DAG. VI ÆRER VORE MØDRE I MODERS DAG 14. MAJ NUMMER 9 1. MAJ AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAG. VI ÆRER VORE MØDRE I MODERS DAG 14. MAJ 1933. NUMMER 9 1. MAJ 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO"

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 9 1. MAJ AARGANG VI ÆRER VORE MØDRE I MODERS DAG 14. MAJ DAG. LEAH D. WIDTSOE Den Europæiske Mission. MARGARET A. JENSEN Den Norske Mission. RACHEL S. LARSEN Den Danske Mission.

2 194 MODERS DAG. Af Ila Fischer, Salt Lake City. Enhver levende Sjæl ønsker at give Ros hvor Ros er paa sin Plads, Ære hvor Ære hører hjemme og Kærlighed hvor Kærlighed fortjenes. Hvem roser vi? Hvem ærer vi? Hvem elsker vi? Ikke den lavtstaaende Sjæl, som kun lever for sig selv. Ikke den uværdige, som lever og dør, og ikke efterlader noget godt i sit Spor. Ikke den, som har levet sit Liv, og ikke gjort Verden bedre gennem at have levet. Nej, vi priser og ærer og elsker dem, som vier deres Liv til at tjene andre de, som gør noget virkeligt godt for Menneskeheden. Vi bestemmer visse Dage som Mindedage for dem, som gør disse Ting. Derefter udøver vi vor største Veltalenhed, benytter vore dejligste Gaver af Sang og inspirerende Musik, for at denne Følelse kan holdes vedlige for at Mindet ikke maa dø. De Digtere og Musikere, som har bragt Lys til vor mørke Jord, og bragt os nærmere Himmelen, fortjener at blive bevaret i Mindet. Gennem Patriotisme og Uegennyttighed gjorde Washington sit Navn udødeligt. Lincolns store Tjenester mod hans Land vil aldrig blive glemt. Paa Pionerdagen jubler vi for at bringe Pris og Ære til de ædle Sjæle, som gjorde et saa stort Arbejde for at gøre vort kære Utah til hvad det er. Gennemgransk Æreslisten og Fortegnelsen over dem, som har virket for at gøre godt for deres Medmennesker. Undersøg den nøje. Fra Begyndelse til Ende vil vi ikke finde et eneste Navn, som ikke fortjener sit Navn der. Gennemgaa Listen endnu en Gang. Der er et Navn, der mangler. Det er Navnet paa een som er meget større end alle de øvrige, een, som har gjort et meget større Arbejde for Menneskeheden, som har kendt Korset uden Kronen. Det Navn der mangler, er Moders Navn. Hvorfor er Moders Navn ikke der? Er det fordi hendes Handlinger ikke er saa i øjnefaldende? Er det fordi, der er saa mange Mødre? Det er sandt nok, hun udfører ingen store, straalende Heltegerninger, saaledes som Historiens Helte gør. Men Moders Indflydelse er mægtig ved Hjemmets Arne. Familien danner Samfundet, Samfundet danner Staten og Staterne udgør vor herlige Nation. Er der nogen Tvivl om, at Moder fortjener denne Hædersbevisning? Hvor passende er det da ikke at vie mindst een af Aarets Dage helt og fuldt til hende. Moder fylder sit daglige Liv med Kærlighedsgerninger. Sandt nok, dette er Bagateller, men husk at»bagateller udgør Fuldkommenhed og Fuldkommenhed er ingen Bagatel«.

3 195 Hvem har ikke kendt en Moders Opofrelse? Moders gammeldags Kjole er god nok, dersom hendes Datter ønsker en ny. Moder kan altid blive hjemme, dersom Børnene ønsker at gaa. Moder kan altid afslutte Arbejdet, dersom de øvrige er trætte. Moder kan altid vaage ved Sygesengen, dersom de øvrige er trætte. Hvem har ikke set en Moders Glæde og Stolthed over hendes Barns Opnaaelser? Barnets første Tand, dets første Skridt og første Ord er vidunderlige for Moder. Moders Fryd blandes med Smerte naar Barnet først gaar til Skole. Moders Glæde er endnu mere fuldkommen, naar hendes Barn er blevet en Mand og fylder sin Plads paa en hæderlig Maade blandt sine Medmennesker. Hvad kan være mere trøstende end en Moders Sympati? Hun lindrer og mildner den barnlige Sorg naar Dukken eller Slæden er gaaet itu. Hun deler Skuffelsen naar Nederlag truer. Hun tørrer bort Taaren i Modgangens Time. Solstraaler giver ikke halvt saa meget Varme som Moders glade Smil. Nattergalen bringer ikke halvt saa meget Fred som Moders Vuggesang. Hvem har ikke følt den milde Berøring, som driver Smerten fra den bankende Pande eller følt en Moders Kys paa de feberhede Læber? Taalmodige, trofaste, udholdende Moder. Mindet om hende bringer en Taare endog i den mest hærdede Forbryders Øje. I hans fortvivlede Ensomhed, naar andre Venner svigter ham, gaar Erindringen tilbage til Barndomshjemmet til Moder. Hjemmet er Moderhjertets Rige og evig Kærlighed er Dronning der. Hun ønsker ikke Berømmelse og Glans. Det er de smaa Ting de Smil, den Sympati vi giver, som Moder ønsker mere end noget andet at faa. Ligesom det hjælpeløse, spæde Barn hænger ved sin Moders Smil, saa henvender Moderen sig i sin gamle Alder, til sit Barn for at faa Støtte og Sympati. Skal det nægtes hende? Den guddommelige Befaling:»Hædre din Fader og Moder«er givet til os. Skal vi ikke adlyde den, og indridse Moders Navn paa Ærens Liste? Skal vi ikke vise os at være den hellige Tillid værdige? Hvorledes kan vi bedst ære vor Moder? Kun ved hver Dag at leve saadanne Liv, som er rosværdige for Gud og Mennesker. De ydre Kendetegn for vor Kærlighed, vi viser paa Moders Dag, tjener kun til at give Udtryk for vore inderste Følelser. De er forbigaaende og flygtige. Vort daglige Liv skulde aabenbare den Kærlighed vi føler overfor vore Mødre. Moders Dag skulde komme som et Udbrud for vort Hjertes Hengivenhed. Lad det være saaledes. Lad hende faa at føle, at hun har en stadig Plads, en evig Plads i dit Hjerte. Den hvide Nellik Moders Symbol hvor smukt repræsenterer den ikke hende, med dens Hvidhed, der syrn-

4 196 boliserer hendes Renhed, dens Varighed, der symboliserer hendes Trofasthed, dens Duft hendes Kærlighed, dens hvide omfattende Vækst hendes Kærlighed og dens smukke Form hendes Skønhed«. Saa bring hende dine hvide Nelliker. Læg dem i hendes arbejdsslidte Hænder. Fæst den paa hendes falmede Kjole. Fæst den i hendes Sølvhaar. Kys hendes dejlige Ansigt. Pris hende, hædre hende, hav Ærefrygt for hende. Om ikke en hvid Nellik, saa en anden Blomst. Giv hende en Lilje, en Viol, en Tusindfryd. Giv hende en Rose. Pres din Blomst, dersom hun er langt borte, og lad et kærligt Brev ledsage den til hende. Maaske hendes Aand frigjort hviler hos Gud. Da har Jorden et helligt Sted, hvor du føler Trang til at tage dine Sko af og træde med Ærefrygt, hvor det talte Ord synes brutalt. Det er Moders Grav. Læg dine Blomster der, og lad deres veltalende Stilhed bære til hendes Sjæl de Ord du gerne vilde sige:»moder, Moder, Moder.«Selv om det er længe siden hun var hos dig, saa ser du hende fremdeles. Du ser fremdeles det guddommelige Moderblik. (Denne Tale vandt første Præmie en Guldmedalje givet af Utahs Universitet ved en Foredragskonkurrence i Salt Lake Cily i Maj 1911.) DEN DANSKE MISSION. Foraarskonferencerne i den Danske Mission vil blive afholdt som følger: Aarhus Maj. Aalborg Maj. København Maj. Konferencedagene vil i Aar falde lidt sent som Følge af Ungdomsstævnet i Aalborg. Vi vil, som sædvanlig, have en Koncert Fredag Aften. Søndag Formiddag Kl. 9 vil der blive et Møde for Præstedømmet, ligeledes Møder Kl. 10, 2 og 7. Formiddagsmødet Kl. 10 er forbeholdt som et Møde, hvor Præstedømmets Pligter vil blive forelagt. Mødet Kl. 2 bliver benyttet som Konference for den Kvindelige Hjælpeforening. Kl. 7 vil der blive offentligt Møde. Vi indbyder alle vore Søskende og Venner til at deltage i denne Konference og besøge disse Møder. En særlig Indbydelse udsendes til de af vore Søskende, som lever borte fra vore organiserede Grene.

5 197 Det er godt og velsignelsesrigt at mødes sammen med vore Søskende, og blive opbyggede i vor Tro. Holger M. Larsen, Missionspræsident. AFLØSNINGER. Ældste Ivan Madsen, der har virket i den Danske Mission i 28 Maaneder, den sidste Del af Tiden som Præsident for Unge Mænds Forening i den Danske Mission, er blevet hæderligt afløst fra sin Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Ældste Vilo K. Sørensen, der ankom til den Danske Mission samme Dag som Ældste Madsen, er ligeledes blevet hæderligt afløst fra sit Arbejde med Tilladelse til at rejse hjem. Disse to Brødre vil sejle fra Southampton den 25. Maj 1933 med S. S.»Washington«. Vi onsker at takke disse Brodre for deres trofaste, pligtopfyldende Arbejde i Missionens Tjeneste og for det gode Eksempel, de har vist os, og onsker dem en god og behagelig Hjemrejse, samt Herrens rigeste Velsignelse i Fremtiden. FORFLYTTELSER. Ældste Richard L. Christensen er blevet forflyttet fra Aarhus Distrikt til Kobenhavn, og Ældste Carl R. Andreasen er blevet forflyttet fra Esbjerg Distrikt til Aalborg. Holger M. Larsen, Missionspræsident. DANMARKS UNGDOMSFORENINGER AFHOLDER STÆVNE- Det andet aarlige Ungdomsstævne i den Danske Mission blev afholdt i Dagene April, og var, Lighed med i Fjor, en enestaaende Succes. Stævnet blev denne Gang alholdt i Aalborg, og Arrangørerne skilte sig paa en ypperlig Maade fra deres vanskelige Hverv. Alle som paa nogen Maade har været knyttet til Arbejdet med Stævnet, fortjener stor Tak for deres dygtige og opofrende Arbejde, som gjorde det muligt for os alle, at have en saa velsignet og behagelig Tid. Stævnet tog sin

6 198 Den Danske Mission. Hovedbestyrelsen for unge Kvinders Forening. Fra venstre: Thyra Andersen, Anden Raadgiver; Annie Krebs, Sekretær; Eva M. Giertsen, Præsident og Valborg Johansen, Førsic iiuiiugi\ei. Hovedbestyrelsen for unge Mænds Forening. Fra venstre: Valdemar Jacobsen, Første Raadgiver; Orville L. Larsen, Præsident (nu afløst. Siden hans EfVrfølger, Ældste Ivan Madsen, blev indsat, er der intet nyt Billede taget); Christian Tidemand Petersen, Anden Raadgiver og Figat H. Breum, Sekretær.

7 199 officielle Begyndelse Torsdag den 13. April, Kl. 7 Aften, med en Aabningsfest, hvor Aalborg Grens Ungdomsforening hilsede Stævnets Deltagere Velkommen. Et righoldigt og afvekslende Program, bestaaende af Oplæsninger, Taler, megen Sang og Musik, samt en Sketch, blev udført. Festen blev ledet af Ungdomsforeningens Præsident, Broder Sardus Sørensen, som fortjener stor Tak af alle for sit energiske og opofrende Arbejde under hele Stævnet. Denne Fest dannede en meget passende Begyndelse for dette Stævne, og den gode Aand, som var til Stede.ved denne Anledning, vedblev at præge alle de øvrige Dage. Til Stede var 186. Fredag den 14. April blev der foretaget en meget vellykket Tur til Rebild Bakker. Vejret var, efter Aarsliden, meget godt, og Deltagerne mødte glade og fornøjede til Gleanerpigernes Aftenunderholdning Kl. 8. Denne Aftenunderholdning, som var ment som en lille Demonstration af Gleanerpigernes Arbejde, blev ledet af Præsidenten for Unge Kvinders Forening i den Danske Mission, Søster Eva M. Giertsen, og blev en meget vellykket Affære. Aalborg, Esbjerg og Københavns Gleanerpiger var repræsenterede paa Programmet. Foruden adskillige Sangnumre, samt nogle Taler, blev der udført en Debat mellem Esbjerg og Københavns Gleanerpiger. Debattens Emne var»det er bedre at være gift end ugift.«den blev udført med den største Dygtighed fra begge Sider, og vakte stor Jubel. Andre Numre, som bør nævnes, var Esbjerg Gleanerpigers smukke, stemningsfulde Opforelse af det bibelske Stykke»Ruth«, samt et lille Stykke,»En god Kop Chokolade«, ved Aalborg Grens Gleanerpiger, samt Københavns Gleanerkor, der, under Ledelse af Søster Lillian L. Larsen, glædede os meget med sin Sang, Til Stede var 195. Lørdag Formiddag blev benyttet til Hvile, eller til at bese Byen og Kl. 1 samledes alle Funktionærerne for de lokale Ungdomsforeninger i Danmark til Møde med Hovedbestyrelsens Medlemmer. Mange vigtige Ting med Hensyn til Ungdomsforeningernes Arbejde blev drøftet, og Beslutninger blev truffet, som vi haaber maa blive til Velsignelse og Gavn for Foreningernes Arbejde i Fremtiden. Esbjerg Gren indbød til at afholde det næste Ungdomsstævne i Esbjerg, og Indbydelsen blev modtaget med Tak. Med Hensyn til Præmierne lor næste Aar blev der besluttet, at der vil blive opstillet Vandrepokaler i Sølv for hvert enkelt Omraade indenfor Konkurrencearbejdet. Olte Sølvpokaler blev stillet i Udsigt som Gaver fra Grene, Organisationer, samt fra Enkeltpersoner.

8 200 Kl. 7 samledes Deltagerne i A. K. G. Palæet, hvor Københavns Gleanerpiger gav en meget vellykket Demonstration i Gymnastik, under Ledelse af Søster Annie Krebs. Pigerne gjorde i deres smukke Dragter i grønt og Guld, samt med deres ypperlige Udførelse af de forskellige Øvelser, et meget fordelagtig Indtryk paa Forsamlingen. Kl. 8 blev der afholdt et stort Bal for Stævnets Deltagere. Over 200 var til Stede ved denne Anledning, og der herskede en ypperlig Stemning. I Løbet af Lørdag var de forskellige Deltagere, der ikke havde haft Anledning til at være til Stede ved Stævnets Begyndelse, ankommet, saa Kirkens Lokale i Valdemarsgade 2 var fyldt til Trængsel ved de forskellige Møder, Søndag. Søndagens første Møde blev afholdt Kl. 10. Dette Møde blev ledet af Præsidenten for Unge Mænds Foreninger i den Danske Mission, Ældste Ivan Madsen. Sangen blev ledet af Paul W. Jespersen, Aarhus Gren. Efterat der var aabnet med Sang og Bøn, holdt Distriktspræsident Phil M. Andersen, Aalborg Gren, en kort Velkomsttale, hvorefter man gik over til den første Del af Konkurrencearbejdet mellem de forskellige Distrikter, som denne Gang har været omfattet med større Interesse end nogen Gang før. Der blev først afholdt en Konkurrence om det bedste korte Foredrag. Fem Grene var repræsenterede i denne Konkurrence. De forskellige Emner, som var meget interessante, blev alle udført med stor Dygtighed. Som Afveksling var der to smukke Guitarsoloer ved Ældste Richard D. Johnsen. Den næste Del af Konkurrencearbejdet gjaldt den bedste genfortalte Historie. I denne Konkurrence var der seks Deltagere. Tilsidst blev Sangen:»Nu Israels Genløser«afsunget, og det vellykkede og interessante Møde blev afsluttet med Bøn af Distriktpræsident Eldon J. Hansen. Til Stede var 200. Kl. 2 blev det store Sangerstævne, der for mange maaske var et af de Møder der vakte størst Interesse, afholdt. Salen var helt overfyldt, idet ikke mindre end 265 var til Stede ved denne Anledning. Stævnet blev aabnet med «Sangerhilsen«af Sangere fra Aalborg Gren. Efter Bøn af Distriktspræsident Leland M. Olsen fra Esbjerg, var der Bemærkninger ved Missionspræsident Holger M. Larsen, hvorefter man gik over til de forskellige Konkurrencer indenfor Sangens Omraade. Der blev først afholdt Konkurrencer mellem Aalborg, Aarhus og Københavns Sangkor. Konkurrencenummeret var denne Gang:»Tys, vær stille«. Desuden sang alle Kor

9 201 to udvalgte Numre hver. Ældste Richard L. Christensen spillede derefter:»hochzeitsmarsch«af Felix Mendelsohn-Bartholdy. Det næste Konkurrencenummer drejede sig om Dameduetter, hvor tre Duetter sang Sangen:»Har jeg gjort noget godt for en Sjæl i Dag«? Ældste Richard L. Christensen spillede derefter den smukke Klaversolo»Aases Død«af Edv. Grieg. Fire blandede Kvartetter sang derefter:»lad ej dit Hjerte tvivle«, og tre Herrekvartetter sang:»du danske Mand.«Tilsidst sang Aalborg og Københavns Sangkor, under Ledelse af Broder Christian Tranholm tre Fællessange:»Hør os Gud, vor Fader,Naar Fjordene blaaner,«og»danmark.«solopartierne i den første blev sunget af Søstrene Elna Tranholm, Aalborg Gren, Elizabeth Nielsen, Aalborg Gren og Eva M. Giertsen, Københavns Gren. Den sidstnævnte Sang blev ledsaget af Strygemusik, og fik, tilligemed de to første, en glimrende Udførelse. Det vellykkede Sangerstævne blev afsluttet med Bøn af Distriktspræsident Orson B. West, Odense Distrikt. Aftenmødet, der blev afholdt Kl. 8, var viet til Paaskebudskabet. Mødet blev ledet af Præsident Ivan Madsen, og Sangen blev udført af et Fælleskor bestaaende af omtrent 100 Sangere, under Ledelse af Broder Valdemar Jacobsen, Københavns Gren. Mødet aabnedes med Sangen:»Fra Himlens høje Hvælv,«hvorefter der var Bøn af Broder Christian Tidemand Petersen, København. Der var dernæst en Sang af Aalborg Grens Sangkor:»Himmelske Fader.«Ældste Ivan Madsen, København, talte over Emnet:»Jesu Liv og hans Mission paa Jorden.«Aarhus Grens Sangkor Sang derefter:»hosianna«, med Ældste Phil M. Andersen som Solist. Distriktspræsident Orson B. West, Odense talte over Emnet:»Jesu Korsfæstelse og Død«, hvorefter der var Fællessang af Danmarks Gleanerpiger:»Er der Solskin i din Sjæl«.«Distriktspræsident Phil M. Andersen, Aalborg, sang en smuk og stemningsfuld Solo:»Farisæeren og Tolderen«(engelsk), hvorefter Missionspræsident Holger M. Larsen talte over Emnet:»Han er opstanden«. Københavns Grens Sangkor sang:»en Mand er død.«solopartierne i denne Sang blev udført af Søstrene Grethe Hansen, Laila Giertsen og Eva M. Giertsen. Efter en Del Bekendtgørelser sang Fælleskoret: han kommer«, og»messias, Broder Valdemar Jacobsen, København, afsluttede Mødet med en Bøn. Til Stede 238. Stævnets sidste Dag, Mandag den 17. April, blev ogsaa en helt igennem vellykket og interessant Dag. Kl. 10 Fm.

10 202 samledes Deltagerne i A. K. G. Palæet for at overvære den sidste Del af Konkurrencen, som gjaldt det bedste Skuespil. Det Stykke, der blev spillet, var et af dem, der er anbefalet for dette Aars Konkurrencestykker, af Hovedbestyrelsen i Salt Lake City,»Kakkelovnen.«Fem Hold Skuespillere deltog i Konkurrencen, idet Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København og Randers deltog. De forskellige Skuespillere udførte deres Roller med Liv og Lyst, og der var stor Interesse blandt Tilskuerne. Imellem Stykkerne var der righoldig og interessant Underholdning. Bl. a. var der en meget smuk Danseopvisning af to smaa Børn fra Randers, som vakte vældig Begejstring, Der var ogsaa Musik ved Ældste Richard L. Christensen, Ældste Richard D. Johnsen, Søster Elizabeth Nielsen, Aalborg, Sang ved Aarhus Gleanerpiger, samt en spøgefuld hypnotisk Seance ved Broder Marius Løvendahl, Esbjerg Gren. Den sidste og ikke mindst behagelige Del af Stævnet var den store Banket, som afsluttede Stævnet, og som blev afholdt Kl. 4. Ikke mindre end 186 Personer deltog i denne Banket, som blev afholdt i A. K. G. Palæet. Det var et opløftende Syn, at se de mange festklædte Mennesker rundt om de smykkede Borde. En ypperlig Middag, bestaaende af Steg og Dessert, blev serveret, og et meget godt Program blev udført. Blandt de mange smukke Musiknumre bør fremhæves en Solo af Broder Valdemar Jacobsen, København:»O Sole Mio«, en meget smuk Missionærkvartet fra Aarhus, samt et Par Saxofonsoloer af Ældste Richard D. Johnsen. Desuden var der atter Danseopvisning af de smaa Dansere fra Randers, som denne Gang var tre i Tallet, og som atter vakte stor Jubel. Feslens Clou, som alle saa frem til, var imidlertid Bekendtgørelsen af Resultaterne fra de forskellige Konkurrencer, der blev foretaget af Missionspræsident Holger M. Larsen. Præmierne, som bestod i lange røde og hvide Sløjfer med Inskriptioner, blev fæstet paa Vinderne, ved Søster Eva M. Giertsen. Vinderne af Første-Præmierne blev desuden overrakt Diplomer. Første Præmie for det bedste Foredrag blev tildelt Alice Andersen, København. Anden Præmie blev tildelt Marius Poulsen, Randers. Første Præmie for den bedste genfortalte Historie blev tildelt Inge Møller, Aarhus, og anden Præmie blev tildelt Asta Hansen, København. Første Præmie for det bedste Sangkor blev tildelt Aarhus Grens Sangkor, og anden Præmie Aalborg Grens Sangkor. Første Præmie for Dameduet blev tildelt Aarhus Dameduet, og anden Københavns Dameduet. Første Præmie for den bedste Kvartet blev tildelt Københavns blandede Kvar-

11 203 tet, og anden Aarhus blandede Kvartet. Første Præmie folden bedste Herrekvartet blev tildelt Aalborg Herrekvartet, og anden Københavns Herrekvartet. Første Præmie for det bedste Hold Skuespillere blev tildelt Københavns Skuespillerhold, og anden Esbjerg Skuespillerhold. Desuden blev de bedste Fremstillere af de enkelte Roller tildelt første Præmie, som den bedste Fremstiller af de respektive Roller indenfor den Danske Mission. Præmien som den bedste Fader tilfaldt Marius Poulsen, Randers, den bedste»walther«marius Løvendahl, Esbjerg, den bedste Moder Anna Holmquist, København, den bedste»margrethe«laila Giertsen, København og den bedste» Grethe Inger Frederiksen, København. Der blev under Stævnet afholdt en lille Udstilling af Gleanerpigernes Bøger,»Sandhedens Skatte«, og Resultatet af denne Udstilling blev, at 1 Præmie for den bedste og smukkeste Bog blev tildelt Anna Holmquist, København, medens hæderlig Omtale blev givet til Dagny Nielsen, Esbjerg, Grete Hansen, København, Anna Nicolaysen, Esbjerg, og Dagmar Nielsen, Esbjerg. Desuden blev Aarhus Grens Ungdomsforening overrakt et smukt Banner i grønt og Guld med dette Aars Valgsprog, som Belønning for det største Procenttal indbetalt aarligt frivillig Bidrag. Et Diplom blev overrakt Randers som Belønning for den bedste Aabningsfest, Efteraaret Tilsidst blev de tre smaa Dansere fra Randers, under stor Begejstring dekoreret med smaa Sløjfer og overrakt et Diplom hver. Alle de forskellige Præmievindere blev hilset med Begejstring af Forsamlingen, og efter at der havde været korte Taler fra de forskellige Grene, blev Stævnet afsluttet i den aller bedste Stemning, og de forskellige Deltagere forlod Aalborg i Aftenens Løb, taknemmelige og begejstrede for de dejlige Dage vi havde haft sammen. Delte Stævne var, som tidligere sagt, det andet i Rækken af den Slags Stævner. Men at dømme efter Tilslutningen, der var endnu større i Aar end i Fjor, er der al Grund til at forudsige, at disse Stævner vil blive en aarlig Institution, til stor Fremgang og Velsignelse for Arbejdet indenfor den Danske Missions Ungdomsforeninger.

12 204 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Redaktør: Holger M. Larsen Redaktionssekretær og Translatør: Eva M. Giertsen MODERS DAG.»Moders Navn har en himmelsk Lyd«, siger den danske Digter Grundtvig. Er der et skønnere Navn paa Jorden? Det er det første Ord Barnet lærer at fremstamme, end ogsaa før det kan tale. Det er ved Moders Knæ, at vi først lærte at fremstamme en Bøn til Gud. Det var hende, der fortalte os de mange smukke Historier om Jesusbarnet, og om den store, gode Gud. Hun planter det Frø i Barnehjertet, som senere vil vokse og bære Frugt. Der har været sagt, at»den Haand, som rører Vuggen, regerer Verden.«Der findes ikke et sandere Ord. Det er formedelst Moderens Opdragelse af Barnet, og gennem hendes Eksempel, at Barnets Liv bliver dannet. Dersom Kvinden vidste hvilken Magt hun i Virkeligheden besidder, vilde hendes Glæde være dobbelt saa stor. Det var en smuk Tanke, der besjælede Frøken Anna Jarvis fra Philadelphia, da hun blev Midjet til at Moders Dag blev oprettet, en Dag om Aaret, hvor vi kan standse for nogle faa Minutter og mindes Moder, enten hun er levende eller død, i vor Nærhed eller fjernt fra os. Vi mindes hende i Dag. Vi tænker paa vor Barndom, paa de mange gode Raad og Lærdomme, som hun gav os, og paa den Kærlighed, som hun udviste mod os. Ingen større Kærlighed kan udvises af nogen, end at han er villig 1 il at opofre Livet for sine Venner. Dette er hvad vor Moder har gjort. Hun nedgik i Dødens Skyggedal saa at vi kunde faa Livet. Hun værnede om os, og beskyttede os fra alt ondt. Hun sendte os ud i Livet, udrustede paa bedste Maade, saa at vi var skikkede til at møde de forskellige Vanskeligheder. Hun sidder maaske i Dag i sin ensomme Stue og beder for sin Søn eller Datter, som er ude i Verden. Hun glemmer os aldrig, om end ogsaa vi mange Gange er tankeløse.

13 205 Dersom hun er bortgangen fra denne Jord, mindes vi hende i Dag. Hun vaager over os i Dag, som hun altid har gjort. Vi er taknemmelige for vore Mødre, og beder, at Gud vil velsigne dem for hvad de er, og for hvad de har gjort for os. Maa vi faa Lov til at have dem iblandt os for en lang Tid, og naar Tiden kommer for dem at forlade os, maa vi da føle, at vi har gjort vor Pligt imod dem. Maa der aldrig komme Bebrejdelser, eller maa vi aldrig fortryde vore Handlinger, med Hensyn til det Forhold, som eksisterer mellem Børn og deres Mødre. Vi hædrer og ærer eder, I Mødre i den Danske og Norske Mission. H M L MEDDELELSE TlL SØNDAGSSKOLEN. Som man vil se, er der ingen Lektier for Søndag den 14. Maj. Grunden er, at da denne Dag er Moders Dag, vil der i.den Anledning blive udfort et specielt Program, og intet Lektiearbejde vil blive udfort denne Dag. Claude E. Bird, Forstander for Søndagsskolen i den Danske Mission. Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). 7. Maj. EN LEKTIE OM VÆRDIGHED OG FORTJENESTE. Menneskene har igennem Historien haft en haard Kamp for at erholde de Idéer, som nu er ganske almindelige for os i Lys af moderne Aabenbaring og moderne Tankesæt.»At kun den værdige bør anerkendes«er et Ideal, som endnu ikke er opnaaet i Praksis, men som antages at være korrekt i Teori. Lad os i denne Aand atter læse Beretningen om Jakob og hans Broder Esau. Jakob var værdig til at lede, Esau var ikke, Men Førstefødselsretten stod i Vejen. Dersom Loven virkede bogstaveligt, vilde en uretfærdig Ting finde Sted. Hvorledes ordnede Fortidens Mennesker den Slags Konflikter? Beretningen om Esau og Jakob fortæller os derom. Den overfladiske Læser vil af Beretningen om Esau og Jakob kun høre om Falskhed og bedragerske Kneb. Men dette er ikke Tilfældet. Lektien om Esau og Jakob fortæller os, at kun den værdige bliver anerkendt.

14 206 Kan du ikke i Beretningerne om Esau og Jakob se mere end Begivenheder i de to Personers Liv? Fortjener ikke disse Beretninger en Plads i Skriften, naar vi tager i Betragtning, at de Ting de fortæller om, passer paa alle Mennesker og kan have praktisk og almindelig Anvendelse? Hvis du havde Anledning til at gøre dit Liv ligesom en eller anden af Verdens og Historiens store Mænd og Kvinder, hvem vilde du da vælge? Nævn nogle. Det mærkelige er, at du vil finde, at det er næslen det samme hvem du nævner, saa er der dog ingen af disse Mænd og Kvinder, som har ført, hvad vi vilde kalde»et lykkeligt Liv«. Det er maaske derfor mærkeligt, at de skulde blive udvalgt som Eksempler og Modeller, og dog, naar vi tænker os om, saa vil vi finde, at kun det at være lykkelig, ikke betyder saa umaadelig meget. At være fysisk og mentalt tilfreds bringer Lykke, og i vort Hjerte ønsker vi at se alle Mennesker lykkelige. Og dog er et Liv i Lykke temmeligt fattigt og tomt, naar vi sammenligner det med disse store Personers Liv i Tjeneste og Handling. Jakob blev det store Forbillede for det hebraiske Folk. I hans Liv ser vi en Mand, der stræber efter at opnaa mange Ting, og som i det væsentlige opnaar hvad han stræber efter. For hver enkelt af de Ting han søgte at opnaa, maatte han planlægge, arbejde, kæmpe og stræbe. Jakob maatte arbejde for at faa sin Hustru. Han maatte planlægge og kæmpe for at opnaa sin økonomiske Uafhængighed. Han maatte planlægge og kæmpe for at faa det Land, hvorpaa ham og senere hans Efterkommere boede. Beretningen fortæller endog, at han maatte kæmpe med en Engel for at erholde en Velsignelse. Denne Kamp som Jakob havde med Engelen, er maaske den største Begivenhed i Jakobs Liv. Det er ogsaa en Kamp, som paa mange Maader ligner den Kamp, som ethvert Menneske maa kæmpe i sit Sind for at blive rigtig indstillet aandeligt set. Indtil denne Tid synes det, som om Jakob havde indrettet sit Liv paa en Maade, som vi kan kalde egoistisk. Han stræbede efter at faa Førstefødselsretten fra sin Broder, da der blev Spørgsmaal hvem denne tilkom for du erindrer at Esau og Jakob var Tvillinger, og han tilvendte sig en Velsignelse fra sin Fader ved uhæderlige Midler. Han blev rig ved at være uærlig mod Laban. Selvfølgelig maa vi sige, at Laban heller ikke var ærlig mod Jakob, var han vel? Men fordi en Person er uærlig mod dig, saa er dette ikke nogen Grund for dig at være uærlig mod ham. To forkerte Handlinger udgør aldrig en rigtig. Jakob havde været borte fra sit Hjem i tyve Aar. Han

15 207 vendte nu tilbage som en rig Mand, men han var ikke lykkelig ved at vende tilbage. Han vidste, at han skulde møde nogen, som han en Gang havde gjort forkert imod. Han skulde møde sin Broder, som han ikke havde set i tyve Aar, og da han hørte, at hans Broder kom ham i møde med fire Hundrede Mand, blev han meget bange. Han vidste ikke om Gensynet vilde blive en Kamp eller ikke. Der vilde ikke have været nogen Tvivl i hans Sind, dersom han altid havde været ærlig overfor Esau, men du véd, at det havde han ikke, og derfor var han bange for Esau. Vi har det alle paa samme Maade. Ingen af os holder af at møde Mennesker, som vi har opført os daarligt imod. Beretningen om Kampen med Engelen viser, at de højere og ædlere Egenskaber i Jakobs Natur vinder Herredømme. Naar han er kommet til det Tidspunkt, at han skal møde sin Broder, begynder Begivenhederne fra hans tidligere Liv at taarne sig op for ham. Hans daarlige Samvittighed piner ham, og det forbavser os ikke, at han var meget bange. Først har han gjort noget mod sig selv. Men naar du har gjort noget forkert, saa har du flere end dig selv at overvinde. Det forkerte er ogsaa gjort mod Gud, og du maa kæmpe med Gud for at faa Tilgivelse. Naturligvis siger vi ikke, at dette er den virkelige Betydning af Jakobs Kamp, men det er en god Betydning for os. Een Ting er sikkert, og det er, at efter denne Kamp fik Jakob ikke blot et nyt Navn, men han fik ogsaa en ny Natur, og dette er den Ting, som er af den største Betydning. Spørgsmaal. 1 Hvilket Navn var det Jakob fik efter Kampen med Engelen? Hvad er Betydningen af dette Navn? 2. Fortæl Beretningen om Jakobs Tilbagekomst og hans Møde med sin Broder Esau. (I Mos. 33.) 3. Find Navnene paa Jakobs Sønner. (Se I Mos. 35 : ) 4. De fleste der studerer Bibelen, lærer Navnene paa Jakobs Sønner. Hvorfor er dette saa vigtigt? Se hvor mange af dem du kan nævne. 5. Fortæl om Isaks Begravelse. (Se I Mos. 35: ) 6. Fortæl om den Strid, som opstod mellem Laban og Jakob. (Se I Mos. 31: )

16 Maj. ISRAELS BØRN. I vor sidste Lektie lærte vi om hvorledes Jakob fik sit nye Navn. Da Guds Engel kæmpede med Jakob, vidste Jakob først ikke, at han var en Engel. (Se 1 Mos. 32: ) Hele Natten kæmpede de, og da Morgenen kom, havde Engelen endnu ikke overvundet ham. Derpaa fortalte Engelen hvem han var, og fortalte ham, at han skulde være lykkelig over Sejren, thi den betød, at det Folk han skulde blive Grundlægger for, tilsidst skulde blive stort og sejrrigt. Engelen fortalte ogsaa, at Jakob skulde tage Navnet»Israel«. Saaledes kommer dette store Navn ind i Hebræernes og Bibelens Historie. Jakobs Sønner var Israels Børn, og naar Efterkommerne af disse Børn blev en Nation, blev de ogsaa kaldet»israels Børn«. De fleste Autoriteter mener, at Ordet»Israel«betyder»En Guds Fyrste«, men Josefus fortæller os, at det betyder»en som har kæmpet med en Engel.«Paa Israeliterne har denne Begivenhed gjort et saa dybt Indtryk, at siden den Dag har de aldrig spist»den Spændesene, som er paa Hofteskaalen«(1 Mos. 32: 32) fordi Jakob ved den Kamp blev saaret paa Hoften paa det Sted, som svarer til dette Sted hos Dyret. Der ser vi atter Begyndelsen til karakteristiske Skikke. Før vi forlader Jakob, er der en anden Omstændighed, som for enkelte kan synes at være en ren Bagatel, men som vil være meget interessant for andre. I Følge 1 Mos. 31: 19 tog Rachel sin Families Husguder med sig, da hun forlod sit Hjem. Rachels Familie var Afgudsdyrkere. Efter at Jakob var vendt tilbage til det forjættede Land. blev der givet Befaling om, at al Afgudsdyrkning skulde ophøre. (1 Mos. 35: 2.) Israeliterne havde en haard Kamp for at overvinde de primitive Opfattelser angaaende Afguder. Naar vi nu begynder at studere angaaende Josef, skal vi se, at Opfattelsen angaaende én universal Gud begyndte at blive mere almindelig anerkendt. Der er mange Grunde hvorfor Josef skulde være sin Fader Jakobs Yndlingssøn. For det første var han den førstefødte af Rachel, som Jakob maatte arbejde saa længe for at faa, og 'som han havde elsket fra den første Dag han saa hende. Dernæst var Joseph den næstyngste af Jakobs Børn. Josef viste sig at være i Besiddelse af en saadan Karakter, som enhver Fader vilde være stolt af at tinde hos sin Søn. Josef har en fremtrædende Plads i Israels Historie, ikke blot som den store, heroiske Person,

17 209 som frelser sin Familie, og som bliver stor i et fremmed Land, men ogsaa som den ideale Dreng, Søn og Broder. Josef elskede sin Fader ligesaa dybt, som Faderen elskede ham, og udviste den ædleste Sønnekærlighed. Men dette tjente til at opvække Brødrenes Misundelse og Had. Dernæst begyndte Josef at drømme Drømme, og dette var noget, som fremhævede ham frem for de andre Brødre. Blot det, at han drømte var slemt nok, men ved to Anledninger drømte han Drømme, som var meget ubehagelige for hans Brødre at høre om. Disse to Drømme syntes at antyde, at han en Dag vilde regere over dem. Alle véd, at ingen ældre Broder synes at høre om den Slags Ting. Resultatet var naturligvis, at Hadet og Misundelsen steg endnu højere, og snart opstod Ønsket om at dræbe ham. Du kender denne Beretning godt, thi den er en af de mest berømte i hele Bibelen. Vi vil ikke undskylde Brødrene. Hvad de gjorde var forkert, og de fik ogsaa med Tiden deres Lærdom, som altid vil komme til dem, der giver efter for deres Fristelser til at hade og misunde, til at dræbe eller mishandle andre. Men vi kan alligevel forstaa deres Følelser, og denne Beretning faar os til at paaskønne Bibelen, fordi vi ser hvor sand den fremstiller den menneskelige Natur. De hadefulde Brødre har ogsaa mange formildende Omstændigheder. Der er i det mindste to af de onde Brødre, som udviser nogen Medfølelse, nemlig Ruben og Juda. Ruben overtalte Brødrene til at kaste Josef i Brønden i Stedet for at dræbe ham, idet han tænkte, at naar Aftenen kom, vilde han maaske blive i Stand til at vende tilbage og frelse Josef. Imidlertid overtalte Juda dem til at sælge Josef til nogle Købmænd, som kom forbi. Her er det hvor Josefs virkelige Roman begynder. Vi hører om en Dreng, som bliver solgt som Slave og ført til et fremmed Land, og som derefter ved hæderlige Metoder arbejder sig op til at faa Landets højeste Stilling, næst efter Kongen. Det er netop saadanne Historier Drenge og Piger synes om at høre. Slaven Josef bliver den elskede og ærede Josef. Josef, den Dreng, som var hadet af sine Brødre, bliver den Mand. som bliver elsket øg agtet af Fyrster. Men lad os vende tilbage til Josefs Brødre, og følge deres Del af Beretningen. Her lærer vi den første store Hemmelighed ved at gøre det onde. Har du nogensinde forstaaet, at naar du gør noget som er godt, saa er det det hele; hvad dig angaar, kan du glemme det, og gaa videre og gøre andre Ting. Men naar du gør noget, som er virkelig ondt, saa synes det, som der ikke er nogen Ende derpaa.

18 210 Derfor er det, at gode Gerninger gør os lykkelige, og at vi elsker at møde vore Venner og kære. En daarlig Handling maa altid skjules, og dette leder til den ene Løgn efter den anden, indtil der kommer en Tid, da vi er helt begravet i Løgn, og maaske ikke en Gang er i Stand til nogen Gang at fortælle Sandheden. Tænk paa hvorledes det næsten er nødvendig at gøre forkert, for at dække over en daarlig Handling Logisk set er det altsaa absolut ikke Umagen værd at gore noget, som er forkert. Følg kun de Skridt, som disse taabelige, onde Brødre maatte tage, fordi de gjorde ondt. Først var de misundelige, dernæst hadefulde, dernæst ønskede de at dræbe, derefter, da de havde solgt Josef, maatte de lyve, og saa maatte de lyve endnu mere, og aldrig nogensinde blive lykkelige i deres Faders Nærværelse. Heller ikke kunde de være lykkelige i hinandens Selskab, fordi de havde en ond Hemmelighed sammen. Mistillid fyldte deres Liv. Uden Tillid er Samfundsliv umuligt. Uden Samfundsliv er hele Livet mislykket. Beretningen om Josef og hans Brødre er ikke blot en Søndagsskolelektie. Det er en Lektie for Livet. Spørgsmaal. 1. Hvem var Josefs Moder? Hvilken af Jakobs Sønner var hans virkelige Broder? 2. Fortæl Josefs to Drømme. Forklar deres Betydning. 3. Hvem var Ismaeliterne. (1 Mos. 16: 15 ) 4. Kan du nævne tre Aarsager hvorfor Josefs Brødre hadede ham? 5. Hvem var Potifar? Hvorfor fortalte Potifars Hustru usande Ting om Josef? 6. Vis hvorledes Josef ved at modstaa Potifars Hustrus Fristelser, forblev tro mod sig selv, sin Herre og sin Gud. 7. Hvorfor leder én ond Handling til en anden? Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). 7. Maj. KORLEKTIE»Thi den Herre, Herre gør ikke noget uden han har aabenbaret sin Vilje til sine Tjenere, Profeterne.«TILBAGEBLIK. Lad os se paa Naturen omkring os, som vaagner til Liv. Hvilke Blomster har du set i delte Foraar? Hvilke Træer

19 211 kender du? Fortæl om Fuglene, som kommer tilbage fra Syden. Naturen forandrer fuldstændig Udseende i denne Tid. Der sker Mirakler hver eneste Dag, og lige uden for vore Vinduer. Træerne, Planterne, Dyrene hjælper alle vor Himmelske Fader til at udføre mange Mirakler. For lang Tid siden var der en Profet, ved Navn Elisa, der hjalp Herren til at udføre mange Mirakler. Lad os tale lidt om dem. 1. Fortæl om den sunamitiske Kvinde, som havde faaét en lille Dreng. Hvad skete der med ham? 2. Hvad gjorde hun med det samme, hun saa, at hendes Søn var død? 3. Kunde Elisa hjælpe hende? Hvad gjorde han? 4. Fortæl om den syriske Høvedsmand. Hvem var det, der holdt meget af ham? 5. Hvilken Sygdom led denne Mand af? 6. Hvem var den lille Slavepige? Hvorfra var hun kommet? 7. Hvad sagde den lille Slavepige til sin Frue? 8. Da Naaman kom iil Israels Konge, blev denne glad over Besøget? Hvorfor ikke? Hvad sagde Elisa for at trøste ham? 9. Kunde Elisa gøre det som han havde lovet? Hvorfor kunde Elisa udføre det store Mirakel? 10. Hvorledes kan vi af Beretningen om Naaman se, at Lydighed mod Herrens Tjenere lønner sig? Hvad mere kan vi lære af denne Beretning? 11. Hvorfor blev Gihesi straffet? Hvad kan vi lære af denne Lektie? 12* Fortæl om den Gang Profeternes Sønner skulde spise hos Elisa? 13* Fortæl om det Uheld, der skete med Maden? Hvad gjorde Elisa med det samme han forstod hvad der sket? Hvad vilde du have gjort, dersom du blev rigtig ulykkelig? Hvad maa vi al tid gøre naar vi kommer i Vanskeligheder? Tror du Gud hjælper os? Har han nogensinde hjulpet dig? Hjalp han Elisa? Hvorledes? 14. Fortæl om andre Mirakler Elisa gjorde Maj. KORLEKTIE.»Og Elisa sagde: Frygt intet; thi de er flere, som er hos os, end de er hos dem.«

20 ' Da 212 DE HAVDE ØJNE, MEN DE KUNDE IKKE SE. II Kong. 6: Atter kommer vi til en Fortælling om Konger og Kampe. Men denne Kamp blev ikke udkæmpet som saa mange andre Kampe vi har hørt om. Kongen af Syrien (den samme Mand, som havde sendt et Brev til Kongen af Israel, for at bede ham om at helbrede hans Høvding, Naaman) var atter færdig for Kamp. Saa samlede han en stor Hær og drog ud for at overraske Israels Konge. Kongen af Syrien kom for at kæmpe mod Israels Konge, prøvede han at finde en god Lejrplads, hvor han kunde skjule sig for Israeliterne. Derfor kaldte han sine Høvdinge sammen, og samtalede med dem om denne Sag. De valgte et godt Sted for en Lejr. De tænkte, at de maaske endog kunde fange Israels Konge medens han var ude paa Jagt, og føre ham hjem som Fange til deres egen Land. Men de blev skuffede. Elisa, som vidste mange Ting, formedelst Guds Kraft, boede hos Israeliterne. Da nu de syriske Soldater kom, fortalte han Israels Konge derom, og advarede ham mod at gaa i Nærheden af Soldaternes Lejr. Kongen af Syrien kunde ikke forstaa hvorfor Israels Hær ikke nærmede sig. En Dag kaldte han alle sine Hærførere sammen, og spurgte dem:»hvem af eder er del, som er paa Israels Konges Side?«Og en af Soldaterne svarede:»ingen af os, o Herre Konge. Men jeg skal fortælle dig hvorledes det er. Profeten Elisa, som er hos Israeliterne, kender alle Ting. Han véd endog hvilke Ord det er du taler i Sengekammer«. Dette var Nyheder for Kongen. Da han havde tænkt sig om en Stund, sagde han:»gaa og find ud hvor denne Profet er, saa jeg maaske kan gaa og fange ham.«saa gik Mændene til Dothan, det samme Sted hvor Josefs Brødre solgte ham til Ægypterne. Her saa de Elisa, og straks sendte de Bud efter Kongen, Kongen sendte en lille Hær med to-hjulede Vogne, der blev trukket af Heste. Han sendte Ryttere, og han sendte Fodgængere, med deres Krigstrommer, deres Flag deres Spyd og Skjold. De kom om Natten og lejrede sig om Byen. Da Elisas Tjener gik ud den næste Morgen, saa han dem, og kom løbende tilbage og sagde:»en Hær af Soldater har omringet os. Hvad skal vi dog gøre.«og Elisa svarede:»frygt intet, for de som er med os, er flere end de, som er med dem.«og saa blev Tjeneren roligere. Og Elisa bad og sagde:»o Fader i Himmelen, jeg be-

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. Af Ældste James E. Talmage, af de Tolvs Raad. Det, som specielt særprægede Israeliterne, var, at de tilbad

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke Når man siger farvel til nogen, man holder af, som man ikke skal se i lang tid, er det sjældent nok bare at sige farvel eller hej. Der må noget mere til. En eller anden form for berøring, et kys, et håndtryk,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb.

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. 16. trinitatis 2013 salmer: 749,316,524,551,784 Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. Og hvor blev den døde

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere