Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00350 Genbrugsplads Maribo med fund af bebyggelsesspor fra ældre jernalder

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00350 Genbrugsplads Maribo med fund af bebyggelsesspor fra ældre jernalder Udført af Anders Rasmussen for, marts 2012 Museets j.nr.: MLF00350 KUAS j.nr.: /MLF-0003 Stednavn: Genbrugsplads Maribo Stednr: Sb.nr.: 72 Ejerlav: Grimstrup By matr.nr.: 5a Sogn: Hunseby Kommune: Lolland Amt: tidl. Maribo Amt

2 Indhold Indledning... 2 Undersøgelsens hovedresultater... 4 Spor fra jernalderen (ca. 500 f.kr. til 100 e.kr.)... 5 Resultaternes betydning for området... 7 Tidstavle... 8 Litteratur... 8 Forsidefoto: Udsigt over søgegrøfter lavet i forbindelse med forundersøgelsen. Billedet er taget fra arealets sydvestlige hjørne.indledning 2

3 Indledning I forbindelse med anlæggelsen af en genbrugsplads langs med Skibevej, Maribo har i perioden mellem d. 5. til 8. marts foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det ca m 2 store areal for bygherre REFA I/S. Nær den østlige afgrænsning af det undersøgte område blev der fundet spredte bebyggelsesspor fra ældre jernalder ( år før nu), i form af den vestlige del af en hustomt, tre nedgravninger med potteskår, samt en række trækuls- og stenholdige nedgravninger, der formentlig er resterne efter forhistoriske jordovne til madlavning. Da mængden af anlæg af arkæologisk relevans var fåtallig og udelukkende koncentreret nær arealets randområde, blev det besluttet at foretage en undersøgelse af de fundne oldtidsspor inden for rammerne af det etablerede forundersøgelsesbudget. Denne rapport sammenfatter resultaterne af det arkæologiske feltarbejde samt den efterfølgende behandling af fund og andre data på. Oversigt over placeringen af søgegrøfter og udvidelser inden for det undersøgte areal. De farvede cirkler markerer de tre områder, hvor der blev fundet spor efter forhistorisk aktivitet. 3

4 Undersøgelsens hovedresultater Bortset fra de synlige fortidsminder som gravhøje og volde kan spor efter de forhistoriske perioder være næsten umulige at identificere med det blotte øje. Mange århundreders erosion og menneskepåvirkede forandringer af landskabet har fjernet stort set alle indikationer af tidligere tiders aktiviteter. Når arkæologer søger efter levn fra oldtiden i Danmark kigger de derfor under jordens overflade, ved overgangen fra muld- til råjorden, hvor nedgravninger til stolper, affaldshuller, jordovne og andre anlægstyper fremstår som klare mørke markeringer i den lyse lerjord. Når mulden er afrømmet fremtræder de forhistoriske anlæg som mørke felter i den lyse råjord. Ved den aktuelle arkæologiske forundersøgelse blev mulden afrømmet i syv lange grøfter, der hver blev udlagt så de fulgte arealets længdeakse parallelt med Skibevejens forløb. Når der i disse søgegrøfter blev påtruffet anlæg af arkæologisk relevans, blev der med maskinen afrømmet muldjord umiddelbart omkring, således at spor efter eventuelle sammenhængende oldtidskonstruktioner kunne afdækkes. I alt blev registreret 96 anlæg, hvoraf mere end halvdelen udgjordes af moderne drængrøfter, der særligt placerede sig i arealets lavtliggende nordlige ende. I de to østligste søgegrøfter, der blev placeret med 4

5 kun få meters mellemrum, blev dog observeret spor efter den vestlige del af et oldtidshus, en række kogestensgruber eller jordovne, samt tre ved siden af hinanden liggende gruber med trækul, brændt ler og potteskår. Den fundne keramik kan med nogenlunde sikkerhed dateres til den ældste del af den danske jernalder, dvs. et sted i tidsrummet mellem ca. 500 f.kr. til det første århundrede e.kr. Huset og de spredte jordovne er langt vanskeligere at datere uden brug af naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder, men de kan formodentlig dateres til samme tidsrum som keramikken. En bebyggelse fra jernalderen (ca. 500 f.kr. til 100 e.kr.) De fremkomne fortidsminder udgør formodentlig en samlet bebyggelse, som kan dateres til ældre jernalder på baggrund af den fundne keramik. Bebyggelsen har bestået af et såkaldt treskibet langhus, hvis tagbærende konstruktion har bestået af to rækker stolper placeret i husets længderetning. Resten af huset må formodes at have fortsat uden for udgravningsfeltet mod øst. Hustypen blev introduceret i begyndelsen af bronzealderen (ca f.kr.) og anvendt frem til vikingetiden. Selv om mange variationer på form og størrelse har forekommet i denne lange brugsperiode, har der været en generel tendens til at placere husene med længderetningen fra øst mod vest, måske for at mindske bygningernes vindfang i forhold til den ofte forekommende vestenvind. Desværre blev ingen genstande fundet i de fire stolpehuller, hvilket ellers kunne have underbygget dateringen af huset til den ældre jernalder. 5

6 De seks kogestensgruber, som blev fundet i søgegrøfterne nord for langhuset, er en form for primitive jordovne anvendt i forbindelse med madlavning. Sådanne jordovne består oftest af en cirkelrund til trugformet nedgravning i jorden, hvori kan ses en sortgrå trækulsmættet fyld opblandet med ildpåvirkede sten. Konstruktionen af en kogestensgrube foregik ved at man tændte ild i en stenfyldt nedgravning, således at stenene blev opvarmede af bålets flammer. Derefter lagde man fx et stykke indpakket kød på de opvarmede sten, og dækkede hullet til med græs og tørv. Syd for huset blev der fundet et par gruber med keramik og andre oldsager. Gruber har ofte været gravet med det formål at skaffe ler til fremstillingen af keramik eller til husenes vægge. Efterfølgende er nedgravningerne blevet anvendt til bortskaffelse af affald fra bopladsen. De mange keramiske skår fundet i de aktuelle gruber indikerer at tildannelse og brænding af lerkar og potter har fundet sted i den umiddelbare nærhed. Kogestensgruberne og de almindelige grubers placering antyder, at madlavning primært er foregået i de lavtliggende områder nord for huset, hvorimod produktionen af lerkar og potter synes at være afgrænset til det mere højtliggende sydlige terræn. 6

7 Resultaternes betydning for området Den udførte undersøgelse har givet et lille, men meget væsentligt bidrag til forståelsen af områdets bebyggelseshistorie, idet den har afsløret tilstedeværelsen af en jernalderbebyggelse i et område, der ellers er domineret af gravhøje fra bondesten- og bronzealder samt flere voldsteder dateret til middelalderen. Området har ikke tidligere været genstand for regulære arkæologiske undersøgelser, og den fundne bebyggelse står på nuværende tidspunkt alene. Bebyggelsen er pga. anlægsarealets lille størrelse ikke blevet undersøgt i sin fulde udstrækning, og den formodes at strække sig ind i ikke-undersøgte arealer, som er beliggende øst herfor. Forhåbentlig vil fremtidige undersøgelser i området give et større indblik i, hvordan bebyggelsesmønstret har været her i jernalderen. 7

8 Tidstavle Den omtalte tidsperiode, ældre jernalder, er markeret med grønt i denne tidstavle. Periode Underperiode Kalenderår Nyere tid Nyere tid efter 1660 e.kr Renæssance Renæssance e.kr. Middelalder Senmiddelalder Højmiddelalder e.kr. Tidlig middelalder Vikingetid Yngre vikingetid e.kr. Ældre vikingetid Germansk jernalder 793 e.kr. 375 e.kr. Jernalder Romersk jernalder 375 e.kr. 0 Førromersk jernalder f.kr. Bronzealder Yngre Bronzealder 500 f.kr f.kr. Yngre stenalder (Neolitikum) Ældre stenalder (Mesolitikum Oldstenalder/istidsstenalder (Palæolitikum) Ældre Bronzealder Dolktid (Senneolitikum) Stridsøkse/Enkeltgravskultur (Mellemneolitikum B) Jættestue/Tragtbægerkultur Mellemneolitikum Tidlig neolitikum Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur (Allerød) Federmesserkultur (Allerød) Hamborgkultur (Bølling) 1100 f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr. Litteratur Jensen, J Danmarks Oldtid Jernalderen. Gyldendal. 8