YDELSER 3 ORGANISERING 12

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Hasselager skole

2 INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 LINJEFAGSDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Med 95% handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/fu-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit. Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Lærernes opmærksomhed på elevfravær er i fokus. Lærerne indkalder forældre til en samtale ved øget elevfravær og en handleplan udarbejdes. Hvis fortsat forøget fravær indkalder vi til et netværksmøde med indragelse af flere samarbejdspartnere og en ny handleplan udarbejdes til støtte for eleven. Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Forældre, UU-vejleder, FU-medarbejder og medarbejdere ved socialforvaltningen 3 KVALITETSRAPPORT

4 Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Elevplaner/Uddannelsesplaner i samarbejde med UU-vejleder m.fl. - se nedenfor Et særligt arrangement for forældre til unge med dansk som andetsprog, hvor UU-vejleder vil informere om uddannelsessystemet, uddannelsesparathed og uddannelsesplaner. Klassekonferencer på 8. klassetrin med læsevejleder efter læsetest en særlig handleplan for faglig svage elever Særlig indsats for elever med dansk som andetsprog i udskolingen med behov for sprogstøtte Lektiecafe 2 x ugentligt I samarbejde med UU-vejleder en særlig indsats for skoletrætte elever efter 9 stk. 3 og 4 og 33 stk. 4,5,6 og 7 Ovennævnte tiltag følges via netværksmøder med deltagelse af f.eks: elev, forældre, UUvejleder,skoleleder/pædagogisk leder, klasselærer, tosprogslærer, tosprogskoo. og sagsbehandler Deltagernes repræsentation er afhængig af den enkelte elevs særlige forudsætninger RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. 4 KVALITETSRAPPORT I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr.

5 I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb? SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Sundheds- Initiativer og som seksualundervisning skolen har taget og for familiekundskab at sikre, at der (faghæfte er dialog 21) og en er et åben af folkeskolens kultur omkring tre obligatoriske emnet overgreb, fag/emner således i børnehaveklassen at medarbejdere og på forældre klassetrin. føler sig Disse trygge fag/emner ved at drøfte er ikke iagttagelser tillagt et selvstændigt og eventuelle timetal, mistanker men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Der Vi er arbejder erfaringsmæssigt med åbenhed stor og variation dialog omkring mellem skoler det svære og lærere i en mere i, hvordan bred forstand seksualundervisningen og har ikke en eksplicit foregår. handleplan Børn og ungebyrådet vedrørende har i overgreb.vi ønsket, drøfter at der sættes løbende mere bekymringer fokus på vedrørende emnet og anbefaler udsatte børn. bl.a., Ledelsen at der handles har været på det på stigende kursus i og bekymrende Respekt for sygdomsmønster grænser og personalet i forhold er til bekendt seksuelt med overførte hvad de sygdomme. skal gøre i tilfældre af en eventuel mistanske I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken? Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen? har arbejdet med handleplanen for kost og bevægelse gennem de sidste par år og derigennem udarbejdet en kostpolitik/sundhedspolitik for skolen. Hvert år deltager alle klasser i elevtrivselsundersøgelsen og efterfølgende udarbejdes en social årsplan for klassen. Den sociale årsplan arbejder mest med trivsel på klasseniveau mens spørgsmålene af sundhedsfaglig karakter debatteres i klassen. Der arbejdes med løbebånd både i indskoling og udskoling. Hvert år er der en tværfaglig uge på 8. klassetrin som handler om seksualundervisning (Uge sex) afholder skolernes motionsløb og har i den forbindelse afholdt sundhedstemauge på hele skolen. har i 2010 afholdt en ekstra idrætsdag i forbindelse med handleplanen for bevægelse. Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Primært dansk, natur og teknik og idræt samt klassens tid klassetrin Primært dansk, natur og teknik og idræt samt klassens tid 5 KVALITETSRAPPORT klassetrin Samfundsfag, biologi, hjemkundskab, dansk og klassens tid

6 Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Bh.kl.-3. klassetrin Sund kost og levevis. Gode sove og arbejdsvaner. Sociale færdigheder og omverdensforståelses trænes Der arbejdes med legeaftaler for frikvarterne så ingen børn føler sig ensomme Alle klasser har en socialårsplan og der er i alle klasser et sæt klasseregler som skal være medvirkende til at skabe et godt socialt miljø i klassen klassetrin Der arbejdes med netetik og hvordan man begår sig i sociale netværk. Der arbejdes med miljø og klima temaer. Sundhed og kost særligt i forbindelse med overgangen til 6. klasse hvor mange elever ikke længere har madpakker med. Familiekundskab tages op som selvstændigt emne i hjemkundskab. Seksualundervisningen startes op med fokus på de mange forandringer pubertetet medfører, både af følelsesmæssig og fysisk karakter klassetrin Skoles storting er med til at drøfte skolens sundhedspolitik. Der arbejdes med sundhed og seksualundervisning og familiekundskab i de tidligere nævnte fag. VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler? 6 KVALITETSRAPPORT Ja Nej

7 Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet antimobbestrategi? Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis? MILJØLEDELSE Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug 2010 El (kwh / m2) ,24 Varme (kwh / m2) ,93 Vand (m3 / elever) ,94 7 KVALITETSRAPPORT

8 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11? Medio 2010: s bestyrelse udnævner SFOs forældreråd og ledelse som procesansvarlige i forhold til arbejdet med SFOs Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse. I vinteren udarbejdedes status i forhold til de 9 temaer. Både tidsplan og status blev diskuteret på et fællesmøde mellem skolens bestyrelse og SFOs forældreråd i april. s bestyrelse vedtager, at SFOs pædagogiske profil skal være målrettet mod almen dannelse, hvor børnene skal tilbydes en alsidig vifte af aktiviteter. Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /12? Arbejdet med Rammer for mål- og indholdsbeskrivelser er fast punkt på SFOs forældrerådsmøder. SFO ledelse udarbejder udkast til Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse, som skal diskuteres i s bestyrelse, SFOs forældreråd og personalegruppe i efteråret og vinteren De endelige Mål- og indholdbeskrivelser i SFO fremlægges på fællesmøde mellem skoles bestyrelse og SFOs forældreråd i april KVALITETSRAPPORT

9 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over skoleårene /12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. Ja Nej Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort 9 KVALITETSRAPPORT

10 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning? Evt. bemærkning fra skolen: En stor del af skolens specialundervisning er tilrettelagt som kursusforløb, derfor kan det være lidt misvisende at skulle svare på om det er inde eller uden for klassen specialundervisningen foregår, da det ofte er mindre hold på tværs af klassen men i tæt samarbejde med det der arbejdes med i klassen. Derfor kan man heller ikke svare på om det er en ambition at støtten foregår inden eller ude for klassen, da en moderne undervisning er karaktiseret ved at der arbejde på mange niveauer og i mindre og større hold som har udgangspunkt og styres fra klassen men ikke nødvendigvis befinder sig i klassen hele lektionen. Desuden arbejder vi en del med holddeling på tværs af årgangen hvor specialcenteret tager sig af de hold af elever, som har brug for særlig støtte, men eleven opfatter ikke nødvendigvis, at der er tale om specialundervisning. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 10% Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens skemalagte undervisningstid. Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens støttecenter 50% Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som støtte i normalklassen 40% 10 KVALITETSRAPPORT

11 s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT

12 ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. / /11 /12 /12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 33,1% 33,5% 32,9% 33,4% / /11 /12 /12 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 636,9 645,2 633,4 642,0 PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /12 Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer 682,0 652,0 830,0 802,0 772,0 780,0 828,0 858,0 940,0 0,0 Vejledende timetal 690,0 712,5 802,5 802,5 832,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840,0 Minimumstimetal 2.150, , ,0 12 KVALITETSRAPPORT

13 / /11 /12 /12 Difference i forhold til minimumstimetallet 330,0 196,0 184,0 156,8 Difference i forhold til det vejledende timetal -210,0-314,0-326,0-353,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolerne i november 2010 og november. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov nov. nov. Timer læst efter planen 89,8% 78,8% 88,9% Vikarundervisningstimer 8,6% 19,6% 9,9% Selvstændige undervisningstimer 0,4% 0,0% 0,2% Vikartimer uden undervisning 0,0% 0,0% 0,2% Aflyste timer 1,2% 1,6% 0,7% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 13 KVALITETSRAPPORT

14 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 80,0% 100,0% 69,0% 10,0% 0,0% 2,6% Læreres efteruddannelse, kurser 10,0% 0,0% 20,8% Læreres afspadsering og ferie 0,0% 0,0% 4,0% Vakante stillinger 0,0% 0,0% 0,1% Andet 0,0% 0,0% 3,6% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C LINJEFAGSDÆKNING Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. s leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andel af klasserne hvor læreren har linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i faget Andel af klasserne hvor læreren har andre kompetencer Dansk 57 % 20 % 23 % Engelsk 68 % 15 % 27 % Fransk 0 % 0 % 0 % Tysk 80 % 20 % 0 % Historie 46 % 40 % 14 % 14 KVALITETSRAPPORT

15 Kristendomskundskab 21 % 50 % 29 % Samfundsfag 25 % 50 % 25 % Matematik 68 % 20 % 12 % Geografi 22 % 50 % 28 % Natur/teknik 0 % 60 % 40 % Fysik/kemi 77 % 23 % 0 % Biologi 33 % 50 % 17 % Idræt 63 % 25 % 12 % Sløjd 100 % 0 % 0 % Hjemkundskab 50 % 30 % 20 % Musik 100 % 0 % 0 % Billedkunst 77 % 23 % 0 % Håndarbejde 100 % 0 % 0 % Dansk som 2. sprog 100 % 0 % 0 % Evt. bemærkning fra skolen: Antal lærere der varetager specialundervisning 4 Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i specialpædagogik 75 % 15 KVALITETSRAPPORT

16 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT

17 RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 72,0% 70,0% 71,4% 64,9% 9,5% 10,4% 9,6% 16,2% 1,6% 1,6% 1,8% 2,7% 4,1% 4,3% 3,6% 2,4% 12,8% 13,7% 13,6% 13,8% / /11 /12 /12 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 79,7% 80,3% 80,9% 79,6% Skoledistriktet /10 Skoledistriktet 2010/11 Skoledistriktet /12 /12 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 6,5% 6,6% 8,4% 19,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Procentandel sigtede årige 0,9% 0,0% 1,4% 0,7% Procentandel sigtede årige 5,8% 3,0% 3,1% 3,0% Skoledistriktet Skoledistriktet 2010 Skoledistriktet Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse ,0 6,5 Modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,0 Bh. modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,7 Bh. Klasse ,0 21,6 1. klasse ,0 22,4 2. klasse ,0 22,4 18 KVALITETSRAPPORT

19 3. klasse ,0 21,9 4. klasse ,0 22,1 5. klasse ,5 21,4 6. klasse ,3 22,2 7. klasse ,0 22,7 8. klasse ,0 21,1 9. klasse ,7 20,8 10. klasse 0 0 0,0 23,0 I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) ,8 21,9 Alle klasser ,3 20,3 / /11 /12 /12 Antal elever med dansk som andetsprog Andel elever med dansk som andetsprog 15,1% 16,9% 13,6% 19,5% 2010 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 11,2% 13,7% 11,5% 14,9% Andel elever indskrevet i SFO med handicap - 9,4% 10,3% 5,5% 19 KVALITETSRAPPORT

20 2010 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 89,5% 83,9% 87,5% 89,0% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 97,7% 94,4% 96,7% 95,6% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 88,6% 91,1% 91,9% 94,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 75,6% 71,1% 85,1% 89,1% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 34,1% 42,9% 55,6% 76,7% ELEV-LÆRER RATIO / /11 /12 /12 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 11,28 11,35 11,88 11,95 ELEVVANDRING 2008/09 / / /11 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 95,6% 96,4% 95,9% 96,3% Frastrømning i alt Tilstrømning i alt KVALITETSRAPPORT

21 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget Undervisningsdelens samlede budget SFO s samlede budget Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Samlet budget pr elev i SFO Undervisningsdelens regnskab -3,8% -0,0% -2,5% SFO s regnskab 2,1% -1,4% 4,6% 21 KVALITETSRAPPORT

22 2010 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året -6,6% -6,6% -9,0% - SFO s akkumulerede status ultimo året 0,4% -1,0% 4,0% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 22,2 13,0 9,8 16,0 7,5 4,1 3,2 5,2 3,0 3,1 3,1 3,1 22 KVALITETSRAPPORT

23 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 11,7 11,8 11,5 12,7 3,4 3,2 3,6 4,3 3,4 3,7 3,2 3,0 42,6 8,3 8,1 19,8 17,3 2,7 2,2 5,4 2,5 3,1 3,7 3,6 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens sociale kapital Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT

24 FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 17,0% 29,8% 31,7% 43,7% 59,0% 62,1% 58,3% 63,0% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 52,0% 52,7% 66,1% 58,4%...de udendørs faciliteter og arealer 86,0% 80,2% 81,7% 73,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT