Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker"

Transkript

1 December udgave 19. årgang Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

2 Ref K 4. G Acc Forkortet produktinformation for Zeldox (ziprasidon) Hårde kapsler 20, 40, 60 og 80 mg og oral suspension 10 mg/ml. Indikationer: Behandling af skizofreni hos voksne. Behandling af mani eller blandingstilstande af moderat sværhedsgrad ved bipolar affektiv sindslidelse hos voksne og børn og unge i alderen år (forebyggelse af de maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv sindslidelse er ikke tilstrækkeligt undersøgt se pkt. 5.1 i produktresuméet). Ziprasidons potentiale til at forlænge QT-intervallet bør overvejes (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Dosering: Voksne: Den anbefalede dosis til akut behandling af skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse er 40 mg 2 gange dagligt indtaget sammen med føde. Den daglige dosis justeres efterfølgende op til maksimalt 80 mg 2 gange dagligt på baggrund af individuelt klinisk respons. Den maksimalt anbefalede dosis på 80 mg 2 gange dagligt opnås allerede på behandlingens 3. dag. Patienter i vedligeholdelses behandling for skizofreni bør behandles med den lavest effektive dosis af ziprasidon; i mange tilfælde kan en dosis på 20 mg 2 gange dagligt være tilstrækkelig. Den maksimale dosis må ikke overskrides, da Zeldox er forbundet med dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet. Børn unge: Ved akut behandling af pædiatriske patienter (10-17 år) med manisk bipolar affektiv sindslidelse, anbefales en enkelt dosis på 20 mg sammen med føde på dag 1. Efterfølgende bør ziprasidon administreres sammen med føde som 2 daglige doser, og bør titreres over 1-2 uger til mg dagligt for patienter, der vejer ³45 kg, eller til mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Efterfølgende dosering bør justeres på baggrund af individuel klinisk status indenfor doseringsintervallet mg dagligt for patienter, der vejer ³45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg. Asymmetriske doser, hvor morgendoserne var 20 eller 40 mg lavere end aftendoserne, var tilladt i de kliniske forsøg (se pkt. 4.4, 5.1 og 5.2 i produktresuméet). Det er særlig vigtigt ikke at overskride den vægtbaserede maksimumsdosis, da sikkerhedsprofilen for doser over maksimum (160 mg dagligt for børn, der vejer ³45 kg, eller mg dagligt for patienter, der vejer <45 kg) ikke er blevet bekræftet, og da ziprasidon forårsager dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet (se pkt. 4.3 og 4.4 i produktresuméet). Sikkerhed og effekt af ziprasidon er ikke påvist hos pædiatriske patienter med skizofreni (se pkt. 4.4 i produktresuméet). Ældre: Lavere initialdosis bør overvejes hos patienter på 65 år og derover, hvis kliniske faktorer taler herfor. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Nedsat leverfunktion: Lavere dosis bør overvejes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstofferne. Kendt forlænget QT-interval. Kongenit langt QT syndrom. Nyligt akut myokardieinfarkt. Inkompenseret hjertesvigt. Arytmier behandlet med klasse Ia og III antiarytmika. Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (f.eks. klasse Ia og III antiarytmika, arsentrioxid, halofantrin, levomethadylacetat, mesoridazin, thioridazin, pimozid, sparfloxacin, gatifloxacin, moxifloxacin, dolasetronmesylat, mefloquin, sertindol eller cisaprid). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Anamneseoptagelsen bør omfatte vurdering af familiær baggrund og objektiv undersøgelse. Zeldox forårsager en let til moderat dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet (se bivirkninger). Zeldox bør derfor ikke gives sammen med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet (se kontraindikationer og interaktioner). Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi. Elektrolytforstyrrelser som f.eks. hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne arytmier og bør korrigeres, inden behandlingen med Zeldox påbegyndes. Ved behandling af patienter med stabil hjertesygdom bør det overvejes at tage et EKG, inden behandling indledes. Hvis QTc-intervallet er >500 msek, anbefales det at seponere behandlingen. Der er rapporteret sjældne tilfælde af torsade de pointes hos patienter med multiple forstyrrende risikofaktorer. Sikkerhed og effekt hos børn og unge med skizofreni er ikke undersøgt. Malignt neuroleptikasyndrom (MNS) er et sjældent men potentielt fatalt syndrom, som er rapporteret i forbindelse med brug af antipsykotika, herunder Zeldox. Behandling af MNS bør omfatte øjeblikkelig seponering af samtlige antipsykotika. Ved tegn eller symptomer på tardive dyskinesier bør dosis nedsættes eller helt seponeres. Patienter med bipolar affektiv sindslidelse er kendt for at være særligt følsomme for disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter, som tidligere har haft kramper. Forsigtighed tilrådes hos patienter med alvorlig leverinsufficiens. I kliniske studier er der set ca. 3 gange så stor risiko for cerebrovaskulære bivirkninger med visse atypiske antipsykotika hos patienter med demens. Mekanismen bag den øgede risiko er ikke kendt. Zeldox bør derfor anvendes med forsigtighed til patienter med risiko for slagtilfælde. Data fra 2 store observationsstudier viser, at ældre personer med demens, som bliver behandlet med antipsykotika, har en let øget risiko for dødsfald sammenlignet med dem, der ikke bliver behandlet. Der er ikke tilstrækkelig data til at give et bestemt estimat af den præcises størrelse af risikoen, og årsagen til den øgede risiko kendes ikke. Zeldox er ikke godkendt til behandling af demensrelaterede adfærdsforstyrrelser. Der er blevet rapporteret tilfælde af venøs tromboembo lisme (VTE) i forbindelse med antipsykotika. Da patienter som bliver behandlet med antipsykotika, ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for VTE, bør alle mulige risikofaktorer for VTE identificeres før og under behandling med Zeldox, og forebyggende foranstaltninger bør foretages. Kapslerne indeholder lactose. Den orale suspension indeholder E216 og E218, som kan give allergiske reaktioner og 4,65 mg natrium pr. ml. Interaktioner: Alle interaktionsstudier er gennemført med Zeldox kapsler. Der er ikke gennemført interaktionsforsøg med ziprasidon og andre lægemidler hos børn. Bør ikke gives sammen med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Bør anvendes med forsigtighed i kombination med andre centralt virkende stoffer og alkohol. Da ziprasidon og lithium begge er forbundet med hjerteledningsforandringer kan kombinationen medføre en risiko for farmakodynamiske interaktioner omfattende arytmier. Samtidig carbamazepin-behandling kan medføre et fald på ca. 35% i optagelsen af Zeldox. Der er set enkeltstående tilfælde af serotonergt syndrom ved anvendelse af Zeldox i kombination med andre serotonerge lægemidler. Ziprasidon bindes i udstrakt grad til plasmaproteiner. Derfor er potentialet for lægemiddel-interaktion med ziprasidon på grund af displacering usandsynlig. Graviditet og amning: Bør ikke gives til gravide eller ammende. Bivirkninger: Voksne: Almindelige bivirkninger: rastløshed, dystoni, akatisi, ekstrapyramidale symptomer, parkinsonisme (inkl. tandhjulsrigiditet, bradykinesi, hypokinesi), tremor, svimmelhed, sedation, døsighed, hovedpine, sløret syn, kvalme, opkastning, obstipation, dyspepsi, mundtørhed, hypersalivation, muskuloskeletal rigiditet, asteni, træthed. Ikke almindelige bivirkninger: øget appetit, agitation, angst, kvælningsfornemmelse, mareridt, generaliseret tonisk-klonisk krampeanfald, tardive dyskinesier, dyskinesi, savlen, ataksi, dysartri, okulogyrisk krise, opmærksomhedsforstyrrelser, hypersomnia, hypæstesi, paræstesier, lethargi, palpi tationer, takykardi, fotofobi, vertigo, tinnitus, hypertensiv krise, hypertension, ortostatisk hypotension, hypotension, dyspnø, ondt i halsen, diarré, dysfagi, gastritis, mave-tarmbesvær, hævet tunge, tyk tunge, flatulens, urticaria, udslæt, makulopapuløst udslæt, akne, muskulo skeletalt ubehag, muskelkrampe, ekstremitetssmerter, ledstivhed, forhøjede leverenzymer, ubehag i brystet, unormal gang, smerte, tørst. Deruodover forekommer følgende alvorlige bivirkninger (hyppighed ikke kendt): malignt neuroleptika-syndrom, serotonin-syndrom, torsade de pointes, angioødem, anafylaktisk reaktion. Børn og unge: I kliniske forsøg er oral ziprasidon blevet administreret til 267pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. I et placebokontrolleret studie var de mest almindelige bivirkninger (set hos >10%): sedation, døsighed, hovedpine, træthed og kvalme. Frekvensen, typen og sværhedsgraden af bivirkningerne hos disse patienter svarede generelt til bivirkningerne hos voksne med bipolar affektiv sindslidelse i behandling med ziprasidon. I kliniske forsøg på pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse er ziprasidon forbundet med en mild til moderat dosisrelateret forlængelse af QT-intervallet svarende til den, der er set hos voksne. Tonisk-kloniske anfald og hypotension blev ikke rapporteret i de placebo-kontrollerede kliniske forsøg hos pædiatriske patienter med bipolar affektiv sindslidelse. De anførte bivirkninger kan også skyldes den tilgrundliggende sygdom og/eller anden samtidig behandling. Overdosering: Der findes ingen specifik antidot til Zeldox. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr. 16. maj 2011: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse Pris Hårde kapsler 20 mg 56 stk ,30 kr Hårde kapsler 40 mg 14 stk. 385,50 kr Hårde kapsler 40 mg 56 stk ,60 kr Hårde kapsler 60 mg 56 stk ,50 kr Hårde kapsler 80 mg 56 stk ,85 kr Oral suspension 10 mg/ml 60 ml 740,30 kr. Dagsaktuel pris findes på Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. De med mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret den 30. marts Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf Zeldox findes også i følgende lægemiddelformer: pulver og solvens til injektionsvæske 20 mg/ml. (ZELD HC OS 056 ASmPC V8.0 13Apr2011) 7822_Psykiatrisk_Sygepleje_PLIGT 210x297.indd 1 16/05/ _Ps

3 Hvis han kunne vælge selv Kontrol af positive og negative symptomer uden at kompromittere det fysiske helbred 1-4 Zdx : Maj 2011 Se produktinformation på side 2 References: 1. Alptekin K, et al. Efficacy and tolerability of switching to ziprasidone from olanzapine, risperidone or haloperidol: an international, multicenter study. Int Clin Psychopharmacol. 2009;24(5): Weiden PJ, et al. Effectiveness of switching to ziprasidone for stable but symptomatic outpatients with schizophrenia. J Clin Psychiatry. 2003;64(5): Kahn RS, et al. Effectiveness of antipsychotic drugs in first-episode schizophrenia and schizophreniform disorder: an open randomised clinical trial. Lancet. 2008;371: Grootens KP, et al. Ziprasidone vs olanzapine in recent-onset schizophrenia and schizoaffective disorder: Results of an 8-week double-blind randomized controlled trial. Schizophr Bull. Advanced Access published June _Psykiatrisk_Sygepleje_210x297.indd 1 16/05/

4 Redaktionen Ansvarshavende redaktør og ansvar for boganmeldelser Anette Theis Sygeplejerske/teamleder Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Tlf.: , mobil: Samarbejde med specialuddannelsen Hanne Jakobsen Faglig konsulent DSR Kreds Midtjylland Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg Tlf.: Web-ansvarlig Marianne Sand Sygeplejerske / MSA Kvalitetskoordinator Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: Web-ansvarlig Lise Klingenberg Sygeplejerske / cand.comm. Psykiatrisk Center København Edel Sauntés Allé 10, 2100 København Ø. Tlf.: Ansvar for annoncer Helen Frost Sygeplejerske, SD, cand.cur. lektor Center for videreuddannelse (UCSJ) Slagelsevej 7, 4180 Sorø Tlf.: Ansvar for Nordisk samarbejde Anne Britt Karlsen Afdelingssygeplejerske, Afsnit 52 Psykiatrisk Afdeling Brandevej Brandevej Aalborg Øst Tlf.: Bestyrelsen Formand Karin Højen Johannesen Ledende oversygeplejerske Psykiatrien i Region Sjælland Distrikt Roskilde Smedegade 14, 4000 Roskilde. Tlf.: , mobil: Næstformand Bente Pedersen Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Lokalpsykiatrisk Center Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg. Tlf.: , mobil: Kasserer Kitte Hay Jørgensen Kvalitets- og udviklingsleder Afdeling S Århus Universitetshospital, Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov. Tlf.: Bestyrelsesmedlem og repræsentant for nordisk samarbejde Claus Hansen OP-team leder Psykiatrisk Center Glostrup Nordre Ringvej, 2600 Glostrup. Tlf.: Sekretær (p.t. barselsorlov) Malene Mygind Specialuddannet sygeplejerske og klinisk vejleder Tidligt Interventions Team Birkelund 4C 6200 Åbenrå Tlf.: Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for hjemmesiden Lene Berring Udviklingschef Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej 2, 4000 Roskilde. Tlf.: / Bestyrelsesmedlem Jette Christiansen Udviklingssygeplejerske/cand.scient.soc Psykiatrisk Sygehus Afdeling Syd Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. Tlf.: , mobil: Suppleanter Suppleant Rie Andersen Souschef Handicap, psykiatri og udsatte Viborg Kommune Nytorv 6, 8800 Viborg. Tlf.: Suppleant Michael Pedersen Udviklingschef/MPP Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup. Tlf.: Teknik Layout Produktionsskolen Datariet Trykning 4 Psykiatrisk Sygepleje Trekantens Lyntryk Annoncepriser Bagside inkl. farve: kr ,- A4 side: kr ,- ½ A4 side: kr ,- Tillæg for farver: kr ,- Deadline for indlæg til næste blad er den 1. feb 2012 Foreningens hjemmeside finder du på

5 December 2011 Fremtidens psykiatriske sygepleje de unge viser vejen! 4. udgave 19. årgang Af: Bente Pedersen, Næstformand Bestyrelsen havde på generalforsamlingen i november i Odense valgt at sætte fokus på de unge sygeplejerskers forventninger til det faglige selskab, og havde derfor inviteret nogle unge sygeplejersker ansat i psykiatrien med til bestyrelsesmødet aftenen før. De unge sygeplejersker deltog endvidere på næste dags temadag og generalforsamling og kunne her inspirere de sygeplejersker, som er ovre den første ungdom, blandt andet omkring brugen af ny teknologi og nye medier i den psykiatriske sygepleje. Fagligt Selskab vil gerne bidrage til at tegne fremtidens psykiatriske sygepleje og ønsker derfor en bredere drøftelse af brugen af ny teknologi for eksempel Skal medlemsbladet forsat udgives i papirform eller kun elektronisk - eller skal man selv vælge hvilken form der passer én bedst? Hvilken form for kommunikation understøtter udveksling af ny viden, idéer og erfaringer? Kan facebook blive et forum hvor faglige drøftelser og nye tiltag debatteres? Hvordan bliver hjemmesiden et spændende debatforum? Brug af ny teknologi Både unge sygeplejersker og unge patienter/brugere bruger ny teknologi og nye medier, når de kommunikerer i deres hverdag. Unge sygeplejersker forventer retningsliner og evidens for de behandlingstiltag som tilbydes, og de anvender naturligt litteratursøgning, når de står overfor en ny problemstilling! Unge patienter/brugere forventer at den nyeste viden er kendt og anvendes i deres behandlingstilbud, og de forventer et individuelt tilpasset tilbud, så de har mulighed for forsat at leve et liv, hvor de oplever livskvalitet. Forskningssygeplejerske i Risskov, Malene Terp forsker omkring brugen af ny teknologi i behandlingspsykiatrien. Hun har undersøgt de unges brug af ny teknologi i hverdagen og hvordan kommunikation og netværk er meget mere end det at mødes rent fysisk, men i langt højere grad er baseret på virtuel kommunikation. Malene peger allerede nu på nogle af alle de muligheder som brugen af ny teknologi kan bibringe den psykiatriske sygepleje for eksempel: Man behøver ikke længere sidde med oplevelsen af at være isoleret, hvis man har det svært med at komme ud af døren og møde op i et Lokalpsykiatrisk Center, for man kan jo tale med sin distriktssygeplejerske over sin iphone. Psykoedukation behøver ikke være noget med at skulle møde op til et bestemt tidspunkt i et bestemt lokale, men kan være noget man selv henter fra en hjemmeside, når det passer én! Hvis man har det dårligt eller er indlagt kan man forsat have kontakt med familie, venner, distriktssygeplejerske og bostøtte over skype eller iphone. Indhold Fremtidens psykiatriske sygepleje... 5 Resultat af valg til bestyrelse... 6 Horatio: First call for abstract... 7 Redaktionens hjørne... 9 Forsidekunstner Foreningen har ordet Bedre Psykiatri...11 Er brukermevirkning mulig?...14 Medinddragelse af patienter med skizofreni...18 Vold og agressioner i psykiatrien Boganmeldelser: Bag om borderline Billedsprog Krop og skizofreni Fagbibliotek Psykiatrisk Sygepleje 5

6 Konferencer i behandlings- og socialpsykiatri kan holdes som videokonferencer, hvor patient/bruger og pårørende deltager samtidig selvom man sidder forskellige steder i landet Det er en gammel nyhed, at det kan være en udfordring for sygeplejersker i behandlings- og socialpsykiatrien at tage den nye teknologi i anvendelse, så det er i høj grad her, at vi har brug for at give plads til de unge og lære af deres erfaringer, og den selvfølgelighed de anvender retningslinjer og litteratursøgninge med. hæmme af sygeplejersker, som har svært ved fremtidens nye teknologi! Fagligt Selskab ønsker at give plads til nye tanker i sygeplejen. Hvordan kan Facebook og hjemmesiden i højere grad end nu inspirere til faglige drøftelser på tværs af specialer på tværs i landet? Bestyrelsen vil opfordre alle til at blande sig i debatten og dele erfaringer om brugen af ny teknologi i den psykiatriske sygepleje - hvad enten det er som debatoplæg på hjemmesiden eller gennem en artikel i bladet! De unge patienter viser vejen ved at undersøge på nettet omkring den nye problemstilling, som er kommet ind i deres liv hvad skriver fagfolk om det? hvilke oplevelser har andre haft omkring den samme lidelse? Brugen af ny teknologi kan hjælpe til oplevelsen af, at du er ikke alene der er andre der på mange områder har haft det som dig, og der er andre som har fået det godt igen! Fremtidens sygepleje med afsæt i nutiden Fremtidens psykiatriske sygepleje må forsat respektere at kommunikation er forskelligt for forskelligealdersgrupper og forskellige patient/brugergrupper, men det bliver vigtigt, at fremtidens psykiatriske sygepleje, får mulighed for at udvikle sig i sammenhæng med det øvrige samfund, og ikke lader sig Bestyrelsen 2011 Resultat af valg til bestyrelse 2011 Ved bestyrelsesvalg 2011 blev afleveret i 19 stemmesedler med i alt 57 afgive stemmer. Følgende er valgt til bestyrelsen for en 4 årig periode: Kitte Hay Jørgensen, Claus Hansen, Karin Johannesen og Bente Pedersen Michael Pedersen er valgt som suppleant for en 2-årig periode. Bestyrelsen konstituerer sig ved bestyrelsesmøde den Valg Psykiatrisk Sygepleje

7 First call for abstract Horatio: European Festival of Psychiatric Nursing in Stockholm The Festival will be held in Stockholm, the beautiful capital of Sweden in September 20-23, The Festival Theme is Vision, Knowledge and Practice in psychiatric and mental health nursing Join with people from across the world interested in exploring, expanding and building upon the spectrum of what is known about mental health and mental illness; prevention, intervention and research. The intention of this conference is to generate inclusive dialogue and stimulate new conversations on all aspects of mental illness. We cordially invite you to join us at this unique festival and be part of this emerging, interdisciplinary field at the 2nd European Festival in Stockholm. We hope that you will take this chance to explore one of the most exciting and wonderful countries in the world. The Scientific Committee of the Horatio Festival invite you to submit an abstract on your research or practice, to share your knowledge to colleagues around the world about issues in mental health nursing. Papers, posters and workshops will be welcomed. Please see next page for submission details. Deadline for submissions is March 1, 2012 on Stay in touch with us through the Conference website at

8 First call for abstract Submission details Abstracts Submissions may be in the form of a: Concurrent session - 15mins in length with an additional 5mins for questions and discussion Symposia - normally of 1hr duration containing 2-3 papers Workshop - 2hrs in length Poster - on topical developments, research and/or local issues of wider interest Closing dates for abstracts: March 1, 2012 NB: Participants chosen to present will need to be registered for the festival. Abstract submission should be made by to including the following: Title Name Surname Qualification Job Title Work place Mailing Address Telephone number. As well as Presentation title and aim Three intended learning outcomes Three reading references Type of presentation (concurrent, symposium, workshop or poster) Abstract of no more than 400 words. DELEGATES WILL BE ABLE TO REGISTER FOR THE festival FROM OCTOBER 2011 Conference fees All payment to be made in Swedish Kronor SEK Full Conference Early Bird Standard Before June from June Delegate 4750 SEK 5750 SEK Presenter (discounted) 4500 SEK 5500 SEK Student (proof of studentship required) 3000 SEK 4000 SEK Gala Dinner (22th) 550 SEK 550 SEK The conference fee includes registration for the full conference, conference materials, and lunch on the 21/22/23, refreshments all four days. It does not include travel, accommodation and hotel transfers. Accommodation Inclusive of taxes and breakfast, per person per night Single Double Clarion Stockholm 1588 SEK 1782 SEK Looking forward to see you in Stockholm Richard Brodd Chair of the organizing committee Ingela Skärsäter Chair of the scientific committee Stay in touch with us through the Conference website at

9 December udgave 19. årgang Redaktionens hjørne Af: Anne Britt Karlsen, på vegne af redaktionen År 2011 er ved at ebbe ud, og hermed udkommer årets sidste udgave af Psykiatrisk Sygepleje. Redaktionsgruppen ønsker at spænde vidt hvad angår artikler til inspiration og fælles læring, om end det der bliver præsenteret, kun udgør en smagsprøve på de mange forskellige initiativer der foregår rundt omkring i landet. Bestyrelsen opfordrer til, at alle deltager i debatten om ideer til brug af ny teknologi og nye medier, både i forhold til formidling af psykiatrisk sygepleje via Fagligt Selskab-og generelt i udøvelsen af den psykiatriske sygepleje. I dette nummer af bladet, bliver vi præsenteret for forskellige perspektiver på brugerinddragelse, et relevant tema i en tid hvor det politiske budskab er, at det fremtidige omdrejningspunkt for udviklingen i sundhedsvæsenet er patient/borgerinddragelse! Steen Moestrup skriver en tankevækkende artikel om samtalen, personkemi og relations betydning mellem borger og behandler, et samspil som er altafgørende for at begge parter formår at udnytte de tilstedeværende ressourcer, arbejde i samme retning og med klare mål, da den bedste behandling er den der kan bringes til ophør!?? redegør i en artikel for de etiske udfordringer vi står i som psykiatriske sygeplejersker i at gennemskue, i hvor høj grad den enkelte patient ønsker medinddragelse og ansvar for egen behandling, og hvordan timingen bedst finder sted. En spændende artikel som tager udgangspunkt i et empirisk studie af patienter med skizofreni. I publikation fra vores norsk/svenske redaktionskolleger, bliver vi atter ledt ind i en ny refleksionsbane, nemlig om brugerindflydelse er muligt? I en artikel af Christian Delcomyn Steffesen, kan vi lade os inspirere af START, et risikovurderingsredskab de arbejder med på lukket, sikret retspsykiatrisk afsnit R8. Metoden anvendes for bedre at kunne forebygge, vurdere og håndtere volds- og aggressionsrisiko, samtidig med opmærksomheden er rettet på den enkelte patients ressourcer, medinddragelse og hvad patienterne får ud af metoden i praksis. Til sidst: Hvor vil det være godt hvis mange flere psykiatriske sygeplejersker i det smukke Danmark finder sit skrivetalent frem og fortæller om små og store dilemmaer og nyskabelser indenfor vores speciale! Lad det blive vores fælles nytårsforsæt! Redaktionen takker hermed alle læsere og medlemmer for i år og ser frem til næste års samarbejde og artikeludveksling! Husk muligheden for at mødes på tværs af landegrænserne til Europæisk Kongres for psykiatriske sygeplejersker i Stockholm september 2012! Redaktionens hjørne Undskyldning fra redaktøren... I september nummeret af Psykiatrisk Sygepleje var der sket nogle rigtig beklagelige fejl: Lisbeth Vad Nielsen havde skrevet artiklen fra konferencen Akutte tilbud i Socialpsykiatrien kan det styrke sygeplejen på tværs men det var hverken hendes navn eller billede, som var sat sammen med artiklen. Jeg beklager rigtig meget fejlen også over for Annette Raarup, hvis navn og billede fejlagtigt var sat ind. Såvel jeg som Datariet vil fremover gøre os ekstra umage for at sådanne fejl ikke sker igen. Jeg håber, at dette nummer bliver god læsning for alle. God læselyst! Anette Theis, redaktør Psykiatrisk Sygepleje 9

10 Forsidekunstner Karen Klingenberg f Jeg er uddannet lærer og arbejder på en sprogskole i København, hvor jeg underviser voksne udlændinge. Når jeg maler, finder jeg inspiration i Nørrebros eksotiske kultur, de skarpe farver og mennesker, der kommer med en helt anden historie. Men jeg henter også inspiration på rejser til østen og Europas hovedstader. Jeg maler gerne portrætter de naturalistiske, men også de mere ekspressionistiske. Jeg tager gamle gulnede familiebilleder og forstørrer dem, maler dem i stærke farver og arbejder med de store flader. Den personlige skæbne interesserer mig, og jeg ønsker at fortælle den i mine billeder. Læs mere på Psykiatrisk Sygepleje ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår! På gensyn i år Tekniske retningslinier for artikler til bladet Artikler sendes til ansvarshavende redaktør Anette Theis på Alle artikler skal skrives i Word format, skrifttype Times New Roman, størrelse 12. Artiklen må fylde max fire A4 sider. Der skal vedhæftes billede af forfatter til artiklen. Navn, stilling og arbejdsplads skrives øverst i artiklen. Forfatteren er meget velkommen til at vedhæfte andre billeder og illustrationer til artiklen. Anonyme indlæg optages ikke. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler efter aftale med forfatteren. Det forventes at forfatter selv læser korrektur på sin artikel. Redaktionen er ikke ansvarlig for stavefejl m.v.

11 December udgave 19. årgang Foreningerne har ordet: SIND Bedre Psykiatri LAP Gør behandlingen overflødig Af: Steen Moestrup, LAP Den bedste behandling er den, som gør sig selv overflødig! I mange situationer synes det formentlig slet ikke relevant at fokusere på, hvordan en behandling kan bringes til ophør. Således tales ofte om livslang behandling, selvom borgeren kun er 25 eller 30 år. Et sådan fokus mener jeg er forkert, og det kan få fatale følger, og betyder at de kortsigtede mål bliver forkerte og dermed bliver behandlingen aldrig overflødig. Samtaler opfattes af mange borgere som noget, der er hyggeligt og rart. Men kan de være det, og så samtidig hjælpe og støtte folk til at få det bedre? Eller er målet blot at have en hyggelig snak og ses igen 14 dage efter? 14 dage hvor patienten ikke bliver indlagt eller gør brug af andre ressourcer hos psykiatrien. Er målet at genskabe nogle ressourcer, som borgeren en gang havde, men for tiden blot ikke formår at udnytte? Eller skal der opbygges ressourcer, som borgeren faktisk aldrig har haft? Er meningen at skabe et rum, hvor der er tillid, og hvor man tror borgeren snakker frit om sine lyster, problemer, ønsker og mål i tilværelsen? Tænker borgeren overhovedet i mål og opfyldelse af bestemte mål? Eller tænker borgeren på, at time snart er forbi, så han eller hun kan komme videre med noget andet? Er målet at få borgeren til at tænke over indholdet i samtalen - og dermed få struktur på livet? Er målet, at få patientens tanker afledt, så der bliver overskud til at handle? Eller hjælper man i behandlingen patienten med at handle, for derigennem at skabe struktur og lyst/evne til at leve som andre? Adskillige ressourcer bruges på at tale med borgeren. Men er det egentlig hensigtsmæssigt med al den snak, der ofte trækker problemer og problemfyldte ting frem i lyset? Som borger tror man, at det er behandleren, som ved hvordan, man bruger redskaberne bedst. Det er i hvert tilfælde ofte den eneste måde, man kan få hjælp fra behandleren på, nemlig ved at indordne sig under vedkommendes tanke måde og valg af redskaber. Det er yderst sjældent, at behandleren er parat til at lade patienten bestemme principperne bag samtalen. Mange gange giver behandleren udtryk for, at borgeren må bestemme, hvad tiden skal anvendes til, men det er jo behandleren som stiller spørgsmål, fastholder emner eller forsøger at undgå de-fra borgerens side -planlagte emner. En del samtale teknik går ud på, at borgeren blotter sig uden selv at være klar over det. Man kredser omkring forskellige emner, og prøver at bygge en viden omkring patienten op, så man kan afklare borgerens tanke- og forståelsesramme. Jeg tror, at denne indirekte snak sommetider giver anledning til en masse misforståelser og ikke fører til en egentlig forståelse for borgerens problemer. Men hvordan skabes et troværdigt samspil, hvor begge parter formår at arbejde i den rigtige retning, skabe resultater og i sidste ende medvirke til, at der kommer noget ud af de såkaldte professionelle samtaler? Det mener jeg er betinget af et gensidigt samspil byggende på tillid og troværdighed, ligesom det også fordrer, at der er kemi mellem behandler og patient. Gladsaxe Kommune er blevet udnævnt til frikommune, og et af de områder, hvor man arbejder med nogle andre normer for behandlingen af borgerne, er på det socialpsykiatriske og samspillet med distriktspsykiatrien. Samspillet er i flere sammenhænge sat under lup, fordi man mange steder i landet ikke finder, at det fungerer Psykiatrisk Sygepleje 11

12 Foreningerne har ordet: SIND Bedre Psykiatri LAP hensigtsmæssigt, og man ikke formår at udnytte de ressourcer, der er i et ordentlig fremadrettet samspil. Ofte er samspillet betinget af, at der er personlige relationer mellem personer i de to instanser. På punktet omkring personkemi har man således fastslået, at det er væsentligt, at der er kemi mellem borgeren og behandleren i Gladsaxe frikommune. Det nytter ikke noget, at samspillet bliver forstyrret af en dårlig kemi. Derfor gør man meget ud af, at sikre et match mellem borgeren og behandleren. Og man er parate til at skifte behandleren ud med en anden person, hvis det viser sig, at der ikke er kemi. Det er yderst sjældent man ellers er parat til udskiftning på grund af dårlig personkemi. Ofte er resultatet, at borgeren må finde et andet behandlingstilbud. Hvor personkemien er i orden, men hvor tilbuddet egentlig ikke helt matcher borgerens behov. Jeg mener, at det samfundsmæssigt er irrationelt, at borgeren skifter behandlingstilbud, fordi der er problemer med personkemien. Det burde i stedet være behandleren, som skiftes med en anden behandler. Således at det behandlingstilbud, som rent faktisk passer til borgerens behov, anvendes. Jeg kunne selv godt tænke mig, at få skabt et barometer for, hvordan jeg har det i dag og i forhold til for et halvt år siden. Dette fordi jeg tror på, at det vil fremme motivationen både hos behandler og patient, hvis man i højere grad er i stand til at opleve, at der sker en ændring, og man ikke blot behandler for at få det bedre eller uden mål. Klare målsætninger betyder, at man kan justere behandlingen efter disse og ikke mindst at man kan afklare hvornår behandlingen bør ophøre. Altså hvornår behandlingen er blevet overflødig eller bør erstattes af anden behandling. I det eksisterende system er behandlerne sikkert ofte klare på, hvad deres målsætning med behandlingen er, men er det også borgens målsætning. Er det ikke samfundsmæssigt for dyrt, at have to parter, der arbejder på samme sag, men ikke har samme målsætning? Naturligvis kan et grundigt forarbejde sikre, at kemien er i orden, men også en åbenhed overfor det faktum, at det kan være nødvendigt at udskifte behandleren, kan føre til, at borgeren får et tilfredsstillende forløb. Faktisk er samfundet også bedre tjent med, at samspillet fungerer, og der kommer nogle tilfredsstillende resultater ud af dette. Den enkelte instans må nøje overveje, om det er hensigtsmæssigt, at en behandler bevare sin stilling, hvis mange borgere har problemer med personkemien. 12 Psykiatrisk Sygepleje

13 December udgave 19. årgang

14 FAG: brukermedvirkning Er brukermedvirkni n Selv om brukermedvirkning er en lovfestet rettighet i Norge, har brukerne liten reell makt. Her er fire områder det bør jobbes videre med. Marit Borg, ansatt ved Institutt for forskning i psykisk helse og rus, avdeling for helsefag, Høgskolen i Buskerud Arne Johansen, ansatt ved Institutt for forskning i psykisk helse og rus, avdeling for helsefag, Høgskolen i Buskerud Reidun Jonassen, ansatt ved Institutt for forskning i psykisk helse og rus, avdeling for helsefag, Høgskolen i Buskerud Bengt Karlsson, ansatt ved Institutt for forskning i psykisk helse og rus, avdeling for helsefag, Høgskolen i Buskerud Foto: Jan-Henrik Kulberg Foto: Erfaringskompetanse.no Foto: Jan-Henrik Kulberg Foto: Jan-Henrik Kulberg Vi som skriver denne artikkel arbeider sammen daglig om å utvikle «brukermedvirking» i psykisk helse feltet. Vi skriver brukermedvirkning i anførselstegn for å vise at vi er høyst usikre på hva vi skal kalle fenomenet og om det er det mest dekkende begrepet. Følgelig vil vi i denne artikkelen forsøke å problematisere og diskutere hva brukermedvirkning kan være. Vi vil diskutere hvordan gode og velmenende politiske føringer for psykisk helse feltet, hvor brukermedvirking er et sentralt mål, ofte fremstår som både motsetningsfylte og tvetydige. Avslutningsvis i artikkelen vil vi peke på områder som vi tenker er avgjørende for å kunne snakke om reell brukermedvirkning. Hva kan brukermedvirkning være? I psykisk helse feltet har brukermedvirkning lenge hatt en sentral og naturlig plass i ulike miljøer og sammenhenger. Brukermedvirkning er ofte et fellesbegrep både for pårørende og brukere. I praksis er det ulike erfaringer fra de to gruppenes side. Kulturene for medvirkning og samarbeid innen helse- og sosialtjenester er ulike - noen steder har kommet lengre enn andre. Brukermedvirkning er videre et begrep med mange definisjoner og ulike dimensjoner i forhold til makt og innflytelse, fra representasjon til kontroll, fra symbolikk og retorikk til reelle posisjoner. Perspektivene og strategiene knyttet til brukermedvirkning har vært viktige og nødvendige. Likevel møtes og behandles brukermedvirkning ofte som noe særskilt og atskilt som et eget prosjekt ved siden av «det terapeutisk». Fremdeles befinner brukeres erfaringskunnskap seg nederste på kunnskapshierarkiets liste, hvor evidensbasert kunnskap basert på RCT- studier troner på topp og viser seg gjennom nasjonale retningslinjer og kunnskapsbasert praksis. Dette til tross for at evidensbaserte innsatser i konkrete hjelperelasjoner og behandlingssituasjoner er en avveining mellom ulike forskningsresultater, brukermedvirkning Brukermedvirkning er en lovfestet rettighet i Norge. Tanken bak brukermedvirkning er blant annet at dersom brukeren i større grad kan påvirke omgivelsene gjennom egne valg og ressurser, vil det kunne påvirke selvbildet på en positiv måte og dermed styrke brukerens motivasjon. Det vil kunne bidra positivt til brukerens bedringsprosess, og således ha en terapeutisk effekt. Definisjon av brukerbegrepet: Bruker er en person som benytter seg av relevante tjenester i en eller annen form. I Plan for brukermedvirkning defineres bruker som en person som har behov for eller nyttiggjør seg tjenester innen psykisk helsefeltet. Brukermedvirkning omfatter både brukere og pårørende. Kilde: Helsedirektoratet.no de profesjonelles praksiskunnskap og erfaringer og brukeres kunnskaper og erfaringer (Sacket et al, 2000; Torpor & Denhov, 2008). I evidensdiskusjoner er det gjerne de beste tilgjengelige forskningsresultat, ofte forstått som randomiserte kontrollerte studier som vektlegges. Sacket et al (2000) definerer evidensbasert kunnskap bestående av tre fundament: 1. De beste tilgjengelige forskningsresultat, 2. Klinisk erfaring og kompetanse og 3. Pasientens ønsker og verdier. Ofte forsvinner verdien av de profesjonelles innsatser så vel som pasienters kunnskaper, ønsker og verdier. Vi er opptatt av at forståelsen av evidensbasert kunnskap må gjeninnskrives slik at alle de tre kildene likestilles. Særlig viktig er erfaringer knyttet til virksomme relasjoner mellom bruker og hjelper (Topor & Denhov, 2008). Her dreier det seg særlig om brukerens erfaringer som personen har med seg inn i møtet med ansatte i helsevesenet. Brukererfaringer kan lett fremstå som noe allment og selvsagt, især overfor en profesjonsgruppe 32 PSYKISK HELSE OG RUS

15 i ng mulig? bør bli HØrT: Gjensidig kommunikasjon er viktig innen brukermedvirkning. Både bruker og sykepleier har kunnskap og erfaringer som man kan dra nytte av i behandlingen. Foto: Colourbox. som har relasjonen, de subjektive erfaringer og individets kontekst i fokus. Det virker jo så enkelt å si at respekt, å lytte og anerkjenne er det viktigste. Vi glemmer fort at det er komplekse begreper og praksiser. Kunnskap om psykisk helse og psykiske problemer med utgangspunkt i menneskers hverdagsliv og hverdagserfaringer er helt avgjørende for å forstå hva folk strever med, og for å kunne hjelpe den enkelte. Studier om bedring og mestring (Boevink, 2005; Deegan, 2005; Borg, 2007) bidrar til å utvide og utvikle forståelse og gi inspirasjon til hva klinisk praksis bør vektlegge. Videre blir forståelsen av brukernes livssituasjon og egeninnsats for å håndtere barrierer i det daglige mer eksplisitt. Gjennom vektleggingen av de subjektive erfaringer og aktørperspektivet blir den enkeltes ressurser og ferdigheter tydeligere. Nasjonale reformer De senere års reformer rettet mot bedre psykisk helse hos den norske befolkning har hatt viktige «Brukere har liten reell makt.» og ambisiøse mål med stor vekt på brukermedvirking. Både Opptrappingsplanen for psykisk helse og den aktuelle Samhandlingsreformen har hatt dette i fokus. Intensjonene er gode og Opptrappingsplanen spesielt har gitt viktige bidrag ved sin tydeliggjøring av en grunnleggende radikal snuoperasjon i forhold til hvordan innbyggere med psykiske problemer skal forstås og møtes: «En person med psykiske problemer må ikke bare ses som pasient, men som et helt menneske med kropp, sjel og ånd. Nødvendige hensyn må tas til menneskets åndelige og kulturelle behov, ikke bare de biologiske og sosiale. Psykiske lidelser berører grunnleggende eksistensielle spørsmål». I Opptrappingsplanens dokumenter var mening og mestring, personenes egne ressurser og kompetanse, sosialt nettverk, og rett til et liv og en hverdag i sitt lokalmiljø helt grunnleggende. Psykisk helsearbeid og koordinert samarbeid mellom PSYKISK HELSE OG RUS

16 FAG: brukermedvirkning XXXXXXXXXXXXX ulike helse- og sosialinstanser, skulle være sentrale områder i arbeidet mot bedre psykisk helse. Nå kommer Samhandlingsreformen, der igjen pasientenes behov for koordinerte og helhetlige tjenester settes i fokus, sammen med bedre oppgavefordeling mellom ulike instanser som er satt til å hjelpe og gode pasientforløp. Pasienter med behov for koordinerte tjenester skal ha rett til en person som kontaktpunkt i tjenestene, sterkere vektlegging av forebygging, en ny framtidig kommunerolle og mer presise økonomiske insentiver. Hvordan komme videre? Reformene har bidratt med mye bra og viktig. Slik vi ser det er det fortsatt mye retorikk og lite reell endring i forståelse av mennesker som sliter med psykiske problemer. Særlig spesialister i psykiatri og psykologi sitter fremdeles med definisjonsmakten om hva som er god og dårlig hjelp, og hva som kan defineres som gyldig kunnskap. Brukermedvirking er fortsatt et honnørord, brukere har liten reell makt og det er heller ikke lett å være kritiske brukerorganisasjoner når lønnen og eksistensgrunnlaget kommer fra myndighetene. Vi høgskoleutdannede akademiserer oss og skriver artikler i vitenskapelige tidsskrift så blekket spruter for å bli anerkjente, med fare for at den gode pasient- og brukernære praksiskunnskapen blekner. Hva skal så til for å komme videre? Vi vil ta for oss fire områder det må jobbes videre med: Å møte folk som folk. Vi spurte en gang pasienter som skulle utskrives fra en akuttavdeling om erfaringene med dette stedet. En voksen og erfaren pasient likte seg på denne avdelingen og sa: «Her er det godt å være for her møter de folk som folk». Brukere er kvinner og menn som lever i en sosial sammenheng, med sine styrker og svakheter. Akkurat som fagpersonen den enkelte møter. Vi som har påtatt oss og er betalt for å hjelpe andre, må møte personen som strever med ulike livsproblemer, sammen med hans eller hennes nærmeste der det er naturlig. Det å oppleve psykisk problemer er både et personlig og sosialt fenomen. Vi er alle mennesker som lever med vår psykiske helse som i perioder kan innebære psykisk uhelse. Det er ikke en spesiell gruppe mennesker eller en erfaring som bare noen spesielle kan oppleve. Det å omtale et menneske som «en schizofren» eller som «psykisk syk» er en reduksjon av den enkelte til en endimensjonal person. Begrepet «psykisk syk» kan være fremmedgjørende og stigmatiserende. Det anerkjenner ikke psykisk lidelse som både en personlig opplevd lidelse og som en fellesmenneskelig erfaring. Lidelsen er både en personlig erfaring og den uttrykker seg sosialt mellom mennesker. Ved insisterende og gjentagende å benevne dette som «psykisk sykdom» definerer vi personen som identisk med sine vansker og manglende livskompetanse. Vår manglende forståelse av det «uforståelige» omtalt som «psykisk sykdom» bidrar til sosial og personlig eksklusjon. Samarbeidende fagpersoner. Når vi spør folk som har vært brukere av psykisk helsetjenester om hva som er viktig, er det gjerne noen områder som går igjen: bli vist respekt, bli lyttet til og vist interesse, bli trodd på og at man jobber sammen om veien videre. Alle vil bli anerkjent som innbyggere som vet noe om seg selv og livet sitt og om hva som skal til for å komme videre. Hjelperroller og kunnskap får nye muligheter og utfordringer om brukerkunnskap i større grad legges til grunn. Det handler om å ta folks ønsker og valg på alvor. Veien de vandrer, livet og hverdagen består av så mye mer enn symptomer og vansker. Samarbeidende praksiser, gjensidighet og likeverd innebærer å legge ekspertrollen en del til side og forstå at festtaleord som respekt og likeverd handler om endring av den profesjonelle rolle. Det innebærer et videre kunnskapsperspektiv og andre samhandlingsformer. Det er en annen hjelperrolle; mer som medvandrer og mindre som ekspert. Å hjelpe folk med psykisk helseproblemer innebærer å støtte den enkelte i livsprosessen, slik at den enkelte kan leve livet sitt der han/hun ønsker. Hjelp til forhold som arbeid, aktivitet, et trygt hjem, nok penger, venner og familie, er vel så viktig som individuelle samtaler og medisiner. Denne hjelpen må utvikles i en samarbeidsrelasjon der ulike parter, personen selv, pårørende og fagfolk er med på å legge premissene. Andre mål og resultatvurderinger. Verdier, visjoner og mål i psykisk helsetjenester er gjerne generelle og vanskelige å forholde seg til. Respekt er en vanlig verdi hvordan avgjøre om respekt kjennetegner en tjeneste uten å spørre brukeren? Kvalitet er et annet mål hvem definerer kvalitet innen psykisk helsetjeneste? Trygghet et tredje hvordan defineres hva som er trygt? Trygghet for hvem? Reformenes gode 34 PSYKISK HELSE OG RUS

17 ekspert PÅ eget Liv: Alle vil bli anerkjent som innbyggere som vet noe om seg selv og livet sitt og om hva som skal til for å komme videre. Foto: Colourbox. intensjoner hjelper lite når grunnleggende rammebetingelser ikke følger med. Vi trenger andre former for resultatvurderinger og bevege oss vekk fra ensidig produksjonsrettethet og over til person- og kontekstorienterte. Antall polikliniske er temmelig intetsigende i forhold til mål som respekt og trygghet. En poliklinikk kan ha 100 konsultasjoner en periode som kan være et strålende resultat for en leder, men det sier intet om en person har fått hjelp til det han/hun trenger, eller er møtt med respekt, og har følt seg trygg. Et tilsynelatende effektivt helsevesen betyr nødvendigvis ikke meningsfull og nyttig hjelp. Det kan rett og slett bare bety at her er man god til å følge byråkratiske prosedyrer. Helhetlig utvikling. Bedre koordinerte og mer helhetlige tjenester for den og de som skal ha hjelp har i årtier vært et helsepolitisk mål. Da må systemendringer også være helhetlige. Det er meningsløst å endre en del av en organisasjon med ett mål og en retning og samtidig endre en annen del av det samme system med et annet mål og en annen retning. Et eksempel er innføringen av ambulante akutteam. Intensjonen var her å styrke muligheter for hjemmebehandling og sikre mer humane akuttilbud i folks nærmiljø. Samtidig ble det flere steder etablert spesialiserte og ressurskrevende akuttavdelinger på sykehus. Det blir i slike sammenhenger lett konkurranse om de samme målgrupper og om hvem som representerer den viktigste og riktigste behandlingsstrategi. Et annet eksempel er de ulike spesialiserte team som etableres parallelt ut fra et diagnostisk grunnlag; akutteam, psykoseteam, rehabiliteringsteam, ACT-team, rusteam og oppsøkende Sitat... team. Dette bidrar til mer tidkrevende forhandlinger om hvem som skal gjøre hva, enn en helhetlig tje-... neste for befolkningen. Vi mennesker er ikke enkle å kategorisere og klassifisere, selv om byråkrater og jurister og en del helsepersonell så gjerne vil og tror dette er bra. Tidkrevende uoversiktige tilbud er kostbare og representerer ikke nødvendigvis kvalitetsforbedring. Referanser 1) Boevink, W. (2005). From being a disorder to dealing with life: An experiential exploration of the association between trauma and psychosis. Schizophrenia Bulletin, 32 (1), ) Borg, M. (2007).The Nature of Recovery as Lived in Everyday Life: Perspectives of individuals recovering from severe mental health problems. Trondheim: NTNU. 3) Deegan, P. E. (2005). The importance of personal medicine: A qualitative study of resilience in people with psychiatric disabilities. Scandinavian Journal of Public Health, 33(66), ) Helse- og omsorgsdepartementet (2009). Samhandlingsreformen. Rett behandling på rett sted til rett tid. St.meld. nr. 47, ( ) 5) Sackett, D.L., Strauss, S.E., Richardson, W:S:, Rosenberg, W. & Haynes R.B. (2000). Evidence based medicine. How to practice and teach EBM (2nd ed.) London: Churchill Livingstone. 6) Topor, A. & Denhov, A. (2008). Evidens en introduksjon. Stockholm: FoU-enheten. Psykiatrins Södra. 7) Sosial- og helsedepartement (1998). Om opptrappingsplan for psykisk helse Endringer i statsbudsjettet for St prp nr 63 ( ). Artikkelen er en videreutvikling av kronikken «Makt- og kunnskapsposisjoner i forskning» som tidligere har stått på trykk i bladet Psykisk Helse nr. 2, 2011, s.39. PSYKISK HELSE OG RUS

18 Medinddragelse af patienter med skizofreni set ud fra patientens perspektiv Af: Sygeplejerske Joy Thøgersen Denne artikel præsenterer et bachelorprojekt som blev til i samarbejde med Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje. Fokus i vores opgave var at undersøge gennem et empirisk studie, hvorvidt den skizofrene patient føler sig medindraget i sit indlæggelsesforløb. Formålet var at sætte fokus på de etiske dilemmaer der kan herske i denne patient-sygeplejerske relation samt at få belyst emnet medindragelse fra patientens perspektiv. Ved at få deres perspektiv på emnet håber vi at kunne bidrage med ideer til udvikling af psykiatrisk sygepleje. Et af vores vigtige fund i opgaven var, at vores infor manter giver udtryk for at de ønsker en større grad af medinddragelse i deres sygdomsforløb, og at der bliver lyttet mere til dem. Som en af informanterne udtrykker det: Det er ikke en rar følelse, det er faktisk noget af det værste jeg har prøvet, når de sådan gør tingene for mig og bestemmer for mit liv. Vores informanter var meget velinformeret, og havde stor viden omkring deres sygdom, medicin og hvad de har krav på indenfor sundhedsvæsenet, og dette stiller store krav til sygeplejersken. Vi fandt også ud af, at der er mange nuancer af dette område og det kan derfor være kompliceret, når det gælder medinddragelse af netop denne patientgruppe. Ud fra vores informanters udtalelser ville vi prøve og beskrive, hvordan sygeplejersken kan være med til at støtte patienten bedst mulig, så patienten ikke føler sig umyndiggjort og dermed har dårligere vilkår for at komme sig Psykiatrisk Sygepleje Psykiatrisk Sygepleje

19 December udgave 19. årgang Baggrund Gennem vores klinisk praksis i psykiatrien erfarede vi, at der nogle gange træffes beslutninger vedrørende patienten og der handles uden medinddragelse af denne. Til trods for at dette gøres i bedste mening og for at hjælpe patienten, gav det nogle gange anledning til konflikter mellem sygeplejerske og patient. Vi blev ydermere opmærksomme på denne problemstillings aktualitet, da Lokal Psykiatrien i Silkeborg ønskede at få belyst netop denne problemstilling vedrørende medinddragelse. Medinddragelse af patienter i eget pleje/behandlingsforløb er mere aktuelt end nogensinde før. Patienterne har let adgang til informationer omkring deres rettigheder og sygdom, og stiller derfor store krav til sundhedsprofessionelle om at blive medinddraget. Det etiske dilemma med denne patientgruppe er, at det kan være svært at medinddrage en patient som, grundet sin sygdoms kompleksitet, kan være svært ved at træffe de rigtige beslutninger for sig selv. Dette har i den grad betydning for i hvor høj grad det er muligt for sygeplejersken at medinddrage en person, der har brug for stor støtte af fagpersonalet. Så det er ofte af omsorg for patienten, at sygeplejersken undlader at medinddrage patienten i alle beslutninger. I udarbejdelsen af vores projekt var det vigtigt for os, at vi arbejde ud fra patienten perspektiv, så vi kunne få indsigt i, hvad der er vigtigt for patienten med skizofreni, når vi ønsker medindragelse. Hvad tænker de selv i forhold til deres sygdom og medinddragelse? Er det noget de ønsker og i hvor høj grad? Og hvad mener de er sygeplejerskens rolle? Håbet var at projektet ville styrke vores viden og kompetencer i praksis, og at videregivelse af vores fund kan inspirere klinikken til videre udvikling af medindragelse af patienten med skizofreni. Metode Vi ønskede at undersøge patienters oplevelse af medinddragelse og derfor lavede vi en empirisk undersøgelse, hvor den videnskabteoretiske ramme var hermeneutikken. Vi lavede et semi-struktureret interview med to informanter. Det var to kvinder med diagnosen skizofreni, som var tilknyttet Lokal psykiatrien i Silkeborg. Deres udsagn blev vores data, og det var disse data som vi analyserede og fortolkede mhp. at blive klogere på vores problemstilling. Interviewene gennemgik en tematisk analyse ud fra Merete Bjerrums analyse model (Bjerrum, 2005). Efter denne analyse fandt vi frem til tre væsentlige temaer som lod til at være gennemgående hos vores informanter. Disse temaer gennemgik således en analyse og fortolkning, hvor vi anvendte informanternes udsagn og nonverbale kommunikation som belæg. Sidst diskuterede vi vores resultat af analyse og fortolknings afsnittet i sammenligning med relevant litteratur af bl.a. Niels Buus og Erving Goffman for at kunne belyse problemstilling på en nuanceret måde og finde frem til en konklusion. Resultat Efter analysen fandt vi frem til tre væsentlige temaer som syntes at fylde meget hos vores informanter. Det var: Oplevelser af stigma, Ansvar i eget patientforløb og Magtens asymmetri i relationen mellem sygeplejersken og patienten med skizofreni. Det var disse tre temaer som synes at påvirke informanternes oplevelse af medinddragelse. Stigmatisering fylder meget hos vores informanter og det gælder både at de oplever samfundets stigmatisering samt at de har en meget negativ selvopfattelse. Vi valgte Erving Goffmans udlægning af begrebet som vi mener, favner det som informanterne udtrykker. Goffman beskriver, at stigma er en situation som kan påvirke et individ i sådan en grad, at denne ikke er i stand til at vinde fuld social anerkendelse (Goffman 2009, s. 41). Psykiatrisk Sygepleje 19

20 Hos vores informanter kommer det til udtryk således De tænkte, at jeg var en skod person så derfor turde jeg ikke gå ud, Jeg var sikker på, at hvis folk kiggede på mig, så tænkte de dårligt om mig. Hos vores informanter betød det, at de desværre først søgte hjælp, da deres sygdom var meget fremskreden. Dette beskrives ligeledes i artiklen Reducing the stigma of mental illness hvor mennesker med skizofreni ikke søger hjælp på grund af skam og dermed lider i stilhed. (Tognazzini et al. 2008) Derfor er det en endnu større udfordring at medinddrage disse patienter, når de er meget syge, og de kan have brug for meget stor hjælp og støtte fra sygeplejersken bare for at kunne overskue hverdagen. Informanterne brugte ligeledes meget tid på at snakke om ansvar i eget patient forløb. De ønskede generelt ansvaret over på deres side, men en af informanterne fortæller om hendes oplevelse med at ansvaret blev taget fra hende, da hun var meget syg. Jeg kunne ingenting. Det var helt sikkert det rigtige der skete. De tog over og fjernede alt ansvar fra mig Jeg skulle bare være. Det er positivt... jeg skulle ikke stilles overfor valg, ansvaret skulle væk fra mig Informanterne fortæller, at nogle gange er det godt, at fagpersonalet tager over og andre gange skal fagpersonalet i højere grad lade patienten selv styre. En af informanterne beskriver også en situation, hvor fagpersonalet tvivler på informantens valg, da de ikke ved om det er en pludselig irrationel handling eller om det er et oprigtigt ønske om at tage ansvar i eget pleje/ behandlingsforløb. De sætter sig ned overfor mig og siger nej nej nej, det skal du ikke, men jeg gjorde det alligevel. Det viste sig at være det rigtige for mig Med disse to modsat rettede udtalelser illustrerer det meget godt, hvorfor det er en udfordring for sygeplejersken at gennemskue i hvor høj grad patienten ønsker medinddragelse og ansvar for egen behandling. Litteraturen som vi anvendte viste ligeledes, at det kan være forskelligt i hvilken grad patienten ønsker ansvar og dermed medinddragelse. Resultat fra en skotsk undersøgelse baseret på semistruktureret interviews af 12 informanter viser, at flertallet af informanterne ikke ønsker medindragelse og ansvar i forhold til deres medicin (Stewart, Anthony & Chesson 2009). En anden kilde kaldet Psykiatriens udfordringer beskriver, at psykiatriske patienter forventer at blive inddraget og have indflydelse på deres pleje/behandlingsforløb (Jørgensen, Bredkjær & Nordentoft 2006, ss ). Det sidste tema der ligger informanterne på sinde er magt asymmetri i relationen mellem sygeplejerske og patienten. Vi valgte at bruge begrebet magtens asymmetri i relationen som beskrives af sygeplejerske Niels Buus, som ligeledes anvender det indenfor en sygeplejeteoretisk ramme (Buus, et. al. 2009, ss ). Buus beskriver, at magten i relationen ikke altid er et negativt fænomen, men noget der kan bidrage positivt i personers udvikling, hvis den forvaltes rigtigt (ibid.). En af informanterne beskriver det sådan her: Jeg følte, at det blev trukket ned over hovedet på mig. Jeg følte at jeg blev tvunget. Den anden informant understreger: Det er mig som skal bestemme over mit liv, det synes jeg er vigtig. Informanterne beskriver især situationer der omhandler medicin, hvor de føler der har været asymmetri i magtforholdet. Den ene informant havde tidligere i sit pleje/behandlingsforløb oplevet en anden situation, hvor hun i den grad følte sig overhørt og hvor sundhedspersonalet bruge deres faglighed som en magt. Det beskriver hun således: Jeg følte de blev ved med at omformulere deres spørgsmål, indtil de ramte den formulering som 20 Psykiatrisk Sygepleje

Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Juni 2011 2. udgave 19. årgang Psykiatrisk Sygepleje Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Forkortet produktinformation for Zeldox (ziprasidon) Hårde kapsler 20, 40, 60 og 80 mg og oral suspension

Læs mere

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16,

Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Dagsorden bestyrelsesmøde fredag den 16.1.2015 kl. 10 16, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding 1. Velkomst til 2 nye suppleanter og gensidig præsentation 2. Konstituering af bestyrelsen 3. Nyt

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren Ziprasidon Krka 20 mg hårde kapsler Ziprasidon Krka 40 mg hårde kapsler Ziprasidon Krka 60 mg hårde kapsler Ziprasidon Krka 80 mg hårde kapsler ziprasidon

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml

ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml o o o o ikke er positivt til gastroøsofagealt reflukssygdom og dyspepsi ikke er positivt for flydende orale formuleringer med koncentration over 1 mg/ml ikke er positivt for parenterale formuleringer med

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

for Olbetam, kapsler, hårde

for Olbetam, kapsler, hårde Produktinformation for Olbetam (Acipimox) Kapsler 250 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 41 24 00 Kapsler 250 mg 90 stk. Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 25. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 0. D.SP.NR 1222 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antistina-Privin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Antazolinsulfat 5 mg/ml + naphazolinnitrat

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling.

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Koordineret behandlingsindsats ved ADHD hos børn og voksne i Danmark?

Koordineret behandlingsindsats ved ADHD hos børn og voksne i Danmark? Koordineret behandlingsindsats ved ADHD hos børn og voksne i Danmark? Christiansborg 23 sept. 2009 Marianne Breds Geoffroy Speciallæge i psykiatri, PhD form. Dansk Selskab for Klinisk Neuropsykiatri Skal

Læs mere

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2

PsykiatriNyt. Indhold. December 2011. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Sig, hvad du vil...side 2 PsykiatriNyt PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Forsidefoto: Phillip Drago Jørgensen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Referat godkendt den 10. april 2014

Referat godkendt den 10. april 2014 Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje Uddannelsesregion Øst Hold 16 Referat godkendt den 10. april 2014 Roskilde den 10. april 2014 IR/RDA Referat fra møde i Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv SOCIALPSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND INVITERER TIL TEMADAG DEN 12. JANUAR 2012 om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv Foto - Anders

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab?

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab? 3 Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4 Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6 Hvordan gives Prolia denosumab? 8 Husk din næste Prolia denosumab injektion 9 Opbevaring

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Lægen kan have givet dig Cetirizin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have givet dig Cetirizin Actavis for noget andet. Følg altid lægens anvisning. Indlægsseddel: Information til brugeren Cetirizin Actavis 10 mg filmovertrukne tabletter Cetirizindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Cetirizin

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Nina Schriver, Ph.d, movementum ApS, l. Amanuensis ll. Norges Idretts Høgskole MOVEMENTUM APS

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. og 4. Juni 2014 Hotel Faaborg Fjord Tema Brugerinddragelse,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere