Store Vildmose. Tema Bosætning på landet. Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding. Tid Oldtid til i dag
|
|
- Marcus Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Store Vildmose Kulturmiljø nr. 37 Tema Emne(r) Oldtid, kultivering/landindvinding, bosætning på landet, råstofindvinding Sted/topografi Store Vildmose er beliggende midt i området mellem Brønderslev, Sulsted, Åbybro og Saltum. Mosen afgrænses mod syd af lave bakker, mod nord og vest af Ryå, mod øst af Lindholm Å. Mosen ligger på hævet stenalderhavbund, der overvejende består af sand, der visse steder er iblandet grus og ler. Store Vildmose fremstår i dag som store eng- og markarealer, der primært afvandes til Ryå. Vildmosens areal udgør 60 km2. Længde nord-syd 10 km, bredde øst-vest 7 km. Kulturmiljøet afgrænses af højmosens største udbredelse i slutningen af 1800-tallet. Dele af området ved Ørnefenner er udpeget som kulturarvsareal ( nr ). Tid Oldtid til i dag Karakteristik Mosen Med sidste istids afslutning og isens afsmeltning forvandledes Vendsyssel til et ø-rige. Kun de højeste partier stak op af havet. Biersted Bakke, Nørbjerg eller Åby Bjerg og Sandelsbjerg lå som større eller 26
2 mindre øer i en stor, lavvandet bredning, der fra Nibe i syd strakte sig til Thise Bakker mod nord. Vildmosebredningen har haft en rig fauna af fugle, fisk og skaldyr. En rigdom der gav gode livsbetingelser for datidens jægere og samlere, ertebøllekulturens mennesker. Deres bopladser findes i dag langs de gamle kystlinjer. Efter at isens tryk og havstigningen ophørte, hævede Nordjylland sig langsomt. I løbet af 3. årtusinde f. Kr. svandt lavningen ind, og en strandvegetation bredte sig. Spredte enkeltfund af bearbejdet flint viser, at mennesker færdedes i området på dette tidspunkt. Omkring 1500 f. Kr. bredte en skovbevoksning sig i områdets sydlige del. Skoven bestod af birk, el og eg. De største ege med en egenalder på op til 400 år. En klimaændring til et mere regnfuldt vejr bevirkede en udvaskning af jordens næringsstoffer med begyndende skovdød til følge, samtidig satte en forsumpning med tørvedannelse ind. Forsumpningen var yderligere med til at gøre det af med skoven. Forsumpningen foregik ret hurtigt i sydlig, vestlig og østlig retning, mens der mod nord var store, flade arealer, der med tiden omdannedes til mose. Imod slutningen af yngre bronzealder, f. Kr., bliver Vildmosen til en højmose, hvor der på sump- og skovtørv aflejres en mørk og omsat højmosetørv i den sydlige og centrale del af det nuværende moseområde. Den hastighed mosen bredte sig med varierede gennem årene, vekslende mellem 1 og 3,5 meter om året. Først senere afsattes højmosetørv i den nordligere del af mosen. Denne yngre højmosetørv var lys og kun svagt omsat i forhold til den først dannede tørv. Den lyse mosetørv var forårsaget af et mere fugtigt klima end tidligere og deraf følgende fugtigere moseoverflade. Lignende klimaændringer indtræffer ca. 400 og 1200 e. Kr. og forsumpning og tørvedannelse er sandsynligvis fortsat op gennem middelalderen, men på grund af tørvegravning, dræning og opdyrkning af randområderne er det ikke lykkedes at belyse mosens totale udbredelse efter e. Kr. Tørvemos (sphagnum) er en yderst nøjsom plante, som udelukkende ernærer sig af regnvand, der opsuges gennem fine porer i bladene. Ved stærk fugtighed forhindres den naturlige nedbrydning af døde tørvemosser. Det skyldes surt vand, der forhindrer svampe og bakterier, som normalt omdanner dødt plantevæv til muld, i at trives. Der dannes det, der populært kaldes hundekød et brunligt, løst, svampet tørvelag. Under hundekødet optræder den stærkt omsatte tørv, der er grundvandspåvirket og vandstandsende. Tørvedannelsen i Store Vildmose havde inden kultiveringen i de centrale og sydlige dele af mosen en tykkelse på op mod 5,3 m, men sjældent over 4,5 m og aftagende ud mod randområderne. Den maksimale tykkelse i dag er højst 2 m. Oldtid Administrativt er Vildmosens areal fordelt mellem seks sogne. Ajstrup sogn i Aalborg Kommune, Biersted og Åby sogne i Åbybro Kommune, Jetsmark i Pandrup Kommune samt Thise og Tolstrup sogne i Brønderslev Kommune. Synlige fortidsminder i Store Vildmose falder inden for tidsperioderne romersk jernalder, 1 ca. 400 e. Kr., og ældre germansk jernal- 27
3 der, ca e. Kr. De synlige fortidsminder er trædestensrækker, brolagte vejforløb, stenkredse og gravhøje. Hertil kommer de fortidsminder, der er dækket af tørven, og som kun er synlige ved arkæologiske undersøgelser. Her er der tale om bopladser, marker og grave under flad mark. Den nordlige halvdel af Ørnefenner, Thise sogn, er fredet og udlagt som kulturarvsareal ( , 100). De østligste 300 meter dyrkes. Indenfor det fredede område er registreret to stenkredse ( , 88-89), et større bopladsområde ( , 87) samt et stensat vejanlæg, der afsluttes i en trædestensrække ( , 90). Alle anlæg er fredet i 1985, og er beliggende i græsfenne. Datering: Ældre jernalder, sandsynligvis ældre romertid. I Ryssensgrav, Thise sogn, umiddelbart vest for Tagmarksvej, forekommer en rundhøj med 53 små randsten ( , 68). Fredet Datering: Jernalder. Nord for Ørnefenner, Thise sogn, forekommer syv gravhøje, rundhøje, dels i dyrket mark, dels i eng/mose ( , 42-43, 45, og 53-54). Fredet Datering: Jernalder. Nr ligger i et område, der indgår i Vildmosefredningen fra En fredning der også har inddraget arealer nord og vest for Ryssensgrav. På det af Statsskovvæsnet fredede areal nord for Lunefenner, Grishøjgårds Krat, Tolstrup sogn, forekommer seks rundhøje ( , 41, 109, 122, og 174). Desuden en trædestensrække ( , 175. Nr. 41 og 109) fredet 1939, nr. 122 fredet 1962, nr og fredet Nr restaureret i I Grishøjgårds Krat er undersøgt et areal på ca m2 med ardspor efter jernalderbondens pløjning. Arden er en simpel plov uden muldfjæl, som kun efterlader en smal fure i undergrundssandet. To stenkredse, ikke fundanmeldt, forekommer ca. 150 meter sydøst for nr Datering: Oldtid, sandsynligvis ældre jernalder, nr. 131 ældre germansk jernalder. Ved Sandelsbjerg/Dalgasvej, Jetsmark sogn, er undersøgt/og haves oplysning om brandgrave ( , 27-29). Datering: Jernalder. Et område på næsten m2 er i Sandels- og dele af Damfenner, Åby sogn, udlagt som kulturarvsareal ( , 15). Inden for arealets grænser er tidligere undersøgt grave ( , 4, 11) og boplads ( , 14) fra ældre romersk jernalder. Desuden er undersøgt en kulsvierplads ( , 10). Sydligt ved Nørbjerg/ Åby bjerg er frilagt en trædestensrække ( , 5). Datering: Oldtid, sandsynligvis ældre jernalder. Et løsfund, fra samme område som trædestensrækken ( , 6) i form af et tyrehoved af bronze dateres til førromersk jernalder. Syd for Taffelgårdsvej, Ajstrup sogn, optræder to rundhøje ( , 11-12). Begge fredet De mange fund fra oldtiden fortæller om områdets tidligste bosætninger, fra tiden før højmosen for alvor begyndte at vokse. De store områder ved Grishøjgårds Krat med ardspor efter pløjning i jernalderen giver sammen med gravhøje og bopladser et godt indtryk af den tidligste kultivering af området med en forholdsvis tæt befolkningskoncentration. 28
4 Kultivering/landindvinding Det første egentlige forslag til en kultivering af Vildmosen fremkom i 1859, hvor toldforvalter F. H. von Holstein fremsatte en plan med en total afrømning af hundekødet og følgende blanding af bundtørven og sandjorden til frugtbar agerjord. Projektet skulle finansieres gennem aktiesalg, men blev aldrig gennemført på grund af omfattende besvigelser fra toldforvalterens side. Tørvegravning ved håndkraft under 2. verdenskrig. Vildmosetilsynet, Vendsyssel historiske Museum. E. M. Dalgas udarbejdede i 1879 en plan for afrømning af hundekødet og en blanding af bundtørv og sand, men det skulle ske, efterhånden som der kunne findes afsætning for den indvundne tørv og først på de arealer, der var dækket af mindst hundekød. Dalgasvej, der var en forudsætning for planens udførelse, påbegyndtes samme år. Projektet blev aldrig realiseret. Det er først med Statens køb af 2800 ha af stamhuset Birkelses mosejord i 1920 og den efterfølgende udstykning, at kultiveringen kommer i gang. Senere tilkøb øgede statens arealer til 3700 ha. Området skulle udlægges til græsningsarealer, men før det kunne ske, var en afvanding af mosen nødvendig. I løbet af de næste 20 år blev der gravet 400 km grøfter og lagt 800 km drænrør. Herefter blev mosen fræset, merglet og gødsket. Desuden blev anlagt 60 km vej. Ud over græsningsarealer, der stadig udgør en betragtelig del af det kultiverede areal, vandt hurtigt også kornavl og kartoffeldyrkning indpas, især ved omlægning af græsset, når sammenbrænding af tørven, og dyrenes færden havde gjort overfladen for ujævn. Ungkreaturer køres til græsning i fennerne. Vildmosetilsynet, Vendsyssel historiske Museum. En ny hovedafvanding fandt sted i årene med uddybning af eksisterende grøfter og nygravning. I dag er kartoffelproduktio- 29
5 nen af større økonomisk betydning end afgræsning og kornavl. For at skaffe læ til kreaturer og afgrøder blev der fra 1938 påbegyndt plantning af læhegn. De første hegn bestod af dobbeltrækker af sitkagran og bjergfyr. Fra midten af 1980-erne har læplantningen forsøgsvis været udført med løvtræ, hvilket skulle give en mere venlig Vildmose. De første nybyggere træffes i mosens vestligste udkant omkring Stavad i begyndelsen af 1800-tallet. Det er fattige fæstere, der bosætter sig i hytter af tørv eller lerklining på små jordlodder, og som efter en lang arbejdsdag som daglejer giver sig i kast med det tunge kultiveringsarbejde på den hjemlige moselod. At være pioner ved opdyrkningen af mosen har været et slidsomt liv, hvor kampen mod de våde mosearealer kan sammenlignes med de udfordringer, hedeopdyrkerne havde andre steder i landet. Bebyggelsen i Store Vildmose har været meget spredt, og de eneste samlede og små bebyggelser er omkring Luneborg Kro og ved Luneborg. Centralgårdens vestre stald nu ombygget til naturskole. I byggedes ti forpagtergårde langs Taffelgårdsvej, otte på ca. 40 ha og 2 på ca. 20 ha. En af gårdene, Taffelgård, blev forpagtet af A/S De Danske Spritfabrikker, hvor kartoffelavl var vigtigste afgrøde. Centralgården og 19 ens, trelængede staldgårde blev bygget i 1935 alene til kvægdrift. Gårdene tjente som karantænegårde for tuberkolinfrit ungkvæg fra tuberkuloseramte besætninger. Hver gård kunne opstalde ca. 100 kreaturer. Ved en del gårde byggedes desuden frostsikre kartoffelhuse og/eller høslætlader. Da kvægtuberkulosen var udryddet, blev kvæggårdene forsynet med beboelse i årene Gårdene bortforpagtedes med et tilliggende på ha. Mange er senere solgt. Således er 24 gårde og huse afhændet siden
6 Centralgårdens hovedbygning nu ombygget til spisesal til Den Økologiske Efterskole. Et mejeri oprettedes i 1934 ved de kultiverede områder i mosen ved Luneborg. Administrationsbygningen ved Vildmosevej- Mannamosevej byggedes vinteren , fortrinsvis opført af rester fra Centralgårdsbyggeriet. Centralgården bortforpagtedes omkring 1950 til Statens Planteavlsudvalg. Den blev solgt i 1971 med 45 ha jord oprettedes Økologisk Jordbrugsskole på gården, og den blev drevet som sådan til 2002, hvor den blev overtaget af Åbybro Kommune, der indrettede Naturskole. Råstofindvinding Tørven i Store Vildmose har gennem tiden været et vigtigt brændselstilskud for befolkningen i mosens randområder. Udnyttelsen strakte sig dog oftest kun til eget forbrug og til lidt salg i de nærmeste byer. I slutningen af 1700-tallet begyndte man på statsplan at interessere sig for mosens tørv som energikilde, men det blev kun ved interessen. Et forslag om at fragte tørv fra mosen til København blev aldrig ført ud i livet. Ved 1. verdenskrigs begyndelse voksede interessen igen, men det blev kun til forundersøgelser før krigen sluttede, og energiforsyningen igen blev normaliseret. I mellemkrigsårene startede udnyttelsen af tørv, da Østasiatisk Kompagni (Ø.K.) i 1937 købte 200 ha beliggende i Nørhalne mose i mosens østlige del nord for Holtebakke til en tørvestrøelsesfabrik. Strøelsen gik primært til eksport. Umiddelbart før Danmarks besættelse april 1940 købte Dansk Andels Cementfabrik 132 ha til tørveproduktion. Spagnumproduktion i mosens sydlige del. 31
7 De stigende brændselspriser i vinteren samt manglende udenlandsk brændselstilførsel bevirkede, at Statens Jordlovsudvalg, der ejede store arealer i Vildmosens syd-østlige dele, påbegyndte en tørveproduktion. I sommeren 1941 arbejdede omkring 1200 mand ved 20 tørveværker. Tørvene blev med tipvognstog kørt til Tylstrup station, hvor de blev læsset på jernbanevogne til videre forsendelse. I sæsonen kunne 500 tons færdige tørv dagligt produceres og forlade mosen. Efter krigen mistede tørvegravningen efterhånden sin betydning. Dog indrettede lokale initiativtagere det tidlige Vildmosemejeri til sphagnumfabrik, der 1987 havde 11 ansatte. I dag er Pindstrup Mosebrugs tørvesmuldsproduktion eneste industrielle udnyttelse af tørven i Store Vildmose. Bevaringstilstand Mosen I mosens vestlige og nordlige randområde findes de sidste rester af den oprindelige højmose, et areal på omkring 450 ha. I randområderne træffes også gamle, nu tilgroede tørvegravningsområder med krat og småskov. I mosens sydligste del foregår der stadig en industriel afgravning af spagnum. Højmoseområderne mod vest er privat fredede og skulle dermed være sikret som oprindelig natur, hvis ikke afvandingen af mosens centrale dele også har indvirkning i periferien med mulig tilgroning i lyng og buskvegetation. Det nordlige område indgår i fredningen fra Oldtid De kendte fortidsminder i Vildmosen må betegnes som værende i god bevaringsmæssig stand. De fleste ligger i fredede områder eller i kulturarvsarealer. Kultivering/landvinding Arealerne i Vildmosen er i drift på forskellig vis, dels som græsning for kreaturer, dels udlagt til planteavl eller råstofindvinding. Kun en mindre del af mosens randområder er ikke i drift, men henligger som oprindelig natur. Kreaturer i Store Vildmoses sydlige del. Langt de fleste bygninger i Vildmosen er stadig i drift, men for staldgårdene og Centralgårdens vedkommende ikke i oprindelig form. Om- og tilbygninger har fundet sted, nedrivning vel også. Beva- 32
8 ringstilstanden for de enkelte bygninger kan ikke umiddelbart vurderes. Staldgård 18 set fra nord, nu indrettet som informationscenter for Store Vildmose under navner Vildmoseporten. En enkelt staldgård, gård 18, er på lokalt initiativ istandsat og ført tilbage i sin oprindelige skikkelse. Gården anvendes som udstillingssted og centrum for en formidling af området. Råstofindvinding Produktionen af sphagnum foregår i dag i mosens sydøstlige del, hvor Ø.K. s tidligere tørvefabrik efter om- og udbygning stadig anvendes. Sårbarhed og virkemidler Mosen De sidste højmoserester er sårbare over for tilgroning af især lyng og buskvegetation. På det kultiverede areal har afvandingen betydet, at den oprindelige moseoverflade er sunket med omkring 2,5 meter, da formuldningen af tørven nu efter bortledning af det sure vand frit kan foregå. Den årlige nedbrydning af tørveoverfladen betyder, at tørven vil være forsvundet om godt 100 år. Spagnumproduktion i mosens sydlige del. Oldtid Fortidsminderne, høje, vejanlæg og trædestensrækker er sårbare over for selvsåning og overgroning. De af tørv endnu dækkede for- 33
9 tidsminder er sårbare i forbindelse med intensiv dyrkning med deraf forøget sammenbrænding af tørven til følge. Friholdes fortidsminderne, højene, for uønsket bevoksning er deres oplevelsesværdi af ikke ringe karakter i det flade landskab. Kultivering/landvinding Området er sårbart pga. den stadige sammenbrænding af tørvemassen, der foregår med en hastighed af mellem 1,2-2,5 cm om året afhængig af markafgrødens art. Nåletræshegnene, der er karakteristiske for læplantningen ved mosens kultivering i første halvdel af 1900-tallet, bør bevares som vigtige kulturspor og ikke erstattes med moderne læbælter af løvtræ. Alle bygninger i Vildmosen er piloteret til fast grund eller bygget på betonbrønde. Bygningerne bliver, hvor de er, mens overfladen synker. Det kan på sigt give problemer med adgangsforholdene til f.eks. udbygninger. Eksempelvis måtte man i de ti år, der gik, fra Centralgården blev bygget i 1935 til 1945, bygge tre ekstra trin til den trappe, der fra hovedbygningen fører ud i haven. Staldgård 12 set fra nord. Råstofindvinding Indvindingen af sphagnum er i sig selv funktionstømmende, da råmaterialet ikke findes i ubegrænset mængde. Samtidig er der dog bestemmelser for, hvor tykt et tørvelag der må afharpes. Bonitering Mosen Højmoser udgør en speciel og sjælden naturtype. Store Vildmose må med sin søndenfjordske pendant, Lille Vildmose, betragtes som værende repræsentativ som type. Mosen viser stor diversitet med adskillige emner - natur, kultivering, særegen landbebyggelse, råstofindvinding, fortidsminder. Vildmosen har været videnskabeligt undersøgt botanisk, geologisk og arkæologisk. De sidste rester af højmosen mod nord og vest kunne udgøre potentielle forskningsprojekter mht. ændringer i vegetationen grundet afvandingen af mosens centrale og perifere dele. Trods kultivering er en tur i Vildmosen af stor oplevelsesværdi. 34
10 Oldtid De fortidsminder, der med tiden ganske givet vil fremkomme med tørvens fortsatte sammenbrænding, har stor arkæologisk forskningsværdi. Sikre dateringer af fundene vil kunne være med til at belyse mosens udvikling. Vildmoseporten set fra sydøst.. De tidligere staldgårde giver nærmest indtryk af organiseret enkeltgårdsbebyggelse, hvor det ikke er landskabets udformning, der dikterer den enkelte bebyggelsens placering, men beslutninger taget ved et skrivebord. Det samme kunne gælde for forpagtergårdene. Kontekst/sammenhænge Mosen Store Vildmose har nær sammenhæng med Lille Vildmose, såvel hvad angår fortidig som nuværende fremtoning. De fremstår begge som store kultiverede områder med en lille rest af oprindelig natur og vegetation tilbage. Store Vildmose - bebyggelsen, Centralgården og de 19 tidligere staldgårde, er unik. Anvendt kildemateriale Andersen, Bent: Ryå og Store Vildmose. Jysk Lokalhistorisk Forlag Arkæologiens Nordjylland. Nordjyllands Amt. Museerne i Nordjyllands Amt. Museumsrådet for Nordjyllands Amt Fund og Fortidsminder ( Kristensen, M. K.: Vildmosearbejdet. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. København Nielsen, Viggo: Jernalderens pløjning Store Vildmose. Vendsyssel historiske Museum. Hjørring Store Vildmose. Folder. Teknik og miljø, Nordjyllands Amt. Vildmosen. Vendsyssel historiske Museum. Hjørring Værnfelt, Kr.: Store Vildmose. Hjørring Åby, Bent: Geologi og mosedannelse i Store Vildmose området. I: Landet og Loven, s Miljøministeriet Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 35
Kulturmiljøer. ( For Aalborg Kommune )
Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune ) Indhold Indhold og forord...3 Aalborg Kommune...24 Øvrige kulturmiljøer... 228 4 Forord Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereBåde nye og modne Vildmose Kartofler er kogefaste og velegnet til kogning, ovnbagning og stegning.
Varespecifikation A. Navn på fødevare/landbrugsprodukt: Vildmose Kartofler B. Beskrivelse af landbrugsproduktet. Vildmose Kartofler produceres både som modne kartofler og nye kartofler. En moden Vildmose
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereArealer til bortforpagtning:
Arealer til bortforpagtning: Delområde Areal Driftsform Markbloknr. Brutto areal (ha) Store Vildmose Ørnefenne 57 Afgræsning /Slæt Økologisk status 547343-86 9,36 Ja 1/1-2019 31/12 Store Vildmose Damfenne
Læs mereGrishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereBirkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen
Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereVHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.
VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereGrave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2
Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN
Læs mereOBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø
OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget
Læs mereVSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt
VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014
Læs mereOBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn
OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereOBM etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse.
OBM 8431 - etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse. Af Stud. Mag. Line Borre og museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Holluf Over Holluf Fraugde Fraugde
Læs mereOBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse
OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Åby mark Boplads med langhuse fra bronze- og jernalder samt en brandgrav fra yngre jernalder J.nr. ÅHM 5850 August 2012 Ved Museumsinspektør Niels
Læs mereVHM Ådalen etape 5
VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereRapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009
VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereBorremose. Tema Mose, befæstningsanlæg. Emne Mosefund, gravhøje, offerfund, bopladser, oldtidsagre. Kulturmiljø nr. 122
Borremose Kulturmiljø nr. 122 Tema Mose, befæstningsanlæg Emne Mosefund, gravhøje, offerfund, bopladser, oldtidsagre Sted/Topografi Hos de fleste af en vis alder fremkalder ordet Borremose forestillingen
Læs mereSMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.
Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn
Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen
Læs mereGRIBSKOV EFTERSKOLE GIM 3961
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over prøvegrøfterne, set fra syd. Vejby sogn, Holbo herred. FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med ti langhuse fra bronzealderen samt en grav fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Braulstrupvej, Sønderup Bopladsgrube med keramik fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6186 Udgravning efterår 2013 Kulturhistorisk rapport udfærdiget af
Læs mereHessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126
Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud
Læs mereHEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn
HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn Fig. 1 Oversigtsplan Delrapport 1 forundersøgelse mark 2, 3 og dele af mark 4 Herning Museum Astrid Skou Hansen 9. maj 2011 Indledning I perioden 3. 30.
Læs mereFHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr
FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby
Læs mereKulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund
Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej
mho2006048 Rådbjergvej Stednr. 030706 Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereHvidebæk Fjernvarmeværk
Hvidebæk Fjernvarmeværk Udgravningsberetning over arkæologiske undersøgelser forud for opførsel af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereStaderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr
Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereUd og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:
Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem
Læs mereVSM09621, Domdalsgård, Finderup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , 154 KUAS j.nr.: /VSM-0022
VSM09621, Domdalsgård, Finderup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130804-149, 154 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/VSM-0022 1 Rapport for prøvegravning forud for planlagt anlæggelse af stald Udført af Sanne Boddum
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereLisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr
Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereKulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I
Kulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I Kampagne: 08-08-2011 KUAS nr. 2011-7.24.02/SBM-0008 Figur 1; Anlæggene måles op. Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.08.
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereSIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn
Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. 391 Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereTolne Skov, Tolne Skovpavillon
Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Store Havrekrog Undersøgelse af overpløjet gravhøj øst for Vester Hassing. J.nr. ÅHM 6221 December 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereTørveindvinding i Store Vildmose
.RUW RJ GDWD HU NXQ YHMOHGHQGH RJ NDQ LNNH EUXJHV VRP GRNXPHQWDWLRQ 0DWULNHONRUW RJ 7RSRJUDILVN.RUWY UN.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ 2UWRIRWRV %ORP,QIR &2:, -DPPHUEXJW.RPPXQH -$00(5%8*7.20081( 'DJVRUGHQNRUW 3LQGVWUXS
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bonderup Bakker Boplads med stormandsgård i tre faser fra ældre jernalder. J.nr. ÅHM 6332 Marts 2015 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereIngeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen
Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64
Læs mereROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum
ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereOBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn
OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelse fra jernalderen Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 255, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT. Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj. Anne-Louise Haack Olsen
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj Anne-Louise Haack Olsen Baggrund for undersøgelsen I marts/april 2009 undersøgte Museet
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereKokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
Læs mereAbstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.
VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mere