FORSK16. Blandede erfaringer med partnering. Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut. Modernismens skygge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSK16. Blandede erfaringer med partnering. Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut. Modernismens skygge"

Transkript

1 FORSK16 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut November 2004 Modernismens skygge Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon Modernismens byggerier har på mange måder været en succes. Men modernismen har også haft en skyggeside, og det er i denne skyggeside at den arkitektoniske fornyelse skal udvikles. Redaktionen sluttet 25. oktober 2004 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Bjørn Axelsen Gusta Clasen Pia Dyregaard Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Poul Fenger Tryk: Nørhaven Book Oplag: ISSN Gratis abonnement på FORSK kan bestilles via eller e-post til Oplys navn, stilling, virksomhed, postadresse, telefonnummer og e-post-adresse. I forbindelse med opførelsen af det ny LO-hovedsæde i Havnestaden har anvendelsen af partnering kostet ekstra i både tid og penge. FOTO: JENS FREDERIKSEN 3 Godt indeklima med både tegl og træ Valget mellem f.eks. tegl og træ har kun marginal betydning for indeklimaet. 4 Ingeniører og håndværkere mangler viden om alternativ isolering Undersøgelse viser at alternative isoleringsmaterialer SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Blandede erfaringer med partnering udmærket kan erstatte de traditionelle materiale, og at en række problemer skyldes mang- Der har været store forventninger til de nye samarbejdsmodeller der lende indsigt i anvendelsen af går under betegnelser som partnering og lean construction. Men de alternative materialer. ikke alle steder forløber samarbejdet lige let. 5 I forbindelse med opførelsen af LO s hovedsæde i København Aktuelle udgivelser Environmental Indicators Potentialet for varmebesparelser Erfaringer med alternative isoleringsmaterialer Måling på alternative isoleringsmaterialer Turbobygning af nye undervisningslokaler Tidlig prissætning og erfaringsopsamling Bedre produktivitet ved renovering Leg og læring ude Partnering i praksis Partnering i udførelse 3D-visualisering i arkitektkonkurrencer Digital visualisering i udbygning af RUC Moderne arkitektur hva er meningen? Læs mere om udgivelserne på bagsiden blev der i 2000 indgået en partneringaftale. De involverede parter vurderer efterfølgende at samarbejdet har resulteret i et byggeri af bedre kvalitet og arkitektur end traditionelt, dog på bekostning af både tid og økonomi. Undervejs har der været store problemer i samarbejdet, men partneringprocessen er løbende blevet forbedret. SBi har for Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemført en evaluering af hele forløbet med opførelsen af LO-hovedsædet.»Årsagen til problemerne er blandt andet at byggeriets traditionelle kontraktlige aftalesystem står i modsætning til de grundlæggende forudsætninger for partnering. En anden årsag er at parterne ikke var særlig motiverede over for partneringorganisationen, da det kom til stykket«, siger forsker Stefan Gottlieb. Han anbefaler kommende partneringsamarbejder at bruge Erhvervs- og Byggestyrelsens Vejledning i partnering, der indeholder praktiske fremgangsmåder og nyttige værktøjer til hvordan man kan implementere partnering i byggeriet. Mere om partnering i praksis på En tredjedel af boligernes varmeforbrug kan spares Det er muligt at spare op til 32 pct. af varmeforbruget i de danske boliger ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage. 6 By og Byg er blevet til SBi Fra 10. november hedder det ikke længere By og Byg, men SBi. Ny bestyrelsesformand Borgmester Kurt Hockerup er ny bestyrelsesformand for SBi 7

2 Svært at opnå konsensus om miljøindikatorer for bygninger Udvikling af fælles miljøindikatorer kan synliggøre bygningers miljøeffekter og derved gøre det lettere for byggeriets parter at tage miljøhensyn i de relevante beslutningssituationer. Men er det overhovedet muligt for de relevante aktører at nå til konsensus om fælles miljøindikatorer? Det spørgsmål har arkitekt Sven Dammann analyseret i sit ph.d.-projekt, som er gennemført på SBi.»I dag er situationen præget af en mangfoldighed af indikatorsystemer som bliver brugt parallelt og som afspejler at opfattelsen af grønne bygninger er både meget forskellig og i mange tilfælde modsætningsfyldt blandt aktørerne. Den babyloniske mangel på fælles sprog gør det vanskeligt for byggebranchen at opnå læring på området. Der mangler et fælles grundlag for at kunne udvikle det grønne byggeri og for at kunne dele den viden og de erfaringer som aktørerne hver især har gjort sig«, mener Sven Dammann. Sven Dammanns forskning viser imidlertid at det kan blive svært at nå frem til en bred konsensus om fælles miljøindikatorer som kan samle alle aktører.»nogle af de centrale aktørgrupper står i dag så langt fra hinanden at det er tvivlsomt om de i den nærmeste fremtid vil kunne blive enige om hvordan miljøindikatorer for byggeri bør udformes«, konkluderer Sven Dammann. gsc Mere om ph.d.-projektet om miljøindikatorer på De fire aktørgrupper Sven Dammann har opdelt de relevante aktører i fi re grupper som repræsenterer de forskellige syn på miljøindikatorerne for byggeri: De PR-orienterede bygherrer Ønsker primært at bruge indikatorerne til at dokumentere og kommunikere miljømæssig ansvarlighed. De videnskabeligt orienterede ingeniører Ønsker præcise, videnskabeligt baserede og kvantitative indikatorer som medtager hele bygningens livsforløb. De æstetisk-hollistiske arkitekter Foretrækker tjeklisteindikatorer der giver enkle svar på konkrete formgivningsspørgsmål uden at indskrænke kreativiteten og kræve kedeligt ekstraarbejde. De sanselige lægmænd Ønsker letforståelige indikatorer som relaterer sig til miljøemner der er direkte vedkommende for brugerne af byggeriet. Digitalt værktøj til bygherrens budgetlægning og evaluering I forbindelse med planlægning af nye byggerier har bygherrerne brug for en tidlig og mere sikker prissætning, så der bliver bedre harmoni mellem de budgetterede og de faktiske udgifter. SBi er derfor i gang med udvikling af en såkaldt blokmodel der består af en digital datastruktur for bl.a. rum, konstruktioner og installationer. Modellen præsenteres i en 3D-visualisering som giver bygherren, ejeren og brugerne et sammenhængende overblik over priser, omfang og kvalitet. Blokmodellen er bl.a. afprøvet på en nybygning som Statens Forsknings- og Undervisningsbygninger (S-FoU) har opført for Danmarks Farmaceutiske Universitet. Her har modellen vist sig brugbar ikke blot til den tidlige prissætning, men også som ramme for erfaringsopsamling ved sagens afslutning, så den opsamlede viden kan bruges til prissætning på kommende sager. Modellen er desuden velegnet som støtte til bygherrens dialog med slutbrugerne og leverandørerne. Mere om blokmodellen på Byggeri i turbofart hvis man vil En positiv indstilling og vilje til at ville opfylde bygherrens ønsker om en kort byggetid var en væsentlig grund til at det lykkedes at opføre en undervisningsbygning på kvm. på bare 10 måneder. Bygherren, Statens Forsknings- og Undervisningsbygninger (S-FoU) og brugerne på Aalborg Universitet i Esbjerg ønskede nye undervisningslokaler opført på rekordtid. Planlægningen blev sat i gang i januar 2003, og november samme år fl yttede forskere og studerende ind i de nye lokaler.»bygherrens og brugernes forventninger til et turbobyggeri med hurtig levering blev i det store hele opfyldt, og evalueringen viste, at selvom der ikke forelå et egentligt turbokoncept, så kom man langt med en positiv instilling til forandring«, siger projektleder, seniorforsker Niels Haldor Bertelsen, der har evalueret forløbet. Han tilføjer at selvom der var en række heldige omstændigheder forbundet med forsøget, så vil kommende turbobyggerier kunne drage stor nytte af de indhøstede erfaringer. Mere om byggeri i turbofart på 2

3 Modernismens skygge Det begyndte så godt, i tiden efter anden verdenskrig, Den arkitektoniske med et arkitektur- og boligideal om social lighed og nyskabelse skal sundhed for alle. Det førte til en kolossal mængde nye udvikles inden for boliger i byernes forstæder. Men et par årtier senere rammerne af den blev de samme byggerier kritiseret for at være ensfor- eksisterende by. Et mige og oplevelsesfattige. Modernismens boligideal vi- aktuelt eksempel ste sig at have en skyggeside. Det er denne skyggeside er disse boliger på nutidens arkitekter skal udforske. For det er i dén at den søjler. Boligerne arkitektoniske fornyelse skal udvikles. opføres på byens Opfordringen kommer fra seniorforsker og arkitekt forurenede grunde Claus Bech-Danielsen i hans nye bog, Moderne arkitektur hva er meningen?. samtidig med at der plantes piletræer, hvis rødder renser Lys og luft Modernismens idealer om sundhed, renhed, lighed, homogenitet og kollektivisme blev udviklet i mellemkrigstiden på baggrund af industrialismens overbefolkede byer med usunde boliger. Men det var først i efterkrigstiden at modernismens idealer for alvor blev styrende for de store boligbygge- Det gav miljøproblemer, som blev forstærket af de mange nye boligers energiforbrug til belysning og opvarmning. Boligernes indeklima gav nye sundheds- ILLUSTRATION: FORCE 4 den forurenede jord. Eksemplet forventes opført som led i den københavnske byggeudstilling, Copenhagen X. rier, der ved hjælp af masseproduktion blev iværksat for problemer, og der viste sig utætheder i fl ade tage og at komme datidens boligmangel til livs. betonskader på facaderne. Modernismens arkitekter ville skabe lys og luft til Desuden fi k efterkrigstidens systembyggerier en boligområderne. social slagside. De store almene boligbebyggelser fra Ifølge Claus Bech-Danielsen har modernismens 1960 erne og 1970 erne blev ghettoer for folk på overfør- byggeri på mange områder været en succes. Bl.a. blev selsindkomster, indvandrergrupper, fl ygtninge og andre boligmanglen og sundhedsproblemerne reduceret. ressourcesvage befolkningsgrupper. Kritikken af modernismens arkitekturkoncept tog fart. Bellahøj, placeret i det der i 1950 erne var Københavns udkant, er et af de første danske eksempler på at boligerne blev løftet op i den friske luft. Store vinduespartier og sydvendte altaner giver masser af dagslys og udsigt til grønne friarealer. Bivirkninger Men ikke så snart havde modernismens byggeri opfyldt sine mål, før der viste sig en række bivirkninger. I takt med at velstanden steg, steg også byvæksten. Store naturområder omkring byerne blev omdannet til boligområder, indkøbscentre, veje og parkeringspladser. Byspredningen førte til en forarmelse af de landskabelige kvaliteter, og transportforbruget steg. FOTO: CLAUS BECH-DANIELSEN. Ændrede idealer»i dag er kollektivisme trådt i baggrunden til fordel for individualisme, og nutidens idealer er forskellighed og mangfoldighed. Det er derfor på tide at gøre op med det åg, som modernismens lighedsprincipper har lagt på arkitekturen«, siger Claus Bech-Danielsen. Og da det ikke mere giver mening at opføre forstæder i stadig længere afstand fra byernes midte, mener han at den arkitektoniske nyskabelse skal udvikles inden for rammerne af den eksisterende by. I sin nye bog viser Claus Bech-Danielsen en række tendenser i nyere arkitektur der netop peger i den retning. Eksempelvis nævner han et nyt dansk boligprojekt der tager udgangspunkt i de mange forurenede grunde i vores byer. De forurenede grunde tilplantes med piletræer, hvis rødder i løbet af en årrække nedbryder forureningen. Beplantningen skaber en grøn oase midt i den tætte by, og midt i dette grønne åndehul opføres boliger, der forbindes med gangbroer. Dermed er de kvaliteter som modernisterne søgte i byernes periferi, etableret inden for grænserne af den eksisterende by. Læs mere om modernismens arkitektur på 3

4 Valget mellem f.eks. tegl og træ har kun marginal betydning for indeklimaet. Godt indeklima med både tegl og træ Man har af den seneste tids debat om murede huse versus træhuse kunnet få det indtryk at valget mellem tegl og træ også er et valg mellem godt og dårligt indeklima. Men det er ifølge seniorforsker Lars Gunnarsen fra SBi en alt for unuanceret fremstilling af sagen.»både tegl og træ har lange traditioner i dansk byggeri, og begge materialer vil også fremover have udbredt anvendelse. Det er ikke muligt at fremhæve det ene materiale på bekostning af det andet uden at se på den specifi kke anvendelse i det konkrete byggeri«, siger han. Lars Gunnarsen har for nylig gennemført en mindre undersøgelse af teglvægges betydning for indeklimaet. I undersøgelsen har han sammenlignet de indeklimamæssige egenskaber for vægge af fem forskellige materialer, nemlig tegl, beton, gips, træ og porebeton. Undersøgelsen viser at tegl har mange gode indeklimamæssige egenskaber, men samlet set kan man ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere at teglvægge skulle være markant bedre for indeklimaet end f.eks. vægge af træ og beton.»når det gælder indeklimaet, er alle de gængse materialer som f.eks. tegl, træ og beton udmærkede, og de enkelte materialer har hver især både fordele og ulemper. Materialevalget må derfor bero på en helhedsvurdering som tager afsæt i det konkrete byggeprojekt«, pointerer Lars Gunnarsen. Han mener at valget mellem f.eks. tegl og træ som byggemateriale kun har marginal betydning for indeklimaet i moderne huse. Langt større betydning for indeklimaet har bygningens ventilationsforhold og valget af indvendige overfl ader såsom tæpper og gulvbelægninger. Brugernes adfærd med hensyn til bl.a. rengøring og tobaksrygning har naturligvis også stor betydning. gsc Mere om muret byggeri og indeklima på Dårligt stillede beboere har gavn af oprykningsret En undersøgelse af mobiliteten i den almene boligsektor viser bl.a. at især dårligt stillede familier har gavn af den såkaldte oprykningsret. Denne ordning går ud på at lejerne har fortrinsret til ledige boliger inden for det boligselskab som de i forvejen bor i. Ordningen medfører ikke færre ledige boliger, men betyder at det boligudbud der udbydes bredt til andre boligsøgende, bliver lidt anderledes.»oprykningsretten giver lejere, herunder også dårligt stillede familier, i den almene sektor mulighed for en god bolig der passer til deres skiftende behov«, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen, der er medforfatter til undersøgelsen, som er fi nansieret og udgivet af Erhvers- og Byggestyrelsen. Han tilføjer at oprykningsretten, der blev indført i 1992, har betydet at der nu er blødt op på det ellers fastlåste almene boligmarked. Mere om virkninger af oprykningsretten på Ny klassifikation af undertage Undertage har i mange år været et problemområde som ofte har medført bekostelige byggeskader og efterfølgende udbedringer. Derfor etableres der nu en ny klassifi kationsordning for undertage. Den nye ordning har navnet DUKO, der er en forkortelse for Dansk Undertagsklassifi kationsordning. Ordningen er blevet til gennem et samarbejde mellem SBi, Dansk Byggeri, Byggematerialeindustrien under Dansk Industri, Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse. Ordningen vil blive administreret af SBi. Ordningen henvender sig særligt til bygherrer og projekterende, som den hjælper med at foretage systematisk valg af undertagsmaterialer. Valget sker på baggrund af en række forhold, bl.a. tagdækning og hældning. DUKO har fi re klasser af undertagsmaterialer. Der stilles de største krav til klasse H (høj). Klassifi cerede undertagsmaterialer kan fi ndes på ordningens hjemmeside, Her kan man også fi nde yderligere information om ordningen. bja Mere om undertagsklassifi kationsordningen på 4

5 Ingeniører og håndværkere mangler viden om alternativ isolering SBi har for nylig afsluttet en række undersøgelser af projektering og opførelse af et byggeri med alternative isoleringsmaterialer. Der er tale om byggeriet Borup Seniorby på Midtsjælland. Undersøgelserne viser at materialerne kan anvendes i stedet for traditionelle isoleringsmaterialer, men det kræver at både projekterende og udførende er særligt omhyggelige når de arbejder med alternativ isolering. Det skyldes at alternativ isolering, hvad enten der er tale om papir, halm, hør eller perlite, har andre fysiske egenskaber end mineraluld. Under byggeprocessen blev der observeret uheldige håndværksmæssige løsninger. Bl.a. blev der et sted anvendt lærredstape til at tætne en konstruktionsdel. Desuden blev der konstateret kuldebroer pga. udførelsesmæssige forhold, bl.a. mangelfuldt indblæst isolering.»disse og andre lignende problemer skyldes manglende indsigt i hvordan man anvender de alternative isoleringsmaterialer; en viden der tydeligvis kunne formidles bedre mellem materialeproducenter, projekterende og udførende«, påpeger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen. Efter hans vurdering viser erfaringerne fra Borup Seniorby at nye byggematerialer ikke umiddelbart kan anvendes på samme måde som traditionelle materialer:»det er nødvendigt at kende et materiales egenskaber og at forholde sig til hvilken sammenhæng det skal anvendes i. Det gælder i øvrigt også andre nye byggematerialer, og ikke kun alternativ isolering«. I de kommende år må det forventes at der kommer mange nye byggematerialer på det danske marked som følge af fælles standarder og godkendelsesprocedurer i EU. Mange af materialerne vil kræve ny viden om korrekt projektering og udførelse.»er denne viden ikke til stede, vil det resultere i nye typer af skader, ofte med store efterfølgende omkostninger til udbedringer«, advarer Torben Valdbjørn Rasmussen.»På baggrund af målingerne og tidligere forskningsresultater vurderer vi at organiske isoleringsmaterialer udgør et brugbart alternativ til traditionelle isoleringsmaterialer«, siger Torben Valdbjørn Rasmussen. bja Mere om alternative isoleringsmaterialer og Borup Seniorby på En del af byggeriet i Borup Seniorby blev isoleret med mineraluld for at sammenligne dette med alternative isoleringsmaterialer. Der blev bl.a. anvendt hørmåtter som isoleringsmateriale. Byggeriet er blevet analyseret for kuldebroer vha. termografi sk fotografer ing. D e mørke områder viser hvor der er kolde overfl ader indenfor. De kolde overfl ader skyldes at isoleringen ikke fungerer korrekt. Ingen fugtproblemer Han fi nder dog ikke anledning til at fraråde alternativ isolering, selvom den ofte består af organisk materiale og derfor bl.a. har andre fugtegenskaber end traditionelle isoleringsmaterialer. Netop fugtegenskaberne har givet anledning til stor skepsis over for alternative isoleringsmaterialer. SBi har derfor foretaget omfattende fugtmålinger inde i den alternative isolering. Målingerne, der skete over en periode på halvandet år, har alle vist ac cep tab le fugtniveauer. Her ses et tilsvarende almindeligt billede af samme udsnit som ovenfor. 5

6 En tredjedel af boligernes varmeforbrug kan spares Det er muligt at spare op til 32 pct. af varmeforbruget i de danske boliger ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage. Det viser en vurdering af potentialet for energibesparelser i boliger, som seniorforsker Kim Wittchen har foretaget på baggrund af oplysninger fra BBR-registret og Energimærkningsordningen. Kim Wittchen har beregnet at der på landsplan kan spares mere end 30 Peta-Joule om året, hvilket svarer til afbrænding af 830 millioner liter fyringsolie. Og det er endda et forsigt skøn. Han har nemlig kun medregnet forbedringer af de dårligste konstruktioner (med U-værdi over 1,0 W/m 2 K), og han har heller ikke medregnet besparelser som kræver mere omfattende ombygninger. Debatdag om energibesparelser Tirsdag 9. november 2004 holdt SBi sin årlige debatdag, som denne gang satte fokus på energibesparelser i byggeriet. På debatdagen blev der lagt op til en diskussion af udviklingen af lavenergibyggeri i Danmark: Hvad skal der til for at gøre det attraktivt for den danske byggebranche at gå i spidsen for lavenergibyggeri? Og hvordan får man en god forretning ud af at opføre nye lavenergihuse eller at energirenovere eksisterende bygninger? Debatdagen præsenterede i den forbindelse de såkaldte passivhuse som en interessant mulighed for nyt lavenergibyggeri. Mere om debatdagen om energibesparelser i byggeriet på Mest at spare på parcelhusene Generelt er potentialet for energibesparelser størst for parcelhusene, fordi de udgør næsten halvdelen af det samlede boligareal i Danmark. Ser man derimod på den enkelte bolig, kan de største energibesparelser opnås i de ældste huse opført før I disse boliger er uisolerede ydervægge årsag til det største varmetab, og varmetabet kan i mange tilfælde nedsættes væsentligt ved efterisolering, f.eks. indblæsning af isoleringsmateriale i hulmure. Udskiftning af vinduer er en anden meget effektiv metode til at nedsætte varmeforbruget i både ældre og nyere boliger. I 80 pct. af vinduesarealet i danske boliger sidder der nemlig enten termoruder eller vinduer med ét lag glas og forsatsruder. Ved at udskifte disse vinduer til nye lavenergiruder kan man nedsætte varmetabet ganske betragteligt. gsc Mere om potentielle varmebesparelser i eksisterende boliger på FOTO: ARCHITEKTBÜRO R+H RUDOLF Man kan ikke umiddelbart se det, men i de tyske passivhuse er man kommet ned på et energiforbrug der er 80 pct. lavere end i normalt byggeri. Ny ventilationsnorm på vej Der er særlig stort potentiale for at hente varmebesparelser i de dele af boligmassen som er opført før 1930 og i perioden TJ Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger SBi er i øjeblikket involveret i arbejdet med at revidere normen for ventilationsanlæg (DS 447). Normen er en del af byggelovgivningen, som man skal følge når man indretter og udfører et mekanisk ventilationsanlæg. Den reviderede ventilationsnorm vil på en række områder være radikalt fornyet, bl.a. når det gælder kravene til anlæggenes energieffektivitet. Den nye norm vil f.eks. foreskrive hvordan man skal begrænse energiforbruget til ventilation under hensyntagen til indeklimaet. Arbejdet med at revidere ventilationsnormen er foregået i et samarbejde mellem SBi og Dansk Standard i tæt kontakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Forslaget til den nye norm vil blive udsendt i offentlig høring i år, og normen forventes at kunne træde i kraft i begyndelsen af Mere om den nye ventilationsnorm på 6

7 Fra asfalt til undervisningshaver By og Byg er blevet til SBi Den mindre landsbyskole Kalvehave Skole i Langebæk Kommune kunne skrive sig ind i rækken af skoler med forsømte, utidssvarende udearealer, men kun indtil for nylig. Efter en ombygning byder skolegården nu på et attraktivt lege- og læringsmiljø. Forvandlingen af Kalvehave Skoles udearealer er et demonstrationseksempel der skal vise hvordan ældre, utidssvarende og nedslidte udearealer kan udvikles til inspirerende miljøer for leg og læring. Eksemplet er kommet i stand på initiativ fra Statens Forsknings- og Undervisningsbygninger, og SBi har fulgt og dokumenteret hele processen frem til den færdige skolegård. Skolegården var før ombygningen præget af hullede belægninger og et klatrestativ der havde kendt bedre dage. Nu består skolegården af forskellige undervisningshaver, legekrat med sandbassin, græs, vand-rende med tilhørende pumpe, siddetrappe og meget mere.»ombygningen må betegnes som en succes«, siger kultursociolog Benny Schytte fra SBi.»Nu lever Kalvehave Skole op til folkeskoleloven, der kræver et grønt islæt i undervisningen og giver børnene ret til et æstetisk udemiljø«. Erfaringerne fra ombygningsprocessen er tænkt at være til inspiration for andre skoler der står over for at skulle i gang med lignende skolegårdsprojekter. Hele forløbet er derfor samlet i en rapport, Leg og læring ude, der beskriver processen fra idéfase, inddragelse af personalegruppe og elever, valg af landskabsarkitekt, og skoleledelsens rolle, over skitseprojekt, og til den endelige plan for udførelse af ombygningen. Mere om Kalvehave Skoles udearealer på Statens Byggeforskningsinstitut blev i mange år kaldt SBI i daglig tale. Men for fi re år siden besluttede instituttets daværende ledelse at lægge denne forkortelse bag sig og erstatte den af kaldenavnet By og Byg. Nu er instituttet imidlertid vendt tilbage til en initialforkortelse som kaldenavn. Fra 10. november hedder det således ikke længere By og Byg, men SBi. Ligesom sidst man skiftede kaldenavn, beror det også denne gang på et behov for at udtrykke instituttets faglige profi l. Navnet By og Byg blev indført mens instituttet var tilknyttet det daværende By- og Boligministerium, og navnet skulle bl.a. udtrykke at byforskningen var en væsentlig del af instituttets virksomhed.»med de seneste, politisk besluttede ændringer af instituttets arbejdsopgaver udfører vi i dag kun meget lidt byforskning, og derfor er navnet By og Byg ikke længere dækkende«, siger instituttets direktør, Lone Møller Sørensen.»Når vi nu skriver SBi med lille i, er det dels fordi vi formelt set hedder Statens Byggeforskningsinstitut i to og ikke i tre ord, dels fordi vi ønsker at signalere at det ikke bare er det gamle SBI der kommer tilbage«, forklarer hun.»ud over at være anerkendt for uvildig forskning og rådgivning af højeste kvalitet, vil vi gerne være kendt som bygge- og boligsektorens vigtigste videncenter. Stærk faglighed, bredt samarbejde og god kommunikation er vigtige elementer i SBi s ny profi l«. Formelt set har instituttet lige siden etableringen i 1947 altid heddet Statens Byggeforskningsinstitut, og dette er fortsat tilfældet, uanset de vekslende kaldenavne. jek Statens Byggeforskningsinstitut hedder i daglig tale fremover SBi. På internettet har domænet sbi.dk hele tiden været virksomt parallelt med domænet byog-byg.dk. Begge adresser kan fortsat anvendes. Ny bestyrelsesformand for SBi Det var egentlig ikke meningen at eleverne skulle deltage i renoveringen af udearealerne på Kalvehave Skole, men omkring 20 af de mindre børn gik spontant ind i det ugelange arbejde med at pille den gamle fl isebelægning op. FOTO: MICHAEL NIELBO Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen har pr. 1. september udnævnt borgmester Kurt Hockerup (K) fra Vallensbæk Kommune som ny formand for Statens Bygge forskningsinstituts bestyrelse. Kurt Hockerup afl øser en anden borgmester på formandsposten, Ballerups Ove E. Dalsgaard (S). Samtidig med den ny bestyrelsesformand udnævnte ministeren to nye bestyrelsesmedlemmer, nemlig teknisk direktør Ida Garre fra Carl Bro og adm. direktør Leif Jensen fra VKR Holding. Ny næstformand er direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri. Endelig er kommunikationskonsulent Gusta Clasen nyvalgt som den ene af to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Mere om SBi s bestyrelse på Borgmester Kurt Hockerup er ny formand for SBi s bestyrelse. 7

8 Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til SBi på e-post eller telefon Aktuelle udgivelser Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Byggecentrum varetager salg og distribution af alle SBi s trykte udgivelser. Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle SBi s udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et SBi-abonnement. Læs mere på eller ring på telefon Environmental Indicators Ph.d.-afhandling om mulighederne for at opnå konsensus om miljøindikatorer for byggeri og fi nde frem til et fælles sprog på området. Environmental indicators for buildings. A search for a common language. Sven Dammann. By og Byg sider. Kr. 375,00. Udsendes ikke i abonnement. Potentialet for varmebesparelser Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. Viser at det relativt let vil være muligt at spare en tredjedel af varmeforbruget. By og Byg Dokumentation 057: Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. Kim B. Wittchen. By og Byg sider. Kr. 125,00. Udsendes ikke i abonnement. Erfaringer med alternative isoleringsmaterialer Erfaringerfraopførelsenafetdemonstrationsbyggeri med ni forskellige isoleringsmaterialer. Der redegøres for hvordan isoleringsmaterialerne kræverforskellighåndværksmæssig udførelse. By og Byg Resultater 036: Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt. Torben Valdbjørn Rasmussen og Klavs Feilberg Hansen. By og Byg sider. Kr. 160,00. Indgår i SBi-abonnement Bygningsdele og materialer A. Måling på alternative isoleringsmaterialer Måling af fugt og kuldebroer i et demonstrationsbyggeri med ni forskellige isoleringsmaterialer. Fugtindholdet i isoleringsmaterialerne er målt over en periode på halvandet år. Ved termografering er det undersøgt om der er kuldebroer i byggeriet, og dermed om isoleringen virker korrekt. By og Byg Dokumentation 058: Måling på alternative Isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt. Torben Valdbjørn Rasmussen og Asta Nicolajsen. By og Byg sider. Kr. 220,00. Turbobygning af nye undervisningslokaler Evaluering af et undervisningsbyggeri opført på rekordtid. Desuden forslag til hvordan der kan udvikles et særligt turbokoncept til kommende, hurtigt opførte etagebygninger der samtidig bidraget til en effektivisering af branchen. By og Byg Dokumentation 059: Turbobygning af nye undervisningslokaler. Evaluering af tidsplaner og faktisk planlægnings- og byggetid på Aalborg Universitet i Esbjerg. Niels Haldor Bertelsen. By og Byg sider. Kr. 80,00. Udsendes ikke i abonnement. Tidlig prissætning og erfaringsopsamling Erfaringer med afprøvning af den såkaldte blokmodel på en nybygning ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, der omfatter både den tidlige prissætning og erfaringsopsamling ved sagens afslutning. By og Byg Dokumentation 060: Bygherrens tidlige prissætning og erfaringsopsamling. Blokmodellen anvendt på en nybygning for Danmarks Farmaceutiske Universitet. Niels Haldor Bertelsen og Ernst Jan de Place Hansen. By og Byg sider. Kr. 185,00. Udsendes ikke i abonnement. Bedre produktivitet ved renovering Undersøgelse af de forskellige dele i renoveringsprocessen på basis af forsøg med tre ejendomme: Rollefordeling, beskrivelse af fejl og mangler, samt hvordan parterne kan gennemføre en systematisk dokumentation af priser, ressourceforbrug, produktionsresultat og værdier. By og Byg Dokumentation 061: Bedre produktivitet ved renovering. Forsøg med planlægning, styring og opfølgning på sager. Niels Haldor Bertelsen. By og Byg sider. Kr. 160,00. Udsendes ikke i abonnement. Leg og læring ude Dokumentation af et demonstrationsprojekt der viser hvor meget det betyder for brugen af skolers udearealer at de ombygges og udvikles til tidssvarende lege- og læringsmiljøer. By og Byg Dokumentation 056: Leg og Læring ude. Udvikling af udearealer på Kalvehave Skole. Benny Schytte og Karen Attwell. By og Byg sider. Kr. 125,00. Udsendes ikke i abonnement. Partnering i praksis Sammenfattende rapport på baggrund af tre delevalueringer vedrørende partneringsamarbejdet i forbindelse med planlægning, projektering og udførelse af LO s hovedsæde i København. By og Byg Resultater 037: Partnering i praksis. Vurdering af resultater og erfaringer fra opførelsen af LO s hovedsæde i Havnestaden. Stefan Christoffer Gottlieb, Henrik L. Bang og Jacob Norvig Larsen. By og Byg sider. Kr. 85,00. Indgår i SBi-abonnement Byggeøkonomi og produktivitet A. Partnering i udførelse Evaluering af brug af partnering i forbindelse med opførelsen af LO s Hovedsæde i Havnestaden. Fokuserer på projektets udførelsesfase og er den tredje delevaluering i en serie på fi re. By og Byg Dokumentation 064: Partnering i udførelse. Henrik L. Bang og Stefan Christoffer Gottlieb. By og Byg sider. Kr. 80,00. Udsendes ikke i abonnement. 3D-visualisering i arkitektkonkurrencer Bekrivelse af et forsøg med 3D-visualiseringer i tilknytning til bedømmelse af arkitektkonkurrencer. Interview af dommerkomitéen på konkurrencerne på Musikkens Hus i Nordjylland og nye bygninger til Roskilde Universitetscenter. By og Byg Dokumentation 063: 3Dvisualisering i arkitektkonkurrencer. Interview af fag- og lægdommere og forslag til fremtidige målsætninger. Niels Haldor Bertelsen. By og Byg sider. Kr. 75,00. Udsendes ikke i abonnement. Digital visualisering i udbygning af RUC Beskrivelse af tre forsøg med 3Dvisualisering i forbindelse med konkurrencer vedrørende udbygning af Roskilde Universitetscenter. By og Byg Dokumentation 062: Digital visualisering i udbygning af Roskilde Universitetscenter. Nils Lykke Sørensen. By og Byg sider. Kr. 70,00. Udsendes ikke i abonnement. Moderne arkitektur hva er meningen? Beskrivelse af modernismens arkitektur i lyset af de kulturelle værdier og samfundsmæssige forhold der har været af betydning i begyndelsen af det 20. århundrede. Eksempler på hvordan modernismen i anden halvdel af århundredet blev udfordret da velfærdssamfundet opfyldte sine mål og nye problemer kom til syne. Moderne arkitektur - hva er meningen? Claus Bech-Danielsen. Forlaget Systime sider. Kr. 255,00.

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev Forsk20 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut April 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Møllevej 17B 3630 Jægerspris BBR-nr.: 250-013575-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale ETFE-folie Fremtidens fleksible byggemateriale 2 Inspireret af naturen ETFE - Fremtidens byggemateriale ETFE er fremtidens byggemateriale med et stort potentiale for kreativitet og nytænkning. På rekordtid

Læs mere

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 10 Adresse: Ahornvej 31 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-007880-001 Energikonsulent: Arne K. Bertelsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nyvej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-006979 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL Byggerådgivning

Læs mere

Nyt bygningsreglement giver større frihed

Nyt bygningsreglement giver større frihed FORSK18 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut Oktober 2005 Indsats mod svigt i Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åbogade 2 Postnr./by: 3760 Gudhjem BBR-nr.: 400-001278 Energikonsulent: Flemming Bech Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2 bornholm

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gl Næssevej 53 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-043109 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS

LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS LAVT ENERGIFORBRUG ALTERNATIVE BYGGEMATERIALER FLEKSIBLE LØSNINGER GOD PRIS Lautrup & Lyngsø opfører gennemarbejdede kvalitetshuse med fokus på form, funktion, fornyelse og fornuftige priser LAUTRUPOGLYNGSOE.DK

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ved Fjorden 14 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001154 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr. 1650 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr. 1650 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Toftevænge 1 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-109725 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Læsøvej 9 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klosterbanken 34 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-019831 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søagerparken 045 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-151153 Energikonsulent: Heinrich Gisselmann Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Viborgvej 36 8900 Randers 730-019722-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Højvangen 2A Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-057045 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 10 Adresse: Borgergade 01 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-012903-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blankegaardsvej 1 Postnr./by: 5466 Asperup BBR-nr.: 410-014922 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OT consult

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Indhold To undersøgelser af potentialet for energibesparelser i eksisterende

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Carl Bødker Nielsens Vej 15 Postnr./by: 3100 Hornbæk BBR-nr.: 217-250692 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Abildlunden 49 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-012644 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Prinses. Maries Allé 1 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-309267-001 Energikonsulent: Olav Grønn Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kragsbjergvej 121 Postnr./by: 5230 Odense M BBR-nr.: 461-214088 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere