Historien om Rama Bind 1: Kapitel 1-18 Originaltitel: Ram Katha Rasavahini Af Sathya Sai Baba

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Rama Bind 1: Kapitel 1-18 Originaltitel: Ram Katha Rasavahini Af Sathya Sai Baba"

Transkript

1 Historien om Rama Bind 1: Kapitel 1-18 Originaltitel: Ram Katha Rasavahini Af Sathya Sai Baba Oversat af

2 Hvis blot Historien om Rama bliver studeret grundigt og bliver fulgt i de daglige gøremål, vil menneskeheden på alle områder opnå fred og fremgang. Historien om Rama Kapitel 21, afsnit 40. 2

3 Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 3

4 Forord Historien om Rama, dette kildevæld af hellig sødme, har for millioner af mænd, kvinder og børn i mange århundreder været en bestandig kilde til trøst. Den har været til trøst, når de har været sorgfulde; den har givet dem livskraft, når de har været slået i gulvet af ubeslutsomhed; den har givet dem oplysning, når de har været forvirrede; den har været til inspiration i øjeblikke med modløshed og til vejledning, når de har været fanget i et dilemma. Historien om Rama er et intenst, menneskeligt drama, hvor Gud optræder i rollen som menneske. På verdens mægtige scene omgiver dette menneske sig med perfekte såvel som ufuldkomne mennesker; humane og inhumane mennesker udyrene og dæmonerne. Alt det gør Herren, for gennem forskrifter og eksempler at skænke os Den højeste Visdoms velsignelse. Det er en historie, der udspiller sig nænsomt og berører menneskene dybt i deres hjerter. Historien fremkalder en klar og let forståelig reaktion på det gribende; det der skaber medlidenhed; det triumferende; det der er tilbedelsesværdigt; det der skaber henrykkelse, og det der får os til at overgive os. Alt det der får os til at transformere os - fra dyr til menneske og fra menneske til det guddommelige, der er vores inderste kerne. Ingen anden beretning i menneskehedens historie har haft så stor en indvirkning på menneskets sind. Historien om Rama hæver sig over historiens milepæle og overskrider geografiens grænser. Den har formet og sublimeret generationers vaner og holdninger. Over store dele af kloden er Ramayanaen, Historien om Rama, blevet et helbredende blodlegeme i menneskehedens blodcirkulation. Historien har slået rod i folks samvittighed. Derved har den ansporet og tilskyndet dem til at bevæge sig hen ad sandhedens, retskaffenhedens, fredens og kærlighedens vej. Gennem legender, sagn, vuggeviser, myter, eventyr, dans og drama; gennem billedhuggerkunst, musik og kunstmaling; gennem ritualer, poesi og symboler er Rama blevet selve åndedrættet, lyksaligheden og skatten for utallige åndeligt søgende. Personerne i Historien om Rama opfordrer og inviterer de åndeligt søgende til at efterligne sig og til selv at ophøje sig. Personerne tilvejebringer lysende eksempler til efterfølgelse og eksempler på spændende oplevelser. De advarer de vankelmodige mod moralsk fordærv, voldshandlinger, stolthed og smålighed; gennem deres troskab og sjælsstyrke indgyder historiens personer de vankelmodige mod. Til ethvert sprog og til enhver dialekt, som menneskers tunger har udtænkt til brug for at udtrykke deres højeste ønsker, har Historien om Rama tilføjet en enestående opmuntrende liflighed og sødme. Sai Baba (Isa, Gud), hvis tanke er universet, hvis vilje er dets historie, er forfatteren, instruktøren, skuespilleren, tilskueren og anmelderen til det drama, der for evigt åbenbarer sig i tid og rum. Han har nu valgt selv at berette historien om denne ene, storslåede akt i dette mægtige drama. Denne akt hvori Han selv antog rollen som Rama. I skikkelse af Rama instruerede, inspirerede, oplivede, korrigerede, afhjalp, trøstede og opmuntrede Han de samtidige mennesker i Treta-tidsalderen (den anden af en cyklus på i alt fire tidsaldre). Som Sai Rama er Han nu engageret i den samme opgave. Historien om Rama er blevet bragt som afsnit i tidsskriftet Den tidløse Vognstyrer (originaltitel: Sanathana Sarathi ). Det meste af det læserne med begejstring har læst i disse afsnit, må have forekommet dem at være begivenheder og oplevelser fra Treta-tidsalderen og direkte råd til folk på Rama s tid i relation til samtidige problemer og vanskeligheder. Men når du læser disse sider, vil du som læser ofte blive behageligt overrasket over identiteten mellem Rama i Historien om Rama, og den Sai Rama, som du nu oplever. Videnskaben (science) har skabt et billede af Jorden som en indkapslet enhed, der kan lignes med et rumskib. Jorden bliver opfattet som et rumskib i hvilket menneskeheden er nødt til at udleve sin skæbne. Sai-ence er, som vi ved, hastigt i gang med at forme dette rumskib til kærlighedens lykkelige hjemsted. Denne bog må have været Sai Baba s vilje udtrykt som et 4

5 altafgørende universalmiddel til fjernelse af de sygdomme, der lægger hindringer i vejen for denne universelle kærlighed. Disse sygdomme er: Den syndige trang til sanselige glæder; den voksende uærbødighed over for ens forældre, lærere, de ældre, åndelige ledere og vejledere; den katastrofale overfladiskhed og respektløshed inden for sociale, ægteskabelige og familiemæssige forhold; den dæmoniske tillid til vold som et middel til at nå umoralske mål; den konstante parathed til godkendelse af terror og tortur som midler til at nå personlig og fælles vinding og fordel foruden mange andre ondskabsfuldheder. I Historien om Rama har Sai Rama, på sin egen enkle, liflige og opmuntrende måde, sammenfattet sit eget guddommelige virke som Rama! Hvor er vi heldige! At have denne guddommelige beretning i vore hænder; at kunne lade den prente sig dybt i vore hjerter. Måtte vi, gennem studiet af denne bog, blive omdannet til virkningsfulde og entusiastiske redskaber, der kan fuldende Hans mission: At forme menneskeheden til én familie og at få hver enkelt af os til at forstå Sai Rama som Sandheden; den eneste sandhed der eksisterer. Sai Baba har erklæret, at Han er den selv samme Rama, der er kommet til Jorden igen. Videre erklærer Baba, at Han søger efter sine fordums medarbejdere og arbejdere. Det gør Han for at tildele dem roller i sin nuværende mission, der går ud på at genoplive rigtig handling og føre mennesket til Fredens Tilflugtssted. Mens vi tænker dybt over denne første del af Historien om Rama, lad os da bede til, at også vi bliver tildelt roller, og måtte Han, som belønning, skænke os synet af dette Tilflugtssted. N. Kasturi Redaktør, Sanathana Sarathi 5

6 Den indre betydning Rama er den, der bor i ethvert legeme. Han er Rama i hjertet; han er den evige lyksalighed i ethvert individ. Hans velsignelser, der med stor kraft springer fra denne indre kilde, kan skænke fred og lyksalighed. Han er selve legemliggørelsen af rigtig handling, af alle de moralske love og regler der holder menneskeheden sammen i kærlighed og enhed. Ramayanaen, Historien om Rama, lærer dig to lektier: Værdien af ikke-tilknytning og behovet for at blive bevidst om det guddommelige i alle væsener. At tro på Gud og at have ikketilknytning til verdslige anliggender er nøglerne til menneskelig befrielse. Giv afkald på sanseobjekterne, og du opnår Rama. Sita gav afkald på hovedstaden Ayodhya s luksustilværelse og kunne derfor i eksil-perioden være sammen med Rama. Da hun kastede lange blikke efter den gyldne hjort og higede efter den, mistede hun samværet med Rama. Forsagelse fører til glæde; tilknytning forårsager sorg. Vær i verden, men ikke af den. Rama s brødre, kammerater, ledsagere og samarbejdsmænd er hver især eksempler på personer, der er gennemtrængt af rigtig handling. Dasaratha (Rama s fader) er repræsentant for det, der slet og ret er fysisk; det der rummer de ti sanser. (De fem videnssanser og de fem handlingssanser). De tre kvaliteter - den sløvende, den lidenskabelige og den rene og gode kvalitet repræsenteres af de tre dronninger. Livets fire mål er de fire sønner. Lakshmana (Rama s broder) er intellektet; Sugriva (abe-konge og Vali s broder) er skelneevnen. Vali (abe-konge; broder til og fjende af Sugriva) er fortvivlelsen. Hanuman (halvt abe halvt menneske; stor hengiven af Rama) er legemliggørelse af mod. Broen er opført over illusionens hav. De tre dæmon-ledere, Ravana, Kumbhakarna og Vibhishana, er legemliggørelserne af henholdsvis den lidenskabelige kvalitet (Ravana), den sløvende kvalitet (Kumbhakarna) og den rene og gode kvalitet (Vibhishana). Sita (Rama s hustru) repræsenterer viden om Gud eller bevidstheden om Den universelle Absolutte, som det enkelte menneske er nødt til at erhverve sig og er nødt til at genvinde ved i livets smeltedigel at gennemgå møje og kvaler. Gør dit hjerte rent og stærkt, idet du tænker over Historien om Rama s storslåethed. Bliv grundfæstet i troen på, at Rama er din egen eksistens virkelighed. Baba 6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Rama prins og princip side 8 Kapitel 2 Den kongelige slægt side 12 Kapitel 3 Ingen efterkommere fra hans lænder side 19 Kapitel 4 Sønnerne side 24 Kapitel 5 Guruen og disciplene side 32 Kapitel 6 Råbet om hjælp og den første sejr side 41 Kapitel 7 Sita vindes side 57 Kapitel 8 Endnu en udfordring side 87 Kapitel 9 Forberedelser til kroningen side 93 Kapitel 10 De to løfter side 100 Kapitel 11 Også Lakshmana side 116 Kapitel 12 Sita insisterer og får sin vilje side 130 Kapitel 13 Perioden i eksil påbegyndes side 137 Kapitel 14 Ind i skoven side 142 Kapitel 15 Blandt eneboerhytter side 155 Kapitel 16 Tungsind over byen Ayodhya side 163 Kapitel 17 Brødrene mødes side 178 Kapitel 18 Sandalerne indsættes på tronen side 198 Ordliste side 204 7

8 Kapitel 1 Rama prins og princip 1.1. Navnet Rama er vedaernes (ældgamle tekster der er hellige åbenbaringer af sandheden) hovedindhold; kernen i vedaerne. Historien om Rama er et mælkehav, rent og virkningsfuldt. Man kan hævde, at før denne dag er intet digt af tilsvarende storslåethed og skønhed dukket frem fra andre sprog eller fra andre lande. Men Historien om Rama har givet inspiration til poetiske fantasier på alle sprog og i alle lande. Den er den største skat, som alle indere til deres store held har arvet Rama er hinduernes beskyttende guddom. Navnet bæres og æres af de legemer, som hinduerne opholder sig i, og i de bygninger disse legemer færdes i. Det kan med sikkerhed siges, at der ikke findes nogen inder, der ikke har indtaget Historien om Rama s nektar Ramayanaen, det storslåede værk der handler om historien om Rama-inkarnationen, er en hellig tekst, der respektfuldt reciteres af mennesker med alle mulige slags forudsætninger: De lærde såvel som de uvidende; millionæren såvel som den fattige. Det navn, som Ramayanaen lovpriser, fjerner alt ondt; det transformerer synderen; det åbenbarer den form, som navnet repræsenterer, den form der er ligeså fortryllende som navnet På samme måde som havet er kilden til alle vandløb, er alle væsener opstået fra Rama. Et hav uden vand eksisterer ikke, det er utænkeligt; et væsen uden Rama, eksisterer ikke, hverken nu eller fremover. Det azurblå hav og Den almægtige Herre har meget til fælles Som myte og legende erklærer, så er havet Den Almægtiges bolig. De Beskriver Ham som hvilende på Mælkehavet. (Mælkehavet symboliserer Det rene Hjerte). Det er baggrunden for den titel, som Valmiki (Pracheta s søn), den store digter der udarbejdede dette store værk, gav hver enkelt kapitel i værket. Kapitel kaldes på sanskrit kaanda. Kaanda betyder også stængel, vand, vandoverflade Ordet kaanda (altså en del af et værk) betyder også sukkerrør. Ligegyldigt hvor kroget og krumt et sukkerrør måtte være, vil dets sødme forblive upåvirket, og sødmen vil smage ens. Rama s histories strøm bugter sig gennem mange krumninger og snogninger; ikke desto mindre varer medfølelsens sødme uden formindskelse ved gennem hele fortællingen. Strømmen drejer og flyder gennem sorg, glæde, latterliggørelse, ærefrygt, skræk, rædsel, kærlighed, fortvivlelse og dialektik, men den væsentligste understrøm er den kærlighed til retskaffenhed og medfølelse, som fortællingen fremmer Nektaren i Historien om Rama er som Sarayu-floden, der stille flyder nær byen Ayodhya, hvor Rama blev født, og hvor Han herskede. (Ordet Ayodhya betyder uovervindelig ). Sarayufloden har sit udspring i Himalaya Manasa-sarovar (en sø i det nordlige Himalaya). På tilsvarende måde har Historien om Rama sit udspring i Sindets Sø! Rama s strøm fører medfølelsens sødme med sig; Lakshmana s strøm (Lakshmana er Rama s broder og hengivne ledsager) fører hengivenhedens sødme med sig. På samme måde som Sarayu-floden slutter sig til den hellige flod, Ganges, og deres vande blander sig med hinanden, blander medfølelsens og hengivenhedens blide strømme (Rama s og Lakhsmana s historier) sig i Ramayanaen. I forening danner medfølelsen og hengivenheden det fuldkomne billede af Rama s herlighed. Dette billede tilfredsstiller hjertets inderligste længsel hos enhver inder. At få det billede frem, at opnå det billede, det er målet for enhver åndelig stræben Den enkeltes bestræbelser og anstrengelser er imidlertid blot halvdelen af det, der skal til for at få førnævnte billede frem. Den anden halvdel består af Guds nåde. Mennesket fuldbyrder dels sig selv gennem egne bestræbelser og dels gennem guddommelige velsignelser. 8

9 Fuldbyrdelsen fører mennesket tværs over dualiteternes mørke hav hen til Den iboende og transcenderende Ene Ramayanaen skal læses, ikke som en beskrivelse af et menneskes livsforløb, men som en beretning om en avatars (Guds inkarnation) komme og virke. Gennem sine egne erfaringer må mennesket med beslutsomhed bestræbe sig på at forstå og virkeliggøre de idealer, der åbenbares i denne beretning. Gud er alvidende, allestedsnærværende og almægtig. De ord Gud udtrykker, mens Han er personificeret og legemliggjort i menneskelig skikkelse; de handlinger Han beslutter sig for at hengive sig til i løbet af sit jordiske ophold - alle er de uransagelige og overordentlige betydningsfulde. Hans budskabs dyrebare kilder letter menneskehedens vej mod befrielse. Opfat ikke Rama som en af Sol-dynastiets efterkommere; eller som regent i Ayodhya s kongerige; eller som kong Dasaratha s søn. Disse forbindelser er blot underordnede, tilfældige og uvæsentlige. Denne fejltagelse begås i almindelighed af nutidens læsere. De er udelukkende opmærksomme på de personlige forhold og på tilhørsforholdene mellem de personer, der indgår i den historie, de læser. Læserne fordyber sig ikke i de menneskelige værdier, som historiens personer repræsenterer og demonstrerer Følgende eksempler blot for at uddybe førnævnte fejltagelse: Rama s fader havde tre hustruer; den første var sådan og sådan, den anden var af den og den natur, den tredje havde de og de karaktertræk! Hendes tjenestepiger var af den ubehagelige type... De krige Dasaratha, faderen, udkæmpede, var karakteriseret ved disse ejendommeligheder... disse specielle forhold... På den måde fører fantasien og forestillingen læserne på vildspor. De føres ind på ligegyldighedens og fantasiens område, idet fantasien og forestillingen får dem til at negligere den værdifulde kerne. Folk erkender ikke, at studiet af Historien om Rama skal berige deres liv og gøre det meningsfuldt og værdifuldt frem for at tilfredsstille begæret efter sølle kendsgerninger og banale forestillinger. Beretningernes gyldighed og værdi ligger gemt dybt i kendsgerningerne og gøder dem som underjordiske vandløb gøder planter. Bær hengivenhedens og troens briller; så vil øjet skænke dig den rene visdom, der befrier dig og skænker dig evig lyksalighed Ligesom mennesker presser saft ud af det fiberholdige sukkerrør og kun drikker den søde saft; ligesom bien suger honning af blomsten, fuldstændig ligeglad med dens symmetri og farve; ligesom møllet flyver hen imod flammens strålende lys, idet den ignorerer varmen og den uundgåelige katastrofe på samme måde bør den åndeligt søgende længes inderligt efter at tilegne sig evnen til at føle medfølelse. Den medfølelse som Ramayanaen er gennemtrængt af. Den åndeligt søgende bør ikke ænse andre temaer. Når en frugt er spist, smider vi skrællen, frøene og fibrene væk. Det er ifølge naturens orden, at frugten har disse bestanddele! Ikke desto mindre er der ingen, der kunne tænke sig at spise dem, blot fordi man har betalt for dem! Ingen kan sluge frøene og fordøje dem. Ingen kan tygge den ydre skal. Det samme gør sig gældende med denne Rama frugt, der kaldes Ramayanaen. Dæmonernes, uhyrernes og ligesindedes fortællinger danner skallen; disse onde mænds ondsindede handlinger er de hårde, ufordøjelige frø; de sanselige og verdslige beskrivelser og begivenheder er det ikke alt for smagsfulde fiberstads, men de er alle vigtige bestanddele for den nærende saft De, der søger den søde medfølelse i Rama-frugten, bør koncentrere sig mere om den centrale beretning frem for de supplerende detaljer, der forskønner eller nedgør den. Lyt til Ramayanaen i denne sindsstemning; det er den bedste form for åndelig lytning Ved en bestemt lejlighed faldt kejser Parikshith for vismanden Suka s fødder og bad om oplysning vedrørende et forhold, som havde givet anledning til stor undren hos ham. Mester! Der er noget, der i lang tid har været en gåde for mig. Jeg ved, at du kan løse gåden for mig, og at ingen andre kan. Jeg har lyttet til fortællingerne om mine forfædres liv. Fortællingerne har omfattet forfædre, lige fra den første, den mægtige Manu (menneskehedens stamfader), og frem til mine bedstefædre og min fader. Jeg har omhyggeligt studeret disse historier. Jeg 9

10 har lagt mærke til at i alle disse menneskers historier, bliver det nævnt, at vismænd er knyttet til monarken. At hellige, lærde mænd er medlemmer af hoffet, deltager i møderne i Audienssalen og i regeringernes affærer! Hvad er den sande betydning af denne forbløffende forbindelse mellem lærde og konger? Mellem lærde, der har forsaget alle tilknytninger og ønsker; der har erkendt, at verden er en skygge og en fælde; at Den Ene er den eneste virkelighed, og at konger og herskere spiller underordnede roller. Disse vismænd rådgiver kongerne og herskerne, men først når de bliver spurgt! Jeg ved, at disse ærede personer ikke vil engagere sig i nogen form for aktivitet uden tilstrækkelige og behørige grunde. Deres adfærd vil altid være ren og ubesmittet. Men denne overbevisning gør blot min tvivl og undren endnu større. Oplys mig venligst Suka lo, da han hørte spørgsmålet. Han svarede: Du har uden tvivl stillet et godt spørgsmål. Lyt nu! De store vismænd og de hellige lærde vil altid være ivrige efter at dele den sandhed, de har forstået, den indviede oplevelse, de har fået, og den guddommelige nåde, de er blevet udvalgt til at modtage, med deres medmennesker. Vismændene og de hellige lærde søger at komme tæt på de mennesker, der leder administrationen, altså dem der er eksperter i at herske over befolkningen. Intentionen er at anvende disse ledere som redskaber til at stifte og sikre fred og velstand på Jorden. De indpoder høje idealer i ledernes sind, og de viser hellige veje til at opnå idealerne. Under henvisning til retfærdige love tilskynder de til udøvelse af retskafne handlinger. Monarkerne inviterer dem selv og byder vismændene velkommen. Monarkerne opsøger selv de lærde personer og bønfalder dem om at opholde sig ved deres hof. De ønsker, at de lærde skal lære dem kunsten at regere, og de ønsker at handle i henhold til deres råd. Monarken var folkets herre og beskytter. Derfor tilbragte vismændene deres dage sammen med kongen med det agtværdige formål, gennem ham, at virkeliggøre det, de i deres hjerter higede efter: Må alle eksistenser i alle verdener være lykkelige. Vismændene og de lærde var ivrige efter at se glæde og fred spredt ud over verden. Derfor prøvede de at udruste kongerne med alle de gode egenskaber; fylde dem med alle de moralske regler vedrørende disciplin; forsyne dem med lærdom inden for alle grene, så de ville være i stand til at herske over deres område på en effektiv og klog måde, og med gavnlige konsekvenser for dem selv og deres undersåtter til følge Der fandtes også andre grunde. Lyt! Vismændene vidste, at Den, der skænker Glæde til menneskeheden; Vejlederen vedrørende menneskelig Moral; Sol-dynastiets Leder; Beboeren i den evige lyksaligheds Himmel, ville lade sig føde i en kongelig slægt. Derfor skaffede vismænd, der havde evnen til at forudse fremtidige hændelser, sig adgang til herskernes Audiens-sal. Det gjorde de, for at de, når begivenheden indtraf, muligvis kunne komme til at opleve den lyksalighed, det ville være at være i direkte kontakt med Guds inkarnation. De frygtede, at de ikke ville kunne skaffe sig adgang til hoffet, når fødslen først var sket; at de ville gå glip af den lyksalighed, de i givet fald kunne høste. Så de drog fordel af deres fremsynethed og etablerede sig i den kongelige hovedstad, midt i samfundet, idet de længtes efter Herrens komme Til denne ærværdige gruppe af vismænd og lærde hørte blandt andet Vasishta, Viswamitra, Garga og Agasthya. De havde ingen ønsker; de var forsagelsens konger; de ville ikke have noget fra nogen. De var altid tilfredse. De mødte op i datidens kongers Audiens-sale. Ikke for at være polemiske og kloge eksperter; ikke for at afhente de kostbare gaver som sådanne debattører og gæster blev tilbudt; ikke for at pynte sig med de tyngende titler som disse velgørere tildelte de personer, som de yndede mest. De tørstede først og fremmest efter at få synet af Herren, og for at få en mulighed for at opretholde rigtig handling i menneskelige anliggender. De havde ingen andre mål Datidens konger var også fordybet i guddommelige tanker! De henvendte sig til eneboerne og vismændene i disses ensomt beliggende boliger. Det gjorde de, fordi de håbede, at eneboerne ville angive de midler, der skulle anvendes for at gøre deres undersåtter glade og tilfredse. Ofte inviterede monarkerne vismændene til deres paladser og spurgte dem til råds 10

11 om veje og måder med hensyn til regeringsførelse. Det var tider, hvor der fandtes vismænd, der ikke havde tilknytning til selvet, og lærde, der ikke tørstede efter magt. Sådan var de mænd, der omsorgsfuldt rådgav kongerne. Som en konsekvens af dette var der ingen mangel på mad, klæder eller husly, og områdets befolkning havde et godt helbred. Alle dage var festdage; alle døre var dekorerede med grønne guirlander. Herskeren følte, at hans helligste pligt var at fremme befolkningens velfærd. Undersåtterne følte på deres side, at herskeren var hjertet i staten. De var fuldstændigt overbevist om, at han var lige så dyrebar som deres egne hjerter. I den grad værdsatte de ham. De ærede ham og hyldede ham i taknemmelighed På denne klare, ligefremme måde forklarede Suka for den store forsamling, der sad rundt om ham, vismændenes rolle i det kongelige hof Har du bemærket følgende? Ligegyldigt hvad de store vismænd foretager sig, ligegyldigt hvilket selskab de vælger, vil de befinde sig på retskaffenhedens vej, på den guddommelige vej. Deres handlinger vil fremme hele verdens velfærd! Derfor er det vigtigt, når Ramayanaen eller andre guddommelige beretninger bliver hørt eller læst, at opmærksomheden bliver fæstnet på Guds storslåethed og mystik; på den sandhed og enkelthed der er forbundet med denne storslåethed og ikke mindst at praktisere disse kvaliteter i dagligdagen. Man bør ikke tillægge irrelevante forhold nogen betydning. Den altafgørende lektie, der skal læres, er at lære midlerne og metoderne, der er nødvendige for at kunne udføre ens pligt Når Gud kommer til syne i en legemliggørelse med det formål at opretholde rigtig handling, opfører Han sig som et menneske. Hvad Han ønsker, vil ske! Han er nødt til at prædike om det ideelle liv for menneskene og give dem oplevelsen af glæde og fred. Hans gøremål og gerninger (Hans guddommelige lege) forekommer muligvis i nogles øjne at være almindeligheder og banaliteter. Men enhver af disse gerninger vil være et udtryk for skønhed, sandhed, godhed, glæde og ophøjnelse. Med deres charme vil gerningerne fortrylle verden, og de vil rense det hjerte, der kontemplerer på dem. Gerningerne vil få bugt med og besejre al sindets uro, alle sindets bevægelser. De vil flå illusionens slør i stykker. De vil fylde bevidstheden med sødme. I avatarers livsforløb kan der ikke forekomme nogen almindeligheder og banaliteter. Hvad som helst, der måtte blive opfattet som sådant, er i virkeligheden overmenneskeligt, overnaturligt og fortjener den højeste ærefrygt Historien om Rama er ikke historien om et individ. Det er historien om universet! Rama er personificeringen af det grundliggende universelle i alle væsener. Han er i alt, altid, overalt. Historien omhandler ikke en periode, der er forgangen. Derimod omhandler den nutiden og den endeløse fremtid. Den omhandler den begyndelsesløse evige tid! Ingen myre kan bide, uden det er Rama s vilje! Intet blad kan falde fra grenen uden Rama s tilskyndelse! Æter, luft, ild, vand og jord, de fem elementer som universet er sammensat af, opfører sig som de gør af frygt for Ham og i overensstemmelse med Hans ordrer! Rama er det princip, der tiltrækker, og gennem denne tiltrækning gør det (Rama) sig populær hos de vidt forskellige elementer i naturen. Den tiltrækning, som noget udøver over for noget andet, er det, som får universet til at eksistere og fungere Det er Rama-princippet, uden hvilket kosmos ville være kaos. Heraf grundsætningen: Hvis der ikke var nogen Rama, ville der ikke være noget panorama (univers). 11

12 Kapitel 2 Den kongelige slægt 2.1. I det ulasteligt rene Sol-dynasti blev der født en stor hersker. Han var meget mægtig, vidt berømt og i besiddelse af store væbnede styrker. Han var inderligt elsket og æret. Hans navn var Khatvanga. Hans ledelse afstedkom den højeste lyksalighed hos den store befolkning, der var under hans trone. Hans ledelse foranledigede befolkningen til at ære ham, som var han Gud selv. Han fik en yndlingssøn, der fik navnet Dileepa. Denne søn voksede op, mens han strålede af glansen fra viden og gode dyder. Han delte glæden og privilegiet ved at beskytte og vejlede folket med sin fader. Han færdedes blandt sine undersåtter; ivrig efter at få kendskab til deres glæder og sorger; opsat på at finde ud af hvordan han bedst kunne lindre smerte og bekymring; optaget af hvordan det stod til med deres velfærd og fremgang. Faderen så sin søn vokse sig stærk, hæderlig, dydig og klog. Han ledte efter en brud til sin søn så han, efter brylluppet, kunne placere en del af sceptrets byrde på sønnens skuldre. I nær og fjern ledte han efter hende i forskellige kongedømmer, for hun skulle være en værdig ledsager for prinsen. Til sidst faldt valget på en prinsesse fra Magadhan-området. (Magadhan er et rige i Bihar-delstaten gennem hvilket Sone-floden løber). Hendes navn var Sudakshina. Til stor jubel for folket og hoffet blev brylluppet festligholdt med uovertruffen pomp og pragt I rigt mål var Sudakshina udrustet med alle de kvindelige dyder. Hun var from, ligefrem og en oprigtig tilhænger af sin mand. Hun tjente sin herre og elskede ham, som var han hendes åndedræt. Hun gik i sin mands fodspor og afveg aldrig den rigtige handlings vej Dileepa var også selve legemliggørelsen af rigtig handling. Som en konsekvens af det lod han hverken ønsker eller skuffelser påvirke sig i mindste grad. Han holdt fast i sin faders idealer og måder at gøre tingene på for så vidt angik administrationen af imperiet. Langsomt og uden nogen forstyrrelser kunne han derfor gradvist påtage sig det fulde ansvar for landets administration. På den måde var han i stand til at give sin fader fred og hvile i dennes alderdom. Khatvanga var fuld af glæde, når han tænkte over sønnens store kvaliteter, og når han iagttog dennes evner, effektivitet og praktisk orienteret visdom. Nogle år gik på denne måde. Så en dag befalede kong Khatvanga hoffets astrologer, at de skulle finde frem til en lykkevarslende dag og et gunstigt klokkeslet for Dileepa s kroning. På den dag, som astrologerne havde fundet frem til, indsatte han Dileepa som rigets monark Fra den dag af funklede Dileepa som imperiets herre og regent. Imperiet strakte sig fra hav til hav og indeholdt havets syv kontinenter. Hans måde at herske på var så medfølende; så rodfæstet i de påbud der er fastlagt i de hellige skrifter. Det bevirkede, at regnen kom i så rigelige mængder, som der var behov for, og høsten var stor og god. Hele imperiet var grønt og prægtigt, muntert og frodigt. Hele landet genlød af den hellige lyd fra vedaerne, der blev reciteret i alle landsbyer; af de rensende rytmer fra mantraer der blev messet i forbindelse med de vediske ritualer, der blev gennemført over hele landet. Hvert enkelt lokalsamfund levede i harmoni med de omgivende samfund Ikke desto mindre var kongen tilsyneladende blevet overmandet af en mystisk bekymring. Hans ansigt mistede sin glød. Nogle få år gik, men det blev ikke bedre. Fortvivlelsen stod tydeligt prentet i panden på ham. En dag afslørede han årsagen til sin tristhed over for sin dronning, Sudakshina. Min kære! Vi har ingen børn, og jeg er overvældet af tristhed over det. Det berører mig endnu mere, når jeg erkender, at Ikshvaku-dynastiet (også kaldet Soldynastiet) vil ophøre med at eksistere, når jeg ikke er mere. Denne skæbne må være fremkaldt af en synd, jeg har begået. Jeg er ude af stand til at afgøre, hvad jeg skal gøre for at imødegå og modvirke denne onde skæbne. Jeg er ivrig efter, at vores familie-guru, vismanden Vasishta, forklarer mig, hvad jeg skal gøre for at vinde Guds nåde og råde bod for 12

13 min synd. Min sorg foruroliger mig i højeste grad. Hvad vil du mene, er den bedste måde at vinde Guds nåde på? 2.6. Sudakshina tog sig ikke engang tid til at tænke over svaret. Herre! Jeg har haft den samme frygt og uro, og den har givet mig megen sorg. Jeg har ikke givet udtryk for den over for dig. Jeg undertrykte frygten, for jeg ved, at jeg ikke kan røbe min frygt, uden jeg bliver tilskyndet til det af dig, min Herre. Jeg er altid villig til og ivrig efter stiltiende at støtte og følge, hvad der forekommer dig at være den bedste måde at komme over vores sorg på. Hvorfor skal der være nogen forsinkelse? Lad os skynde os at rådføre os med den ærede Vasishta, sagde hun. Dileepa beordrede, at den royale herskabsvogn, der skulle anvendes til pilgrimsrejsen til guruens ashram (en hellig mands bolig), skulle køres frem. Han befalede, at der ikke var behov for nogen eskorte den dag; ej heller ønskede han, at nogen hofmænd ledsagede ham. Faktisk styrede han vognen selv og nåede frem til sin gurus spartanske hytte Ved lyden af vognen gik beboerne fra ashrammens udkant hen til Vasishta s hytte og meddelte deres herre, at imperiets hersker var ved at ankomme. Så snart Vasishta så kongen nærme sig døren, velsignede han ham. Vismanden forespurgte kærligt til kongens helbred og til hans undersåtters og slægts velbefindende Sudakshina knælede for vismandens hustru, den berømte Arundhathi, der var legemliggørelsen af alle de dyder, der pryder de ædleste kvinder. Arundhathi løftede dronningen op og tog hende i sine arme. Kærlig omfavnede hun Sudakshina, idet hun stillede hende en række spørgsmål vedrørende hendes velbefindende. Hun førte dronningen ind til hyttens indre gemakker Som det sømmer sig, forespurgte Dileepa vismanden Vasishta om en række forhold. Blev offerritualerne og ceremonierne, hvor offergaverne bliver fremvist, som det var asketernes pligt at udføre som en del af den kulturelle tradition, udført uden nogen hindringer? Havde ashrammens beboere oplevet vanskeligheder med at skaffe sig føde? Havde de mødt vanskeligheder i forbindelse med deres studier og udøvelse af åndelige discipliner? Blev deres skoleområde i skoven terroriseret af vilde dyr? Kongen udtrykte, at han inderligt ønskede, at han kunne bidrage til, at de måtte gøre fremskridt med deres åndelige øvelser, og at de ikke måtte blive forstyrret på grund af ugunstige leveforhold eller andre omstændigheder Da kongen og dronningen begge var kommet ind i hytten og havde sat sig på deres pladser sammen med de forsamlede vismænd og åndeligt søgende, foreslog Vasishta, at de sidstnævnte gik tilbage til deres egne hytter. Herefter spurgte han kongen om årsagen til, at denne var kommet til dette sted udelukkende i selskab med dronningen. Kongen meddelte sin guru, hvori hans sorg bestod, og hvor dyb den var. Kongen bad om det eneste middel, der kunne fjerne sorgen, nemlig Vasishta s nåde Idet Vasishta lyttede til denne bøn, gik han ind i dyb meditation. Der var fuldkommen stille. Også kongen sad i lotus-stilling på det bare gulv og lod sit sind forene sig med Gud. Dronningen afstemte sit sind med det guddommelige Til sidst åbnede Vasishta sine øjne og sagde: Konge! Intet menneske kan forpurre Guds vilje, ligegyldigt hvilke kræfter og autoritet det besidder. Jeg har ingen magt til at underkende det guddommeliges dekret. Gennem mine velsignelser kan jeg ikke manifestere nåde nok til at skænke dig den søn, du ønsker. Du har pådraget dig selv en forbandelse. Ved en bestemt lejlighed, da du på en hjemrejse nærmede dig hovedstaden, hvilede den guddommelige ko, Kamadhenu (guddommelig ko der opfylder alle ønsker), sig i det guddommelige træs, Kalpatharu s (ønskeopfyldende træ), kølige skygge! Du fik øje på hende, men da du var filtret ind i de verdslige glæder og fornøjelser, ignorerede du hende. Opfyldt af stolthed drog du videre til paladset. Kamadhenu blev bedrøvet over at blive tilsidesat; hun var såret over, at du havde forsømt at ære hende. Eftersom kongen selv havde forsømt sin pligt, fornemmede hun, 13

14 at dit folk ville begynde at vanære køerne. Hun argumenterede på følgende vis: Der findes herskere, der ikke ærer vedaerne eller tilbeder brahminerne (der lærer og efterlever vedaerne). Der findes herskere, der ignorerer koen (der opretholder menneskets liv). Når sådanne herskere fortsætter med at herske, så vil der ikke være nogen retskaffenhed i landet Den dag kastede Kamadhenu en forbandelse på dig. Forbandelsen gik ud på, at du ikke skulle have nogen søn til at efterfølge dig på tronen. Hun erklærede imidlertid, at når du tager imod din gurus råd og i ydmyghed og ærbødighed begynder at tjene koen og tilbeder hende i taknemmelighed, vil forbandelsen blive ophævet, og du vil blive belønnet med en søn og arving Tilbed derfor koen fra dette øjeblik. Sammen med din hustru skal du gøre det på den måde, som det er fastsat i de hellige skrifter. Så vil du helt sikkert få en søn. Tiden nærmer sig, hvor køerne begynder at vende hjem fra græsgangene. Min perle, mit kæreste eje, den guddommelige ko, Nandini (en eventyrlig ko der opfyldte alle ønsker), nærmer sig hastigt ashrammen. Gå, tjen hende med hengivenhed og med vedholden tro. Giv hende foder og drikke på de passende tidspunkter. Vask koen og før hende ud på græsgangene. Se efter, at der ikke sker hende noget ondt, mens hun græsser Herefter indviede Vasishta kongen og dronningen i ritualet vedrørende tilbedelse af køer. Så sendte han dem ind i kostalden med helligt vand og offergaver til brug ved tilbedelsesritualet. Selv gik vismanden ned mod floden for at tage det rituelle bad og bede aftenbønner En dag, mens Nandini lykkeligt græssede i skoven, fik en løve øje på hende og fulgte hende med det formål at få stilnet sin sult. Dileepa så det; han anvendte alle sine evner og kræfter på at forhindre løven i at kaste sig over koen. Han besluttede at tilbyde løven sin egen krop i bytte for koen. Denne løve var, skønt den var et kattedyr og dermed var blodtørstig, en nøje overholder af rigtig handling. Berørt af medfølelse over det offer, som kongen var villig til at yde for at redde koen, som han tilbad, slap løven koen og kongen løs af sine kløers greb og forlod stedet Nandini var fyldt af en ubeskrivelig taknemmelighed og glæde over Dileepa s selvofrende gestus. Hun sagde: Konge! I dette øjeblik er den forbandelse, der hviler over dig, fjernet! Du vil få en søn, der vil undertvinge sig hele verden; der vil støtte den rigtige handlings principper og udøvelse; der vil blive navnkundig på Jorden og i Himlen; der vil forbedre dynastiets berømmelse, og hvad mere er, han vil føre Ikshvaku-slægten videre. Denne slægt i hvilken Herren Narayana (guden Vishnu) en dag vil lade sig føde! Må denne søn blive født snarest. Nandini velsignede kongen. Ledsaget af kongen vendte den hellige ko tilbage til Vasishta s ashram Der var ingen grund til at fortælle Vasishta, hvad der var sket! Han vidste alt. Så snart han så kongens og dronningens ansigter, formodede han, at deres ønske var opfyldt. Derfor velsignede han dem og gav dem tilladelse til at drage tilbage til hovedstaden. Dileepa og dronning Sudakshina kastede sig i støvet for vismanden, og opfyldt af glæde over den drejning begivenhederne havde taget, nåede de paladset Som velsignelsen havde garanteret, voksede barnet i livmoderen. Da graviditetsperioden var forbi, og på et lykkevarslende tidspunkt, blev drengen født. Da den glædelige nyhed spredte sig ud over byen og imperiet, forsamlede tusinde af mennesker sig foran og omkring paladset. Alle var meget glade. Gaderne blev udsmykket med guirlander af flag og grønne palmeblade. Grupper af folk dansede i fryd, idet de ansporede alle til at tage del i begejstringen. De svang kamferflammer for at markere begivenheden. Vældige folkemængder råbte hurra og bevægede sig mod paladsets jordstykker. 14

15 2.20. Dileepa beordrede, at fødslen af arvingen til imperiets trone skulle bekendtgøres til den store folkemængde, der var forsamlet på paladsets vidtstrakte område. Første-ministeren skulle bekendtgøre begivenheden, og da han havde gjort det, ramte folkeskarens glade bifaldsråb himlen. Bifaldet gjaldede højt og varede længe. Fra gade til gade gav hurraråbet genlyd flere gange. Det varede mange timer, før forsamlingen spredte sig, og før de alle nåede deres hjem På den tiende dag inviterede kongen sin guru, Vasishta, og fejrede barnets navngivnings-ceremoni. Navnet Raghu blev valgt på baggrund af det stjernetegn, som han var født under. Ved sin pludren og leg var han en kilde til glæde for alle omkring sig. Alle holdt de af ham, og alle opfattede ham som en opvakt og henrivende lille dreng. Han passerede teenageårene og blev sin faders modige, beslutsomme og effektive medhjælper Ingen kunne gætte, hvorfor kongen følte på denne måde, men en aften, mens kongen talte med sin dronning, sagde han: Sudakshina! Jeg har opnået mange store sejre! Det er lykkedes mig at afholde mange store rituelle ofringer. Jeg har udkæmpet mange barske og uhyggelige slag mod mægtige, indtrængende fjender, og jeg har besejret dem alle. Selv uhyrer og næppe menneskelige giganter har jeg besejret. Vi er velsignet med en søn, der er en kostelig skat! Vi kan ikke opnå mere Lad os tilbringe den resterende del af vores liv i tilbedelse af Gud. Raghu besidder alle gode dyder. På alle områder er han klar til at påtage sig den byrde, det er at herske over imperiet. Lad os betro landet til ham. Vi vil trække os tilbage til skovens stilhed. Vi vil leve af rødder og frugter. Vi vil tjene de vismænd, der lever deres spartanske liv fyldt med fromme tanker og stræben mod det guddommelige. Lad os helliggøre hvert øjeblik med at lytte til hellige ord, meditere på deres indre betydning og med at praktisere den fastsatte vej. Vi vil ikke anvende et minut til på dovenskab og dvaskhed, der er baseret på sløvhedens og uvidenhedens kvalitet Da kongen havde sagt det, bad han første-ministeren om at aflægge sig et besøg, så snart det blev daggry. Her gav han ordre til, at der blev gjort forberedelser til prinsens kroning og bryllup. Opfyldt af forsagelsens ånd spurgte han dronningen, hvilke planer hun havde. Hun græd glædens og taknemmelighedens tårer og sagde: Hvilken bedre skæbne kan jeg få? Jeg er fast besluttet på at følge din ordre; forsæt med dine planer. Hendes entusiasme, og det at hun var villig til at acceptere hans planer, styrkede kongen i hans beslutning Dileepa sammenkaldte ministrene, de lærde og vismændene og fortale dem om sin hensigt med at fejre sin søns kroning og bryllup. De udtrykte alle helhjertet, at de var enige i beslutningen, og de to arrangementer blev afholdt med stor pomp og pragt. Faderen gav prinsen værdifulde råd vedrørende administrationen og lagde vægt på behovet for at fremme studiet af vedaerne. Ligeledes lagde han vægt på, at prinsen skulle støtte lærde udi vediske overleveringer, samt fastsætte love der ville fremme befolkningens velfærd. Da det var gjort, drog han, sammen med dronningen, ind i skoven. Han gik med sit hoved bøjet i bestræbelse på at modtage Guds nåde Fra den dag af herskede kong Raghu over imperiet i henhold til de direktiver, de skriftkloge havde udarbejdet. Han havde to mål: At sikre sine undersåtters lykke og at fremme en retskaffen levevis i landet. Det var hans overbevisning, at disse to mål var lige så vigtige for ham, som hans åndedræt. Han skyede ingen midler i jagten på disse idealer og på at fastholde sine ministre på denne vej. Skønt kongen var ung, besad han mange gode dyder. Ligegyldigt hvor vanskeligt et problem han stod over for, fattede han det hurtigt og fandt frem til, hvordan det bedst kunne løses. Han gjorde sine undersåtter lykkelige og tilfredse. Ondsindede konger fik sig en alvorlig lærestreg af ham. Han fik dem over på sin side på forskellig vis. Det kunne være ved hjælp af fredelige fremgangsmåder og klog, diplomatisk 15

16 taktik, eller ved at sende en mindre hær af sted for at overtale dem, eller ved åbent at kæmpe mod dem og besejre dem på slagmarken Han var engageret i aktiviteter, der sikrede folkets velfærd og fremmede den kultur, der var indeholdt i vedaerne. Alle samfundsklasser, uanset alder, økonomisk status eller færdigheder, priste hans måde at regere på. De sagde, at han viste sig at være sin fader overlegen med hensyn til fysiske færdigheder, mod, retskaffen adfærd og medfølelse. Alle sagde, at han bragte evig berømmelse til det navn, han bar Raghu var specielt opmærksom på at tage sig af eneboerne, der udøvede askese i skovene, og sikre deres velbefindende. Kongen sørgede for, at de ikke blev chikaneret, og personligt førte han tilsyn med de foranstaltninger, der blev gjort for at sikre dem beskyttelse og give dem opmuntring og støtte. I rigt mål modtog han derfor deres velsignelser og nåde En dag ankom en ung eneboer til hoffet. Han hed Kautsu og havde studeret som vismanden Varathanthu s elev. Han havde netop afsluttet sine studier. Han bønfaldt kongen om økonomisk hjælp. Pengene skulle sikre gennemførelsen af den taknemmeligheds ofring, som det var hans pligt at højtideligholde for sin guru. Raghu gav ham de penge, han ønskede. Kautsu var lykkelig over, at den gave han modtog af kongen, var ren. Pengene var indsamlet fra folk, uden at det havde forårsaget nogen smerte eller nagende følelser. Befolkningen havde med glæde og i taknemmelighed betalt pengene, for Raghu inddrev end ikke en øre mere, end det var absolut nødvendigt. Årsagen var, at Raghu altid var bange for at påkalde sig Guds vrede. Pengene var også blevet givet til ham med stor kærlighed og hensynsfuldhed. Derfor var Kautsu overvældet af glæde og taknemmelighed. Han var lykkelig, og til kongen sagde han kærligt: Du vil snart blive velsignet med en søn, der vil opnå verdensberømmelse. Med disse ord forlod han herskeren Som det var blevet forudsagt, blev Raghu ni måneder senere velsignet med en søn; en søn der var blændende som en diamant! Ritualerne i forbindelse med navngivningen blev gennemført af paladsets brahminer. Barnet fik navnet Aja. Han var en særdeles henrivende baby. Han voksede op og blev en livlig dreng, der var ivrig efter at lære alle kunstarter og videnskaber. Drengen blev ekspert i dem alle. Hans ry som en stor lærd og en meget kultiveret dreng spredte sig ud over det ganske land Som tiden gik, følte Raghu den samme tilskyndelse, som hans fader havde haft, til at placere sceptrets byrde på prinsens skuldre. Også Raghu ønskede at trække sig tilbage til skoven for at kontemplere på Gud. Også han opfordrede ministrene til at arrangere ledelsesskiftet. Det skulle ske ved afholdelse af kronings-ritualet og ved at højtideligholde dette ritual samtidigt med Aja s giftemål med en passende brud. Indumathi, der var søster til Magadha s hersker, Bhojaraja, blev den kvinde, der blev udvalgt til at være Aja s brud og livsledsager. Efter at Aja var blevet indsat på tronen, rejste de kongelige forældre til deres eneboerhytte i skoven Gennem sin visdom, forståelse og medfølelse vandt Aja, sammen med dronningen, der var hans hengivne partner, sine undersåtters loyalitet. Med hensyn til administrationen af imperiet, fulgte de samvittighedsfuldt de råd vedrørende veje og midler, som Raghu havde givet dem. Aja elskede og ærede verden og dens beboere som en refleksion af og billede på Indumathi, som han elskede af hele sit hjerte. Kongen var fuld af lykke og opstemthed. Aja og hans dronning plejede at tilbringe dage og uger på smukke retrætesteder i skovene, idet de beundrede naturens herlighed og storslåethed I mellemtiden fødte dronningen en søn. Forældrene var overlykkelige over denne glædelige begivenhed. De fik bragt nyheden til deres ærværdige guru, Vasishta. De ønskede, at der skulle afholdes rituelle ceremonier for deres nyfødte barn. Barnet fik navnet Dasaratha. 16

17 2.34. Dasaratha var sandelig alles yndling. Alle, der så ham og fik det privilegium at kæle ham, syntes dette. Barnet vinkede og sparkede ud med alle lemmer, som var han legemliggørelsen af livskraft og glæde. Det forekom, som om barnet levede af lyksalighed, og at det udelukkende levede for at skænke lyksalighed til alle En dag begav Aja og Indumathi sig ind i skoven, som de havde for vane, for at slappe af i naturens skød. Stilheden og ophøjetheden den dag var om muligt endnu mere indbydende end på andre dage. De sad i skyggen af et træ og konverserede hengivent med hinanden, da en kraftig brise rejste sig. Den bragte en duft, der var ubeskrivelig sød og liflig. Samtidig hørte parret de fængslende toner fra guddommelig musik! De rejste sig for at lede efter årsagen til disse mystiske gaver. Højt over deres hoveder, mellem himlens skyer, så de Narada, Brahma s mentale søn (Brahma er Skaberen i den hinduistiske Treenighed Brahma, Vishnu og Siva). Narada bevægede sig hastigt af sted; hvorhen kunne de ikke se. Mens de stod og iagttog ham, løsnede en blomst sig fra den blomsterkrans, Narada bar rundt om den hårknold, han havde på hovedet. Vinden førte blomsten gennem luften, og den landede på hovedet af Indumathi. Aja var forbløffet over denne hændelse; men han blev chokeret over at opdage, at dronningen øjeblikkeligt faldt til jorden. Hun mistede bevidstheden og lukkede for evigt sine øjne! Da den kvinde, som han elskede lige så inderligt som sit eget åndedræt, døde, forårsagede det en fortvivlet sorg hos kongen. Hans klageråb rystede hele skoven. Jorden skælvede i sympati. Træerne stod stille, rodfæstet i undren over den sorg der fyldte og overstrømmede det kongelige hjerte Da kongen lå ind over sin elskede og græd, hørte Narada hans jamren og klageråb; hans hulken og stønnen. Han steg ned for at trøste ham. Konge!, sagde han. Sorg er til liden nytte, når døden slår ned. Kroppen bliver udsat for fødsel og død. Det, der forårsager fødsel, forårsager også død. At prøve at forstå hvorfor det sker, er et vanvittigt forehavende. Guds handlinger er hinsides kæden af årsager og virkninger. Det almindelige intellekt kan ikke udrede disse handlinger. Det kan højest gisne om årsagen, så langt som dets evner rækker. Hvordan skulle intellektet kunne forstå noget, der ligger uden for dets domæne? Døden er uundgåelig for alle legemliggjorte væsener. Eftersom Indumathi s død imidlertid er omgæret af mystik, er jeg nødt til at fortælle dig om årsagen til hendes død, sagde Narada. Han trak Aja tæt ind til sig og sagde: Lyt! I fordums tider var vismanden Thrinabindu engageret i ekstrem askese, og guden Indra (de himmelske halv-guders Herre) besluttede sig for at teste vismandens tilknytninger og dybden af hans sindsligevægt. Han udsendte en guddommelig forførerske ved navn Harini med det formål at gøre vismanden tiltrukket af den sensuelle verden. Men Thrinabindu var immun over for hendes kneb og forblev upåvirket. Han åbnede sine øjne og sagde: Du forekommer ikke at være en almindelig kvinde! Du er måske en guddommelig ungmø? Nå, det er også lige meget. Hvem du end er, så skal du lide straffen for din beslutning om at gennemføre en modbydelig og skændig plan! Din straf skal være, at du skal nedstige fra Himlen og blive født som menneske. Lær hvad det vil sige at være et menneske af kød og blod. Idet vismanden således kastede denne forbandelse på hende, lukkede han sine øjne og gik igen i dyb meditation Harini rystede af skræk og fældede angerens overstrømmende tårer. Hun bad om undskyldning, og om at hendes eksil fra Himlen måtte blive annulleret. Ynkeligt bad hun indtrængende om, at forbandelsen måtte blive ophævet. Det berørte vismanden en smule, så han sagde: Oh du svage! Det er ikke muligt for mig at trække mine ord tilbage. Men jeg skal fortælle dig om den specielle, kommende lejlighed, hvor du vil blive løst fra forbandelsen. Lyt! I det øjeblik en blomst fra himlen falder ned på dit hoved, vil din menneskelige legemliggørelse falde bort, og du kan vende tilbage til Himlen. Indumathi var denne guddommelige ungmø, og hun er i dag befriet. Da en blomst, som jeg bar, faldt ned på hende, blev hun fri for forbandelsen. Hvorfor sørge over det? Det er til ingen nytte. Narada talte derefter om en monarks pligter og ansvar, og om det eksempel en monark var nødt til at være for alle. Han 17

18 talte om livets flygtige natur og om dødens mystiske natur, nemlig at være den endegyldige skæbne for alle væsener der er født. Efter dette begav Narada sig at sted på sin færd hen over himlen Ude af stand til at frelse sin elskede gennemførte Aja ligbrændingen og drog derefter ind til hovedstaden. Han var tynget af sorg. Udelukkende prins Dasaratha kunne give ham lidt trøst og lidt mod på livet igen. Kongen tilbragte sine dage i en vranten trøsteløshed. Da Dasaratha nu var en fuldvoksen ung mand, overdrog Aja kongeriget til ham og satte sig ved Sarayu-flodens bred. Kongen var fast besluttet på at opfylde det højtidelige løfte, der går ud på, at man ikke vil indtage nogen føde. Idet han nægtede sig selv næring, så han kunne fortsætte med at leve, forårsagede han selv, at hans liv ebbede ud Så snart Dasaratha hørte nyheden, skyndte han sig ud til bredden af Sarayu-floden. Her begræd han tabet af sin elskede fader. Uden tøven foranstaltede han, at ligbrændingen blev foretaget. Han følte en vis lettelse over, at det var som følge af et rituelt løfte, at hans fader havde opgivet livet. Det gav ham lidt kræfter, og han genoptog sine pligter som hersker. Han udførte disse pligter med fuldt herredømme over sine forskelligartede evner Som den opgående Sols stråler oplyste Dasaratha s berømmelse i løbet af kort tid alle fire verdenshjørner. Han besad ti vognstyreres frygtløshed og evner. Derfor blev navnet Dasaratha (De ti stridsvognes helt) anset for at være særdeles passende. Når hans mægtige stridsvogn kom stormende fremad, var der ingen, der kunne modstå det! Dødeligt bange for hans overlegenhed og tapperhed hyldede alle de samtidige herskere hans trone. Verden priste ham som en helt uden sidestykke; et eksempel på gode dyder; en statsmand af højeste format. 18

19 Kapitel 3 Ingen efterkommere fra hans lænder 3.1. Ravana, Lanka s dæmon-konge, hørte om Dasaratha og hans berømmelse. Han blev så misundelig, at han bestemte sig for en sikker plan. Enten med det gode eller med det onde skulle Dasaratha tilintetgøres. Ravana ledte efter et eller andet, der ville anspore Dasaratha til en konfrontation. Gennem kurer sendte han en dag besked om, at medmindre Dasaratha ville hylde ham, så var denne nødt til at møde Ravana på slagmarken. Her kunne Dasaratha så demonstrere sin overlegne magt i krig. En sådan udfordring stred mod internationale moralbegreber, men hvilke moralbegreber respekterer en dæmon? 3.2. Da Dasaratha havde hørt kurerens besked, lo han højt og hånligt. Endnu mens kureren stod og så på, affyrede han dødbringende pile. Pilene nåede Lanka og naglede byens porte fast! 3.3. Idet han henvendte sig til kureren, sagde Dasaratha: Sådan! Jeg har nu lukket portene til din stammes fæstningsby forsvarligt. Ligegyldigt hvor hårdt din herre måtte forsøge, så kan han ikke åbne dem. Det er den hyldest, jeg giver din flabede herre. Da kureren vendte tilbage og informerede Ravana om dette, blev denne chokeret over at opdage, at alle portene var naglet fast af Dasaratha s pile. Ingen var i stand til at åbne byens porte. I samme øjeblik Ravana følte sig slået helt ud af skam, vendte pilene, højest mærkværdigt, tilbage til Ayodhya, og portene fløj op Imidlertid besluttede Ravana, at han var nødt til at overvinde alle herskere i verden. Han erkendte, at det kun var muligt, hvis han vandt Guds nåde. Derfor drog han ind i de dybe skove og udvalgte et fordelagtigt sted, hvor han kunne udføre sine asketiske øvelser Ravana s asketiske øvelser var så intense og tilfredsstillende, at guden Brahma følte sig tvunget til at åbenbare sig foran Ravana og opfylde et hvilket som helst ønske, denne måtte have. Ravana! Bed om lige, hvad du måtte ønske! Jeg vil opfylde dit inderligste ønske, sagde Brahma. Den fornærmelse og skam, han var blevet udsat for af Dasaratha, kørte rundt i Ravana s sind. Han argumenterede med sig selv, og han nåede frem til, at Dasaratha måske ville få endnu mægtigere sønner, der muligvis ville påføre ham endnu større lidelser. Derefter bad han om det, han ønskede allermest: Herre! Velsign mig med denne nådesgave: Lad intet barn blive født fra Dasaratha s lænder. Til det sagde Brahma: Lad det blive så. Hvis Brahma vedblev med at være åbenbaret foran Ravana, frygtede guden, at Ravana ville udtænke endnu en beskidt anmodning, så han forlod øjeblikkeligt scenen! Ravana spankulerede omkring. Han var meget stolt af sig selv; han var nu blottet for frygt, og han hoverede over sin dygtighed og succes I mellemtiden fik han endnu en ide ind i sit hoved! Dasaratha er ung og klar til at indgå ægteskab. Hvis jeg er i stand til at arrangere det således, at han slet ikke gifter sig, vil jeg være i endnu større sikkerhed, tænkte han for sig selv! Idet han, med alle de dæmoniske evner han besad, tænkte sig om, fandt han frem til, at der var stor sandsynlighed for, at Dasaratha ville gifte sig med kongen af Kosala s datter. Derfor besluttede han at dræbe denne prinsesse! Når døden er nær, forsvinder fornuften, som ordsproget siger. I hemmelig forklædning trængte han ind i kongeriget Kosala, og her kidnappede han prinsessen. Da han havde lagt hende i en trækasse, kastede han den ud på havets bølger Ravana var ikke i stand til at erkende den sandhed, at intet nogensinde kan ske uden den guddommelige viljes samtykke. Brahma ville det anderledes. Trækassen blev ført væk af bølgerne og ind til bredden. Det sted kassen havnede, var et dejligt rekreationsområde. Den næste dag besøgte Sumanthra, Dasaratha s første-minister, tilfældigvis stedet. Han ville holde 19

20 en rolig ferie, der skulle bruges til refleksion over statens problemer. Han fik øje på kassen; han bjærgede og åbnede den. Han blev overrasket over at finde en henrivende pige i kassen. Hun havde charmerende og strålende øjne og en glorie af guddommelig glans. Sumanthra blev overvældet af medlidenhed. Han talte blidt og venligt til pigen: Lille du! Hvordan er det gået til, at du blev lukket inde i denne kasse? 3.8. Hun svarede: Herre, jeg er prinsesse fra Kosala kongedømmet; mit navn er Kausalya. Jeg har ingen viden om, hvordan jeg er havnet inde i kassen, eller om hvem der lukkede mig ind i den. Jeg legede med mine venner i paladsets parker. Jeg husker ikke, hvad der skete med mig. Hendes enkle og oprigtige udtalelse rørte ham. Han sagde: Udelukkende dæmoner tyr til sådanne barbariske kneb. De er hinsides menneskelig fatteevne! Jeg vil bringe dig tilbage til din faders varetægt. Kom med mig! Lad os straks drage af sted Sumanthra satte hende op i sin herskabsvogn, og sammen drog de til Kosala. Her tilbageleverede han pigen til kongen, hvorefter han over for hoffet i detaljer redegjorde for sagen, så vidt han nu kendte til den Kongen udspurgte Sumanthra om forskellige ting. Herigennem erfarede kongen, at Sumanthra var ingen ringere end første-ministeren ved Dasaratha s, kongen af Ayodhya s, hof. Ligeledes erfarede han, at Sumanthra s herre stadig var ugift. Denne opdagelse fyldte kongen med glæde. Han sagde: Minister! Du bragte mit barn tilbage til mig; du reddede hende fra tilintetgørelse. Jeg har derfor besluttet at bortgifte hende til din herre. Vær venlig at informere kongen om mit tilbud. Han ærede Sumanthra med en behørig ceremoni og sendte ham derefter af sted med hoffets brahmin og passende gaver I detaljer fortalte Sumanthra kong Dasaratha alt, hvad der var sket. For at bekræfte, at han accepterede tilbuddet, sendte Dasaratha sin egen hof-brahmin af sted med Kosala s hofbrahmin. Tillige medbragte de mange lykkebringende gaver fra Dasaratha. Datoen og tidspunktet for brylluppet blev fastsat. Ledsaget af et imponerende opbud af kavaleri, infanteri, elefanteri og stridsvogne begav Dasaratha sig til Kosala s hovedstad. Musikken fra orkesteret, der drog af sted sammen med kongen, hørtes langt op i himlen og gav genlyd fra horisonten. Brylluppet mellem Dasaratha og Kausalya blev fejret med eklatant pragt og storslåethed. Kosala s konge trak Sumanthra hen til sig og sagde: Du er den person, der er årsagen til denne lykkelige begivenhed. Jeg ved selvfølgelig, at intet kan ske, uden det er Guds vilje. Ikke desto mindre må jeg spørge, hvordan jeg kan betale den gæld, jeg skylder dig, og vise dig min taknemmelighed? Vær venlig at ære følgende tilbud ved at acceptere det: Bliv gift endnu i dag her i min hovedstad. Hvis du indvilliger, vil jeg sørge for festligholdelsen af den glædelige begivenhed allerede i dag Dasaratha og Sumanthra gav begge deres samtykke til forslaget. Sumanthra blev gift med datteren af Veeradasa fra Ganga-slægten. Nyheden om at både kongen og førsteministeren var blevet gift på samme dag og samme sted spredtes ud over hovedstaden; ja endog ud over hele kongeriget! Folket blev opfyldt af forundring og henrykkelse. Festlighederne varede tre dage. Den brede befolkning blev underholdt af musik, skuespil, dans og andre former for underholdning. Både nat og dag var fyldt med opstemthed og glæde På den fjerde dag påbegyndte Dasaratha hjemrejsen til Ayodhya. I kongens følge befandt hans dronning og hofmænd sig tillige med første-minister Sumanthra og dennes brud og hendes ledsagere. Under folkets jubel drog de ind i hovedstaden. Kongens undersåtter jublede over både kongens og ministerens ægteskab. Folk dansede rundt i gaderne og råbte hurra, lige til de blev hæse. Folk tog opstilling i gaderne for at se deres dronning. De stænkede rosenvand på de gader, hvor brudeparret kom, og de bød dem velkommen ved at svinge kamferflammer. 20

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 12. august 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig, Rudra er et navn for Herren Siva,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 23. februar 2009 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Mahashivarathi. ( Siva s store nat. Natten hvor Månens påvirkning af sindet er mindst, og hvor

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

I skal udvikle selvtillid og opnå erkendelse af Gud. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

I skal udvikle selvtillid og opnå erkendelse af Gud. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 12. september 2008 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Onam. Højtiden, hvor man fejrer, at fortidens kejser Bali besøger sit kongerige, delstaten Kerala,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag

Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag Studiekreds 19. august 2015 København Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag Betragt kærlighed som jeres liv og sandhed som jeres åndedrag. Der er en intim og uadskillelig forbindelse

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere