Store Vildmose. Tema Bosætning på landet. Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding. Tid Oldtid til i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store Vildmose. Tema Bosætning på landet. Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding. Tid Oldtid til i dag"

Transkript

1 Store Vildmose Kulturmiljø nr. 37 Tema Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding Sted/topografi Store Vildmose er beliggende midt i området mellem Brønderslev, Sulsted, Åbybro og Saltum. Mosen afgrænses mod syd af lave bakker, mod nord og vest af Ryå, mod øst af Lindholm Å. Mosen ligger på hævet stenalderhavbund, der overvejende består af sand, der visse steder er iblandet grus og ler. Store Vildmose fremstår i dag som store eng- og markarealer, der primært afvandes til Ryå. Vildmosens areal udgør 60 km2. Længde nord-syd 10 km, bredde øst-vest 7 km. Kulturmiljøet afgrænses af højmosens største udbredelse i slutningen af 1800-tallet. Dele af området ved Ørnefenner er udpeget som kulturarvsareal (www.dkconline.dk nr ). Tid Oldtid til i dag Karakteristik Mosen Med sidste istids afslutning og isens afsmeltning forvandledes Vendsyssel til et ø-rige. Kun de højeste partier stak op af havet. Biersted Bakke, Nørbjerg eller Åby Bjerg og Sandelsbjerg lå som større eller 26

2 mindre øer i en stor, lavvandet bredning, der fra Nibe i syd strakte sig til Thise Bakker mod nord. Vildmosebredningen har haft en rig fauna af fugle, fisk og skaldyr. En rigdom der gav gode livsbetingelser for datidens jægere og samlere, ertebøllekulturens mennesker. Deres bopladser findes i dag langs de gamle kystlinjer. Efter at isens tryk og havstigningen ophørte, hævede Nordjylland sig langsomt. I løbet af 3. årtusinde f. Kr. svandt lavningen ind, og en strandvegetation bredte sig. Spredte enkeltfund af bearbejdet flint viser, at mennesker færdedes i området på dette tidspunkt. Omkring 1500 f. Kr. bredte en skovbevoksning sig i områdets sydlige del. Skoven bestod af birk, el og eg. De største ege med en egenalder på op til 400 år. En klimaændring til et mere regnfuldt vejr bevirkede en udvaskning af jordens næringsstoffer med begyndende skovdød til følge, samtidig satte en forsumpning med tørvedannelse ind. Forsumpningen var yderligere med til at gøre det af med skoven. Forsumpningen foregik ret hurtigt i sydlig, vestlig og østlig retning, mens der mod nord var store, flade arealer, der med tiden omdannedes til mose. Imod slutningen af yngre bronzealder, f. Kr., bliver Vildmosen til en højmose, hvor der på sump- og skovtørv aflejres en mørk og omsat højmosetørv i den sydlige og centrale del af det nuværende moseområde. Den hastighed mosen bredte sig med varierede gennem årene, vekslende mellem 1 og 3,5 meter om året. Først senere afsattes højmosetørv i den nordligere del af mosen. Denne yngre højmosetørv var lys og kun svagt omsat i forhold til den først dannede tørv. Den lyse mosetørv var forårsaget af et mere fugtigt klima end tidligere og deraf følgende fugtigere moseoverflade. Lignende klimaændringer indtræffer ca. 400 og 1200 e. Kr. og forsumpning og tørvedannelse er sandsynligvis fortsat op gennem middelalderen, men på grund af tørvegravning, dræning og opdyrkning af randområderne er det ikke lykkedes at belyse mosens totale udbredelse efter e. Kr. Tørvemos (sphagnum) er en yderst nøjsom plante, som udelukkende ernærer sig af regnvand, der opsuges gennem fine porer i bladene. Ved stærk fugtighed forhindres den naturlige nedbrydning af døde tørvemosser. Det skyldes surt vand, der forhindrer svampe og bakterier, som normalt omdanner dødt plantevæv til muld, i at trives. Der dannes det, der populært kaldes hundekød et brunligt, løst, svampet tørvelag. Under hundekødet optræder den stærkt omsatte tørv, der er grundvandspåvirket og vandstandsende. Tørvedannelsen i Store Vildmose havde inden kultiveringen i de centrale og sydlige dele af mosen en tykkelse på op mod 5,3 m, men sjældent over 4,5 m og aftagende ud mod randområderne. Den maksimale tykkelse i dag er højst 2 m. Oldtid Administrativt er Vildmosens areal fordelt mellem seks sogne. Ajstrup sogn i Aalborg Kommune, Biersted og Åby sogne i Åbybro Kommune, Jetsmark i Pandrup Kommune samt Thise og Tolstrup sogne i Brønderslev Kommune. Synlige fortidsminder i Store Vildmose falder inden for tidsperioderne romersk jernalder, 1 ca. 400 e. Kr., og ældre germansk jernal- 27

3 der, ca e. Kr. De synlige fortidsminder er trædestensrækker, brolagte vejforløb, stenkredse og gravhøje. Hertil kommer de fortidsminder, der er dækket af tørven, og som kun er synlige ved arkæologiske undersøgelser. Her er der tale om bopladser, marker og grave under flad mark. Den nordlige halvdel af Ørnefenner, Thise sogn, er fredet og udlagt som kulturarvsareal ( , 100). De østligste 300 meter dyrkes. Indenfor det fredede område er registreret to stenkredse ( , 88-89), et større bopladsområde ( , 87) samt et stensat vejanlæg, der afsluttes i en trædestensrække ( , 90). Alle anlæg er fredet i 1985, og er beliggende i græsfenne. Datering: Ældre jernalder, sandsynligvis ældre romertid. I Ryssensgrav, Thise sogn, umiddelbart vest for Tagmarksvej, forekommer en rundhøj med 53 små randsten ( , 68). Fredet Datering: Jernalder. Nord for Ørnefenner, Thise sogn, forekommer syv gravhøje, rundhøje, dels i dyrket mark, dels i eng/mose ( , 42-43, 45, og 53-54). Fredet Datering: Jernalder. Nr ligger i et område, der indgår i Vildmosefredningen fra En fredning der også har inddraget arealer nord og vest for Ryssensgrav. På det af Statsskovvæsnet fredede areal nord for Lunefenner, Grishøjgårds Krat, Tolstrup sogn, forekommer seks rundhøje ( , 41, 109, 122, og 174). Desuden en trædestensrække ( , 175. Nr. 41 og 109) fredet 1939, nr. 122 fredet 1962, nr og fredet Nr restaureret i I Grishøjgårds Krat er undersøgt et areal på ca m2 med ardspor efter jernalderbondens pløjning. Arden er en simpel plov uden muldfjæl, som kun efterlader en smal fure i undergrundssandet. To stenkredse, ikke fundanmeldt, forekommer ca. 150 meter sydøst for nr Datering: Oldtid, sandsynligvis ældre jernalder, nr. 131 ældre germansk jernalder. Ved Sandelsbjerg/Dalgasvej, Jetsmark sogn, er undersøgt/og haves oplysning om brandgrave ( , 27-29). Datering: Jernalder. Et område på næsten m2 er i Sandels- og dele af Damfenner, Åby sogn, udlagt som kulturarvsareal ( , 15). Inden for arealets grænser er tidligere undersøgt grave ( , 4, 11) og boplads ( , 14) fra ældre romersk jernalder. Desuden er undersøgt en kulsvierplads ( , 10). Sydligt ved Nørbjerg/ Åby bjerg er frilagt en trædestensrække ( , 5). Datering: Oldtid, sandsynligvis ældre jernalder. Et løsfund, fra samme område som trædestensrækken ( , 6) i form af et tyrehoved af bronze dateres til førromersk jernalder. Syd for Taffelgårdsvej, Ajstrup sogn, optræder to rundhøje ( , 11-12). Begge fredet De mange fund fra oldtiden fortæller om områdets tidligste bosætninger, fra tiden før højmosen for alvor begyndte at vokse. De store områder ved Grishøjgårds Krat med ardspor efter pløjning i jernalderen giver sammen med gravhøje og bopladser et godt indtryk af den tidligste kultivering af området med en forholdsvis tæt befolkningskoncentration. 28

4 Kultivering/landindvinding Det første egentlige forslag til en kultivering af Vildmosen fremkom i 1859, hvor toldforvalter F. H. von Holstein fremsatte en plan med en total afrømning af hundekødet og følgende blanding af bundtørven og sandjorden til frugtbar agerjord. Projektet skulle finansieres gennem aktiesalg, men blev aldrig gennemført på grund af omfattende besvigelser fra toldforvalterens side. Tørvegravning ved håndkraft under 2. verdenskrig. Vildmosetilsynet, Vendsyssel historiske Museum. E. M. Dalgas udarbejdede i 1879 en plan for afrømning af hundekødet og en blanding af bundtørv og sand, men det skulle ske, efterhånden som der kunne findes afsætning for den indvundne tørv og først på de arealer, der var dækket af mindst hundekød. Dalgasvej, der var en forudsætning for planens udførelse, påbegyndtes samme år. Projektet blev aldrig realiseret. Det er først med Statens køb af 2800 ha af stamhuset Birkelses mosejord i 1920 og den efterfølgende udstykning, at kultiveringen kommer i gang. Senere tilkøb øgede statens arealer til 3700 ha. Området skulle udlægges til græsningsarealer, men før det kunne ske, var en afvanding af mosen nødvendig. I løbet af de næste 20 år blev der gravet 400 km grøfter og lagt 800 km drænrør. Herefter blev mosen fræset, merglet og gødsket. Desuden blev anlagt 60 km vej. Ud over græsningsarealer, der stadig udgør en betragtelig del af det kultiverede areal, vandt hurtigt også kornavl og kartoffeldyrkning indpas, især ved omlægning af græsset, når sammenbrænding af tørven, og dyrenes færden havde gjort overfladen for ujævn. Ungkreaturer køres til græsning i fennerne. Vildmosetilsynet, Vendsyssel historiske Museum. En ny hovedafvanding fandt sted i årene med uddybning af eksisterende grøfter og nygravning. I dag er kartoffelproduktio- 29

5 nen af større økonomisk betydning end afgræsning og kornavl. For at skaffe læ til kreaturer og afgrøder blev der fra 1938 påbegyndt plantning af læhegn. De første hegn bestod af dobbeltrækker af sitkagran og bjergfyr. Fra midten af 1980-erne har læplantningen forsøgsvis været udført med løvtræ, hvilket skulle give en mere venlig Vildmose. De første nybyggere træffes i mosens vestligste udkant omkring Stavad i begyndelsen af 1800-tallet. Det er fattige fæstere, der bosætter sig i hytter af tørv eller lerklining på små jordlodder, og som efter en lang arbejdsdag som daglejer giver sig i kast med det tunge kultiveringsarbejde på den hjemlige moselod. At være pioner ved opdyrkningen af mosen har været et slidsomt liv, hvor kampen mod de våde mosearealer kan sammenlignes med de udfordringer, hedeopdyrkerne havde andre steder i landet. Bebyggelsen i Store Vildmose har været meget spredt, og de eneste samlede og små bebyggelser er omkring Luneborg Kro og ved Luneborg. Centralgårdens vestre stald nu ombygget til naturskole. I byggedes ti forpagtergårde langs Taffelgårdsvej, otte på ca. 40 ha og 2 på ca. 20 ha. En af gårdene, Taffelgård, blev forpagtet af A/S De Danske Spritfabrikker, hvor kartoffelavl var vigtigste afgrøde. Centralgården og 19 ens, trelængede staldgårde blev bygget i 1935 alene til kvægdrift. Gårdene tjente som karantænegårde for tuberkolinfrit ungkvæg fra tuberkuloseramte besætninger. Hver gård kunne opstalde ca. 100 kreaturer. Ved en del gårde byggedes desuden frostsikre kartoffelhuse og/eller høslætlader. Da kvægtuberkulosen var udryddet, blev kvæggårdene forsynet med beboelse i årene Gårdene bortforpagtedes med et tilliggende på ha. Mange er senere solgt. Således er 24 gårde og huse afhændet siden

6 Centralgårdens hovedbygning nu ombygget til spisesal til Den Økologiske Efterskole. Et mejeri oprettedes i 1934 ved de kultiverede områder i mosen ved Luneborg. Administrationsbygningen ved Vildmosevej- Mannamosevej byggedes vinteren , fortrinsvis opført af rester fra Centralgårdsbyggeriet. Centralgården bortforpagtedes omkring 1950 til Statens Planteavlsudvalg. Den blev solgt i 1971 med 45 ha jord oprettedes Økologisk Jordbrugsskole på gården, og den blev drevet som sådan til 2002, hvor den blev overtaget af Åbybro Kommune, der indrettede Naturskole. Råstofindvinding Tørven i Store Vildmose har gennem tiden været et vigtigt brændselstilskud for befolkningen i mosens randområder. Udnyttelsen strakte sig dog oftest kun til eget forbrug og til lidt salg i de nærmeste byer. I slutningen af 1700-tallet begyndte man på statsplan at interessere sig for mosens tørv som energikilde, men det blev kun ved interessen. Et forslag om at fragte tørv fra mosen til København blev aldrig ført ud i livet. Ved 1. verdenskrigs begyndelse voksede interessen igen, men det blev kun til forundersøgelser før krigen sluttede, og energiforsyningen igen blev normaliseret. I mellemkrigsårene startede udnyttelsen af tørv, da Østasiatisk Kompagni (Ø.K.) i 1937 købte 200 ha beliggende i Nørhalne mose i mosens østlige del nord for Holtebakke til en tørvestrøelsesfabrik. Strøelsen gik primært til eksport. Umiddelbart før Danmarks besættelse april 1940 købte Dansk Andels Cementfabrik 132 ha til tørveproduktion. Spagnumproduktion i mosens sydlige del. 31

7 De stigende brændselspriser i vinteren samt manglende udenlandsk brændselstilførsel bevirkede, at Statens Jordlovsudvalg, der ejede store arealer i Vildmosens syd-østlige dele, påbegyndte en tørveproduktion. I sommeren 1941 arbejdede omkring 1200 mand ved 20 tørveværker. Tørvene blev med tipvognstog kørt til Tylstrup station, hvor de blev læsset på jernbanevogne til videre forsendelse. I sæsonen kunne 500 tons færdige tørv dagligt produceres og forlade mosen. Efter krigen mistede tørvegravningen efterhånden sin betydning. Dog indrettede lokale initiativtagere det tidlige Vildmosemejeri til sphagnumfabrik, der 1987 havde 11 ansatte. I dag er Pindstrup Mosebrugs tørvesmuldsproduktion eneste industrielle udnyttelse af tørven i Store Vildmose. Bevaringstilstand Mosen I mosens vestlige og nordlige randområde findes de sidste rester af den oprindelige højmose, et areal på omkring 450 ha. I randområderne træffes også gamle, nu tilgroede tørvegravningsområder med krat og småskov. I mosens sydligste del foregår der stadig en industriel afgravning af spagnum. Højmoseområderne mod vest er privat fredede og skulle dermed være sikret som oprindelig natur, hvis ikke afvandingen af mosens centrale dele også har indvirkning i periferien med mulig tilgroning i lyng og buskvegetation. Det nordlige område indgår i fredningen fra Oldtid De kendte fortidsminder i Vildmosen må betegnes som værende i god bevaringsmæssig stand. De fleste ligger i fredede områder eller i kulturarvsarealer. Kultivering/landvinding Arealerne i Vildmosen er i drift på forskellig vis, dels som græsning for kreaturer, dels udlagt til planteavl eller råstofindvinding. Kun en mindre del af mosens randområder er ikke i drift, men henligger som oprindelig natur. Kreaturer i Store Vildmoses sydlige del. Langt de fleste bygninger i Vildmosen er stadig i drift, men for staldgårdene og Centralgårdens vedkommende ikke i oprindelig form. Om- og tilbygninger har fundet sted, nedrivning vel også. Beva- 32

8 ringstilstanden for de enkelte bygninger kan ikke umiddelbart vurderes. Staldgård 18 set fra nord, nu indrettet som informationscenter for Store Vildmose under navner Vildmoseporten. En enkelt staldgård, gård 18, er på lokalt initiativ istandsat og ført tilbage i sin oprindelige skikkelse. Gården anvendes som udstillingssted og centrum for en formidling af området. Råstofindvinding Produktionen af sphagnum foregår i dag i mosens sydøstlige del, hvor Ø.K. s tidligere tørvefabrik efter om- og udbygning stadig anvendes. Sårbarhed og virkemidler Mosen De sidste højmoserester er sårbare over for tilgroning af især lyng og buskvegetation. På det kultiverede areal har afvandingen betydet, at den oprindelige moseoverflade er sunket med omkring 2,5 meter, da formuldningen af tørven nu efter bortledning af det sure vand frit kan foregå. Den årlige nedbrydning af tørveoverfladen betyder, at tørven vil være forsvundet om godt 100 år. Spagnumproduktion i mosens sydlige del. Oldtid Fortidsminderne, høje, vejanlæg og trædestensrækker er sårbare over for selvsåning og overgroning. De af tørv endnu dækkede for- 33

9 tidsminder er sårbare i forbindelse med intensiv dyrkning med deraf forøget sammenbrænding af tørven til følge. Friholdes fortidsminderne, højene, for uønsket bevoksning er deres oplevelsesværdi af ikke ringe karakter i det flade landskab. Kultivering/landvinding Området er sårbart pga. den stadige sammenbrænding af tørvemassen, der foregår med en hastighed af mellem 1,2-2,5 cm om året afhængig af markafgrødens art. Nåletræshegnene, der er karakteristiske for læplantningen ved mosens kultivering i første halvdel af 1900-tallet, bør bevares som vigtige kulturspor og ikke erstattes med moderne læbælter af løvtræ. Alle bygninger i Vildmosen er piloteret til fast grund eller bygget på betonbrønde. Bygningerne bliver, hvor de er, mens overfladen synker. Det kan på sigt give problemer med adgangsforholdene til f.eks. udbygninger. Eksempelvis måtte man i de ti år, der gik, fra Centralgården blev bygget i 1935 til 1945, bygge tre ekstra trin til den trappe, der fra hovedbygningen fører ud i haven. Staldgård 12 set fra nord. Råstofindvinding Indvindingen af sphagnum er i sig selv funktionstømmende, da råmaterialet ikke findes i ubegrænset mængde. Samtidig er der dog bestemmelser for, hvor tykt et tørvelag der må afharpes. Bonitering Mosen Højmoser udgør en speciel og sjælden naturtype. Store Vildmose må med sin søndenfjordske pendant, Lille Vildmose, betragtes som værende repræsentativ som type. Mosen viser stor diversitet med adskillige emner - natur, kultivering, særegen landbebyggelse, råstofindvinding, fortidsminder. Vildmosen har været videnskabeligt undersøgt botanisk, geologisk og arkæologisk. De sidste rester af højmosen mod nord og vest kunne udgøre potentielle forskningsprojekter mht. ændringer i vegetationen grundet afvandingen af mosens centrale og perifere dele. Trods kultivering er en tur i Vildmosen af stor oplevelsesværdi. 34

10 Oldtid De fortidsminder, der med tiden ganske givet vil fremkomme med tørvens fortsatte sammenbrænding, har stor arkæologisk forskningsværdi. Sikre dateringer af fundene vil kunne være med til at belyse mosens udvikling. Vildmoseporten set fra sydøst.. De tidligere staldgårde giver nærmest indtryk af organiseret enkeltgårdsbebyggelse, hvor det ikke er landskabets udformning, der dikterer den enkelte bebyggelsens placering, men beslutninger taget ved et skrivebord. Det samme kunne gælde for forpagtergårdene. Kontekst/sammenhænge Mosen Store Vildmose har nær sammenhæng med Lille Vildmose, såvel hvad angår fortidig som nuværende fremtoning. De fremstår begge som store kultiverede områder med en lille rest af oprindelig natur og vegetation tilbage. Store Vildmose - bebyggelsen, Centralgården og de 19 tidligere staldgårde, er unik. Anvendt kildemateriale Andersen, Bent: Ryå og Store Vildmose. Jysk Lokalhistorisk Forlag Arkæologiens Nordjylland. Nordjyllands Amt. Museerne i Nordjyllands Amt. Museumsrådet for Nordjyllands Amt Fund og Fortidsminder (www.dkconline.dk). Kristensen, M. K.: Vildmosearbejdet. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. København Nielsen, Viggo: Jernalderens pløjning Store Vildmose. Vendsyssel historiske Museum. Hjørring Store Vildmose. Folder. Teknik og miljø, Nordjyllands Amt. Vildmosen. Vendsyssel historiske Museum. Hjørring Værnfelt, Kr.: Store Vildmose. Hjørring Åby, Bent: Geologi og mosedannelse i Store Vildmose området. I: Landet og Loven, s Miljøministeriet Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 35

Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune )

Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune ) Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune ) Indhold Indhold og forord...3 Aalborg Kommune...24 Øvrige kulturmiljøer... 228 4 Forord Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Grishøjgårds Krat (skov nr. 79)

Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.

Læs mere

Både nye og modne Vildmose Kartofler er kogefaste og velegnet til kogning, ovnbagning og stegning.

Både nye og modne Vildmose Kartofler er kogefaste og velegnet til kogning, ovnbagning og stegning. Varespecifikation A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt: Vildmose Kartofler B. Beskrivelse af landbrugsproduktet. Vildmose Kartofler produceres både som modne kartofler og nye kartofler. En moden Vildmose

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Borremose. Tema Mose, befæstningsanlæg. Emne Mosefund, gravhøje, offerfund, bopladser, oldtidsagre. Kulturmiljø nr. 122

Borremose. Tema Mose, befæstningsanlæg. Emne Mosefund, gravhøje, offerfund, bopladser, oldtidsagre. Kulturmiljø nr. 122 Borremose Kulturmiljø nr. 122 Tema Mose, befæstningsanlæg Emne Mosefund, gravhøje, offerfund, bopladser, oldtidsagre Sted/Topografi Hos de fleste af en vis alder fremkalder ordet Borremose forestillingen

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej mho2006048 Rådbjergvej Stednr. 030706 Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelse fra jernalderen Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 255, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK

Læs mere

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT. Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj. Anne-Louise Haack Olsen

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT. Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj. Anne-Louise Haack Olsen MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj Anne-Louise Haack Olsen Baggrund for undersøgelsen I marts/april 2009 undersøgte Museet

Læs mere

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck Bygherrerapport SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.05.15. Malene R. Beck Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 70:2009 SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen

Læs mere

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8 Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder Af Museumsinspektør Mette Sejr Thomsen Arkæologisk rapport nr. 101, 2007 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

OBM 2548 Ny Dyreborg - Arkæologisk forundersøgelse

OBM 2548 Ny Dyreborg - Arkæologisk forundersøgelse OBM 2548 Ny Dyreborg - Arkæologisk forundersøgelse Af stud.mag. Anders Pihl WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning og udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater og landskabet.. 2 Udgravningsmetode

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvej Hårup-Låsby Deletape Purhus b Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007 SIM 5/2010 Motorvej Hårup-Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Purhus

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere