Medicingennemgang på Kalundborg Kommunes plejecentre
|
|
- Laurits Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicingennemgang på Kalundborg Kommunes plejecentre Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland Charlotte Vermehren og Gitte Krogh Madsen
2 Indledning Mange borgere er i behandling med flere lægemidler dagligt et begreb, der kaldes polyfarmaci. Sandsynligheden for polyfarmaci stiger med alderen, hvilket generelt er forårsaget af øget forekomst af kroniske sygdomme blandt ældre. Polyfarmaci giver øget risiko for fejlmedicinering, overforbrug, forekomst af utilsigtede hændelser og indlæggelser. Det er derfor vigtigt at have fokus på medicineringen af den ældre medicinske patient. Op mod danskere bliver hvert år indlagt på grund af medicineringsfejl, hvilket årligt koster samfundet 4-6 milliarder kroner (1). For ældre patienter peger undersøgelser på, at op mod 40 % af alle indlæggelser på de medicinske afdelinger skyldes lægemiddelrelaterede problemer (2). Antallet af ældre er stigende og vil fortsat stige i de kommende år. Andelen af ældre på 65 år og derover udgjorde 21 % af Kalundborg Kommunes befolkning i 2013 (3). Dette var 0,8 % flere end gennemsnitligt for kommunerne i Region Sjælland og 3,2 % flere end på landsplan. Kalundborg Kommunes andel af borgere, der får 6 eller flere lægemidler var i ,3 % (4). Det tilsvarende tal for Region Sjælland var 9,8 % (4). Medicingennemgang er en indsats, der kan bidrage til at opnå en mere hensigtsmæssig medicinering. Medicingennemgang er således en struktureret og kritisk gennemgang af borgerens medicin med det formål at optimere den medicinske behandling. Der tages stilling til, om der skal ske ændringer i medicineringen, hvorefter de aktuelle ændringer gennemføres. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin anbefaler en årlig medicingennemgang til udsatte grupper, heriblandt ældre, der er flyttet på plejehjem (5, 6). I nærværende projekt er der blevet udført medicingennemgange for borgere bosat på Kalundborg Kommunes plejecentre i perioden november 2014 til juni Medicingennemgangene blev udført af Charlotte Vermehren (farmaceut, ph.d.) og Gitte Krogh Madsen (speciallæge i almen medicin). Formål Projektets formål var at fremme hensigtsmæssig lægemiddelbehandling for borgere på Kalundborg Kommunes plejecentre ved at udføre medicingennemgang for disse borgere i samarbejde med almen praksis og kommunen. Metode Inklusion af borgere Borgere, der boede på et af Kalundborg Kommunes plejecentre og var i behandling med mindst 6 forskellige lægemidler, blev inkluderet i projektet. Udvælgelse af borgere blev foretaget af personalet på plejecentrene, som også sørgede for at fremskaffe samtykkeerklæringer fra borgerne. Udførelse af medicingennemgang Et Medicingennemgangsteam, bestående af en farmaceut fra Region Sjællands Lægemiddelenhed og en speciallæge i almen medicin, udførte medicingennemgange for borgerne i samarbejde med borgerens alment praktiserende læge. Medicingennemgangene blev udført ud fra borgernes 2
3 aktuelle medicinliste angivet i henholdsvis deres plejehjemsjournal 1 samt journal hos deres alment praktiserende læge 2. Der blev ved gennemgangen både taget stilling til borgerens håndkøbs- og receptpligtige medicin samt specifikke vitaminer, kosttilskud og naturlægemidler. Medicingennemgangsteamet mødtes med borgernes alment praktiserende læger med henblik på at drøfte eventuelle ændringsforslag. De alment praktiserende læger fik efter mødet tilsendt et resumé 3 over aftalte ændringer til den enkelte borgers lægemiddelbehandling. Der blev henstillet til, at ændringsforslag, der accepteredes af den alment praktiserende læge, blev implementeret umiddelbart efter medicingennemgangen. Ændringsforslagene blev opgjort i kategorierne: Behov for alternativt præparat (alternativt præparat), justering af dosis eller præparatstyrke (dosis/styrke), behov for opstart af ny behandling (nyt præparat) samt forslag om ophør af medicinsk behandling (seponering). Medicingennemgangsteamet stillede tillige forslag om revurdering af komplekse medicinske behandlinger. Farmaceuten afholdte efterfølgende samtaler med plejecentrene med henblik på at orientere om og begrunde de aftalte ændringer samt at høre om plejecentrenes oplevelse af indsatsen. Umiddelbart inden projektets afslutning blev der fulgt op på, om de aftalte medicineringsændringer var blevet implementeret. Dette blev foretaget ved opslag i plejecentrenes elektroniske journalsystem. Resultater Medvirkende borgere Borgere bosat på 9 af de i alt 10 plejecentre i kommunen deltog i projektet. Der blev initialt udvalgt 256 borgere til medicingennemgang. Der blev imidlertid i løbet af projektperioden ekskluderet omkring 104 borgere. Årsagerne til dette var blandt andet anvendelse af færre end 6 lægemidler, den alment praktiserende læge ønskede ikke at medvirke samt dødsfald. I alt fik 170 borgere udført medicingennemgang. På grund af dødsfald blev der kun fulgt op på medicingennemgangen for 152 borgere. Nedenstående resultater repræsenterer medicingennemgangene for disse 152 borgere. Femten lægepraksis (ydernumre) ud af 17 medvirkede i projektet. Kønsfordelingen blandt de medvirkende borgere var 34 % mænd og 66 % kvinder. Gennemsnitsalderen var 84 år med et spænd fra 56 år til 104 år. De inkluderede borgere havde over 20 forskellige diagnoser, hvor de 10 hyppigste er angivet i figur 1. 1 Plejehjemsjournal. Kalundborg Kommune anvender det it-baserede sundhedssystem KMD Care, som blandt andet indeholder en journal for hver borger, der bor på plejecenter. Journalen indeholder blandt andet oplysninger om borgerens medicin. 2 Journal hos alment praktiserende læge. Her henvises til borgernes journaler i de alment praktiserende lægers it-baserede lægesystemer samt medicinoplysninger på Det Fælles Medicinkort (FMK). 3 Resumé. Region Sjælland anvender it-systemet BOB til registrering af medicingennemgange og udarbejdelse af resuméer. 3
4 Figur 1. De 10 hyppigste diagnoser for de inkluderede borgere (n=153). Medicingennemgang Ved afstemning af medicin, vitaminer, kosttilskud og naturlægemidler, som der blev oplyst om i henholdsvis plejehjemsjournal og journal hos den alment praktiserende læge, blev der i gennemsnit fundet 0,9 uoverensstemmelser per borger ved sammenligning af det totale antal præparater mellem de to kilder. Medicingennemgangsteamet havde i alt 333 ændringsforslag til borgernes medicineringer svarende til gennemsnitligt 2,2 ændringsforslag per borger. Af disse ændringsforslag blev størstedelen accepteret af de alment praktiserende læger (figur 2). Således blev 88 % af alle ændringsforslag enten accepteret eller accepteret med forbehold. Figur 2. Almen praksis accept- og implementeringsgrad vedrørende Medicinrådgivningsteamets ændringsforslag til borgernes medicineringer (n=333 ændringsforslag). Ændringsforslag blev accepteret, accepteret med forbehold eller ikke-accepteret. 4
5 Accept med forbehold henviser til, at lægen ved medicingennemgangsmødet ikke havde mulighed for at vurdere ændringsforslaget, men havde brug for at undersøge omstændighederne nærmere. Umiddelbart inden projektets afslutning var hhv. 54 % og 32 % af de ændringsforslag, som lægerne enten accepterede eller accepterede med forbehold, blevet implementeret. Implementeringsgraden for alle ændringsforslag, herunder også ikke-accepterede ændringsforslag, var 46 %. Det blev ved opfølgningen fundet, at 18 % af de ikke-accepterede ændringsforslag var blevet implementeret. Figur 3 viser variationen i implementeringsgrad mellem de 15 lægepraksisser. Resultaterne er imidlertid ikke direkte sammenlignelige, da lægepraksisserne havde et varierende antal medvirkende borgere og repræsenterede både solopraksis og flermandspraksis. Figur 3 viser i hvilken udstrækning de medvirkende lægepraksis implementerede de ændringsforslag, som de accepterede ved medicingennemgangsmødet (n=15 lægepraksisser). Forekomsten af de forskellige typer af ændringsforslag er afbildet i figur 4. Seponering af lægemidler (53 %) var sammen med forslag om justering af dosis eller præparatstyrke (34 %) de hyppigst foreslåede ændringsforslag. 5
6 Figur 4. Typer af ændringsforslag foreslået af Medicingennemgangsteamet (n=333 ændringsforslag). Udover egentlige ændringsforslag til borgernes medicineringer stillede Medicinrådgivningsteamet forslag om revurdering af komplekse medicinske behandlinger og behandling af komplekse sygdomsforløb. I flere tilfælde blev det fundet, at en borger blev uhensigtsmæssigt behandlet med flere forskellige lægemidler for samme indikation. Karakteristisk for disse behandlinger var, at der jævnligt var blevet tillagt et ekstra lægemiddel i forsøg på at opnå en øget effekt, og hvor der ikke umiddelbart var taget stilling til, om nogle af de eksisterende lægemidler kunne seponeres. Medicingennemgangsteamet foreslog oftest revurdering af komplekse medicinske behandlinger af kroniske smerter og forhøjet blodtryk. I alt blev 129 komplekse behandlinger foreslået revurderet. Ved projektets afslutning havde 17 % af de foreslåede revurderinger medført ændringer i borgernes medicineringer. Farmaceutmøde med plejecentrene Farmaceuten gennemgik den enkelte borgers medicin sammen med personalet på plejecentrene. Her blev borgerens aktuelle medicin - og ændringsforslagene - drøftet med henblik på at orientere om og begrunde ændringerne. Herunder tillige at høre om borgeren efter plejepersonalets opfattelse havde haft effekt af medicingennemgangen. Der blev ved gennemgang af borgerens medicin fokuseret på generelle opmærksomhedspunkter ved medicinering af ældre mennesker. Dette var med henblik på, at gennemgangen skulle bidrage til læring om generel medicinanvendelse på plejehjem. Her kan især nævnes fokus på lægemidler, der hyppigt er involverede i utilsigtede hændelser og indlæggelser. Der var ofte positive tilbagemeldinger om borgernes effekt af medicingennemgangen, ligesom der også blev nævnt få ændringer, der ikke havde fungeret. Nedenfor er præsenteret to solstrålehistorier, hvor borgerne ifølge plejepersonalet havde oplevet en markant fremgang i deres tilstand. 6
7 Kvinde 90 år Resultat af medicingennemgang: Plejecentret oplyste, at kvinden har fået det betydeligt bedre. Hun er mere vågen og aktiv i sin dagligdag. Hun bevæger sig meget mere rundt med sin rollator end før medicingennemgangen. Kroniske diagnoser: Hypertension, depression, atrieflimmer, hjerteinsufficiens, nefropati, myksødem, astma/kol. Medicinliste (24 præparater): Lansoprazol, laxoberal, movicol, microlax, kaleorid, unikalk, fiskeolie, nitrolingual, centyl med kaliumklorid, metoprolol, lercanidipin, eltroxin, tramadol, paracetamol, diazepam, citalopram, amitryptolin, kinin, bricanyl, symbicort forte turbuhaler, spiriva, mucomyst, viskøse øjendråber. Ændringsforslag alle blev implementeret: 1. Lansoprazol: Dosisreduktion med henblik på udtrapning Begrundelse: Kvinden var blevet behandlet med 60 mg lanzoprazol dagligt for mavesår i 3 år. Afhængig af mavesårs type behandles der normalt med lansoprazol i op til 8 uger. Ved nødvendig langtidsforebyggelse kan der behandles med mg dagligt 4. Udskillelsen af lansoprazol er nedsat hos ældre og en daglig dosis på 30 mg til ældre må ikke overskrides, medmindre der er tvingende kliniske indikationer herfor Centyl m kaliumklorid + kaleorid: Seponering af centyl med kaliumklorid Begrundelse: Kvinden er dagligt blevet behandlet med 2 tabletter centyl med kaliumklorid siden 2009 og med 1 tablet kaleorid siden Der er ikke foretaget blodtryksmåling og måling af elektrolytkoncentration i blodet i nyere tid. Det blev i første omgang foreslået at reducere dosis af centyl med kaliumklorid samtidig med at følge blodtryk og elektrolytniveau. Kvindens alment praktiserende læge valgte imidlertid at seponere centyl med kaliumklorid. 3. Metoprolol: Seponering Begrundelse: Er der fortsat behov for dette? Metoprolol bør generelt anvendes med forsigtighed hos patienter med astma/kol pga risiko for bronkospasmer 6. Der kan være risiko for interaktion mellem metoprolol og lercanidin (blodtrykssænkende) resulterende i en nedsat effekt af lercanidipin Diazepam: Seponering Begrundelse: Kvinden har anvendt diazepam ved behov siden Der bør være opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for fysisk og psykisk afhængighed. Normalt anbefales en behandlingsperiode på 4-6 uger, hvorefter behandlingen revurderes Symbicort forte turbuhaler: Alternativt præparat (økonomi) Begrundelse: Symbicort forte turbuhaler er et dyrt præparatvalg. Bufomix Easyhaler indeholder samme lægemiddelstoffer og er ligeværdigt mht. til effekt og bivirkninger, men er dd væsentlig billigere. 6. Mucomyst: Seponering Begrundelse: Evidensen for kliniskbetydende effekt er dårlig 6 4 Pro.medicin.dk, Lægemiddelstyrelsens produktresumé for lansoprazol. 5 Lægemiddelstyrelsens produktresumé for lansoprazol. 6 Lægemiddelstyrelsens produktresumé for metoprolol, pro.medicin.dk 7 Interaktionsdatabasen.dk 8 Pro.medicin.dk 7
8 Kvinde 89 år Resultat af medicingennemgang: Kvinden er efter medicingennemgang blevet mere klar og relevant i sin kommunikation. Hun er mere aktiv i sin lejlighed og dyrkede tomater i sommer og har pyntet meget op til jul. Kroniske diagnoser: Osteoporose, mavesyre, psykotisk, tunghør, tidligere brækket skulder Medicinliste (8 præparater): Pantoprazol, laxoberal, movicol, unikalk forte, alendronat, morfin, stemetil, fluanxol mite. Ændringsforslag alle blev implementeret: 1. Pantoprazol: Dosisreduktion Begrundelse: Kvinden har været behandlet med 40 mg pantoprazol dagligt for mavesyre (reflukssygdom) i 1,5 år. Reflukssygdom behandles generelt med mg dagligt i op til 8 uger. Herefter kan man fortsætte med en forebyggende behandling (20 mg dagligt) eller symptomatisk behandling (20 mg dagligt efter behov). Pantoprazol og andre protompumpehæmmere kan især hos ældre øge risikoen for hofte-, håndleds- og rygfrakturer, hvis det anvendes i høje doser i > 1år 9. Kvinden har øget risiko for frakturer, da hun har osteoporose. 2. Morfin: Dosisreduktion Begrundelse: Kvinden behandles med morfin pga. stærke smerter. Morfin er et risikosituationslægemiddel, der er associeret til forekomst af utilsigtede hændelser og bivirkninger som bl.a. døsighed, svimmelhed, konfusion og kvalme. Det blev foreslået at revurdere behandlingen og om muligt at reducere dosis. 3. Stemetil: Seponering Begrundelse: Kvinden har taget stemetil for kvalme i 4 år. Stemetil er et antipsykotikum, som bør anvendes med forsigtighed til ældre især pga øget risiko for abnormt blodtryksfald i stående stilling (ortostatisk blodtryksfald). Herudover er træthed, humørforstyrrelse og svimmelhed almindelige bivirkninger ved stemetil. 4. Fluanxol Mite: Seponering Begrundelse: Fluanxol Mite er et antipsykotikum, som kvinden har taget i 4 år som beroligende middel. Bivirkningsprofil for Fluanxol Mite og Stemetil ligner hinanden. Kvinden behandles således med 2 antipsykotika. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning på området bør man højst behandles med ét antipsykotikum ad gangen Lægemiddelstyrelsens produktresumé for pantoprazol. 10 Sundhedsstyrelsen: Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. 8
9 Generelle fund Ved de udførte medicingennemgange var der nogle problemstillinger, der forekom særligt hyppigt blandt borgerne. Nedenfor er listet de hyppigst forekommende lægemiddelrelaterede problemstillinger. Problemstilling Antidepressiva Antipsykotika Blodprøvetagning Demensmedicin Furix Hjertemagnyl Jern og andre kosttilskud Laksantia Movicol Smerteplastre Syrepumpehæmmere Størstedelen af borgerne blev behandlet med antidepressiva. Det blev diskuteret med lægerne, hvorvidt den enkelte borger havde behov for fortsat antidepressiv behandling. I mange tilfælde blev der enighed om at forsøge at seponere behandlingen. Der blev observeret en tendens til, at ældre behandles med antipsykotika med henblik på at opnå en beroligende virkning, hvor der tidligere blev behandlet med benzodiazepiner. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning på området 9 bør demente ældre over 65 år med psykotiske symptomer, som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotiske lægemidler, da der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger. Når der startes en behandling med antipsykotiske lægemidler, skal der opstilles en plan for behandlingen og der skal fastsættes en dato for seponering eller revurdering, hvilket ikke var tilfældet for de inkluderede borgere. Mange læger var frustrerede over ikke at kunne rekvirere en mobil-laborant til at tage blodprøver på de ældre mhp. at kontrollere og justere deres medicinske behandlinger. Mange af de ældre var ikke i stand til at lade sig transportere til et laboratorium. I praksis betød dette, at mange ældre ikke fik taget de nødvendige blodprøver og dermed ikke kunne få (re)vurderet deres behov for medicinsk behandling. Ifølge behandlingsvejledninger bør borgere, der behandles med demensmedicin, revurderes hvert ½-1 år for at sikre, at behandlingen fortsat har effekt. Demensbehandlingen af en stor del af borgerne blev ikke revurderet ved det anbefalede interval. Mange borgere fik Furix (vanddrivende) uden indikation. Furix og andre vanddrivende præparater er en hyppig årsag til indlæggelse pga. fald, elektrolytforstyrrelser og dehydrering. I mange tilfælde blev der enighed om at forsøge at seponere behandlingen. Mange borgere fik hjertemagnyl uden indikation. Dette kan øge blødningsrisikoen. Medicingennemgangene resulterede i mange seponeringer af hjertemagnyl. Mange borgere tog jern og andre kosttilskud på ubestemt tid uden at få vurderet, om der fortsat var behov for behandlingen. Jern kan give risiko for forstoppelse, som er en hyppig indlæggelsesårsag hos ældre. Størstedelen af de medvirkende borgere anvendte flere forskellige former for laksantia. Lægerne involverede sig ikke i laksantiabehandling. Plejecentrene blev opfordret til sanering af laksantiabehandlinger. Movicol anvendes hyppigt som laksantia. Movicol blev ofte givet sammen med anden medicin. Movicol kan imidlertid nedsætte eller forsinke optagelsen af anden medicin ved samtidig administration, hvilket plejecentrene blev gjort opmærksom på. Det blev på nogle plejecentre drøftet om medicingivningsrutinerne kunne ændres, således at Movicol blev givet forskudt i forhold til andre lægemidler. Mange borgere blev behandlet med smerteplastre. Smerteplastre er forbundet med mange utilsigtede hændelser og indlæggelser. Opgørelser over indberettede utilsigtede hændelser viser, at man glemmer at fjerne gamle plastre, som stadig indeholder restmedicin. Ved påsætning af nyt plaster kan der derfor være risiko for at overdosere borgeren. Smerteplastre er desuden et dyrt præparatvalg for både borger og region. Mange borgere blev behandlet med syrepumpehæmmere på ubestemt tid og i høj dosering. Her blev foreslået dosisreduktion mhp. udtrapning. Der blev gjort opmærksom på risiko for forekomst af re-bound fænomen ved ophør af behandling. 9
10 Det vides, at flere af ovenfor nævnte lægemidler kan være involveret i lægemiddelrelaterede indlæggelser og genindlæggelser. Det antages derfor, at opmærksomhed på disse problemstillinger kan bidrage til nedsat risiko for lægemiddelrelaterede indlæggelser for den enkelte borger både i nærværende projektforløb samt ved fremadrettet fokus på medicineringen af regionens ældre borgere. Tidsforbrug ved udførelse af medicingennemgang Forberedelse: Indledningsvist brugte den regionsansatte farmaceut 7 arbejdsdage på at forberede udførelsen af projektet, hvor forløbet blev planlagt med Kalundborg Kommune og almen praksis. Regionens sekretær anvendte 5 dage til at aftale tidspunkter for medicingennemgangsmøder med de alment praktiserende læger. Medicingennemgang: Medicingennemgangsteamet gennemgik hver borgers medicin sammen med borgerens alment praktiserende læge. Der afholdtes som udgangspunkt ét medicingennemgangsmøde med hver alment praktiserende læge. Medicingennemgangsteamets farmaceut og speciallæge i almen medicin anvendte gennemsnitlig 10 minutters forberedelsestid per medicingennemgang, ligesom medicingennemgangsmødet med borgerens alment praktiserende læge tog 10 minutter per borger. Efterarbejde: Efter udført medicingennemgang udfærdigedes en rapport til de alment praktiserende læger, hvor resultatet af medicingennemgangsmødet blev opsummeret. Udfærdigelsen af hver rapport tog gennemsnitlig 40 minutter. Efter afholdelse af medicingennemgangsmøderne gennemgik farmaceuten borgernes medicineringer med plejecentrene. Der blev afsat 10 min per borger. Der blev i august 2014 fulgt op på implementeringsgraden af de foreslåede ændringsforslag, hvilket tog 5 minutter per borger. Opfølgningen blev udført for 152 borger. Samlet tidsforbrug: Den regionsansatte farmaceut, sekretær samt speciallægen i almen medicin forbrugte henholdsvis 35,5 arbejdsdage, 5 arbejdsdage og 8 arbejdsdage eksklusiv transporttid. Økonomi ved udførelse af medicingennemgang Lønningsudgifter og honorering: De samlede udgifter til aflønning af Medicingennemgangsteamet samt sekretær udgjorde cirka kr. eksklusive transporttid og transportudgifter. Timesatsen for den regionsansatte farmaceut og sekretær var henholdsvis 264 kr. og 180 kr. Speciallægen, der indgik i Medicingennemgangsteamet, blev aflønnet med lægefaglig konsulenttakst, jævnfør den gældende takst i PLO s overenskomst. I projektet blev speciallægen således aflønnet med 287 kr. per udført medicingennemgang, hvortil der blev tillagt transporttid og transportudgifter, jævnfør regionens befordringstakst for kørsel. Borgernes alment praktiserende læger blev honoreret for medvirken i projektet med en konsultationstakst på cirka 136 kr. per medicingennemgang, jævnfør PLO s overenskomst. Besparelse ved ophør af lægemiddelbehandling: Der blev ved medicingennemgangsmøderne foreslået ophør med i alt 175 lægemiddelbehandlinger. Hvis ophør af alle disse lægemiddelbehandlinger blev implementeret ville det medføre en besparelse på i alt cirka
11 kr. om året for region og borgere 11. Hertil kommer potentielle besparelser ved at reducere risikoen for lægekontakt samt lægemiddelrelaterede indlæggelser ligesom det vil være sandsynligt, at der fremadrettet skabes større fokus på ordinering af den rette medicin. Indsatsen forventes således at bidrage til reduceret polyfarmaci i fremtiden, hvilket er en effekt, der er vanskelig at opgøre økonomisk. Perspektivering Overgang fra projekt til driftsfase. Medicingennemgange på Kalundborgs plejecentre er et projekt finansieret af Region Sjælland. Ressourceforbruget i forbindelse med projektets start har været højt. Det forventes imidlertid, at projektets arbejdsgange kan rationaliseres betydeligt ved overgang til en driftsfase. Her tænkes især på ressourceforbruget i forbindelse med planlægningsfasen, afrapportering til de alment praktiserende læger samt afholdelse af møder med plejecentrene, ligesom implementeringsgraden kun vil blive undersøgt i form af stikprøvekontrol. På baggrund af projektets resultater foreslås det at belyse følgende aspekter: Årsager til lægernes manglende implementering af accepterede ændringsforslag. Begrundelse: Størstedelen af alle ændringsforslag blev enten accepteret eller accepteret med forbehold af borgernes alment praktiserende læger. Omkring halvdelen af disse ændringsforslag var blevet implementeret ved projektets afslutning. Årsager til manglende implementering kunne blandt andet være, at borgeren ikke ønskede ændringen, at alle ændringer ikke blev implementeret på én gang, at en ændring krævede blodprøvesvar eller andre undersøgelser, at ændringen ikke blev vurderet hensigtsmæssig på implementeringstidspunktet, at lægen ikke havde tid til hjemmebesøg. Det blev ved medicingennemgangene foreslået at revurdere komplekse medicinske behandlinger bestående af flere lægemidler mod samme indikation. 86 % af revurderingsforslagene blev accepteret af de alment praktiserende læger, men kun 17 % af forslagene medførte ændringer i medicineringerne i løbet af projektperioden. Baggrunden for dette kunne blandt andet være, at det blev vurderet, at de komplekse behandlinger ikke kunne optimeres, at en ændring i behandlingen var for kompliceret eller at den alment praktiserende læge ikke havde tid til hjemmebesøg. Implementering af accepterede ændringsforlag er en forudsætning for, at borgeren oplever en effekt af medicingennemgangen. Det er derfor vigtigt at undersøge årsager til manglende implementering. Systematisk undersøgelse af effekten af medicingennemgang for borgeren Begrundelse: Farmaceutens besøg på plejecentrene gav indtryk af, at en del af borgerne oplevede effekt af de implementerede medicineringsændringer. Flere borgere havde fået et markant bedre velbefindende. Det blev oplyst, at få borgere imidlertid ikke havde gavn af 11 Beregningerne er lavet ud fra en gennemsnitspris på 3,45 kr. for den definerede døgndosis (DDD) for et lægemiddel i Region Sjælland i 1. kvartal 2015 (ordiprax.dk). Det vil sige, at den årlige udgift vil være 1.259,25 kr. 11
12 medicineringsændringerne. En direkte effekt af medicingennemgang på borgeres velbefindende er så vidt vides endnu ikke blevet dokumenteret. På baggrund af ovennævnte resultater kunne det være interessant at udføre et systematisk studie, hvor dette undersøges. Valg af anden målgruppe med potentielt større behov for medicingennemgang. Begrundelse: Nærværende resultater er sammenlignelige med resultater fra andre medicingennemgangsprojekter udført for ældre polyfarmaciborgere, som er bosat på danske plejecentre. Plejecentrene står for at administrere medicinen til borgerne, hvorved der er kontrol med den enkelte borgers medicinindtag og velbefindende i det hele taget. Ved initiering af nye medicingennemgangsprojekter foreslås det derfor at vælge en målgruppe, der er mere overladt til sig selv. Her kunne polyfarmaciborgere tilknyttet kommunernes hjemmepleje foreslås. Konklusion Resultaterne tyder på at de fleste polyfarmaciborgere på Kalundborg Kommunes plejecentre kan have gavn af en medicingennemgang, f.eks. én gang årligt, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. at medicingennemgang skaber læring om og fremadrettet fokus på - hensigtsmæssig ordination og anvendelse af lægemidler hos læger og personale på plejecentre. at der kan opnås en besparelse for borger og region ved udførelse af medicingennemgang for ældre polyfarmaciborgere på plejecentre. 12
13 Litteratur 1. Danmarks Apotekerforening (2012). 10 forslag til modernisering af apotekssektoren. Fremtidens apotek. Medicin og sundhed med omtanke. 2. Pharmakon (2008). Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark. Version Danmarks Statistik (2012) 4. It-systemet Bedst-og-billigst (BOB) (2013) 5. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen, NSI (2012). Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 6. Dansk Selskab for Almen Medicin (2012). Den ældre medicinske patient. Klinisk vejledning for almen praksis. 1. udgave, 1. oplag. 13
Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen
Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem
Læs mereDosisprojekt med Akaciegården 2015
Dosisprojekt med Akaciegården 2015 I perioden april oktober 2015 har en farmakonom fra Dalgas Boulevard Apotek foretaget gennemgang af medicinskemaerne på 67 ud af 91 beboere på plejehjemmet Akaciegården.
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSlutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner
Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 44 88 40 00 lokal 84698 Fax 44 88 43 43 Mail Petben01@heh.regionh.dk Dato: 23. juni 2009 Slutevaluering
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs merePatientombuddets Klagecenter. Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering
Patientombuddets Klagecenter Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering Oplæg til Temadag på Herlev Hospital den 20. November 2012 ved cand. jur, specialkonsulent Katrine Bosmann
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereSikring af medicineringsprocessen
Apoteket Sikring af medicineringsprocessen Jobglidning, tværfaglig optimering på afdelings- og patientniveau Annette Nissen Gubi, farmaceut 1 Apoteket Medicinafstemning Medicinafstemning - Audit på samtlige
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereØget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Læs mereMedicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.
Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 4 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin via FMK 29-6-2016 MedCom vil med denne vejledning
Læs mereHvordan bliver hverdagen med FMK. Konsulent Marianne Nielsen, MedCom
Hvordan bliver hverdagen Konsulent Marianne Nielsen, MedCom SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE BORGER SYGEHUS Data deles VAGTLÆGE HJEMMESYGEPLEJE INSTITUTIONER OG PLEJEHJEM APOTEK Lægemiddelordination indeholder
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs merePLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 28-11-2015 Sagsnr. / Dok.nr. 2015-913 / 1116971 PLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne Indledning Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet hen
Læs merePLO-Nordjylland. Nyhedsbrev April 2013
April 2013 PLO-Nordjylland PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Nordjylland Lægernes Hus, Rømersvej 10, 9000 Aalborg, tlf. 35448189, lfnord@dadl.dk, www.lfnord.dk Side 1 Fastfrysning af ydernumre Samarbejdsudvalget
Læs mereÅrsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015
Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015 Indledning Denne rapport er udarbejdet af risikomanageren i Glostrup Kommune i januar 2016. Rapporten har til formål dels at dokumentere
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereNye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen
Nye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen Mål med medicinpakken At reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereMedicingennemgang i almen praksis
Medicingennemgang Medicingennemgang i almen praksis Af Dorte Glintborg Målgruppen for medicingennemgang er patienter, som får mange lægemidler for flere forskellige sygdomme. For hvad? For meget? For lidt?
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereNyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)
Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Indledning Sundhedsstyrelsen samarbejder med Forskningens Hus, Trombosecenter Aalborg, om monitoreringen af en gruppe af blodfortyndende midler,
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereSocial & Sundhed. Håndtering af medicin - ansvar, sikkerhed og opgaver
Social & Sundhed Håndtering af medicin - ansvar, sikkerhed og opgaver FORORD I foråret 2011 nedsatte Furesø Kommune en medicinarbejdsgruppe, der bestod af repræsentanter fra Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen.
Læs mere7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent
7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning
Læs mereDEN PALLIATIVE BEREDSKABSVAGT I REGION MIDT
DEN PALLIATIVE BEREDSKABSVAGT I REGION MIDT OKTOBER 2013 1 Den palliative beredskabsvagt i Region Midt Den 1. september 2013 etableredes to palliative beredskabsvagter: Et i Vest med lægedækning fra Hospitalsenhederne
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mere01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn 2010. med plejehjem i Esbjerg Kommune. på medicinområdet
Bilag til rapport om tilsyn 2010 Sundhedsstyrelsens tilsyn 2010 med plejehjem i Esbjerg Kommune på medicinområdet Plejecenter Medicinhåndtering Distrikt 1 Strandby At præparatets navn, styrke og dosis
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos voksne
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.4 Medicinhåndtering
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.4 Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereSundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis
NOTAT Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis Revideret version af 25/2 2013 Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med
Læs mereDANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS
Problemstilling/handling/kommentarer Inklusion & indberetning Skal en ydelse, f.eks. selvmordsscreening, der er registreret i et system (f.eks. Middelfart) registreres igen i et andet system (f.eks. Kolding-Vejle)
Læs mereTRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Læs mereDin ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader
Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader Når du bliver behandlet på et offentligt sygehus, et privat sygehus, hos egen læge eller anden autoriseret sundhedsperson, er du omfattet af
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Den. juni 205 Sagsnr: 20505674 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Forslag til indstilling Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Læs mereÆldre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereFuresø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum
Furesø Kommune Ældreområdet Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum Tilsynsbesøg den 9. og 16. maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål og metode for
Læs mereMålepunkter vedr. dermato-venerologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. dermato-venerologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Revideret den 1. maj 2014 1. Patientbehandling 1.1. Journal: Det blev undersøgt, om patienter i systemisk
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereHandlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder
Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mere8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG
8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereDen 12. januar 2015. Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.
Den 12. januar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune. Ældrerådet har på sit møde i dag den 12. 01.2015 behandlet pkt. 134 Nattevagter på Plejecentrene, som
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereKommunale forskelle i brug af ADHD-medicin
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Sundhedsdatastyrelsen løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Indblik bliver offentliggjort en eller flere gange pr.
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereMedicineringsfejl Sygehusapotekets rolle. Ledende Klinisk farmaceut Lene Stenbek, Region Sjælland Sygehusapoteket
Medicineringsfejl Sygehusapotekets rolle Ledende Klinisk farmaceut Lene Stenbek, Region Sjælland Sygehusapoteket Indkøb og distribution af lægemidler Udvikling af FMK regionalt Medicinservic e Sygehusapotek
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereI det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 036-12 Revideret økonomiprotokollat for Overenskomst om psykologhjælp
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereMedicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen
6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereProspektivt multicenterstudie
ID nummer 7.53 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Titel og reference The majority of hospitalized patients have drug-related problems: result from a prospective study in general hospitals. Blix
Læs mereKNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015
KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og
Læs mereØkonomien forbundet med førtidspensionsreform
Click here to enter text. Økonomien forbundet med førtidspensionsreform Til Kopi til Fra Arne Lund Kristensen Indtast Kopi til Jobcenter Sekretariatet 13. august 2012 Init.: joa/njk Sagsnr./Dok.nr. 2012-30409
Læs mereServicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL
BILAG 2 Bruttosparekatalog - forslag til servicereduktioner på hjemmeplejeområdet i 2008 17-03-2008 Sagsnr. 2008-884 Dokumentnr. 2008-49550 Budgetanalyse Bevilling Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereaugust 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle Danahus Lindelse Humble + betyder, at der er krav til ændringer Kommentarer vedrørende krav
Embedslægetilsyn 2010 En samlet oversigt over alle plejecentrenes afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet, der giver anledning til følgende krav: august 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mere1.Hvor længe har du været praktiserende læge? 1) 0-5 år. 2) 6-10 år. 3) 11-20 år. 4) Mere end 20 år. Svarfordeling 14,3 24,6 29,1.
1.Hvor længe har du været praktiserende læge? -5 år 1,3-1 år, 11- år 9,1 Mere end år 3 1 1 1 3 3 1) -5 år ) -1 år 3) 11- år ) Mere end år 5 (1%) 3 (5%) 51 (9%) 5 (3%) 175 = 1% .Arbejder du alene eller
Læs mereParterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.
REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 25. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hørsholm Kommune
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereResultater fra Lif og DANSK BIOTEKs undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2013
Resultater fra Lif og DANSK BIOTEKs undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2013 August 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereKl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Torsdag den 24. juni 2010 Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 Mødet sluttede kl. 18.55 Møde nr. 5 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke
Læs mere