GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4"

Transkript

1 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4

2 U 1700 Industriens forbrug af metaller gennem tiden 1800 Bygning Ler (mursten) Mineraluld, ler & cement (Isolering) Beton Feldspat, anhydrit (fliser) Rengøringsmidler Fosfor (vaskepulver) Stenkul (mineralsk terpentin) Biler, huse, skibe, mobiltelefoner og fjernsyn vokser ikke på træerne! Alle de råstoffer der ikke kan dyrkes, bliver vi altså nødt til at grave op af jorden. Derfor er der brug for at finde, bryde, og forarbejde mineralske råstoffer sådan har det været til alle tider gennem menneskets historie. I denne sammenhæng omfatter de mineralske råstoffer de metalliske mineraler, industrimineraler, tilslagsmaterialer (sand, grus osv.) samt facade- og smykkesten. Alle er de karakteriseret ved at de danner grundlag for produktion af næsten alt hvad vi omgiver os med. Men behovene for mineralske råstoffer ændres gennem tiderne, fra stenaldermandens brug af flint til redskaber til vore dages forbrug af en lang række af råstoffer til infrastruktur og teknologi. Og vi bruger stadigt stigende mængder af mineralske råstoffer, se figuren til højre. Når man anvender et mineralsk råstof til et givet formål, tages der udgangspunkt i materialernes fysiske og kemiske egenskaber. Flintestenen kunne med simple midler formes til skarpe økser og pilespidser. Tilsvarende søges der efter specifikke materialeegenskaber når der skal vælges mineralske råstoffer til moderne produktion. I visse tilfælde kan flere mineraler i princippet bruges til samme formål, og valget afgøres i sådanne tilfælde af pris og tilgængelighed. Stenalderen endte således ikke fordi man løb tør for flint, og tilsvarende var det heller ikke mangel på råstoffer som endte jern - alderen og bronzealderen. I nogle tilfælde kan det være hele bjergarten der kan bruges, som det er tilfældet for skærver til beton til bygge- og anlægsopgaver; den globale produktion af skærver forventes i 2013 at blive omkring 29 mia. tons og udgør dermed både i omsætning og tonnage en af de allerstørste råstofgrupper. Det er i særdeleshed materialer til opbygning af infrastruktur i Asien og Syd - amerika der påvirker dette forbrug. I andre tilfælde kan det være et minerals egenskaber der gør det særligt anvendeligt. Det gælder for eksempel kvarts som bl.a. bruges til fremstilling af glas; calcit der bruges som fyldstof i papir og plastic, og feldspat som bruges til fremstilling af porcelæn. I disse til fælde vil det ofte være nødvendigt at separere det ønskede mineral fra de øvrige mineraler i bjergarten Historisk tid (år) Glas Feldspat Nefelinsyenit Kvarts Mange forhold er med til at bestemme et metals anvendelsesmuligheder; det kan være metallets smeltepunkt, densitet, hårdhed, syreresistens, dets specielle kemiske sammen - sætning og dets evne til at lede elektri citet eller varme. Ofte har industrivirksomheder brug for selve grundstofferne, som for eksempel jern, kobber, bly, nikkel og mange flere, til fremstilling af de produkter og materialer vi anvender og omgiver os med i dagligdagen. Det forudsætter at der kan findes egnede mineraler der indeholder et Kilde: Van Schaik & Reuter, Solceller Indium Gallium Aluminium Elektronik Tantal Niobium Indium (LCD skærme) Guld Aluminium Kvarts Keramik Jern/stål 2 NR

3 Seniorrådgiver, GEUS. Statsgeolog, GEUS. Flyvemaskine Aluminium Jern/stål Titanium Kulfibre Olie (plastik) Kobber Elmast Jern/stål Zink (galvanisering) Beton Aluminium Kobber Lastbil Jern/stål Aluminium Bly Kobber Zink Magnesium Kvarts Bro Beton Jern/stål Zink (galvanisering) Kul/tjære (astfalt) Beton Kalksten Cement Sand Grus Jern/stål (afstivning) Vejskiltning Jern/stål (afstivning) Zink (galvanisering) Niccolit (refleks) Gummi Dolomit Kalksten Talk Grafit Lak Kalksten Talk Glimmer Titanoxid fra ilmenit Rutil Betonsveller Kalksten Cement Sand/grus Afstribning Oliebaseret alkydmaling Glasperler (refleks) Tunnel Keramiske fliser Beton Stabilgrus Jern/stål Kobber Kvarts Underlag Sten Sand/grus Stabilgrus Leca Fiberdug Ethvert samfunds udvikling, herunder opbygning af infrastruktur, boliger, transportnet og energisystemer, forudsætter at der er mineralråstoffer til rådighed. Eksempler på nogle af de mest anvendte råstoffer er vist i denne figur. Illustration: Carsten E. Thuesen, GEUS efter P. R. Neeb, eller flere af de ønskede grundstoffer, og at de findes i tilstrækkelig mængde og lødighed til at det kan betale sig at etablere en mine. Hvert grundstof findes typisk i flere forskel - lige mineraler, hvoraf kun nogle anvendes kommercielt. Eksempelvis findes jern hyppigt i jernsulfid, i jern-oxid eller jern-silikat; metallisk jern fremstilles dog næsten udelukkende fra jernoxider (hæmatit og magnetit som er de hyppigst forekommende), mens udvinding af jern fra de to andre mineralgrupper er væsentligt dyrere og kan indebære betydelige miljø risici. Råstofforbruget er overordnet styret af den globale befolkningstilvækst, en voksende mid - delklasse og økonomiske forhold. De senere årtiers stærke økonomiske vækst i Brasilien, Rusland, Indien og Kina (de såkaldte BRIC-lande) giver efterspørgsel på traditionelle råstoffer som jern, kobber, bly osv. Nye teknologier inden for især mobiltelefoni, computer, energi - lagring og grøn energi har øget efter spørgslen på en lang række grundstoffer som ikke tid - ligere har haft stor kommerciel interesse, som fx de sjældne jordarters metaller, niobium, tan - tal, gallium, germanium m.fl. Ændringer i produktionen af velkendte varer kan også føre til efterspørgsel på nye råstoffer. For eksempel er der blevet produceret biler i mere end 100 år, men konceptet for bilerne har ændret sig. De første biler skulle være så flotte og så holdbare som muligt, og der blev brugt råstoffer som jern, krom, træ og læder. Moderne biler skal opfylde nogle andre krav: de skal bruge minimal energi evt. grøn energi og de skal være lette, sikre, rustfrie og billige. Derfor er råstofforbruget til nutidens biler domineret af lette metaller (aluminium og magnesium), rustfrit stål, zink og en lang række specialmetaller til udstødningssystemer (titan, platin og palladium) og til de elektriske komponenter (sjældne jordarters metaller), vinduesglas, samt forskellige typer af plastic og gummi, hvori der også bruges mineraler som fyldstoffer. NR

4 [3] M De første menneskeaber Dinosaurer Dannelse af Jorden Dannelse af Månen [4] Første landlevende hvirveldyr opstår Kraftig opblomstring i dannelsen af nye livsformer [5] 542 mio. år [3] [5] 251 mio. år 65 mio. år Z O I - K U M P A L Æ O Z O I K U M M E S O Z O I K U M K Æ N O - Menneskeaber H A D A L Pattedyr Landplanter Dyr Flercellede livsformer Encellede livsformer med cellekerne (dyr, svampe, planter) Encellede livsformer uden egentlig cellekerne (bakterier, blågrønalger) Meteorbombardement stopper og det tidligste liv opstår mio. år Fotosyntese starter P R O T E R O Z O I K U M [1] [5] A R K Æ I K U M [2] Atmosfæren bliver iltrig [1] mio. år [3] Eksempler på forskellige typer af forekomster og deres metaller gennem Jordens tidsperioder: [1] Jern Båndede jernmalmforekomster [2] Guld Orogene guldforekomster [3] Kobber-Zink-Bly Vulkanske sulfidforekomster [4] Kobber-Zink Sedimentære forekomster [5] Kobber-Molybdæn Intrusive forekomster 4 NR Tidscirkel for Jordens overordnede tidsperioder, begivenheder og udvikling af forskellige livsformer fra dannelsen af Jorden for ca mio. år siden til i dag. Tidsperioden Hadal er tiden inden de ældste bjergarters dannelse for ca mio. år siden. Inden da havde Jorden en meget kraftigere indre varmeudvikling end i dag og blev udsat for et kraftigt meteorbombardement som gjorde at Jorden var mere eller mindre smeltet og havde en voldsom vulkansk aktivitet. De ældste spor af antydninger af liv i form af sedimentære bjergarter med indhold af organisk stof er mio. år gamle og stammer fra Isua i Vestgrønland. De forskellige farvede linjer uden for cirklen angiver forskellige tidsintervaller for bestemte typer af mineralforekomster og metaller. Enheden mio. betyder millioner år; dannelsen af Jorden sker således for = mio. år siden. Menneskeaber, som senere udviklede sig til det moderne menneske, opstod for 4,4 mio. år siden og udgør et for lille tidsinterval til at være synlig på cirklen i denne skala. Omsættes tidscirklen til et døgn med 24 timer vil ét sekund svare til år. Således vil menneskeaber have eksisteret i 1 minut og 12 sekunder ud af de 24 timer, mens det moderne menneskes (Homo sapiens) eksistens på ca år kun vil svare til 4 sekunder!

5 Seniorforsker, GEUS. Seniorrådgiver, GEUS. Et nærbillede af et stykke guldmalm på ca. 4 x 4 cm. Foto: Svend Monrad Jensen, GEUS. Blotlagt kvartsåre En mineralforekomst kan dannes, hvis de rette forudsætninger er til stede: 1. Der skal være en kilde der kan levere de grundstoffer der udgør råstoffet (fx kan kobber være udludet fra lavaer), 2. Der skal være en transportmekanisme og et medium (fx vand eller magma) der kan bære og transportere grundstofferne, og 3. Der skal være en kemisk fælde som opkoncentrerer og aflejrer grundstofferne. Bemærk ordliste på side 9. Guld-mineraliseret kvartsåre fra Nalunaq-guldminen i Sydgrønland. Kvartsen her har et ekstremt højt indhold af guld. Malm fra minen indeholder gram guld/ton malm, hvilket er relativt højt sammenlignet med mange andre guldforekomster. Kvartsen og guldet er transporteret som en varm vandig opløsning der er afsat i en forkastningszone. Tykkelsen på kvartsåren er fra 5 cm til 2 m. Kilde: Geology and Ore 11, Arkæikum mio. år Båndet jernmalm fra Isua i Vestgrønland. Højde ca. 25 cm. Foto: Peter Appel, GEUS Mange af disse processer sker dybt nede i Jorden. Men for at en forekomst skal kunne udnyttes kommercielt, skal den geologiske udvikling have bragt den tæt på Jordens over - flade, så den kan findes og brydes. Forskellige geologiske mekanismer er typisk knyttet til bestemte geologiske miljøer og kan give anledning til forskellige råstofforekomster. For at finde mineralske råstoffer er det derfor vigtigt at kende til de geologiske miljøer. De geologiske miljøer i Grønland er blevet udforsket i mere end 100 år, blandt andet med det formål at finde mineralske råstoffer. I det følgende er nogle af de mekanismer og betingelser, som skal være til stede ved dannelsen af råstofferne, beskrevet med udgangspunkt i kendte forekomster i Grønland. Jordens blev dannet for omkring 4,6 milliarder år siden. Grønlands geologiske historie Ældste grundfjeld spænder over cirka år (3,8 milliarder år). Dette lange tidsrum omfatter geologiske miljøer fra alle tidsperioder af Jordens historie, bortset fra de allerførste 800 mio. år, som ikke har efterladt sig spor i Grønland.? Arkæiske bjergkæder Selv i den meget tidlige fase af Jordens tidsperioder, fra 3,8 til 2,5 milliarder år siden (Arkæikum), blev der dannet havbundssedimenter (sand og ler) og lavaer i Grønland. Sedimenterne viser, at der allerede på dette tidlige tidspunkt fandtes både oceaner og kontinenter, og at grundfjeldet derfor kunne eroderes og efterfølgende transporteres og aflejres i oceanerne. Kontinenterne var formentlig relativt små, og ved pladetektoniske bevægelser kolliderede de med hinanden og blev derved større. Når havene mellem kontinenterne lukkedes ved disse bevægelser, udvikledes aktive vulkanske øbuer, dvs. rækker af øer bestående af vulkaner i havene mellem kontinenterne (se figuren øverst på side 6 7). Under den fortsatte kollision sammensvejsedes kontinenterne og der blev dannet bjergkæder. Japan og flere andre steder i Stillehavet er nutidige eksempler på øbue-miljøer. NR

6 Sedimentært basin Cu, Zn, Pb, U Riftzone REE, Nb, Ta, U, Th, Zn, F Flodbasalt område Ni, PGE,, Cu Havbund Fe, Mn Arkæiske geologiske miljøer kendes fx fra Nuuk-regionen i Vestgrønland, hvor tre kontinentblokke kolliderede og hvor der er vidnesbyrd om nogle af Jordens ældste bjergkæder, øbuer og oceaner. I dette område findes også resterne af store, dybe vulkanske bjergartskomplekser. De tidligste oceaniske miljøer havde fysiske og kemiske forhold som gav gode betingelser for dannelse af forekomster af fx båndede jernmalme, se side 5. De båndede jernmalme dannes ved at jern opløst i havvand ved reaktion med ilt udfældes på havbunden sammen med siliciumdioxid (SiO 2 ). Da jern kun kan opløses i vand under anoxiske (iltfattige) betingelser, repræsenterer disse forekomster den gradvise overgang fra et reducerende til et oxiderende (iltrigt) miljø. Oprindelig var der meget lidt ilt til stede i både de tidligste oceaner og i atmosfæren. Efterhånden som de tidligste fotosyntetiske grønalger begyndte at danne ilt, reagerede ilten med det opløste jern og dannede jernoxid, der blev udfældet på havbunden. Denne proces fortsatte indtil stort set alt jernet i oceanerne var udfældet, og først derefter kunne iltmængden stige frit i oceanerne og siden i atmosfæren. Denne type aflejringer af jernoxider er i dag den vigtigste forekomsttype af jern. Ved Isua øst for Nuuk i Vestgrønland findes den ældste kendte forekomst af båndede jernmalm i verden; forekomsten er estimeret til at indeholde mindst 350 mio. tons jern og vil muligvis komme i produktion inden for en kort årrække. I perioden for mellem 2,05 og 1,75 milliarder år siden blev store dele af det arkæiske grundfjeld inddraget i nye pladetektoniske processer med bjergkædedannelser og tilførelse af granitisk materiale til jordskorpen. De gamle Palæoproterozoikum mio. år Arkæisk blok ikke deformeret Independence Fjord Bassin Proterozoiske grundfjeldsdannelser Deformation af Arkæisk grundfjeld arkæiske blokke blev brudt op ved kontinentalspredning og oceanbundsdannelse, for efter en periode igen at blive skubbet sammen og sammensvejset i nye bjergkæder. I Grønland førte disse bevægelser til dannelsen af Ketiliderne, Nagssugtoqiderne og Ingle Field Land. Både oceanbund og kontinenter blev skubbet ind under hinanden og deformeret. Under disse forhold blev magmatiske (dybe vulkanske) bjergarter dannet og intruderede bjergkæderne. Miljøet der opstår i forbindelse med sådan bjergkædedannelse, er bl.a. favorabelt for dan - nelsen af guld i kvartsårer. Under kollisionen af kontinenterne deformeres bjergarterne under høje tryk og temperaturer hvorved der op - står nye mineraler af de gamle; der sker en såkaldt metamorfose af bjergarterne. I den proces afgives varme og vandige opløsninger, hydrotermale opløsninger, som kan transportere nogle af de metaller som frigives under bjergartsdeformationen. De metalholdige opløsninger stiger op igennem bjergarterne og trænger ind i svagheds- og forkastningszoner i Jordens skorpe. På væskernes vej op gennem svaghedszonerne ændres de fysiske og kemiske forhold på grund af faldende temperatur, andre ph-værdier og trykaflastning. Sådanne ændrede forhold kan føre til at nogle grundstoffer i den hydrotermale opløsning udfældes og afsættes hvorved fx kvartsårer dannes. Hvis væskerne indeholder guld, kan dette også udfældes i kvartsåren. En sådan kvartsåreguld-forekomst kendes fra guldminen ved Nalunaq i Sydgrønland, hvor der indtil videre er udvundet godt 10 ton guld, svarende til en kasse på ca. ½ m 3, se fotos på side 5. I Sydgrønland opstod en markant riftdannelse i perioden for mellem og millioner år siden den såkaldte Gardar Rift. En rift er et kontinent der begynder at dele sig i en langstrakt, gigantisk sprække- og svaghedszone. Området er præget af vulkanisme fordi varme bjergarter fra Jordens kappe begynder at bevæge sig op i riften. I dag kendes det samme fænomen og geologiske miljø fra fx den øst - afrikanske rift. I Gardar-riften dannedes der kontinentale sedimentbassiner, vulkaner og lavaer på overfladen. Desuden begyndte Jordens kappe at bevæge sig opad mod rift-zonen, og store mængder smelte blev dannet i kilometers dybde. Disse smelter (magmaer) bevægede sig opad og blev samlet ved grænsen mellem kappen og skorpen i cirka 30 km s dybde, hvor de blev afkølet og begyndte at størkne. Da næsten al smelten var størknet, var der lidt overskudssmelte tilbage som var ekstremt rig på nogle af de grundstoffer som kemisk kun passer ind i en række specielle mineraler (fx 6 NR

7 Midt-oceanisk ryg Cn, Pb, Cr, Ni, PGE Gammel nedbrudt bjergkæde, Cu, W U, Sn, Bjergkædedannelse Cu, Mo,, Ag, W Subduktion Øbue Cn, Pb, Zn,, Ag Meso- og Neoproterozoikum mio. år Thule Bassin Stabiliseret grundfjeld Ældre sedimentbassiner Foldede områder Garder rift mio. år Hagen Fjord Bassin Hekla Sund Bassin Eleonore Bay Bassin? Krummedal Bassin mio. år Ellesmeriske foldebælte Kaledoniske foldebælte Simpel model med forskellige geologiske miljøer og deres typiske bjergarter og mineraliseringer. Se teksten for yderligere forklaringer. Illustration: Stefan Sølberg efter idé af Bo M. Stensgaard, GEUS. Palæozoikum mio. år Franklinske Bassin sjældne jordarters metaller (REE, se ordliste på side 9) uran, beryllium, litium, niobium, tantal og zirkonium). Denne restsmelte bevægede sig videre opad, størknede og dannede nogle store intrusive bjergartskomplekser i den øverste del af Jordens skorpe. Nogle af disse intrusive komplekser er meget rige på disse relativt sjældne grundstoffer og udgør egentlige malmforekomster. I Grønland findes de største kendte af sådanne forekomster ved Kvanefjeld (REE, uran, fluor, beryllium, litium og zink), Kringlerne (REE, tantal og zirkonium) og ved Motzfeldt Sø (tantal, niobium og REE). På dette tidspunkt var de forskellige dele af det grønlandske grundfjeld for længst samlet i en større sammenhængende kontinentblok, og den efterfølgende geologiske udvikling er fortrinsvis sket langs randen af kontinentet. Der blev fx i perioden for mio. år siden dannet foldebælter de Ellesmeriske og Kaledoniske foldebælter hvor skorpen blev presset sammen og foldet op ved lukninger af havområder. Der blev også dannet flere større sedimentbassiner. De første større sedimentbassiner, som var fyldt med erosionsmaterialer fra den stabile del af kontinentet, blev dannet i Nord- og Nordøstgrønland hvor der ak kumuleredes op til 14 km tykke sedimentpakker. I flere af disse bassiner er der kobberforekomster som er dannet ved at to vandige opløsninger bevægede sig langs gennemtrængelige lag og strukturer i sedimentpakken: en iltrig opløsning med kobber fra omkringliggende sedimenter og en iltfattig og svovlrig opløsning. Når de to væsketyper mødes i sedimenterne, reagerer de, og der bliver dannet kobbersulfider som udfældes. Der efterforskes i dag aktivt i flere af de grønlandske sedimentbassiner efter denne type kobberforekomst. Kong Oscar Fjord Bassin Delvist samtidig med dannelsen af foldebælterne blev der i tidsperioden for mio. år siden udviklet et mere end km langt øst-vest-gående aflejringsbassin i Nordgrønland og arktisk Canada, kaldet det Franklinske Bassin. Den sydligste del af dette bassin bestod af et stort lavvandet havområde med op til 4 km tykke kalkstensaflejringer (fossile koralrev), og nord herfor opstod et dyb vandsområde med sandede og lerede sedimenter, der er mere end 8 km tykke. I dyb - vandsaflejringerne findes bl.a. Citronen Fjord zink-bly-forekomsten der er blandt verdens største. Kilden til metallerne er i dette tilfælde sedimenterne selv: under stadig pålejring af NR

8 Mesozoikum og Paleocæn ,8 mio. år Yngre sedimentbassiner Wandel Hav Bassin Riftbassiner Nuussuaq Bassin Kangerlussuaq Bassin Fjeldside fra Navarana Fjord i Nordgrønland. De lyse bjergarter (til højre) er kalkstensaflejringer der blev afsat i lavvandsområder. De grålig-mørke bjergarter (til venstre) er skifre, der blev afsat i dybvandsområder. Bjergarterne tilhører et sedimentært aflejringsbassin dannet i perioden for mio. år siden. Overgangen mellem de to bjergarter er markeret som en markant struktur, der kan følges over mere end 500 km og som har fungeret som transportzone for metalholdige opløsninger, der har givet anledning til zink bly-mineraliseringer. Fjeldsiden er 1300 m høj. Foto: Niels Henriksen, GEUS. nye sedimenter ovenpå de eksisterende bliver metallerne begravet dybere og dybere nede, hvor både tryk og temperatur stiger. Dette fører til at vandige, metalholdige opløsninger presses ud af sedimentpakken, og disse opløsninger transporteres mod forkastningszoner og trænger op til overfladen langs disse hvor de løber ud på havbunden. Når de blandes med køligere havvand, udfældes metallerne (fx zink og bly) som metalsulfider på havbunden. Plateau-lavaer fra Østgrønland som opstod i forbindelse med åbningen af Nordatlanten. De enkelte lavastrømme der er flydt ud på hinanden er markeret af nyfalden sne, ovenfor den stiplede linje. Lavastrømmene menes at være hele 10 km tykke. I forgrunden, nedenfor den stiplede linje, ses en mere grålig bjergart. Dette er Borgtinderne Intrusionen; der er intruderet ind i plateau-lavaerne. Foto: Dansk Lithosfærecenter (DLC). For omkring 300 til 200 mio. år siden var alle kontinenterne på Jorden samlet i superkontinentet Pangæa. Under opsplitningen af dette superkontinent opstod der en rift i Jordens skorpe i området mellem Grønland og Skandinavien, hvorved der blev dannet tykke sedimentserier i lavvandede marine og kontinentale riftbassiner, de såkaldte Østgrønlandske Riftbassiner. Foruden de store regionale bassindannelser opstod der i både Vest- og Østgrønland en række mere lokale sedimentbassiner pga. indsynkninger i Jordens skorpe, og i flere af disse bassiner finder vi i dag kulforekomster. Det gælder fx i Nuussuaq Bassinet i Vestgrønland. Dengang var det varmt i Grønland, og store skovområder i lavtliggende våd - områder dominerede denne tidsperiode. I forbindelse med vandstandsstigninger blev plantemateriale begravet under sedimenterne. Hvor der var store sedimenttykkelser, steg temperaturen og trykket, og det organiske materiale blev under disse forhold omdannet til kul. Sådanne aflejringer kan også være olieførende, og der er i disse år stor interesse for netop disse sedimentbassiner i farvandene omkring Grønland. I forbindelse med åbningen af de nuværende oceaner omkring Grønland for 60 til 54 mio. år siden dannedes meget store mængder af lavaer der flød ud på overfladen som næsten 10 km tykke plateau-lavaer. Under denne opspræk - ning, som førte til dannelsen af Atlanterhavet, og den voldsomme vulkanske aktivitet der var knyttet hertil, dannedes mere end 100 mindre intrusioner især i Østgrønland, og nogle af disse er mineraliseret med platin, palladium og guld, som er dannet ved at disse grundstoffer blev opkoncentreret i restsmelten, da magma- 8 NR

9 De lyse bjergarter (til venstre) er sandsten fra Devon ( mio. år siden) som bliver afløst af mørkere/violette lavaer, ligeledes fra Devon. Billedet er fra Randbøldal i Nordøstgrønland. Lavaerne er aflejret ovenpå sandsten. De rødlige bjergarter i midten er omdannede lavaer. Omdannelsen er sket ved at varme opløsninger har gennemstrømmet lavaerne. Disse opløsninger har bl.a. båret uran med sig som er blevet afsat og har givet anledning til uran mineraliseringer. Bredden på de mørk-violette lavaer er ca. 200 m. Foto: Karsten Secher, GEUS. Palæogen 65,5 23 mio. år Nuværende oceanområder omkring Grønland dannes Oceanbundsspredning Vulkanisme Palæogene vulkanprovinser mio. år et begyndte at størkne. Selve udfældningen af platin-palladium-guld sker når magmaet bliver mættet med svovl, som sammen med jern og kobber danner ædelmetalbærende sulfidmineraler. I den bedst undersøgte af disse intrusioner, Skærgårdsintrusionen, findes en meget stor forekomst af guld og palladium. Kilde: Små grønlandke kort efter Niels Henriksen, GEUS. sammenvoksede og krystalliserede mineraler. fællesbetegnelse for fysiske og kemiske processer, der nedbryder overfladen/bjergarterne. element/kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer, fx jern, der består af jernatomer Fe, eller ilt, der i ren form kun består af molekyler med formlen O 2. eavy are- arth lements: gruppen af tunge sjældne jordarter (se REE). se magma. den del af Jordens indre, som ligger mellem skorpen og kernen. Kappens øvre grænse ligger i 5-70 kilometers dybde; den nedre i ca kilometers dybde. dannelse af et uopløseligt stof ved sammenblanding af to eller flere opløste stoffer. I geologisk sammenhæng fører processen til at et eller flere metaller/mineraler udfældes og opkoncentreres. den inderste del af Jorden, fra ca kilometers dybde til centrum i ca kilometers dybde. Kernen består overvejende af jern og nikkel. ight are- arth lements: gruppen af lette sjældne jordarter (se REE). smeltet stenmasse der ved afkøling og størkning danner magmatiske bjergarter. Magma der bevæger sig op igennem allerede eksisterende bjergarter i Jordens skorpe og størkner i dybet, kaldes for en intrusion, og processen kaldes at intrudere. Magma som strømmer ud på overfladen og størkner, kaldes lava. bjergart hvorfra et eller flere værdifulde grundstoffer eller mineraler kan udvindes. proces hvorved mineraler omdannes til andre mineraler på grund af ændrede temperatur- og trykforhold, som fx når en bjergart skubbes ned i Jorden ved bevægelser i skorpen. Fx krystalliserer kulstof tæt ved Jordens overflade som grafit (der fx bruges til blyanter) mens det dybt nede i Jorden krystalliserer som diamant, verdens hårdeste mineral. fast stof med en veldefineret kemisk sammensætning og krystalstruktur. Består af et eller flere grundstoffer. samling af mineraler/bjergarter som kan bruges til fremstilling af metaller, smykkesten, fødemidler, byggematerialer, maskiner, kemikalier, brændsel osv. Råstoffer opdeles ofte i metaller, industrimineraler, energiråstoffer, facadesten og smykkesten. kemisk forbindelse mellem ilt og andre grundstoffer. Fx er mineralet magnetit en forbindelse mellem jern og ilt (Fe3O 4). latinum- roup etals: platinmetaller, samlet betegnelse for grundstofferne ruthenium, rhodium og palladium (de lette platinmetaller) og osmium, iridium og platin (de tunge platinmetaller). are- arth lements, kendes på dansk som sjældne jordarters metaller, der er en gruppe af 17 grundstoffer be - stående af lanthaniderne (grundstofferne fra nr. 57, lanthan, til nr. 71, lutetium, i det periodiske system) samt scandium og yttrium. REE bruges især i elektronik og den højteknologiske industri, til fx batterier, magneter til vindmøller og hybridbiler, olieraffinering, katalysatorer, mm. aflejring af løse mineralkorn/bjergartsfragtmenter som typisk er et produkt af erosion, eksempelvis sten, grus, sand og ler. Skorpen: Jordens yderste, stive skal, der er 5 10 km tyk i oceanerne og 70 km tyk i kontinenterne. Sulfider er salte af svovlbrinte, også kaldet hydrogensulfid, H 2S. En række tunge metaller findes i naturen som sulfider, fx jernsulfid FeS 2, zinksul fid ZnS, blysulfid PbS, og molybdændisulfid MoS 2. NR

10 D I begyndelsen af 2000-tallet konstaterede de vestlige landes politikere og toneangivende industrier pludselig at det blev vanskeligt at få tilstrækkeligt af nogle hidtil upåagtede mineralske råstoffer. Råstoffer som er helt essentielle for fremstillingen af eksempelvis CO 2 -neutral energi, computere, mobiltelefoner, batterier, biler og mange andre ting, som er med til at definere vores højteknologiske samfund, og som vi er blevet afhængige af. Mineralske råstoffer betragtes som kritiske når de både er vigtige og når det er usikkert om industrien kan få tilstrækkelige forsyninger. Lige nu er der særligt fokus på de sjældne jordarters metaller (også kendt som REE, se tabellen nedenfor), så som niobium, tantal, platinmetallerne og litium, og begrebet kritiske mineraler trækker store overskrifter i medierne, fordi det lugter af fare for opbrugte ressourcer og dommedag. Disse mangelsituationer er især knyttet til politiske og økonomiske forhold, og i langt mindre grad til geologisk tilgængelighed. Den kritiske situation bliver eksemplificeret og tydeliggjort ved at nogle lande, særligt Kina, har opnået monopollignende status og vælger at reservere råstofferne til brug for egne industrier. Kinas produktion af råstoffer er i disse år i stærk stigning, blandt andet som følge af udflytning af den vestlige verdens industrier hertil, men også fordi Kinas egen forbedrede økonomi, voksende middelklasse og kraftige vækst giver øget behov for råstoffer til udbygning af lokal infrastruktur og forbrugsgoder. Når visse råstoffer ikke findes i tilstrækkelige mængder, skyldes det også at en del af mineralefterforskningsselskaberne og investorerne ikke har haft tilstrækkelig forståelse for hvilke råstoffer industrien ville komme til at bruge flere af eller helt mangle nogle år frem i tiden. Det gælder specielt nogle af de mindre råstofgrupper, som har vist sig at få stor industriel betydning. På denne baggrund har mange lande, og dermed også EU og organisationer som FN gennemført analyser for at finde ud af hvilke mineralske råstoffer der er kritiske. EU analyserede vigtighed og forsyningssikkerhed for 41 metaller. Ved vurderingen af forsyningssikkerheden blev der lagt særlig vægt på producentlandets politiske og økonomiske situation, graden af monopolstatus og mulighederne for genbrug og substitution. EU identificerede således 14 råstoffer der alle har stor Risikoliste 2011 Antimon Platin gruppe elementer Sjældne jordarter Niobium Kulstof (grafit) Indium Germanium Molybdæn Tantal Cobalt Lithium Fosfor Gallium Kobber Zink Jern Aluminium Symbol RFI* førende producent Sb 8,5 Kina PGM 8,5 Sydafrika REE 8,0 Kina Nb 8,0 Brasilien C 7,0 Kina In 6,5 Kina Ge 6,5 Kina Mo 6,0 Kina Ta 6,0 Rwanda Co 5,5 Congo Li 5,5 stralien P 5,0 Kina Ga 4,5 Kina Cu 4,5 Kina Zn 4,0 Kina Fe 3,5 Kina Al 3,5 stralien Nye teknologier (udvalgte) Halvledere, mikro-kondensatorer Katalysatorer, smykker, elektronik, afsaltning af havvand Magneter, batterier, fosforiserende stoffer, teknisk glas Mikro kondensatorer (til mobiltelefoner, playstastations osv.), jernlegeringer Stål, batterier, støbeforme, elektronik, smøremidler Skærme, solceller Fiberoptiske kabler, IR optisk teknologi Stål, legeringer, smøremiddel, elektronik, glas Mikro kondensatorer (til mobiltelefoner, playstations osv.), medicinske teknologier Lithium-ion batterier, syntetiske brændstoffer Batterier, keramik, kemikalier, glas Gødning, vaskepulver, kemikalier (syre) Solceller Elektriske komponenter, ledninger, kabler, legeringer Krystaller af molybdenit fra Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland. Foto: Ole Johnsen Antikorrosion, legeringer, messing, galvanisering, stål, medicin, dyrefodder, batterier Stål Letmetal, biler, flyvemaskiner, konstruktioner, dåser, alufolie RFI* = Relativt forsyningsrisiko indeks Aktuelt forsyningsrisiko-indeks for grundstoffer (eller grupper deraf) som har økonomisk betydning. Indekset går fra 1: meget lav risiko, til 10: meget høj risiko. Udarbejdet af British Geological Survey Efter: NERC NR

en global kamp om råmaterialer 1.

en global kamp om råmaterialer 1. Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 99 Den globale kamp om råmaterialer Oliekrisen i 1973 ramte de europæiske lande hårdt og illustrerede for alvor, hvordan et stigende globalt forbrug

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 B.Malmgren-Hansen Formål: Screening af produkttyper hvor danske virksomheder har størst potentiale for udvikling/overførsel af teknologi til genanvendelse

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING 1 KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Minedrift og miljø i Grønland

Minedrift og miljø i Grønland 38/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Minedrift og miljø i Grønland Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Minedrift og miljø i Grønland Poul Johansen Gert Asmund Christian M. Glahder Peter

Læs mere

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N R. 2 N O V E M B E R 2 0 0 3 TUNULLIARFIK -Tunulliarfik området og Gardar-provinsen Tom Andersen C.H. Emeleus Karsten Secher

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

NunaMinerals 26. februar 2010

NunaMinerals 26. februar 2010 f-09 m-09 a-09 m-09 j-09 j-09 a-09 s-09 o-09 n-09 d-09 j-10 f-10 PRAETORIAN RESEARCH På rette sted på rette tid Med en historisk høj guldpris, first mover advantage i Grønland, som har mulighed for at

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hvorfor smelter jorden?

Hvorfor smelter jorden? FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden

Læs mere

Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING

Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING Iduna A/S producent af gode sæbe i Danmark og Tyskland- Jeg hedder Dich Schach Jensen JEG HAR MANGE ÅRS ERFARING, SET UTALLIGE MULIGE OG UMULIGE LØSNINGER. DET EFTERFØLGENDE

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere