Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003"

Transkript

1 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version

2

3 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version Bente Frøkjær, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

4 Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Pharmakon, december 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Denne evidensrapport over effekten af opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler) er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i januar Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablad kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Lone Betina Damsø, Bente Frøkjær, Birthe Søndergaard. Evidensrapport 3 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Afgrænsning... 9 Rapportens indhold...11 Hovedkonklusion...13 Metode og datakvalitet...14 Konklusioner på design...16 Kontrollerede undersøgelser...16 Før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe...17 Beskrivende undersøgelser...18 Evidens på de enkelte resultatmål...19 Datablad...19 helbred og trivsel...20 Økonomisk analyse...22 tilfredshed...23 individers viden, holdning og adfærd (sundhed, sygdom, medicin)...23 lægemiddelrelaterede problemer...24 lægemiddelforbrug...24 Perspektivering...25 Oversigt over datablade...27 Bilag 1.1 Søgestrategi Bilag 1.2 Søgestrategi Bilag 2. Kvalitetskategorier...161

8

9 Afgrænsning Denne rapport dækker aktiviteter inden for opfølgning på resultaterne af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler), nærmere beskrevet som klinisk farmaceutiske interventioner i forbindelse med vurdering af enkeltpersoners medicinering på apotek og i hjemmet kliniske problemstillinger i forbindelse med medicingennemgang kliniske problemstillinger i forbindelse med farmaceutsamtale på apotek eller i hjemmet. Farmaceutisk omsorg defineres som Ansvaret for tilvejebringelse af lægemiddelterapi med det formål at opnå bestemte resultater, som forbedrer patientens livskvalitet 1. Begrebet farmaceutisk omsorg dækker kvalitetssikring af lægemiddelterapiens resultater for den enkelte patient. Der lægges ikke primært vægt på tekniske eller kliniske resultater, men på livskvalitet og omsorg for den individuelle patient. Farmaceutisk omsorg arbejder ud fra en systematisk, struktureret, kontinuert og dokumenteret proces. Farmaceutsamtale defineres i denne rapport på samme måde, som det er gjort i diverse temaår på apoteket: Farmaceutsamtalen tager udgangspunkt i lægemiddelbehandlingen, men fokuserer også på at styrke den enkelte til bedre at kunne mestre sin hverdag, både med lægemidler og andre udfordringer. Formålet med farmaceutsamtaler er, at apoteket bidrager til at fokusere på patientens daglige problemer først og fremmest lægemiddelrelaterede problemer at foreslå individuelle løsninger, som hjælper patienten til en bedre behandling og dermed en bedre tilværelse med sin sygdom. Evidensrapporten omhandler undersøgelser, der beskriver en farmaceutisk omsorgsaktivitet og farmaceutsamtaler, og som evaluerer effekten af denne intervention. Eksempler på aktiviteter, som er beskrevet i rapporten, er: Farmaceutisk omsorg til patientgrupper og sygdomsgrupper Farmaceutisk omsorg i skranken Interventioner i forbindelse med lægemiddelrelaterede problemer Farmaceutsamtaler med ældre i hjemmet Undersøgelser, der fokuserer på lægemiddelrelaterede problemer, er kun med i rapporten, hvis der beskrives en intervention, der omhandler identifikation, forebyggelse eller løsning af lægemiddelrelaterede problemer, og som evaluerer effekten af denne intervention. Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser og dermed styrken af evidens for effekt er vurderet ud fra undersøgelsernes design (se endvidere bilag 2). Der er anvendt følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx før-efterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. 1 Hepler CD, Strand LM. Oppertunities and Responsibilities in Pharmaceutical Care. Am J Hosp Pharm 1990;47:

10 Undersøgelser, som ikke passer ind i den anvendte definition af farmaceutisk omsorg, men hvor forfatterne alligevel definerer ydelsen som farmaceutisk omsorg, er ikke med i denne rapport. Det kan fx dreje sig om sundhedsfremmende aktiviteter til den brede befolkning (temaår, kampagner) (se Evidensrapport nr. 5) eller aktiviteter i forbindelse med patientinformation (se Evidensrapport nr. 2). Farmaceutisk omsorg til håndkøbskunder og identifikation og løsning af lægemiddelrelaterede problemer i forbindelse med brug af håndkøbspræparater er beskrevet i Evidensrapport nr. 4 Egenomsorg. Undersøgelser, der udelukkende afdækker antal og art af lægemiddelrelaterede problemer blandt forskellige patientgrupper, men hvor der ikke er foretaget en intervention i forhold til problemerne, er medtaget i Evidensrapport nr. 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Rapporten indeholder kun farmaceutiske omsorgsaktiviteter gennemført på apotek. Farmaceutiske omsorgsaktiviteter i fx lægepraksis (primary care pharmacists) og aktiviteter over for plejehjem (consulting pharmacists) er medtaget i Evidensrapport nr. 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. 10

11 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i Evidensrapport version 1.1 er udvalgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne. Første søgning er gennemført i april 2003 og anden søgning i oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden 2001 til og med oktober Opdatering Opdateringen af Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler) version 2 til og med oktober 2003 resulterede i 17 nye datablade. Den største del af disse datablade kan relateres til de to nye søgninger, mens en del også skyldes den geografiske udvidelse af dokumentationsrapporterne til at inkludere amerikanske, australske og canadiske undersøgelser. Enkelte datablade er lavet for artikler, der tidligere er indsamlet, men ikke beskrevet. Oversigt over referencer for artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne, kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Rapporten resumerer 50 artikler, heraf 23 undersøgelser gennemført i Europa, 6 fra Canada, 2 fra Australien og 13 fra USA. De europæiske artikler fordeler sig på 6 artikler fra Danmark, 3 fra Finland, 2 fra Holland, 10 fra Storbritannien, 1 fra Tyskland, 1 fra Spanien, 1 fra Portugal, 1 fra Malta og 1 fælleseuropæisk undersøgelse. De nye, der er kommet med i den opdaterede version af denne dokumentationsrapport, er fra USA, Canada, Australien, UK, Spanien, Portugal og Finland. Undersøgelsernes design Evidensen for farmaceutisk omsorgs effekt bygger på 19 randomiserede, kontrollerede undersøgelser, 4 kontrollerede undersøgelser, 14 før-efterundersøgelser, hvor interventionsgruppen har fungeret som deres egen kontrol, og endelig er der 7 beskrivende undersøgelser. Næsten halvdelen af undersøgelserne bygger altså på data, hvor der har været en sammenlignelig kontrolgruppe, hvilket styrker evidensen for den opnåede effekt af farmaceutisk omsorg. De fleste undersøgelser måler på mere end 1 resultatmål, hvilket også styrker dokumentationen. Til gengæld betyder det, at flere artikler beskriver forskellige evalueringer fra den samme undersøgelse. Nogle af undersøgelserne indsamler, trods det kontrollerede design, kun data fra interventionspatienterne. Nogle af de kontrollerede undersøgelser vil derfor, for nogle af resultatmålene, ikke indeholde oplysninger om kontrolgruppen. Der kan være mange grunde til dette, fx at indsamling af bestemte data fra kontrolgruppen ville være en intervention i sig selv (fx måling af blodtryk, identifikation af lægemiddelrelaterede problemer). Spørgsmål om tilfredsheden af farmaceutisk omsorg kan selvsagt kun stilles til interventionsgrupperne. 11

12 Aktiviteter Der er fundet 20 undersøgelser, som omhandler farmaceutisk omsorg og 7 undersøgelser om farmaceutsamtale. Der er fundet 2 undersøgelser, som omhandler medicingennemgang. De resterende 13 undersøgelser omhandler andre former for interventioner og programmer. 12 undersøgelser omhandler farmaceutisk omsorg til ældre, og 10 af undersøgelserne omhandler farmaceutisk omsorg til astmapatienter. 5 undersøgelser beskriver effekter af interventioner til diabetespatienter, der er 4 undersøgelser om hypertensionspatienter og 4 undersøgelser om programmer til patienter med forhøjet kolesterol. En undersøgelse omhandler patienter med høj risiko for hjerte-karsygdomme, 1 er om gigtpatienter, 1 undersøgelse beskriver effekter af program til psykisk syge patienter. En undersøgelse omhandler flere patientgrupper, men igen er der tale om astmapatienter, hypertensionspatienter, diabetespatienter og patienter med forhøjet kolesterol. Endelig er der undersøgelser, som retter sig bredt mod medicinbrugere (det er typisk medicingennemgang). De fleste af de fundne undersøgelser omhandler farmaceutiske omsorgsaktiviteter til store sygdomsgrupper og til ældre. Der er tale om kroniske sygdomme, hvor der er gode behandlingsmæssige muligheder med lægemidler. Behandlingens resultat er i høj grad afhængigt af kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og af, at behandlingen implementeres. Endvidere findes der på de pågældende områder muligheder for at monitorere resultaterne af behandlingen (blodtryk, blodsukker, peakflow, kolesteroltal). 12

13 Hovedkonklusion Der er stærk evidens for, at farmaceutisk omsorg kan påvirke kliniske parametre (blodtryk, blodsukker og kolesterol) i en positiv retning. Der er god effekt på patienternes symptomstatus Der er god evidens for en positiv påvirkning af helbredsrelateret livskvalitet hos astmapatienter og hos patienter med forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og diabetes. Tre ud af fem undersøgelser blandt ældre viser ingen forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen Der er en tendens til faldende indlæggelsesfrekvens blandt ældre og færre kontakter til sundhedsvæsenet Der er evidens for, at farmaceutiske omsorgsprogrammer er omkostningseffektive. Der er god evidens for, at lægemiddeludgifterne stiger eller er uforandret Der er god evidens for patienternes tilfredshed med de farmaceutiske omsorgsprogrammer Der er modstridende resultater på effekten af viden. Således viser halvdelen af undersøgelserne ingen effekt på viden. Der er evidens for en mere positiv holdning til apoteks rolle og faglige kompetence. Der er evidens for øget compliance, dog ikke for ældre Der er evidens for, at farmaceutiske omsorgsprogrammer kan medvirke til løsning af lægemiddelrelaterede problemer, og at der er høj acceptrate hos læge og patient Der er evidens for mere rationel lægemiddelanvendelse hos patienter med forhøjet kolesterol og blandt astmapatienter. Der er en tendens til, at ældreprogrammerne ikke påvirker lægemiddelforbruget. 13

14 Metode og datakvalitet Evidensrapporten omhandler 44 undersøgelser beskrevet i 50 forskellige datablade. Datablade med ID-numre højere end 3.33 er fra opdateringen i Undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet og landet, hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen nedenfor. Kategori A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering evt. med Undersøgelse (Datablad) Aktivitet 3.1/3.13/3.14 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.2 Medicingennemgang for ældre over 65 år 3.4 Farmaceutisk omsorg til blodtrykspatienter 3.7 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.9 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.10 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.16 Farmaceutisk omsorg til blodtrykspatienter i en apotekskæde 3.17 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.18 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.19 Program til patienter med forhøjet kolesterol 3.23 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.24 Farmaceutsamtale i hjemmet hos ældre patienter 3.26 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.34 Farmaceutisk omsorg til blodtrykspatienter på landet 3.41 Farmaceutisk omsorg til patienter med astma og KOL 3.43 Farmaceutisk omsorg til børn med astma 3.46 Farmaceutisk omsorg til ældre i eget hjem 3.47 Apoteksbaseret intervention til patienter med høj risiko for hjerte-karsygdomme 3.49 Apoteksprogram: selvhåndtering for astmapatienter 3.15 Apoteksfarmaceuter og praktiserende læger samarbejder om program for astmapatienter Land Danmark Skotland USA Europa Canada Tyskland USA Holland Holland USA Danmark Danmark Malta Portugal USA USA Canada Canada England Nordirland 14

15 anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og førefterundersøgelser D. Beskrivende undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser 3.22 Farmaceutisk omsorg til USA patienter med hypertension, diabetes, astma og forhøjet kolesterol 3.44/3.50 Apoteksbaseret forebyggelsesprogram til hypertensionspatienter Canada 3.48 Farmaceutiske Australien rådgivningsydelser for bedre medicinhåndtering 3.3 Farmaceutisk omsorg til USA patienter med forhøjet kolesterol 3.5 Farmaceutisk omsorg til Danmark patienter med type-2 diabetes 3.6 Farmaceutisk omsorg til Australien patienter med mere end 3 lægemidler 3.11/3.12 Interventionsprogram til Finland astmapatienter 3.20 Farmaceutisk omsorg til USA diabetikere 3.21 Farmaceutisk omsorg i USA skranken til diabetespatienter 3.28 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos ældre patienter 3.32 Farmaceutsamtale med USA ældre diabetikere 3.33 Farmaceutisk omsorg til Skotland ældre 3.35 Farmaceutisk intervention til Finland astmapatienter 3.36/3.37/ Apoteksprogram til USA 3.45 diabetespatienter 3.38 Lægemiddelrelaterede USA problemer og livskvalitet hos gigtpatienter 3.39 Farmaceutisk omsorg til Spanien patienter med forhøjet kolesterol 3.42 Farmaceutisk intervention til Canada patienter med forhøjet kolesterol 3.8 Lægemiddelrelaterede Canada problemer hos ældre og farmaceutisk intervention 3.25 Farmaceutsamtale i hjemmet England 3.27 Medicingennemgang England 3.29 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos ældre patienter 3.30 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos psykisk syge patienter 3.31 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos ældre patienter 15

16 3.40 Løsning af lægemiddelrelaterede problemer hos patienter efter henvisning fra hjemmeplejen USA Konklusioner på design Kontrollerede undersøgelser Der er fundet 23 randomiserede, kontrollerede undersøgelser om farmaceutisk omsorg, hvoraf de 4 af undersøgelserne er kontrollerede undersøgelser uden randomisering. Der er 8 om farmaceutisk omsorg til astmapatienter, 7 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til ældre, 4 undersøgelser om patienter med forhøjet blodtryk og risiko for hjertekarsygdomme, 1 undersøgelse om farmaceutisk omsorg til patienter med forhøjet kolesterol, 1 undersøgelse om farmaceutisk omsorg til en bredere patientgruppe (astma, diabetes, hypertension og forhøjet kolesterol) og endelig 1 til patienter med forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og 1 undersøgelse om bedre medicinhåndtering. helbred og trivsel 6 af de kontrollerede undersøgelser viser signifikant forbedring af helbredsrelateret eller sygdomsspecifik livskvalitet. Der var signifikante forbedringer i symptomerne for både astmapatienter og blodtrykspatienter i 10 af undersøgelserne, mens forbedringerne for ældre patienter ikke kunne påvises. Økonomisk analyse Der er gennemført økonomiske analyser for 10 af undersøgelserne. 3 af dem viser en stigning i medicinudgifter for interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen, 2 af dem viser ingen forskel og 1 enkelt undersøgelse (3.48) viser besparelser på medicinudgifterne. Der er 2 undersøgelser (3.1 og 3.23), hvor der er lavet omkostningseffekt analyse med gode resultater. Endelig er der 1 undersøgelse (3.50), hvor der er gennemført en analyse af omkostningsfordele med positivt resultat. tilfredshed Der er 12 undersøgelser, hvor effekten på tilfredshed er undersøgt. 6 af undersøgelserne viser en signifikant øgning i tilfredsheden i interventionsgruppen, mens 1 undersøgelse viser fald i tilfredshed fra start til slut. Endelig er der 3 undersøgelser, hvor der ikke var signifikant forskel på tilfredshed i interventionsgruppe og kontrolgruppe. I en undersøgelse (3.19) er tilfredsheden størst i kontrolgruppen. I den sidste af undersøgelserne (3.15) er tilfredsheden kun undersøgt i interventionsgruppen og kun ved slut. viden, holdning og adfærd Der er 18 undersøgelser, hvor effekten på viden, holdning og adfærd er undersøgt. 9 af undersøgelserne har analyseret effekten på viden, de 3 af dem viser signifikant øget viden (3.10, 3.13 og 3.48), mens 1 viser fald i viden, og de øvrige ikke viser nogen forskel. Der er 9 undersøgelser af effekten på compliance, hvor de fleste af undersøgelserne ikke har kunnet vise en forskel på compliance. Der var dog en stigning i 3.7, 3.17, 3.18 og undersøgelser har analyseret effekten på inhalationsteknik, og de 3 af undersøgelserne viser signifikant fald i inhalationsfejl eller signifikant forbedring i inhalationsteknik. Den sidste af undersøgelserne viser ingen forskel (3.43). 5 undersøgelser har analyseret effekten på holdninger og forventninger: Interventionsgruppen havde signifikant højere forventninger (3.9), signifikant forskel på holdning til farmaceutens rolle (3.18), og i den sidste sås en positiv ændring i interventionspatienternes holdning til farmaceuternes viden. lægemiddelrelaterede problemer Der er 7 kontrollerede undersøgelser, som har analyseret effekten på lægemiddelrelaterede problemer. Alle undersøgelserne viser, at farmaceutisk omsorg har god effekt på løsning af lægemiddelrelaterede problemer. Det er vist, at kvinder har signifikant flere 16

17 lægemiddelrelaterede problemer og diagnoser (3.8). En undersøgelse (3.8) viste, at de hyppigste lægemiddelrelaterede problemer var behov for lægemiddel, anvendelse af forkert lægemiddel, og uhensigtsmæssig anvendelse af lægemidlet. En anden undersøgelse (3.17) viste, at de hyppigste var bivirkninger, problemer med at læse doseringsetiketten og at huske at tage medicinen. lægemiddelforbrug 12 af de kontrollerede undersøgelser analysere effekten af farmaceutisk omsorg på lægemiddelforbrug. 5 af undersøgelserne omhandler farmaceutisk omsorg til ældre; den ene undersøgelse (3.7) viser signifikant flere ændringer i lægemiddelbehandlingen, mens den anden (3.23) viser signifikant fald i antal ændringer, og ligeledes faldt antal lægemidler signifikant. 3 af undersøgelserne analyserer effekten af farmaceutisk omsorg til astmapatienter. En større dansk undersøgelse (3.14) viser signifikant fald i anvendelse af beta-2-agonister og signifikant stigning i brug af inhalerede steroider. I en tilsvarende hollandsk undersøgelse (3.18) ses et signifikant fald i forbrug af forebyggende medicin. Den amerikanske undersøgelse (3.43) viser ingen forskel. procesmål Der er 14 af de kontrollerede undersøgelser, som analyserer effekten på procesmål. 7 af undersøgelserne opgør antal interventioner eller rekommandationer til patient eller læge, og nogle af disse opgør også acceptraten hos patienter og hos læger. Lægernes acceptrate varierer fra 53% til 94%. Patienternes acceptrate er opgjort til 60% og 76% respektiv i de to undersøgelser, der har opgjort det. 7 af undersøgelserne opgør antallet af gennemførte konsultationer, samtaler eller andre kontakter. Endelig er der 4 undersøgelser, der opgør tidsforbruget og 2, der opgør antal lægemiddelrelaterede problemer. Før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe Der er fundet 14 undersøgelser uden kontrolgrupper og før-efterundersøgelser. Der er 3 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til diabetespatienter, 1 om farmaceutsamtaler til diabetikere og 1 om et apoteksprogram til diabetikere. Der er 3 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til patienter med forhøjet kolesterol, 2 om farmaceutisk intervention over for astmapatienter. Endelig er der en enkelt undersøgelse om farmaceutisk omsorg til gigtpatienter, 1 om farmaceutisk omsorg til ældre og 1 om farmaceutisk omsorg til polyfarmacipatienter. helbred og trivsel 3 af undersøgelserne viser signifikant forbedring af helbredsrelateret eller sygdomsspecifik livskvalitet. Der var signifikante forbedringer i symptomerne for astmapatienter. Blodsukkerværdierne faldt signifikant i den ene af undersøgelserne, og kolesterolværdierne faldt signifikant i 2 af undersøgelserne. Kontakter til sundhedsvæsen faldt i 1 af undersøgelserne, og i en anden undersøgelse sås fald i sygedage over en årrække. Økonomisk analyse Der er gennemført økonomisk analyse for 7 af de 14 undersøgelser, hvoraf de 3 af undersøgelserne dog repræsenterer den samme store undersøgelse. En af undersøgelserne viser fald i både medicinudgifter og udgifter til sundhedsydelser og dermed et samlet fald i sundhedsudgifter, mens en anden viser stigning i medicinudgifterne isoleret, men fald i de samlede medicinudgifter på grund af fald i tabte arbejdsdage. I en undersøgelse om farmaceutisk omsorg til diabetespatienter sås signifikant stigning i diabetesspecifikke omkostninger, men et fald i patienternes samlede sundhedsudgifter. Der er 1 undersøgelse, der har undersøgt betalingsvillighed. tilfredshed Der er 8 undersøgelser, hvor effekten på tilfredshed er undersøgt. 2 af undersøgelserne viser en signifikant øgning i tilfredsheden, mens 3 af undersøgelserne viser en stigende tilfredshed. 3 af undersøgelserne har kun undersøgt tilfredsheden ved forsøgets afslutning og har her kunnet vise tilfredshed med programmet. Én af undersøgelserne har analyseret patienternes holdning til anvendeligheden af elementerne i programmet. 17

18 viden, holdning og adfærd Der er 11 undersøgelser, hvor effekten på viden, holdning og adfærd er undersøgt. 5 undersøgelser har analyseret effekten på viden, de 2 af dem viser signifikant øget viden (3.12 og 3.32). Der er 4 undersøgelser af effekten på compliance, hvoraf 1 (3.20) viste signifikant forbedret compliance. De øvrige undersøgelser har undersøgt holdning til sygdom og medicin og til farmaceutens rolle. De sidste 2 undersøgelser har analyseret adfærd med hensyn til blodsukkermåling og overholdelse af kostplan. lægemiddelrelaterede problemer Der er 5 undersøgelser, der enten opgør antallet af lægemiddelrelaterede problemer eller analyserer effekten på dem. 2 af undersøgelserne sammenligner antal og art af lægemiddelrelaterede problemer ved start og efter 1 år (3.35 og 3.38). lægemiddelforbrug 4 af undersøgelserne analyserer effekten af farmaceutisk omsorg på lægemiddelforbruget. En undersøgelse viser, at der ikke er signifikant forskel på antal lægemidler fra start til slut. De øvrige undersøgelser indeholder opgørelser over forbrugt, men ingen statistisk sammenligning. procesmål Der er 7 af undersøgelserne, som analyserer effekten på procesmål. 5 af undersøgelserne opgør antal konsultationer eller samtaler, og 3 af dem opgør henvendelser til læger eller andre sundhedsprofessionelle. Endelig er der 4 undersøgelser, der opgør tidsforbruget og 3, der opgør antal lægemiddelrelaterede problemer. Beskrivende undersøgelser Der er fundet 7 undersøgelser, som falder ind under kategorien beskrivende undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. Der er 4 undersøgelser om farmaceutsamtaler i hjemmet med ældre eller med psykisk syge patienter. Der er 1 om medicingennemgang og 2 om løsning af lægemiddelrelaterede problemer. helbred og trivsel Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på helbred og trivsel. Økonomisk analyse Der er 1 undersøgelse, der opgør værdien af den kasserede medicin og pris for hjemmebesøg og hospitalsindlæggelser. tilfredshed Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på tilfredshed. viden, holdning og adfærd Der er 1 undersøgelse, der opgør patienternes viden om deres compliance. lægemiddelrelaterede problemer Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på lægemiddelrelaterede problemer. lægemiddelforbrug Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på lægemiddelforbrug. procesmål Der er 6 af undersøgelserne, som analyserer effekten på procesmål. 4 af undersøgelserne opgør forslag til ændringer eller interventioner, og 3 af dem opgør gennemførte besøg eller medicingennemgang. Endelig er der 4 undersøgelser, der opgør tidsforbruget og 2, der opgør antal lægemiddelrelaterede problemer. 18

19 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 50 artikler omhandlende effekten af opfølgning på lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler) fordeler sig på effekter inden for områderne helbred og trivsel, økonomi, viden, holdning og adfærd, lægemiddelrelaterede problemer, lægemiddelforbrug samt procesmål. Fordelingen fremstår af nedenstående tabel. Resultatmål Design Datablad I alt helbred og trivsel Økonomisk analyse tilfredshed viden, holdning og adfærd lægemiddelrelatered e problemer lægemiddelforbrug A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.1, 3.2, 3.4, 3.7, 3.9, 3.10, 3.13, 3.16, 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.34, 3.41, 3.43, 3.46, 3.47, , 3.44, 3.48, , 3.5, 3.6, 3.11, 3.20, 3.21, 3.32, 3.36, 3.37, 3.38, 3.39, 3.42, , 3.2, 3.4, 3.7, 3.23, 3.24, , 3.48, , 3.20, 3.28, 3.36, 3.37, 3.42, A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Randomiserede, kontrollerede 3.1/3.13, 3.4, 3.7, 3.9, undersøgelser 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.41, 3.43, , 3.5, 3.6, 3.20, 3.35, 3.36, 3.42, /3.13, 3.4, 3.7, 3.9, 3.10, 3.16, 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.41, , , 3.44, , 3.5, 3.6, 3.12, 3.20, 3.21, 3.28, 3.32, 3.37, 3.38, 3.42 D. Beskrivende undersøgelser A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser C. Undersøgelser uden kontrolgruppe A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.2, 3.8, 3.13, 3.17, 3.23, 3.34, , 3.6, 3.21, 3.35, , 3.7, 3.14, 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.43, 3.46, , 3.6, 3.11, 3.21, 4 19

20 procesmål A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 3.7, 3.8, 3.13, 3.16, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.43, 3.46, , 3.44, , 3.11, 3.28, 3.32, B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.35, 3.36, D. Beskrivende undersøgelser 3.25, 3.27, 3.29, 3.30, 3.31, af de danske artikler beskriver forskellige evalueringer af den samme undersøgelse (3.1, 3.13 og 3.14), 3 finske evalueringer omhandler evalueringer af samme undersøgelse (3.11, 3.12 og 3.35), 2 canadiske artikler omhandler det samme studie (3.8 og 3.9), 2 andre canadiske artikler (3.44 og 3.50) beskriver resultater fra det samme studie, og endelig er der en række amerikanske artikler, som beskriver forskellige evalueringer af den sammen undersøgelse (3.36, 3.37 og 3.45). helbred og trivsel Der er stærk evidens for, at farmaceutisk omsorg kan påvirke kliniske parametre (blodtryk, blodsukker og kolesterol) i en positiv retning. Der er god effekt på patienternes symptomstatus. Der er god evidens for en positiv påvirkning af helbredsrelateret livskvalitet hos astmapatienten og hos patienter med forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og diabetes. Tre ud af fem undersøgelser blandt ældre viser ingen forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen. Der er en tendens til faldende indlæggelsesfrekvens blandt ældre og færre kontakter til sundhedsvæsenet. Mange af undersøgelserne (36 datablade) har undersøgt effekt på helbred og trivsel. Af disse er de 23 kontrollerede undersøgelser. 4 astmaundersøgelser har evalueret patienternes symptomstatus eller enkeltsymptomer. Den danske undersøgelse (3.13) finder et signifikant fald i astmasymptomstatus i interventionsgruppen; den tyske undersøgelse (3.10) finder ligeledes et signifikant fald i selvvurderet astmasværhedsgrad; undersøgelsen fra Finland (3.11) viser et signifikant fald i 3 ud af 5 symptomindikatorer (undersøgelsen er uden kontrolgruppe), og endelig findes der i den nordirske undersøgelse (3.15) en tendens til forbedrede symptomer. Der findes dog ingen forskel i procent symptomdage mellem grupperne. 3 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til ældre (3.7, 3.23) måler patientvurderede symptomer. De to af undersøgelserne viser positive virkninger på de ældres selvrapporterede symptomer og på symptombelastning. I den europæiske undersøgelse (3.7) vurderer de ældre, at kontrollen med deres symptomer er blevet bedre efter deltagelse i undersøgelsen. Den danske ældreundersøgelse (3.23) viser, at symptombelastningen faldt signifikant for fem ud af ni symptomgrupper ved mindst en af de gennemførte evalueringer. Den tredje undersøgelse (3.46) viser en stigning i selvrapporterede symptomer i interventionsgruppen, mens antallet faldt i kontrolgruppen. Den danske diabetesundersøgelse (3.5) viser, at andelen af patienter, som er generet eller meget generet af symptomer på forhøjet blodtryk, faldt med 16%, og andelen af patienter med symptomer på for lavt blodsukker faldt med 8%. Oplysningerne er selvrapporterede, og der er ikke anvendt en kontrolgruppe. Kliniske effektmål: 18 undersøgelser måler effekten af farmaceutisk omsorg på patienternes kliniske data. 5 undersøgelser måler effekten på peakflow (3.10, 3.11, 3.13, 3.15, 3.41). De 4 undersøgelser finder, at der ikke er nogen signifikant ændring af patienternes peakflow i forhold til kontrolgruppen, mens den sidste (3.41) finder signifikant højere peakflow på interventionsapotekerne sammenlignet med kontrolapotekerne uden intervention, men ikke højere end kontrolapoteker med peakflow monitorering. Undersøgelse 3.11 er uden 20

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Arbejdsrapport - version 1.01 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Bente Kirkeby, Birthe Søndergaard, Anna Bira Larsen, Lene Sørensen, Else

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg og Tove

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.

Temarapport. Velfærdsteknologiske løsninger til apotek. December 2013. Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon. Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Velfærdsteknologiske løsninger til apotek Version

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg Forbedret selvmedicinering og egenomsorg Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg

Læs mere

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og

Læs mere

Evalueringer af apotekssystemer

Evalueringer af apotekssystemer Evalueringer af apotekssystemer i udvalgte lande - Identifikation af litteratur og erfaringer December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Rapport Evalueringer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Rapport - udviklingsprojekt April 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Projektets baggrund og rammer Region Hovedstaden bevilgede DKK 2,5 mio. til projektet i 2010 Projektstart i januar

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen Sundhedskatalog 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Om at ændre vaner Beslutningsprocessen Det kan vi hjælpe med Statistik Risikofaktorer Test dig selv Få styr på medicinen Sundhedsprofil Rygestop Ned

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Forord Dette databladsbilag til rapporten Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Evaluering af velfærdsteknologier

Evaluering af velfærdsteknologier Evaluering af velfærdsteknologier Tirsdag den 25. august 2015 Trine Søby Christensen Præsenta@on Trine Søby Christensen Sygeplejerske Cand. Scient. Klinisk Videnskab og Teknologi Konsulent og projektleder

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Compliance & Concordance

Compliance & Concordance Compliance & Concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2 Compliance og concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2

Læs mere