Social kapitals betydning for unges udvikling af skrøbelighed overfor misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social kapitals betydning for unges udvikling af skrøbelighed overfor misbrug"

Transkript

1 Social kapitals betydning for unges udvikling af skrøbelighed overfor misbrug Danmarks Pædagogiske Universitet Master i Sundhedspædagogik 2. modul: Sundhed i samfundsmæssig og biologisk perspektiv Alkohol- & Narkotikakonsulent Flemming W. Licht Studie nr. : Alkohol- & Narkotikakonsulent Steen M. Bach Studie nr. : Vejleder Søren Kruse Svallerup Januar 2004

2 2 Indholdsfortegnelse: Indledning....3 Problemformulering:...6 Metodeafsnit:...7 Begrebsafklaring...8 En indkredsning og beskrivelse af nutidens ungdom...8 Redegørelse for begrebet social kapital...10 Social kapital ifølge Bourdieu...12 Kawachi og andres undersøgelse af social kapital...13 Social kapital ifølge Putnam...13 Putnams måling af social kapital...15 Kritik af begrebet social kapital:...15 Sammenfatning og refleksion over begrebet social kapital...16 Social kapital begrebet i relation til unge...17 Anbefalinger til fremme af social kapital hos til unge...19 Sammenfatning og refleksion...20 Sammenfatning og refleksioner...22 Cases som empirimateriale Analyse af empirimateriale...25 Rum 1: Familien...25 Sammenfatning af analyse af familierummet...27 Rum 2: Skolen...28 Sammenfatning af analyse af skolerummet...29 Rum 3: Fritiden...30 Sammenfatning af analyse af fritidsrummet...31 Sammenfatning og refleksion over analyse af empirimateriale...31 Metodekritik...32 Konklusioner på baggrund af analyseresultat...34 Var metoden velegnet...36 Af hvem og til hvad kan vores resultater bruges?...36 Perspektivering Litteraturliste...38 Bilag...40

3 3 Indledning. I de seneste år har der været meget fokus på det stigende udbud og forbrug af både legale og illegale rusmidler. Aldrig har unge drukket så meget og så ofte som nu. I 1995 blev danske unge udråbt til verdensmestre i druk af en europæisk undersøgelse 1. Alkoholbranchen markedsfører et stigende antal ready to drink - produkter (sodavand med alkohol, kaffe med alkohol, kakaomælk med alkohol,is med alkohol m.v.), som især har unge som målgruppe. Dansk ungdoms eksperimenterende brug af illegale rusmidler har heller aldrig været større 2, og det illegale marked får jævnligt tilført nye former for stoffer. Sidst var det ecstasy, der vakte stor bekymring og om nogle måneder opdager medierne måske smartdrugs. Stort udbud, let adgang og rimeligt prisleje af alle former for rusmidler har altid betydet større forbrug og flere forbrugere, som igen har ført til et større antal misbrugere. Der er dog langt mellem et nysgerrigt/eksperimenterende brug og et tvangspræget misbrug. Mange undersøgelser viser, at langt de fleste af de unge, der f.eks. har prøvet at ryge hash eller tage andre stoffer, kun gør det få gange. Ud af omkring 40%, der oplyser at have prøvet at ryge hash, er der kun 8%, som angiver at have gjort det gentagende gange. Ifølge Peter Ege er der max. 2-5 % af en ungdomsårgang, der udvikler et behandlingskrævende misbrug (Peter Ege). Erfaringerne fra arbejde med stofmisbrugere peger på, at nogle grupper i samfundet i højere grad end andre misbruger rusmidler. Peter Ege formulerer det på denne måde: Alle kan under særlige omstændigheder udvikle et misbrug Men selvfølgelig er nogle mere skrøbelige og udsatte end andre. (Ege 1997) 3 Det er netop den større skrøbelighed, som denne afhandling udforsker. Skrøbelighed definerer vi som den større risiko nogen unge har for at udvikle et misbrug frem for andre unge. Vi støtter os i afhandlingen til Ib Hansens definition af hhv. brug og misbrug af rusmidler: Brug af rusmidler defineres som en normal social adfærd, hvor de unge lejlighedsvis anvender rusmidler, men i øvrigt fungerer godt og normalt i sociale sammenhænge, i skolen, på arbejdet, i familien og i fritiden. Man taler i denne forbindelse ofte om weekendbrugere eller rekreativ brug af rusmidler. Misbrug defineres i flg. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) 1 Sabroe, Svend og Fonager, Kirsten Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasser FADL`s Forlag 2002 ( side 35) 2 Sabroe, Svend og Fonager, Kirsten Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasser FADL`s Forlag 2002 (side18-19) 3 Ege, Peter Stofmisbrug baggrund, konsekvens, behandling Hans Reitzels forlag København 1997

4 4 som skadeligt brug af rusmidler. Dvs. en brug af rusmidler, der medfører at helbredet skades psykisk og fysisk. Misbruget er ofte ledsaget af store trivsels og tilpasningsmæssige problemer, der kan føre til social ensomhed og følgekriminalitet. (Hansen 2001) 4. Ramme for analysen Hvad er det, der gør, at nogle personer har en øget skrøbelighed for at udvikle misbrug frem for andre? De tre oftest brugte forklaringer er: For det første den biologiske/medicinske: At nogle mennesker rent biologisk er prædisponerede for at blive afhængige af rusmidler. Fordelen ved en biologisk forklaring på skrøbelighed for misbrug er, at man som individ kan fralægge sig ansvaret for sit misbrug og samtidig påtage sig ansvaret for behandlingen. Denne forklaringsmodel anvendes bl.a. i Minnesota-modellen, som eksempelvis anvendes i AA - Anonyme alkoholikere og NA (Narcotics Anonymous). 5 For det andet social arv som forklaringsmodel. Social arv blev introduceret som begreb af den svenske psykiater, Gustav Jonsson, i bogen Det sociale arvet fra Jonssons hovedteser er: 6 1. at kriminalitet og anden form for afvigelse arves 2. at afvigelse består generation efter generation 3. at afvigelse bliver talmæssig mere og mere omfattende fra generation til generation 4. at afvigelse bliver mere og mere alvorlig fra generation til generation Behandlere af misbrugere anvender den sociale arv som forklaringsmodel, når behandleren kigger på det sociale miljø, misbrugeren er vokset op i, forældrenes påvirkning, hvilke vilkår den unge har haft i barndommen. Ansvaret for, at personen er blevet misbruger er i denne model samfundets. Begrebet social arv kan således lægge op til en passivering af den enkelte, for hvad kan misbrugeren gøre mod en samfundsudvikling? For det tredje forklaringer, der opererer med begreber som risikovillighed, mestringsevne, handlekompetence mv. Disse begreber peger mod, at den enkelte selv må gøre en indsats. I modsætning til de to foregående forklaringsmodeller kommer det personlige ansvar her ind i billedet: De unge kan handle sig ud af et misbrug, eller helt undgå det, ved at træffe de rigtige valg. Denne model lægger stor vægt på det enkelte individ 7, men gør paradoksalt nok også individet til en passiv størrelse. For 4 Hansen, Ib Unge og Rusmidler Borgen side 38 5 Minnesota er en behandlingsmetode, som stammer fra Island og videreudviklet i Minnesota i USA. 6 Arbejdsgruppe v/socialforskningsinstituttet Social arv en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden København, 1999 side 8. 7 Jensen, Bente And Bjarne Bruun Jensen, Adolescents views on health, inequality in health and action for health, København, DPU 2002

5 5 hvem skal sørge for at individet bliver i stand til at handle? Er det læreren, uddannelsessystemet eller forældrene? Som supplement til disse tre forklaringsmodeller vil vi i afhandlingen arbejde med en fjerde: Social kapital. Vi anvender Robert D. Putnams begreb om social kapital som består af to elementer: Netværk og de normer for gensidighed og tillid, der opstår gennem netværkerne. Kawachi og andre 8 påpeger på baggrund af deres studier af 39 store tværnationale undersøgelser, at kvaliteten af et socialområdes sociale kapital kan være en forklaring på, at der er store forskelle på sygdomsbilledet og overdødeligheden i ellers sammenlignelige lokalområder. 8 I. Kawachi, B.P. Kennedy, K. Lochner, D. P. Stith Social Capital, Income Inequality, and Mortality 1997

6 6 Problemformulering: Det spørgsmål som afhandlingen søger at besvare, er: Kan vi bruge begrebet social kapital, som defineret af Robert D. Putman, til at analysere, hvorfor nogle unge i Danmark har en øget skrøbelighed for, at udvikle et misbrug af rusmidler? Formålet med at stille dette spørgsmål er at bidrage til at udvikle et begrebsapparat, som kan være os selv og vores kollegaer en hjælp i det praktiske arbejde med at forebygge stofmisbrug hos unge. Specifikt søger vi gennem vores analyse at beskrive, hvilke faktorer, der er afgørende for, om en ung har større risiko for at udvikle et misbrug. For at kunne lave denne analyse trækker vi på tidligere undersøgelser af social kapital. Vi bruger i afhandlingen primært undersøgelser af Putnam (2000)og Kawachi (1997) for at undersøge, hvilke faktorer, som er afgørende for, at unge udvikler social og personlig styrke til at tackle ungdomslivets mangeartede fristelser, heriblandt rusmidler. Vores motivation for at bruge begrebet om social kapital, som vores ramme for analysen, har grund i vores praktiske arbejde med at forebygge misbrug hos unge. Vi har valgt begrebet social kapital, fordi det måske åbner nye muligheder for det forebyggende arbejde, idet vi bliver i stand til at sætte ind og skabe en større lighed for at nå den sociale kapital. Når vi til daglig kigger på de unge, som bliver misbrugere, så er det unge fra alle dele af samfundet, fra social klasse 6 til og med social klasse 1 9. Der er en tydelig overvægt af unge fra social klasse 5 og 6, men unge fra de andre social klasser eksperimenterer også med illegale stoffer og får et misbrug. De tre tidligere skitserede forklaringsmodeller kan bruges til at beskrive forskellige elementer af dette billede, begrebet social kapital, kan være med til pege på nogen sammenhænge i de unges opvækst, som ikke nødvendigvis kan relateres til de gammelkendte begreber, social arv, mestrings begrebet og den biologiske forklaringsmodel. Sammenhænge som fokuserer på de unges relationer mellem forældrene, relationerne til fritidslivet og relationerne til skolerummet. Social kapital skal sammen med de gamle begreber give en bedre forklaring af, hvorfor nogen unge har en større skrøbelighed for at blive misbrugere. 9 Mette Rasmussen, Pernille Due og Bjørn E. Holstein, Skolebørnsundersøgelsen 1998, Sundhed sundhedsvaner og sociale forhold, 1. udgave 1. oplag, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Komiteen for Sundhedsoplysning 2000 side 61 og 62.

7 7 Metodeafsnit: Efter begrebsafklaringen afgrænser vi ungegruppen og redegør for begrebet social kapital. Derefter diskuterer vi, hvordan begrebet social kapital kan bruges i forhold til ungegruppen. Efter sammenfatning og kritik af begrebet social kapital udvikler vi, på baggrund af vores teoriudfoldelse, et analyseredskab, som vi efterfølgende bruger i en social psykologiske analyse af vores udvalgte empiri materiale. Med afsæt i denne analyse diskuterer og konkluderer vi analyseresultaterne i forhold til problemformuleringen. Til slut, konkluderer vi med udgangspunkt i problemformuleringen og ser på analysens resultater i forhold til den praktiske anvendelse i det forebyggende arbejde

8 8 Begrebsafklaring For at sikre os, at læserne af denne opgave forstår, hvad vi mener med de begreber, vi anvender, vil vi herunder afklare de i opgaven mest betydelige og anvendte begreber. Rusmidler: alkohol, medicin, planter og andre stoffer, som virker stemningsregulerende, bedøvende og eller, opkvikkende på mennesker og ændrer vores oplevelse af os selv og omgivelserne. Brug af div. rusmidler: definere vi som en normal social adfærd, hvor en person lejlighedsvis anvender rusmidler, men i øvrigt fungere godt i sociale sammenhænge, f.eks. i skolen, på arbejdet, familien og i fritiden, jævnfør WHO s definition citeret i indledningen. Misbrug af div. rusmidler: definerer vi som skadeligt forbrug af rusmidler. Et forbrug af rusmidler, som medfører skader af både fysisk, psykisk og socialt art, jævnfør WHO s definition citeret i indledningen. Skrøbelighed for misbrug : Slår vi ordet skrøbelig op i Politikkens Ordbog forklares /tolkes ordet som: 1. som ikke er fysisk el. psykisk stærk, at have et skrøbeligt helbred, hun virker så skrøbelig, en skrøbelig natur, skrøbelighed! skrøb+e/lig af et fællesnordisk ord afl. af et ord svarende til oldislandsk skrjúpr 'skør' På denne baggrund vil vi bruge ordet skrøbelighed om en person /eller personer, der i forhold til andre har en større sandsynlighed for at udvikle et problematisk misbrug. F.eks., hvis en gruppe unge sammen prøver at ryge hash eller eksperimentere med andre rusmidler og efterfølgende med jævne mellemrum indtager disse rusmidler, når de mødes. På baggrund af vores erfaringer og undersøgelser (Peter Ege side 3 fodnote 3) ved vi, at de fleste af disse unge uden de store problemer gennemlever denne fase af deres ungdomsliv, mens andre øger forbruget og måske går videre til andre rusmidler og udvikler et problematisk og behandlingskrævende misbrug ( ifølge WHO s definition side 4 fodnote 6), med de negative konsekvenser dette medfører. Det vil sige, at størsteparten af de unge er i besiddelse af en styrke, som gør, at de, trods det eksperimenterende brug af div. rusmidler, ikke udvikler et misbrugsproblem. Hvorimod en mindre gruppe øjensynlig ikke besidder den samme styrke, eller grad af styrke, hvorfor de har en større risiko eller sandsynlighed for at mister kontrollen over rusmidlerne og derved udvikler et misbrug. En indkredsning og beskrivelse af nutidens ungdom. Vi kommer i det nedenstående med en kort beskrivelse af nutidens unge. Det ville være en stor opgave at give en fyldestgørende beskrivelse af ungdommen i dag, og hvordan ungdommens udfoldel-

9 9 sesmuligheder har ændret sig fra 50 erne, hvor ungdommen begynder at fremstå som en mere selvstændig periode adskilt fra voksentilværelsen, og frem til nu. Derfor har vi valgt at komme med nogle få udsagn, som er relevante for vores afhandling. Ungdommen giver anledning til modsatrettede billeder. På den ene side har vi billedet med unge, der fester, drikker til de styrter, techno og hiphopungdommen, de netafhængige unge, der spiller 24 timer i døgnet. Men vi har også billedet af unge idrætsudøvere, softwareudviklere, spejdere, frivillige i div. Ngo er. Det er kendetegnende for nutidens ungdom, at respekten for autoriteterne (lærerne, forældrene med flere) er for nedadgående. Både forældre, skole og div. institutioner 10 er berørt af denne udvikling. Den kulturelle frisættelse har for det første bevirket, at unge ikke med den samme selvfølgelighed som tidligere følger et afstukket livsforløb med hensyn til uddannelse, job og livsstil, og for det andet har den kulturelle frisættelse sløret den sociale arv 11 på en måde, så det ser ud som om, at alle frit kan vælge uddannelse og dermed har samme chancer i livet. Der er dog stadig en stor gruppe unge primært i social klasse 5 og 6, som følger i forældrenes fodspor, og ikke får nogen uddannelse. Unges brug af rusmidler skal også ses i sammenhæng med, at samfundet i dag er et pille- og rusmiddelforbrugende samfund, hvor et rekreativt stofbrug er blevet mere socialt acceptabelt, og den tendens udvisker grænsen mellem det legale rusmiddel forbrug og det illegale rusmiddel forbrug. En faktor som også spiller ind, er for eksempel, at ecstasy markedsføres som et fritidstilbud og i øvrigt i form og indtagelsesmåde ligner en traditionel lægeordineret pille 12. Man tager en pille, hvis man har ondt i hovedet, og en anden, hvis man har ondt i halsen. Kan man ikke sove, tager man en sovepille, og gør det ondt i livet, kan man få en beroligende pille, en lykkepille, 13 potenspiller, muskeludvidende piller, hvorfor det måske kan være forståeligt, hvis nogle unge har svært ved at forstå, hvorfor man ikke også kan tage piller for at blive glad og få festoverskud. For unge som eksperimenterer med stoffer, er det svært at hente hjælp og støtte i forældregenerationen. Forældre er tit usikre på, hvordan de kan tale med dem om rusmidler. Deres problem er, at de mangler reel og troværdig viden om de mange rusmidler, der findes i dag. (Hansen Ib) 10 Denicik Lars og Jørgensen Per Schultz (Red): Børn og Familier i Det Postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag 1999, side Simonsen Birgitte, Kulturel frisættelse og social arv, social Forskning, Socialforskningsinstituttet temanummer 12/99, side Sørensen Johanne Korsdal, Unges rekreative stofbrug og risikovurdering, Center for rusmiddelforskning v/århus universitet Ib Hansen, Unge & rusmidler brug eller misbrug?, Borgen 1. udgave 2001, side 17

10 10 I den sammenhæng er det svært for forældrene at sandsynliggøre, at deres aldersforspring er ensbetydende med, at de er mere kompetente til at løse problemerne i livet. I hvert fald kan en sådan kompetence mindre end tidligere begrundes med henvisning til ens egne erfaringer. Derfor bliver de unge overladt til dem selv at finde løsninger på de problemer, der er forbundet med eksperimenteren med blandt andet stoffer. En nyere undersøgelse viser, at en stigende gruppe af unge bruger stoffer. De unges forbrug af hash og andre stoffer er steget fra , specielt for ecstasy var der en stor stigning. I 1995 var der 0,3 0,8%, der havde erfaring med stoffet. En andel, der på 4 år var vokset til 2,4% hos pigerne og 5,3% hos drengene. 14 Hvem er det så, der bruger hash og andre stoffer? Ecstasy, amfetamin, kokain og lsd udgør i dag de såkaldte dansestoffer, idet de er udbredt i forbindelse med technomusikmiljøet samt på diskoteker. Brugerne er ofte de lidt ældre unge. De passer deres uddannelser og har fritidsjob. De er vellidte og aktive i vennekredsen og har et godt forhold til deres forældre. De rejser og søger i det hele taget nye oplevelser, samtidig med, at de går meget i byen og til fest! De betragter ikke sig selv som narkomaner, men som brugere. De unge mener, de godt kan være on (påvirket!) den ene dag og off (upåvirket) den næste, uden at det skaber problemer 15. Mange unge ser ikke noget problem i at være brugere af hash og andre stoffer. Det kan man, efter deres mening, uden at blive afhængig, narkoman, kriminel eller på anden måde afvigende. De unges grænse går der, hvor de mister kontrollen og får enten helbredsmæssige eller sociale problemer. 16 Danske unge er på mange måder er overladt til selv at finde meningen med livet, uden tydelige voksenforbilleder i nærmiljøet, men er henvist til venner og bekendte, som ofte selv står i de samme problemer og derfor ikke har overskuddet til at hjælpe. Denne gruppe af unge, for hvem deres udforskning af stofferne går galt, omfatter ca. 2 5% af en ungdomsårgang. Redegørelse for begrebet social kapital Social kapitals oprindelse Den tidligst kendte definition på social kapital blev i 1916 givet af den amerikansk skolereformator L.J. Hanifan som: 14 Svend Sabroe, Kirsten Fonager, Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra side Ib Hansen, Uge & rusmidler brug eller misbrug? Side Ib Hansen, Unge & rusmidler brug eller misbrug? Side 17

11 11 The individual is helpless socially, if left to himself. If he comes into contact with his neighbours, there will be an accumulation of social capital, which may immediately satisfy his social needs 17 Hanifan henledte opmærksomheden på, at en person ved en positiv kontakt med naboer og andre beboere i det nære lokalsamfund, vil kunne oparbejde en styrke, som vil hjælpe personen til i højere grad at trives og klare sig godt. Modsat en ensom og isoleret person, som på grund af sin isolation fra andre mennesker ikke får del i denne styrke. Hanifan påpeger, som den første, at social kapital både har en individuel vinkel og en kollektiv vinkel, idet det er en individuel handling at skabe kontakt med og tillid til sin nabo/naboer. Det er den individuelle handling, som fører til en akkumulation af social kapital, som er det afgørende for en forbedring af de sociale levevilkår, både for individet og det kollektive fællesskab. Begrebet social kapital er under stadig udvikling. Specielt fra starten af 1990érne har forskellige undersøgelser og forskningsprojekter af bl.a. R. Putnam (USA) 18, I. Kawachi ( USA) 19 forsøgt at præcisere og operationalisere begrebet. I Danmark har blandt andre Bjørn Holstein 20 professor ved Panuminstituttet v. Københavns universitet beskrevet begrebet. I dag er der i store træk enighed om at beskrive og definere begrebet social kapital som: omfanget af gensidighed, normer om gensidig hjælp, tillid og andre kendetegn ved den sociale struktur, er en ressource for det enkelte menneske og fremmer den fælles indsats (B. Holstein, 2002 s. 77) Social kapital har afgørende betydning for et individs sundhed både i fysisk, psykisk og social forstand: - Fysisk : som ved fravær af sygdom og overdødelighed - Psykisk: som at individet føler sig tryg, ikke er stresset, hviler i sig selv og trives - Socialt: Som gennem aktiv deltagelse i såvel formelle som uformelle netværk at dele fælles normsæt og føle sig som et accepteret individ i en gruppe / lokalområdet Ovenstående elementer gør en forskel i en persons muligheder for, trods andre negative parametre som f.eks. fattigdom, dårlige boliger, undertrykkelse m.v., at leve et forholdsvis sundt (sundere) og mere positivt liv. En høj grad af social kapital har afgørende betydning for, om en person kan hand- 17 L.J.Hanifan, The Rural School Community Center. Annals of the American Academy of political and Social Science 67: 1916 page Putnam R. D., Bowling Alone. The Collapse and revival of American community, Simon and Schuster I. Kawachi. Social capital, income Inequality and mortality. artikel American Journal of Publich Health Holstein B. Medicinsk sociologi Munksgaard 2002

12 12 le i og overskue eget liv, også selv om personens sundhed samtidig er truet af andre, til tider betydelige, negative forhold. Social kapital beskrives som et fænomen, der er til stede uafhængig af individet, hvilket betyder, at et lokalområdes sociale kapital forbliver uændret, uanset om enkeltpersoner forlader lokalområdet. Det er altså noget, der er kendetegnende ved selve lokalsamfundet og ikke bundet eller afhængig af det enkelte individ. Social kapital ifølge Bourdieu Vi vil i det nedenstående komme med en kort beskrivelse af hvordan Franskmanden Pierre Bourdieu, har brugt begrebet social kapital, når vi vælger at gøre dette, er det fordi begrebet social kapital primært indtil nu har været brugt i Pierre Bourdieu s forståelse af begrebet. Pierre Bourdieu er professor i sociologi på Collége de France, er især kendt for teorierne omkring begreberne kapital, felt og habitus. Bourdieu beskæftiger sig altså også med begrebet kapital og sætter kapital lig med ressourcer. Men for at forstå kapital i Bourdieu s forstand, må vi først forstå Bourdieu s begreb felt. Feltet er den ramme, indenfor hvilken man kan analysere sociale relationer. Indenfor feltet er der en struktur og en organisation, som er med til at give mennesket, som opholder sig i feltet, en fornemmelse af overskuelighed. Feltet er med til at tildele personen kapital, forstået som ressourcer, viden og erfaringer. Bourdieu skelner mellem forskellige former for kapital, der kan tildeles personer i et felt: o Økonomisk kapital (forstået som alt det, man kan få i bytte for penge) o Social kapital (forstået som det netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser, der kan byttes med og konverteres til andre former for kapital). o Kulturel kapital (forstået som informationskapital, det vil sige alle former for erfaring, viden kundskab (teoretisk og praktisk), der kan byttes med og konverteres til andre former for kapital 21. Udover økonomisk-, social- og kulturel kapital kan der dannes symbolsk kapital ud fra, hvad samfundet ser som værende værdifuldt. Symbolsk kapital forstået som det, der giver en person stolthed, selvværd, selvtillid. F.eks. vil ære betyde meget i visse lande omkring Middelhavet, men kun i kraft af at samfundet ser det som værdifuldt. Alt der har værdi i kraft af, at nogen tror på, at det er værdifuldt, er symbolsk kapital. Social kapital er ifølge Bourdieu en oparbejdet eller tildelt kapital, som bæres af det enkelte individ. 21 Hansen, Jan Tønnes & Hermandsen Mads Sociologisk udfordring til Psykologien (Nielsen, Klaus Praksis, Habitus, Livsstil Et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur) Forlaget Klim, 1. udgave, 2. oplag, Århus 2000

13 13 Kawachi og andres undersøgelse af social kapital Når vi vil beskæftige os med Ichiro Kawachi, er det fordi han sandsynliggør, at begrebet social kapital kan være den faktor, som kan forklare hvorfor der i visse områder kan være større dødelighed end i andre områder. Vores formål med afhandlingen er at vi på samme måde vil bruge begrebet social kapital til at forklare, hvorfor nogen unge har en øget sandsynlighed for at udvikle et misbrug. Ichiro Kawachi, Ph.d., Harvard School of Publich Health og andre 22 påpeger, på baggrund af studier af 39 store tværnationale undersøgelser, at kvaliteten af et socialområdes sociale kapital kan være en forklaring på, at der er store forskelle på sygdomsbilledet og overdødeligheden i ellers sammenlignelige lokalområder. Ikke kun fattigdom, og hvad dermed følger af dårlige boliger, for lidt og dårlig mad, ingen eller dårlig arbejde m.v. kan forklare forskellene i sygdom og overdødelighed. Tidligere har der været en tendens til at sætte lighedstegn mellem fat- tigdom og overdødelighed, hvilket F A T T I G D O M O V E R D Ø D E L I G H E D S O C I A L K A P I T A L dog ikke entydigt var noget tilfæl- de ved studierne af de 39 tværnati- onale undersøgelser. I nogle af de undersøgte områder var overdødeligheden betydelig mindre end andre, dette på trods af sammenlignelige meget dårlige økonomiske forhold. Der måtte ligge noget imellem, - noget som, når det fungerede, kunne bevirke, at fattigdom ikke automatisk førte til øget sygdom og efterfølgende overdødelighed. Dette noget mener Kawachi m.fl. er social kapital.. Kawachi m.fl. peger på at social kapital er en ressource for sundhed. Social kapital ifølge Putnam Den amerikanske Politolog Robert D. Putnam, Harvard University, er stærkt inspireret af Bourdieu og mener, at sociale netværk har en værdi svarende til fysisk kapital (for eksempel redskaber) og human kapital (for eksempel uddannelse). Den sociale kapital består ifølge Putnam af to elementer: Netværk og de normer for gensidighed og tillid, der opstår gennem netværkerne. Social kapital har 22 I. Kawachi, B.P. Kennedy, K. Lochner, D. P. Stith Social Capital, Income Inequality, and Mortality 1997

14 14 altså både et individuelt og et kollektivt aspekt, forstået på den måde, at det, der er positivt for fællesskabet, også vil være positivt for individet og omvendt. Putnam skelner endvidere mellem det han kalder bonding og bridging: Bonding: eller afgrænset social kapital, som bygger på stærke bånd indadtil. Processor spundet omkring det gamle danske mundheld Lige børn leger bedst, hvor der udvikles bånd mellem mennesker, der identificerer sig med hinanden, f.eks. via social status, arbejdsforhold og lignende homogene grupper. Her fokuseres meget på individets muligheder for at kunne mobilisere ressourcer gennem fællesskabet og en styrkelse af sammenholdet og netværket indadtil, ofte ved at distancere sig fra omverdenen. Ikke nødvendigvis på en negativ måde. Den danske andelsbevægelse 23 er et godt eksempel på bonding, hvor man indadtil har støttet hinanden, hvor tillid og normer har været fremherskende. Bridging: eller brobyggende social kapital, bygger derimod på stærke sociale bånd udadtil og medtager mennesker med forskellig baggrund, går på tværs af f.eks. sociale lag, organisationer og virksomheder. Her er der tale om åbne sociale grupperinger og fællesskaber, som også har til formål at udvikle og styrke det på samfundsniveau kollektive fællesskab, et eksempel på social kapital i form af bridging er når børnehaven bliver det sted hvor forskellige grupperinger/fællesskaber mødes og finder ud af at løse forskellige problemer til fælles gavn for lokalområdet for eksempel sikre trafikforhold for børn, legemuligheder i fritiden og skaber interaktion mellem forskellige kulturelle/etniske grupperinger. Den brobyggende sociale kapital kan siges at være en nødvendighed for at indgå i nye fællesskaber. Hvis gruppen lukker sig om sig selv og har social kapital i bonding form, kan nye medlemmer have svært ved at komme ind i fællesskabet. Social kapital er en positiv og produktiv kraft, som øger de fordele, der ligger som en ressource i sociale netværk, f.eks. tillid, gensidighed, tryghed, information, samhørighed, samarbejde m.v. Ved at investere i social kapital, vil man kunne udbygge og øge den cirkel af tillid m.v., som i forvejen eksisterer og dermed sætte fokus på de ressourcer, der opstår gennem sociale relationer. Putnam mener, at årsagen til en lang række af det moderne samfunds problemer, er den mindre sociale kapital, der er tilstede i vores samfund. Som grund hertil peger Putnam på, at der i USA er sket en generationsmæssig udvikling, hvor den yngre genreration ikke deltager i de samme fællesskaber i samme omfang som de ældre generation, og at denne udvikling startede med den første generation, som voksede op med TV som fast integreret del af hverdagen. Herudover peger han på de ændre ar- 23 Bjerg Nana, Danmarks Sociale Kapital, institut for Statskundskab, Praktikopgave. September 2001

15 15 bejdsmønstre og befolkningens kraftigt øgede pendling, hvor der bliver frataget tid til deltagelse og involvering i naboskaber og nærområdets fællesskaber. Putnams måling af social kapital Putnam måler social kapital på 5 forskellige områder i sine undersøgelser i henholdsvis Italien og Amerika, beskrevet henholdsvis i bøgerne Civic Traditions in Modern Italy 1993 og Bowling alone 2000.r: o Politisk deltagelse o Lokalt foreningsengagement (borgergrupper, religiøse organisationer og relationer på arbejdspladserne) o Uformelle sociale relationer o Altruisme, frivillighed og generel tillid til andre folk o Mindre grupper, sociale bevægelser og internettet. Putnam måler dermed social kapital på to forholdsvis simple indikatorer nemlig tillid og medlemskab af / deltagelse i både formelle og uformelle sociale fællesskaber. Kritik af begrebet social kapital: Vi vil i dette afsnit gennemgå og argumentere for de kritikpunkter, vi umiddelbart falder over i vores arbejde med begrebet social kapital og sluttelig begrunde, hvorfor vi fortsat vælger at gøre brug af Putnams teorier. Putnam vægter nogle sociale netværk/fællesskaber mere end andre. F.eks. vægter Putnam medlemskab af foreninger og politiske organisationer meget, - en form for fællesskab/netværk yngre generationer ikke prioritere så højt. Det er dog vigtigt at bemærke at nogle unge er mere aktive, når det drejer sig om projekter, der giver dem personlige udfoldelsesmuligheder. Disse unge vil med andre ord ikke lade sig binde til institutionelle og organisatoriske sammenhænge, men have frihed til at kunne forfølge de projekter, som de på et givet tidspunkt finder er spændende. 24 De yngre generationer deltager i langt højere grad i mere impulsivt opståede netværk, som mange med stor behændighed surfer/zapper imellem. For eksempel et kortvarende kursusforløb, en interessegruppe, en politisk eller holdningsmæssig markering (f.eks. forberedelse og deltagelse i en demonstration e.l.), kortvarig deltagelse i en selvhjælpsgruppe m.v. Sådanne netværk har efter vores mening også betydning for udviklingen af social kapital. 24 Andersen Johannes, Mellem hoved og krop- om ungdomskulturer, Systime A/S, Nørhaven Book 1. udgave 1. oplag 2001

16 16 Putnam har en tendens til at romantisere social kapital, uden at tage hensyn til, at social kapital også kan udvikles sig til noget negativt. Lukkede fællesskaber, så som rockergrupper, mafiaorganisationer, skinheads og andre lignende er eksempler på uhensigtsmæssige former for bonding. Hvis vi spurgte ind til og undersøgte begrebet social kapital hos mennesker med tilknytning til sådanne fællesskaber ville de sikkert også give udtryk for at høj grad af tillid, tryghed og samhørighed. Ligesom vi sikkert ville kunne støde på udsagn om, at enkeltindivider oplevede at vokse og få mere selvtillid og handlekraft i deres liv gennem deres deltagelse i fællesskaberne. Hvem skal afgøre, hvad er er den rigtige form for social kapital? Er det givet at foreninger/fællesskaber i sig selv og automatisk skaber social kapital. Fukuyama 25 pointere, at man konkret bør kigge på graden af sammenhængende handling, som en gruppe magter. Det er for eksempel ikke sikkert at et medlemskab af Ældresagen, Amnesty International eller Dyrenes Beskyttelse automatisk fører til øget social kapital i form af øget tillid, tryghed og kollektiv handlekraft. En betingelse for at få del i den sociale kapital må være betinget af graden af og formen for deltagelse i fællesskabet. Det sidste kritikpunkt vi vil fremdrage er deltagelse i religiøse fællesskaber, som vægtes af Putnam meget højt. Her må der tages højde for de kulturelle forskelle på Danmark og USA. Mange danskere er medlem af folkekirken, uden at de deltager i fællesskabet omkring folkekirken i særlig høj grad. Deltagelse i religiøse fællesskaber kan således ikke på samme måde bruges som indikator for social kapital i Danmark. På trods af disse kritikpunkter vælger vi alligevel at benytte Putnam s teorier og definition af begrebet social kapital. Det giver som nyt begreb mulighed for at se på gamle problemstillinger på en ny måde. Den måde vi bruger social kapital begrebet på i det nedenstående, er med udgangspunkt i nogle fysiske rum: familien, skolen og fritiden, hvor de gamle begreber forsøger at tage udgangspunkt i økonomiske, sociale og kulturelle forudsætninger, ligesom vi også har påpeget, at vi er kritiske overfor de gamle begreber evne til at forklare øget skrøbelighed overfor at udvikle misbrug.. Sammenfatning og refleksion over begrebet social kapital Elementerne i og virkningen af social kapital beskrives allerede i 1916 af amerikaneren Hanifan. Han gjorde opmærksomheden på, at en person ved en positiv kontakt med naboer og andre beboere i det nære lokalsamfund, ville kunne oparbejde en styrke, som ville hjælpe personen til i højere grad 25 Fukuyama, Francis Social Capital, The Problem of Measurement World Bank. 1997

17 17 at trives og klare sig godt. Begrebet er senere yderligere beskrevet og anvendt af den franske sociolog Pierre Bourdieu, som beskriver social kapital, som en af flere former for kapital som et individ oparbejder eller tildeles, og som bæres af det enkelte individ. På det seneste har Putnam, Kawachi m.fl. videreudviklet, undersøgt og påvist elementerne i social kapital og den positive effekt, det har både for det enkelte individ og lokalsamfundet, når og hvis der er en høj grad af social kapital tilstede i et givet lokalområde. Når vi i denne afhandling vælger at tage afsæt i Putnam s forståelse af social kapital er det fordi, han har valgt at bruge begrebet til at beskrive den interaktion, der finder sted mellem et socialt fællesskab og det enkelte individ. En interaktion, vi ønsker at undersøge nærmere i relation til unge, der har udviklet et behandlingskrævende misbrug af rusmidler. Social kapital begrebet i relation til unge På Harvard University i USA er Robert D. Putman direktør og stifter af The Saguaro Seminar, hvor de har samlet førende praktikere og tænkere, som forsker i social kapital. I et projekt ved navn Bettertogether giver de deres bud på en transformering af begrebet social kapital til unge forhold. Her tages afsæt i aldersgruppen årige, begrundet ud fra antagelsen: They are old enough to understand civic obligations but still young enough to be forming civic habits 26 Altså en aldersgruppe, hvor de unge er erfarne nok til at forstå sammenhængen i de forventninger, krav og forpligtelser et individ udsættes for, når individet indgår i sociale fællesskaber, men samtidig en aldersgruppe, som er meget søgende, afprøvende og dermed påvirkelig, uden alt for mange fasttømrede og dybt forankrede vaner. Unge betragter endnu ikke sig selv som voksne, og vil derfor endnu være forholdsvis let påvirkelige af personer, som de har tillid til og som tager dem alvorlige. De sociale fællesskaber unge opholder sig mest i er familien, skole/udannelsessted og fritidslivet (inkl. forenings- og klubliv og samværet med venner). I disse tre former for fællesskaber møder de unge vigtige og afgørende personer i deres liv: forældre, søskende, venner, trænere, lærere og andre de sammenligner sig med og spejler sig i. Det er netop i disse fællesskaber, unge erfarer og lærer, hvad fællesskabet forventer af dem, og hvad de kan forvente af fællesskabet. Det er her den unge høster både gode og dårlige erfaringer med sin rolle i det sociale fællesskab. Alle tre fællesskaber skaber og tildeler social kapital. Familien, uanset hvordan den er sammensat (Den traditionelle kernefamilie, bofællesskabet, skilsmisse familien med delebørn - dine børn, mine børn og vores børn - til familien der består at en far 26 Putnam Robert D. and Feldstein Lewis M with Cohen Don, Better Together - Saguaro Seminar on Civic Engagement in America. Harvard University; September 10, (http://www.bettertogether.org/pdfs/fullreporttext.pdf)

18 18 eller mor og et eller flere børn), er fællesskabet, hvor unge lærer at dele, samarbejde og bidrage til fælles gode. Familien danner også ramme om betydelige rollemodeller. De voksne er opdragere, de nærmeste og de første voksne rollemodeller, barnet påvirkes af. Evt. større søskende, som dem der ses op til og efterlignes, samtidig med at større søskende også ofte er dem de evt. yngre søskende skændes og konkurrerer mest med. Mindre søskende, som dem der skal tages hensyn til, og som der kan være mange forpligtelser og ansvar i forhold til. Familien er et socialt fællesskab, som normalt vil være meget tæt og forpligtende, men samtidig også det sted den unge altid vil kunne finde trøst, råd/vejledning og tryghed. Familien er med andre ord et meget afgørende social fællesskab for den unge, både som det sted, hvor den unge tilegner sig de første og grundlæggende sociale spilleregler. Familien er også det fællesskab, hvor den unge kan finde tryghed, trøst, råd og vejledning, når/hvis den unge oplever nederlag, skuffelser, udstødning, svigt eller utilstrækkelighed i de andre sociale fællesskaber, som den unge frekventere. Skole-/uddannelsessted danner rammen om flere former for fællesskaber, og er det sted hvor unge tilbringer flere vågne timer end med deres forældre. For det første er det en af skolens hovedopgaver at undervise og træne den unge i basalt nødvendige færdigheder, for at kunne deltage i sociale fællesskaber. Her tænkes på færdigheder som læsning, skrivning, teamsamarbejde, fremlæggelse, argumentation, debat og deltagelse i projektarbejde - for det andet er skolen også stedet hvor de demokratiske spilleregler læres både gennem demokratiske processeer i hverdagen, så som medbestemmelse i klassen, konfliktløsning, forskellige former for valg og deltagelse i diskussioner og decideret undervisning i demokrati. For det tredje deltager eleverne i et fællesskab med jævnaldrende, hvor de gensidigt påvirker og former hinanden. Denne påvirkning benævner vi peereffekten. For det fjerde er skolen i mange sammenhænge aktiv i forhold til projekter og andet, som har betydning for lokalområdet, således at eleverne dermed trænes i aktivt at deltage i lokalområdets fællesskab. Skolen som socialt fællesskab er altså ikke bare et sted for undervisning og læring, men samtidig udpræget et fællesskab, hvor det er vigtigt, at den unge magter at begå sig i og omstille sig til mangeartede sociale sammenhænge. Hvis en ung ikke magter denne omstilling og kun besidder en ringe grad af social fleksibilitet, er skolen også det sted hvor den unge kan komme ud for mange nederlag. I relation til social arv operere man i rapporten Vidensopsamling om social arv 27 med 4 grupper af unge: de opgivende, de praktiske, de vedholdende og de flakkende. De opgivende, er 27 Niels Ploug, Vidensopsamling om social arv, socialministeriet på Pamperin Grafisk 2003.

19 19 kendetegnet ved, at de har rigtigt dårlige erfaringer fra grundskolen, har ikke haft venner, er blevet moppet, har haft svært ved at følge med. Denne gruppe unge har oplevet mange skoleskift. Vi bruger derfor skoleskift, som en faktor, der er med til at karakterisere en gruppe af unge, som senere hen i livet i ungdomsuddannelserne klarer sig dårligt eller er helt fraværende. Endvidere er elever, der har været udsat for mange skoleskift, afhængige af at blive introduceret og indført på en god måde i de nye skoler, de kommer til. Sidsel Hollmann 28, skriver om det svære skoleskift. er det nok, at tegne flag på tavlen, synge sange og på andre velmente og festlige måder synliggøre den nye elevs ankomst? Nej, det er det selvfølgelig ikke. Læreren skal gå forrest og introducere den nye elev, tage hånd om eleven, så de andre elever oplever, at det er en vigtig person, der kommer i klassen. Når læreren så inden erfarer, at det er et marginaliseret barn, han modtager, og dette er bekræftet ved den forudgående forældresamtale, hvis den har fundet sted, så er det vel ikke sikkert, at læreren formår at give klassens nye elev den optimale indføring. Fritidslivet: Er det fællesskab, hvor unge på egen hånd, sammen med venner og bekendte, uden forældre, lærere og andre voksne, afprøver deres erfaringer, lyster og nysgerrighed. I den organiserede del af fritidslivet vil den unge ofte støde ind i voksne eller ældre unge (sportstrænere, spejder- & religiøse ledere, instruktører, rådgivere o.l.), som kan blive afgørende rollemodeller i den unges liv. (i Danmark benævnes de ofte alternative voksne ) Det er voksne som, hvis den unge får tillid til dem, vil blive betragtet som en voksen, den unge selv har valgt til, og som en voksen, der ikke, som forældrene, eller i hvert tilfælde ikke på samme måde som forældrene, skal sætte grænser og bestemme over dem unge. I store dele af fritidslivet vil vi dog ikke kunne forvente, at voksne kan gribe ind, trøste og korrigere, når/hvis noget går skævt. Fritidslivet er et fællesskab, som har stor betydning for unges gensidige påvirkning af hinanden, både af positiv og negativ art. Netop her er elementer som gruppepres, gruppetiltrækning og hele den såkaldte peer-effekt af stor betydning for, hvorledes en ung klare sig og trives i det sociale fællesskab. Anbefalinger til fremme af social kapital hos til unge På The Saguaro Seminar ( Bettertogether ) peger man på følgende fællesskaber/sociale rum, hvor unge kan få adgang til social kapital: 28 Sidsel Hollmann, Dannelse og mobning, PD afhandling DPU 2001

20 20 I familiefællesskabet anbefales det i at sikre sig, at familien har tid til at gøre ting sammen. At man f.eks. bevidst beslutter sig for at slukke for TV, computere e.l. Og dermed skaber rum for at familiemedlemmerne kan snakke, hygge og måske lave aktiviteter sammen. Måske endda sammen udføre frivilligt arbejde i nogle af lokalområdets fællesskaber. Det anbefales endvidere, at familien planlægger tiden sådan, at hele familien spiser sammen på faste tider i løbet af dagen/ugen uden samtidig at se TV eller lignende, for dermed skabe et naturligt rum for samtale, erfaringsudveksling og interesse for hinanden. I skole-/uddannelsesfællesskabet anbefales det, at der gøres en aktiv indsats for at sikre, at eleverne ikke pjækker og bliver skoletrætte med risiko for, at de dropper ud af skole-/udannelsessystemet, f.eks. ved, at der oprettes små og overskuelige enheder i skolen, at der uden for undervisningen tilbydes muligheder for fællesaktiviteter og at man fremmer elevernes medbestemmelse og, at der aktivt gøres en indsats for at samles elever op, som er droppet ud af skole og uddannelsesfællesskabet. I lokalområdet og fritidslivet anbefales det at sikre, at unge får reel medindflydelse og medbestemmelse. At voksne omkring de unge værdsætter de aktive unge, sikrer, at unge oplever fællesskabet positivt, sikrer, at de unge bliver taget alvorligt. Sammenfatning og refleksion Social kapital i relation til unge kan tilegnes i tre afgørende fællesskaber: Familien, skolen og fritidslivet. Her får unge i sammenspil med forældre, søskende, alternative voksne og ikke mindst venner og bekendte mulighed for at tage del i den sociale kapital, der findes i disse fællesskaber. Specielt peger The Saguaro Seminar på, at unge skal sikres mulighed og råderum i den demokratiske proces i familien, skolen og foreningslivet, og at unge skal have øgede muligheder for at deltage i og etablere formelle og uformelle fællesskaber, og sidst, men ikke mindst, at der gøres en aktiv indsats for at forebygge dropouts på skole- og udannelsessteder. The Saguaro Seminar ser det som vigtigt, at unge forbliver i positive sociale fællesskaber, hvor de kan tage del i og profitere af fællesskabets sociale kapital. Hvis vi godtager, at ovennævnte, når/hvis det fungerer, har en positiv betydning for, at unge kan profitere af elementerne i social kapital, så kan vi også omvendt antage, at hvis det ikke fungerer,

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)

Spørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk) Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere