HVAD MÅLES I GRUNDVANDSOVERVÅGNING OG BORINGSKONTROL?

Transkript

1 HVAD MÅLES I GRUNDVANDSOVERVÅGNING OG BORINGSKONTROL? Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS ATV MØDE FRA GYLLE TIL GRUNDVAND OG ANDRE MULIGE PROBLEMKILDER Schæffergården 30. januar 2007

2

3 RESUMÈ Nedenfor præsenteres en kort gennemgang af de stoffer, der analyseres for i overvågningen af grundvandet. Desuden kigges der en årrække tilbage for at kigge på, hvad der er gået ud af grundvandsovervågningsprogrammet, samt hvad der evt. kan forventes inddraget i overvågningen fremover. INDLEDNING I Danmark har vi en lang tradition for at overvåge vandmiljøet, især grundvandet idet dette historisk har udgjort grundstammen i vores vandforsyning. Vi skal imidlertid kun en snes år tilbage for at finde starttidspunktet for systematiske analyser af grundvandet, idet der indtil slutningen af 1980 erne primært blev udført analyser af råvand og drikkevand altså hhv. grundvand blandet fra flere boringer samt iltet og filtreret drikkevand. Overvågningen af grundvandet i Danmark sker i dag dels gennem det nationale overvågningsprogram for grundvandet en del af NOVANA, dels gennem vandværkernes systematiske kontrol af grundvandet i de boringer, de anvender til drikkevandsproduktion. Endelig kan der være boringer i programmer eller undersøgelse, der på den ene eller anden måde bidrager til et overblik over kvaliteten (og kvantiteten) af grundvandet - eksempelvis varslingsboringer, overvågningsboringer i forbindelse med forurenede grunde, oprydning på samme etc. Men hvilke stoffer er det egentlig, vi kigger efter og hvilke har vi haft inde i overvågningen men opgivet igen pga. manglende fund? Endelig hvilke stoffer bør vi måske kigge efter fremover, bl.a. set i forhold til udbringning af gylle på de danske jordbrugsmarker? STATUS Som nævnt ovenfor sker overvågningen dels gennem overvågningsprogrammet, dels gennem vandværkernes boringskontrol. I den sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at en vandværksboring typisk lukkes hvis der findes et eller flere problematiske stoffer i grundvandet. På den måde giver boringskontrollen fortrinsvis et indblik i hvordan tilstanden er i det grundvand, der bliver anvendt til drikkevandsproduktion. Modsat udføres overvågningen i stort set de samme indtag år efter år. I grundvandsovervågningen udføres analyser typisk hvert år, i enkelte indtag oftere. Boringskontrol Først med Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /1/ (nu revideret til /2/), blev det obligatorisk for vandværkerne systematisk at overvåge kvaliteten af grundvandet fra den enkelte boring; alt efter produceret drikkevandmængde mindste hvert år. Tidligere udførte vandværkerne typisk kontrol af blandet råvand før vandbehandlingen og derefter kontrol af drikkevandet, obligatorisk siden midten af 1970 erne. Nogle vandværker udførte dog boringskontrol tidligere, hvorfor det er muligt at finde enkelte længere tidsserier.

4 Grundvandsovervågning Overvågningsprogrammet har eksisteret siden Antallet af områder og indtag har varieret, men et stort antal indtag har været med fra starten. I skrivende stund er tallet 73 områder og godt 1400 indtag. Programmet revideres ca. hvert 3. år senest med en midtvejsjustering i 2006 af NOVANA /3/, hvorfor der med starten af 2007 er iværksat et justeret program, hvor især kravene i Vandrammedirektivet er forsøgt imødekommet. Miljøstyrelsen har iværksat et projekt omkring genudpegning af grundvandsforekomster /4/ der alle (eventuelt i grupper) skal overvåges, og derfor er det vurderet nødvendigt at inddrage så mange boringer som muligt også boringer der tidligere har været sat i bero. Til gengæld er antallet af parametre kraftigt beskåret i forhold til tidligere, idet parametre, der allerede er blevet overvåget i en årrække og ikke fundet i betydelig grad, er udgået af programmet. I bilagene kan ses hvilke stoffer der pt. analyseres for og hvilke der har været med i både boringskontrol og i overvågningsprogrammet, for sidstnævnte senest i perioden (NO- VANA) og der før i perioden ( /5/). Det foregående program, der løb i perioden /6/, skilte sig primært ud fra med antallet af pesticider og metabolitter fra 8 til 45. De stoffer, der primært er interessant i forhold til gylle, er gruppen Uorganiske sporstoffer og Organiske mikroforureninger og de fund, der er indenfor disse kan ikke umiddelbart relateres til gylleudspredning. Det bør bemærkes, at der ikke analyseres for hverken bakterielle parametre, antibiotika eller andre medicinrester i overvågningsprogrammet. ANDRE UNDERSØGELSER MED RELATION TIL GYLLE Der udføres hele tiden tværgående projekter i forbindelse med overvågningsprogrammet eller i anden sammenhæng, og i visse af disse er der undersøgelser relateret til gylle. Nedenfor er nogle eksempler refereret. Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning I 2001 gennemførte DMU, Århus, Vejle og Fyns amter en undersøgelse af miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning/7/. I rapporten anføres de forventede kilder til miljøfremmede stoffer i gylle: Rengørings- og desinfektionsmidler Yverplejemidler Skadedyrsbekæmpelse Spild af olie og benzin Frigørelse af stoffer ved vask af overflader og inventar i stalden Vask af sprøjteredskaber Bortskaffelse af pesticidrester Foder enten forurening eller som tilsætning Medicin eller vækstfremmere

5 I undersøgelsen blev der analyseret for en række stoffer i 29 gylleprøver; 18 fra østjyske og 11 fra fynske husdyrbrug, både konventionelle og økologiske. Analyseprogrammet spændte over stofgrupperne: Uorganiske sporstoffer, Pesticider samt metabolitter, Polyaromatiske hydrocarboner (PAH er), Polychlorerede biphenyler (PCB er), Phenol-forbindelser, Chlorphenoler, fosfor-triestere, Phthalater, LAS Totalkvælstof Totalfosfor. Rapporten konkluderede, at der ingen regionale forskelle var, og at ingen værdier overskred grænseværdierne i Slambekendtgørelsen /8/. Dog var nonylphenol værdierne i flere tilfælde tæt på, hvilket påpeges som et problem i forhold til de økotoksikologiske jordkvalitetskriterier/9/, /10/, idet disse kan blive overskredet i løbet af få år set ud fra konservative beregninger. Phenolforbindelser, tungmetaller, uorganiske sporstoffer, phthalater og PAH er blev fundet meget hyppigt, dvs. i mere end 90% af prøverne. Pesticider samt metabolitter (dog kun 4 parametre), PCb ere og chlorphenoler blev ikke fundet. En sammenstilling viste, at der var markante forskelle i koncentrationsniveauer mellem svineog kvægbrug for metallerne kobber, nikkel og zink. Zink og kobber tilsættes undertiden som vækstfremmere til svinefoder, og nikkelindholdet skyldes antageligvis urenheder i disse to metaller. Der blev ikke analyseret for medicinrester i undersøgelsen, men dette anbefales udført. Miljøfremmede stoffer i gylle Som opfølgning på ovennævnte gennemførte DMU og amterne i 2002 endnu en undersøgelse /11/. Her blev der analyseret på 45 gylleprøver fordel på 17 fra kvæg, 8 fra økologisk kvæg, 17 fra svin og 2 fra blandede besætninger. Stofgrupperne var: Tungmetaller (5 stoffer) PAH-forbindelser (19 stoffer) Detergenter (LAS og alkohol-polyethoxylat) Antibiotika (8 stoffer) Blødgørere (DBP og DEHP) Phenoler (nonylphenol og nonylphenol-ethoxylat) Som i den første undersøgelse blev der fundet en del kobber, nikkel og zink, men også cadmium. Enkelte prøver havde indhold over grænseværdien for slam til jordbrugsformål. Alle prøver indeholdte desuden en eller flere PAH-forbindelse, men alle under grænseværdien for

6 slam. Blødgørere blev fundet i hver 5. prøve, igen under grænseværdien. De 2 phenoler blev ligeledes fundet i ca. hver 5. prøve stofferne er uønskede i miljøet og såfremt de kontinuert udbringes på landbrugsjord kan de blive et problem på sigt. Interessant var det, at der blev fundet antibiotika i 2 ud af 3 prøver. Den høje fundprocent skal sammenholdes med at der kun blev analyseret for de 6 stoffer, der udgjorde mindre end 30 % af forbruget i Således blev der hverken analyseret for tetracycliner, pencilliner eller aminoglycosider. Screeningsundersøgelser af antibiotika og triclosan Dette projekt løber pt. under overvågningsprogrammet. Der analyseres for en række stoffer i vandløb med mange svinebrug indenfor oplandet og vandløb belastet med dambrug. Desuden udføres der analyser på drænvand og grundvand. Projektet ventes afrapporteret i starten af Fremtidige stoffer? I GEUS-rapporten Emerging Contaminats in Danish Groundwater /12/, der er et litteraturstudie, er det ud fra eksisterende viden i ind- og udland forsøgt analyseret, om der er stoffer vi ikke undersøger for i dag, som vi burde kigge efter. Husdyrgødning og gylle nævnes som kilde til eksempelvis østrogener, hvilket behandles i en anden artikel i nærværende publikation. Patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier nævnes også som en gruppe, der pt. ikke analyseres systematisk for og som også hidrører fra gylle studier fra Irland har vist at patogene bakterier bliver udvasket fra landbrugsjord, hvor det bliver udbragt i fast og flydende husdyrgødning. Også indenfor medicinrester, der er ses i store mængder i det meste husdyrgødning, identificeres 8 potentielle stoffer til overvågning. Herudover identificeres 3 medicinrester, der stammer fra human spildevandsslam. NYE STOFFER I BORINGSKONTROL OG OVERVÅGNING HVORDAN? Miljøstyrelsen fastsætter hvilke stoffer, der skal overvåges i boringskontrol jf. /2/. Politisk lægges der vægt på at overvågningsprogrammerne i NOVANA, herunder også grundvandsovervågningen, er et overvågningsprogram og ikke et forskningsprogram. Derfor indlemmes nye stoffer i programmet kun hvis det gennem andre undersøgelser eller evt. studier kan dokumenteres, at der er en vis sandsynlighed for at stofferne kan findes. Et eksempel herpå er kartoffelmidlet metribuzin, der allerede er med i overvågningsprogrammet og har været det siden 1998, dog uden at det er påvist mere end få gange. Imidlertid viste erfaringer fra Varslingsprogrammet for Pesticider /13/, at stoffet hurtigt nedbrydes og at nedbrydningsprodukterne findes i langt større grad end moderstoffet. Derfor blev 2 nedbrydningsprodukter inkluderet i grundvandsovervågningsprogrammet i 2004, hvilket i enkelte amter resulterede i helt op mod 35 % fund blandt de analyserede indtag.

7 REFERENCER /1/ Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljø og Energiminsteriet 2001 /2/ Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøminsteriet 1988 /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet,2005. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse del 2. Faglig rapport fra DMU nr Tilgængelig på: /4/ Miljøstyrelsen, Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøsytrelsen nr. 40, Tilgængelig på: /5/ Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, Redegørelsen nr. 1, Tilgængelig på: /6/ Miljøministeriet, Vandmiljøplanens overvågningsprogram Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1993 /7/ Danmarks Miljøundersøgelser, Århus, Vejle og Fyns amter, Miljøfremmede stoffer i flydende husdyrgødning. rapport. Tilgængelig på: /8/ Miljøstyrelsen, Bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Miljøog Energiministeriet /9/ Jensen, J., H.L. Kristensen & J.J. Scott-Fordsmand, Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 82. Miljø- og Energiministeriet. /10/ Scott-Fordsmand. J.J., J. Jensen, M.B. Pedersen & P. Folker-Hansen, Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier. Udvalgte stoffer og stofgrupper. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr. 13. Miljø- og Energiministeriet. /11/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet, Undersøgelse af miljøfremmede stoffer i gylle. Faglig rapport fra DMU, nr Tilgængelig på: /12/ Jacobsen, C.S., S.R. Sørensen, R.K. Juhler; W. Brüsch & J. Aamand, Emerging contaminants in Danish groundwater. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, rapport 2005/49. Miljøministeriet. Tilgængelig på: /13/ Kjær, J., Olsen, P., Barlebo, H.C., Henriksen, T. Juhler, R.K., Plauborg, F, Grant, R., Nygaard, P. & Gudmundsson, L., 2005: The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring results Geological Survey of Denmark and Greenland, Ministry of the Environment; Danish Institute of Agricultural Sciences, Ministry of Food, Agriculture and Fisheries, and National Environmental Research Institute, Ministry of the Environment, Available at:

8 BILAG: OVERSIGT OVER PARAMETRE I BORINGSKONTROL OG GRUNDVANDSOVERVÅGNING Hovedbestanddele Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Bemærkninger Overvåges i: Værdi ved afgang fra vandværk Værdi ved indgang til ejendom Værdi ved forbrugers taphane Farve mg Pt/l Hvis forårsaget af vandets humusindhold, kan der tillades op til 10, afgang fra vandværk Turbiditet FTU 0,3 1 1 Lugt, smag Subjektiv bedømmelse Vandet må ikke have en afvigende smag og lugt, desinfektionsmidler undtaget Boringskontrol GRUMO Temperatur C Det bør tilstræbes, at vandet er højst 12ºC ved taphanen feltmålinger ph 7-8,5 Vandet må ikke være kalkaggressivt feltmålinger Ledningsevne ms/m Minimumskrav feltmålinger Eh feltmålinger NVOC mg C/l Inddampn.rest mg/l Calcium mg Ca/l Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l Magnesium mg Mg/l Hårdhed, total dh Vandets hårdhed bør ligge mellem 5º og 30º dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/L Ammonium mg NH4/l 0,05 0,05 0,05 Jern mg Fe/l 0,1 0,2 0,2 Mangan mg Mn/l 0,02 0,05 0,05 Bikarbonat mg HCO3/l Indholdet bør være over 100 mg/l Flourid mg/l Klorid mg Cl/L Sulfat mg SO 4/l Nitrat mg NO 3/l Nitrit i mg NO2/l 0,01 0,1 0,1 Total kvælstof mg/l Total fosforindhold mg P/l 0,15 0,15 0,15 Ortho-fosfat-fosfor mg/l Flourid mg F/l 1,5 1,5 1,5 Ilt mg O 2/l 5 Minimumskrav feltmålinger Aggressiv kuldioxid mg CO2/l Svovlbrinte mg H S/l 0,05 0,05 0,05 Metan mg CH 4/l 0,01 0,01 0,01 Klor, frit og total mg Cl/l Indholdet bør være mindst muligt under samtidig overholdelse af de mikrobiologiske krav Silicium mg/l

9 Uorganiske sporstoffer Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Bemærkninger (værdi ved forbr. Taphane) Måles i: Værdi ved indgang til ejendom Værdi ved forbrugers taphane Boringskontrol GRUMO Aluminium µg Al/l Antimon µg Sb/l 2 5 Beregnet gennemsnitsværdi NOVANA Arsen µg As/l 5 10 Beregnet gennemsnitsværdi Barium µg Ba/l NOVANA Bly µg Pb/l 5 10 Bor µg B/l Bromid µg Br/l Cadmium µg Cd/l 2 5 Beregnet gennemsnitsværdi Cobolt µg Co/l NOVANA Krom µg Cr/l Beregnet gennemsnitsværdi NOVANA Cyanid µg CN/l Jodid µg I/l NOVANA Kobber µg Cu/l Efter henstand 12 timer i forbrugerens installation Kviksølv µg Hg/l 1 1 Lithium µg Li/l Molybdæn µg Mo/l Nikkel µg Ni/l Beregnet gennemsnitsværdi Selen µg Se/l NOVANA Strontium µg Sr/l NOVANA Sølv µg Ag /l Thallium µg Tl /l Tin Vanadium µg V/l Zink µg Zn/l Beregnet gennemsnitsværdi Efter henstand 12 timer i forbrugerens installation Halogenholdige omdannelsesprodukter Chlorit µg ClO2 - /l Chlorat µg ClO3 - /l Sum af chlorit og chlorat µg /l Bromat µg BrO3/l Radioaktivitetsindikatorer Tritium Bq/l Total indikativ dosis msv/år 0,1 0,1

10 Organiske mikroforureninger Parameter Vandkvalitetskrav Bemærkninger Måles i: Alle værdier i µg /l Værdi ved afgang fra vandværk Værdi ved indgang til ejendom Værdi ved forbrugers taphane Boringskontrol GRUMO Klorholdige opløsningsmidler Flygtige organiske klorforbindelser Værdien gælder for hvert enkelt stof Sum af flygtige organiske klorforbindelser Sumværdien kan kun anvendes, hvis koncentrationen af enkeltstofferne er under 1 µg/l Vinylclorid 0,3 0,3 0,5 Chlorbenzener mono-, di- og tri Værdien gælder for hvert enkelt stof Sum af trihalomethaner Kloringen bør gennemføres, så indholdet bliver lavest muligt Indhold i olieprodukter Alkylbenzener Bestemmes som summen af 1-methyl-3-ethylbenzen, 1,2,4-trimethylbenzen og 1,3,5-trimethylbenzen Benzen Naftalen NOVANA Toluen ylener (o-, m-+ p-) Methyl-tertiær-butylether MTBE Stoffet indgår i benzinprodukter Det bør tilstræbes, at indholdet er under 2 µg/l. 1,2-dibromethan 0,01 0,01 0,01 Stoffet indgik i de gamle blyholdige benzinprodukter Total olie PAH-forbindelser Fluoranthen 0,1 0,1 0,1 Benzo(a)pyren 0,01 0,01 0,01 Sum af benzo(b)flouranthen ben- 0,1 0,1 0,1 zo(k)flouranthen, benzo(ghi)perylen, og indeno (1,2,3-cd)pyren

11 Pesticider Aldrin, dieldrin, heptachlor, heptaclorepoxid 0,03 0,03 0,03 Værdien gælder hvert enkelt pesticid Andre pesticider 0,1 0,1 0,1 Værdien gælder hvert enkelt pesticid 21 stoffer Sum af pesticider 0,5 0,5 0,5 45/34/21 stoffer Fenoler Sum af octylphenol og nonylphenol Øvrige fenoler 0,5 0,5 0,5 Værdien gælder hver enkelt type fenol () Klorfenoler Pentachlorphenol 0,01 0,01 0,01 Øvrige klorfenoler 0,1 0,1 0,1 Værdien gælder hver enkelt type klorfenol 2 stoffer Phthalater Di-ethyl-hexyl-phthalat (DEHP) Sum af øvrige phthalater DBP og DNP Detergenter Anioniske detergenter Målt som natriumlaurylsulfat NOVANA Materiale monomerer Acrylamid 0,1 0,1 0,1 Anvendelse af kemikalier med indhold heraf bør undgås til vandbehandling Acrylonitril 0,05 0,05 0,1 Epichlorhydrin 0,1 0,1 0,1 Formaldehyd Styren 0,2 0,2 1 Vinylchlorid 0,3 0,3 0,5 Mikrobiologiske parametre Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Bemærkninger Måles i: Værdi ved afgang fra vandværk Værdi ved indgang til ejendom Coliforme bakterier Pr. 100 ml i.m. i.m. Boringskontrol Escherichia coli (E. coli) Pr. 100 ml i.m. i.m. Boringskontrol Kimtal ved 37 C Pr. ml 5 20 Boringskontrol Kimtal ved 22 C Pr. ml Boringskontrol 10 Desinficeret vand Boringskontrol Enterokokker Pr. 100 ml i.m. i.m. Boringskontrol Clostridium perfringens, herunder Pr. 50 ml i.m. i.m. Boringskontrol sporer

12