Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG

Transkript

1 Rusmiddelpolitik For Ishøj og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune

2 Rusmidler er et emne, som de fleste af os kan tale med om. Det kan være egne erfaringer fra festerne i ungdomsårene eller velbehaget ved en god årgangsrødvin. Det kan også være bekymringer om de unges brug af illegale rusmidler eller diskussioner om den rette alkoholpolitik på arbejdspladsen. Men på trods af vores stadig større viden om rusmidlernes skadelige virkninger er der stadig alt for mange, der drikker for meget, og alt for mange, der eksperimenterer med narkotika. For nogle bliver de skadelige virkninger af rusmidlerne så store, at de må have professionel hjælp for at genoprette en almindelig tilværelse. Når der fortsat er så store omkostninger ved den måde, vi bruger rusmidler på, skyldes det, at rusmidlerne er blevet en integreret del af vores kultur. Det er blevet naturligt for mange voksne at tage et glas vin til maden og det er naturligt for de unge at drikke alkohol til fester og i nogle ungdomskulturer at bruge narkotiske stoffer som identitetsskabende markører. Men i en kultur, hvor rusmidler er så udbredte, er det blevet svært at sige fra - både over for sig selv og over for andre. Brug af rusmidler er kort sagt et tabuiseret emne, som det kræver overvindelse at konfrontere andre mennesker med. Men vi ved, at det nytter at sige tingene højt. Med rusmiddelpolitikken ønsker Ishøj og Vallensbæk at skabe en langsigtet strategi for, hvordan kommunernes medarbejdere kan bryde tabuet og samarbejde om at løse kommunernes rusmiddelproblemer, dele hinandens erfaringer og gennem opkvalificering opnå øget kendskab til problemer og løsninger på området. Med venlig hilsen Ole Bjørstorp

3 Vision Ishøj og Vallensbæk ønsker, at brug af rusmidler er noget, der tales åbent om mellem såvel medarbejdere internt i kommunerne, som mellem kommunernes indbyggere i almindelighed. Rusmidler skal kunne drøftes fordomsfrit med henblik på at fremme sundheden og øge livskvaliteten blandt borgerne.

4 Værdigrundlag De værdier, der ligger til grund for formuleringen af rusmiddelpolitikken og som vil komme til udtryk i udmøntningen af politikken, kan sammenfattes som ligeværd, ansvar, samarbejde og tillid. Samarbejdet med borgeren bygger på ligeværd, hvor kommunernes ansatte bidrager til samarbejdet med hver deres faglighed på en respektfuld måde. Det er borgeren, der er kompetent i forhold til sit eget liv og som har ansvaret for at ændre uhensigtsmæssige mønstre. I den professionelle indsats skal dette respekteres. Den professionelle indsats består i gennem en åben, ærlig og tillidsfuld dialog at rådgive og motivere borgere til at tro på, at det er muligt at ændre på egen livssituation. Rusmiddelproblemer er ikke et spørgsmål om skyld men derimod et problem, der skal løses. Samarbejde med borgeren og med interne og eksterne samarbejdspartnere bygger på tillid og på at fortrolig viden ikke misbruges samt at vigtig viden deles, når dette er nødvendigt for at skabe helhed i indsatsen. Fakta Mere end mennesker er enten afhængige af alkohol eller drikker hver uge mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd maksimalt drikker 21 genstande og kvinder maksimalt 14 genstande om ugen svarende til tre genstande om dagen for mænd og to for kvinder og maksimalt 5 genstande af gangen. En genstand svarer til alkoholindholdet i en almindelig øl (4,2 %vol.) eller ét glas vin eller fire centiliter spiritus. Finn Zierau: Alkohol på godt og ondt, 2006

5 Baggrund Den 1. januar 2007 overtog kommunerne det samlede ansvar for misbrugsområdet fra de tidligere amter. Kommunerne skal således fremover både varetage den forebyggende og den behandlende indsats over for personer med stort forbrug og misbrug af rusmidler hvad end der er tale om legale rusmidler som alkohol eller illegale rusmidler som hash, amfetamin og ecstasy. Med sundhedspolitikken fra 2006 er rammerne sat for en sund levevis. Med rusmiddelpolitikken ønsker Ishøj i samarbejde med Vallensbæk som led i det forpligtende kommunale samarbejde at målrette indsatsen over for de borgere, der på grund af et stort forbrug af rusmidler risikerer at få ødelagt deres helbred, sociale relationer eller tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 2008 havde Ishøj Kommune 56 indbyggere i behandling for stofmisbrug og 70 i behandling for alkoholmisbrug. De tilsvarende tal for Vallensbæk er 12 og 26 indbyggere. Hertil kommer den skjulte brug af rusmidler, der udspiller sig i privatsfæren, blandt andet i forhold til de børn, der bliver berørt af en eller begge forældres brug af rusmidler. Institut for Folkesundhedsvidenskab skønner, at mere end voksne danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse. Og de voksnes vaner smitter. I gennemsnit er 40 pct. af klienterne på et alkoholbehandlingscenter selv vokset op i en familie med at alkoholproblem. Blandt unge i Danmark er der særligt store problemer med brug af alkohol og hash. Danske unge debuterer tidligere med druk end deres jævnaldrende i resten af Europa og de har et større forbrug. Rusmidlerne er tillige blevet almindelige som en del af de unges sociale aktiviteter og som identitets-

6 skabende livsstilsvalg i en periode af deres liv. De mest udbredte rusmidler er alkohol og hash. Navnlig hash har medført en stigning af andelen af rusmiddelrelaterede skadevirkninger. Knap 21 pct. af de unge i Danmark mellem 16 og 24 år havde i 2006 prøvet at ryge hash. Jeg kan ikke sådan lide det, men når der er mange, der ryger, vil jeg også gerne have det sjovt og så ryger man bare med sådan udtalte en teenagedreng fra Ishøj til en undersøgelse fra 2006 om brugen hash blandt de unge, der benyttede Ishøj Ungdomsskole. Undersøgelsen konkluderer, at de unge ryger hash for at iscenesætte sig selv og for at få adgang til fællesskaber, hvor hash er en del af den sociale aktivitet. Selvom mange unge kommer i kontakt med rusmidlerne, er det stadig et mindretal, der får varige problemer med brugen af dem. Men alle er i princippet i risikogruppen. Et skadeligt forbrug af rusmidler hænger i de fleste tilfælde sammen med en række andre faktorer som for eksempel de unges trivsel i familien og i skolen, sociale relationer, personlige kompetencer, selvværd og økonomiske vilkår. Det er derfor afgørende, at en indsats over for unges brug af rusmidler ikke isoleres til rusmidlet men rettes mod flere sider af den unges liv i familien, i skolen og i omgangskredsen for at reducere forbruget af rusmidler og forebygge, at forbrug bliver til misbrug. Denne rusmiddelpolitik er Ishøj og Vallensbæks første. Den dækker perioden frem til Den særlige målgruppe for politikken er børn og unge i Ishøj og Vallensbæk. Det er samtidig ambitionen med politikken, at den lægger et fundament for den bredere indsats på rusmiddelområdet og på sigt at føje flere målgrupper til. Rusmiddelpolitikken består af syv delmål, der er fordelt på henholdsvis en forebyggende og en indgribende indsats. I det følgende gennemgås de syv delmål hver for sig. Fakta Sundhedsstyrelsen og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i deres analyser påpeget at: I 44 pct. af kommunernes anbringelsessager er misbrug en medvirkende årsag børn mellem 0 og 18 år bor sammen med en forælder, der har været indlagt på sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom. For børn i familier med alkoholproblemer gælder, at ca. 10 pct. af børnene vurderes at være behandlingskrævende i børne psykiatrisk regi og at ca. 40 pct. har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger. 40 pct. af klienterne i et alkohol behandlingscenter er selv vokset op i en familie med at alkohol problem.

7 At alle borgere i Ishøj og Vallensbæk er bevidste om, hvilken betydning anvendelse af rusmidler kan have på deres hverdag og hvilke konsekvenser uhensigtsmæssig brug af rusmidler kan få for den enkeltes sundhed samt sociale og arbejdsmæssige liv på lang sigt Ishøj og Vallensbæk Kommuner er bevidste om, at en øget viden om de skadelige følgevirkninger af rusmidler ikke i sig selv forhindrer brugen af dem. Ikke desto mindre er oplysning en forudsætning for at tale samme sprog og målrette arbejdet med at forebygge og behandle et skadeligt forbrug. Ishøj og Vallensbæk vil kontinuerligt gå i dialog med børn og unge og deres forældre om konsekvenserne af brugen af rusmidler. Der vil i perioden blive iværksat temadage på linje med den afholdte handicapdag for at sætte temaet brug af rusmidler på dagsordnen. Efterhånden som målgruppen for rusmiddelpolitikken udvides, vil der blive iværksat flere målrettede oplysningskampagner over for de enkelte målgrupper, for eksempel med fokus på arbejdspladser, festmiljøer, dobbeltdiagnosticerede, langtidsledige og på rørende til misbrugere. VIDEN OM DE SKADELIGE FØLGEVIRKNINGER

8 At have øget fokus på børn og unge, der vokser op i familier med rusmiddelproblemer Børn i familier med problematisk brug af rusmidler betaler en høj pris. Det er medarbejderne i sundhedsplejen, daginstitutionerne og skolerne, som er de første til at opdage problemerne, og det er også her, at den tidlige indsats skal tage sin begyndelse. Hvis der tages hånd om problemerne inden de eskalerer, vil en mere indgribende indsats kunne indgås. Personalet skal derfor støttes i at identificere problemer tidligt og handle på dem. Det igangsatte projekt Børn i familier med alkoholproblemer vil fortsat yde vejledning til de nøglepersoner, der uddannes i kommunerne. En liste over nøglepersoner kan findes på kommunernes hjemmesider. Desuden vil en børnefamiliesagkyndig fra Sundhedsstyrelsen være tilknyttet Ishøj Kommune til udgangen af Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil arbejde for og tilskynde til at skoler og daginstitutioner benytter de pjecer, der er udarbejdet på misbrugsområdet, der indeholder oplysninger om hvem, der kan rettes henvendelse til i kommunerne, hvis der er behov for en indgriben i situationer, der involverer børn. SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRN OG UNGE

9 At sikre samarbejde og udveksling af viden mellem de relevante aktører Samarbejde, udveksling og vidensdeling skal på misbrugsområdet både ske internt i kommunerne og mellem kommune og eksterne parter. Internt i kommunerne skal kommunernes hjemmesider bruges aktivt til at formidle gode erfaringer. Materiale fra Servicestyrelsens idékatalog fra projektet Bedre Tværfaglig Indsats kan rekvireres for at inspirere skoldeledelser, m.v. til at benytte de konkrete redskaber. Idékataloget kan også hentes fra hjemmesiden: Ishøj og Vallensbæk Kommuner ønsker at indlede et tættere samarbejde mellem kommunen og uddannelsesinstitutioner. SAMARBEJDE OG UDVEKSLING AF VIDEN

10 At sikre at kommunernes personale er kvalificerede til at identificere rusmiddelproblemer og handle på dem Ishøj og Vallensbæk Kommuner arbejder hen imod, at alle professionelle i kommunen, der møder mennesker, der enten har et rusmiddelproblem eller er i farezonen for at udvikle et, har viden om, hvordan man kan identificere problemer og gribe ind. Det er en ledelsesopgave at sikre, at medarbejdere på kommunens daginstitutioner, skoler, fritidsklubber, m.v. har de rette kvalifikationer. Den enkelte medarbejder må ikke stå alene med et problem eller føle, at han/hun ikke har opbakning fra sin leder til at tage hånd om et problem. Nøglepersonnetværket udarbejder standardiserede handlevejledninger for, hvordan mistanke om et rusmiddelproblem i en familie skal håndteres. Handlevejledningerne er et tilbud til kommunens institutioner. Spørgsmål om rusmiddelbrug skal indgå som standard i sundhedsplejerskernes møde med forældre før og efter graviditet samt med børn i udskolingen. OPKVALIFICERING AF PERSONALE

11 At give behandlingstilbud som er tilpasset den enkelte brugers behov Ishøj og Vallensbæk er med kommunalreformen indgået i et forpligtende kommunalt samarbejde. Dette betyder blandt andet, at Ishøj Kommune løser behandlingsopgaver for begge kommuner. Ishøj Kommune har et godt samarbejde med de behandlingssteder, som dækker behandling for alkohol- og stofmisbrug. Aftalerne indgås, så individuelle behov for behandling kan dækkes af et af de tilbud, som Ishøj og Vallensbæk har samarbejde med. Ishøj og Vallensbæk har som ambition, at de anvendte behandlingsmetoder i videst muligt omfang skal være vidensbaseret og om muligt evidensbaseret. Med vidensbaseret menes gennemprøvede og velbeskrevne metoder funderet på et anerkendt fagligt grundlag. Med evidensbaseret menes metoder, der er tilrettelagt på baggrund af et videnskabeligt grundlag, hvor der foreligger dokumentation for effekten af behandlingen. Street Team, der er Ishøj Kommunes, og Gadeteamet, der er Vallensbæk kommunes opsøgende arbejde for unge, skal rustes bedre til at møde de unges rusmiddelproblematikker. På sigt arbejdes der på at etablere et målrettet tilbud til unge i Ishøj Kommune med særligt fokus på etniske minoriteter. I Vallensbæk Kommune arbejdes der på, at SSP i perioder efter behov kan have en motivationssamtalegruppe til unge, der gerne vil ud af deres forbrug eller misbrug. Formålet med en motivationsgruppe er, at få de unge motiveret til at stoppe eller nedbringe deres forbrug/misbrug eller at gå i behandling, hvis den unges misbrug kræver det. INDIVIDUELLE BEHANDLINGSFORLØB

12 At sikre værdighed og tilgængelighed i den indgribende indsats og undgå stigmatisering Ishøj og Vallensbæk vil sikre en værdighed i misbrugsbehandlingen forstået som en behandling, der ikke er fordømmende over for et rusmiddelproblem, men tværtimod bygger på samarbejde med borgeren om løsningen af problemet. Frivillighed er en forudsætning for motivation og dermed for den enkelte borgers evne til at engagere sig. Det skal desuden gennem misbrugskoordinatoren, kvalitetsstandarder for misbrugsbehandlingen og informationsmateriale være klart, hvor en borger skal henvende sig for at få hjælp. UNDGÅ STIGMATISERING I BEHANDLINGEN

13 At sikre en glidende tilbagevenden til en tilværelse efter et misbrug Ishøj og Vallensbæk tilstræber, at behandling for stof- og alkoholproblemer hænger sammen med den pågældende borgers tilværelse i øvrigt. Dette gælder både under behandlingen og det gælder, hvis der er behov for foranstaltninger til at vende tilbage til en tilværelse efter behandlingen. Et behandlingsforløb skal derfor planlægges, så der er kontinuitet både under og efter behandlingsdelen. Hvis et familiemedlem har problemer med brugen af rusmidler, berøres hele familien. I planlægningen skal der derfor tages hensyn til, hvordan en eventuel familie skal medvirke i forløbet. Både for at familien inddrages som en del af løsningen og fordi familien selv kan have behov for støtte. SKABE DEN BEDSTE OVERGANG TIL EN ALMINDELIG TILVÆRELSE

14 Definitioner af et rusmiddelproblem Ishøj og Vallensbæk Kommuners rusmiddelpolitik omhandler alle typer af rusmidler. Et rusmiddel er karakteriseret ved, at brugen af det tjener en funktion. Denne funktion kan være isoleret til selve rusen, den kan bestå i den måde, hvorpå stofferne letter socialt samvær ved at man smider hæmningerne eller bliver afslappet, eller stofindtagelsen kan i sig selv være udgangspunkt for socialt samvær. Der er således forskellige årsager til, at mennesker benytter rusmidler. Sundhedsstyrelsen benytter betegnelsen storforbrug, når brugen af rusmidler bliver skadelig. Brug af rusmidler bliver skadeligt, hvis det begynder at påvirke helbred, sociale relationer, uddannelse, job eller lignende forhold negativt. Med denne definition af et skadeligt forbrug af rusmidler betragtes et rusmiddelproblem ikke som et isoleret problem. Rusmiddelproblematikker kan for eksempel være udtryk for sociale problemer som ensomhed, manglende selvtillid eller vanskelige opvækstvilkår. Tilsvarende vil der i situationer med fysisk afhængighed af et rusmiddel være en tendens til, at forbruget griber ind i forhold som ægteskab, økonomi og sundhedstilstand. En tilbundsgående forståelse af et rusmiddelproblem kræver en forståelse for de mange involverede elementer. En effektiv imødekommelse af problemet kræver, at de forskellige elementer behandles som en sammenhængende helhed. Figur 1 nedenfor viser borgeren i centrum for et samspil mellem en række centrale forhold og dermed også i centrum for en række aktører, der alle har betydning for løsningen af problemet.

15 Misbrug Familie Sundhedstilstand Netværk Borgeren Juridiske forhold Kompetencer Økonomi Bolig Figur 1. Et helhedsorienteret syn på et rusmiddelproblem. Én persons rusmiddelproblem vil i mange tilfælde stille andre personer i vanskelige situationer. Ægtefæller og kollegaer ved måske ikke, hvordan de skal håndtere problemet, og børn i familier med rusmiddelproblemer kan blive varigt mærket af forældrenes omgang med rusmidler. Ishøj og Vallensbæk har valgt ikke at benytte en objektiv definition på rusmiddelproblemer. De personer, der er involveret i et rusmiddelproblem, må selv medvirke til at kortlægge problemets omfang, og løsningen må tilsvarende gå gennem de involverede parters erkendelse af rusmiddelproblematikken.

16 Kolofon: Udarbejdet af Ishøj og Vallensbæk Kommune, marts Redaktion: Morten Svenningsen Layout: Eva Flinch Gjedde Tryk: Ishøj Kommunes kopicentral