DAG. VI ÆRER VORE MØDRE I MODERS DAG 14. MAJ NUMMER 9 1. MAJ AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAG. VI ÆRER VORE MØDRE I MODERS DAG 14. MAJ 1933. NUMMER 9 1. MAJ 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO"

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 9 1. MAJ AARGANG VI ÆRER VORE MØDRE I MODERS DAG 14. MAJ DAG. LEAH D. WIDTSOE Den Europæiske Mission. MARGARET A. JENSEN Den Norske Mission. RACHEL S. LARSEN Den Danske Mission.

2 194 MODERS DAG. Af Ila Fischer, Salt Lake City. Enhver levende Sjæl ønsker at give Ros hvor Ros er paa sin Plads, Ære hvor Ære hører hjemme og Kærlighed hvor Kærlighed fortjenes. Hvem roser vi? Hvem ærer vi? Hvem elsker vi? Ikke den lavtstaaende Sjæl, som kun lever for sig selv. Ikke den uværdige, som lever og dør, og ikke efterlader noget godt i sit Spor. Ikke den, som har levet sit Liv, og ikke gjort Verden bedre gennem at have levet. Nej, vi priser og ærer og elsker dem, som vier deres Liv til at tjene andre de, som gør noget virkeligt godt for Menneskeheden. Vi bestemmer visse Dage som Mindedage for dem, som gør disse Ting. Derefter udøver vi vor største Veltalenhed, benytter vore dejligste Gaver af Sang og inspirerende Musik, for at denne Følelse kan holdes vedlige for at Mindet ikke maa dø. De Digtere og Musikere, som har bragt Lys til vor mørke Jord, og bragt os nærmere Himmelen, fortjener at blive bevaret i Mindet. Gennem Patriotisme og Uegennyttighed gjorde Washington sit Navn udødeligt. Lincolns store Tjenester mod hans Land vil aldrig blive glemt. Paa Pionerdagen jubler vi for at bringe Pris og Ære til de ædle Sjæle, som gjorde et saa stort Arbejde for at gøre vort kære Utah til hvad det er. Gennemgransk Æreslisten og Fortegnelsen over dem, som har virket for at gøre godt for deres Medmennesker. Undersøg den nøje. Fra Begyndelse til Ende vil vi ikke finde et eneste Navn, som ikke fortjener sit Navn der. Gennemgaa Listen endnu en Gang. Der er et Navn, der mangler. Det er Navnet paa een som er meget større end alle de øvrige, een, som har gjort et meget større Arbejde for Menneskeheden, som har kendt Korset uden Kronen. Det Navn der mangler, er Moders Navn. Hvorfor er Moders Navn ikke der? Er det fordi hendes Handlinger ikke er saa i øjnefaldende? Er det fordi, der er saa mange Mødre? Det er sandt nok, hun udfører ingen store, straalende Heltegerninger, saaledes som Historiens Helte gør. Men Moders Indflydelse er mægtig ved Hjemmets Arne. Familien danner Samfundet, Samfundet danner Staten og Staterne udgør vor herlige Nation. Er der nogen Tvivl om, at Moder fortjener denne Hædersbevisning? Hvor passende er det da ikke at vie mindst een af Aarets Dage helt og fuldt til hende. Moder fylder sit daglige Liv med Kærlighedsgerninger. Sandt nok, dette er Bagateller, men husk at»bagateller udgør Fuldkommenhed og Fuldkommenhed er ingen Bagatel«.

3 195 Hvem har ikke kendt en Moders Opofrelse? Moders gammeldags Kjole er god nok, dersom hendes Datter ønsker en ny. Moder kan altid blive hjemme, dersom Børnene ønsker at gaa. Moder kan altid afslutte Arbejdet, dersom de øvrige er trætte. Moder kan altid vaage ved Sygesengen, dersom de øvrige er trætte. Hvem har ikke set en Moders Glæde og Stolthed over hendes Barns Opnaaelser? Barnets første Tand, dets første Skridt og første Ord er vidunderlige for Moder. Moders Fryd blandes med Smerte naar Barnet først gaar til Skole. Moders Glæde er endnu mere fuldkommen, naar hendes Barn er blevet en Mand og fylder sin Plads paa en hæderlig Maade blandt sine Medmennesker. Hvad kan være mere trøstende end en Moders Sympati? Hun lindrer og mildner den barnlige Sorg naar Dukken eller Slæden er gaaet itu. Hun deler Skuffelsen naar Nederlag truer. Hun tørrer bort Taaren i Modgangens Time. Solstraaler giver ikke halvt saa meget Varme som Moders glade Smil. Nattergalen bringer ikke halvt saa meget Fred som Moders Vuggesang. Hvem har ikke følt den milde Berøring, som driver Smerten fra den bankende Pande eller følt en Moders Kys paa de feberhede Læber? Taalmodige, trofaste, udholdende Moder. Mindet om hende bringer en Taare endog i den mest hærdede Forbryders Øje. I hans fortvivlede Ensomhed, naar andre Venner svigter ham, gaar Erindringen tilbage til Barndomshjemmet til Moder. Hjemmet er Moderhjertets Rige og evig Kærlighed er Dronning der. Hun ønsker ikke Berømmelse og Glans. Det er de smaa Ting de Smil, den Sympati vi giver, som Moder ønsker mere end noget andet at faa. Ligesom det hjælpeløse, spæde Barn hænger ved sin Moders Smil, saa henvender Moderen sig i sin gamle Alder, til sit Barn for at faa Støtte og Sympati. Skal det nægtes hende? Den guddommelige Befaling:»Hædre din Fader og Moder«er givet til os. Skal vi ikke adlyde den, og indridse Moders Navn paa Ærens Liste? Skal vi ikke vise os at være den hellige Tillid værdige? Hvorledes kan vi bedst ære vor Moder? Kun ved hver Dag at leve saadanne Liv, som er rosværdige for Gud og Mennesker. De ydre Kendetegn for vor Kærlighed, vi viser paa Moders Dag, tjener kun til at give Udtryk for vore inderste Følelser. De er forbigaaende og flygtige. Vort daglige Liv skulde aabenbare den Kærlighed vi føler overfor vore Mødre. Moders Dag skulde komme som et Udbrud for vort Hjertes Hengivenhed. Lad det være saaledes. Lad hende faa at føle, at hun har en stadig Plads, en evig Plads i dit Hjerte. Den hvide Nellik Moders Symbol hvor smukt repræsenterer den ikke hende, med dens Hvidhed, der syrn-

4 196 boliserer hendes Renhed, dens Varighed, der symboliserer hendes Trofasthed, dens Duft hendes Kærlighed, dens hvide omfattende Vækst hendes Kærlighed og dens smukke Form hendes Skønhed«. Saa bring hende dine hvide Nelliker. Læg dem i hendes arbejdsslidte Hænder. Fæst den paa hendes falmede Kjole. Fæst den i hendes Sølvhaar. Kys hendes dejlige Ansigt. Pris hende, hædre hende, hav Ærefrygt for hende. Om ikke en hvid Nellik, saa en anden Blomst. Giv hende en Lilje, en Viol, en Tusindfryd. Giv hende en Rose. Pres din Blomst, dersom hun er langt borte, og lad et kærligt Brev ledsage den til hende. Maaske hendes Aand frigjort hviler hos Gud. Da har Jorden et helligt Sted, hvor du føler Trang til at tage dine Sko af og træde med Ærefrygt, hvor det talte Ord synes brutalt. Det er Moders Grav. Læg dine Blomster der, og lad deres veltalende Stilhed bære til hendes Sjæl de Ord du gerne vilde sige:»moder, Moder, Moder.«Selv om det er længe siden hun var hos dig, saa ser du hende fremdeles. Du ser fremdeles det guddommelige Moderblik. (Denne Tale vandt første Præmie en Guldmedalje givet af Utahs Universitet ved en Foredragskonkurrence i Salt Lake Cily i Maj 1911.) DEN DANSKE MISSION. Foraarskonferencerne i den Danske Mission vil blive afholdt som følger: Aarhus Maj. Aalborg Maj. København Maj. Konferencedagene vil i Aar falde lidt sent som Følge af Ungdomsstævnet i Aalborg. Vi vil, som sædvanlig, have en Koncert Fredag Aften. Søndag Formiddag Kl. 9 vil der blive et Møde for Præstedømmet, ligeledes Møder Kl. 10, 2 og 7. Formiddagsmødet Kl. 10 er forbeholdt som et Møde, hvor Præstedømmets Pligter vil blive forelagt. Mødet Kl. 2 bliver benyttet som Konference for den Kvindelige Hjælpeforening. Kl. 7 vil der blive offentligt Møde. Vi indbyder alle vore Søskende og Venner til at deltage i denne Konference og besøge disse Møder. En særlig Indbydelse udsendes til de af vore Søskende, som lever borte fra vore organiserede Grene.

5 197 Det er godt og velsignelsesrigt at mødes sammen med vore Søskende, og blive opbyggede i vor Tro. Holger M. Larsen, Missionspræsident. AFLØSNINGER. Ældste Ivan Madsen, der har virket i den Danske Mission i 28 Maaneder, den sidste Del af Tiden som Præsident for Unge Mænds Forening i den Danske Mission, er blevet hæderligt afløst fra sin Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Ældste Vilo K. Sørensen, der ankom til den Danske Mission samme Dag som Ældste Madsen, er ligeledes blevet hæderligt afløst fra sit Arbejde med Tilladelse til at rejse hjem. Disse to Brødre vil sejle fra Southampton den 25. Maj 1933 med S. S.»Washington«. Vi onsker at takke disse Brodre for deres trofaste, pligtopfyldende Arbejde i Missionens Tjeneste og for det gode Eksempel, de har vist os, og onsker dem en god og behagelig Hjemrejse, samt Herrens rigeste Velsignelse i Fremtiden. FORFLYTTELSER. Ældste Richard L. Christensen er blevet forflyttet fra Aarhus Distrikt til Kobenhavn, og Ældste Carl R. Andreasen er blevet forflyttet fra Esbjerg Distrikt til Aalborg. Holger M. Larsen, Missionspræsident. DANMARKS UNGDOMSFORENINGER AFHOLDER STÆVNE- Det andet aarlige Ungdomsstævne i den Danske Mission blev afholdt i Dagene April, og var, Lighed med i Fjor, en enestaaende Succes. Stævnet blev denne Gang alholdt i Aalborg, og Arrangørerne skilte sig paa en ypperlig Maade fra deres vanskelige Hverv. Alle som paa nogen Maade har været knyttet til Arbejdet med Stævnet, fortjener stor Tak for deres dygtige og opofrende Arbejde, som gjorde det muligt for os alle, at have en saa velsignet og behagelig Tid. Stævnet tog sin

6 198 Den Danske Mission. Hovedbestyrelsen for unge Kvinders Forening. Fra venstre: Thyra Andersen, Anden Raadgiver; Annie Krebs, Sekretær; Eva M. Giertsen, Præsident og Valborg Johansen, Førsic iiuiiugi\ei. Hovedbestyrelsen for unge Mænds Forening. Fra venstre: Valdemar Jacobsen, Første Raadgiver; Orville L. Larsen, Præsident (nu afløst. Siden hans EfVrfølger, Ældste Ivan Madsen, blev indsat, er der intet nyt Billede taget); Christian Tidemand Petersen, Anden Raadgiver og Figat H. Breum, Sekretær.

7 199 officielle Begyndelse Torsdag den 13. April, Kl. 7 Aften, med en Aabningsfest, hvor Aalborg Grens Ungdomsforening hilsede Stævnets Deltagere Velkommen. Et righoldigt og afvekslende Program, bestaaende af Oplæsninger, Taler, megen Sang og Musik, samt en Sketch, blev udført. Festen blev ledet af Ungdomsforeningens Præsident, Broder Sardus Sørensen, som fortjener stor Tak af alle for sit energiske og opofrende Arbejde under hele Stævnet. Denne Fest dannede en meget passende Begyndelse for dette Stævne, og den gode Aand, som var til Stede.ved denne Anledning, vedblev at præge alle de øvrige Dage. Til Stede var 186. Fredag den 14. April blev der foretaget en meget vellykket Tur til Rebild Bakker. Vejret var, efter Aarsliden, meget godt, og Deltagerne mødte glade og fornøjede til Gleanerpigernes Aftenunderholdning Kl. 8. Denne Aftenunderholdning, som var ment som en lille Demonstration af Gleanerpigernes Arbejde, blev ledet af Præsidenten for Unge Kvinders Forening i den Danske Mission, Søster Eva M. Giertsen, og blev en meget vellykket Affære. Aalborg, Esbjerg og Københavns Gleanerpiger var repræsenterede paa Programmet. Foruden adskillige Sangnumre, samt nogle Taler, blev der udført en Debat mellem Esbjerg og Københavns Gleanerpiger. Debattens Emne var»det er bedre at være gift end ugift.«den blev udført med den største Dygtighed fra begge Sider, og vakte stor Jubel. Andre Numre, som bør nævnes, var Esbjerg Gleanerpigers smukke, stemningsfulde Opforelse af det bibelske Stykke»Ruth«, samt et lille Stykke,»En god Kop Chokolade«, ved Aalborg Grens Gleanerpiger, samt Københavns Gleanerkor, der, under Ledelse af Søster Lillian L. Larsen, glædede os meget med sin Sang, Til Stede var 195. Lørdag Formiddag blev benyttet til Hvile, eller til at bese Byen og Kl. 1 samledes alle Funktionærerne for de lokale Ungdomsforeninger i Danmark til Møde med Hovedbestyrelsens Medlemmer. Mange vigtige Ting med Hensyn til Ungdomsforeningernes Arbejde blev drøftet, og Beslutninger blev truffet, som vi haaber maa blive til Velsignelse og Gavn for Foreningernes Arbejde i Fremtiden. Esbjerg Gren indbød til at afholde det næste Ungdomsstævne i Esbjerg, og Indbydelsen blev modtaget med Tak. Med Hensyn til Præmierne lor næste Aar blev der besluttet, at der vil blive opstillet Vandrepokaler i Sølv for hvert enkelt Omraade indenfor Konkurrencearbejdet. Olte Sølvpokaler blev stillet i Udsigt som Gaver fra Grene, Organisationer, samt fra Enkeltpersoner.

8 200 Kl. 7 samledes Deltagerne i A. K. G. Palæet, hvor Københavns Gleanerpiger gav en meget vellykket Demonstration i Gymnastik, under Ledelse af Søster Annie Krebs. Pigerne gjorde i deres smukke Dragter i grønt og Guld, samt med deres ypperlige Udførelse af de forskellige Øvelser, et meget fordelagtig Indtryk paa Forsamlingen. Kl. 8 blev der afholdt et stort Bal for Stævnets Deltagere. Over 200 var til Stede ved denne Anledning, og der herskede en ypperlig Stemning. I Løbet af Lørdag var de forskellige Deltagere, der ikke havde haft Anledning til at være til Stede ved Stævnets Begyndelse, ankommet, saa Kirkens Lokale i Valdemarsgade 2 var fyldt til Trængsel ved de forskellige Møder, Søndag. Søndagens første Møde blev afholdt Kl. 10. Dette Møde blev ledet af Præsidenten for Unge Mænds Foreninger i den Danske Mission, Ældste Ivan Madsen. Sangen blev ledet af Paul W. Jespersen, Aarhus Gren. Efterat der var aabnet med Sang og Bøn, holdt Distriktspræsident Phil M. Andersen, Aalborg Gren, en kort Velkomsttale, hvorefter man gik over til den første Del af Konkurrencearbejdet mellem de forskellige Distrikter, som denne Gang har været omfattet med større Interesse end nogen Gang før. Der blev først afholdt en Konkurrence om det bedste korte Foredrag. Fem Grene var repræsenterede i denne Konkurrence. De forskellige Emner, som var meget interessante, blev alle udført med stor Dygtighed. Som Afveksling var der to smukke Guitarsoloer ved Ældste Richard D. Johnsen. Den næste Del af Konkurrencearbejdet gjaldt den bedste genfortalte Historie. I denne Konkurrence var der seks Deltagere. Tilsidst blev Sangen:»Nu Israels Genløser«afsunget, og det vellykkede og interessante Møde blev afsluttet med Bøn af Distriktpræsident Eldon J. Hansen. Til Stede var 200. Kl. 2 blev det store Sangerstævne, der for mange maaske var et af de Møder der vakte størst Interesse, afholdt. Salen var helt overfyldt, idet ikke mindre end 265 var til Stede ved denne Anledning. Stævnet blev aabnet med «Sangerhilsen«af Sangere fra Aalborg Gren. Efter Bøn af Distriktspræsident Leland M. Olsen fra Esbjerg, var der Bemærkninger ved Missionspræsident Holger M. Larsen, hvorefter man gik over til de forskellige Konkurrencer indenfor Sangens Omraade. Der blev først afholdt Konkurrencer mellem Aalborg, Aarhus og Københavns Sangkor. Konkurrencenummeret var denne Gang:»Tys, vær stille«. Desuden sang alle Kor

9 201 to udvalgte Numre hver. Ældste Richard L. Christensen spillede derefter:»hochzeitsmarsch«af Felix Mendelsohn-Bartholdy. Det næste Konkurrencenummer drejede sig om Dameduetter, hvor tre Duetter sang Sangen:»Har jeg gjort noget godt for en Sjæl i Dag«? Ældste Richard L. Christensen spillede derefter den smukke Klaversolo»Aases Død«af Edv. Grieg. Fire blandede Kvartetter sang derefter:»lad ej dit Hjerte tvivle«, og tre Herrekvartetter sang:»du danske Mand.«Tilsidst sang Aalborg og Københavns Sangkor, under Ledelse af Broder Christian Tranholm tre Fællessange:»Hør os Gud, vor Fader,Naar Fjordene blaaner,«og»danmark.«solopartierne i den første blev sunget af Søstrene Elna Tranholm, Aalborg Gren, Elizabeth Nielsen, Aalborg Gren og Eva M. Giertsen, Københavns Gren. Den sidstnævnte Sang blev ledsaget af Strygemusik, og fik, tilligemed de to første, en glimrende Udførelse. Det vellykkede Sangerstævne blev afsluttet med Bøn af Distriktspræsident Orson B. West, Odense Distrikt. Aftenmødet, der blev afholdt Kl. 8, var viet til Paaskebudskabet. Mødet blev ledet af Præsident Ivan Madsen, og Sangen blev udført af et Fælleskor bestaaende af omtrent 100 Sangere, under Ledelse af Broder Valdemar Jacobsen, Københavns Gren. Mødet aabnedes med Sangen:»Fra Himlens høje Hvælv,«hvorefter der var Bøn af Broder Christian Tidemand Petersen, København. Der var dernæst en Sang af Aalborg Grens Sangkor:»Himmelske Fader.«Ældste Ivan Madsen, København, talte over Emnet:»Jesu Liv og hans Mission paa Jorden.«Aarhus Grens Sangkor Sang derefter:»hosianna«, med Ældste Phil M. Andersen som Solist. Distriktspræsident Orson B. West, Odense talte over Emnet:»Jesu Korsfæstelse og Død«, hvorefter der var Fællessang af Danmarks Gleanerpiger:»Er der Solskin i din Sjæl«.«Distriktspræsident Phil M. Andersen, Aalborg, sang en smuk og stemningsfuld Solo:»Farisæeren og Tolderen«(engelsk), hvorefter Missionspræsident Holger M. Larsen talte over Emnet:»Han er opstanden«. Københavns Grens Sangkor sang:»en Mand er død.«solopartierne i denne Sang blev udført af Søstrene Grethe Hansen, Laila Giertsen og Eva M. Giertsen. Efter en Del Bekendtgørelser sang Fælleskoret: han kommer«, og»messias, Broder Valdemar Jacobsen, København, afsluttede Mødet med en Bøn. Til Stede 238. Stævnets sidste Dag, Mandag den 17. April, blev ogsaa en helt igennem vellykket og interessant Dag. Kl. 10 Fm.

10 202 samledes Deltagerne i A. K. G. Palæet for at overvære den sidste Del af Konkurrencen, som gjaldt det bedste Skuespil. Det Stykke, der blev spillet, var et af dem, der er anbefalet for dette Aars Konkurrencestykker, af Hovedbestyrelsen i Salt Lake City,»Kakkelovnen.«Fem Hold Skuespillere deltog i Konkurrencen, idet Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København og Randers deltog. De forskellige Skuespillere udførte deres Roller med Liv og Lyst, og der var stor Interesse blandt Tilskuerne. Imellem Stykkerne var der righoldig og interessant Underholdning. Bl. a. var der en meget smuk Danseopvisning af to smaa Børn fra Randers, som vakte vældig Begejstring, Der var ogsaa Musik ved Ældste Richard L. Christensen, Ældste Richard D. Johnsen, Søster Elizabeth Nielsen, Aalborg, Sang ved Aarhus Gleanerpiger, samt en spøgefuld hypnotisk Seance ved Broder Marius Løvendahl, Esbjerg Gren. Den sidste og ikke mindst behagelige Del af Stævnet var den store Banket, som afsluttede Stævnet, og som blev afholdt Kl. 4. Ikke mindre end 186 Personer deltog i denne Banket, som blev afholdt i A. K. G. Palæet. Det var et opløftende Syn, at se de mange festklædte Mennesker rundt om de smykkede Borde. En ypperlig Middag, bestaaende af Steg og Dessert, blev serveret, og et meget godt Program blev udført. Blandt de mange smukke Musiknumre bør fremhæves en Solo af Broder Valdemar Jacobsen, København:»O Sole Mio«, en meget smuk Missionærkvartet fra Aarhus, samt et Par Saxofonsoloer af Ældste Richard D. Johnsen. Desuden var der atter Danseopvisning af de smaa Dansere fra Randers, som denne Gang var tre i Tallet, og som atter vakte stor Jubel. Feslens Clou, som alle saa frem til, var imidlertid Bekendtgørelsen af Resultaterne fra de forskellige Konkurrencer, der blev foretaget af Missionspræsident Holger M. Larsen. Præmierne, som bestod i lange røde og hvide Sløjfer med Inskriptioner, blev fæstet paa Vinderne, ved Søster Eva M. Giertsen. Vinderne af Første-Præmierne blev desuden overrakt Diplomer. Første Præmie for det bedste Foredrag blev tildelt Alice Andersen, København. Anden Præmie blev tildelt Marius Poulsen, Randers. Første Præmie for den bedste genfortalte Historie blev tildelt Inge Møller, Aarhus, og anden Præmie blev tildelt Asta Hansen, København. Første Præmie for det bedste Sangkor blev tildelt Aarhus Grens Sangkor, og anden Præmie Aalborg Grens Sangkor. Første Præmie for Dameduet blev tildelt Aarhus Dameduet, og anden Københavns Dameduet. Første Præmie for den bedste Kvartet blev tildelt Københavns blandede Kvar-

11 203 tet, og anden Aarhus blandede Kvartet. Første Præmie folden bedste Herrekvartet blev tildelt Aalborg Herrekvartet, og anden Københavns Herrekvartet. Første Præmie for det bedste Hold Skuespillere blev tildelt Københavns Skuespillerhold, og anden Esbjerg Skuespillerhold. Desuden blev de bedste Fremstillere af de enkelte Roller tildelt første Præmie, som den bedste Fremstiller af de respektive Roller indenfor den Danske Mission. Præmien som den bedste Fader tilfaldt Marius Poulsen, Randers, den bedste»walther«marius Løvendahl, Esbjerg, den bedste Moder Anna Holmquist, København, den bedste»margrethe«laila Giertsen, København og den bedste» Grethe Inger Frederiksen, København. Der blev under Stævnet afholdt en lille Udstilling af Gleanerpigernes Bøger,»Sandhedens Skatte«, og Resultatet af denne Udstilling blev, at 1 Præmie for den bedste og smukkeste Bog blev tildelt Anna Holmquist, København, medens hæderlig Omtale blev givet til Dagny Nielsen, Esbjerg, Grete Hansen, København, Anna Nicolaysen, Esbjerg, og Dagmar Nielsen, Esbjerg. Desuden blev Aarhus Grens Ungdomsforening overrakt et smukt Banner i grønt og Guld med dette Aars Valgsprog, som Belønning for det største Procenttal indbetalt aarligt frivillig Bidrag. Et Diplom blev overrakt Randers som Belønning for den bedste Aabningsfest, Efteraaret Tilsidst blev de tre smaa Dansere fra Randers, under stor Begejstring dekoreret med smaa Sløjfer og overrakt et Diplom hver. Alle de forskellige Præmievindere blev hilset med Begejstring af Forsamlingen, og efter at der havde været korte Taler fra de forskellige Grene, blev Stævnet afsluttet i den aller bedste Stemning, og de forskellige Deltagere forlod Aalborg i Aftenens Løb, taknemmelige og begejstrede for de dejlige Dage vi havde haft sammen. Delte Stævne var, som tidligere sagt, det andet i Rækken af den Slags Stævner. Men at dømme efter Tilslutningen, der var endnu større i Aar end i Fjor, er der al Grund til at forudsige, at disse Stævner vil blive en aarlig Institution, til stor Fremgang og Velsignelse for Arbejdet indenfor den Danske Missions Ungdomsforeninger.

12 204 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Redaktør: Holger M. Larsen Redaktionssekretær og Translatør: Eva M. Giertsen MODERS DAG.»Moders Navn har en himmelsk Lyd«, siger den danske Digter Grundtvig. Er der et skønnere Navn paa Jorden? Det er det første Ord Barnet lærer at fremstamme, end ogsaa før det kan tale. Det er ved Moders Knæ, at vi først lærte at fremstamme en Bøn til Gud. Det var hende, der fortalte os de mange smukke Historier om Jesusbarnet, og om den store, gode Gud. Hun planter det Frø i Barnehjertet, som senere vil vokse og bære Frugt. Der har været sagt, at»den Haand, som rører Vuggen, regerer Verden.«Der findes ikke et sandere Ord. Det er formedelst Moderens Opdragelse af Barnet, og gennem hendes Eksempel, at Barnets Liv bliver dannet. Dersom Kvinden vidste hvilken Magt hun i Virkeligheden besidder, vilde hendes Glæde være dobbelt saa stor. Det var en smuk Tanke, der besjælede Frøken Anna Jarvis fra Philadelphia, da hun blev Midjet til at Moders Dag blev oprettet, en Dag om Aaret, hvor vi kan standse for nogle faa Minutter og mindes Moder, enten hun er levende eller død, i vor Nærhed eller fjernt fra os. Vi mindes hende i Dag. Vi tænker paa vor Barndom, paa de mange gode Raad og Lærdomme, som hun gav os, og paa den Kærlighed, som hun udviste mod os. Ingen større Kærlighed kan udvises af nogen, end at han er villig 1 il at opofre Livet for sine Venner. Dette er hvad vor Moder har gjort. Hun nedgik i Dødens Skyggedal saa at vi kunde faa Livet. Hun værnede om os, og beskyttede os fra alt ondt. Hun sendte os ud i Livet, udrustede paa bedste Maade, saa at vi var skikkede til at møde de forskellige Vanskeligheder. Hun sidder maaske i Dag i sin ensomme Stue og beder for sin Søn eller Datter, som er ude i Verden. Hun glemmer os aldrig, om end ogsaa vi mange Gange er tankeløse.

13 205 Dersom hun er bortgangen fra denne Jord, mindes vi hende i Dag. Hun vaager over os i Dag, som hun altid har gjort. Vi er taknemmelige for vore Mødre, og beder, at Gud vil velsigne dem for hvad de er, og for hvad de har gjort for os. Maa vi faa Lov til at have dem iblandt os for en lang Tid, og naar Tiden kommer for dem at forlade os, maa vi da føle, at vi har gjort vor Pligt imod dem. Maa der aldrig komme Bebrejdelser, eller maa vi aldrig fortryde vore Handlinger, med Hensyn til det Forhold, som eksisterer mellem Børn og deres Mødre. Vi hædrer og ærer eder, I Mødre i den Danske og Norske Mission. H M L MEDDELELSE TlL SØNDAGSSKOLEN. Som man vil se, er der ingen Lektier for Søndag den 14. Maj. Grunden er, at da denne Dag er Moders Dag, vil der i.den Anledning blive udfort et specielt Program, og intet Lektiearbejde vil blive udfort denne Dag. Claude E. Bird, Forstander for Søndagsskolen i den Danske Mission. Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). 7. Maj. EN LEKTIE OM VÆRDIGHED OG FORTJENESTE. Menneskene har igennem Historien haft en haard Kamp for at erholde de Idéer, som nu er ganske almindelige for os i Lys af moderne Aabenbaring og moderne Tankesæt.»At kun den værdige bør anerkendes«er et Ideal, som endnu ikke er opnaaet i Praksis, men som antages at være korrekt i Teori. Lad os i denne Aand atter læse Beretningen om Jakob og hans Broder Esau. Jakob var værdig til at lede, Esau var ikke, Men Førstefødselsretten stod i Vejen. Dersom Loven virkede bogstaveligt, vilde en uretfærdig Ting finde Sted. Hvorledes ordnede Fortidens Mennesker den Slags Konflikter? Beretningen om Esau og Jakob fortæller os derom. Den overfladiske Læser vil af Beretningen om Esau og Jakob kun høre om Falskhed og bedragerske Kneb. Men dette er ikke Tilfældet. Lektien om Esau og Jakob fortæller os, at kun den værdige bliver anerkendt.

14 206 Kan du ikke i Beretningerne om Esau og Jakob se mere end Begivenheder i de to Personers Liv? Fortjener ikke disse Beretninger en Plads i Skriften, naar vi tager i Betragtning, at de Ting de fortæller om, passer paa alle Mennesker og kan have praktisk og almindelig Anvendelse? Hvis du havde Anledning til at gøre dit Liv ligesom en eller anden af Verdens og Historiens store Mænd og Kvinder, hvem vilde du da vælge? Nævn nogle. Det mærkelige er, at du vil finde, at det er næslen det samme hvem du nævner, saa er der dog ingen af disse Mænd og Kvinder, som har ført, hvad vi vilde kalde»et lykkeligt Liv«. Det er maaske derfor mærkeligt, at de skulde blive udvalgt som Eksempler og Modeller, og dog, naar vi tænker os om, saa vil vi finde, at kun det at være lykkelig, ikke betyder saa umaadelig meget. At være fysisk og mentalt tilfreds bringer Lykke, og i vort Hjerte ønsker vi at se alle Mennesker lykkelige. Og dog er et Liv i Lykke temmeligt fattigt og tomt, naar vi sammenligner det med disse store Personers Liv i Tjeneste og Handling. Jakob blev det store Forbillede for det hebraiske Folk. I hans Liv ser vi en Mand, der stræber efter at opnaa mange Ting, og som i det væsentlige opnaar hvad han stræber efter. For hver enkelt af de Ting han søgte at opnaa, maatte han planlægge, arbejde, kæmpe og stræbe. Jakob maatte arbejde for at faa sin Hustru. Han maatte planlægge og kæmpe for at opnaa sin økonomiske Uafhængighed. Han maatte planlægge og kæmpe for at faa det Land, hvorpaa ham og senere hans Efterkommere boede. Beretningen fortæller endog, at han maatte kæmpe med en Engel for at erholde en Velsignelse. Denne Kamp som Jakob havde med Engelen, er maaske den største Begivenhed i Jakobs Liv. Det er ogsaa en Kamp, som paa mange Maader ligner den Kamp, som ethvert Menneske maa kæmpe i sit Sind for at blive rigtig indstillet aandeligt set. Indtil denne Tid synes det, som om Jakob havde indrettet sit Liv paa en Maade, som vi kan kalde egoistisk. Han stræbede efter at faa Førstefødselsretten fra sin Broder, da der blev Spørgsmaal hvem denne tilkom for du erindrer at Esau og Jakob var Tvillinger, og han tilvendte sig en Velsignelse fra sin Fader ved uhæderlige Midler. Han blev rig ved at være uærlig mod Laban. Selvfølgelig maa vi sige, at Laban heller ikke var ærlig mod Jakob, var han vel? Men fordi en Person er uærlig mod dig, saa er dette ikke nogen Grund for dig at være uærlig mod ham. To forkerte Handlinger udgør aldrig en rigtig. Jakob havde været borte fra sit Hjem i tyve Aar. Han

15 207 vendte nu tilbage som en rig Mand, men han var ikke lykkelig ved at vende tilbage. Han vidste, at han skulde møde nogen, som han en Gang havde gjort forkert imod. Han skulde møde sin Broder, som han ikke havde set i tyve Aar, og da han hørte, at hans Broder kom ham i møde med fire Hundrede Mand, blev han meget bange. Han vidste ikke om Gensynet vilde blive en Kamp eller ikke. Der vilde ikke have været nogen Tvivl i hans Sind, dersom han altid havde været ærlig overfor Esau, men du véd, at det havde han ikke, og derfor var han bange for Esau. Vi har det alle paa samme Maade. Ingen af os holder af at møde Mennesker, som vi har opført os daarligt imod. Beretningen om Kampen med Engelen viser, at de højere og ædlere Egenskaber i Jakobs Natur vinder Herredømme. Naar han er kommet til det Tidspunkt, at han skal møde sin Broder, begynder Begivenhederne fra hans tidligere Liv at taarne sig op for ham. Hans daarlige Samvittighed piner ham, og det forbavser os ikke, at han var meget bange. Først har han gjort noget mod sig selv. Men naar du har gjort noget forkert, saa har du flere end dig selv at overvinde. Det forkerte er ogsaa gjort mod Gud, og du maa kæmpe med Gud for at faa Tilgivelse. Naturligvis siger vi ikke, at dette er den virkelige Betydning af Jakobs Kamp, men det er en god Betydning for os. Een Ting er sikkert, og det er, at efter denne Kamp fik Jakob ikke blot et nyt Navn, men han fik ogsaa en ny Natur, og dette er den Ting, som er af den største Betydning. Spørgsmaal. 1 Hvilket Navn var det Jakob fik efter Kampen med Engelen? Hvad er Betydningen af dette Navn? 2. Fortæl Beretningen om Jakobs Tilbagekomst og hans Møde med sin Broder Esau. (I Mos. 33.) 3. Find Navnene paa Jakobs Sønner. (Se I Mos. 35 : ) 4. De fleste der studerer Bibelen, lærer Navnene paa Jakobs Sønner. Hvorfor er dette saa vigtigt? Se hvor mange af dem du kan nævne. 5. Fortæl om Isaks Begravelse. (Se I Mos. 35: ) 6. Fortæl om den Strid, som opstod mellem Laban og Jakob. (Se I Mos. 31: )

16 Maj. ISRAELS BØRN. I vor sidste Lektie lærte vi om hvorledes Jakob fik sit nye Navn. Da Guds Engel kæmpede med Jakob, vidste Jakob først ikke, at han var en Engel. (Se 1 Mos. 32: ) Hele Natten kæmpede de, og da Morgenen kom, havde Engelen endnu ikke overvundet ham. Derpaa fortalte Engelen hvem han var, og fortalte ham, at han skulde være lykkelig over Sejren, thi den betød, at det Folk han skulde blive Grundlægger for, tilsidst skulde blive stort og sejrrigt. Engelen fortalte ogsaa, at Jakob skulde tage Navnet»Israel«. Saaledes kommer dette store Navn ind i Hebræernes og Bibelens Historie. Jakobs Sønner var Israels Børn, og naar Efterkommerne af disse Børn blev en Nation, blev de ogsaa kaldet»israels Børn«. De fleste Autoriteter mener, at Ordet»Israel«betyder»En Guds Fyrste«, men Josefus fortæller os, at det betyder»en som har kæmpet med en Engel.«Paa Israeliterne har denne Begivenhed gjort et saa dybt Indtryk, at siden den Dag har de aldrig spist»den Spændesene, som er paa Hofteskaalen«(1 Mos. 32: 32) fordi Jakob ved den Kamp blev saaret paa Hoften paa det Sted, som svarer til dette Sted hos Dyret. Der ser vi atter Begyndelsen til karakteristiske Skikke. Før vi forlader Jakob, er der en anden Omstændighed, som for enkelte kan synes at være en ren Bagatel, men som vil være meget interessant for andre. I Følge 1 Mos. 31: 19 tog Rachel sin Families Husguder med sig, da hun forlod sit Hjem. Rachels Familie var Afgudsdyrkere. Efter at Jakob var vendt tilbage til det forjættede Land. blev der givet Befaling om, at al Afgudsdyrkning skulde ophøre. (1 Mos. 35: 2.) Israeliterne havde en haard Kamp for at overvinde de primitive Opfattelser angaaende Afguder. Naar vi nu begynder at studere angaaende Josef, skal vi se, at Opfattelsen angaaende én universal Gud begyndte at blive mere almindelig anerkendt. Der er mange Grunde hvorfor Josef skulde være sin Fader Jakobs Yndlingssøn. For det første var han den førstefødte af Rachel, som Jakob maatte arbejde saa længe for at faa, og 'som han havde elsket fra den første Dag han saa hende. Dernæst var Joseph den næstyngste af Jakobs Børn. Josef viste sig at være i Besiddelse af en saadan Karakter, som enhver Fader vilde være stolt af at tinde hos sin Søn. Josef har en fremtrædende Plads i Israels Historie, ikke blot som den store, heroiske Person,

17 209 som frelser sin Familie, og som bliver stor i et fremmed Land, men ogsaa som den ideale Dreng, Søn og Broder. Josef elskede sin Fader ligesaa dybt, som Faderen elskede ham, og udviste den ædleste Sønnekærlighed. Men dette tjente til at opvække Brødrenes Misundelse og Had. Dernæst begyndte Josef at drømme Drømme, og dette var noget, som fremhævede ham frem for de andre Brødre. Blot det, at han drømte var slemt nok, men ved to Anledninger drømte han Drømme, som var meget ubehagelige for hans Brødre at høre om. Disse to Drømme syntes at antyde, at han en Dag vilde regere over dem. Alle véd, at ingen ældre Broder synes at høre om den Slags Ting. Resultatet var naturligvis, at Hadet og Misundelsen steg endnu højere, og snart opstod Ønsket om at dræbe ham. Du kender denne Beretning godt, thi den er en af de mest berømte i hele Bibelen. Vi vil ikke undskylde Brødrene. Hvad de gjorde var forkert, og de fik ogsaa med Tiden deres Lærdom, som altid vil komme til dem, der giver efter for deres Fristelser til at hade og misunde, til at dræbe eller mishandle andre. Men vi kan alligevel forstaa deres Følelser, og denne Beretning faar os til at paaskønne Bibelen, fordi vi ser hvor sand den fremstiller den menneskelige Natur. De hadefulde Brødre har ogsaa mange formildende Omstændigheder. Der er i det mindste to af de onde Brødre, som udviser nogen Medfølelse, nemlig Ruben og Juda. Ruben overtalte Brødrene til at kaste Josef i Brønden i Stedet for at dræbe ham, idet han tænkte, at naar Aftenen kom, vilde han maaske blive i Stand til at vende tilbage og frelse Josef. Imidlertid overtalte Juda dem til at sælge Josef til nogle Købmænd, som kom forbi. Her er det hvor Josefs virkelige Roman begynder. Vi hører om en Dreng, som bliver solgt som Slave og ført til et fremmed Land, og som derefter ved hæderlige Metoder arbejder sig op til at faa Landets højeste Stilling, næst efter Kongen. Det er netop saadanne Historier Drenge og Piger synes om at høre. Slaven Josef bliver den elskede og ærede Josef. Josef, den Dreng, som var hadet af sine Brødre, bliver den Mand. som bliver elsket øg agtet af Fyrster. Men lad os vende tilbage til Josefs Brødre, og følge deres Del af Beretningen. Her lærer vi den første store Hemmelighed ved at gøre det onde. Har du nogensinde forstaaet, at naar du gør noget som er godt, saa er det det hele; hvad dig angaar, kan du glemme det, og gaa videre og gøre andre Ting. Men naar du gør noget, som er virkelig ondt, saa synes det, som der ikke er nogen Ende derpaa.

18 210 Derfor er det, at gode Gerninger gør os lykkelige, og at vi elsker at møde vore Venner og kære. En daarlig Handling maa altid skjules, og dette leder til den ene Løgn efter den anden, indtil der kommer en Tid, da vi er helt begravet i Løgn, og maaske ikke en Gang er i Stand til nogen Gang at fortælle Sandheden. Tænk paa hvorledes det næsten er nødvendig at gøre forkert, for at dække over en daarlig Handling Logisk set er det altsaa absolut ikke Umagen værd at gore noget, som er forkert. Følg kun de Skridt, som disse taabelige, onde Brødre maatte tage, fordi de gjorde ondt. Først var de misundelige, dernæst hadefulde, dernæst ønskede de at dræbe, derefter, da de havde solgt Josef, maatte de lyve, og saa maatte de lyve endnu mere, og aldrig nogensinde blive lykkelige i deres Faders Nærværelse. Heller ikke kunde de være lykkelige i hinandens Selskab, fordi de havde en ond Hemmelighed sammen. Mistillid fyldte deres Liv. Uden Tillid er Samfundsliv umuligt. Uden Samfundsliv er hele Livet mislykket. Beretningen om Josef og hans Brødre er ikke blot en Søndagsskolelektie. Det er en Lektie for Livet. Spørgsmaal. 1. Hvem var Josefs Moder? Hvilken af Jakobs Sønner var hans virkelige Broder? 2. Fortæl Josefs to Drømme. Forklar deres Betydning. 3. Hvem var Ismaeliterne. (1 Mos. 16: 15 ) 4. Kan du nævne tre Aarsager hvorfor Josefs Brødre hadede ham? 5. Hvem var Potifar? Hvorfor fortalte Potifars Hustru usande Ting om Josef? 6. Vis hvorledes Josef ved at modstaa Potifars Hustrus Fristelser, forblev tro mod sig selv, sin Herre og sin Gud. 7. Hvorfor leder én ond Handling til en anden? Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). 7. Maj. KORLEKTIE»Thi den Herre, Herre gør ikke noget uden han har aabenbaret sin Vilje til sine Tjenere, Profeterne.«TILBAGEBLIK. Lad os se paa Naturen omkring os, som vaagner til Liv. Hvilke Blomster har du set i delte Foraar? Hvilke Træer

19 211 kender du? Fortæl om Fuglene, som kommer tilbage fra Syden. Naturen forandrer fuldstændig Udseende i denne Tid. Der sker Mirakler hver eneste Dag, og lige uden for vore Vinduer. Træerne, Planterne, Dyrene hjælper alle vor Himmelske Fader til at udføre mange Mirakler. For lang Tid siden var der en Profet, ved Navn Elisa, der hjalp Herren til at udføre mange Mirakler. Lad os tale lidt om dem. 1. Fortæl om den sunamitiske Kvinde, som havde faaét en lille Dreng. Hvad skete der med ham? 2. Hvad gjorde hun med det samme, hun saa, at hendes Søn var død? 3. Kunde Elisa hjælpe hende? Hvad gjorde han? 4. Fortæl om den syriske Høvedsmand. Hvem var det, der holdt meget af ham? 5. Hvilken Sygdom led denne Mand af? 6. Hvem var den lille Slavepige? Hvorfra var hun kommet? 7. Hvad sagde den lille Slavepige til sin Frue? 8. Da Naaman kom iil Israels Konge, blev denne glad over Besøget? Hvorfor ikke? Hvad sagde Elisa for at trøste ham? 9. Kunde Elisa gøre det som han havde lovet? Hvorfor kunde Elisa udføre det store Mirakel? 10. Hvorledes kan vi af Beretningen om Naaman se, at Lydighed mod Herrens Tjenere lønner sig? Hvad mere kan vi lære af denne Beretning? 11. Hvorfor blev Gihesi straffet? Hvad kan vi lære af denne Lektie? 12* Fortæl om den Gang Profeternes Sønner skulde spise hos Elisa? 13* Fortæl om det Uheld, der skete med Maden? Hvad gjorde Elisa med det samme han forstod hvad der sket? Hvad vilde du have gjort, dersom du blev rigtig ulykkelig? Hvad maa vi al tid gøre naar vi kommer i Vanskeligheder? Tror du Gud hjælper os? Har han nogensinde hjulpet dig? Hjalp han Elisa? Hvorledes? 14. Fortæl om andre Mirakler Elisa gjorde Maj. KORLEKTIE.»Og Elisa sagde: Frygt intet; thi de er flere, som er hos os, end de er hos dem.«

20 ' Da 212 DE HAVDE ØJNE, MEN DE KUNDE IKKE SE. II Kong. 6: Atter kommer vi til en Fortælling om Konger og Kampe. Men denne Kamp blev ikke udkæmpet som saa mange andre Kampe vi har hørt om. Kongen af Syrien (den samme Mand, som havde sendt et Brev til Kongen af Israel, for at bede ham om at helbrede hans Høvding, Naaman) var atter færdig for Kamp. Saa samlede han en stor Hær og drog ud for at overraske Israels Konge. Kongen af Syrien kom for at kæmpe mod Israels Konge, prøvede han at finde en god Lejrplads, hvor han kunde skjule sig for Israeliterne. Derfor kaldte han sine Høvdinge sammen, og samtalede med dem om denne Sag. De valgte et godt Sted for en Lejr. De tænkte, at de maaske endog kunde fange Israels Konge medens han var ude paa Jagt, og føre ham hjem som Fange til deres egen Land. Men de blev skuffede. Elisa, som vidste mange Ting, formedelst Guds Kraft, boede hos Israeliterne. Da nu de syriske Soldater kom, fortalte han Israels Konge derom, og advarede ham mod at gaa i Nærheden af Soldaternes Lejr. Kongen af Syrien kunde ikke forstaa hvorfor Israels Hær ikke nærmede sig. En Dag kaldte han alle sine Hærførere sammen, og spurgte dem:»hvem af eder er del, som er paa Israels Konges Side?«Og en af Soldaterne svarede:»ingen af os, o Herre Konge. Men jeg skal fortælle dig hvorledes det er. Profeten Elisa, som er hos Israeliterne, kender alle Ting. Han véd endog hvilke Ord det er du taler i Sengekammer«. Dette var Nyheder for Kongen. Da han havde tænkt sig om en Stund, sagde han:»gaa og find ud hvor denne Profet er, saa jeg maaske kan gaa og fange ham.«saa gik Mændene til Dothan, det samme Sted hvor Josefs Brødre solgte ham til Ægypterne. Her saa de Elisa, og straks sendte de Bud efter Kongen, Kongen sendte en lille Hær med to-hjulede Vogne, der blev trukket af Heste. Han sendte Ryttere, og han sendte Fodgængere, med deres Krigstrommer, deres Flag deres Spyd og Skjold. De kom om Natten og lejrede sig om Byen. Da Elisas Tjener gik ud den næste Morgen, saa han dem, og kom løbende tilbage og sagde:»en Hær af Soldater har omringet os. Hvad skal vi dog gøre.«og Elisa svarede:»frygt intet, for de som er med os, er flere end de, som er med dem.«og saa blev Tjeneren roligere. Og Elisa bad og sagde:»o Fader i Himmelen, jeg be-

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

STRÆB EFTER DET HØJESTE!

STRÆB EFTER DET HØJESTE! / / iiw\ nxvn SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 11 1. JUNI 1930 79. AARGANG STRÆB EFTER DET HØJESTE! Det aktive Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige stræber efter den højeste, den

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

VIL VI BETALE PRISEN?

VIL VI BETALE PRISEN? SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1931 80. AARGANG VIL VI BETALE PRISEN? Af Hugh Ireland, Redaktor af»liahona«. I vor moderne Tid kan man faa næsten hvad man vil, forudsat at man er

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere