GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4"

Transkript

1 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4

2 U 1700 Industriens forbrug af metaller gennem tiden 1800 Bygning Ler (mursten) Mineraluld, ler & cement (Isolering) Beton Feldspat, anhydrit (fliser) Rengøringsmidler Fosfor (vaskepulver) Stenkul (mineralsk terpentin) Biler, huse, skibe, mobiltelefoner og fjernsyn vokser ikke på træerne! Alle de råstoffer der ikke kan dyrkes, bliver vi altså nødt til at grave op af jorden. Derfor er der brug for at finde, bryde, og forarbejde mineralske råstoffer sådan har det været til alle tider gennem menneskets historie. I denne sammenhæng omfatter de mineralske råstoffer de metalliske mineraler, industrimineraler, tilslagsmaterialer (sand, grus osv.) samt facade- og smykkesten. Alle er de karakteriseret ved at de danner grundlag for produktion af næsten alt hvad vi omgiver os med. Men behovene for mineralske råstoffer ændres gennem tiderne, fra stenaldermandens brug af flint til redskaber til vore dages forbrug af en lang række af råstoffer til infrastruktur og teknologi. Og vi bruger stadigt stigende mængder af mineralske råstoffer, se figuren til højre. Når man anvender et mineralsk råstof til et givet formål, tages der udgangspunkt i materialernes fysiske og kemiske egenskaber. Flintestenen kunne med simple midler formes til skarpe økser og pilespidser. Tilsvarende søges der efter specifikke materialeegenskaber når der skal vælges mineralske råstoffer til moderne produktion. I visse tilfælde kan flere mineraler i princippet bruges til samme formål, og valget afgøres i sådanne tilfælde af pris og tilgængelighed. Stenalderen endte således ikke fordi man løb tør for flint, og tilsvarende var det heller ikke mangel på råstoffer som endte jern - alderen og bronzealderen. I nogle tilfælde kan det være hele bjergarten der kan bruges, som det er tilfældet for skærver til beton til bygge- og anlægsopgaver; den globale produktion af skærver forventes i 2013 at blive omkring 29 mia. tons og udgør dermed både i omsætning og tonnage en af de allerstørste råstofgrupper. Det er i særdeleshed materialer til opbygning af infrastruktur i Asien og Syd - amerika der påvirker dette forbrug. I andre tilfælde kan det være et minerals egenskaber der gør det særligt anvendeligt. Det gælder for eksempel kvarts som bl.a. bruges til fremstilling af glas; calcit der bruges som fyldstof i papir og plastic, og feldspat som bruges til fremstilling af porcelæn. I disse til fælde vil det ofte være nødvendigt at separere det ønskede mineral fra de øvrige mineraler i bjergarten Historisk tid (år) Glas Feldspat Nefelinsyenit Kvarts Mange forhold er med til at bestemme et metals anvendelsesmuligheder; det kan være metallets smeltepunkt, densitet, hårdhed, syreresistens, dets specielle kemiske sammen - sætning og dets evne til at lede elektri citet eller varme. Ofte har industrivirksomheder brug for selve grundstofferne, som for eksempel jern, kobber, bly, nikkel og mange flere, til fremstilling af de produkter og materialer vi anvender og omgiver os med i dagligdagen. Det forudsætter at der kan findes egnede mineraler der indeholder et Kilde: Van Schaik & Reuter, Solceller Indium Gallium Aluminium Elektronik Tantal Niobium Indium (LCD skærme) Guld Aluminium Kvarts Keramik Jern/stål 2 NR

3 Seniorrådgiver, GEUS. Statsgeolog, GEUS. Flyvemaskine Aluminium Jern/stål Titanium Kulfibre Olie (plastik) Kobber Elmast Jern/stål Zink (galvanisering) Beton Aluminium Kobber Lastbil Jern/stål Aluminium Bly Kobber Zink Magnesium Kvarts Bro Beton Jern/stål Zink (galvanisering) Kul/tjære (astfalt) Beton Kalksten Cement Sand Grus Jern/stål (afstivning) Vejskiltning Jern/stål (afstivning) Zink (galvanisering) Niccolit (refleks) Gummi Dolomit Kalksten Talk Grafit Lak Kalksten Talk Glimmer Titanoxid fra ilmenit Rutil Betonsveller Kalksten Cement Sand/grus Afstribning Oliebaseret alkydmaling Glasperler (refleks) Tunnel Keramiske fliser Beton Stabilgrus Jern/stål Kobber Kvarts Underlag Sten Sand/grus Stabilgrus Leca Fiberdug Ethvert samfunds udvikling, herunder opbygning af infrastruktur, boliger, transportnet og energisystemer, forudsætter at der er mineralråstoffer til rådighed. Eksempler på nogle af de mest anvendte råstoffer er vist i denne figur. Illustration: Carsten E. Thuesen, GEUS efter P. R. Neeb, eller flere af de ønskede grundstoffer, og at de findes i tilstrækkelig mængde og lødighed til at det kan betale sig at etablere en mine. Hvert grundstof findes typisk i flere forskel - lige mineraler, hvoraf kun nogle anvendes kommercielt. Eksempelvis findes jern hyppigt i jernsulfid, i jern-oxid eller jern-silikat; metallisk jern fremstilles dog næsten udelukkende fra jernoxider (hæmatit og magnetit som er de hyppigst forekommende), mens udvinding af jern fra de to andre mineralgrupper er væsentligt dyrere og kan indebære betydelige miljø risici. Råstofforbruget er overordnet styret af den globale befolkningstilvækst, en voksende mid - delklasse og økonomiske forhold. De senere årtiers stærke økonomiske vækst i Brasilien, Rusland, Indien og Kina (de såkaldte BRIC-lande) giver efterspørgsel på traditionelle råstoffer som jern, kobber, bly osv. Nye teknologier inden for især mobiltelefoni, computer, energi - lagring og grøn energi har øget efter spørgslen på en lang række grundstoffer som ikke tid - ligere har haft stor kommerciel interesse, som fx de sjældne jordarters metaller, niobium, tan - tal, gallium, germanium m.fl. Ændringer i produktionen af velkendte varer kan også føre til efterspørgsel på nye råstoffer. For eksempel er der blevet produceret biler i mere end 100 år, men konceptet for bilerne har ændret sig. De første biler skulle være så flotte og så holdbare som muligt, og der blev brugt råstoffer som jern, krom, træ og læder. Moderne biler skal opfylde nogle andre krav: de skal bruge minimal energi evt. grøn energi og de skal være lette, sikre, rustfrie og billige. Derfor er råstofforbruget til nutidens biler domineret af lette metaller (aluminium og magnesium), rustfrit stål, zink og en lang række specialmetaller til udstødningssystemer (titan, platin og palladium) og til de elektriske komponenter (sjældne jordarters metaller), vinduesglas, samt forskellige typer af plastic og gummi, hvori der også bruges mineraler som fyldstoffer. NR

4 [3] M De første menneskeaber Dinosaurer Dannelse af Jorden Dannelse af Månen [4] Første landlevende hvirveldyr opstår Kraftig opblomstring i dannelsen af nye livsformer [5] 542 mio. år [3] [5] 251 mio. år 65 mio. år Z O I - K U M P A L Æ O Z O I K U M M E S O Z O I K U M K Æ N O - Menneskeaber H A D A L Pattedyr Landplanter Dyr Flercellede livsformer Encellede livsformer med cellekerne (dyr, svampe, planter) Encellede livsformer uden egentlig cellekerne (bakterier, blågrønalger) Meteorbombardement stopper og det tidligste liv opstår mio. år Fotosyntese starter P R O T E R O Z O I K U M [1] [5] A R K Æ I K U M [2] Atmosfæren bliver iltrig [1] mio. år [3] Eksempler på forskellige typer af forekomster og deres metaller gennem Jordens tidsperioder: [1] Jern Båndede jernmalmforekomster [2] Guld Orogene guldforekomster [3] Kobber-Zink-Bly Vulkanske sulfidforekomster [4] Kobber-Zink Sedimentære forekomster [5] Kobber-Molybdæn Intrusive forekomster 4 NR Tidscirkel for Jordens overordnede tidsperioder, begivenheder og udvikling af forskellige livsformer fra dannelsen af Jorden for ca mio. år siden til i dag. Tidsperioden Hadal er tiden inden de ældste bjergarters dannelse for ca mio. år siden. Inden da havde Jorden en meget kraftigere indre varmeudvikling end i dag og blev udsat for et kraftigt meteorbombardement som gjorde at Jorden var mere eller mindre smeltet og havde en voldsom vulkansk aktivitet. De ældste spor af antydninger af liv i form af sedimentære bjergarter med indhold af organisk stof er mio. år gamle og stammer fra Isua i Vestgrønland. De forskellige farvede linjer uden for cirklen angiver forskellige tidsintervaller for bestemte typer af mineralforekomster og metaller. Enheden mio. betyder millioner år; dannelsen af Jorden sker således for = mio. år siden. Menneskeaber, som senere udviklede sig til det moderne menneske, opstod for 4,4 mio. år siden og udgør et for lille tidsinterval til at være synlig på cirklen i denne skala. Omsættes tidscirklen til et døgn med 24 timer vil ét sekund svare til år. Således vil menneskeaber have eksisteret i 1 minut og 12 sekunder ud af de 24 timer, mens det moderne menneskes (Homo sapiens) eksistens på ca år kun vil svare til 4 sekunder!

5 Seniorforsker, GEUS. Seniorrådgiver, GEUS. Et nærbillede af et stykke guldmalm på ca. 4 x 4 cm. Foto: Svend Monrad Jensen, GEUS. Blotlagt kvartsåre En mineralforekomst kan dannes, hvis de rette forudsætninger er til stede: 1. Der skal være en kilde der kan levere de grundstoffer der udgør råstoffet (fx kan kobber være udludet fra lavaer), 2. Der skal være en transportmekanisme og et medium (fx vand eller magma) der kan bære og transportere grundstofferne, og 3. Der skal være en kemisk fælde som opkoncentrerer og aflejrer grundstofferne. Bemærk ordliste på side 9. Guld-mineraliseret kvartsåre fra Nalunaq-guldminen i Sydgrønland. Kvartsen her har et ekstremt højt indhold af guld. Malm fra minen indeholder gram guld/ton malm, hvilket er relativt højt sammenlignet med mange andre guldforekomster. Kvartsen og guldet er transporteret som en varm vandig opløsning der er afsat i en forkastningszone. Tykkelsen på kvartsåren er fra 5 cm til 2 m. Kilde: Geology and Ore 11, Arkæikum mio. år Båndet jernmalm fra Isua i Vestgrønland. Højde ca. 25 cm. Foto: Peter Appel, GEUS Mange af disse processer sker dybt nede i Jorden. Men for at en forekomst skal kunne udnyttes kommercielt, skal den geologiske udvikling have bragt den tæt på Jordens over - flade, så den kan findes og brydes. Forskellige geologiske mekanismer er typisk knyttet til bestemte geologiske miljøer og kan give anledning til forskellige råstofforekomster. For at finde mineralske råstoffer er det derfor vigtigt at kende til de geologiske miljøer. De geologiske miljøer i Grønland er blevet udforsket i mere end 100 år, blandt andet med det formål at finde mineralske råstoffer. I det følgende er nogle af de mekanismer og betingelser, som skal være til stede ved dannelsen af råstofferne, beskrevet med udgangspunkt i kendte forekomster i Grønland. Jordens blev dannet for omkring 4,6 milliarder år siden. Grønlands geologiske historie Ældste grundfjeld spænder over cirka år (3,8 milliarder år). Dette lange tidsrum omfatter geologiske miljøer fra alle tidsperioder af Jordens historie, bortset fra de allerførste 800 mio. år, som ikke har efterladt sig spor i Grønland.? Arkæiske bjergkæder Selv i den meget tidlige fase af Jordens tidsperioder, fra 3,8 til 2,5 milliarder år siden (Arkæikum), blev der dannet havbundssedimenter (sand og ler) og lavaer i Grønland. Sedimenterne viser, at der allerede på dette tidlige tidspunkt fandtes både oceaner og kontinenter, og at grundfjeldet derfor kunne eroderes og efterfølgende transporteres og aflejres i oceanerne. Kontinenterne var formentlig relativt små, og ved pladetektoniske bevægelser kolliderede de med hinanden og blev derved større. Når havene mellem kontinenterne lukkedes ved disse bevægelser, udvikledes aktive vulkanske øbuer, dvs. rækker af øer bestående af vulkaner i havene mellem kontinenterne (se figuren øverst på side 6 7). Under den fortsatte kollision sammensvejsedes kontinenterne og der blev dannet bjergkæder. Japan og flere andre steder i Stillehavet er nutidige eksempler på øbue-miljøer. NR

6 Sedimentært basin Cu, Zn, Pb, U Riftzone REE, Nb, Ta, U, Th, Zn, F Flodbasalt område Ni, PGE,, Cu Havbund Fe, Mn Arkæiske geologiske miljøer kendes fx fra Nuuk-regionen i Vestgrønland, hvor tre kontinentblokke kolliderede og hvor der er vidnesbyrd om nogle af Jordens ældste bjergkæder, øbuer og oceaner. I dette område findes også resterne af store, dybe vulkanske bjergartskomplekser. De tidligste oceaniske miljøer havde fysiske og kemiske forhold som gav gode betingelser for dannelse af forekomster af fx båndede jernmalme, se side 5. De båndede jernmalme dannes ved at jern opløst i havvand ved reaktion med ilt udfældes på havbunden sammen med siliciumdioxid (SiO 2 ). Da jern kun kan opløses i vand under anoxiske (iltfattige) betingelser, repræsenterer disse forekomster den gradvise overgang fra et reducerende til et oxiderende (iltrigt) miljø. Oprindelig var der meget lidt ilt til stede i både de tidligste oceaner og i atmosfæren. Efterhånden som de tidligste fotosyntetiske grønalger begyndte at danne ilt, reagerede ilten med det opløste jern og dannede jernoxid, der blev udfældet på havbunden. Denne proces fortsatte indtil stort set alt jernet i oceanerne var udfældet, og først derefter kunne iltmængden stige frit i oceanerne og siden i atmosfæren. Denne type aflejringer af jernoxider er i dag den vigtigste forekomsttype af jern. Ved Isua øst for Nuuk i Vestgrønland findes den ældste kendte forekomst af båndede jernmalm i verden; forekomsten er estimeret til at indeholde mindst 350 mio. tons jern og vil muligvis komme i produktion inden for en kort årrække. I perioden for mellem 2,05 og 1,75 milliarder år siden blev store dele af det arkæiske grundfjeld inddraget i nye pladetektoniske processer med bjergkædedannelser og tilførelse af granitisk materiale til jordskorpen. De gamle Palæoproterozoikum mio. år Arkæisk blok ikke deformeret Independence Fjord Bassin Proterozoiske grundfjeldsdannelser Deformation af Arkæisk grundfjeld arkæiske blokke blev brudt op ved kontinentalspredning og oceanbundsdannelse, for efter en periode igen at blive skubbet sammen og sammensvejset i nye bjergkæder. I Grønland førte disse bevægelser til dannelsen af Ketiliderne, Nagssugtoqiderne og Ingle Field Land. Både oceanbund og kontinenter blev skubbet ind under hinanden og deformeret. Under disse forhold blev magmatiske (dybe vulkanske) bjergarter dannet og intruderede bjergkæderne. Miljøet der opstår i forbindelse med sådan bjergkædedannelse, er bl.a. favorabelt for dan - nelsen af guld i kvartsårer. Under kollisionen af kontinenterne deformeres bjergarterne under høje tryk og temperaturer hvorved der op - står nye mineraler af de gamle; der sker en såkaldt metamorfose af bjergarterne. I den proces afgives varme og vandige opløsninger, hydrotermale opløsninger, som kan transportere nogle af de metaller som frigives under bjergartsdeformationen. De metalholdige opløsninger stiger op igennem bjergarterne og trænger ind i svagheds- og forkastningszoner i Jordens skorpe. På væskernes vej op gennem svaghedszonerne ændres de fysiske og kemiske forhold på grund af faldende temperatur, andre ph-værdier og trykaflastning. Sådanne ændrede forhold kan føre til at nogle grundstoffer i den hydrotermale opløsning udfældes og afsættes hvorved fx kvartsårer dannes. Hvis væskerne indeholder guld, kan dette også udfældes i kvartsåren. En sådan kvartsåreguld-forekomst kendes fra guldminen ved Nalunaq i Sydgrønland, hvor der indtil videre er udvundet godt 10 ton guld, svarende til en kasse på ca. ½ m 3, se fotos på side 5. I Sydgrønland opstod en markant riftdannelse i perioden for mellem og millioner år siden den såkaldte Gardar Rift. En rift er et kontinent der begynder at dele sig i en langstrakt, gigantisk sprække- og svaghedszone. Området er præget af vulkanisme fordi varme bjergarter fra Jordens kappe begynder at bevæge sig op i riften. I dag kendes det samme fænomen og geologiske miljø fra fx den øst - afrikanske rift. I Gardar-riften dannedes der kontinentale sedimentbassiner, vulkaner og lavaer på overfladen. Desuden begyndte Jordens kappe at bevæge sig opad mod rift-zonen, og store mængder smelte blev dannet i kilometers dybde. Disse smelter (magmaer) bevægede sig opad og blev samlet ved grænsen mellem kappen og skorpen i cirka 30 km s dybde, hvor de blev afkølet og begyndte at størkne. Da næsten al smelten var størknet, var der lidt overskudssmelte tilbage som var ekstremt rig på nogle af de grundstoffer som kemisk kun passer ind i en række specielle mineraler (fx 6 NR

7 Midt-oceanisk ryg Cn, Pb, Cr, Ni, PGE Gammel nedbrudt bjergkæde, Cu, W U, Sn, Bjergkædedannelse Cu, Mo,, Ag, W Subduktion Øbue Cn, Pb, Zn,, Ag Meso- og Neoproterozoikum mio. år Thule Bassin Stabiliseret grundfjeld Ældre sedimentbassiner Foldede områder Garder rift mio. år Hagen Fjord Bassin Hekla Sund Bassin Eleonore Bay Bassin? Krummedal Bassin mio. år Ellesmeriske foldebælte Kaledoniske foldebælte Simpel model med forskellige geologiske miljøer og deres typiske bjergarter og mineraliseringer. Se teksten for yderligere forklaringer. Illustration: Stefan Sølberg efter idé af Bo M. Stensgaard, GEUS. Palæozoikum mio. år Franklinske Bassin sjældne jordarters metaller (REE, se ordliste på side 9) uran, beryllium, litium, niobium, tantal og zirkonium). Denne restsmelte bevægede sig videre opad, størknede og dannede nogle store intrusive bjergartskomplekser i den øverste del af Jordens skorpe. Nogle af disse intrusive komplekser er meget rige på disse relativt sjældne grundstoffer og udgør egentlige malmforekomster. I Grønland findes de største kendte af sådanne forekomster ved Kvanefjeld (REE, uran, fluor, beryllium, litium og zink), Kringlerne (REE, tantal og zirkonium) og ved Motzfeldt Sø (tantal, niobium og REE). På dette tidspunkt var de forskellige dele af det grønlandske grundfjeld for længst samlet i en større sammenhængende kontinentblok, og den efterfølgende geologiske udvikling er fortrinsvis sket langs randen af kontinentet. Der blev fx i perioden for mio. år siden dannet foldebælter de Ellesmeriske og Kaledoniske foldebælter hvor skorpen blev presset sammen og foldet op ved lukninger af havområder. Der blev også dannet flere større sedimentbassiner. De første større sedimentbassiner, som var fyldt med erosionsmaterialer fra den stabile del af kontinentet, blev dannet i Nord- og Nordøstgrønland hvor der ak kumuleredes op til 14 km tykke sedimentpakker. I flere af disse bassiner er der kobberforekomster som er dannet ved at to vandige opløsninger bevægede sig langs gennemtrængelige lag og strukturer i sedimentpakken: en iltrig opløsning med kobber fra omkringliggende sedimenter og en iltfattig og svovlrig opløsning. Når de to væsketyper mødes i sedimenterne, reagerer de, og der bliver dannet kobbersulfider som udfældes. Der efterforskes i dag aktivt i flere af de grønlandske sedimentbassiner efter denne type kobberforekomst. Kong Oscar Fjord Bassin Delvist samtidig med dannelsen af foldebælterne blev der i tidsperioden for mio. år siden udviklet et mere end km langt øst-vest-gående aflejringsbassin i Nordgrønland og arktisk Canada, kaldet det Franklinske Bassin. Den sydligste del af dette bassin bestod af et stort lavvandet havområde med op til 4 km tykke kalkstensaflejringer (fossile koralrev), og nord herfor opstod et dyb vandsområde med sandede og lerede sedimenter, der er mere end 8 km tykke. I dyb - vandsaflejringerne findes bl.a. Citronen Fjord zink-bly-forekomsten der er blandt verdens største. Kilden til metallerne er i dette tilfælde sedimenterne selv: under stadig pålejring af NR

8 Mesozoikum og Paleocæn ,8 mio. år Yngre sedimentbassiner Wandel Hav Bassin Riftbassiner Nuussuaq Bassin Kangerlussuaq Bassin Fjeldside fra Navarana Fjord i Nordgrønland. De lyse bjergarter (til højre) er kalkstensaflejringer der blev afsat i lavvandsområder. De grålig-mørke bjergarter (til venstre) er skifre, der blev afsat i dybvandsområder. Bjergarterne tilhører et sedimentært aflejringsbassin dannet i perioden for mio. år siden. Overgangen mellem de to bjergarter er markeret som en markant struktur, der kan følges over mere end 500 km og som har fungeret som transportzone for metalholdige opløsninger, der har givet anledning til zink bly-mineraliseringer. Fjeldsiden er 1300 m høj. Foto: Niels Henriksen, GEUS. nye sedimenter ovenpå de eksisterende bliver metallerne begravet dybere og dybere nede, hvor både tryk og temperatur stiger. Dette fører til at vandige, metalholdige opløsninger presses ud af sedimentpakken, og disse opløsninger transporteres mod forkastningszoner og trænger op til overfladen langs disse hvor de løber ud på havbunden. Når de blandes med køligere havvand, udfældes metallerne (fx zink og bly) som metalsulfider på havbunden. Plateau-lavaer fra Østgrønland som opstod i forbindelse med åbningen af Nordatlanten. De enkelte lavastrømme der er flydt ud på hinanden er markeret af nyfalden sne, ovenfor den stiplede linje. Lavastrømmene menes at være hele 10 km tykke. I forgrunden, nedenfor den stiplede linje, ses en mere grålig bjergart. Dette er Borgtinderne Intrusionen; der er intruderet ind i plateau-lavaerne. Foto: Dansk Lithosfærecenter (DLC). For omkring 300 til 200 mio. år siden var alle kontinenterne på Jorden samlet i superkontinentet Pangæa. Under opsplitningen af dette superkontinent opstod der en rift i Jordens skorpe i området mellem Grønland og Skandinavien, hvorved der blev dannet tykke sedimentserier i lavvandede marine og kontinentale riftbassiner, de såkaldte Østgrønlandske Riftbassiner. Foruden de store regionale bassindannelser opstod der i både Vest- og Østgrønland en række mere lokale sedimentbassiner pga. indsynkninger i Jordens skorpe, og i flere af disse bassiner finder vi i dag kulforekomster. Det gælder fx i Nuussuaq Bassinet i Vestgrønland. Dengang var det varmt i Grønland, og store skovområder i lavtliggende våd - områder dominerede denne tidsperiode. I forbindelse med vandstandsstigninger blev plantemateriale begravet under sedimenterne. Hvor der var store sedimenttykkelser, steg temperaturen og trykket, og det organiske materiale blev under disse forhold omdannet til kul. Sådanne aflejringer kan også være olieførende, og der er i disse år stor interesse for netop disse sedimentbassiner i farvandene omkring Grønland. I forbindelse med åbningen af de nuværende oceaner omkring Grønland for 60 til 54 mio. år siden dannedes meget store mængder af lavaer der flød ud på overfladen som næsten 10 km tykke plateau-lavaer. Under denne opspræk - ning, som førte til dannelsen af Atlanterhavet, og den voldsomme vulkanske aktivitet der var knyttet hertil, dannedes mere end 100 mindre intrusioner især i Østgrønland, og nogle af disse er mineraliseret med platin, palladium og guld, som er dannet ved at disse grundstoffer blev opkoncentreret i restsmelten, da magma- 8 NR

9 De lyse bjergarter (til venstre) er sandsten fra Devon ( mio. år siden) som bliver afløst af mørkere/violette lavaer, ligeledes fra Devon. Billedet er fra Randbøldal i Nordøstgrønland. Lavaerne er aflejret ovenpå sandsten. De rødlige bjergarter i midten er omdannede lavaer. Omdannelsen er sket ved at varme opløsninger har gennemstrømmet lavaerne. Disse opløsninger har bl.a. båret uran med sig som er blevet afsat og har givet anledning til uran mineraliseringer. Bredden på de mørk-violette lavaer er ca. 200 m. Foto: Karsten Secher, GEUS. Palæogen 65,5 23 mio. år Nuværende oceanområder omkring Grønland dannes Oceanbundsspredning Vulkanisme Palæogene vulkanprovinser mio. år et begyndte at størkne. Selve udfældningen af platin-palladium-guld sker når magmaet bliver mættet med svovl, som sammen med jern og kobber danner ædelmetalbærende sulfidmineraler. I den bedst undersøgte af disse intrusioner, Skærgårdsintrusionen, findes en meget stor forekomst af guld og palladium. Kilde: Små grønlandke kort efter Niels Henriksen, GEUS. sammenvoksede og krystalliserede mineraler. fællesbetegnelse for fysiske og kemiske processer, der nedbryder overfladen/bjergarterne. element/kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer, fx jern, der består af jernatomer Fe, eller ilt, der i ren form kun består af molekyler med formlen O 2. eavy are- arth lements: gruppen af tunge sjældne jordarter (se REE). se magma. den del af Jordens indre, som ligger mellem skorpen og kernen. Kappens øvre grænse ligger i 5-70 kilometers dybde; den nedre i ca kilometers dybde. dannelse af et uopløseligt stof ved sammenblanding af to eller flere opløste stoffer. I geologisk sammenhæng fører processen til at et eller flere metaller/mineraler udfældes og opkoncentreres. den inderste del af Jorden, fra ca kilometers dybde til centrum i ca kilometers dybde. Kernen består overvejende af jern og nikkel. ight are- arth lements: gruppen af lette sjældne jordarter (se REE). smeltet stenmasse der ved afkøling og størkning danner magmatiske bjergarter. Magma der bevæger sig op igennem allerede eksisterende bjergarter i Jordens skorpe og størkner i dybet, kaldes for en intrusion, og processen kaldes at intrudere. Magma som strømmer ud på overfladen og størkner, kaldes lava. bjergart hvorfra et eller flere værdifulde grundstoffer eller mineraler kan udvindes. proces hvorved mineraler omdannes til andre mineraler på grund af ændrede temperatur- og trykforhold, som fx når en bjergart skubbes ned i Jorden ved bevægelser i skorpen. Fx krystalliserer kulstof tæt ved Jordens overflade som grafit (der fx bruges til blyanter) mens det dybt nede i Jorden krystalliserer som diamant, verdens hårdeste mineral. fast stof med en veldefineret kemisk sammensætning og krystalstruktur. Består af et eller flere grundstoffer. samling af mineraler/bjergarter som kan bruges til fremstilling af metaller, smykkesten, fødemidler, byggematerialer, maskiner, kemikalier, brændsel osv. Råstoffer opdeles ofte i metaller, industrimineraler, energiråstoffer, facadesten og smykkesten. kemisk forbindelse mellem ilt og andre grundstoffer. Fx er mineralet magnetit en forbindelse mellem jern og ilt (Fe3O 4). latinum- roup etals: platinmetaller, samlet betegnelse for grundstofferne ruthenium, rhodium og palladium (de lette platinmetaller) og osmium, iridium og platin (de tunge platinmetaller). are- arth lements, kendes på dansk som sjældne jordarters metaller, der er en gruppe af 17 grundstoffer be - stående af lanthaniderne (grundstofferne fra nr. 57, lanthan, til nr. 71, lutetium, i det periodiske system) samt scandium og yttrium. REE bruges især i elektronik og den højteknologiske industri, til fx batterier, magneter til vindmøller og hybridbiler, olieraffinering, katalysatorer, mm. aflejring af løse mineralkorn/bjergartsfragtmenter som typisk er et produkt af erosion, eksempelvis sten, grus, sand og ler. Skorpen: Jordens yderste, stive skal, der er 5 10 km tyk i oceanerne og 70 km tyk i kontinenterne. Sulfider er salte af svovlbrinte, også kaldet hydrogensulfid, H 2S. En række tunge metaller findes i naturen som sulfider, fx jernsulfid FeS 2, zinksul fid ZnS, blysulfid PbS, og molybdændisulfid MoS 2. NR

10 D I begyndelsen af 2000-tallet konstaterede de vestlige landes politikere og toneangivende industrier pludselig at det blev vanskeligt at få tilstrækkeligt af nogle hidtil upåagtede mineralske råstoffer. Råstoffer som er helt essentielle for fremstillingen af eksempelvis CO 2 -neutral energi, computere, mobiltelefoner, batterier, biler og mange andre ting, som er med til at definere vores højteknologiske samfund, og som vi er blevet afhængige af. Mineralske råstoffer betragtes som kritiske når de både er vigtige og når det er usikkert om industrien kan få tilstrækkelige forsyninger. Lige nu er der særligt fokus på de sjældne jordarters metaller (også kendt som REE, se tabellen nedenfor), så som niobium, tantal, platinmetallerne og litium, og begrebet kritiske mineraler trækker store overskrifter i medierne, fordi det lugter af fare for opbrugte ressourcer og dommedag. Disse mangelsituationer er især knyttet til politiske og økonomiske forhold, og i langt mindre grad til geologisk tilgængelighed. Den kritiske situation bliver eksemplificeret og tydeliggjort ved at nogle lande, særligt Kina, har opnået monopollignende status og vælger at reservere råstofferne til brug for egne industrier. Kinas produktion af råstoffer er i disse år i stærk stigning, blandt andet som følge af udflytning af den vestlige verdens industrier hertil, men også fordi Kinas egen forbedrede økonomi, voksende middelklasse og kraftige vækst giver øget behov for råstoffer til udbygning af lokal infrastruktur og forbrugsgoder. Når visse råstoffer ikke findes i tilstrækkelige mængder, skyldes det også at en del af mineralefterforskningsselskaberne og investorerne ikke har haft tilstrækkelig forståelse for hvilke råstoffer industrien ville komme til at bruge flere af eller helt mangle nogle år frem i tiden. Det gælder specielt nogle af de mindre råstofgrupper, som har vist sig at få stor industriel betydning. På denne baggrund har mange lande, og dermed også EU og organisationer som FN gennemført analyser for at finde ud af hvilke mineralske råstoffer der er kritiske. EU analyserede vigtighed og forsyningssikkerhed for 41 metaller. Ved vurderingen af forsyningssikkerheden blev der lagt særlig vægt på producentlandets politiske og økonomiske situation, graden af monopolstatus og mulighederne for genbrug og substitution. EU identificerede således 14 råstoffer der alle har stor Risikoliste 2011 Antimon Platin gruppe elementer Sjældne jordarter Niobium Kulstof (grafit) Indium Germanium Molybdæn Tantal Cobalt Lithium Fosfor Gallium Kobber Zink Jern Aluminium Symbol RFI* førende producent Sb 8,5 Kina PGM 8,5 Sydafrika REE 8,0 Kina Nb 8,0 Brasilien C 7,0 Kina In 6,5 Kina Ge 6,5 Kina Mo 6,0 Kina Ta 6,0 Rwanda Co 5,5 Congo Li 5,5 stralien P 5,0 Kina Ga 4,5 Kina Cu 4,5 Kina Zn 4,0 Kina Fe 3,5 Kina Al 3,5 stralien Nye teknologier (udvalgte) Halvledere, mikro-kondensatorer Katalysatorer, smykker, elektronik, afsaltning af havvand Magneter, batterier, fosforiserende stoffer, teknisk glas Mikro kondensatorer (til mobiltelefoner, playstastations osv.), jernlegeringer Stål, batterier, støbeforme, elektronik, smøremidler Skærme, solceller Fiberoptiske kabler, IR optisk teknologi Stål, legeringer, smøremiddel, elektronik, glas Mikro kondensatorer (til mobiltelefoner, playstations osv.), medicinske teknologier Lithium-ion batterier, syntetiske brændstoffer Batterier, keramik, kemikalier, glas Gødning, vaskepulver, kemikalier (syre) Solceller Elektriske komponenter, ledninger, kabler, legeringer Krystaller af molybdenit fra Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland. Foto: Ole Johnsen Antikorrosion, legeringer, messing, galvanisering, stål, medicin, dyrefodder, batterier Stål Letmetal, biler, flyvemaskiner, konstruktioner, dåser, alufolie RFI* = Relativt forsyningsrisiko indeks Aktuelt forsyningsrisiko-indeks for grundstoffer (eller grupper deraf) som har økonomisk betydning. Indekset går fra 1: meget lav risiko, til 10: meget høj risiko. Udarbejdet af British Geological Survey Efter: NERC NR

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013

Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 Notat fra ATV temamøde om sjældne jordarter - REE, 1. oktober 2013 I alle vindmøller, computere, telefoner, scannere, elbiler og andet teknologisk udstyr findes sjældne jordarters metaller (REE). Navnet

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

en global kamp om råmaterialer 1.

en global kamp om råmaterialer 1. Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 99 Den globale kamp om råmaterialer Oliekrisen i 1973 ramte de europæiske lande hårdt og illustrerede for alvor, hvordan et stigende globalt forbrug

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN

MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN Udsigt til "sporene" på fjeldsiden af den første forsøgsbrydning af guldmalm ved Nalunaq i Kirkespirdalen, Sydgrønland. Der er anlagt en kørevej på dalsiden op til den kvartsgang, der indeholder guld.

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

L 201/36 Den Europæiske Unions Tidende 30.7.2008

L 201/36 Den Europæiske Unions Tidende 30.7.2008 L 201/36 Den Europæiske Unions Tidende 30.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 740/2008 af 29. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1418/2007 for så vidt angår procedurerne for eksport af affald

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Mineralske råstoffers betydning for dansk industri Anvendelse, forsyningsrisiko og økonomisk betydning PROCESSING

Mineralske råstoffers betydning for dansk industri Anvendelse, forsyningsrisiko og økonomisk betydning PROCESSING Mineralske råstoffers betydning for dansk industri Anvendelse, forsyningsrisiko og økonomisk betydning Per Kalvig, Rune J. Clausen og Niels Fold MiMa rapport 2015/3 MINING TRANSPORT CONSUMPTION PROCESSING

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

De ældste sten det ældste liv

De ældste sten det ældste liv De ældste sten det ældste liv Peter W. U. Appel Figur 2a. Støv og sten samledes og dannede jorden. De ældste sten, der blev dannet på jordens overflade, findes i Isukasia ca. 150 km nordøst for Nuuk i

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen

Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Lavet af: Danielle Bacarda, Nikolaj Obel og Nicolai Gregersen Indholdsfortegnelse: Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Forord s. 3 Indledning s. 4 Fakta og baggrundsviden om zink s. 5 Karakterisering

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

01 00 00 AFFALD FRA MINEDRIFT SAMT EFTERFORSKNING EFTER UDVINDING OG ANDEN BEHANDLING AF MINERALER OG ANDRE RÅSTOFFER

01 00 00 AFFALD FRA MINEDRIFT SAMT EFTERFORSKNING EFTER UDVINDING OG ANDEN BEHANDLING AF MINERALER OG ANDRE RÅSTOFFER 01 00 00 AFFALD FRA MINEDRIFT SAMT EFTERFORSKNING EFTER UDVINDING OG ANDEN BEHANDLING AF MINERALER OG ANDRE RÅSTOFFER 01 03 00Affald fra anden fysisk og kemisk bearbejdning af metalholdige mineraler 01

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie.

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Sølvsmedeteknik Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Tidligere brugte man betegnelsen guld- og sølvsmed i flæng og et værksted fremstillede både smykker og

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bæredygtig. brug af energi og råstoffer. Af Stefan Anderberg, lektor, Lunds Universitet (tid. (1996-2008) ved Københavns Universitet)

Bæredygtig. brug af energi og råstoffer. Af Stefan Anderberg, lektor, Lunds Universitet (tid. (1996-2008) ved Københavns Universitet) FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Bæredygtig brug af energi og råstoffer Af Stefan Anderberg, lektor, Lunds Universitet (tid. (1996-2008) ved Københavns Universitet) Det moderne globale samfund kendetegnes af

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner. Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme

Læs mere

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014

Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 Kortlægning af ressourcepotentialet i WEEE 4.juni 2014 B.Malmgren-Hansen Formål: Screening af produkttyper hvor danske virksomheder har størst potentiale for udvikling/overførsel af teknologi til genanvendelse

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere