelle, målbare færdigheder, men hvad er det egentlig, vi forventer af skolen. Som forældre og forældreorganisation ønsker vi at være med til at åbne op for en dialog omkring, hvad skolen skal bibringe vores børn. Ib Ravn Bankernes alkymiske pengeskabelse og vores kollektive uvidenhed herom I oplægget vil det påvises, at kendskab til vores betalingsmidler og hvor de kommer fra er fundamentalt for demokratiet. Uden en sådan viden kan vi ikke sammen afgøre, om vi ønsker os det nuværende pengesystem eller et andet. Dermed peger oplægget også på manglen på den dannelse, som gør os i stand til at over- og gennemskue finanssystemer, der også fungerer på transnationalt niveau. Side 6 af 7

7 Praktiske oplysninger Tid og sted: Tirsdag, , kl Vartov, Farvergade 27, København Der er morgenkaffe fra kl til kl Pris: Kr. 600,-. / Studerende: kr. 350,-. Prisen dækker materiale til konferencen, debathæfte, morgenkaffe, frokost inkl. 1 vand/øl samt kaffe/te og andre forfriskninger hele dagen. Tilmelding: Betaling: Arrangør: Senest pr. mail til: bha@sophia-tt.org eller via Samtidig med tilmelding overføres deltagergebyret til Spar Nord Bank: Reg. nr kontonr , mærket Konference deltagernavn(e) og institution/organisation - eller på tilmeldingen anmodning om faktura med EAN nr. til institutionen. SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse SOPHIA blev stiftet i 2006 og er et forum for strategisk analyse og har et humanistisk-demokratisk værdigrundlag. SOPHIA arbejder for at kvalificere det skole- og uddannelsespolitiske beslutningsgrundlag og synet på pædagogik og dannelse, børns og unges udvikling, undervisning og uddannelse. SOPHIA ønsker at fremme forståelsen for en alsidig tilgang til udvikling, undervisning og læring baseret på dialog. SOPHIA arbejder for, at børn og unge tilegner sig både teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt på et demokratisk dannelsesgrundlag. SOPHIA ønsker, at alle børn og unge, elever og studerende, uanset biologisk og social arv tillægges betydning for fællesskabet SOPHIA ønsker lokalt, institutionelt funderet råderum til pædagoger, lærere og andre undervisere og forskere ud fra det overordnede synspunkt, at didaktisk tænkning og praksis kræver professionel ansvarliggørelse og metodisk frihed. Side 7 af 7