Fest i gaden. Dæmp vreden. Ironman ruster op. Og prisen går til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fest i gaden. Dæmp vreden. Ironman ruster op. Og prisen går til"

Transkript

1 5. december årgang Dansk Psykolog Forening 20 Fest i gaden Man skal møde folk, hvor de er. Et projekt mod vold fandt sin målgruppe til gadefester og på musikfestivaller. Side 4 Ironman ruster op Og prisen går til Dæmp vreden Hurtigere, længere, vildere. For nogle kan træningsiveren kamme over og være tegn på flugt. SIDE 8 Psykolog Inger Thormann har fået velfortjent hæder. Nu genoplives Skodsborgmodellen. SIDE 14 Børn i indskolingen sætter ord og billeder på deres følelser. Det hjælper til at holde vreden nede. SIDE 16

2 5. december årgang Dansk Psykolog Forening Hurtigere, længere, vildere. For nogle kan træningsiveren kamme over og være tegn på flugt. SIDE 8 Psykolog Inger Thormann har fået velfortjent hæder. Nu genoplives Skodsborgmodellen. SIDE Man skal møde folk, hvor de er. Et projekt mod vold fandt sin målgruppe til gadefester og på musikfestivaller. SIDE 4 Børn i indskolingen sætter ord og billeder på deres følelser. Det hjælper til at holde vreden nede. SIDE 16 LEDER I psykiatrien er ydelser visse steder nærmest ruster blevet et matematisk begreb, som slet ikke handler pårørende.ironman om, hvad man tilbyder patienter og deres op Og prisen går til Fest i gaden Dæmp vreden Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Tallenes tyranni D ramatisk udtrykt: Oprøret ulmer. Grupper af offentligt ansatte tager i stigende grad afstand fra kontroltyranniet, fra spildtid anvendt på indholdsløs dokumentation og på et fokus på optælling og personlige måltal i stedet for kvalitet og indhold i de ydelser, de leverer i sundhedsvæsenet. Helt grelt slår manien, kendt under navnet New Public Management, ud i psykiatrien. Her er ydelser visse steder nærmest blevet et matematisk begreb, som slet ikke handler om, hvad man tilbyder patienter og deres pårørende, men kun om at samle enheder til bunke i møntfoden ydelse. Nu er uroen nået til Folketinget, og SF har kaldt sundhedsministeren i samråd om ydelsesregistreringen. På forhånd har ministeren tilkendegivet, at han vil have kvalitet inkorporeret og synliggjort, når regionerne kobler økonomi og behandling sammen i psykiatrien. Det sker, efter at psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper længe har råbt op om miseren. Tidligere i efteråret skrev repræsentanter for de nævnte grupper, herunder en af Dansk Psykolog Forenings tillidsrepræsentanter, et indlæg i dagbladet Information, hvor absurditeterne blev skåret ud i pap. De påpegede, at en medicinering eller en kort samtale på 20 minutter resulterer i samme ydelsesstal som fx et behandlingsplansmøde eller en psykologisk test, der tager over en time med efterfølgende administrativt arbejde. En gruppeterapisession med seks deltagere udløser seks ydelser, mens en individuel samtale kun udløser én. Og masser af relevant klinisk arbejde tæller slet ikke med, fx telefonisk kontakt med patienten. Nul ydelser gives til fx samarbejde med patientens kommunale sagsbehandler, samtaler med kriseramte pårørende og kollegial supervision. Ydelsesstyring i den form, det finder sted i alle fem regioner, har en høj pris for både medarbejdere og patienter og har taget en form og et omfang, der plukker meningen ud af sammenhængen. Psykologforeningen istemmer nok en gang kritikken af et system, der har spillet fallit. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Troels Hansen Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 1 8/ / /1 23/1 3 19/1 6/2 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 MINDFUL COMPASSION Kursus & Retreat Thailand 2015 I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik vi skal også håndtere vores egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed overfor egen og andres smerte, og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Se programmet på og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt udviklingsarbejde med Dr. Chris Irons.

4 fotos: Troels Hansen UOPNÅELIGT Af Nina Wehmeyer SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Ude blandt de festglade Et kærlighedsliv uden vold sådan lyder ambitionen. Et projekt under Dialog mod Vold har med utraditionelle midler udbredt budskabet blandt unge mennesker på år. V oldsom Kærlighed er navnet på et forebyggelses- og behandlingsprojekt om kærestevold, som bygger på erfaringer fra Dialog mod Vold. Med fondsmidler i ryggen har vi opbygget et særligt tilbud til årige unge, hvor vi sigter efter både holdningsændring, forebyggelse og intervention. Men kan vi nå de unge, hvor de er, og støtte dem i et kærlighedsliv uden vold? Unge mennesker, der daglig bombarderes af kampagner og opfordringer både på de sociale medier, på uddannelsesinstitutionerne og på gaden? Hvordan få fat i en generation, der er træt af at tale med pædagogiske voksne, som brænder inde med et budskab og et læringsformål. Det satte vi os for at finde ud af, da vi over sommeren 2014 forsøgte at tale om kærlighed og kærestevold med de unge. På den årlige københavnske musikfestival Distortion rykkede projektholdet fra Voldsom Kærlighed ud på både Nørrebro og Vesterbro. Gadefesterne var en del af lanceringen af Voldsom Kærligheds kampagne, der sætter fokus på, at kærestevold ikke kun handler om at slå. Projektholdet byggede en dialogtrappe på Nørrebro og et loungeområde på Vesterbro for at komme helt tæt på målgruppen. Til festerne kunne unge få en midlertidig tatovering med projektets logo og en snak med en af de fire medarbejdere. Vi deltog ligeledes på Roskilde Festival, Bas Under Buen og var på tour med Stella Polaris. At række ud Der er noget særligt ved festivaler. Den stille summen af hårdtarbejdende mennesker, inden det hele går i gang. Teltstænger, der bliver rejst, højttalere, der sættes på plads, pølsevognes grillduft der breder sig. Det er her tingene finder deres form, deres plads, inden de tages i brug. Omtrent på denne måde stod vi også dér, PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Baggrund Voldsom Kærlighed er en del af AskovFonden og støttet af Velux Fonden. Der er tale om et forebyggelses- og behandlingsprojekt om kærestevold, særligt rettet mod årige. Projektet har tre overordnede mål: At nå de unge, hvor de er, og støtte dem i et kærlighedsliv uden vold. At udvikle en rådgivning og behandling til de unge, der allerede har udøvet vold over for en kæreste. Og at medvirke til at bryde tavsheden omkring kærestevold og bidrage til, at flere søger hjælp. Se hver gang vi indtog en ny festivalplads. Parate til at blive en del af festivalen, en del af kulturen. Vi havde forinden gjort os tanker om, hvordan vi bedst kunne udbrede Voldsom Kærligheds budskab. Vi var optaget af at skabe et outreach, som ikke signalerede psykologer, behandling og løftet pegefinger mv., men være til stede som menneskene bag arbejdstitlen. Vi ønskede, at vores projekt sammen med de unge kunne samskabes med den energi, festivaller emmer af. Kodeordet var deltagelse, ikke iagttagelse. Når vi bevægede os ind i festivalkulturen, havde vi den fordel, at de unge var på hjemmebane. Det var deres arena. De var i kontekster, hvor de havde rusens vingesus med sig i form af musik, venner og flydende varer. Og hvad gør man til festivaler? Man taler med andre. Vi opdagede, at ved at agere som festivalgæster trådte vi ind i et rum, hvor vi blev mulige samtalepartnere. De fleste sociale projekter har sikkert erfaret, at målgruppen med unge fyre og piger er særligt svære at nå. Gennem festivaldeltagelsen var det muligt for os at tale med netop dem. Udefra set blev deres position ikke ændret af at tale med os. Udefra set var vi jo bare festivalgængere. Hvad andre ikke kunne se, var, at vi også diskuterede om jalousi, konflikter, og at vold er et sprog, der kan ændres. Adgangen blev til indgangen Vi havde gjort os flere tanker om, hvordan vi kunne komme i dialog med de unge. Hvornår har vi lov til at tage et par minutter af deres tid? Løbende har vi haft et ungepanel bestående af ca. ti unge til at hjælpe os med vores projekt. Panelet er blandt andet blevet præsenteret for ideen om at producere en rub-on-tatovering med vores logo. Af mange ideer, der blev skudt hårdt ned af vores unge, faldt denne i god jord. Så god, at en af de unge proklamerede, at han gerne ville have den i en ægte udgave. I stadig fake udgave drog vi ud i den festende mængde. Hurtigt opdagede vi, at tatoveringen netop fungerede som en brobyggende artefakt, der skabte adgang til dialog. Påsætningen af tatoveringen legitimerede, at vi fik to minutter af de unges tid. Det var nok til at starte en dialog med modspørgsmål. Men det var ikke det eneste. Tatoveringen kræver nemlig, at du sprøjter vand på tatoveringen og masserer tatoveringen ind i huden. Det vil sige, du rører ved et fremmed menneske. Det kræver tillid, og det skaber tillid. Vi erfarede med tiden, at berøringen muliggjorde nærvær og andre samtaler, end hvis vi havde haft en pjece og et bolsje. Flere gange opdagede vi, at de unge huskede os, når de mødte os igen. De unge lærte os hurtigt, at mobilen også skulle i brug. Tatoveringen skulle foreviges. Ikke blot med fotoet, men via Instagram og Facebook og videre til egne venner, hvilket igen gav yderligere effekt gennem de sociale medier. Vand, berøring, samtale, foto, et kram og en tak. Pludselig havde vi sammen med de unge skabt et fællesskab virtuelt og konkret. Indgangen var at bære tatoveringen, budskabet var at stå op for et forhold uden vold. Når vi bevægede os ind i festivalkulturen, havde vi den fordel, at de unge var på hjemmebane. Det var deres arena. Når unge leder efter voksne Hey må min ven ikke også få en tatovering?! Når det gik bedst, kom de unge til os efter en tatovering. Tatoveringen skabte forbindelser mellem unge og mellem unge og os. Tatoveringen cementerede et fællesskab. For os betød det ikke noget, at fællesskabet måske (også) handlede om at blive set på Facebook eller at få ta SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 toveringen på mere blufærdige steder. Men det var vigtigt, at vi skabte en forbindelse med de unge. At sætte noget på sig selv er et særligt statement. Det er at gøre budskabet til ens eget. Og det sker helt automatisk, for en tatovering kalder på et svar. Hvor mange unge har mon spurgt deres ven om, hvad tatoveringen betød? (Som i øvrigt er utrolig svær at få af). Hvor mange har mon googlet det, hvis festivaldagene havde taget hukommelsen? Hvor mange mon vil genkende det, næste gang de står ved et busstoppested og ser vores kampagne? Vi mødte unge, der blev så grebet af konceptet, at de selv ønskede at sprede budskabet. Velvidende at det primære formål handlede om at komme i kontakt og flirte med andre unge gav vi dem en stak tatoveringer. Devaluerede det formålet? Det synes vi ikke. Vi synes snarere, det handlede om at koble sig på de unges interesser, at gå med rusen. Og de var hurtigt mere effektive end os. De opnåede at sætte flere tatoveringer på andre og nye steder, end vi havde gjort. Måske vidste de ikke meget om projektet, men alligevel vidste de nok til at fortælle en del af budskabet. Nøgenhed, sociale medier og faglighed Tiden må vise, om vi har opnået det, vi ønskede. Vores formål var at gøre opmærksom på projektet. Vi ønskede at være autentiske og nærværende formidlere af budskabet og sætte tanker og diskussioner i gang hos de unge om både kærlighed, voldsomhed og meget mere. Det er en udfordring at måle effekten. Vi kan tælle, hvor mange unge der henvender sig til os for hjælp, og hvor mange der deltager på vores Facebook-side. Men vi kan ikke måle, om debatten fortsatte, da soveposen blev skiftet ud med hverdagen. Og om det har en effekt i deres levede liv. Det kan være nærliggende at spørge, om vi gav køb på fagligheden, når vi hang ud på festivaller, når vi indlod os på at sætte tatoveringer på den nøgne hud og taggede det på Facebook. Som professionelle har vi hele tiden den opgave at koble faglighed på det, vi gør. Det vil sige at overveje, hvorfor vi gør, som vi gør, i det projekt, vi er i gang med at etablere. Og samtidig have for øje, hvordan vi kan udvikle de traditionelle metoder uden at være begrænset af en særlig idé om faglighed. Vores ønske var at komme tættere på målgruppen, fysisk og i antropologisk forstand. Det synes vi, at vi opnåede. Vi byttede så at sige blot det terapeutiske rum ud med en festivalplads, hvor vi gik med de unges deltagelse. Principperne er til dels de samme. Det var vigtigt for os ikke at være iagttagere, der påvirker en gruppe eller bliver associeret til uundgåelig reklame. Vi erfarede, at der var kort afstand mellem at være irriterende, iagttagende voksne og deltagende festivalgængere med et budskab. Og dette krævede forskellige navigationer fra festival til festival. Det var også vigtigt for os, at flest muligt fik budskabet med: at kærlighed kan være vild, passioneret og for nogen til tider for voldsom. At man må tale om det, tage ansvar for det og ændre det. Ikke mindst, at de unge som venner også har et ansvar for hinanden. Hvis de unge køber bare lidt af den præmis, er vi nået et stykke. Sommeren er for længst gået på hæld. Festivalerne er lukket. Også i Voldsom Kærlighed afslutter vi vores turné. Noget var vildt, og noget var i hvert fald ud over det sædvanlige. Men vi lærte af det. Vi kan kun takke de unge for at have lært os så meget gennem praksis, fx at udfordre den gængse faglighed, det at gribe nuet og udvikle metoder, der måske ikke klassificeres som fagligt efter bogen, men i stedet deltage og bare være med. Nina Wehmeyer, cand.psych. Voldsom Kærlighed, AskovFonden PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 AFHÆNGIG Af Mia Beck Lichtenstein Rapport fra en træningsspiral Jeg trænede to gange om dagen og sov næsten ikke. For mit mål var at lave ironman. Jeg ville være en rigtig mand, og jeg ville gennemføre i en formidabel tid. Hvor svært kunne det være? M otion er sundt, og konkurrence er sjovt. Jo mere vi træner, des bedre form, overskud og trivsel. Vores krop bliver udholdende, vores sind bliver stærkt, og socialt opnår vi status og anerkendelse, når vi regelmæssigt snører løbeskoene, sveder på spinningcyklen eller løfter tunge vægte. Et engagement for motion er forudsætningen for at fastholde sunde motionsvaner. Det kan udvikle sig til en decideret passion for maraton, triatlon, bikinifitness eller store bøffer. En harmonisk passion for sport kan give dit liv mening og spræl, men kan i perioder overlappe til et gråzonefelt, hvor træningen konstant vokser i betydning med risiko for at overbelaste krop og psyke. Bliver hviledagene inddraget til træning, og gør kroppen konstant ondt, kan det være tegn på en afhængighed af træning, som kan få skadelige følger, fordi nok aldrig er nok (Lichtenstein 2013). Står dit træningsspeedometer på 200 km i timen hver dag, er din motion ikke længere sund, men nedbrydende, og det kan få alvorlige konsekvenser. Anders på 22 år fra Fyn har på egen krop oplevet den glidende overgang fra træningsengagement til passion og herfra glidebanen over i en træningsbesættelse, der i sin mest ultimative form blev en manisk tilstand uden jordforbindelse og en krop i alarmberedskab. En træningsglad dreng Anders har altid været glad for sport. Han er vokset op i en aktiv golffamilie, men har også prøvet kræfter med badminton, fodbold og gymnastik. I teenageårene blev han grebet af løb, fordi han hurtigt mærkede fremskridt og hele tiden forbedrede sig. Løb passede godt til hans stræbsomme natur og hans glæde ved målrettet træning. I sporten fik han en ro og selvtillid, som modvirkede hans tendens til generthed og stammen. - Når jeg løb, kunne jeg tømme hjernen. Det var et frirum for mig, samtidig med at jeg hele tiden satte nye forventninger til mig selv og i en tidlig alder løb maraton. Efter nogle år blev Anders træt af løb og blev i stedet fanget af cykelløb. Han var fascineret af Tour de France og købte en racercykel. Igen udviklede han sig hurtigt sportsligt, og de høje ambitioner fulgte med. Hurtigere, længere, vildere. Men selv om han kvalificerede sig til at stille op i elitecykelløb, var han aldrig rigtig tilfreds med sine resultater. Der var hele tiden nogen, der kørte hurtigere, så Anders øgede træningen. Hans engagement for træning blev til passion, og den slugte en stor del af hans tid. Nedtur blev vendt til passion Samtidig skete der en del omvæltninger i hans øvrige liv. Han var begyndt at studere på universitet i Århus, men oplevede her, at han ikke var den bedste, hvilket var en kontrast til folkeskolen, hvor han var anerkendt for sin faglige styrker. På universitet var der benhård konkurrence, og han blev mobbet, fordi han adskilte sig. To år tidligere døde hans far pludseligt, og det havde gjorde Anders endnu mere skrøbelig. Han blev trist og træt og flyttede hjem til sin mor. Motion er godt mod depression, tænkte hans mor, så hun trak en indelukket og inaktiv Anders med i fitnesscenter. Det gav indhold i hans hverdag, og hurtigt poppede nye målsætninger frem, som atter drev Anders til at engagere sig i sin træning. Ironman. Det lød fedt, tænkte Anders. Han vidste, at han kunne løbe og cykle, og han havde et stort behov for at vise verden, at han var sej efter nederlaget på studiet. Ironman var for rigtige mænd, de virkelig barske sportsfolk. Anders ville gerne være barsk. Otte måneder senere var der en ironman i København, som Anders tilmeldte sig, og så gik han målrettet i gang. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 modelfotos: Colourbox Vores krop bliver udholdende, vores sind bliver stærkt, og socialt opnår vi status og anerkendelse, når vi regelmæssigt snører løbeskoene PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Tempoet i hans liv var højt, og han følte hele tiden, at han ikke slog til. Venner syntes, at han var fraværende, og når han trænede, var det aldrig godt nok. Han fik lært at svømme, og han knoklede løs med løb og cykling. Igen forbedrede han sig hurtigt. og han blev populær i den triatlonklub, han var blevet en del af. - Det gik godt. For godt. Jeg elsker at presse mig selv fysisk og mentalt, og jeg gjorde alt for at kunne træne hårdt og blive god. Jeg spiste en masse kreatin, protein, magnesium, fiskeolie, D-vitamin og multivitamin. På en uge trænede jeg snildt timer. Jeg tog tit koffeinpiller for at kunne træne to gange om dagen og ville gerne øge til tre gange om dagen. Farlig tempostigning Samtidig fik han fuldtidsjob som telefonsælger. Et job, som var præget af mange afvisninger, fordi folk ikke ville købe hans produkter. Det var en større belastning for Anders, end han ville indrømme, så han holdt ud. Han forsøgte også at pleje sine venskaber, sin kæreste og familie, men de blev ofte irriterede på ham, fordi han planlagde hele sit liv rundt om træningen. Skulle han bevæge sig fra A til B, så blev der lagt planer for, hvordan han kunne udnytte tiden og distancen til at løbe eller cykle. Hviledage eksisterede ikke, og han sov kun 4 timer om natten. Tempoet i hans liv var højt, og han følte hele tiden, at han ikke slog til. Venner syntes, at han var fraværende, og når han trænede, var det aldrig godt nok. Tri-kammeraterne cyklede ikke hurtigt nok for ham, så han cykeltrænede med et cykelhold i stedet. Alt drejede sig om at optimere den fysiske form. Når han var på arbejde, var han iført kompressionsstrømper på for at restituere hurtigere. Ofte var han klædt på fra top til tå i kompressionstøj. - Alt skulle være så godt som muligt for at optimere mig! Alt skulle køre hurtigt, og det fik mig væk fra en grundlæggende tvivl, jeg havde på mig selv. Hvem var jeg? Jeg slappede aldrig af. Jeg var en klump modellervoks, man kunne forme. Jeg var forvirret, men i sporten fik jeg en identitet. Der var ikke noget valg. TRÆN! Jeg skulle hele tiden være i bevægelse. Jeg stod aldrig stille og havde SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 ingen bremseklodser. Jeg var villig til at lide store afsavn for at nå mine sportslige mål. Jeg var afhængig af et præstationsfix. Manisk af træning Anders blev præget af triatlonmiljøet. De andre trænede endnu mere. Spiste endnu sundere. Hans konkurrencementalitet drev ham til at forfølge en enkelt tanke: at blive den bedste. En dag stod han i en cykelbutik og købte det nyeste udstyr til sin cykel. Da han kom hjem, måtte han over for kæresten erkende, at han var kommet til at bruge en del penge: Har du brugt kr., spurgte kæresten ? 8.000? Har du brugt ? spurgte kæresten bekymret. Nej, Anders havde på få minutter brugt kr. til sit enmandsprojekt. Manien begyndte at slå igennem i Anders liv, og hans personlige speedometer viste 300 km i timen. Døgnet rundt. Anders ændrede sig. Han fik pludselig nye interesser, samtidig med at han trænede for fuld gas. Buddhisme tiltrak ham, og han begyndte at læse om religion. Samtidig drømte han om at læse økonomi på universitetet, og han satte sig for at få styr på alverdens aktiemarkeder. I slipstrømmen af hans sportslige succes og træningskick kom tankerne om, at han var uovervindelig. Selv om han kun havde få måneder til at træne sig op til ironman, var han sikker på, at han kunne klare det på en tid under de magiske ti timer. Han levede på en rus af adrenalin, endorfiner og masser af koffein. Søvn behøvede han ikke. Han kunne klare alt. Hvis bare han skruede op for lyset, ville han kunne styre sit energiniveau. Anders blev lynhurtigt ekspert i verdensøkonomi og den klogeste forretningsmand. Faktisk var han finansekspert, og han havde tilmed særlige religiøse talenter. Han opdagede, at han kunne styre sin kæreste ved tankens kraft. Han var Buddha. Men så kom sammenbruddet Få måneder senere blev Anders indlagt. Han var psykotisk og talte i tåger. Han havde totalt mistet fornemmelsen for etiske spilleregler og normal social adfærd. Samtidig var hans immunsystem i bund, og infektionstallene svært forhøjede (151, normalt maks. 10). Efter forskellige behandlingsforsøg med medicin fandt man frem til et præparat, der virkede. Med Quetiapine (Seroquel) fik han det langsomt bedre, og han faldt til ro. Anders fik sovet, hvilet de slidte muskler og kom ned i et tempo, hvor hans kredsløb og hjerne kunne følge med. Men med roen kom også den tristhed, som han havde trænet sig fra. Gennem samtaler med en præst fik han talt om sin fars død og om sit sårbare sind. - Min mor og søster fik talt mig fra den ironman. I starten syntes jeg, at de var dumme at høre på, men nu er jeg klar over, at de alt for høje mål var usunde for mig. Anders fandt langsomt en balance i sit liv, hvor der stadig var plads til træning og sportslige mål, men i et langsommere tempo. Han kom i gang med et nyt studium, som passede til ham fagligt, og hvor han omsider begyndte at fungere socialt. - Det behøver ikke at være ironman for at være sejt. Man skal sørge for at få erfaring først, og man skal vide, at det tager rigtig mange ressourcer at træne til det. Det tager tid at nå store mål, og for mig har det givet en ro at sætte mig mindre mål, erkender han. I sund balance Over for mig sidder en ung, lyshåret, veltrænet fyr. Han har deltaget i et forskningsprojekt, som jeg aktuelt udfører i samarbejdet med Odense Universitetshospitals ortopædkirurgiske afdeling. Vi undersøger, hvordan idrætsskader påvirker psyken, og om træningsafhængighed øger risikoen for depression som følge af skader. Skema 1. Spørgeskema om træningsafhængighed En samlet score på er tegn på træningsafhængighed. Meget uenig Uenig Hverken-eller Enig Meget enig 1 Træning er det vigtigste i mit liv Jeg har konflikter med min familie eller venner, fordi jeg træner så meget. 3 Jeg bruger træning til at ændre humør (fx for at blive gladere eller glemme problemer) 4 I løbet af det sidste år har jeg øget min daglige træning. 5 Hvis jeg ikke træner hver dag, bliver jeg urolig, vred eller ked af det. 6 Jeg har forsøgt at skære ned i min træning, men ender med at træne lige så meget som før PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Baggrund Artiklens forfatter forsker som en af de få herhjemme i mo tions- og træningsafhængighed og er forfatter til både artikler og bøger om emnet. Netop nu er hun aktuel med bogen Find træningsbalancen mellem sundhed og besættelse, udgivet hos Dansk Psykologisk Forlag 4. december Anders kontaktede personalet og fortalte, at han muligvis kunne bidrage til projektet med sine træningserfaringer. Kort tid efter mødes vi på mit støvede forskerkontor, for jeg er nysgerrig efter at høre hans historie. Endnu et unikt kig ind i træningsubalancen, som jeg har arbejdet med både klinisk og forskningsrelateret i mange år. I dag fremstår Anders sund, velreflekteret og med begge ben i jorden. - Jeg gider ikke lave ironman, og i dag træner jeg halvt så meget. Jeg er tilfreds med den, jeg er, og vil ikke kun bedømmes ud fra mine sportslige resultater. De andre må gerne træne mere, og jeg bliver ikke længere smittet af det. Jeg er glad, selv om jeg ikke er den bedste, og jeg hygger mig med min træning. Ligesom jeg hygger mig med mine venner, kæreste og studium. - Det er et meget bedre liv. Mit bedste råd til andre er at være til stede, der hvor man er. Skru lidt ned for tempoet i stedet for hele tiden at være på vej til næste træning, næste mål. Et kig på træningsafhængighed Sammen ser vi på Anders score på træningsafhængighed på det skema, som han udfyldte, da han deltog i undersøgelsen i oktober i 2014 (se Skema 1). Den samlede score ligger på 20, og speedometeret er ikke længere rødglødende. Skalaen går fra 6 til 30. En samlet score på indikerer træningsafhængighed (Terry et al. 2004). Jeg beder Anders score sig på skalaen fra hans tid med træningsmani. I 2013 lå den samlede score på 27. Tester man en fitnessgruppe, finder man typisk, at 3-9 % af deltagerne har en score på (Lichtenstein 2014a). Spørger man triatleter, har ca. 20 % en høj score på træningsafhængighed (Youngman 2007). Mennesker med risiko for træningsafhængighed ligner Anders. Mænd rammes oftere end kvinder, og unge oftere end ældre (Lichtenstein 2014b). De er kendetegnet ved en høj grad af perfektionisme, spændingssøgen og præstationsorientering. De er udprægede konkurrencemennesker og har en tendens til at gå egne veje. Men en sårbar personlighedsprofil er ikke nok. Ofte går der en række belastninger forud, som trigger den overdrevne træningsadfærd (Lichtenstein 2014c). Endvidere ser det ud til, at mennesker med bipolar lidelse har en særlig høj grad af ko-morbiditet i form af forskellige adfærdsafhængigheder (Di Nicola et al. 2010a). I et casestudie blev en mand med en blandingstilstand af mani, kompulsiv shopping og træningsafhængighed behandlet med Quetiapine (400 mg). I løbet af en periode på 24 uger blev hans symptomer markant reduceret, og scoren på træningsafhængighed faldt fra 28 til 12 (Di Nicola et al. 2010b). Det er vigtigt, at idrætsfolk, trænere og ledere er opmærksomme på symptomer på træningsafhængighed. Gudskelov ender det sjældent i en regulær mani, men stress, depression, nedsat immunsystem og alvorlige overbelastningsskader ses som hyppige konsekvenser af overdreven og tvangspræget træning. Referencer: Mia Beck Lichtenstein Psykolog i Psykiatrien i Region Syddanmark Postdoc ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Di Nicola M., Tedeschi D., Mazza M., Martinotti G., Harnic D., Catalano V., Bruschi A., Pozzi G., Bria P., Janiri L. (2010a): Behavioural addictions in bipolar disorder patients: role of impulsivity and personality dimensions. Journal of Affective Disordorders. Vol.125(1-3): Di Nicola M., Martinotti G., Mazza M., Tedeschi D., Pozzi G., Janiri L. (2010b): Quetiapine as add-on treatment for bipolar I disorder with comorbid compulsive buying and physical exercise addiction. Progress in Neuro-Psychopharmacology and Biological Psychiatry. Vol. 34(4): Lichtenstein M.B. (2013): Besat af træning. Når sund mo tion bliver til skadelig afhængighed. Dansk Psykologisk Forlag. Lichtenstein M.B., Christiansen E., Bilenberg N., Støving R. K. (2014a): Validation of the exercise addiction inventory in a Danish sport context. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports. Vol. 24(2): Lichtenstein M.B., Larsen K.S., Støving R.K., Bredahl T.V.G. (2014b): Validation of the Exercise Addiction Inventory in team sport and individual sport. Addiction Theory and Research. Vol. 22(5): Lichtenstein M.B., Christiansen E., Elklit A., Bilenberg N., Støving R.K. (2014c): Exercise addiction: a study of eating disorder symptoms, quality of life, personality traits and attachment styles. Psychiatry Research. Vol. 215(2): Terry A., Szabo A., Griffiths M. (2004): The exercise addiction inventory: a new brief screening tool. Addiction Research & Theory. Vol. 12(5): Youngman, J.D. (2007): Risk for Exercise Addiction: A Comparison of Triathletes Training for Sprint-, Olympic-, Half-Ironman-, and Ironman-distance Triathlons. PhD Thesis, University of Miami, US. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

træningsspiral Rapport fra en AFHÆNGIG Af Mia Beck Lichtenstein

træningsspiral Rapport fra en AFHÆNGIG Af Mia Beck Lichtenstein AFHÆNGIG Af Mia Beck Lichtenstein Rapport fra en træningsspiral Jeg trænede to gange om dagen og sov næsten ikke. For mit mål var at lave ironman. Jeg ville være en rigtig mand, og jeg ville gennemføre

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

DIAGNOSE Af Turid Hansen

DIAGNOSE Af Turid Hansen DIAGNOSE Af Turid Hansen foto: Colourbox SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR. 20 2014 Mental retardering overset og undervurderet Der er meget begrænset fokus på konsekvenserne af mental retardering hos børn og unge.

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere