Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003"

Transkript

1 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version

2

3 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version Bente Frøkjær, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

4 Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Pharmakon, december 2003 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indledning Denne evidensrapport over effekten af opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler) er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Første version af evidensrapporten blev udarbejdet i januar Denne rapport er opdateret og medtager evidensen af undersøgelser publiceret i 2002 og første halvår af Evidensrapporten indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der er udarbejdet 7 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Evidensrapporterne er i 2003 geografisk udvidet til også at omfatte ikke-europæiske undersøgelser. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablad kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside. Faglige redaktører: Lone Betina Damsø, Bente Frøkjær, Birthe Søndergaard. Evidensrapport 3 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1, december 2003 Pharmakon

6

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Afgrænsning... 9 Rapportens indhold...11 Hovedkonklusion...13 Metode og datakvalitet...14 Konklusioner på design...16 Kontrollerede undersøgelser...16 Før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe...17 Beskrivende undersøgelser...18 Evidens på de enkelte resultatmål...19 Datablad...19 helbred og trivsel...20 Økonomisk analyse...22 tilfredshed...23 individers viden, holdning og adfærd (sundhed, sygdom, medicin)...23 lægemiddelrelaterede problemer...24 lægemiddelforbrug...24 Perspektivering...25 Oversigt over datablade...27 Bilag 1.1 Søgestrategi Bilag 1.2 Søgestrategi Bilag 2. Kvalitetskategorier...161

8

9 Afgrænsning Denne rapport dækker aktiviteter inden for opfølgning på resultaterne af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler), nærmere beskrevet som klinisk farmaceutiske interventioner i forbindelse med vurdering af enkeltpersoners medicinering på apotek og i hjemmet kliniske problemstillinger i forbindelse med medicingennemgang kliniske problemstillinger i forbindelse med farmaceutsamtale på apotek eller i hjemmet. Farmaceutisk omsorg defineres som Ansvaret for tilvejebringelse af lægemiddelterapi med det formål at opnå bestemte resultater, som forbedrer patientens livskvalitet 1. Begrebet farmaceutisk omsorg dækker kvalitetssikring af lægemiddelterapiens resultater for den enkelte patient. Der lægges ikke primært vægt på tekniske eller kliniske resultater, men på livskvalitet og omsorg for den individuelle patient. Farmaceutisk omsorg arbejder ud fra en systematisk, struktureret, kontinuert og dokumenteret proces. Farmaceutsamtale defineres i denne rapport på samme måde, som det er gjort i diverse temaår på apoteket: Farmaceutsamtalen tager udgangspunkt i lægemiddelbehandlingen, men fokuserer også på at styrke den enkelte til bedre at kunne mestre sin hverdag, både med lægemidler og andre udfordringer. Formålet med farmaceutsamtaler er, at apoteket bidrager til at fokusere på patientens daglige problemer først og fremmest lægemiddelrelaterede problemer at foreslå individuelle løsninger, som hjælper patienten til en bedre behandling og dermed en bedre tilværelse med sin sygdom. Evidensrapporten omhandler undersøgelser, der beskriver en farmaceutisk omsorgsaktivitet og farmaceutsamtaler, og som evaluerer effekten af denne intervention. Eksempler på aktiviteter, som er beskrevet i rapporten, er: Farmaceutisk omsorg til patientgrupper og sygdomsgrupper Farmaceutisk omsorg i skranken Interventioner i forbindelse med lægemiddelrelaterede problemer Farmaceutsamtaler med ældre i hjemmet Undersøgelser, der fokuserer på lægemiddelrelaterede problemer, er kun med i rapporten, hvis der beskrives en intervention, der omhandler identifikation, forebyggelse eller løsning af lægemiddelrelaterede problemer, og som evaluerer effekten af denne intervention. Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser og dermed styrken af evidens for effekt er vurderet ud fra undersøgelsernes design (se endvidere bilag 2). Der er anvendt følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx før-efterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. 1 Hepler CD, Strand LM. Oppertunities and Responsibilities in Pharmaceutical Care. Am J Hosp Pharm 1990;47:

10 Undersøgelser, som ikke passer ind i den anvendte definition af farmaceutisk omsorg, men hvor forfatterne alligevel definerer ydelsen som farmaceutisk omsorg, er ikke med i denne rapport. Det kan fx dreje sig om sundhedsfremmende aktiviteter til den brede befolkning (temaår, kampagner) (se Evidensrapport nr. 5) eller aktiviteter i forbindelse med patientinformation (se Evidensrapport nr. 2). Farmaceutisk omsorg til håndkøbskunder og identifikation og løsning af lægemiddelrelaterede problemer i forbindelse med brug af håndkøbspræparater er beskrevet i Evidensrapport nr. 4 Egenomsorg. Undersøgelser, der udelukkende afdækker antal og art af lægemiddelrelaterede problemer blandt forskellige patientgrupper, men hvor der ikke er foretaget en intervention i forhold til problemerne, er medtaget i Evidensrapport nr. 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Rapporten indeholder kun farmaceutiske omsorgsaktiviteter gennemført på apotek. Farmaceutiske omsorgsaktiviteter i fx lægepraksis (primary care pharmacists) og aktiviteter over for plejehjem (consulting pharmacists) er medtaget i Evidensrapport nr. 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. 10

11 Rapportens indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i Evidensrapport version 1.1 er udvalgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien findes som bilag 1.1. I 2003 er to nye elektroniske søgninger gennemført samlet for alle evidensrapporterne. Første søgning er gennemført i april 2003 og anden søgning i oktober Der er gennemført en samlet litteratursøgning i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt til kun at omfatte en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Søgestrategien er vedlagt som bilag 1.2. Desuden er det spanske tidsskrift Pharmaceutical Care håndsøgt for perioden 2001 til og med oktober Opdatering Opdateringen af Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler) version 2 til og med oktober 2003 resulterede i 17 nye datablade. Den største del af disse datablade kan relateres til de to nye søgninger, mens en del også skyldes den geografiske udvidelse af dokumentationsrapporterne til at inkludere amerikanske, australske og canadiske undersøgelser. Enkelte datablade er lavet for artikler, der tidligere er indsamlet, men ikke beskrevet. Oversigt over referencer for artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive omtalt i evidensrapporterne, kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen. Geografisk spredning Rapporten resumerer 50 artikler, heraf 23 undersøgelser gennemført i Europa, 6 fra Canada, 2 fra Australien og 13 fra USA. De europæiske artikler fordeler sig på 6 artikler fra Danmark, 3 fra Finland, 2 fra Holland, 10 fra Storbritannien, 1 fra Tyskland, 1 fra Spanien, 1 fra Portugal, 1 fra Malta og 1 fælleseuropæisk undersøgelse. De nye, der er kommet med i den opdaterede version af denne dokumentationsrapport, er fra USA, Canada, Australien, UK, Spanien, Portugal og Finland. Undersøgelsernes design Evidensen for farmaceutisk omsorgs effekt bygger på 19 randomiserede, kontrollerede undersøgelser, 4 kontrollerede undersøgelser, 14 før-efterundersøgelser, hvor interventionsgruppen har fungeret som deres egen kontrol, og endelig er der 7 beskrivende undersøgelser. Næsten halvdelen af undersøgelserne bygger altså på data, hvor der har været en sammenlignelig kontrolgruppe, hvilket styrker evidensen for den opnåede effekt af farmaceutisk omsorg. De fleste undersøgelser måler på mere end 1 resultatmål, hvilket også styrker dokumentationen. Til gengæld betyder det, at flere artikler beskriver forskellige evalueringer fra den samme undersøgelse. Nogle af undersøgelserne indsamler, trods det kontrollerede design, kun data fra interventionspatienterne. Nogle af de kontrollerede undersøgelser vil derfor, for nogle af resultatmålene, ikke indeholde oplysninger om kontrolgruppen. Der kan være mange grunde til dette, fx at indsamling af bestemte data fra kontrolgruppen ville være en intervention i sig selv (fx måling af blodtryk, identifikation af lægemiddelrelaterede problemer). Spørgsmål om tilfredsheden af farmaceutisk omsorg kan selvsagt kun stilles til interventionsgrupperne. 11

12 Aktiviteter Der er fundet 20 undersøgelser, som omhandler farmaceutisk omsorg og 7 undersøgelser om farmaceutsamtale. Der er fundet 2 undersøgelser, som omhandler medicingennemgang. De resterende 13 undersøgelser omhandler andre former for interventioner og programmer. 12 undersøgelser omhandler farmaceutisk omsorg til ældre, og 10 af undersøgelserne omhandler farmaceutisk omsorg til astmapatienter. 5 undersøgelser beskriver effekter af interventioner til diabetespatienter, der er 4 undersøgelser om hypertensionspatienter og 4 undersøgelser om programmer til patienter med forhøjet kolesterol. En undersøgelse omhandler patienter med høj risiko for hjerte-karsygdomme, 1 er om gigtpatienter, 1 undersøgelse beskriver effekter af program til psykisk syge patienter. En undersøgelse omhandler flere patientgrupper, men igen er der tale om astmapatienter, hypertensionspatienter, diabetespatienter og patienter med forhøjet kolesterol. Endelig er der undersøgelser, som retter sig bredt mod medicinbrugere (det er typisk medicingennemgang). De fleste af de fundne undersøgelser omhandler farmaceutiske omsorgsaktiviteter til store sygdomsgrupper og til ældre. Der er tale om kroniske sygdomme, hvor der er gode behandlingsmæssige muligheder med lægemidler. Behandlingens resultat er i høj grad afhængigt af kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og af, at behandlingen implementeres. Endvidere findes der på de pågældende områder muligheder for at monitorere resultaterne af behandlingen (blodtryk, blodsukker, peakflow, kolesteroltal). 12

13 Hovedkonklusion Der er stærk evidens for, at farmaceutisk omsorg kan påvirke kliniske parametre (blodtryk, blodsukker og kolesterol) i en positiv retning. Der er god effekt på patienternes symptomstatus Der er god evidens for en positiv påvirkning af helbredsrelateret livskvalitet hos astmapatienter og hos patienter med forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og diabetes. Tre ud af fem undersøgelser blandt ældre viser ingen forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen Der er en tendens til faldende indlæggelsesfrekvens blandt ældre og færre kontakter til sundhedsvæsenet Der er evidens for, at farmaceutiske omsorgsprogrammer er omkostningseffektive. Der er god evidens for, at lægemiddeludgifterne stiger eller er uforandret Der er god evidens for patienternes tilfredshed med de farmaceutiske omsorgsprogrammer Der er modstridende resultater på effekten af viden. Således viser halvdelen af undersøgelserne ingen effekt på viden. Der er evidens for en mere positiv holdning til apoteks rolle og faglige kompetence. Der er evidens for øget compliance, dog ikke for ældre Der er evidens for, at farmaceutiske omsorgsprogrammer kan medvirke til løsning af lægemiddelrelaterede problemer, og at der er høj acceptrate hos læge og patient Der er evidens for mere rationel lægemiddelanvendelse hos patienter med forhøjet kolesterol og blandt astmapatienter. Der er en tendens til, at ældreprogrammerne ikke påvirker lægemiddelforbruget. 13

14 Metode og datakvalitet Evidensrapporten omhandler 44 undersøgelser beskrevet i 50 forskellige datablade. Datablade med ID-numre højere end 3.33 er fra opdateringen i Undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet og landet, hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen nedenfor. Kategori A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering evt. med Undersøgelse (Datablad) Aktivitet 3.1/3.13/3.14 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.2 Medicingennemgang for ældre over 65 år 3.4 Farmaceutisk omsorg til blodtrykspatienter 3.7 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.9 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.10 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.16 Farmaceutisk omsorg til blodtrykspatienter i en apotekskæde 3.17 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.18 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.19 Program til patienter med forhøjet kolesterol 3.23 Farmaceutisk omsorg til ældre 3.24 Farmaceutsamtale i hjemmet hos ældre patienter 3.26 Farmaceutisk omsorg til astmapatienter 3.34 Farmaceutisk omsorg til blodtrykspatienter på landet 3.41 Farmaceutisk omsorg til patienter med astma og KOL 3.43 Farmaceutisk omsorg til børn med astma 3.46 Farmaceutisk omsorg til ældre i eget hjem 3.47 Apoteksbaseret intervention til patienter med høj risiko for hjerte-karsygdomme 3.49 Apoteksprogram: selvhåndtering for astmapatienter 3.15 Apoteksfarmaceuter og praktiserende læger samarbejder om program for astmapatienter Land Danmark Skotland USA Europa Canada Tyskland USA Holland Holland USA Danmark Danmark Malta Portugal USA USA Canada Canada England Nordirland 14

15 anvendelse af historisk kontrolgruppe C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og førefterundersøgelser D. Beskrivende undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser 3.22 Farmaceutisk omsorg til USA patienter med hypertension, diabetes, astma og forhøjet kolesterol 3.44/3.50 Apoteksbaseret forebyggelsesprogram til hypertensionspatienter Canada 3.48 Farmaceutiske Australien rådgivningsydelser for bedre medicinhåndtering 3.3 Farmaceutisk omsorg til USA patienter med forhøjet kolesterol 3.5 Farmaceutisk omsorg til Danmark patienter med type-2 diabetes 3.6 Farmaceutisk omsorg til Australien patienter med mere end 3 lægemidler 3.11/3.12 Interventionsprogram til Finland astmapatienter 3.20 Farmaceutisk omsorg til USA diabetikere 3.21 Farmaceutisk omsorg i USA skranken til diabetespatienter 3.28 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos ældre patienter 3.32 Farmaceutsamtale med USA ældre diabetikere 3.33 Farmaceutisk omsorg til Skotland ældre 3.35 Farmaceutisk intervention til Finland astmapatienter 3.36/3.37/ Apoteksprogram til USA 3.45 diabetespatienter 3.38 Lægemiddelrelaterede USA problemer og livskvalitet hos gigtpatienter 3.39 Farmaceutisk omsorg til Spanien patienter med forhøjet kolesterol 3.42 Farmaceutisk intervention til Canada patienter med forhøjet kolesterol 3.8 Lægemiddelrelaterede Canada problemer hos ældre og farmaceutisk intervention 3.25 Farmaceutsamtale i hjemmet England 3.27 Medicingennemgang England 3.29 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos ældre patienter 3.30 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos psykisk syge patienter 3.31 Farmaceutsamtale i hjemmet England hos ældre patienter 15

16 3.40 Løsning af lægemiddelrelaterede problemer hos patienter efter henvisning fra hjemmeplejen USA Konklusioner på design Kontrollerede undersøgelser Der er fundet 23 randomiserede, kontrollerede undersøgelser om farmaceutisk omsorg, hvoraf de 4 af undersøgelserne er kontrollerede undersøgelser uden randomisering. Der er 8 om farmaceutisk omsorg til astmapatienter, 7 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til ældre, 4 undersøgelser om patienter med forhøjet blodtryk og risiko for hjertekarsygdomme, 1 undersøgelse om farmaceutisk omsorg til patienter med forhøjet kolesterol, 1 undersøgelse om farmaceutisk omsorg til en bredere patientgruppe (astma, diabetes, hypertension og forhøjet kolesterol) og endelig 1 til patienter med forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og 1 undersøgelse om bedre medicinhåndtering. helbred og trivsel 6 af de kontrollerede undersøgelser viser signifikant forbedring af helbredsrelateret eller sygdomsspecifik livskvalitet. Der var signifikante forbedringer i symptomerne for både astmapatienter og blodtrykspatienter i 10 af undersøgelserne, mens forbedringerne for ældre patienter ikke kunne påvises. Økonomisk analyse Der er gennemført økonomiske analyser for 10 af undersøgelserne. 3 af dem viser en stigning i medicinudgifter for interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen, 2 af dem viser ingen forskel og 1 enkelt undersøgelse (3.48) viser besparelser på medicinudgifterne. Der er 2 undersøgelser (3.1 og 3.23), hvor der er lavet omkostningseffekt analyse med gode resultater. Endelig er der 1 undersøgelse (3.50), hvor der er gennemført en analyse af omkostningsfordele med positivt resultat. tilfredshed Der er 12 undersøgelser, hvor effekten på tilfredshed er undersøgt. 6 af undersøgelserne viser en signifikant øgning i tilfredsheden i interventionsgruppen, mens 1 undersøgelse viser fald i tilfredshed fra start til slut. Endelig er der 3 undersøgelser, hvor der ikke var signifikant forskel på tilfredshed i interventionsgruppe og kontrolgruppe. I en undersøgelse (3.19) er tilfredsheden størst i kontrolgruppen. I den sidste af undersøgelserne (3.15) er tilfredsheden kun undersøgt i interventionsgruppen og kun ved slut. viden, holdning og adfærd Der er 18 undersøgelser, hvor effekten på viden, holdning og adfærd er undersøgt. 9 af undersøgelserne har analyseret effekten på viden, de 3 af dem viser signifikant øget viden (3.10, 3.13 og 3.48), mens 1 viser fald i viden, og de øvrige ikke viser nogen forskel. Der er 9 undersøgelser af effekten på compliance, hvor de fleste af undersøgelserne ikke har kunnet vise en forskel på compliance. Der var dog en stigning i 3.7, 3.17, 3.18 og undersøgelser har analyseret effekten på inhalationsteknik, og de 3 af undersøgelserne viser signifikant fald i inhalationsfejl eller signifikant forbedring i inhalationsteknik. Den sidste af undersøgelserne viser ingen forskel (3.43). 5 undersøgelser har analyseret effekten på holdninger og forventninger: Interventionsgruppen havde signifikant højere forventninger (3.9), signifikant forskel på holdning til farmaceutens rolle (3.18), og i den sidste sås en positiv ændring i interventionspatienternes holdning til farmaceuternes viden. lægemiddelrelaterede problemer Der er 7 kontrollerede undersøgelser, som har analyseret effekten på lægemiddelrelaterede problemer. Alle undersøgelserne viser, at farmaceutisk omsorg har god effekt på løsning af lægemiddelrelaterede problemer. Det er vist, at kvinder har signifikant flere 16

17 lægemiddelrelaterede problemer og diagnoser (3.8). En undersøgelse (3.8) viste, at de hyppigste lægemiddelrelaterede problemer var behov for lægemiddel, anvendelse af forkert lægemiddel, og uhensigtsmæssig anvendelse af lægemidlet. En anden undersøgelse (3.17) viste, at de hyppigste var bivirkninger, problemer med at læse doseringsetiketten og at huske at tage medicinen. lægemiddelforbrug 12 af de kontrollerede undersøgelser analysere effekten af farmaceutisk omsorg på lægemiddelforbrug. 5 af undersøgelserne omhandler farmaceutisk omsorg til ældre; den ene undersøgelse (3.7) viser signifikant flere ændringer i lægemiddelbehandlingen, mens den anden (3.23) viser signifikant fald i antal ændringer, og ligeledes faldt antal lægemidler signifikant. 3 af undersøgelserne analyserer effekten af farmaceutisk omsorg til astmapatienter. En større dansk undersøgelse (3.14) viser signifikant fald i anvendelse af beta-2-agonister og signifikant stigning i brug af inhalerede steroider. I en tilsvarende hollandsk undersøgelse (3.18) ses et signifikant fald i forbrug af forebyggende medicin. Den amerikanske undersøgelse (3.43) viser ingen forskel. procesmål Der er 14 af de kontrollerede undersøgelser, som analyserer effekten på procesmål. 7 af undersøgelserne opgør antal interventioner eller rekommandationer til patient eller læge, og nogle af disse opgør også acceptraten hos patienter og hos læger. Lægernes acceptrate varierer fra 53% til 94%. Patienternes acceptrate er opgjort til 60% og 76% respektiv i de to undersøgelser, der har opgjort det. 7 af undersøgelserne opgør antallet af gennemførte konsultationer, samtaler eller andre kontakter. Endelig er der 4 undersøgelser, der opgør tidsforbruget og 2, der opgør antal lægemiddelrelaterede problemer. Før-efter undersøgelser uden kontrolgruppe Der er fundet 14 undersøgelser uden kontrolgrupper og før-efterundersøgelser. Der er 3 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til diabetespatienter, 1 om farmaceutsamtaler til diabetikere og 1 om et apoteksprogram til diabetikere. Der er 3 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til patienter med forhøjet kolesterol, 2 om farmaceutisk intervention over for astmapatienter. Endelig er der en enkelt undersøgelse om farmaceutisk omsorg til gigtpatienter, 1 om farmaceutisk omsorg til ældre og 1 om farmaceutisk omsorg til polyfarmacipatienter. helbred og trivsel 3 af undersøgelserne viser signifikant forbedring af helbredsrelateret eller sygdomsspecifik livskvalitet. Der var signifikante forbedringer i symptomerne for astmapatienter. Blodsukkerværdierne faldt signifikant i den ene af undersøgelserne, og kolesterolværdierne faldt signifikant i 2 af undersøgelserne. Kontakter til sundhedsvæsen faldt i 1 af undersøgelserne, og i en anden undersøgelse sås fald i sygedage over en årrække. Økonomisk analyse Der er gennemført økonomisk analyse for 7 af de 14 undersøgelser, hvoraf de 3 af undersøgelserne dog repræsenterer den samme store undersøgelse. En af undersøgelserne viser fald i både medicinudgifter og udgifter til sundhedsydelser og dermed et samlet fald i sundhedsudgifter, mens en anden viser stigning i medicinudgifterne isoleret, men fald i de samlede medicinudgifter på grund af fald i tabte arbejdsdage. I en undersøgelse om farmaceutisk omsorg til diabetespatienter sås signifikant stigning i diabetesspecifikke omkostninger, men et fald i patienternes samlede sundhedsudgifter. Der er 1 undersøgelse, der har undersøgt betalingsvillighed. tilfredshed Der er 8 undersøgelser, hvor effekten på tilfredshed er undersøgt. 2 af undersøgelserne viser en signifikant øgning i tilfredsheden, mens 3 af undersøgelserne viser en stigende tilfredshed. 3 af undersøgelserne har kun undersøgt tilfredsheden ved forsøgets afslutning og har her kunnet vise tilfredshed med programmet. Én af undersøgelserne har analyseret patienternes holdning til anvendeligheden af elementerne i programmet. 17

18 viden, holdning og adfærd Der er 11 undersøgelser, hvor effekten på viden, holdning og adfærd er undersøgt. 5 undersøgelser har analyseret effekten på viden, de 2 af dem viser signifikant øget viden (3.12 og 3.32). Der er 4 undersøgelser af effekten på compliance, hvoraf 1 (3.20) viste signifikant forbedret compliance. De øvrige undersøgelser har undersøgt holdning til sygdom og medicin og til farmaceutens rolle. De sidste 2 undersøgelser har analyseret adfærd med hensyn til blodsukkermåling og overholdelse af kostplan. lægemiddelrelaterede problemer Der er 5 undersøgelser, der enten opgør antallet af lægemiddelrelaterede problemer eller analyserer effekten på dem. 2 af undersøgelserne sammenligner antal og art af lægemiddelrelaterede problemer ved start og efter 1 år (3.35 og 3.38). lægemiddelforbrug 4 af undersøgelserne analyserer effekten af farmaceutisk omsorg på lægemiddelforbruget. En undersøgelse viser, at der ikke er signifikant forskel på antal lægemidler fra start til slut. De øvrige undersøgelser indeholder opgørelser over forbrugt, men ingen statistisk sammenligning. procesmål Der er 7 af undersøgelserne, som analyserer effekten på procesmål. 5 af undersøgelserne opgør antal konsultationer eller samtaler, og 3 af dem opgør henvendelser til læger eller andre sundhedsprofessionelle. Endelig er der 4 undersøgelser, der opgør tidsforbruget og 3, der opgør antal lægemiddelrelaterede problemer. Beskrivende undersøgelser Der er fundet 7 undersøgelser, som falder ind under kategorien beskrivende undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. Der er 4 undersøgelser om farmaceutsamtaler i hjemmet med ældre eller med psykisk syge patienter. Der er 1 om medicingennemgang og 2 om løsning af lægemiddelrelaterede problemer. helbred og trivsel Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på helbred og trivsel. Økonomisk analyse Der er 1 undersøgelse, der opgør værdien af den kasserede medicin og pris for hjemmebesøg og hospitalsindlæggelser. tilfredshed Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på tilfredshed. viden, holdning og adfærd Der er 1 undersøgelse, der opgør patienternes viden om deres compliance. lægemiddelrelaterede problemer Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på lægemiddelrelaterede problemer. lægemiddelforbrug Der er ingen af undersøgelserne, der analyserer effekt på lægemiddelforbrug. procesmål Der er 6 af undersøgelserne, som analyserer effekten på procesmål. 4 af undersøgelserne opgør forslag til ændringer eller interventioner, og 3 af dem opgør gennemførte besøg eller medicingennemgang. Endelig er der 4 undersøgelser, der opgør tidsforbruget og 2, der opgør antal lægemiddelrelaterede problemer. 18

19 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 50 artikler omhandlende effekten af opfølgning på lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler) fordeler sig på effekter inden for områderne helbred og trivsel, økonomi, viden, holdning og adfærd, lægemiddelrelaterede problemer, lægemiddelforbrug samt procesmål. Fordelingen fremstår af nedenstående tabel. Resultatmål Design Datablad I alt helbred og trivsel Økonomisk analyse tilfredshed viden, holdning og adfærd lægemiddelrelatered e problemer lægemiddelforbrug A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.1, 3.2, 3.4, 3.7, 3.9, 3.10, 3.13, 3.16, 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.34, 3.41, 3.43, 3.46, 3.47, , 3.44, 3.48, , 3.5, 3.6, 3.11, 3.20, 3.21, 3.32, 3.36, 3.37, 3.38, 3.39, 3.42, , 3.2, 3.4, 3.7, 3.23, 3.24, , 3.48, , 3.20, 3.28, 3.36, 3.37, 3.42, A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe D. Beskrivende undersøgelser A. Randomiserede, kontrollerede 3.1/3.13, 3.4, 3.7, 3.9, undersøgelser 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.41, 3.43, , 3.5, 3.6, 3.20, 3.35, 3.36, 3.42, /3.13, 3.4, 3.7, 3.9, 3.10, 3.16, 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.41, , , 3.44, , 3.5, 3.6, 3.12, 3.20, 3.21, 3.28, 3.32, 3.37, 3.38, 3.42 D. Beskrivende undersøgelser A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser C. Undersøgelser uden kontrolgruppe A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.2, 3.8, 3.13, 3.17, 3.23, 3.34, , 3.6, 3.21, 3.35, , 3.7, 3.14, 3.17, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.43, 3.46, , 3.6, 3.11, 3.21, 4 19

20 procesmål A. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser 3.7, 3.8, 3.13, 3.16, 3.18, 3.19, 3.23, 3.24, 3.43, 3.46, , 3.44, , 3.11, 3.28, 3.32, B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden kontrolgruppe 3.35, 3.36, D. Beskrivende undersøgelser 3.25, 3.27, 3.29, 3.30, 3.31, af de danske artikler beskriver forskellige evalueringer af den samme undersøgelse (3.1, 3.13 og 3.14), 3 finske evalueringer omhandler evalueringer af samme undersøgelse (3.11, 3.12 og 3.35), 2 canadiske artikler omhandler det samme studie (3.8 og 3.9), 2 andre canadiske artikler (3.44 og 3.50) beskriver resultater fra det samme studie, og endelig er der en række amerikanske artikler, som beskriver forskellige evalueringer af den sammen undersøgelse (3.36, 3.37 og 3.45). helbred og trivsel Der er stærk evidens for, at farmaceutisk omsorg kan påvirke kliniske parametre (blodtryk, blodsukker og kolesterol) i en positiv retning. Der er god effekt på patienternes symptomstatus. Der er god evidens for en positiv påvirkning af helbredsrelateret livskvalitet hos astmapatienten og hos patienter med forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og diabetes. Tre ud af fem undersøgelser blandt ældre viser ingen forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen. Der er en tendens til faldende indlæggelsesfrekvens blandt ældre og færre kontakter til sundhedsvæsenet. Mange af undersøgelserne (36 datablade) har undersøgt effekt på helbred og trivsel. Af disse er de 23 kontrollerede undersøgelser. 4 astmaundersøgelser har evalueret patienternes symptomstatus eller enkeltsymptomer. Den danske undersøgelse (3.13) finder et signifikant fald i astmasymptomstatus i interventionsgruppen; den tyske undersøgelse (3.10) finder ligeledes et signifikant fald i selvvurderet astmasværhedsgrad; undersøgelsen fra Finland (3.11) viser et signifikant fald i 3 ud af 5 symptomindikatorer (undersøgelsen er uden kontrolgruppe), og endelig findes der i den nordirske undersøgelse (3.15) en tendens til forbedrede symptomer. Der findes dog ingen forskel i procent symptomdage mellem grupperne. 3 undersøgelser om farmaceutisk omsorg til ældre (3.7, 3.23) måler patientvurderede symptomer. De to af undersøgelserne viser positive virkninger på de ældres selvrapporterede symptomer og på symptombelastning. I den europæiske undersøgelse (3.7) vurderer de ældre, at kontrollen med deres symptomer er blevet bedre efter deltagelse i undersøgelsen. Den danske ældreundersøgelse (3.23) viser, at symptombelastningen faldt signifikant for fem ud af ni symptomgrupper ved mindst en af de gennemførte evalueringer. Den tredje undersøgelse (3.46) viser en stigning i selvrapporterede symptomer i interventionsgruppen, mens antallet faldt i kontrolgruppen. Den danske diabetesundersøgelse (3.5) viser, at andelen af patienter, som er generet eller meget generet af symptomer på forhøjet blodtryk, faldt med 16%, og andelen af patienter med symptomer på for lavt blodsukker faldt med 8%. Oplysningerne er selvrapporterede, og der er ikke anvendt en kontrolgruppe. Kliniske effektmål: 18 undersøgelser måler effekten af farmaceutisk omsorg på patienternes kliniske data. 5 undersøgelser måler effekten på peakflow (3.10, 3.11, 3.13, 3.15, 3.41). De 4 undersøgelser finder, at der ikke er nogen signifikant ændring af patienternes peakflow i forhold til kontrolgruppen, mens den sidste (3.41) finder signifikant højere peakflow på interventionsapotekerne sammenlignet med kontrolapotekerne uden intervention, men ikke højere end kontrolapoteker med peakflow monitorering. Undersøgelse 3.11 er uden 20

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004 Evidensrapport

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 1.1-2002 Marianne Møller, Kirsten Pultz, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008 6. juni 2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Tværgående

Læs mere

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne

Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Evalueringsrapport til projektdeltagerne Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling Evalueringsrapport til projektdeltagerne Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom FoU August 1997 2 Forord Denne rapport er skrevet til astmatikere,

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Marianne Møller, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg Maj

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1996-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005

Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Evidensrapport 9 Compliance og concordance Version 1.1-2005 Dorthe V. Tomsen, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 9. Compliance og concordance

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Arbejdsrapport - version 1.01 Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor Arbejdsrapport - version 1.1 1. apr 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version 1.1-2011 Marts 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Færdigudvikling og evaluering af en regionalt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Version 1.1 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Version 1.1 2011 Forfattere: Bente Frøkjær, Lotte Abildgaard, Lone B. Damsø,

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer November 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Rapport Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Forfattere: Linda Aagaard

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport 30 sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Sikker

Læs mere

Mere sikker medicinering

Mere sikker medicinering Mere sikker medicinering - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet Indhold Forord 5 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 6 Apoteket fanger 200.000 fejl i recepter 9 Farmaceuter sikrer

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Analyse Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Danskernes tilfredshed med apoteket Resultaterne af en borgerholdningsundersøgelse Oktober 2012 Danmarks Apotekerforening Oktober 2012 2 af 12 Indhold

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.2-2004

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.2-2004 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.2-2004 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.2-2004

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

www.apoteksudvikling.dk

www.apoteksudvikling.dk www.apoteksudvikling.dk - et forum til formidling af faglige projekter på de danske apoteker Projektbeskrivelse juli 2008 Af Farmaceut Liselotte Petersen og Farmaceut Helene Agerholm 1 Baggrund for www.apoteksudvikling.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin

Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport December - 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere