Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL"

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Skole Sdr. Fælledvej 4 i Auning Dato: Onsdag den 25. marts 2015 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Birgitte Poulsen (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Tom Bytoft (A) Pia Bjerregaard (A) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Byggeregnskab for opgradering af køkkener i daginstitutioner Byggeregnskab for nyt børnecenter i Allingåbro Byggeregnskab for renovering og ombygning på Kattegatskolen Åboulevarden Byggeregnskab for ventilationsanlæg på Auning Skole Byggeregnskab for Ørsted Børneby og Toubro Børneby Forslag til tilbud om sorggrupper til unge Fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune Forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge Nedlæggelse af rullende skolestart på Auning Skole Plan for analyse på skoleområdet En målstyret skole Innovation4U Årsregnskab Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud Status på implementeringen af folkeskolereformen Orientering om gennemførelse af planen for lukning af Frihedslyst Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud Tildeling af byggerådgivningsopgave for erstatningsbyggeri på Auning Skole Møde med faglige organisationer...44 Bilagsoversigt...47 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Byggeregnskab for opgradering af køkkener i daginstitutioner A00 13/15641 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. januar 2014, at der skal foretages en opgradering af køkkener til modtagekøkkener i følgende daginstitutioner: Bette-Bo, Skovvang, Nørager Børnehave, Savværket, Åparkens Børnehave, Møllehaven, Landsbyen, Regnbuen, Skovbørnehaven og Børnehaven Gymnasievej. Opgradering af køkkenerne er nu gennemført, og forvaltningen har i samarbejde med BDO Kommunerens Revision foretaget en opgørelse over den samlede udgift i forbindelse med opgraderingen af køkkenerne. Opgørelsen viser, at der er et samlet mindreforbrug på kr. i forhold til den forventede udgift i det anlægsprojekt, som kommunalbestyrelsen tog stilling til den 21. januar Set i forhold til den oprindelige anlægsbevilling på 3,2 mio. kr., som kommunalbestyrelsen tog stilling til den 14. juni 2011, er der et mindreforbrug på 1,564 mio. kr. Et udtræk fra økonomisystemet, som viser regnskabsresultatet, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har i 2011 givet en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til opgradering af køkkener i 16 daginstitutioner. Efterfølgende er anlægsprojektet blevet reduceret til at omfatte køkkener i 10 dagsinstitutioner pga. byggeri af nye daginstitutioner og lukning af gamle daginstitutioner. Udgiften til opgraderingen af køkkenerne i 10 daginstitutioner var inden byggestart vurderet til at udgøre 1,825 mio. kr. Den faktiske udgift til opgraderingen er nu opgjort til 1,636 mio. kr. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Der er således et mindreforbrug på kr. i forhold til den forventede udgift. Mindreforbruget skyldes overvejende, at det ikke været nødvendigt at anvende det fulde afsatte beløb til uforudsete udgifter. I forhold til den oprindelige anlægsbevilling er der et mindreforbrug på 1,564 mio. kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. byggeregnskabet godkendes. 2. mindreforbruget på 1,564 mio. kr. tilføres kassen. Bilag: 1 Åben Regnskabsresultat for opgradering af køkkener i daginstitutioner 46762/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Byggeregnskab for nyt børnecenter i Allingåbro A00 12/1363 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 9. oktober 2013 at igangsætte etableringen af et nyt børnecenter i Allingåbro. Byggeriet er afsluttet, og forvaltningen har i samarbejde med BDO Kommunernes Revision foretaget en opgørelse over det samlede forbrug i forbindelse med etableringen af det nye børnecenter. Opgørelsen viser, at der er et mindreforbrug på kr. Et udtræk fra økonomisystemet, som viser regnskabsresultatet, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på i alt 8,0 mio. kr. til byggeriet. Det samlede forbrug er opgjort til 7,82 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at udgifter til vinterforanstaltninger, forbrugsafgifter og uforudsete udgifter har været lavere end budgetteret. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. byggeregnskabet godkendes. 2. mindreforbruget på kr. tilføres kassen. Bilag: 1 Åben Regnskabsresultat (anlæg) for Allingåbro Børnecenter 46765/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Byggeregnskab for renovering og ombygning på Kattegatskolen Åboulevarden A00 12/1363 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i 2013 at foretage en ombygning og renovering på Kattegatskolen (Åboulevarden). Ombygnings- og renoveringsarbejdet er afsluttet, og forvaltningen har i samarbejde med BDO Kommunernes Revision foretaget en opgørelse over de afholdte udgifter i forbindelse med byggeriet. Opgørelsen viser, at der er et mindreforbrug på 0,524 mio. kr. Et udtræk fra økonomisystemet, som viser regnskabsresultatet, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på i alt 6,0 mio. kr. til ombygning og renovering. De afholdte udgifter er opgjort til 5,476 mio. kr. Det bemærkes, at der i opgørelsen af de afholdte udgifter er indregnet en udgift på kr. for arbejder vedrørende etablering af udearealer, som er bestilt, men endnu ikke udført. Mindreforbruget på 0,524 mio. kr. skyldes overvejende, at udgifterne til vinterforanstaltninger og ekstra omkostninger samt forbrugsafgifter i byggeperioden har været lavere end budgetteret. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. byggeregnskabet godkendes. 2. mindreforbruget på 0,524 mio. kr. tilføres kassen. Bilag: 1 Åben Regnskabsresultat (anlæg) for Kattegatskolen (Åboulevarden) 46769/15 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Byggeregnskab for ventilationsanlæg på Auning Skole A00 13/14756 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25. februar 2014 at igangsætte etableringen af ventilationsanlæg på Auning Skole med henblik på at efterkomme et påbud fra arbejdstilsynet om at sikre en tilfredsstillende luftkvalitet i skolens undervisningslokaler. Ventilationsanlæggene er nu etableret, og forvaltningen har i samarbejde med BDO Kommunernes Revision foretaget en opgørelse over de samlede udgifter for etableringen af ventilationsanlæggene. Opgørelsen viser, at der er mindreforbrug på kr. Et udtræk fra økonomisystemet, som viser regnskabsresultatet, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på i alt 9,134 mio. kr. til byggeriet. Der har været udgifter på i alt 8,939 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at udgifterne til uforudsete udgifter og tilslutningsafgifter har været lavere end budgetteret. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. byggeregnskabet godkendes. 2. mindreforbruget på kr. tilføres kassen. Bilag: 1 Åben Regnskabsresultat for etablering af ventilation på Auning Skole /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Byggeregnskab for Ørsted Børneby og Toubro Børneby A00 11/6464 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet at foretage en større ombygning i Ørsted Børneby og Toubro Børneby med henblik på at kunne rumme både skole og daginstitutionstilbud i samme bygninger. Arbejderne er gennemført, og forvaltningen har i samarbejde med BDO Kommunernes Revision foretaget en opgørelse over den samlede udgift for byggerierne. Opgørelsen viser, at der er et mindreforbrug på 0,615 mio. kr. Et udtræk fra økonomisystemet, som viser regnskabsresultatet, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på i alt 20,751 mio. kr. Der har været udgifter på i alt 20,136 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,615 mio. kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at udgiften til uforudsete udgifter, vinterforanstaltninger og forbrugsafgifter har været mindre end budgetteret. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. byggeregnskabet godkendes. 2. mindreforbruget på 0,615 mio. kr. tilføres kassen. Bilag: 1 Åben Regnskabsresultat (anlæg) for Ørsted Børneby og Toubro Børneby 46660/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til tilbud om sorggrupper til unge G01 15/2643 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 at afsætte midler til en videreførelse af UngNorddjurs sorggrupper for børn og unge. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til det fremtidige tilbud om sorggrupper, der er vedlagt som bilag. Den oprindelige baggrund for at etablere sorggrupper som et tilbud i regi af ungdomsskolen/ -klubben var, at medarbejderne her oplevede, at flere og flere børn og unge, der havde mistet en forælder, ikke rigtig havde nogen at tale med herom. Sorggrupperne i UngNorddjurs er ikke et behandlende tilbud, men et tilbud om støtte, samvær og forståelse i en særdeles svær livssituation for et barn eller en ung. Sorggrupperne inviterer til et tæt samarbejde med mange andre samarbejdsparter. De primære og vigtigste er naturligvis barnets forælder eller eventuelt plejefamilie. Derudover andre samarbejdspartnere som praktiserende læger, sundhedsplejersker, lærere og SFO-personale, andre fritidstilbud, lokale præster og andre støttepersoner til familier i krise samt myndighedsafdelingens børne- og familieteam og ungeteam. I Norddjurs Kommune er der andre tilbud til børn, unge og deres familier, der er ramt af dødsfald. Bl.a. er der i Familiehuset et tilbud efter Servicelovens 11 om en akut kriseindsats til familier ved dødsfald (forældre, børn, søskende eller andre betydningsfulde omsorgspersoner). Dette tilbud er tilpasset den enkelte families behov og foregår i en afgrænset periode. Herudover kan der gennem egen læge ske en henvisning til privatpraktiserende psykologer i forbindelse med dødsfald i den nærmeste familie. Forslaget har været sendt til høring i bestyrelser, ungdomsrådet, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2015 og overslagsårene afsat 0,25 mio. kr. årligt til etablering af sorggrupper i UngNorddjurs. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til etablering af sorggrupper i UngNorddjurs godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til sorggrupper i UngNorddjurs 26432/15 2 Åben Høringssvar - handicaprådet 43181/15 3 Åben Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd 44420/15 4 Åben Høringssvar - Børneby Ørsted 44120/15 5 Åben Høringssvar - Område Grenaa 43859/15 6 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 42906/15 7 Åben Høringssvar - Område Auning 42848/15 8 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 42712/15 9 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum 41498/15 10 Åben Høringssvar - Kattegatskolen 45366/15 11 Åben Høringssvar - Vivild Børneby 45354/15 12 Åben Høringssvar Klasse-Center Djursland 45032/15 13 Åben Høringssvar - Norddjurs Ungdomsråd 47162/15 14 Åben Høringssvar - Toubro Børneby 47292/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune G01 15/3039 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Læsecentret i Norddjurs Kommune blev oprettet i 2009 som en del af indsatsen i handleplanen for læsning. Centret er placeret på Vestre Skole og hører under Vestre Skoles ledelse. Læsecentrets målgruppe er elever fra hele Norddjurs Kommune med store læseskrivevanskeligheder. F.eks. svære ordblindevanskeligheder eller sammensatte vanskeligheder (tekstforståelse og afkodning), hvor der på trods af skolens egne indsatser ikke har været tilstrækkelig udvikling, og der derfor er brug for særlig opfølgning. Tilbuddet i Læsecentret er kendetegnet ved, at eleven får et tidsmæssigt afgrænset og intensivt kursus, hvorefter eleven vender tilbage til hjemskolen. Læsecentrets undervisningstilbud retter sig mod elever på forskellige klassetrin: Læsekursus klasse: Kurset varer fra oktober til juni (ca. 9 måneder). Efter sommerferien er der en udslusningsperiode, hvor elevens tilbagevenden til hjemklassen støttes. Læseopfølgning 6. klasse: Kursus i otte uger med fire ugers udslusning. Afgangsforberedende 8. klasse: Klar til folkeskolens afgangsprøve. Et kort kursus på 4 uger. 6. og 8. klasse har i perioder været undervist på andre skoler end Vestre. I foråret 2014 har der været en stigning i antallet af elever i målgruppen på 3. og 4. klassetrin til det særlige intensive og specialiserede tilbud i Læsecentret. Hidtil havde der været ca. 8 børn fordelt på 2 hold på Læsecentret, men til skoleåret 2014/15 viste der sig at være 12 børn i målgruppen. Det var derfor nødvendigt at oprette et ekstra hold for 3. og 4. klasse elever i 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Læsecentret i skoleåret 2014/15. Kommunalbestyrelsen godkendte på denne baggrund en midlertidig teknisk korrektion på 0,5 mio. kr. i 2015 til Læsecentret, idet det samtidig skulle undersøges, om det vil være mere hensigtsmæssigt at foretage en hel eller delvis decentralisering af Læsecentrets tilbud. På den baggrund er der nu udarbejdet forslag til en ændret organisering af tilbuddet i Læsecentret. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget indeholder tre hovedændringer i forhold til nuværende organisering: Der etableres en mere fleksibel organisering og placering af Læsecentrets tilbud Der etableres en stærkere opfølgning på hjemskolen efter opholdet på Læsecentret Ledelsen af Læsecentret centraliseres. Forslaget har været sendt til høring i bestyrelser, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Forslaget til en ændret organisering af det fremtidige tilbud i Læsecentret sker inden for den eksisterende økonomiske ramme dvs. eksklusiv den midlertidige tekniske korrektion i 2015 på 0,5 mio. kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til den fremtidige organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune godkendes. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Forslag til fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune 30397/15 2 Åben Høringssvar - handicaprådet 43174/15 3 Åben Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd 44113/15 4 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 43851/15 5 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 43846/15 6 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 43844/15 7 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum 43843/15 8 Åben Høringssvar - Vestre Skole 43840/15 9 Åben Høringssvar - Kattegatskolen 45330/15 10 Åben Høringssvar - Vivild Børneby 45263/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge G00 15/407 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte kr. årligt til en videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge. Norddjurs Kommune fik for ca. 4 år siden bevilget SATS-puljemidler til projektet Fritidsvejledning med fritidspas. Projektperioden er nu slut, og den endelige rapport forventes at foreligge i løbet af foråret Målgruppen for projektet er alle børn og unge mellem 6-17 år bosat i Norddjurs Kommune, som ikke er fritidsaktive. Målet er at finde en egnet fritidsaktivitet, der kan fastholde barnets interesse. Fritidsvejledningen består af personlige møder mellem fritidsvejlederen, barnet og dennes familie. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og i målet om at finde en egnet fritidsaktivitet, hvor der er fokus på at finde det rette match mellem barn og fritidsaktivitet. Tilbuddet om Fritidsvejledning med fritidspas spiller tæt sammen med Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik, hvor et af fokusområderne er, at børn og unge skal opfordres, hjælpes og støttes til at have et aktivt fritidsliv. Projekt Fritidsvejledning med fritidspas har været forankret i UngNorddjurs, og det foreslås, at den fremtidige fritidspasordning til børn og unge i Norddjurs Kommune også forankres her. En fremtidig forankring af fritidspas til børn og unge i UngNorddjurs vil give følgende fordele: Det er her, at projektet har været forankret og er udviklet gennem projektperioden. Nærhed til mange af de andre tilbud, der er til børn og unge i målgruppen bl.a. ungdomskonsulenterne, juniorklubberne, ungemiljøerne og SSP arbejdet. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Tilbuddet om fritidspas kan anvendes som yderligere et af de tilbud, der understøtter den tidlige og forebyggende indsats, som UngNorddjurs tilbyder til denne målgruppe. Fokus på og bidrag til en styrkelse af det tværfaglige samarbejde både internt i UngNorddjurs og i det tværfaglige samarbejde, som UngNorddjurs er en central del af. Den administrative del af fritidspas til børn og unge har hidtil været løst af UngNorddjurs, hvilket der også fremover er mulighed for. Det budget, der fremover er afsat til fritidspas for børn og unge i Norddjurs Kommune, foreslås anvendt til: To stillinger som fritidsvejledere af hver 15 timer, der sammensættes som kombinationsstillinger i UngNorddjurs. Afholdelsen af udgifter til ca. 50 fritidspas årligt, der som udgangspunkt har den samme økonomiske ramme som i det hidtidige projekt dvs kr. pr. barn i det første år. Beløbet anvendes hovedsagligt til kontingent, men kan også være til nødvendigt udstyr i forbindelse med deltagelse i aktiviteten. En nærmere beskrivelse af forslaget til videreførelsen af fritidspas til børn og unge i Norddjurs Kommune er vedlagt som bilag. Forslaget har været sendt til høring i bestyrelser, ungdomsrådet, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2015 og overslagsårene afsat 0,545 mio. kr. årligt til fritidspasordningen til børn og unge. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en videreførelse af fritidspas til børn og unge i Norddjurs Kommune godkendes. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Forslag til videreførelse af fritidspas for børn og unge /15 2 Åben Høringssvar - handicaprådet 30219/15 3 Åben Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd 44467/15 4 Åben Høringssvar - Børneby Ørsted 44124/15 5 Åben Høringssvar - Område Grenaa 43873/15 6 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 42902/15 7 Åben Høringssvar - Børneby Mølle 42877/15 8 Åben Høringssvar - Auning 42839/15 9 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 42720/15 10 Åben Høringssvar Klasse-Center Djursland 41504/15 11 Åben Høringssvar - Vivild Børneby 37553/15 12 Åben Høringssvar - Kattegatskolen 30371/15 13 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum 44797/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Nedlæggelse af rullende skolestart på Auning Skole P21 13/17044 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på to møder primo 2012 en forsøgsordning med rullende skolestart i Auning og i Distrikt Ørum. På baggrund af en evaluering i efteråret 2013, besluttede kommunalbestyrelsen den 10. december 2013, at de to forsøgsordninger ændrede status til permanente ordninger dog således, at ordningerne skulle evalueres på ny i foråret Auning Skole og Område Auning har nu i fællesskab foretaget en evaluering af rullende skolestart i Auning. Som en konklusion på denne evaluering, ansøger Auning Skole og Område Auning i enighed om, at ordningen med rullende skolestart i Auning nedlægges. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Som det fremgår af evalueringen/ansøgningen, har Auning Skole og Område Auning i samarbejde kort beskrevet intentionerne ved ordningens start i 2012 og udviklingen i ordningen siden da. Samtidig har man opgjort fordele og ulemper ved ordningen med rullende skolestart i Auning og på den baggrund konkluderet, at man ønsker, at ordningen nedlægges. Forvaltningen har løbende været i dialog med Auning Skole og Område Auning om udviklingen og justeringerne i ordningen med rullende skolestart. Forvaltningen kan anbefale, at ansøgningen om nedlæggelse af ordningen imødekommes bl.a. også med baggrund i, at ordningen med rullende skolestart i Auning ikke har haft positiv indvirkning på de faglige resultater i indskolingen. Det kan oplyses, ar evalueringen af ordningen med rullende skolestart i Distrikt Ørum vil blive forelagt på børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. maj

19 Børne- og ungdomsudvalget Når evalueringen/ansøgningen fra Auning behandles allerede nu, skyldes det, at såvel Auning Skole som Område Auning har brug for en afklaring på ansøgningen af hensyn til planlægningen af de kommende aktiviteter for overgangen mellem dagtilbud og skole. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at ansøgningen fra Auning Skole og Område Auning om nedlæggelse af ordningen med rullende skolestart i Auning imødekommes 2. at optagelse i skole i distrikt Auning vender tilbage til den generelle ordning, hvor børn, der skal starte i skole i august måned, overgår fra daginstitution til tidlig SFO pr. 1. april samme år. Bilag: 1 Åben Ansøgning om nedlæggelse af rullende skolestart i Auning 44923/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Plan for analyse på skoleområdet G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På kommunalbestyrelsens møde den 20. januar 2014 blev følgende besluttet: Norddjurs Kommune har i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen truffet beslutning om at iværksætte en række væsentlige tiltag, der kan medvirke til at fremme børn og unges læring og trivsel herunder bl.a. et omfattende kompetenceudviklingsforløb om målstyret undervisning. Det vurderes imidlertid på baggrund af bl.a. de seneste resultater af de nationale tests og de årlige sprogvurderinger samt afgangskaraktererne efter 9. klasse, at der er behov for at supplere de allerede iværksatte udviklingstiltag med en yderligere indsats for at sikre en markant forbedring af de læringsmæssige færdigheder. Kommunalbestyrelsen beslutter derfor: - At der bliver opstillet klare mål for en forbedring af børn og unges læringsmæssige færdigheder og trivsel i Norddjurs Kommune. - At der udarbejdes retningslinjer og procedurer for den løbende politiske og administrative resultatopfølgning på børn og unges læring og trivsel. - At der skabes et overblik over de indsatser i forhold til læring og trivsel, der i de senere år er blevet iværksat, og hvad der aktuelt iværksættes i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. - At der igangsættes et analysearbejde med ekstern bistand (i stil med Task Force analysen på området for udsatte børn og unge), som har til formål at komme med konkrete forslag til hvilke initiativer til forbedring af de læringsmæssige resultater og trivslen, der kan iværksættes inden for de nuværende økonomiske rammer. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget At analysearbejdet også skal sætte fokus på en tidlig, forebyggende førskoleindsats (0-5 år), indholdet i 0. klasse, omprioritering af ressourcer og tilrettelæggelsen af specialtilbud. - At der skal sættes fokus på en bred vifte af effektive og evidensbaserede indsatser i forhold til bl.a. ledelse, medarbejderudvikling og -sammensætning, pædagogik og undervisningsformer/-metoder, hjælp til forældre, tværfagligt samarbejde og fjernelse af implementeringsmæssige barrierer. - At børne- og ungdomsudvalget igangsætter analysearbejdet parallelt med det kommende arbejde med en overordnet skole- og dagtilbudspolitik. - At analysearbejdet skal danne grundlag for, at der efterfølgende kan udarbejdes en konkret udviklingsplan for folkeskoleområdet (inkl. førskoleindsatser). Børne- og ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 28. januar 2015, at forvaltningen skulle udarbejde en plan for det kommende analysearbejde. Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et forslag til en plan for analysearbejdet, hvoraf det bl.a. fremgår, at analysen vil blive opdelt i flere delanalyser. De første delanalyser, der vil omhandle Tidlig og forebyggende førskoleindsats (0-5 år) og Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse udarbejdes med henblik på politisk behandling i august/september Samtidig vil der blive udarbejdet et forslag til øvrige delanalyser, der skal udarbejdes med henblik på politisk behandling i første kvartal i Den udarbejdede plan er vedlagt som bilag. Den igangsatte analyse på skoleområdet medfører, at udarbejdelsen af skole- og dagtilbudspolitikken rykkes til opstart i november måned Dette skyldes, at en stor del af resultaterne fra analysen på skoleområdet forventes at skulle indgå i den kommende skole- og dagtilbudspolitik. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget En revideret udgave af drejebogen for skole- og dagtilbudspolitikken er vedlagt som bilag. Drejebogen er alene revideret i tidsplanen. Økonomiske konsekvenser Punktet har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. forslaget til plan for gennemførelse af analysen på skoleområdet godkendes. 2. den reviderede udgave af drejebogen for udarbejdelse af skole- og dagtilbudspolitikken godkendes. Bilag: 1 Åben Drejebog for analyse på skoleområdet 46169/15 2 Åben Drejebog for udarbejdelse af skole- og dagtilbudspolitik 46171/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget En målstyret skole G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 7 En målstyret skole. Et centralt element i folkeskolereformen er, at der skal ske en løbende opfølgning på de nationale mål en opfølgning, der skal ske på alle niveauer fra medarbejdere og skoleledere over forvaltningen og kommunalbestyrelsen til Undervisningsministeriet. Arbejdsgruppens konkrete opdrag har været at udarbejde forslag til: hvordan og hvor ofte lærerne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte lederne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte forvaltningen skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte kommunalbestyrelsen skal følge op på de nationale resultatmål. Arbejdsgruppen har bestået af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en medarbejderrepræsentant fra henholdsvis DLF, BUPL og FOA samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppens forslag er vedlagt som bilag. Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen, at der træffes politisk beslutning om følgende: 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Nationale test i dansk og matematik Alle frivillige nationale test bliver obligatoriske i Norddjurs Kommune. Denne ændring indfases over en årrække på følgende vis: Tabel 1. Indfasning af brug af både frivillige og obligatoriske nationale test Skoleår Fag Skoleåret 2015/2016 Dansk og matematik Skoleåret 2016/2017 Skoleåret 2017/2018 Engelsk Skoleåret 2017/2018 Fysik/kemi, geografi og biologi Opfølgning på skoleniveau nationale test og trivselsmåling Alle skoler arbejder systematisk med planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test og trivselsmåling gennem følgende elementer: Skoleledelserne italesætter vigtigheden af de nationale test og trivselsmålingen over for det pædagogiske personale, forældrene og eleverne selv Der gennemføres klassekonferencer efter hver national test og efter hver trivselsundersøgelse I forlængelse af de nationale test opstilles der både individuelle mål for elevernes progression og mål for klassens samlede progression frem mod næste test I forlængelse af trivselsmålingen opstilles mål for klassens samlede udvikling frem mod næste måling Skoleledelserne har et systematisk fokus på udviklingen i såvel de nationale test som i trivselsmålingerne på skolen som helhed. Opfølgning på forvaltningsniveau nationale test og trivselsmåling Forvaltningen arbejder systematisk med opfølgning på de nationale test og trivselsmåling gennem følgende elementer: 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Forvaltningen afholder to årlige dialogmøder med aftaleenhederne, hvor der både drøftes resultater fra de nationale test og trivselsmålingen og skolernes implementering af de øvrige indsatser i forlængelse af folkeskolereformen og de kommunale politikker. Opfølgning på politisk niveau nationale test og trivselsmåling Børne- og ungdomsudvalget modtager hvert halve år en redegørelse fra forvaltningen om udviklingen i resultaterne af de nationale test og trivselsmålingerne. Kommunalbestyrelsen modtager hvert 2. år Kvalitetsrapporten for skoleområdet, hvori der ligeledes redegøres for udviklingen i resultaterne i de nationale test og trivselsmålinger. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til onsdag den 13. maj Økonomiske konsekvenser Forslagene gennemføres inden for den økonomiske ramme for folkeskolereformen, som kommunalbestyrelsen godkendte i forbindelse med vedtagelsen af budget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til målstyring på skoleområdet sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben En målstyret skole - forslag fra arbejdsgruppe /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Innovation4U A00 14/477 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget har fremsendt et forslag til en entreprenørskole Innovation4U til kommentering i børne- og ungdomsudvalget. Det er tanken, at Innovation4U skal medvirke til, at skoler og børnebyer i højere grad kommer til at arbejde med innovation og iværksætteri. En udskrift af erhvervsudvalgets beslutningsprotokol og materiale, der beskriver forslaget til Innovation4U, er vedlagt som bilag. På nuværende tidspunkt er det ikke nærmere belyst hvilke konsekvenser i forhold til undervisning/pædagogik, personalekompetencer, økonomi og praktisk planlægning/tilrettelæggelse, som en gennemførelse af Innovation4U vil have for de enkelte skoler og børnebyer. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser for skoler og børnebyer kendes ikke på nuværende tidspunkt. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at forslaget til Innovation4U belyses nærmere af ledelsen på skole- og dagtilbudsområdet inden endelig behandling i børne- og ungdomsudvalget. 2. at forslaget til Innovation4U sendes til høring i bestyrelserne i skoler og børnebyer. Bilag: 1 Åben Innovation4U - Erhvervsudvalgets beslutningsprotokol inkl. bilag 46575/15 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Årsregnskab Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget P00 14/18696 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes samlede årsregnskab for 2014 skal behandles i økonomiudvalget den 14. april 2015 og i kommunalbestyrelsen den 21. april Som en del af det samlede årsregnskab for Norddjurs Kommune indgår der en sektorbeskrivelse for hvert fagudvalg. Børne- og ungdomsudvalgets sektorbeskrivelse for 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at sektorbeskrivelsen på børne- og ungdomsudvalgets område tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Årsregnskab Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget 50012/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget S00 15/3 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Budgetopfølgning ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo februar 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Merforbruget skyldes, at myndighedsafdelingen forventer øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift i alt 683,3 684,4 1,1 Anlæg 39,0 37,3-1,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender budgetopfølgningen. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget 38519/15 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Åben Anlægsoversigt - februar /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud P22 14/7978 Åben sag Sagsgang: Høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 20. januar 2015 resultaterne af de nationale test. Resultaterne af de nationale test er nu blevet indarbejdet i kvalitetsrapporten, hvor de udgør en central del af indholdet. Jfr. kommunalbestyrelsens beslutning om kvalitetsrapporter for skoler og dagtilbud fremlægges disse samlet i form af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de nationale og kommunale politikker, handleplaner og kvalitetsstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Analysen af kvaliteten i kommunens dagtilbud er noget kortere end tidligere udgaver. Dette skyldes, at der tidligere har indgået data fra sprogvurderinger og fra de pædagogiske læreplaner i kvalitetsrapporten for dagtilbuddene. Dette er dog ikke tilfældet i dette års rapport, da disse data er præsenteret for kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret I dette års rapport indgår derfor kun data omkring den specialpædagogiske støtte til småbørn på dagtilbudsområdet. Fra og med 2016 samles alle kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet i én og samme rapport sammen med kvalitetsoplysninger for skoleområdet. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapporten i 2015 for skoleområdet er den første, som udarbejdes på baggrund af folkeskolereformen og den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni De nye krav til indholdet i kvalitetsrapporten for skoleområdet herunder resultaterne af de nationale tests er indarbejdet i de 3 bind, som kvalitetsrapporterne består af i Norddjurs Kommune. Resultaterne af de nationale tests er fortrolige og må ikke offentliggøres jfr. folkeskolelovens 55b. Da resultaterne af de nationale test indgår i bind 1, er der som bilag til den åbne dagsorden vedlagt en reduceret udgave af bind 1, hvor resultaterne af de nationale test er udeladt. Kvalitetsrapportens bind 1 i offentlig udgave, samt bind 2 og bind 3 er vedlagt som bilag til den åbne dagsorden. Den fulde udgave af bind 1 er vedlagt som bilag til den lukkede dagsorden. Den reducerede udgave af bind 1, samt bind 2 og bind 3 har været sendt til høring i bestyrelserne. Høringssvarene er vedlagt som bilag til den åbne dagsorden. I den sidste del af bind 1 foreligger en beskrivelse af de hovedindsatser, der er iværksat for at forbedre resultaterne. Forslag til yderligere indsatser vil komme til at indgå i den kommende analyse af skoleområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at kvalitetsrapporten godkendes. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Kvalitet i dagtilbud og skoler - Bind Offentlig udgave 46243/15 2 Åben Implementering - Bind /15 3 Åben Faktaoplysninger - Bind /15 4 Åben Høringssvar - 10kcd 29921/15 5 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 28928/15 6 Åben Høringssvar - Børneby Mølle 29934/15 7 Åben Høringssvar - distrikt Ørum - bestyrelse og MEDudvalg 29597/15 8 Åben Høringssvar - Djurslandsskolen 29951/15 9 Åben Høringssvar - Kattegatskolen 30367/15 10 Åben Høringssvar - Område Auning 26328/15 11 Åben Høringssvar - Vestre Skole 29571/15 12 Åben Høringssvar - Auning Skole 30207/15 13 Åben Høringssvar - Vivild Børneby 29991/15 14 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 29919/15 15 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 30613/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Status på implementeringen af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen. Orienteringen vil bl.a. indeholde en status på udviklingen i SFO-indskrivningen. En oversigt er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opgørelse SFO 2013, 2014 og 2015 pr /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 32

35 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om gennemførelse af planen for lukning af Frihedslyst A00 15/408 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde den 28. januar 2015 godkendte udvalget en plan for gennemførelsen af lukningen af børnehaven Frihedslyst i Voldby. Planen for lukningen af børnehaven Frihedslyst er vedlagt som bilag. Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen vil på mødet give en aktuel status på processen med lukning af daginstitutionen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Plan for lukning af Frihedslyst 9640/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 33

36 Børne- og ungdomsudvalget Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt K09 15/711 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt tilsynsrapporter fra uanmeldte besøg på følgende institutioner: Norddjurs Børnecenter Familiehusets døgntilbud Unghuset & Plus 2 UngNorddjurs 101 til unge. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Tilsynsrapporten skal sendes til høring i handicaprådet inden den endelige behandling i børne- og ungdomsudvalget. Høringsfristen fastsættes til den 24. april Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne sendes til høring i handicaprådet. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport - Norddjurs Børnecenter 39305/15 2 Åben Tilsynsrapport - Familiehusets døgntilbud 39302/15 3 Åben Tilsynsrapport - Unghuset & Plus /15 4 Åben Tilsynsrapport - UngNorddjurs 101 til unge 39311/15 34

37 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 35

38 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 15/712 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser februar /15 2 Åben Underretninger februar /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 36

39 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 15/673 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 37

40 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 15/674 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Referat fra møde i SSP Lokalråd den 25. februar Referat er vedlagt som bilag. KL møder: Politisk møde om folkeskolen den 29. april og den 18. november 2015 Informationsmateriale til forældre om regler for optagelse i dagtilbud. Informationsmaterialet er vedlagt som bilag. Ansøgning fra UngNorddjurs til Nordeafonden Skoleleder Lissi Pedersen, 10. Klasse Center Djursland, har ansøgt om - og fået bevilget 1 års orlov uden løn med virkning fra og med 1. august 2015 til og med 31. juli Viceskoleleder på 10. Klasse Center Djursland, Alan Rønde, konstitueres som skoleleder i orlovsperioden. Status på tilmeldte til 10. klasse 2015/16 I 10. Klasse Center Djursland i Grenaa er der tilmeldt 87 elever, heraf er 26 elever fra Syddjurs Kommune. Af de 87 elever har 19 elever valgt EUD10-tilbud. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Referat inkl. bilag - SSP Lokalråd 46362/15 2 Åben Informationsmateriale om fordeling af pladser i dagtilbud 46363/15 38

41 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 39

42 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 15/713 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2015 fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 25. februar 2015 er der modtaget 2 nye ankeafgørelser, hvor myndighedsafdelingen har truffet afgørelse. Den ene af sagerne vedrører dækning af merudgifter. Afgørelsen er blevet stadfæstet. Samtidig er sagen blevet hjemvist til yderligere sagsbehandling efter anden lovgivning. Den anden sag vedrører bevilling af efterværn. Sagen er blevet hjemvist til fornyet sagsbehandling. Der er kommet 1 ny afgørelse, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. Denne afgørelse er stadfæstet. En nærmere oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 40

43 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 15/713 Lukket sag Sagsgang: BUU 41

44 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud P22 14/7978 Lukket sag Sagsgang: Høring, BUU, ØK, KB 42

45 Børne- og ungdomsudvalget Tildeling af byggerådgivningsopgave for erstatningsbyggeri på Auning Skole A00 14/19895 Lukket sag Sagsgang: BUU 43

46 Børne- og ungdomsudvalget Møde med faglige organisationer A00 15/677 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder møde med de faglige organisationer; DLF, FOA og BUPL kl på Auning Skole. Dagsordenen for mødet er som følger: Status på arbejdet med implementering af folkeskolereformen herunder samarbejdet med forældre og foreninger mv. Status på arbejdet med at reducere behovet for specialundervisning herunder medarbejdernes oplevelse af inklusionsarbejdet. Orientering om proces i forbindelse med ansøgning til puljemidler til pædagogisk personale i dagtilbud. Det videre forløb med skoleanalysen. Status på den videre proces i forhold til rammerne for planlægningen af skoleåret 2015/2016, der blev aftalt på møde mellem de faglige organisationer, skolelederforeningen og Norddjurs Kommune i januar Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Status på arbejdet med implementering af folkeskolereformen herunder samarbejdet med forældre og foreninger mv. DLF gav udtryk for, at det er gået rigtig godt med forældresamarbejdet efter implementeringen af folkeskolereformen. DLF giver udtryk for, at mange lærere oplever udfordringer med at kunne nå alle arbejdsopgaver. 44

47 Børne- og ungdomsudvalget BUPL gav udtryk for, at der opleves tidsmæssige udfordringer i forhold til samarbejde omkring forældre til børn på specialområdet. Det kan være vanskeligt at opretholde et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre, da mødernes skal holdes før kl. 17. BUPL er positivt overrasket over, hvordan pædagogerne i dag i højere grad er blevet integreret i skoledelen. FOA giver udtryk for, at flere af deres medlemmer også oplever at blive involveret i undervisningen i skoledelen. 2. Status på arbejdet med at reducere behovet for specialundervisning herunder medarbejdernes oplevelse af inklusionsarbejdet. BUPL finder det nødvendigt at have fokus på, at inklusionen i de tidligere år er intensiv, da det skal være med til at sikre gode overgange fra dagtilbuds til skoledelen. DLF udtrykker bekymring for, at inklusionen kan vanskeliggøres af, at nogle elever visiteres senere til specialundervisning end tidligere, og opgaven med at få dem tilbage til normaltilbuddet derfor bliver større. BUPL beskriver, at det på nogle skoler opleves, at en konsekvens af en øget inklusion er, at dygtige elever skifter skole. 3. Orientering om proces i forbindelse med ansøgning til puljemidler til pædagogisk personale i dagtilbud. Lars Østergaard orienterede om processen i forbindelse med ansøgning til puljemidler til pædagogisk personale i dagtilbud. BUPL opfordrer til, at det ved kommende ansøgninger beskrives mere præcist, hvad der søges om, så der sikres en bedre gennemsigtighed. 45

48 Børne- og ungdomsudvalget Det videre forløb med skoleanalysen. Lars Østergaard orienterede om baggrunden for den skoleanalyse, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal gennemføres. DLF opfordrer til, at der i arbejdet også er et fokus på, om der er tiltag, der skal ophøre, hvis nye tiltag sættes i gang. 5. Status på den videre proces i forhold til rammerne for planlægningen af skoleåret 2015/2016, der blev aftalt på møde mellem de faglige organisationer, skolelederforeningen og Norddjurs Kommune i januar Lars Østergaard orienterede om den aktuelle status på arbejdet med rammerne for planlægningen af skoleåret 2015/16. 46

49 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Byggeregnskab for opgradering af køkkener i daginstitutioner 1. Regnskabsresultat for opgradering af køkkener i daginstitutioner (46762/15) 2. Byggeregnskab for nyt børnecenter i Allingåbro 1. Regnskabsresultat (anlæg) for Allingåbro Børnecenter (46765/15) 3. Byggeregnskab for renovering og ombygning på Kattegatskolen Åboulevarden 1. Regnskabsresultat (anlæg) for Kattegatskolen (Åboulevarden) (46769/15) 4. Byggeregnskab for ventilationsanlæg på Auning Skole 1. Regnskabsresultat for etablering af ventilation på Auning Skole. (46798/15) 5. Byggeregnskab for Ørsted Børneby og Toubro Børneby 1. Regnskabsresultat (anlæg) for Ørsted Børneby og Toubro Børneby (46660/15) 6. Forslag til tilbud om sorggrupper til unge 1. Forslag til sorggrupper i UngNorddjurs (26432/15) 2. Høringssvar - handicaprådet (43181/15) 3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd (44420/15) 4. Høringssvar - Børneby Ørsted (44120/15) 5. Høringssvar - Område Grenaa (43859/15) 6. Høringssvar - Allingåbro Børneby (42906/15) 7. Høringssvar - Område Auning (42848/15) 8. Høringssvar - Børneby Glesborg (42712/15) 9. Høringssvar - Distrikt Ørum (41498/15) 10. Høringssvar - Kattegatskolen (45366/15) 11. Høringssvar - Vivild Børneby (45354/15) 12. Høringssvar Klasse-Center Djursland (45032/15) 13. Høringssvar - Norddjurs Ungdomsråd (47162/15) 14. Høringssvar - Toubro Børneby (47292/15) 7. Fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune 1. Forslag til fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune (30397/15) 2. Høringssvar - handicaprådet (43174/15) 3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd (44113/15) 4. Høringssvar - Børneby Glesborg (43851/15) 5. Høringssvar - Ørsted Børneby (43846/15) 6. Høringssvar - Allingåbro Børneby (43844/15) 7. Høringssvar - Distrikt Ørum (43843/15) 8. Høringssvar - Vestre Skole (43840/15) 9. Høringssvar - Kattegatskolen (45330/15) 10. Høringssvar - Vivild Børneby (45263/15) 8. Forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge 1. Forslag til videreførelse af fritidspas for børn og unge 2015 (9912/15) 47

50 Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar - handicaprådet (30219/15) 3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd (44467/15) 4. Høringssvar - Børneby Ørsted (44124/15) 5. Høringssvar - Område Grenaa (43873/15) 6. Høringssvar - Allingåbro Børneby (42902/15) 7. Høringssvar - Børneby Mølle (42877/15) 8. Høringssvar - Auning (42839/15) 9. Høringssvar - Børneby Glesborg (42720/15) 10. Høringssvar Klasse-Center Djursland (41504/15) 11. Høringssvar - Vivild Børneby (37553/15) 12. Høringssvar - Kattegatskolen (30371/15) 13. Høringssvar - Distrikt Ørum (44797/15) 9. Nedlæggelse af rullende skolestart på Auning Skole 1. Ansøgning om nedlæggelse af rullende skolestart i Auning (44923/15) 10. Plan for analyse på skoleområdet 1. Drejebog for analyse på skoleområdet (46169/15) 2. Drejebog for udarbejdelse af skole- og dagtilbudspolitik (46171/15) 11. En målstyret skole 1. En målstyret skole - forslag fra arbejdsgruppe 7 (46673/15) 12. Innovation4U 1. Innovation4U - Erhvervsudvalgets beslutningsprotokol inkl. bilag (46575/15) 13. Årsregnskab Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget 1. Årsregnskab Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget (50012/15) 14. Budgetopfølgning ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget 1. Bilag til budgetopfølgningen ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget (38519/15) 2. Anlægsoversigt - februar 2015 (44137/15) 15. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud Kvalitet i dagtilbud og skoler - Bind Offentlig udgave (46243/15) 2. Implementering - Bind (29884/15) 3. Faktaoplysninger - Bind (29887/15) 4. Høringssvar - 10kcd (29921/15) 5. Høringssvar - Allingåbro Børneby (28928/15) 6. Høringssvar - Børneby Mølle (29934/15) 7. Høringssvar - distrikt Ørum - bestyrelse og MEDudvalg (29597/15) 8. Høringssvar - Djurslandsskolen (29951/15) 9. Høringssvar - Kattegatskolen (30367/15) 10. Høringssvar - Område Auning (26328/15) 11. Høringssvar - Vestre Skole (29571/15) 12. Høringssvar - Auning Skole (30207/15) 13. Høringssvar - Vivild Børneby (29991/15) 48

51 Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar - Børneby Glesborg (29919/15) 15. Høringssvar - Ørsted Børneby (30613/15) 16. Status på implementeringen af folkeskolereformen 1. Opgørelse SFO 2013, 2014 og 2015 pr (46641/15) 17. Orientering om gennemførelse af planen for lukning af Frihedslyst 1. Plan for lukning af Frihedslyst (9640/15) 18. Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt 1. Tilsynsrapport - Norddjurs Børnecenter (39305/15) 2. Tilsynsrapport - Familiehusets døgntilbud (39302/15) 3. Tilsynsrapport - Unghuset & Plus 2 (39307/15) 4. Tilsynsrapport - UngNorddjurs 101 til unge (39311/15) 19. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser februar 2015 (43249/15) 2. Underretninger februar 2015 (43248/15) 20. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015 (46850/15) 21. Orientering 1. Referat inkl. bilag - SSP Lokalråd (46362/15) 2. Informationsmateriale om fordeling af pladser i dagtilbud (46363/15) 49

52 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Birgitte Poulsen (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 50

53 Bilag: 1.1. Regnskabsresultat for opgradering af køkkener i daginstitutioner Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46762/15

54 Regnskabsresultat for opgradering af køkkener i daginstitutioner til modtagekøkkener Anlæg Bevillingsdato Startdato Anlægsudgifter i alt anlægsbevilling U/I Gruppering Anlægsbevilling Rest Anlæg Ombygning køkkener U /3/0 Integrerede institutioner Samlet resultat Bemærkning til afvigelse: Der er således et mindreforbrug på 1,564 mio. kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at anlægsprojektet er blevet reduceret fra at omfatte køkkener i 16 dagsinstitutioner til at omfatte køkkener i 10 daginstitutioner.

55 Bilag: 2.1. Regnskabsresultat (anlæg) for Allingåbro Børnecenter Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46765/15

56 Regnskabsresultat for nyt børnecenter i Allingåbro Anlæg Bevillingsdato Startdato Anlægsudgifter i alt anlægsbevilling Rest U/I Gruppering Anlægsbevilling Anlæg Daginst. Allingåbro U /3/0 Folkeskoler Daginst. Allingåbro U /3/0 Integrerede institutioner Samlet resultat Bemærkning til afvigelse: Der er således et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at udgifter til vinterforanstaltninger, forbrugsafgifter og uforudsete udgifter har været lavere end budgetteret

57 Bilag: 3.1. Regnskabsresultat (anlæg) for Kattegatskolen (Åboulevarden) Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46769/15

58 Regnskabsresultat for ombygning og renovering på Kattegatskolen (Åboulevarden) Bevillingsdato Startdato Anlæg U/I Anlægsudgifter i alt Anlægsbevilling Rest anlægsbevilling Overbygning Søndre U /3/0 Folkeskoler Samlet resultat Anlæg Gruppering Bemærkning til afvigelse: Der er således et mindreforbrug på 0,524 mio. kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at udgifterne til vinterforanstaltninger og ekstra omkostninger samt forbrugsafgifter i byggeperioden har været lavere end budgetteret.

59 Bilag: 4.1. Regnskabsresultat for etablering af ventilation på Auning Skole. Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46798/15

60 Regnskabsresultat for etablering af ventilation på Auning Skole Anlæg Bevillingsdato Startdato Anlæg U/I Gruppering Anlægsudgifter i alt Anlægsbevilling Rest anlægsbevilling Ventilationsanlæg U /3/0 Folkeskoler Samlet resultat Bemærkning til afvigelse: Der er således et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at udgifter til uforudsete udgifter og tilslutningsafgifter har været lavere end budgetteret.

61 Bilag: 5.1. Regnskabsresultat (anlæg) for Ørsted Børneby og Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46660/15

62 Anlæg BevillingsDato Startdato Anlæg U/I Gruppering Anlægsudgifter i alt Anlægsbevilling Rest anlægsbevilling Børnebyer Rougsø- og Toubro U /3/0 Folkeskoler Rådgivning børnebyer U /3/0 Integrerede institutioner Samlet resultat Bemærkning til afvigelse: Der er således et mindreforbrug på i alt kr. Mindreforbruget skyldes overvejende, at udgiften til uforudsete udgifter, vinterforanstaltninger og forbrugsafgifter har været mindre end budgetteret.

63 Bilag: 6.1. Forslag til sorggrupper i UngNorddjurs Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 26432/15

64 Forslag - Sorggrupper i UngNorddjurs Baggrund Hvert år mister mere end børn og unge deres mor eller far som følge af dødsfald. Når døden rammer, enten pludseligt og uforberedt, eller som følge af alvorlig sygdom, står barnet og den unge overfor den store opgave at skulle leve et langt liv videre. Ofte med langt vanskeligere livsvilkår end de fleste er klar over. Børn og unge, der mister en mor eller far, står alt for mange gange alene med deres sorg. Deres tanker og følelser er svære at dele med andre, og når en hverdag med skole, venner og fritid igen skal passes, ender mange af disse børn og unge i store udfordringer, hvor selv de bitte små ting bliver uoverskuelige. Dette kan for en stor del af børnene og de unge ende i alvorlige livskriser, hvor angst, depressioner eller dysfunktionel adfærd kan ses som direkte følgevirkninger af sorgen. Sorggrupper er ikke terapi, hvilket er vigtigt at understrege, da det er af stor betydning for børnene selv. De er ikke syge, fejler ikke noget og skal derfor ikke behandles. Men sorgen over at have mistet en forælder er tung at bære, og børn og unge har ikke de samme muligheder som voksne for at skabe kontakter til ansvarsfulde andre, der kan rumme sorgens store smerte. I april 2002 besluttede Grenaa Ungdomsskole, senere UngNorddjurs, at etablere sorggrupper for unge, der har mistet en forælder. Baggrunden for ønsket om disse grupper opstod i Grenaa Ungdomsskole og ungdomsklub, hvor medarbejderne oplevede flere og flere unge, der havde mistet en forælder, men ikke rigtig havde nogen at tale med det om. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte et beløb til en videreførelse af sorggrupperne. Sorggrupper i UngNorddjurs har 3 hovedpunkter: 1. Der er ingen tidsbegrænsning i forhold til, hvor længe den unge kan deltage i gruppen. 2. Der kommer løbende nye unge til, hvilket betyder at grupperne er åbne. 3. Indholdet/temaet i hver session er ikke på forhånd tilrettelagt men der er en fast overordnet struktur. I tilbuddet anvendes der forskellige teknikker i arbejdet med børn og unges sorg. Erfaringerne viser, at en kombination af konkrete teknikker til sorgbearbejdning tilpasset aldersgruppen, og en ærlig og tillidsfuld relation til de voksne er altafgørende. Den unge oplever medarbejderne som vidner til deres sorg og krise, og dem de får støtte fra, når det er svært, og det er også dem, der netop ved, hvor stort det er, når lysten og modet til livet erstatter sorgens mørke skygger.

65 Medarbejdere og samarbejdspartnere De to etablerede grupper i UngNorddjurs varetages p.t. af en psykolog og ungdomsrådgiver. I perioder har det været nødvendigt at inddrage en ekstra medarbejder fra ungdomsskolen, da der enten har været rigtig mange børn og unge i grupperne eller der har været enkelte børn, der har været så dårligt fungerende, at de havde behov for mere intensiv støtte for at kunne deltage. Det har i perioder været muligt at inddrage praktikanter fra Psykologisk Institut i Aarhus. Disse har i særlig grad varetaget de yngste børns behov for tryghed og dialog. Sorggrupperne inviterer til et tæt samarbejde med mange andre parter. De primære og vigtigste er naturligvis barnets forælder eller plejefamilie. Derudover andre samarbejdspartnere som praktiserende læger, Familiehusets sundhedsplejersker, lærere og SFO personale, børnehaverne, andre fritidstilbud, lokale præster og andre støttepersoner til familier i krise samt myndighedsafdelingens børne- og familieteam, samt ungeteamet. Sorggrupperne er ikke et behandlende tilbud, men er et tilbud om støtte, samvær og forståelse i en særdeles svær livssituation for et barn eller en ung. Det må ikke undervurderes, at et sorgramt barn eller en ung kan være i stor risiko for at udvikle følelsesmæssige, personlige, fysiske eller sociale problemer. I tilfælde hvor et barns vanskeligheder vurderes at være af en sådan karakter, at sorggruppen alene ikke er et dækkende tilbud, vil der altid blive gjort opmærksom på dette, og foretaget de nødvendige tiltag. Det sker i samråd med familien og barnets nærmeste. Økonomi Den samlede udgift til løn (inkl. aften- og weekendtillæg, mv), kørsel, administration, uddannelse, materialer, mv. er på kr.

66 Bilag: 6.4. Høringssvar - Børneby Ørsted Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44120/15

67 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 13. marts 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag om sorggrupper for unge i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget i sit møde tirsdag d. 10. marts og udtaler følgende: Vi finder, at tilbuddet om sorggrupper er et vigtigt og godt tilbud, som vi bestemt mener skal prioriteres højt. Vi finder ikke det forelagte forslag fyldestgørende på følgende to områder: 1. Forslaget beskriver ikke nøjere hvilken aldersgruppe tilbuddet gælder. I overskriften står der unge, og det mener vi er helt utilstrækkeligt. Vi mener, at det er vigtigt, at også børn kan få hjælp i disse svære situationer. Hvilken aldersgrænse, der skal sættes vil vi lade eksperter vurdere måske skal der slet ikke være en fast aldersgrænse, men en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. 2. Forslaget beskriver ikke, hvordan man vil sikre, at tilbuddet bliver et reelt tilbud for hele kommune rent geografisk. Basis kan naturligvis godt være Ungnorddjurs, men vi finder det vigtigt at både juniorklubber og især børnebyerne inddrages i det konkrete arbejde. Vi håber man politisk vil skærpe kravene på disse områder, og vi anbefaler ellers varmt, at tilbuddet i en ændret form bliver realiseret. På bestyrelsens vegne Venlig hilsen Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

68 Bilag: 6.5. Høringssvar - Område Grenaa Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43859/15

69 Grenaa d. 16/ Hørringsvar ang. sorggrupper fra Bestyrelsen for Område Grenaa. Bestyrelse vil gerne tilkendegive at vi finder arbejdet med sorggrupper for børn yderst vigtig og derfor gerne ser dette område som et fortsat prioteret indsatsområde. Vi vil gøre opmærksom på at der selvfølelig også skal tilbydes hjælp til de yngste børn. Denne form for tidlig indsats kan i mange tilfælde have stor betydning for et barns fortsatte trivsel. På vegne af bestyrelsen for Område Grenaa Diane Varnum Pedersen Og Bente Have Bestyrelsesfmd. leder Område Grenaa dagtilbud 0-6 år Skolebakken 20, 8500 Grenaa. Tlf

70 Bilag: 6.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43181/15

71 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 16. marts 2015 Høringssvar Forslag til tilbud om sorggrupper til unge Handicaprådet tager materialet til efterretning. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

72 Bilag: 6.6. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42906/15

73

74 Bilag: 6.7. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42848/15

75 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget 15. marts Høringssvar Forslag til tilbud om sorggrupper til unge. Bestyrelsen i Område Auning kan kun tilslutte sig forslaget til om tilbud om sorggrupper. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Heino Ydegaard.

76 Bilag: 6.8. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42712/15

77

78 Bilag: 6.9. Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 41498/15

79 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar Sorggrupper til unge Bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet. Vi bakker op om en fortsættelse af tilbuddet om sorggrupper. Vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at der også er et behov for en indsats inden et evt. dødsfald. Det hænder jo desværre, at vi i dagpasning og skole skal håndtere et barn, der står over for at miste en forældre. Her kunne vi godt have brug for professionel støtte og opbakning. Så ønsket går på et beredskab, der står klar i disse situationer. Kaare Christensen Bestyrelsesformand Karsten Refsgaard Distriktsleder

80

81 Bilag: 6.3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44420/15

82

83 Bilag: Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45366/15

84 Til Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune - Vedr. forslag til tilbud om sorggrupper til unge Som skole kan vi kun bakke op om at arbejdet med sorggrupper videreføres, i regi at Ung Norddjurs. Arbejdet er vigtigt, og arbejdet har været af høj kvalitet. Det er til stor gavn for unge i Norddjurs at det fortsætter. På vegne af skolebestyrelse og MED-udvalg på Kattegatskolen Allan Vestrup skoleleder Afdeling: Åboulevarden Grenaa

85 Bilag: Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45354/15

86 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. sorggrupper i Ung Norddjurs Vi har behandlet forslaget og bakker det op, og har ikke yderligere kommentarer. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

87 Bilag: Høringssvar Klasse-Center Djursland Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45032/15

88 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR Grenaa, d. 17. marts 2015 Sorggrupper i UngNorddjurs Forslag til tilbud om sorggrupper til unge. Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland ønsker med dette høringssvar at udtrykke stor tilfredshed med, at tilbuddet om sorggrupper til unges kan videreføres. På 10kcd har vi positive erfaringer med samarbejdet omkring den unge, familien og sorgtilbuddet, som netop muliggør, at de unge kan komme videre efter at have mistet eks. et nært familiemedlem. Sorgbearbejdelsen gør, at de unge igen kan finde fodfæste i tilværelsen. Det udsendte forslag tages til efterretning. Med venlig hilsen Sofie Larsen Skolebestyrelsesformand Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé DK Grenaa

89 Bilag: Høringssvar - Norddjurs Ungdomsråd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47162/15

90 Forslag til tilbud om sorggrupper for unge Høringssvar Vi er fra ungdomsrådet side rigtig positive overfor, at ordningen med sorggrupperne fortsætter. De det koster er godt givet ud. Vi har kendskab til en del unge, der har brugt sorggrupperne og haft stor gavn af det i en svær tid. Vi har ikke yderligere tilføjelser. Hilsen Norddjurs Ungdomsråd Formand Amalie Vestergaard Pedersen Tlf Mail: Næstformand Line Hyllegaard Fredhave Tlf Mail:

91 Bilag: Høringssvar - Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 47292/15

92 Høringssvar Bestyrelse 2. marts 2015 Høringssvar vedrørende tilbud om sorggrupper til unge Toubro børneby ønsker at udtale følgende: Vi mener, at sorggruppens arbejde i Norddjurs kommune er meget betydningsfuldt i forhold til de unge, hvor én af deres forældre bliver ramt af et dødsfald. Vi bakker op om forslaget, og mener, at det er en god ide, at videreføre projektet. Jeanette Hvidbak Formand Bestyrelsen

93 Bilag: 7.1. Forslag til fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 30397/15

94 1 Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

95 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver ud af huset...12 De ansattes kvalifikationer...12 Visitationsprocedure...13 Facilitering...14 Implementering...14 PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

96 3 Forord Læsecentret i Norddjurs Kommune blev oprettet i 2009 som en indsats under Handleplanen for læsning. Siden har der både nationalt og kommunalt været store forandringer på folkeskoleområdet. På kommunalt plan blev Politik for inklusion og tidlig indsats vedtaget af kommunalbestyrelsen i På nationalt plan kom Vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i 2013, der også medførte en række ændringer for skolernes praksis. I august 2014 trådte folkeskolereformen og nye fælles mål i kraft, og i forlængelse af dette er der igangsat et kompetenceudviklingsforløb om Synlig læring på folkeskolerne i Norddjurs Kommune i perioden I februar 2015 er der udsendt en ny ordblindetest fra undervisningsministeriet. I foråret 2014 var der en stigning i antallet af elever i målgruppen på 3. og 4. klassetrin til et særligt intensivt og specialiseret tilbud i Læsecentret. Hidtil havde der været ca. 8 børn fordelt på 2 hold på Læsecentret, men til skoleåret 2014/15 viste der sig at være 12 børn i målgruppen. Det var derfor nødvendigt at oprette et ekstra hold for 3. og 4. klasselever i Læsecentret i skoleåret 2014/15. Kommunalbestyrelsen godkendte på denne baggrund en teknisk korrektion på 0,5 mio. kr. i 2015 til Læsecentret, idet det skulle undersøges, om det vil være mere hensigtsmæssigt at foretage en hel eller delvis decentralisering af Læsecentrets tilbud. Forslag til ny organisering af Læsecentret tager udgangspunkt i den oprindelige økonomiske ramme. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppes bestående af 3 ledelsesrepræsentanter fra skolerne, 2 medarbejdere fra Læsecentret, en medarbejderrepræsentant fra almenskolerne, en medarbejderrepræsentant fra PPR samt af Norddjurs Kommunes læsekonsulent (tovholder). PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

97 4 Forslagets grundlag Politik for inklusion og tidlig indsats: Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skole- og dagtilbud med fokus på læring og udvikling Der skal skabes forskellige former for lærings- og udviklingsfællesskaber inden for almenområdet, som barnet og den unge skal have mulighed for at indgå i. Alle børn skal tilbydes udviklingsmuligheder og undervisning, der svarer til deres forudsætninger og behov Rammerne skal nytænkes (og) være fleksible, så de kan tilpasses forskellige gruppers størrelse, (og) behov Det betones, at der skal være gode overgange fra et tilbud til et andet.. og der skal ske vidensdeling ved overgange Ledelsen (skal) skabe tid og rum for medarbejderne til at diskutere egen praksis. Handleplan for læsning i Norddjurs Kommune : Indsatsen for elever med store læsevanskeligheder sikrer tidlig indsats, sammenhæng, kvalitet, fleksibilitet og nærhed. Der oprettes et læsecenter med særlig specialiseret viden, og der er et ensartet tilbud for elever med store læsevanskeligheder uanset, hvilken skole de går på. Indsatsen for elever med store vanskeligheder er karakteriseret ved nøgleordene: Tidlig indsats Sammenhæng og kvalitet i tilbuddene Fleksible løsninger Så tæt på hjemklassen som muligt Mange undersøgelser (Torgensen 2005, Gaskins 1998) viser, at det er svært at fastholde og fortsætte en god skriftsproglig udvikling for en del elever efter, at de har fået intensiv læseundervisning. Vi skal være opmærksomme på at skabe sammenhæng mellem specialundervisning og normalundervisning. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

98 5 Læsecentret i dag Læsecentret ligger i dag i Grenaa på Vestre Skole og optager elever med store læse- og skrivevanskeligheder som f.eks. ordblindhed. Eleverne bliver i samarbejde med forældrene visiteret på baggrund af skolens løbende evaluering, individuelle prøver samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings vurdering (PPV). Visitationen foretages af Læsecentrets visitationsudvalg. Læsecentret har indtil nu haft 3 hovedopgaver: 1. Undervisning Læsecentrets undervisningstilbud retter sig mod elever på forskellige klassetrin: Læsekursus klasse: Kurset varer fra oktober til juni (ca. 9 måneder). Efter sommerferien er der en udslusningsperiode, hvor elevens tilbagevenden til hjemklassen støttes. Læseopfølgning 6. klasse: Kursus i otte uger med fire ugers udslusning. Afgangsforberedende 8. klasse: Klar til folkeskolens afgangsprøve. Et kort kursus på 4 uger. 6. og 8. klasse har i perioder været undervist på andre skoler end Vestre. 2. Support Læsecentret tilbyder skolerne forløb f.eks. vedrørende: Anvendelsen af kompenserende it, vejledning i forhold til materialevalg samt sparring omkring undervisningsformer og indhold. Skolerne kan også efter nærmere aftale ønske, at Læsecentret gennemfører kortere kurser for lærer- eller elevgrupper på den enkelte skole. 3. Udvikling Læsecentret arbejder løbende med udvikling af undervisningsmuligheder og metoder. Eksempelvis når nye materialer til målgruppen udgives, afprøver Læsecentret disse og videregiver erfaringer. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

99 6 Fremtidigt Læsecenter Arbejdsgruppen foreslår nedenstående organisering af nyt læsecenter. Forslaget tager afsæt i den eksisterende ressourceramme svarende til 3,9 årsværk dvs. uden den bevilgede tekniske korrektion på 0,5 mio. kr. i Forslaget øger fokus på arbejdet med elever med særlige læse- og skrivevanskeligheder i Norddjurs Kommune. Læsecenterets målgruppe er således uændret i forhold til det eksisterende tilbud, men organisering og kurser er tilpasset de ændringer, der er sket på folkeskoleområdet lokalt og nationalt siden Læsecentrets arbejde retter sig i den foreslåede organisering mod såvel elever som lærere og skoler. Arbejdsgruppen anbefaler, at den nye organisering evalueres efter to år. Læsecentrets ledelse udarbejder sammen med Læsecentrets ansatte og læsekonsulenten en evalueringsplan. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

100 7 Læsecentrets opgave Udvikling af læsefærdigheder har stor betydning for børn og unge. Dette understreges i Norddjurs Kommunes handleplan for læsning på følgende måde: Gode læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børns og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. Af Norddjurs Kommunes handleplan for læsning fremgår det endvidere at: Alle unge forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. De børn og unge som på grund af alvorlige læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændig læsning af alderssvarende tekster skal i løbet af skoleforløbet have mulighed for ved hjælp af IT at opnå samme mestring som deres kammerater. Læsecentret er et virkemiddel blandt flere i en samlet kommunal indsats for elever med store læsevanskeligheder. Læsecentret bidrager til at opfylde ovenstående målsætninger fra handleplanen for læsning. Læsecentret samarbejder således med skolerne om, at eleverne med læsevanskeligheder udvikler så gode læse- og skrivekompetencer som muligt. Dette er sammen med it-kompetence grundlaget for en vellykket inklusion af elever med læse- og skrivevanskeligheder. Læsecentret arbejder overordnet med at: eleverne opnår så gode læsefærdigheder som muligt, og de opnår funktionelle læse- og skrivekompetencer ved at anvende it. lærerne på hjemskolen har viden om og forståelse for, hvordan de bedst inkluderer elever med store læse- og skrivevanskeligheder. skolerne i Norddjurs Kommune ved, hvordan de skaber betingelser for, at lærerne kan inkludere elever med store læse- og skrivevanskeligheder. Skolerne har en plan for, hvordan inklusion af elever med store læse- og skrivevanskeligheder kan lykkes. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

101 8 Det vil sige, at Læsecentrets konkrete opgave er: 1. For elever: a. Læsecentret tilbyder særligt tilrettelagt læse- og skriveundervisning (herunder afkodnings-, læseforståelses- og skrivestrategier) samt undervisning i teknologibaseret læsning og skrivning. 2. For lærere: a. Læsecentret deltager i dele af elevens undervisning i udslusningen med henblik på at hjælpe lærere med at bringe nye tilgange i spil i alle læse- og skrivesituationer. b. Læsecentret afholder lærer-kurser. c. Læsecentret kan deltage på team-møder. 3. For skoler: a. I udslusningsperioden støtter Læsecentret skolen i at fortsætte elementer fra den særligt tilrettelagte undervisning på egen skole i praksis eksempelvis i understøttende undervisning, lektietid m.v. b. Læsecentret yder vejledning på skolerne vedrørende forskellige opgaver relateret til skolens arbejde med elever med læse- og skrivevanskeligheder. Målgruppe Læsecentrets målgruppe foreslås fremadrettet at være elever i kl. fra hele Norddjurs Kommune med store læse- og skrivevanskeligheder. F.eks. svære ordblindevanskeligheder eller sammensatte vanskeligheder (tekstforståelse og afkodning), hvor der trods skolens egne indsatser ikke har været tilstrækkelig udvikling, og der derfor er brug for særlig opfølgning. Elever, der udvælges og søger om tilbuddet, skal: af skole og forældre kunne motiveres for kurset kunne profitere af et meget intensivt kursus efter et forløb i Læsecentret kunne inkluderes på egen skole med it-støtte i undervisningen og perioder med særligt tilrettelagt læse- og skriveundervisning på mindre hold. Det er Læsecentrets erfaring, at forældres og hjemskoles positive indstilling over for samarbejdet med Læsecentret før, under og efter kurset er afgørende for effekten. De ældste elever (8. klasse) får fremover mulighed for et årligt kursus på egen skole, der specifikt er målrettet afgangsprøverne med it-hjælpemidler. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

102 9 Elevkurser og placering Placering Der oprettes et læsecenter med særlig specialiseret viden, og der er et ensartet tilbud for elever med store læsevanskeligheder uanset, hvilken skole de går på. (Handleplanen for læsning) Skal Læsecenteret være et kommunalt tilbud, der er et reelt tilbud til alle elever i målgruppen, er placeringen af Læsecenteret afgørende, da transporttid og andre logistiske forhold kan være afgørende for, hvor attraktivt tilbuddet er for den enkelte elev. Læsecentret har i nærværende forslag undervisningslokaler på Vestre Skole i Grenaa og undervisningslokaler i Ørsted Børneby. Med to undervisningssteder gives der mulighed for at flere elever kan få et tilbud, som er tættere på hjemskolen. Herudover kan skoler også vælge at søge Læsecentrets hjælp til organisering af tilbud på egen skole, hvis en elev i målgruppen ikke er klar til et ophold på en anden skole. Det prioriteres at have et fysisk Læsecenter, hvor elever undervises. I gennemførelse af kurser sikres eleverne ikke kun høj faglig kvalitet i en særligt tilrettelagt undervisning, men kurserne bruges også til at afprøve nye didaktiske tilgange og nye materialer, som Læsecentrets ansatte bagefter kan vejlede lærere i. De ansatte i Læsecentret arbejder alle samlet et sted ad gangen (frem for eksempelvis at have undervisning både i Øst og Vest på samme tid), da de supplerer og inspirerer hinanden fagligt og har mulighed for sparring og kollegial supervision i forhold til arbejdet med eleverne. Dette er med til at sikre et højt fagligt niveau. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges mere fleksibelt, og der er dermed mulighed for samtidig at varetage opgaver ud af huset eller deltage i kurser/uddannelse 1 lærer ad gangen. Dynamikken i børnegruppen er bedre, når flere elever er samlet samme sted. Læsecentret skal primært være et sted, der sikrer kvalitet og gode resultater for elever og opkvalificering af lærerene på hjemskolen, men det kan således samtidig være et sted, der opbygger et stærkt fagligt miljø til glæde for både de ansatte på Læsecenteret og for lærere i resten af kommunen. Med Læsecentrets organisering imødekommes også den udfordring, det kan være at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

103 10 Elevkurser Nuværende 6. klasses-kursus flyttes til 5. klasse for at rykke indsatsten frem tidligst muligt i skoleforløbet. 5. klasses elever på Læsecenter kan være elever fra det tidligere klasses kursus, der har brug for opfølgning, men det kan også være en i Læsecenter-regi ny elev, der af forskellige årsager ikke var klar til opholdet i klasse. Der er plads til 8 elever ad gangen. I tilfælde af større søgning end de 8 elever i målgruppen, kan der blive tale om, at elever er på venteliste til året efter eller en løsning, hvor eleven bliver på hjemskolen og elev/lærere supporteres af læsecentret. Der oprettes hold for klasse (8 elever). Holdet undervises enten i Grenaa på Vestre Skole eller i Ørsted Børneby. (Placering afhænger af elevernes bopæl). Holdet undervises 16 uger på Læsecentret med 8 ugers efterfølgende udslusning på hjemskolen. Det betones, at Læsecentret igangsætter en læring og udvikling, som skoler fortsætter ved hjemtagning med vejledning fra Læsecentret. Der oprettes hold for 5. klasse (8 elever) i 8 uger med 4 ugers udslusning. Holdet undervises enten i Grenaa på Vestre Skole eller i Ørsted Børneby. (Placering afhænger af elevernes bopæl). Nuværende Årskursus (9 måneder) for klasse afkortes til 4 måneder med vægt på, at den efterfølgende indsats på hjemskolen opprioriteres. Læsecentret tilrettelægger mødestruktur med forældre, lærere og skoleledelse ud fra erfaringer og behov. Hvert forløb er inddelt i tre faser: Opstart med besøg på hjemskolen og indledende møder Kursusfasen Udslusning og samarbejde med hjemskolen Eksempel på årsplan i Læsecentret Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Opstart, opfølgning på tidligere elever, support, afholdelse af lærerkurser m.m. Kursus for 5. kl. i Grenaa eller Ørsted 8 uger Kursus for 5. kl. i Grenaa eller Ørsted Udslusning for 5. kl på hjemskolerne 4 uger Opstart, opfølgning på tidligere elever, support, kurser m.m. Kursus for kl. i Grenaa eller Ørsted 16 uger Kursus for kl. i Grenaa eller Ørsted Kursus for kl. i Grenaa eller Ørsted Kursus for kl. i Grenaa eller Ørsted Udslusning for kl på hjemskolerne 8 uger Udslusning for kl på hjemskolerne PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

104 11 Kurser for 8. klasse på udskolingsskolerne: I samarbejde med læsekonsulenten tilrettelægger skolens læse- og it-vejleder årligt kursus for 8. klasse på hjemskolen. Kurset er en opsamling på elevernes brug af it til læsning og skrivning. Eleverne vejledes i den forsatte brug af it, herunder anvendelsen af it ved folkeskolens afgangsprøver. Et forløb kan skitseres således: Skolen udvælger i slutningen af 7. kl. 4-6 elever og informerer LK om elever og tidspunkt for kursus. LK afholder møde med vejledere vedr. planlægning af kursus. Kursus afholdes. Årgangsmøde for elevernes lærere afholdes. Afsluttende forældremøde afholdes. Ledelse Læsecentret indgår i en samlet kommunal strategi for alle børn med læsevanskeligheder. Frem til i dag har det ledelsesmæssige ansvar for Læsecenteret ligget på Vestre Skole. I dette forslag er det ledelsesmæssige ansvar for Læsecentret fremadrettet placeret i PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen. Dette forslås af flere faglige grunde. For det første er det PPR, der forestår visitation til Læsecenteret. Desuden er der i PPR fagfaglige kompetencer, der kan sikre, at medarbejdere i læsecenteret løbende får faglig sparring og Læsecenterets tilbud fortsat udvikles til gavn for elever i kommunen. Den foreslåede organisering svarer desuden til den måde specialvejlederne, og Norddjurs Familieundervisning er organiseret i PPR/SD. Læsekonsulenten fungerer som Læsecentrets koordinator. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

105 12 Opgaver ud af huset Læsecentrets opgave med at understøtte skolernes arbejde med børn med store læseskrivevanskeligheder kan eksempelvis udmøntes således: I udslusningsperioden støtter Læsecenteret skolen i at fortsætte elementer af den særligt tilrettelagte undervisning fra perioden på Læsecentret på egen skole i praksis. Skolen vejledes f.eks. vedr. tilrettelæggelse af undervisning af it-talent-hold og/eller særlig læse- og skriveundervisning eksempelvis i den understøttende undervisning, som holddeling eller som en del af lektietilbud. Læsecentret kan fleksibelt følge op på tidligere elever ved at besøge dem på hjemskolen, hvor der er særligt behov for dette. Læsecentret afholder lærerkurser på Læsecentret eller på skoler (f.eks. i kvalificerende it). Læsecentret deltager i dele af elevens undervisning i udslusningen med henblik på at bringe nye tilgange i spil i alle læse- skrivesituationer i den fagopdelte undervisning. Læsecenteret kan vejlede på skolerne, f.eks. kan skolerne henvende sig direkte til Læsecentret med ønske om support til elev, elevgruppe eller læreteam. I forbindelse med udslusning af elever er det i kontrakten mellem skole og Læsecenter angivet, hvem der er Læsecentrets primære kontaktperson, eksempelvis læsevejleder, og hvilke tiltag skolen efterfølgende vil iværksætte eller videreføre (mere herom på side 13). Der skabes tid til og rum for, at de ansatte på Læsecentret har mulighed for at reflektere over egen praksis både vedr. egen undervisning og vejledning på skolerne. Læsecentrets ledelse organiserer sammen med læsekonsulenten, hvordan skoler søger support og vejledning fra Læsecentret. De ansattes kvalifikationer De ansatte i Læsecentret har minimum tre moduler fra en pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Hvis en nyansat ikke har dette ved ansættelse, gennemføres modulerne hurtigst muligt efter ansættelsen. Ledelsen af Læsecentret laver beskrivelse af og plan for kompetenceudvikling. De ansatte på Læsecentret deltager løbende i relevant efteruddannelse for at kunne vedligeholde kompetencer i forhold til den del af deres arbejde, der handler om at formidle ny viden og gøre sig erfaringer med nye praksis-tilgange. Der skal være mulighed for at deltage i kurser/uddannelse vedrørende vejledning af kolleger. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

106 13 Visitationsprocedure Skolen skal angive, hvilke indsatser, der er gennemført og afprøvet med eleven forud for ansøgning til Læsecentret. Elevens vanskeligheder beskrives, og dette dokumenteres ved faglige prøver, der vedlægges ansøgningen (jf. evalueringsplan og visitationsskema). Det beskrives hvilken faglig udvikling, eleven har gennemgået. Der udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering(ppv) til klasse, når dette skønnes relevant. Skolen vurderer behovet for en PPV (evt. i samråd med PPR). Det kan eksempelvis være ved tvivl om elevens generelle læringsforudsætninger eller andre vanskeligheder. Fristen for visitation er 1. juni. I de tilfælde, hvor skoleleder vurderer, at der er behov for en PPV, indstilles eleven til PPR senest den 15. januar (dog indstilles kommende 3. klasses elever senest den 1. marts). Når skolen søger om optagelse af en elev på Læsecenter, forpligter skolen sig til efter endt forløb at fortsætte elementer fra den læse- og it-undervisning, eleven har modtaget på Læsecenter. Skoleleder angiver forud for ansøgning til Læsecentret, at hjemskolen kan videreføre indsatser med vejledning fra Læsecentret ved at udfylde en kontrakt som bilag til visitationsskemaet. Eksempler på de indsatser, der skal være mulige på hjemskolen: Læsevejleder har mulighed for at samarbejde med Læsecentret i udslusningsperioden. Eleven får mulighed for perioder med særligt tilrettelagt læse- og skriveundervisning (evt. i den understøttende undervisning, som holddeling eller på anden vis). Der oprettes eller videreføres it-hold, hvor eleven i perioder kan videreudvikle it-kompetencer, der kvalificerer inklusion med it (eksempelvis som del af lektie-timer). Elevens lærerteam deltager i it-kursus afholdt af Læsecentret. Repræsentanter fra elevens lærerteam deltager i Læsecentrets møder. Læsecentret udarbejder i samarbejde med PPR/SD en kontrakt til skoler i forbindelse med udarbejdelse af informationsmateriale om Læsecentret. Hvad har skolen tilrettelagt forud for ansøgning? Elevens vanske-ligheder og ud-vikling. Visitation. Kontrakt med skolen. Optag på kursus. Udslsuning. Læsecenter støtter hjem-skole i at fort-sætte indsatser for eleven. Skolens opfølgning. PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

107 14 Opfølgning på egen skole Når en elev deltager i et kursus på Læsecentret, er hjemskolen forpligtet til at sikre opfølgning på indsatsen. Det er afgørende for effekten, at denne del af indsatsen prioriteres højt. Som nævnt ovenfor indgås der kontrakt herom ved optagelse i Læsecentret. Implementering Arbejdsgruppen foreslår at iværksætte de nye retningslinjer i foråret 2015, således at visitationen i videst mulige omfang foregår efter de nye beskrevne principper i foråret Dog må det påregnes, at der laves PPV til klasse efter nuværende retningslinjer. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at Læsecentret udsluser de klasses elever, de har nu (skoleår 14/15), i slutningen af dette skoleår (dvs. i juni 2015 evt. med opfølgende besøg i august 2015), så de kan opstarte efter ny plan efter sommerferien i PPR/Skole- dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Billeder og grafik: Colourbox.dk

108 Bilag: 7.3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44113/15

109 Norddjurs Fælles Elevråd HØRINGSSVAR NFE Norddjurs Fælles Elevråd NFE takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. organisering af læsecenter i Norddjurs kommune og vil i den forbindelse gerne udtale følgende: NFE har behandlet forslaget til organisering af læsecenter på møde d. 17. marts 2015 og støtter op om forslaget. Samtidig understreges vigtigheden af opfølgning i hjemklassen, og at der sker en løbende sparring mellem underviserne i læsecentret og i hjemklassen. NFE foreslår, at der i samme forbindelse generelt vægtes opkvalificering af lærerne i forhold til læsevanskeligheder. Med venlig hilsen NFE Norddjurs Fælles Elevråd Norddjurs kommune

110 Bilag: 7.4. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43851/15

111 Glesborg d. 10. marts 2015 Børneby Glesborg Høringssvar Fremtidig læsecenter i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Fremtidig læsecenter i Norddjurs Kommune, og vi har nogle få bemærkninger til høringsmaterialet. Bestyrelsen stiller spørgsmål ved, hvorfor eleverne lige nøjagtigt skal gå i 3., 4., eller 5. klasse for at kunne deltage i et elevkursus. Hvorfor skal det være klasseorienteret? I stedet for kunne man vælge at gøre det behovsorienteret og niveauorienteret, da et barn i 2. klasse måske kan have lige så god brug af et læsekursus som en elev i 3. klasse ligesom man også kan forestille sig en situation, hvor en elev i 6. klasse ville profitere af forløbet men til gengæld slet ikke var klar hertil i 5. klasse. På side 10 i Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune er givet et eksempel på årsplan i Læsecentret. I stedet for at der i september, oktober og november måned er henholdsvis kursus/udslusning for 5. klasse, må der skulle stå for mellemgruppens børn, da der umiddelbart også kan deltage børn fra 4. klasse (hvis de deltager i opfølgningskursus umiddelbart efter at have været afsted i 3. klasse før sommerferien). Til gengæld mener vi, at det er yderst fornuftigt, at kursus for klasse bliver afviklet således, at der er en udslusningsperiode i maj og juni, således at det sker inden sommerferien. Vi bakker også op om, at læsecentret organiseres under ledelse af PPR. Afslutningsvis kan vi da lige tilføje, at vi synes, at det er fint, at læsecentret kan udøve deres virksomhed to steder i kommunen således, at man minimerer transporttiden for eleverne mest muligt så længe, at det ikke går ud over kvaliteten i tilbuddet. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

112 Bilag: 7.5. Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43846/15

113 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 13. marts 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag om organisering af læsecenteret i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget i sit møde tirsdag d. 10. marts og udtaler følgende: Vi finder, at det er et kæmpe fremskridt, at læsecenterets tilbud på denne måde bredes ud over hele kommunen, og vi er rigtig glade for at kunne huse tilbuddet i den vestlige ende. På bestyrelsens vegne Venlig hilsen Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

114 Bilag: 7.6. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43844/15

115 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 13. marts 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Fremtidig organisering af Læsecenter i Norddjurs Kommune. Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi anser det for en forbedring af ordningen, at den får to faste baser fordelt geografisk i kommunen, så eleverne ikke oplever meget lang transporttid, og at de skal meget langt hjemmefra. Desuden mener vi, at det er til gavn for udnyttelse af ordningen, at det lange kursus på 9 måneder ændres til ca. 4 måneder, men til gengæld efterfølgende får et langt og stærkt tilbageslusningsforløb med opfølgning på hjemskolen. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.

116 Bilag: 7.7. Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43843/15

117 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Ørum skole, den 13. marts 2015 Bestyrelsen i Distrikt Ørum har behandlet forslaget til fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune og ønsker at udtale følgende: Vi bakker op om forslaget om at opprioritere udslusningsindsatsen efter endt kursus for klasses eleverne. Som det også fremgår af materialet, er det afgørende at skabe sammenhæng mellem specialundervisning og normalundervisning, hvis indsatsen skal have en længerevarende effekt. Vi har allerede gode erfaringer med de længere udslusningsforløb, og samtidig ser vi denne indsats som en løbende kompetenceudvikling for lærerne i normalundervisningen. Vi kan ikke bakke op om forslaget om at nedprioritere indsatsen for 8. klasses-elever. I praksis betyder det, at indsatsen flyttes ud på den enkelte skole, som i forvejen har fået pålagt mange nye vejledningsopgaver de seneste år. Skal vi løfte denne opgave, betyder det alt andet lige, at vi skal nedprioritere andre vejledningsopgaver. Samtidig kan det undre, at man i en tid, hvor kravene til uddannelsesparathed øges, vælger at nedprioritere dette tilbud. På Ørum skole har vi mange års erfaring med det afgangsforberedende kursus for 8. klasse. Ikke mindst de første år, hvor der var tale om et egentligt kursus over længere tid, oplevede vi, at indsatsen gjorde en stor forskel for de involverede elever. Kursusformen med en ekstern lærer, gav eleverne en unik mulighed for dels at træne intensivt, dels at ændre på gamle tankemønstre. De blev i stand til at tage større ansvar for egen læring og blive selvhjulpne. De senere år er tilbuddet blevet fortfarende beskåret, og vi kan desværre se, at effekten er blevet tilsvarende mindre Samlet set undrer vi os over, at man både nedprioriterer det afgangsforberedende kursus, samtidig med at kurset for klasse skæres betydeligt i omfang. Udgangspunktet for det udarbejdede forslag var en stigning i antallet af ansøgere til klasses kurset, men vi kan ikke se, at forslaget imødekommer dette behov. Selvom man tager udgangspunkt i den oprindelige økonomiske ramme, synes nærværende forslag at være en forringelse i forhold til det oprindelige tilbud. Med hensyn til forslaget om at organisere Læsecenteret under PPR er der gode argumenter for denne løsning; ikke mindst muligheden for at knytte læsekonsulent og Læsecenter tæt sammen. Det er dog vigtigt, at man fastholder sit nuværende fokus; altså at Læsecenteret bibeholder sin tætte tilknytning til praksis, og ikke skal bruge sin tid på interne processer i forvaltningen. På bestyrelsens vegne Kaare Christensen Formand Karsten Refsgaard Distriktsleder

118 Bilag: 7.8. Høringssvar - Vestre Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43840/15

119 Til Børne- og ungdomsudvalget D. 11/ Høringssvar vedr. fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen har gennemlæst og drøftet det udsendte materiale og har følgende bemærkninger. - Generelt ser vi positivt på forslaget. - Kan elever på 9-10 år med svære læsevanskeligheder, opnå et lige så stort udbytte af 4 måneders intensiv kursus som ved kurset på 9 måneder i dag? Nye omgivelser og voksne kræver en vis tid til tilvænning. - Kan usikkerheden på den fysiske placering af kurset afholde forældre og børn i at søge kurset? Årsplan og placering af kurser kan evt. gentænkes. På bestyrelsens vegne Jens Holst Formand Tlf.: Vestergade Grenaa

120 Bilag: 7.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43174/15

121 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 16. marts 2015 Høringssvar Fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune Handicaprådet tager materialet til efterretning. Handicaprådet bemærker, at man finder det bekymrende, hvis en stor efterspørgsel efter tilbuddet medfører, at elever kommer på venteliste til efterfølgende år. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

122 Bilag: 7.9. Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45330/15

123 Til Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune - Vedr. fremtidig organisering af Læsecentret i Norddjurs Kommune Vi har stor respekt for, at kommunen gerne vil løfte udfordringen med de elever, der har særlige læsevanskeligheder. Dog undrer det os, at man tror, at det kan ske inden for den eksisterende økonomiske ramme. Flere elever skal blive bedre til læsning, men flere har brug for en særlig indsats og det er stærkt tvivlsomt, om det kan klares ved en omstrukturering. Forslaget indbefatter et kursus på egen skole for 8. årgang, der er specifikt målrettet fsa med ithjælpemidler. Der er selvfølgelig lokale forskelle, men på Kattegatskolen vil det være bedre at give eleverne et kursus på 7. årgang. Målet skal være at give eleverne et sådan gør vi kursus, hvor de lærer at bruge it- hjælpemidlerne som naturlige redskaber i fagene. 7. årgang vil være at fortrække, da eleverne skal bruge kompetencerne alle tre år ikke kun i forbindelse med fsa. På denne årgang er der også tre nye fag, så det kan være anledning til at genopfriske metoderne fra faglig læsning. Det er dejligt at se, at personaleforholdene i læsecenteret prioriteres både mht. tid og rum til refleksion over praksis, efteruddannelse og intern faglig sparring. Det bør også prioriteres at såvel læsecenterets personale som kommunens læsekonsulent kan samarbejde med skolens læsevejleder om planlægning og udførelse af kurset, så deres viden kan overføres til skolens personale. Vi er betænkelige ved følgende: Midt i 2. eller 3. klasse skal vi på møde på skolen vejlede forældre i, om vi synes, det vil være en god idé at anbefale et intensivt eksternt læsekursus for deres barn. Det er der ikke noget nyt i. Forskellen er dog, at vi nu ikke på forhånd kan melde ud om kurset i 3. eller 4. klasse kommer til at foregå i Ørsted eller Grenaa. Det kan vi forestille os vil være et kardinalpunkt for en del forældre. På vegne af skolebestyrelse og MED-udvalg på Kattegatskolen Afdeling: Åboulevarden Grenaa

124 Allan Vestrup skoleleder 2

125 Bilag: Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 45263/15

126 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. organisering af fremtidigt læsecenter i Norddjurs. Vi har behandlet forslaget, og ser flere gode ændringsforslag i forhold til de elever, der er i målgruppen på Langhøjskolen. For det første ser vi gerne, at målgruppen til læsecentrets kurser bliver elever i 3.-5.kl. og ikke som i dag elever i kl og i 6. kl. og for det andet, at der kommer en fysisk placering af læsecenteret tættere på Vivild. Afstanden fra Vivild til Vestre skole i Grenå og det faktum, at eleverne skal benytte regionale busruter til Grenå, har fuldstændig afholdt forældre til elever med store læseskrivevanskeligheder på Langhøjskolen fra at søge tilbuddet i 3.-4.kl. Hvilket har været rigtig ærgerligt, da vi ser, at læsecentrets leverer meget kvalificerede og udviklende kurser for elever med store læseskrivevanskeligheder. Derimod har Langhøjskolens forældre til elever i 6. kl. med store læse- og skrivevanskeligheder bakket stærkt op om, at deres barn skal på et 8 ugers-kursus på læsecentret. Desværre har det betydet en kort opfølgningsperiode på Langhøjskolen efter kurset, inden eleverne skal overflyttes til overbygningsskolen. Derfor bakker vi op om, at målgruppen ændres til elever i 3.-5.kl, så grundskolen har bedre muligheder for, at følge op de indsatser læsecentret igangsætter på kurserne, så nye tilgange til læse- og skrivesituationer i den faglige undervisning kan nå at blive mere automatiseret, inden eleverne skal flytte på en overbygningsskole. Det bekymrer os dog, at vi ikke ud af forslaget kan se, hvilke transportmuligheder elever fra Langhøjskolen, der tilbydes kurser på læsecentret, skal kunne benytte til læsecentret i Ørsted børneby? Der er hverken direkte regionale ruter eller skolebusser fra Vivild til Ørsted. Hvis læsecentrets kursustilbud skal blive et reelt tilbud til alle kommunens elever i målgruppen, er trygge transportmuligheder afgørende for, at forældre til specielt de yngste elever i målgruppen vælger det til. Det er godt, at hjemskolen skal forpligtes på at sikre opfølgning på læsecentrets indsats for at øge effekten af indsatsen, men heri er det også væsentligt, at læsecentrets medarbejdere forpligtes på at vejlede og støtte hjemskolens lærere i tilrettelæggelse af særlig undervisning i udslusningsperioden, så der kan blive fulgt effektivt op på de indsatser der er blevet igangsat på læsecenteret omkring elever. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

127 Bilag: 8.1. Forslag til videreførelse af fritidspas for børn og unge 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 9912/15

128 Forslag til videreførelse af fritidspas til børn og unge Socialområdet januar 2015 Forslag til videreførelse af fritidspasordningen for børn og unge i Norddjurs Kommune. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte kr. årligt til en videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge. Baggrund: Norddjurs Kommune fik for ca. 4 år siden bevilget SATS-puljemidler fra Socialstyrelsen til Fritidsvejledning med fritidspas. Projektperioden er nu slut, og den endelige rapport forventes i løbet af foråret Målgruppen for fritidspasordningen er alle børn og unge mellem 6-17 år bosat i Norddjurs Kommune, der ikke er fritidsaktive. Målet er at finde en egnet fritidsaktivitet, der kan fastholde barnets interesse. Fritidsvejledningen er personlige møder mellem fritidsvejlederen, barnet og dennes familie. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og i målet om at finde en egnet fritidsaktivitet, hvor der er fokus på at finde det rette match mellem barn og fritidsaktivitet. Barnet kan modtage et fritidspas, der som udgangspunkt kan udløse økonomisk støtte på op til kr. hen over et år. Beløbet anvendes hovedsagligt til kontingent, men kan også være til nødvendigt udstyr i forbindelse med deltagelse i aktiviteten. Tilbuddet om en fritidspasordning spiller tæt sammen med Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik, hvor et af fokusområderne er, at børn og unge skal opfordres, hjælpes og støttes til at have et aktivt fritidsliv. Status på projektet: I projektperioden frem til seneste opgørelse i oktober 2014 har i alt 409 børn og unge modtaget fritidsvejledning med fritidspas. Heraf er 247 børn indenfor målgruppen stærkt udsatte. Det betyder i denne sammenhæng, at de har en social sag, har anden etnisk baggrund end dansk, er overvægtig og/eller har et handicap. Den seneste opgørelse i oktober 2014 viser, at 64 % af de børn og unge, der er gået i gang med en fritidsaktivitet, fortsat er aktive 1 år efter at de gik i gang med fritidsaktiviteten. Undersøgelsen viser også, at de børn, der er kommet i gang med en fritidsaktivitet, giver udtryk for, at de har fået en øget trivsel og at de har fået nye relationer. Anbefalinger fra projektet: Den foreløbige evaluering af projektet giver følgende anbefalinger: Det er mest optimalt, hvis der er mere end én fritidsvejleder vigtigt at have en sparringspartner. 1

129 Forslag til videreførelse af fritidspas til børn og unge Socialområdet januar 2015 Fritidsvejlederen skal være synlig i lokalsamfundet/foreningslivet. Fritidsvejlederen visiterer direkte til tilbuddet og der er meget kort tid fra vejledning/henvisning til første kontakt (typisk få dage). Der skal tilbydes fritidspas til alle ikke fritidsaktive børn og unge og ikke kun de udsatte børn og unge. Fritidsvejledernes samspil med såvel lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, ungdomskonsulenter og andre relevante tværfaglige samarbejdsparter er vigtig i forhold til rekruttering af børn og unge. Forslag til fremtidig organisering: Projektet Fritidsvejledning med fritidspas har været forankret i UngNorddjurs, og det foreslås, at fritidspas til børn og unge i Norddjurs Kommune også fremadrettet forankres her. En fremtidig forankring af fritidspas til børn og unge i UngNorddjurs, vil give følgende fordele: Det er her, at projektet har været forankret og er udviklet gennem projektperioden. Tæthed til mange af de andre tilbud, der er til børn og unge i målgruppen eksempelvis ungdomskonsulenterne, juniorklubberne, ungemiljøerne og SSP arbejdet. Tilbuddet om fritidspas kan anvendes som yderligere et af de tilbud, der understøtter den tidlige og forebyggende indsats, som UngNorddjurs tilbyder til denne målgruppe. Fokus på og bidrag til en styrkelse af det tværfaglige samarbejde både internt i UngNorddjurs og i det tværfaglige samarbejde, som UngNorddjurs er en central del af. Den administrative del af fritidspas til børn og unge har hidtil været løst af Ungnorddjurs, hvilket der også fremover er mulighed for. Det budget der fremover er afsat til fritidspas for børn og unge i Norddjurs Kommune foreslås anvendt til: To stillinger af hver 15 timer, der sammensættes som kombinationsstillinger i UngNorddjurs. Afholdelse af udgifter til ca. 50 fritidspas årligt, der som udgangspunkt har den samme økonomiske ramme som i det hidtidige projekt dvs kr. pr. barn i det første år. Beløbet anvendes hovedsagligt til kontingent, men kan også være til nødvendigt udstyr i forbindelse med deltagelse i aktiviteten. 2

130 Bilag: 8.4. Høringssvar - Børneby Ørsted Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44124/15

131 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 17. februar 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag om videreførsel af fritidspasordningen i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen og MED-udvalget i Ørsted Børneby har behandlet kvalitetsrapporten i møder henholdsvis torsdag d. 26. februar og tirsdag d. 10. marts og udtaler fælles følgende: Vi finder, at det er en god ordning, hvor nogle af de socialt udfordrede børn får hjælp til at komme i gang med fritidsaktiviteter, og oplever glæden ved at være sammen med andre børn i andre sociale sammenhænge end i skolen. Vi ser gerne ordningen videreført ud over projektperioden. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

132 Bilag: 8.5. Høringssvar - Område Grenaa Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 43873/15

133 Grenaa d. 4/ Hørringsvar ang. forslag til videreføres af fritid pas ordningen fra Bestyrelsen for Område Grenaa. Evalueringen viser generelt at projekter ang. fritidspas har været en succes. Både selv projektet samt dets forankring i UngNorddjurs. Bestyrelsen mener derfor det er vigtigt at ordningen videreføres. Vi kan dog godt have en bekymring for hvordan tilbuddet kommer de mindste børn på 6 år tilgode. En tidlig indsats er vigtig også i dette projekt. På vegne af bestyrelsen for Område Grenaa Diane Varnum Pedersen Og Bente Have Bestyrelsesfmd. leder Område Grenaa dagtilbud 0-6 år Skolebakken 20, 8500 Grenaa. Tlf

134 Bilag: 8.6. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42902/15

135

136 Bilag: 8.7. Høringssvar - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42877/15

137 Le ved Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 16. marts 2015 Telefon: /Bestyrelsen/ /Høringssvar Høringssvar vedr. Fritidspas mar 2015 Høringssvar fra Børneby mølles bestyrelse vedrørende Fritidsvejledning med fritidspas Det er et væsentligt mål i den sammenhængende børnepolitik, at kunne finde egnede fritidsaktiviteter, der kan fastholde interesser for børn og unge der ikke er fritidsaktive. Derfor er videreførelsen af fritidspasordningen en god beslutning. Det bekræftes i undersøgelsen af fritidspasprojektet, hvor de børn der er kommet i gang med en fritidsaktivitet, giver udtryk for at de har fået en øget trivsel og at de har fået nye relationer. Anbefalingerne fra projektet om synlighed, hurtig igangsættelse og det tværfaglige samarbejde er vi helt enige i og glæder os til fortsat godt samarbejde med fritidsvejlederne. Placeringen under Ung Norddjurs virker oplagt, da de har andre tilbud til en del af målgruppen, de11-17 år (ungdomskonsulenter, juniorklub, ungemiljøer og SSP, dog kræver det en ekstra opmærksomhed på den yngste del af målgruppen, som ikke er en del af Ung Norddjurs (6-10 årige børn). Her er vi nysgerrige på rapporten i forhold til aldersfordelingen af de ca. 400 fritidspas? Forslaget om at budgetmidlerne på 0,545 mio. bruges til: 2x 15 timers stilling som fritidsvejleder til KUN 50 fritidspas årligt a 1000 kr. virker meget lavt. I de forgående 4 år har der været et dobbelt så stort behov og er det ikke fritidspassene der er det centrale i ordningen? Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen Bestyrelsesformand Områdeleder Erik Vedelsbo Falk Skoleafdelingsleder Lis Mogensen SFO og Dagtilbudsleder Ulla Hansen

138 Bilag: 8.8. Høringssvar - Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42839/15

139 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget 15. marts Høringssvar Forslag til videreførelse af fritidspasordningen for børn og unge i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Område Auning kan kun tilslutte sig forslaget til videreførelse af fritidspas for børn og unge i Norddjurs Kommune. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Heino Ydegaard.

140 Bilag: 8.9. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 42720/15

141

142 Bilag: Høringssvar Klasse-Center Djursland Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 41504/15

143 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR Grenaa, d. 11. marts 2015 Fritidspas Forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge. Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland ønsker med dette høringssvar at udtrykke stor anerkendelse for, at fritidspasordningen kan fortsætte. Det er vigtigt, at alle børn og unge også i fritiden får mulighed for at opbygge positive relationer til andre børn og voksne en gevinst for deres generelle læring og trivsel. Det udsendte forslag tages til efterretning. Med venlig hilsen Sofie Larsen Skolebestyrelsesformand Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé DK Grenaa

144 Bilag: Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 37553/15

145 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: 18. februar 2015 Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. videreførelse af fritidspasordningen for børn og unge i Norddjurs Kommune. Vi har behandlet forslaget, og vi ser meget positivt på videreførelse af tilbuddet om fritidspasordningen, så børn og unge i Norddjurs Kommune fortsat opfordres, hjælpes og støttes til at have et aktivt fritidsliv. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand Høringssvaret indsendes til Charlotte Sørensen senest den 20. februar 2015 kl. 8.00

146 Bilag: 8.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 30219/15

147 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 20. februar 2015 Høringssvar Forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge Handicaprådet finder forslaget positivt og støtter forlængelsen af ordningen, da oplægget viser en bred efterspørgsel efter tilbuddet samt gode resultater i forhold til fastholdelse af de unge efter et års deltagelse i en fritidsaktivitet. Handicaprådet finder det desuden positivt, at det er forankret i foreningslivet. Handicaprådet bemærker, at målgruppen er 6-17 årige, men at UngNorddjurs målgruppe ikke dækker de yngste årgange af målgruppen for fritidspasset. Handicaprådet opfordrer derfor til, at der er et særligt fokus på de yngre årgange. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

148 Bilag: 8.3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44467/15

149

150 Bilag: Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 30371/15

151 Til Børne- og ungdomsudvalget - Høringssvar vedr. forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Kattegatskolen har læst det fremsendte forslag og kan anbefale at forslaget godkendes. Det er vigtigt at understøtte de elever, der af økonomiske grunde ikke er aktive i deres fritid. Det kan denne ordning være med til. Svend Janerka Tina Kristensen Allan Vestrup Skolebestyrelsesformand næstformand MED formand MED Afdeling: Åboulevarden Grenaa

152 Bilag: Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44797/15

153 Børne-og ungdomsudvalget behandlede på mødet den 28. januar 2015 forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge, og besluttede at sende forslaget til høring i bestyrelser, ungdomsrådet, fælleselevrådet og handicaprådet. Høringssvar fra Bestyrelsen i Distrikt Ørum: Vi bakker op om forslaget. Med venlig hilsen Karsten Bo Refsgaard Distriktsleder Distrikt Ørum Norddjurs Kommune Telefon:

154 Bilag: 9.1. Ansøgning om nedlæggelse af rullende skolestart i Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44923/15

155 Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne, de lokale MED- udvalg og bestyrelserne fra Område Auning og Auning Skole til nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning. Indledningsvis skal det nævnes, at Rullende skolestart indholdsmæssigt oprindeligt bestod af: rullende skolestart (løbende indskrivning i skolen) aldersintegreret undervisning (at elever fra forskellige klassetrin blev undervist på hold sammen) kompetencebaseret undervisning (at der i fagene dansk og matematik blev undervist på niveauopdelte hold) I evalueringsrapporten fra efteråret 2013 blev der evalueret med følgende overordnede fokusområder: FAGLIG UDVIKLING hvordan er det gået med at skabe gode rammer for elevens faglige udvikling? TRIVSEL OG INKLUSION hvordan er det gået med at sikre rammer og betingelser for at skabe god elevtrivsel og en vellykket inklusion? KONSEKVENSER FOR SAMARBEJDSPARTER hvordan har forsøgsprojektet påvirket institutionernes samarbejdsparter? og hvordan er det gået med at holde forsøget inden for de givne økonomiske rammer? ORGANISATORISKE INDSIGTER hvordan er det gået med at organisere Rullende skolestart i forhold til at sørge for, at det enkelte barn ikke skifter rammer for ofte? hvordan har de involverede medarbejdere oplevet forsøget? og hvordan er det gået med forældresamarbejdet omkring forsøget? Målet med Rullende skolestart i Auning var at kigge på egen praksis, og stille sig selv nogle spørgsmål: Hvorfor gør vi, som vi gør? og Kan vi gøre det endnu bedre? og derigennem stræbe efter: - - at eleverne kunne komme i skole i deres eget tempo, at der blev skabt en skolekultur, hvor man var i stand til at integrere eleverne i større overensstemmelse med det enkelte barns udviklingspotentiale at udbygge et godt og konstruktivt samarbejde mellem Område Auning og Auning Skole. Herunder opbygge et tættere og mere formaliseret samarbejde omkring den gode overgang fra børnehaven til skolen 1

156 - - at forandre indskolingen til at være børneparat frem for at have fokus på, om eleverne var skoleparate at kunne modtage eleverne med aldersintegreret undervisning på niveauinddelte hold. (kompetence- baseret undervisning) at involvere forældre og medarbejdere i forandringsprocessen for at sikre opbakning og medejerskab til nye måder at arbejde på i en anderledes skolehverdag Efter evalueringen i efteråret 2013: Evalueringen i efteråret 2013 resulterede i, at Rullende skolestart blev reduceret til en light- version fra 1. august 2014, hvor der blev etableret faste klasser på 1, 2. og 3. årgang. Hold på tværs af årgange blev erstattet af en model med en udstrakt grad af holddeling inden for en årgang. Den aldersblandede undervisning blev således nedlagt, men holddeling i fagene dansk og matematik fortsat indenfor den enkelte årgang. Evaluering januar 2015: I forbindelse med evalueringen her i januar 2015 har vi med tilbageblik på evalueringsrapporten i efteråret 2013 koblet sammen med erfaringerne frem til nu vurderet på fordele og ulemper ved Rullende skolestart i Auning- området: Fordele ved Rullende skolestart (+): Styrket samarbejde (+) Begge institutioner er enige om, at perioden med Rullende skolestart har styrket samarbejdet mellem Område Auning og Auning Skole til gavn for børnenes overgang fra dagtilbud til skole. Det skal dog nævnes, at der også før Rullende skolestart har været et godt samarbejde mellem Område Auning og Auning Skoles SFO/indskoling. Sammenhængende overgange (+) Det pædagogiske personale fra Område Auning og Auning Skole har arbejdet målrettet med sammenhængende overgange fra en institutionsform til en anden, ligesom den gode overlevering af det enkelte barn er blevet styrket i samarbejdet. Børn kommer i skole når de er parat. ( + ) De tre skoleindtag i løbet af året har været positivt i forhold til, at børnene er kommet i skole, når de har været klar til det. En kvalitativ vurdering af barnets skolestartstidspunkt er taget af personalet i Område Auning i et samarbejde med forældrene. Overlevering af børn med særlige behov (+) Dette har blandt andet også medvirket til, at samarbejdet og procedurerne ved overlevering af børn med særlige behov er blevet optimeret til gavn for de pågældende børn. 2

157 Der har imidlertid også været en række vanskeligheder i forbindelse med gennemførelse af Rullende skolestart (- ): Økonomi (- ) Økonomisk har denne model haft sin udfordringer for såvel Område Auning og Auning Skole og har vist sig ikke at være en ressourceneutral model, som det fra projektets start var skitseret. Auning Skole og Område Auning får udmålt ressourcer svarende til de ressourcer, skolen og området ville få uden rullende skolestart. Denne ressourcetildelingsmodel er ikke gearet til at håndtere børns forskellige starttidspunkter i skolen, og med forskellige ressourcetildeling for børn i dagtilbud og elever i skolen har den opnåede fleksibilitet resulteret i et klart misforhold mellem den økonomiske tildeling og den reelle udgift i dagtilbud og skole. Når et barn skal starte i skolen d. 1. august, får skolen ressourcetildeling til Tidlig SFO pr. 1. april. Den ressourcetildeling er lavere end merindskrivningstaksten i dagtilbud. Fra den 1. august falder ressourcetildelingen til den endnu lavere skoletakst. Det vil sige, at hvis et barn i Rullende skolestart bliver længere tid i børnehaven og venter med at starte i skole til eksempelvis november, så har børnehaven en udgift svarende til dagtilbudstakst, og når Auning Skole så skal overføre penge til Område Auning for den tilsvarende periode, så har skolen kun et beløb svarende til den lavere takst at betale med! For Område Auning har modellen ikke kun været en økonomisk udfordring, men den har også resulteret i at der har været ekstra meget pres på faciliteterne. Der har i perioder været rigtig mange børn i institutionerne, og det har ind i mellem gjort det svært at få plads til de nye børn, der kommer nedefra (3- årige). Personalemæssige vanskeligheder (- ) På Auning Skole har man oplevet betydelige personalemæssige vanskeligheder i perioden med Rullende skolestart. Organiseringen af Rullende skolestart viste sig at være en udfordring, da det pædagogiske personale havde svært ved en model, hvor den enkelte lærer/pædagog skulle skabe gode relationer med rigtig mange børn på samme tid. I personalegruppen blev organiseringen og samarbejdet omkring oplevet som en belastning for arbejdsmiljøet, og en relativ stor andel af det pædagogiske personale i indskolingen forlod skolen i foråret Udfordringer for børn og forældre (- ) Det var også en stor udfordring for børnene, der skulle indgå i relativt mange forskellige sammenhænge. Dette skabte forældrebekymring, og ved en evaluering i efteråret 2013 gav særligt forældrene til de ældste elever udtryk for, at deres børn havde brug for tryghed i mindre enheder. 3

158 Resultater af test m.m. (+ / - ) Område Auning har indenfor det seneste år oplevet fremgang i resultaterne vedr. sprogudvikling. Resultaterne på det faglige område viser imidlertid ikke, at Rullende skolestart har givet et ønsket løft på de faglige skolekompetencer blandt elever i indskolingen, og det ser heller ikke ud til, at forsøget med Rullende skolestart samlet set har kunnet sikre bedre rammer for elevernes faglige udvikling. Dele af Rullende skolestart eksempelvis holddeling (kompetencebaseret undervisning) rummer dog muligheder, der skal arbejdes videre med. Konklusion: Med primær baggrund i de økonomiske og kapacitetsmæssige udfordringer der har været omkring Rullende skolestart - og betydelige negative trivselsmæssige konsekvenser for skolens pædagogiske personale - sammenholdt med, at udmøntningen af denne skolemodel i Auning ikke har givet den forventede positive udvikling i de faglige resultater - indstiller ledelserne, de lokale MED- udvalg og bestyrelserne fra de to institutioner, at Rullende skolestart i Auning afvikles. Vi fortsætter med det bedste fra forsøget med Rullende skolestart: Rullende skolestart har styrket samarbejdet mellem Område Auning og Auning Skole, og det har optimeret den gode overgang herunder den gode elevoverlevering til gavn for alle elever og specielt for elever med særlige behov. Dette samarbejde vil Område Auning og Auning Skole fortsat udvikle også uden Rullende skolestart som ramme. Dele af Rullende skolestart eksempelvis holddeling (kompetencebaseret undervisning) rummer muligheder og udviklingspotentiale, der skal arbejdes videre med. Denne tilgang til læring og mulighed for at imødekomme den enkelte elevs udvikling og læringsbehov vil Auning Skole fortsat arbejde med også uden Rullende skolestart som ramme. Vi Område Auning og Auning Skole kan se, hvor vi har nogle udfordringer, og hvad vi skal have opmærksomhed på i det fremtidige samarbejde. Vi ønsker at nedlægge de dele af modellen, som belaster institutionerne økonomisk og trivselsmæssigt og så holder vi fast på og videreudvikler de dele af samarbejdet, der styrker den enkelte elevs udviklingsmuligheder. Ud over det tætte samarbejde omkring elevens overgang fra børnehave til skole, så ser vi et stort indsatsområde omkring styrkelse af det faglige samarbejde, hvor vi sammen bliver bedre til at sikre den røde tråd i elevens faglige udvikling og derigennem skabe grobund og mulighed for en positiv progression i de faglige resultater. 4

159 Plan for afvikling af Rullende skolestart og kommunikation omkring det: Marts optaget af elever på Auning Skole afvikles som planlagt. Til skoleåret 2015/2016 er der kun ét optag August Det betyder, at Område Auning genoptager dialogen med forældre til børn, der i første omgang var tiltænkt skolestart november Disse børn forventes at starte i skole til august Til skoleåret 2016/2017 etableres der et hold Tidlig SFO fra 1. april 1. august, hvor eleverne starter i skole på 0. Årgang. Venlige hilsner Heino Ydegaard Formand for bestyrelsen Område Auning Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen Auning Skole Inger L. Jensen Næstformand MED- udvalget Område Auning Anita Gammelgaard Pedersen Næstformand MED- udvalget Auning Skole Doris Bang Områdeleder Område Auning Lars Birger Sørensen Skoleleder Auning Skole 5

160 Bilag: Drejebog for udarbejdelse af skole- og dagtilbudspolitik Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46171/15

161 Drejebog Baggrund Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 25. juni 2014 vedtaget en procesplan for udarbejdelse af Norddjurs Kommunes skole- og dagtilbudspolitik. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken Nærværende dokument indeholder en drejebog for, hvad de to faser konkret skal indeholde, og hvordan de skal afvikles. Sidst i dokumentet er der en samlet tids- og procesplan for udarbejdelsen af politikken. Sammenhængen mellem de to faser Forløbet gennem de to faser kan billedligt talt ses som en tragt. Processen i fase 1 starter meget bredt og giver mulighed for, at alle borgere i Norddjurs Kommune kan komme med deres input til politikken uden nogen begrænsninger. Herefter indsnævres tragten efterhånden ned gennem fase 1 og fase 2. Det betyder, at der ned igennem faserne inddrages færre og færre interessenter, ligesom der lægges flere og flere rammer ind for, hvad der skal tales om i forbindelse med udarbejdelsen af skole- og dagtilbudspolitikken. Organisering I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der en styregruppe, der har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af politikken. I styregruppen deltager: Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef (tovholder) Finn Nørskov Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef Lars Birger Sørensen, skoleleder på Auning skole Bente Have, leder i Område Grenaa Lene Ravn Holst, afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Mette Lubek Petersen, udviklingskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen To medarbejderrepræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet. Fase 1: Fastlæggelse af hovedemner og målgrupper I det følgende gennemgås aktiviteterne i fase 1. Fase 1 består af i alt fire trin. Formålet med fase 1 er som nævnt at få afdækket mulige emner til skole- og dagtilbudspolitikken. Den konkrete og præcise forståelse af indholdet i disse emner er ikke det primære formål i denne fase den del varetages i fase 2. Trin 1 Der laves en bred opstart, hvor alle med interesse for skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune kan byde ind. Inddragelsen sker på mange forskellige platforme, ligesom det sikres at de forskellige inddragelsesaktiviteter er målrettet mange forskellige interessentgrupper. I denne første del af fase 1 må man ytre sig om (næsten) alt, der vedrører den kommende skole- og dagtilbudspolitik. Der lægges således ikke nogen 1

162 begrænsninger på hvilke emner, man kan tage op f.eks. inklusion eller fysiske rammer man kan byde ind med alt, hvad man mener, der skal indgå i en skole- og dagtilbudspolitik. Aktiviteter Målgruppe Børn, unge og forældre Aktivitet Kulturel sondering (Cultural probes) Kulturelle sonderinger giver mulighed for at få adgang til interessentens værdier, følelser eller oplevelser i små glimt, der indfanges i billeder eller tekst produceret på baggrund af på forhånd definerede opgaver. Kulturelle sonderinger kan bruges til at skabe en stemning omkring en ydelse/et servicetilbud og til at udgøre det konkrete, fysiske bevis på interessenternes inddragelse i projektet. Kulturelle sonderinger i billeder/video (Del 1): 1. For større skolebørn: Tag et billede af det sted på din skole, hvor du synes, det er hyggeligt at være. Upload på Instagram med hashtag: #skolenorddjurs. 2. For børnehavebørn: Pædagogerne beder hvert barn om at udpege det sted i børnehaven, hvor der er allerdejligst eller allersjovest at være. Tag et billede/video af det sted og gem det under barnets navn og alder, f.eks. Ida, 5 år. Send fotosamlingen til skole- og dagtilbudsafdelingen. Kulturelle sonderinger i tekst (Del 2): 1. For skoleelever: F.eks. postkort med små opgaver, f.eks.: Færdiggør sætningen Jeg lærer mest, når eller Det bedste ved min skole er 2. For en gruppe af forældre, der udpeges og inviteres til at deltage: Sms-postkort ét om ugen i fire uger. F.eks. en sms, der lyder: Svar på denne sms. Færdiggør sætningen: Det bedste ved mit barns skole er... Kulturelle sonderinger kan få indflydelse både på slutproduktet og på kommunikationen omkring og formidlingen af politikken. F.eks. kan skole- og dagtilbudspolitikken opsættes grafisk med billeder og citater fra ovenstående, eller der kan produceres plakater med titlen Mit yndlingssted med iøjnefaldende collager af billeder og citater, som hænges op i skolerog i dagtilbud med henvisning til, hvor man kan læse den nye skole- og dagtilbudspolitik. På den måde bringes selv de helt små børns stemmer ind i projektet, og formidlingen og udbredelsen af kendskabet til politikken efterfølgende hjælpes på vej af gode billeder og citater fra den verden, den udspringer af og dermed gøres identifikationen med og relationen til politikken væsentlig tydeligere for interessenterne. Forældre Generel information Der udarbejdes et nyhedsbrev om den forestående politikformulering. Nyhedsbrevet distribueres via intranet i skoler og dagtilbud. I nyhedsbrevet gøres der opmærksom på, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil bidrage til debatten om skole- og dagtilbudspolitikken. Ligeledes vil der løbende gennem de to faser blive udsendt nyhedsbreve omkring processen. Kampagne Der udskrives en konkurrence blandt forældrene. For at vinde skal man beskrive i tekst og/eller billeder sin drøm for fremtidens dagtilbud eller skole. Præmien skal være af en vis kaliber, så forældrene får lyst til at byde ind. 2

163 Bedsteforældre Borgere i almindelighed Postkort Der udarbejdes postkort med fortrykte spørgsmål til bedsteforældre à la: Hvad synes du er vigtigst at opleve, når du henter dit barnebarn i børnehaven/skolen? Postkortene bliver leveret til bedsteforældrene via børnene, ligesom det også er børnene, der leverer postkortene tilbage til børnehaven/skolen, hvor de afleveres i en særlig postkasse. Generel information Vi annoncerer om den forestående politikformulering på kommunens hjemmeside og på facebook. Quick polls og blog Der kan arbejdes med quick polls mange steder i lokalsamfundet: i børnehaven, i skolen, i den lokale brugs, i sportshallen. Ligeledes kan de være både analoge og digitale. Analoge quick polls: I den lokale brugs opstilles f.eks. to baljer og et spørgsmål omkring emner for en skole- og dagtilbudspolitik à la: Læg mønten i den røde balje, hvis du mener læg mønten i den blå balje, hvis du mener Digitale quick polls: Som ved de analoge polls kan de opstilles mange forskellige steder i lokalsamfundet det kræver blot f.eks. en tablet, hvorpå borgerne kan give deres mening til kende. Alternativt til brug af tablet kunne man også lave sms-afstemninger. Blog: Bloggen kan både være synlig forskellige steder i lokalsamfundet f.eks. på en skærm i skolen men kan også nøjes med at være synlig online. Bloggen er stedet, hvor man kan skrive sin mening om relevante emner til en skole- og dagtilbudspolitik, ligesom man kan komme i dialog med andre borgere omkring dette emne. Skole- og dagtilbudsafdelingen har i forbindelse med kompetenceudviklingsforløbet omkring Synlig læring gode erfaringer med at bruge SMS afstemninger og blog. Faktaoplysninger Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes en række faktaoplysninger for skole- og dagtilbudsområdet. Det kan f.eks. være oplysninger om børnetal, antal medarbejdere, karaktergennemsnit, sprogvurderinger, organisering og fysiske rammer. Faktaoplysningerne vil igennem hele processen kunne fungere som grundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne skal således være offentligt tilgængelige igennem hele processen. Materialet fra de forskellige interessenter og medier samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. Trin 2 På dette trin afholdes tre møder, hvor alle med interesse for skole- og dagtilbudsområdet kan deltage. På møderne skal der være en eller flere oplægsholdere, der giver forskellige bud på relevante emner i en skole- og dagtilbudspolitik. Oplægsholderne kan enten være personer med en særlig viden inden for skole- og dagtilbudsområdet - forsker eller lignende - eller personer med en skæv indgangsvinkel forstået på den måde, at de ikke nødvendigvis skal have deres vanlige gang på skole- og dagtilbudsområdet. Eksempelvis kunne det være en fremtidsforsker eller en samfundsdebattør. 3

164 Oplægsholderne skal f.eks. give et bud på: Hvad det er for et samfund vores skoler og dagtilbud skal passe til? Hvad er det for evner vores børn skal have, når de forlader skolen? Hvad er skoler og dagtilbuds vigtigste roller i samfundet? Hvordan kan folkeskoler og dagtilbud indrettes og udformes, så de er attraktive og inspirerende for børn og unge? Hvordan kan aktiviteter i folkeskoler og dagtilbud tilrettelægges, så de giver optimal læring og trivsel for børn og unge. I forlængelse af eller undervejs i oplæggene skal der være gruppedrøftelser omkring relevante emner til politikken. Et formål med de tre møder er således, at deltagerne gives mulighed for at give input til hvilke emner, skole- og dagtilbudspolitikken skal indeholde. Outputtet fra gruppedrøftelserne samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. Som en del af møderne skal der også indgå materiale fra trin 1. Det kan f.eks. være en væg med postkort fra bedsteforældrene eller en række skærme, der viser de film/billeder, som børnene har lavet i dagtilbud og skoler. Trin 3 På dette trin snævres tragten en anelse ind, da det er en række udvalgte interessenter, som deltager på dette trin. Disse interessenter er: Det fælles elevråd Alle område-, børneby- og skolebestyrelser Udvalgte repræsentanter for dagplejere, pædagoger og andet pædagogisk/psykologisk personale samt lærere Alle aftaleholdere i dagtilbud og skoler Udvalgte repræsentanter fra andre dele af den kommunale organisation f.eks. UngNorddjurs og myndighedsafdelingen Udvalgte interessenter fra ungdomsuddannelserne Udvalgte interessenter fra fritids- og foreningslivet Udvalgte interessenter fra erhvervslivet Udvalgte interessenter fra handicap- og integrationsområdet. Med afsæt i det materiale, der er kommet ud af henholdsvis trin 1 og trin 2, stilles der på dette trin en konkret opgave til disse interessenter. Opgaven indeholder to elementer: De forskellige interessentgrupper skal drøfte og eventuelt supplere de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1 og 2 De forskellige interessentgrupper skal drøfte og give deres input til hvilken sortering og prioritering, der skal være i de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1 og 2. Styregruppen udarbejder en skabelon for drøftelserne, som de forskellige input noteres i. Alt materialet samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. 4

165 Trin 4 På dette trin systematiserer styregruppen alle input fra trin 1-3. Herefter udarbejder styregruppen et forslag til emner for politikken, der fremlægges for børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Fase 1 afsluttes således med en politisk stillingtagen til hvilke emner, skole- og dagtilbudspolitikken skal omhandle. 5

166 Fase 2: Formulering af indholdet i politikken I det følgende gennemgås fase 2, der består af i alt tre trin. Formålet med fase 2 er at få konkretiseret og præciseret indholdet i de emner, der er besluttet i fase 1. Trin 1 På dette trin igangsættes en række fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter. Disse interessenter er et koncentrat af de interessenter, der indgik i trin 3 i fase 1: Udvalgte medlemmer fra det fælles elevråd Udvalgte forældrerepræsentanter fra område-, børneby- og skolebestyrelser Udvalgte repræsentanter for dagplejere, pædagoger og andet pædagogisk/psykologisk personale samt lærere Udvalgte aftaleholdere i dagtilbud og skoler Udvalgte repræsentanter fra andre dele af den kommunale organisation f.eks. UngNorddjurs og myndighedsafdelingen Udvalgte interessenter fra ungdomsuddannelserne Udvalgte interessenter fra fritids- og foreningslivet Udvalgte interessenter fra erhvervslivet Udvalgte interessenter fra handicap- og integrationsområdet. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad hovedindholdet i skole- og dagtilbudspolitikken skal være. Fokusgruppeinterviewene gennemføres ud fra en fast spørgeguide, hvor det primære formål er at få en mere nuanceret afdækning af indholdet inden for politikkens forskellige emner. Interviewene foretages af konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Outputtet fra interviewene samles i styregruppen. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra trin 1 udarbejder styregruppen et materiale, der samler de udvalgte emner og den konkrete forståelse heraf. Materialet udgør grundlaget for de drøftelser, der skal foregå i trin 3. Trin 3 Fase 2 afsluttes med et døgnseminar, hvor forslaget til den endelige skole- og dagtilbudspolitik formuleres. Deltagerne i døgnseminaret er: Børne- og ungdomsudvalget Borgmesteren Kenneth Koed-Nielsen, velfærdsdirektør Finn Nørskov Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef Bente Have, leder af Område Grenaa Lars Birger Sørensen, skoleleder på Auning skole Forældrerepræsentant Elevrepræsentant To medarbejderrepræsentanter. På døgnseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til en skole- og dagtilbudspolitik ligger færdigt, når døgnseminaret er slut. 6

167 Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til skole- og dagtilbudspolitikken. Forslaget til skole- og dagtilbudspolitik sendes til høring hos interessentgrupperne forud for den politiske behandling af politikken i børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 7

168 Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Fase 1 1 Bred opstart med forskellige digitale kampagner målrettet alle November 2015 interessenter 2 Tre møder målrettet alle interessenter Januar Drøftelser i det fælles elevråd, bestyrelser, medarbejdergrupper, ledere, ungdomsuddannelser, fritids- og foreningslivet samt erhvervslivet 4 Styregruppen samler alle input fra fase 1 og forelægger dette for børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Februar 2016 Marts-maj 2016 Fase 2 1 Fokusgruppeinterview med udvalgte interessentgrupper Juni Styregruppen samler alt materiale til forberedelse til døgnseminar Augustseptember Døgnseminar Oktober 2016 Styregruppen udarbejder det endelige forslag til skole- og dagtilbudspolitik November2016 Forslaget til skole- og dagtilbudspolitik sendes til politisk behandling December

169 Bilag: Drejebog for analyse på skoleområdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46169/15

170 Drejebog for analyse af skole- og dagtilbudsområdet Baggrund Norddjurs Kommune har i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen truffet beslutning om at iværksætte en række væsentlige tiltag, der kan medvirke til at fremme børn og unges læring og trivsel herunder bl.a. et omfattende kompetenceudviklingsforløb om målstyret undervisning. Det vurderes imidlertid på baggrund af bl.a. de seneste resultater af de nationale test og de årlige sprogvurderinger samt afgangskaraktererne efter 9. klasse, at der er behov for at supplere de allerede iværksatte udviklingstiltag med en yderligere indsats for at sikre en markant forbedring af de læringsmæssige færdigheder. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet: - At der bliver opstillet klare mål for en forbedring af børn og unges læringsmæssige færdigheder og trivsel i Norddjurs Kommune. - At der udarbejdes retningslinjer og procedurer for den løbende politiske og administrative resultatopfølgning på børn og unges læring og trivsel. - At der skabes et overblik over de indsatser i forhold til læring og trivsel, der i de senere år er blevet iværksat, og hvad der aktuelt iværksættes i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. - At der igangsættes et analysearbejde med ekstern bistand (i stil med Task Force analysen på området for udsatte børn og unge), som har til formål at komme med konkrete forslag til hvilke initiativer til forbedring af de læringsmæssige resultater og trivslen, der kan iværksættes inden for de nuværende økonomiske rammer. - At analysearbejdet også skal sætte fokus på en tidlig, forebyggende førskoleindsats (0-5 år), indholdet i 0. klasse, omprioritering af ressourcer og tilrettelæggelsen af specialtilbud. - At der skal sættes fokus på en bred vifte af effektive og evidensbaserede indsatser i forhold til bl.a. ledelse, medarbejderudvikling og -sammensætning, pædagogik og undervisningsformer/ -metoder, hjælp til forældre, tværfagligt samarbejde og fjernelse af implementeringsmæssige barrierer. - At børne- og ungdomsudvalget igangsætter analysearbejdet parallelt med det kommende arbejde med en overordnet skole- og dagtilbudspolitik. - At analysearbejdet skal danne grundlag for, at der efterfølgende kan udarbejdes en konkret udviklingsplan for folkeskoleområdet (inkl. førskoleindsatser). Nærværende drejebog beskriver processen for den analyse af skole- og dagtilbudsområdet, som kommunalbestyrelsen ønsker iværksat. 1

171 Analysens opbygning Som alle andre udviklingstiltag på skole- og dagtilbudsområdet skal analysen have en evidensbaseret tilgang, der tager udgangspunkt i den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Selve analysen vil bestå af en række delrapporter, som enkeltvis dækker et specifikt område, og som til sammen er dækkende for hele skole- og dagtilbudsområdet. Hver delrapport vil kunne stå alene og bidrage til en forståelse af, om området kræver yderligere udviklingstiltag for at opnå kommunens målsætninger. Endelig foretages en analyse af implementeringsprocesser og barrierer, som vil være dækkende for samtlige delrapporter. Analysen vil her bibringe evidensbaserede svar på, hvorledes politikker og strategier omsættes til, og forankres i, praksis. Den vil desuden kaste lys over de barrierer, man bør holde sig for øje på forvaltnings-, ledelses- og medarbejderniveau. Organisering Den overordnede koordinering og styring af processen foretages af en styregruppe bestående af Anders Blæsbjerg Baun (sekretariatschef), Finn Nørskov Mikkelsen (skole- og dagtilbudschef), Lene Ravn Holst (afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen), Mette Lubek Petersen (udviklingskonsulent) og Anna Bang Sinnbeck (pædagogisk konsulent). I processen inddrages løbende såvel eksterne specialister som ledere og medarbejdere med særlig viden og erfaring på udvalgte dele af skole- og dagtilbudsområdet. Gennemførelse af analysen I perioden frem til sommerferien 2015 udarbejdes der to delrapporter med fokus på områderne: Tidlig og forebyggende førskoleindsats (0-5 år) samt Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Begge delrapporter forventes herefter forelagt til politisk behandling (inklusiv høring) i løbet af august/september Øvrige områder, der ønskes belyst og bearbejdet i en delrapport, for at sikre en dækkende og indgående analyse af hele skole- og dagtilbudsområdet, udvælges af styregruppen senest ultimo august Disse delrapporter forventes politisk behandlet i første kvartal af I forbindelse med de første delrapporter udarbejdes der endvidere et overblik over de indsatser i forhold til læring og trivsel, der i de senere år er blevet iværksat, og hvad der aktuelt iværksættes i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Hvert delområde vil blive bearbejdet gennem 3 faser, som alle vil være præget af en løbende inddragelse og sparring med såvel ledere som medarbejdere fra skole- og dagtilbudsområdet. De tre faser gennemgås i det følgende. 2

172 Fase 1 analyse I første fase skærpes fokus på indholdet indenfor den enkelte delrapports område. Hvad har den største effekt på børnene/de unges læring og trivsel, og hvordan sikrer vi, at vi gør det rigtige første gang? Analysen skal afdække, om de initiativer og udviklingstiltag, der allerede er iværksat fra kommunens side, er de rigtige, er tilstrækkelige og i sidste ende vil medføre de ønskede resultater for kommunens børn og unge - eller om disse skal suppleres med nye initiativer og udviklingstiltag. Analysen forestås af såvel eksterne specialister som interne ledere og medarbejdere med særlig viden og erfaring fra delområdet.. Den eksterne assistance i forbindelse med analysen kan være i form i form af forsknings- og/eller konsulentbistand fra f.eks. Børneforskningscenteret, Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning og Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fase 2 forslag I analysens anden fase formuleres et forslag, der peger på mulige udviklingspunkter inden for det specifikke område med afsæt i analyse og konklusioner fra fase 1. Det konkrete forslag formuleres på et døgnseminar, hvor deltagerne er relevante eksterne og interne videnspersoner samt styregruppen. Fase 3 beslutning I den tredje og afsluttende fase forelægges analysen af det specifikke område til politisk behandling (inklusiv høring). Her tages der stilling til, hvorvidt der skal iværksættes nye, konkrete initiativer og udviklingstiltag. Tidsplan April 2015 Maj 2015 Juni 2015 Juli 2015 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2015 Januar 2016 Udarbejdelse af delrapport 1 og 2 Politisk behandling af delrapport 1 og 2 Udvælgelse af resterende emner til analyse Udarbejdelse af resterende analyse og delrapport(er) Politisk behandling af resterende delrapport(er) Ovenstående tidsplan er under forudsætning af udskydelse af udarbejdelsen af den overordnede skole- og dagtilbudspolitik. 3

173 Bilag: En målstyret skole - forslag fra arbejdsgruppe 7 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46673/15

174 Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Skole- og dagtilbudsafdelingen Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

175 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål, herunder: målstyret undervisning, en længere og mere varieret skoledag og et øget samarbejde med samfundet rundt om skolen. Et centralt element i reformen er også, at der skal ske en løbende opfølgning på de nationale mål en opfølgning, der skal ske på alle niveauer fra medarbejder og skoleledere over forvaltningen og kommunalbestyrelsen til Undervisningsministeriet. Dette materiale beskriver, hvordan arbejdet med denne opfølgning skal se ud i praksis. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en medarbejderrepræsent fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål: hvordan og hvor ofte lærerne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte lederne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte forvaltningen skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte kommunalbestyrelsen skal følge op på de nationale resultatmål God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

176 3 Læsevejledning Materialet er i 4 afsnit: Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune: Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i Norddjurs Kommune. Nationale mål og resultatmål: Afsnittet beskriver de resultatmål, som materialet refererer til samt hvordan disse måles. I afsnittet ligger der således også en forklaring af indholdet og opbygningen af henholdsvis de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Opfølgning på de nationale resultatmål: Afsnittet beskriver de forskellige elementer, der indgår i opfølgningen på henholdsvis skoleniveau, forvaltningsniveau og det politiske niveau. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

177 4 Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune er der nedsat 14 arbejdsgrupper til at udarbejde retningslinjer inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse grupper er arbejdsgruppe 7, der har udarbejdet nærværende materiale. Rammen for arbejdet i alle 14 arbejdsgrupper er ud over folkeskolereformen de lokale politikker i Norddjurs Kommune, der har berøring med skoleområdet. I løbet af 2012 blev der således vedtaget fire politikker på skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

178 5 Nationale mål og resultatmål Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål, der hver især er operationaliseret i 4 resultatmål: Nationale mål for folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges. Det er disse ovenstående fire resultatmål, som dette materiale handler om. Tre ud af fire resultatmål handler om resultater i de nationale test i dansk og matematik, mens det fjerde resultatmål handler om elevernes trivsel, hvilket måles årligt gennem en national trivselsmåling. Med folkeskolereformen er de nationale test således blevet tildelt en større rolle end tidligere. Før folkeskolereformen var de nationale test udelukkende et pædagogisk redskab, som den enkelte lærer kunne bruge i arbejdet med den enkelte elev og den enkelte klasse. Efter folkeskolereformen er de nationale test stadig et pædagogisk redskab for den enkelte elev og den enkelte klasse men resultaterne herfra skal også indgå i både den kommunale og den nationale opfølgning på resultatmålene for folkeskolen. Den enkelte skole og kommunen som helhed bliver således årligt målt på elevernes resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik (resultatmål 1-3). Nedenfor gennemgås hovedelementerne i henholdsvis de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

179 6 Indhold og opbygning af de nationale test De nationale test blev indført i folkeskolen i Der er 10 obligatoriske test: Dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin Matematik på 3. og 6. klassetrin Engelsk på 7. klassetrin Geografi på 8. klassetrin Biologi på 8. klassetrin Fysik/kemi på 8. klassetrin. De to sidste er test i dansk som andetsprog, der kan bruges i 5. og 7. klasse, og det er frivilligt, om disse anvendes. Hver af de 12 test kan anvendes tre gange pr. elev både i folkeskoler og i frie grundskoler. Den frivillige anvendelse kan ske af elever på det klassetrin testen er designet til, samt på klassetrinnet over og under. Figur 1. Eksempel på forløb med frivillige og obligatoriske test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 2. klasse Tages om foråret i 2. klasse Obligatorisk national test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 3. klasse Hver af de nationale test består af tre profilområder. Et profilområde er en velafgrænset del af det fag/emne, der testes. Eksempelvis er profilområderne i læsning Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse, i matematik er de Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse. Ved en national test gennemføres i praksis tre forskellige test en i hvert profilområde. Testen resulterer i tre forskellige resultater, der samlet udgør elevens faglige profil (deraf navnet profilområde) inden for den del af faget, som den nationale test afprøver. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

180 7 I forbindelse med folkeskolereformen er de nationale test blev omlagt fra tidligere at referere til en normbaseret skala til nu at referere til en kriteriebaseret skala. I praksis betyder det, at elevernes resultater i de nationale test vil fordele sig på følgende skala: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation De nationale tests afvikles digitalt via pc. Indhold og opbygning af den obligatoriske trivselsmåling Den obligatoriske trivselsmåling skal give et indblik i elevernes oplevelse af deres trivsel og undervisningsmiljø samt ro og orden i deres klasse og på skolen. Alle elever i klasse skal deltage i målingen, der gennemføres via et digitalt spørgeskema hvert år i januar-marts måned. Spørgsmålene er tilpasset henholdsvis klasse og klasse. Resultaterne fra målingen opgøres i et samlet måltal for elevernes trivsel og i en række differentierede måltal inden for forskellige temaer. Opgørelsen sker på klasseniveau og ikke på individniveau. Endvidere refererer måltallene kun til svarene fra klasse. Ekspertgruppen har anbefalet denne skelnen, da en lang række undersøgelser har problematiseret validiteten af de yngste elevers svar. Resultaterne fra klasse skal således udelukkende bruges lokalt til arbejdet med elevernes trivsel og indgår ikke i beregningen af måltallet for elevernes trivsel. Folkeskolen er mere og andet end resultatmål 1-4 Inden blikket vendes mod den konkrete opfølgning på de fire resultatmål skal det understreges, at folkeskolens formål er mere og andet end dét, der måles i de nationale test og i den obligatoriske trivselsmåling. Folkeskolens opgave er overordnet set at bidrage til elevernes dannelse et element der ikke udelukkende kan måles gennem elevernes resultater i dansk og matematik og deres oplevelse af trivsel. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

181 8 Opfølgning på de nationale resultatmål I dette afsnit beskrives indledningsvist sammenhængen til Synlig læring, hvorefter den konkrete opfølgning på de nationale resultatmål for elevernes læring og trivsel gennemgås på henholdsvis skoleniveau, forvaltningsniveau og det politiske niveau. Sammenhæng til Synlig læring I Norddjurs Kommune er der igangsat et omfattende kompetenceudviklingsforløb i Synlig læring. En tilgang, der bl.a. fokuserer på at gøre målene for undervisningen og elevernes faglige progression synlige for eleverne selv, deres lærere og pædagoger samt lederne. Læs mere om kompetenceudviklingsforløbet og Synlig læring i materialerne fra arbejdsgruppe 4 og arbejdsgruppe 12 på kommunens hjemmeside Arbejdet med de nye kriteriebaserede nationale test skal tænkes ind som en naturlig del af arbejdet med Synlig læring. Det betyder, at der på baggrund af elevernes resultater i én national test skal opstilles mål for den forventede progression i elevernes læring frem mod den næste nationale test læs mere herom senere. Alle frivillige test bliver obligatoriske i Norddjurs Kommune For at understøtte denne sammenhæng til Synlig læring bliver alle frivillige test obligatoriske i Norddjurs Kommune. Denne ændring skal understøtte mulighederne for, at lærere, pædagoger og elever kan arbejde med og måle progressionen i den samme test over en længere periode. Ændringen skal også sikre, at eleverne bliver mere fortrolige med både selve testsituationen herunder nervøsitet og brug af pc og med opgavernes karakter i testene. Forventningen er, at jo flere gange eleverne prøver situationen, jo mere trygge bliver de i selve testsituationen. Fremadrettet vil der således ikke være begreberne frivillige nationale test og obligatoriske nationale test, men blot begrebet nationale test, som bruges systematisk igennem hele skoleforløbet. Der vil ske en indfasning af denne ændring i løbet af de kommende skoleår, se tabellen nedenfor: Tabel 1. Indfasning af brug af både frivillige og obligatoriske nationale test Skoleår Fag Skoleåret 2015/2016 Skoleåret 2016/2017 Dansk og matematik Skoleåret 2017/2018 Engelsk Skoleåret 2017/2018 Fysik/kemi og biologi Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

182 9 Som figuren viser, er det således i fagene dansk og matematik, at denne ændring skal ske først med start i skoleåret 2015/2016. Der er flere årsager til at dansk og matematik er udvalgt i den forbindelse. For det første er dansk og matematik de to fag, som resultatmålene refererer til og dermed de to fag, der er prioriteret højest fra folketingets side. For det andet er dansk og matematik også de to fag, som kommunalt er højest prioriteret i forbindelse med implementeringen af Synlig læring i kommunens folkeskoler. Læs mere herom i materialerne fra arbejdsgruppe 4 og arbejdsgruppe 12 på kommunens hjemmeside Figurerne på side viser, hvordan brugen af nationale test i dansk læsning og i matematik vil udmønte sig på de forskellige klassetrin fremover. De tidligere frivillige test ligger om efteråret, og de obligatoriske test ligger om foråret. Det er kun muligt at sammenligne kommunens resultater med et landsgennemsnit i forhold til de obligatoriske test, der ligger i foråret. Resultaterne fra de frivillige test (de mørkeblå i figurerne herunder) efterlader ikke mulighed for at sammenligne med et landsgennemsnit. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

183 10 Figur 2. Brug af nationale test i dansk læsning i klasse NT i dansk læsning for 2. klasse Efterår, 2. klasse Forår, 2. klasse NT i dansk læsning for 2. klasse NT i dansk læsning for 2. klasse Efterår, 3. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse Efterår, 4. klasse Forår, 4. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse Efterår, 5. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse Efterår, 6. klasse Forår, 6. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse Efterår, 7. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse Efterår, 8. klasse Forår, 8. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse Efterår, 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

184 11 Figur 3. Brug af nationale test i matematik i klasse NT i matematik for 3. klasse Efterår, 3. klasse Forår, 3. klasse NT i matematik for 3. klasse NT i matematik for 3. klasse Efterår, 4. klasse NT i matematik for 6. klasse Efterår, 6. klasse Forår, 6. klasse NT i matematik for 6. klasse NT i matematik for 7. klasse Efterår, 7. klasse Måling af progression over flere test Ved at anvende den samme test tre gange gives lærere, pædagoger, ledere og elever mulighed for at analysere og vurdere progressionen i elevernes resultater i den samme test over tid: f.eks. at følge elevernes progression i testen for dansk læsning for 2. klasse over tre gange i 2. og 3. klasse. I det følgende beskrives, hvordan opfølgningen sker på skoleniveau i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og ledere. I beskrivelsen skelnes der mellem opfølgning på de nationale test (resultatmål 1-3) og trivselsmålingen (resultatmål 4). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

185 12 Resultatmål 1-3, nationale test Skoleniveau En meningsfuld opfølgning på skoleniveau skal skabes gennem et stærkt samarbejde mellem det pædagogiske personale, lederne, forældre og eleverne selv. Figuren nedenfor illustrerer de forskellige elementer i dette samarbejde og disse elementer gennemgås enkeltvis i det følgende. Figuren tager udgangspunkt i et eksempel med nationale test i dansk læsning for 4. klasse. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

186 Figur 4. Opfølgning på skoleniveau nationale test i dansk læsning for 4. klasse

187 Tydelig rammesætning for planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test Tydelige forventninger fra ledelsen til det pædagogiske personales arbejde med de nationale test er helt afgørende. Det pædagogiske personale skal vide, hvad der forventes af dem i arbejdet med de nationale test, og lederne skal skabe rammerne for, at personalet kan opfylde disse forventninger. Ligeledes er det afgørende, at ledelserne italesætter forventningerne til arbejdet med de nationale test over for forældrene. Helt konkret skal den systematiske planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test tænkes ind i skolens årshjul og meldes tydeligt ud til det pædagogiske personale og forældre. Italesættelse over for eleverne Forud for alle test og evalueringer er det essentielt, at både lærere og pædagoger arbejder med elevernes forståelse af testen og dens betydning. Eleverne skal forstå testen som én blandt mange test og evalueringer, som de skal igennem i løbet af årene i folkeskolen. Nogle test og evalueringer er udformet af deres lærere, mens andre er nationale. Nogle foregår med papir og blyant og andre foregår på pc. Alle test og evalueringer skal italesættes som lige vigtige og som en naturlig del af dét at gå i folkeskolen og meget essentielt: alle test og evalueringer har det formål at gøre elever, lærere og pædagoger opmærksomme på elevernes udviklingspotentiale i forhold til den faglige udvikling. I forlængelse heraf er det således også afgørende, at de nationale test ikke gøres til noget særligt eller ligefrem noget farligt for eleverne, men at der netop arbejdes med at gøre dem til en naturlig og integreret del af skolelivet. At bidrage til en sådan forståelse hos eleverne handler ikke kun om en dialog mellem lærere, pædagoger og elever det er også en forståelse, der skal italesættes over for forældrene. Eleverne skal have metoder til problemløsning Forud for alle nationale test skal eleverne præsenteres for de forskellige metoder, som de kan bruge til at komme i gang med opgaverne. I den nationale test i læsning i 4. klasse handler nogle af opgaverne f.eks. om orddeling. En metode til denne type af opgaver kunne være at læse ordene bagfra. Sæt to streger, så der bliver tre ord: kompressorgearcomputer Andre metoder kunne være at målrette elevernes selvkontrol og selvhjælp i selve testsituationen eksempelvis metoder, der kan hjælpe eleven med at fastholde koncentrationen eller, at eleverne har forskellige metoder, de kan bruge, hvis de kører fast i en opgave. Den systematiske brug af nationale test igennem hele skoleforløbet giver endvidere eleverne mulighed for at afprøve metoderne i praksis i en reel testsituation. For at sikre at eleverne får de bedste metoder på hånden, vil det være oplagt, at de enkelte teams omkring eleverne drøfter disse metoder med henholdsvis læse- og matematikvejlederne på skolerne. Ligeledes vil det også være oplagt at inddrage den kommunale læsekonsulent og matematikkonsulent i dette arbejde.

188 15 Selve testsituationen Selve testsituationen kan opleves meget forskellig for eleverne. Nogle elever er ikke påvirket af den, mens andre er meget påvirkede. Derfor er det afgørende, at skolerne forsøger at skabe trygge rammer for eleverne i testsituationen. Én måde at understøtte en god testsituation for alle kan være at lave holddeling, så alle eleverne ikke skal tage testen samtidigt. I forbindelse med holddelingen kan man overveje at lave mindre hold med elever, som er meget påvirket af testsituationen og relativt større hold med elever, som ikke er påvirket af situationen. Opstilling af mål for progression Som nævnt skal arbejdet med de nationale test tænkes ind som en naturlig del af arbejdet med Synlig læring. Det betyder, at der på baggrund af elevernes resultater i én national test skal opstilles mål for den forventede progression i elevernes læring frem mod næste nationale test. Som figur 4 viser, så tager eleverne en national test i dansk læsning i efteråret i 4. klasse. Med afsæt i resultatet af denne nationale test skal lærere, pædagoger og elever drøfte målene for næste nationale test, der ligger i foråret i 4. klasse: Hvor meget skal eleven rykke sig til næste gang, inden for hvilke profilområder skal der ske progression, og hvilke strategier vil være vigtige at tænke på og arbejde med for eleven? Målsætningerne kan laves på mange forskellige måder som 1:1 samtaler med eleverne, med grupper af elever eller i teamet omkring eleverne. Ved sidstnævnte løsning er det dog afgørende, at eleverne efterfølgende præsenteres for målene og de strategier, som de skal arbejde med. Endelig kan man også forestille sig, at de større elever kan opstille målene selv i takt med, at tilgangen omkring Synlig læring bliver mere og mere integreret i elevernes bevidsthed. Efter den nationale test i foråret i 4. klasse skal lærere, pædagoger og elever evaluere om den forventede progression er nået og på den baggrund opstille nye mål eller revidere de gamle for den forventede progression i den nationale test, der ligger i efteråret i 5. klasse. Som inspiration til arbejdet med de nationale test og målopstilling på baggrund heraf har Undervisningsministeriet udarbejdet to vejledninger, der kan hentes via Klassekonferencer Efter hver test afholdes klassekonferencer. Formålet med konferencerne er, at klassens resultater evalueres systematisk. Som figur 4 viser, så er der nationale test og klassekonferencer i dansk læsning i efteråret 4. klasse. Med afsæt i klassens samlede resultater af denne nationale test opstilles der målsætninger for klassens samlede progression frem mod den næste nationale test, der ligger i foråret i 4. klasse. Ved konferencen i foråret i 4. klasse vurderes det både om den foregående målsætning er opfyldt, ligesom der sættes mål for den kommende udvikling for klassen som helhed frem mod den nationale test i efteråret i 5. klasse. I forbindelse med opstillingen af disse målsætninger er det afgørende, at der fokuseres på alle elever og ikke udelukkende på de fagligt svage elever. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

189 16 På konferencerne om efteråret deltager de relevante dansk- og matematiklærere, relevante pædagoger samt læse- og matematikvejledere. I klasser med særlige udfordringer kan den kommunale læsekonsulent eller den kommunale matematikkonsulent deltage. Der udpeges en mødeleder blandt deltagerne. På konferencerne om foråret deltager en repræsentant fra ledelsen, relevante danskog matematiklærere, relevante pædagoger samt læse- og matematikvejledere. I klasser med særlige udfordringer kan den kommunale læsekonsulent eller den kommunale matematikkonsulent deltage. Det er naturligvis oplagt, at klassekonferencerne tænkes sammen med de klassekonferencer der allerede afholdes i kommunens skoler eksempelvis i forhold til opfølgning på elevernes resultater i de kommunale læsetest (jf. Handleplan for læsning). Endelig skal det understreges at selve afviklingen af klassekonferencerne kan foregå på mange forskellige måder med afsæt i de enkelte skolers muligheder og vilkår. Ledelsesfokus Som opfølgning på klassekonferencerne skal lederne følge op på skolens samlede resultater på tværs af klasser og årgange og med afsæt heri drøfte prioriteter og mål for skolen samlet set i forhold til dansk og matematik. I disse drøftelser vil det være oplagt at inddrage læse- og matematikvejledere på skolen og eventuelt den kommunale læsekonsulent eller kommunale matematikkonsulent. Skole/hjem samtaler Efter hver test eller som minimum efter testene i foråret skal resultaterne drøftes med forældrene. I denne drøftelse tages udgangspunkt i elevernes læringsmål og i de strategier som eleverne skal arbejde med. Forældrene skal kende begge elementer for derved at kunne snakke med eleverne om dem hjemme. Efter denne gennemgang af opfølgningen på resultatmål 1-3 på skoleniveau vendes blikket i det følgende på den opfølgning som skal ske i forhold til elevernes trivsel (resultatmål 4) ligeledes på skoleniveau. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

190 17 Resultatmål 4, trivselsmåling Skoleniveau Opfølgningen på elevernes trivsel kræver ligesom ovenfor et stærkt samarbejde mellem det pædagogiske personale, ledere, forældre og eleverne selv. Figuren nedenfor illustrerer de forskellige elementer i dette samarbejde og disse elementer gennemgås enkeltvis i det følgende. Figuren tager udgangspunkt i en trivselsmåling i 3. og 4. klasse. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

191 Figur 5. Opfølgning på skoleniveau den obligatoriske trivselsmåling i 3. og 4. klasse

192 Tydelig rammesætning for planlægning, afvikling og opfølgning på den obligatoriske trivselsmåling Tydelige forventninger fra ledelsen til det pædagogiske personales arbejde med trivselsmålingerne er helt afgørende. Det pædagogiske personale skal vide, hvad der forventes af dem, og lederne skal skabe rammerne for, at personalet kan opfylde disse forventninger. Helt konkret skal den systematiske planlægning, afvikling og opfølgning på trivselsmålingerne tænkes ind i skolens årshjul og meldes tydeligt ud til det pædagogiske personale og forældre. Italesættelse over for eleverne Forud for trivselsmålingerne er det endvidere afgørende, at både lærere og pædagoger arbejder med elevernes forståelse af målingen og dens betydning. Eleverne skal forstå, hvad målingen handler om, hvordan den skal foregå og at deres svar vil være anonyme. Ud over dialog med eleverne om disse emner er det også vigtigt, at forældrene forstår meningen med målingerne. Selve målingen At skulle besvare et spørgeskema omkring ens trivsel i skolen herunder eksempelvis om man bliver mobbet kan opleves meget forskelligt for eleverne. Nogle elever vil ikke være påvirkede af det, mens andre vil være meget påvirkede. Én måde at understøtte en god oplevelse for alle kan være at lave holddeling, så alle eleverne ikke skal lave målingen samtidigt. I forbindelse med holddelingen kan man overveje at lave mindre hold med elever, som er meget påvirket af situationen og relativt større hold med elever, som ikke er påvirket af situationen. Klassekonferencer Som nævnt opgøres resultaterne fra trivselsmålingen på klasseniveau og ikke individniveau. Derfor er der ikke mulighed for som ved de nationale test at lave individuelle målsætninger for den enkelte elevs oplevelse af trivsel, men derimod kun målsætninger for klassens samlede trivsel. Efter hver måling afholdes klassekonferencer. Formålet med konferencerne er at klassens resultater i trivselsmålingerne evalueres systematisk, ligesom der opstilles målsætninger for klassens samlede trivsel hen mod næste trivselsmåling. På konferencerne deltager relevante lærere og pædagoger samt AKT- og inklusionsvejledere. I klasser med særlige trivselsmæssige udfordringer kan de kommunale specialvejledere fra PPR deltage. Også i forbindelse med trivselsmålingerne er det naturligvis oplagt, at klassekonferencerne tænkes sammen med de klassekonferencer der allerede afholdes i kommunens skoler. Endelig skal det understreges at selve afviklingen af klassekonferencerne kan foregå på mange forskellige måder med afsæt i de enkelte skolers muligheder og vilkår.

193 20 Ledelsesfokus Minimum én gang i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling skal lederne følge op på skolens samlede resultater på tværs af klasser og årgange og med afsæt heri drøfte prioriteter og mål for skolen samlet set i forhold til elevernes trivsel. I disse drøftelser vil det være oplagt at inddrage AKT- og inklusionsvejledere på skolen og eventuelt de kommunale specialvejledere fra PPR. Efter denne gennemgang af opfølgningen på de fire resultatmål på skoleniveau følger nu en gennemgang af opfølgningen på forvaltningsniveau. I dette afsnit behandles opfølgningen på alle fire resultatmål under ét. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

194 Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Forvaltningsniveau Figuren nedenfor viser samarbejdet mellem ledere og forvaltningen i forhold til opfølgning på de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Figur 6. Opfølgning på forvaltningsniveau nationale test og den obligatoriske trivselsmåling

195 Tydelig rammesætning for arbejdet med nationale test og trivselsmåling En tydelig rammesætning for arbejdet med de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling er lige så vigtig på forvaltningsniveau som på skoleniveau. Skole- og dagtilbudschefen skal således også kommunikere tydelige forventninger til skoleledelserne omkring planlægning, afvikling og opfølgning på både de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Tilsvarende skal forvaltningen bistå lederne med at italesætte vigtigheden af målingerne over for forældrene. Dialog og feedback forvaltning og ledelsesteam Skole- og dagtilbudschefen afholder fremadrettet et dialogmøde med det samlede ledelsesteam i de respektive skoledistrikter hvert efterår i november-december måned. Formålet er at sikre en løbende dialog og feedback omkring elevernes læring og trivsel (resultatmålene) og en løbende dialog og feedback omkring implementeringen af de øvrige elementer i folkeskolereformen og de kommunale politikker. I forhold til sidstnævnte vil dialogen bl.a. tage udgangspunkt i de Must Win Battles, som den enkelte skole/børneby har formuleret for den kommende periode. Læs mere om Velfærdsforvaltningens brug af ledelsesredskabet Must Win Battles på kommunens hjemmeside: For børnebyernes vedkommende vil fokus være ligeligt fordelt mellem dagtilbuds- og skoleområdet. Endelig skal møderne naturligvis også sikre en dialog omkring eventuelle lokale udviklingsprojekter på den enkelte skole/børneby. Møderne kommer således ikke udelukkende til at handle om elevernes resultater i de nationale test og deres trivsel, men emnet indgår på linje med en række andre emner. Dialog og feedback forvaltning og aftaleholder Skole- og dagtilbudschefen og eventuelt konsulenter fra forvaltningen afholder fremadrettet et møde med det samlede ledelsesteam i de respektive skoledistrikter hvert år i maj-juni måned. Formålet med møderne er som ovenfor. I det følgende fokuseres på opfølgningen på det politiske niveau i forhold til de fire resultatmål.

196 Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Kommunalt politisk niveau Figuren nedenfor viser samarbejdet mellem forvaltning og det kommunalt politiske niveau i forbindelse med opfølgningen på de nationale resultatmål. Figur 7. Opfølgning på politisk niveau nationale test og den obligatoriske trivselsmåling

197 Løbende orientering Børne- og ungdomsudvalget modtager en redegørelse fra forvaltningen to gange om året i juni og i december. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er omdrejningspunktet for kommunalbestyrelsens opfølgning på de fire resultatmål. Det er således i denne rapport, at kommunalbestyrelsen får et samlet overblik over elevernes læring og trivsel på tværs af kommunen. 1 Alle data til Kvalitetsrapporten hentes i Undervisningsministeriets LedelsesInformationsSystem (LIS). Kvalitetsrapporten samler og analyserer de konkrete resultater omkring elevernes trivsel og læring. I analysen indgår også drøftelser og hovedpointer fra den løbende dialog mellem forvaltning og skoleledelserne, hvilket sikrer en nuanceret analyse af tallene. Som følge af folkeskolereformens hensigt om klare mål og færre regler skal Kvalitetsrapporten fremadrettet kun udarbejdes hvert 2. år med godkendelse i kommunalbestyrelsen i marts i lige år. Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Nationalt politisk niveau Sidste aktør i opfølgningen på de nationale resultatmål er det nationale politiske niveau personificeret ved Undervisningsministeriet. Med afsæt i skolernes resultater identificerer Undervisningsministeriet gennem deres kvalitetstilsyn og træk af data fra LIS hvert år skoler og kommuner med udfordringer og går i dialog med kommunerne herom. Derudover offentliggør Undervisningsministeriet årligt en statusredegørelse for folkeskolens udvikling, som danner udgangspunkt for drøftelser med folkeskolens centrale interessenter, herunder Kommunernes Landsforening (KL). 1 Ud over de ovennævnte fire resultatmål er der yderligere fem resultatmål for folkeskolen, som alle kommuner og skoler måles på. Disse øvrige resultatmål omhandler 1) elevernes karaktergennemsnit i 9. klasse i Folkeskolens Afgangsprøver, 2) andelen af elever med minimum karakteren 2 i dansk og matematik i Folkeskolens Afgangsprøver, 3) 95 % målsætningen, 4) linjefagsdækning og 5) inklusionsgrad. Alle ni resultatmål indgår i Kvalitetsrapporten.

198 25 Implementering Med afsæt i dette materiale planlægger de enkelte skoleledelser og skole- og dagtilbudsafdelingen de fremtidige årshjul for opfølgning på henholdsvis de nationale test og på den obligatoriske trivselsmåling. Ud over de løbende drøftelser og orienteringer mellem skoleledelser, forvaltning og kommunalbestyrelsen skal arbejdsgruppen samles igen i efteråret 2016 med henblik på en eventuel justering af materialet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

199 Bilag: Innovation4U - Erhvervsudvalgets beslutningsprotokol inkl. bilag Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46575/15

200 Erhvervsudvalget Drøftelse af Innovation4U - entreprenørskolen A00 14/477 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På mødet i VækstNorddjurs den 8. december 2014 blev VidenDjurs bedt om at lave et forslag til en Norddjurs-model for entreprenørskolen efter inspiration fra Ikast-Brande Kommune. VidenDjurs har i samarbejde med skoleledere på Auning Skole og Toubro Børneby, medlemmer af VækstNorddjurs samt forvaltningen udarbejdet en skitse med arbejdstitlen Innovation4U, som blev fremlagt på VækstNorddjurs-mødet den 3. februar På mødet blev det besluttet at anbefale, at erhvervsudvalget drøfter Innovation4U på. VidenDjurs har givet et estimat på en pris på 0,26 mio. kr. for at starte Innovation4U op. Dette inkluderer bl.a. 0,05 mio. kr. til projektledelse, 0,1 mio. kr. til honorar til virksomhedsrepræsentanter og 0,05 mio. kr. til afholdelse af aktiviteter til innovationsugen i uge 47. Forvaltningen vurderer dog, at den kommunale arbejdstid i opstart af Innovation4U vil svare til et halvt årsværk eller cirka. 0,125 mio. kr. I alt kræves en finansiering på 0,385 mio. kr. fra Norddjurs Kommune, hvoraf 0,125 mio. kr. anvendes til medfinansiering af projektleder i forvaltningen. Såfremt erhvervsudvalget vil arbejde videre med sagen, anbefaler forvaltningen, at sagen sendes til børne- og ungeudvalget for kommentering, og at projektet evalueres i 2016, såfremt dette opstartes. Økonomiske konsekvenser Såfremt der er politisk stemning for projektet, skal der i 2015 afsættes budget på 0,260 mio. kr. til diverse projektomkostninger samt 0,125 mio. kr. som løn til udviklingskonsulent/sekretær i alt 0,385 mio. kr. Der skal findes finansiering til afholdelse af ovennævnte projektudgifter. 16

201 Erhvervsudvalget Skal opgaven videreføres i de kommende år og i de relevante forvaltninger, skal der afsættes budget hertil eventuelt i forbindelse med budgetlægning af budget De forventede omkostninger vil ved et overslag beløbe sig til ca. 0,305 mio. kr. årligt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Innovation4U.pptx 24155/15 2 Åben Sammenfatning af "Innovation4U" 31041/15 Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget godkender projektet og finansieringen samt sender sagen til udtalelse i børne- og ungeudvalget inden for tidsplanen. 17

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221 Udviklingsforvaltningen Dato: 23. februar 2015 Reference: Rene Meyer Telefon: Sammenfatning af forslaget for Innovation4U VidenDjurs foreslår, at visionen for Innovation4U er, at: Innovation fremstår som (d)en bærende kompetence på alle vore skoler og uddannelsesinstitutioner. For at realisere denne vision, opstiller VidenDjurs to innovationsmål: Vi udvikler systematisk nye undervisningsformer og læringsformer, fx ved samarbejde imellem skolerne, med erhvervslivet, institutioner og organisationer. Alle elever bliver undervist i innovation, så det bliver en overfaglig kompetence, som de anvender i alle fag, og som gør dem mere selvstændige og handlingsorienterede. VidenDjurs foreslår, at måden at udføre Innovation4U på kan være, at inddele uddannelsessystemet i Norddjurs Kommune fra indskoling til ungdomsuddannelser i 4 kategorier: 1. Elever i indskolingen arbejder med fantasi (noget nyt) 2. Elever på mellemtrinnet arbejder med kreativitet (noget nyt + noget nyttigt) 3. Elever i udskolingen arbejder de med innovation (noget nyt og nyttigt, som er anvendt) 4. Elever på ungdomsuddannelserne arbejder med iværksætteri (nyt, nyttigt, anvendt + virksomhedsopstart). Side 1 af 2

222 VidenDjurs foreslår i skitsen en række konkrete initiativer for at nå disse innovationsmål, som inkluderer: at der allokeres ressourcer til en pædagogisk innovationsagent/koordinator/projektleder at der etableres pædagogiske innovationsgrupper med undervisere at der etableres en virksomhedsgruppe, hvor virksomhederne forpligtiger sig med undervisere/konsulenter at der gennemføres et pædagogisk kursus for alle i virksomhedsgruppen, at der gives mulighed for jobrotation imellem folkeskole og virksomhed at der laves en fælles database med undervisningsmateriale og idéoplæg at der udarbejdes katalog over læringspakker, som skolerne kan gøre brug af VidenDjurs foreslår, at Innovation4U kan startes op i uge 47 i 2015, som er Danmarks Vækst- og Iværksætteruge. Ideen er, at VidenDjurs eksisterende årlige innovationsuge flyttes fra uge 46 til uge 47 og udbredes til at inkludere alle skoler i Norddjurs Kommune, så alle børn kommer til at arbejde med innovation. VidenDjurs foreslår, at alle skoler i Norddjurs Kommune skal have muligheden for at deltage i opstarten af Innovation4U igennem skoleledernetværket, men man kan have pilotskoler, hvor man tester, hvordan man får Innovation4U til at fungere i praksis. Viden Djurs foreslår endeligt, at de selv påtager sig projektlederrollen med reference til styregruppen bestående af skolelederne og virksomhedsrepræsentanter fra Djurslands Erhvervsråd. VidenDjurs foreslår, at forvaltningen bidrager med udviklingskonsulent/sekretær. VidenDjurs foreslår, at innovation og iværksætteri bruges som branding-fundament for Norddjurs Kommune tiltrækning af nye virksomheder og bosætning med en folkeskole og ungdomsuddannelser, hvor innovation og iværksætteri er på skoleskemaet fra indskoling til færdiggjort ungdomsuddannelse. Side 2 af 2

223 Bilag: Årsregnskab Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 50012/15

224 Årsregnskab Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget Mio. kr., netto Oprindeligt budget 2014 Tillægsbevillinger 2014 Omplaceringer 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse til korr. Budget 2014* Skole- og dagtilbudsområdet 501,6 12,9-0,4 514,1 502,4-11,7 Soc ialområdet 89,4 1,7 0,4 91,6 89,5-2,1 Myndighedsområdet 89,0 0,0 0,0 89,0 84,7-4,3 I alt 680,0 14,6 0,0 694,7 676,6-18,1 * - = mi nd r ef o r b r ug / mer i nd t æg t, += mer f o r b r ug / mi nd r ei nd t æg t Skole- og dagpasningsområdet Området omfatter den almene folkeskole, SFO, specialundervisning, PPR, bidrag til statslige og private skoler samt efterskoler og ungdomskostskoler. I Norddjurs Kommune findes 11 folkeskoler, hvoraf 6 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse. Heraf er den ene en integreret skole/daginstitution på Anholt. Der er 10. klasse-center placeret i Grenaa samt 10. klasse tilbud på Auning skole. Der er 1 kommunal specialskole, Djurslandsskolen. 7 af skolerne er en del af børnebyer med tilhørende daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. Der er i alt 21 kommunale daginstitutioner, hvoraf der er 1 vuggestue, 8 børnehaver (3-6 år) og 12 integrerede institutioner inkl. Anholt (0-6 år). Der er en selvejende institution i Nørager (0-6 år) og et specialtilbud - Blå Krabberne i tilknytning til Vores Hus. Socialområdet Området omfatter Norddjurs Børnecenter, den kommunale ungdomsskole UngNorddjurs, den kommunale tandpleje, sundhedsplejen, Familiehusene, døgntilbud og forebyggende foranstaltninger samt behandling af unge stofmisbrugere. Norddjurs Børnecenter, Familiehusene samt Unghusene er de aktuelle tilbud for børn og unge med særlige behov. Visitationen til institutionerne sker fra myndighedsafdelingen. Myndighedsområdet Myndighedsafdelingen behandler underretninger vedrørende børn, der er i mistrivsel, og visiterer til forebyggende indsatser og foranstaltninger, der kan sikre børn og unges trivsel, sundhed og udvikling. Der laves en samlet vurdering af behovet for støtte i forhold til børn og unge samt deres familier. Myndighedsafdelingen visiterer primært til Norddjurs Kommunes egne tilbud, som Norddjurs Børnecenter, Familiehuset og øvrige døgntilbud, som organisatorisk er placeret under socialområdet. Desuden visiteres til private opholdssteder, særlige dagtilbud og andre

225 kommunale eller regionale institutioner, hvis barnets eller familiens aktuelle behov samlet set bedst dækkes i andre tilbud. Serviceudgifter 2014 Servic eudgifter, i mio. kr., netto Oprindeligt budget 2014 Regnskab 2014 Afvigeler til opr. budget 2014* Skole- og dagtilbudsområdet 501,2 502,4 1,2 Soc ialområdet 89,4 89,5 0,1 Myndighedsområdet 87,6 86,5-1,1 *- = mi nd r ef o r b r ug / mer i nd t æg t, += mer f o r b r ug / mi nd r ei nd t æg t Tillægsbevillinger i 2014 Skole- og dagpasningsområdet: Mio. kr.* Djurslandsskolen - pensionsbudget 0,1 Ungdomsunivers 0,1 Skolereformen 4,5 Overførsler fra tidligere år 14,2 Udmøntning af folkeskolereformen - UngNorddjurs 0,4 Lukning af Bønnerup 1. april ,7 Lukning af Voldby 1. august ,3 Tabulex 0,1 Kompetencemidler, Kattegatskolen 0,2 Kompetencemidler, Område Auning 0,1 IT medarbejdere (folkeskolereformen) -0,4 Auning Skole - pensionsbudget 0,1 Kompensation for hovedudvalgsmedlemmer 0,1 Indretning af arbejdspladser, folkeskolereformen -5,5 Skolebiblioteket - pensionsbudget** 0,0 Soc ialområdet: Ungdomsunivers 0,4 Elevudgifter - tandplejen 0,2 Overførsler fra tidligere år 1,5 Udmøntning af folkeskolereformen - UngNorddjurs -0,4 UngNorddjurs - udmøntning overgrebspakken*** 0,0 Tandplejen - konsulent midler 0,1 Selvforsikringspuljen, UngNorddjurs 0,1 I alt 14,6 *- = r ed uc er er ud g i f t s b ud g et t et / ø g er i nd t æg t s b ud g et t et, += ø g er ud g i f t s b ud g et t et / r ed uc er er i nd t æg t s b ud g et t et A nm.: **T i l l æg s b ev i l l i ng p å k r., ***T i l l æg s b ev i l l i ng p å k r.

226 Regnskabsforklaringer 2014 Det samlede årsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område viser et mindreforbrug på 18,1 mio. kr. Skole- og dagtilbudsområdet På skole- og dagpasningsområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 11,7 mio. kr., som fordeler sig på følgende hovedområder: Centrale konti: Område Mio kr.* Mellemkommunale betalinger -0,8 Regionale specialskoler -2,0 Opholdsstedet Østergaard 0,2 Tilskud til staten for elever på efter- og privatskoler -1,2 Produktionsskoler -0,6 Privat pasning 2,7 Egen specialinstitution -0,4 Forældrebetaling, fripladser og søskenderabat 2,9 Rest midler SFO budgettilpasning grundet folkeskolereformen -0,5 Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje -0,1 Fælles konti på skole- og dagpasningsområdet -9,8 Centrale konti i alt -9,6 Aftaleenheder: Aftaleenheder under administration 6,8 Øvrige aftaleenheder -8,9 Aftaleenheder i alt -2,1 I alt -11,7 * - = mi nd r ef o r b r ug / mer i nd t æg t, + = mer f o r b r ug / mi nd r ei nd t æg t For de centrale konti er der samlet et mindreforbrug på 9,6 mio. kr. På flere områder er der et faldende aktivitetsniveau, hvor der er færre elever i tilbuddene. Det er gældende ift. de mellemkommunale betalinger på skole- og dagpasningsområdet, de regionale specialskoler, produktionsskolerne samt i kommunens egen specialinstitution, Blåkrabberne. Flere af områderne er vanskelige at styre pga. befolkningsbevægelser over kommunegrænsen samt et svingende elevtal på produktionsskolerne. Der er samlet for skole- og dagpasningsområdet et netto mindreforbrug vedrørende forældrebetaling, søskenderabat og økonomiske fripladser, da færre børn har benyttet tilbuddene og dermed er forældrebetalingen lavere end budgetteret.

227 Der har været flere udgifter til intern skole ved Opholdsstedet Østergaard og tilskud til privatpasning, da der har været flere børn i tilbuddene end budgetteret. Desuden er der et mindreforbrug til betaling til elever på private- og efterskoler, da der i afregningsgrundlaget ikke har været taget højde for momsafløftning. Der er samlet et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. på fælles konti på skole- og dagpasningsområdet. På skoleområdet kan mindreforbruget henføres til 0,2 mio. kr. på handleplan for læsning, 0,3 mio. kr. vedrørende skolekonsulener og 4,8 mio. kr. til kompetenceudvikling med sigte på inklusion, tidlig indsats og IT. I sidstnævnte beløb indgår overførte lærerlock-out midler fra Der er desuden mindreforbrug på skolebiblioteket på 0,4 mio. kr., PPR på 0,4 mio. kr., skoletjenesten med 0,1 mio. kr. og befordring på 2,1 mio. kr. samt merindskrivning i tidlig SFO på 0,6 mio. kr. På dagpasningsområdet vedrører mindreforbruget sprogstimulering på 0,4 mio. kr., PAU elever på 0,2 mio. kr. samt udviklingspulje på 0,3 mio. kr. For aftaleenhederne er der samlet et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Aftaleenhederne under administration havde samlet en negativ overførsel fra 2013 til 2014 på 6,3 mio. kr. Regnskabet for 2014 viser et merforbrug på 6,8 mio. kr. Der er 5 aftaleenheder under økonomisk administration Djurslandsskolen, Kattegatskolen, Børneby Ørum, Børneby Ørsted og Børneby Toubro. De fik fra 2013 overført et merforbrug på henholdsvis 2,1 mio. kr. for Djurslandsskolen, 1,6 mio. kr. for Kattegatskolen, 0,8 mio. kr. for Børneby Ørum, 0,6 mio.kr. for Børneby Ørsted og 1,2 mio. kr. for Børneby Toubro. Samlet er gælden vokset med 0,5 mio. kr., som fordeler sig med gældsafvikling på 0,6 mio. kr. for Djurslandsskolen, 0,1 mio. kr. for Børneby Toubro, mens Kattegatskolen har forøget gælden med 1,2 mio.kr. For Børneby Ørsted og Børneby Ørum er gælden uændret. De øvrige aftaleenheder har samlet set et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. Fremtiden På skole- og dagtilbudsområdet vil der i det kommende år være særlig fokus på gennemførelse af folkeskolereformen, som trådte i kraft fra skoleåret 2014/15, kommunalbestyrelsens beslutninger i 2014 vedrørende økonomi, indhold og organisering i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen, kompetenceudvikling vedrørende inklusion og synlige læringsmål for eleverne samt digitaliseringen af skolerne herunder kompetenceudvikling på itområdet, implementering af politikkerne for inklusion og tidlig indsats, politikken for folkeskolens årgang, politikken for it og læring. Samt tilpasning af budgetterne i forhold til faldende børnetal, udarbejdelsen af en analyse af skole- og dagtilbudsområdet og forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen.

228 Socialområdet På socialområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Område Aftaleenhederne - UngNorddjurs, Tandplejen, Norddjurs Børnecenter samt Sundhedsplejen og Familiehuset I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mio. kr.* -2,1-2,1 Det samlede mindreforbrug skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en positiv overførsel fra 2013 til 2014 på 1,5 mio. kr. Fremtiden Socialområdet vil også i 2015 have særlig fokus på det videre arbejde med en lang række vedtaget politikker i Norddjurs Kommune, som alle har væsentlig betydning for udviklingen af tilbuddene på socialområdet. Det drejer sig om den sammenhængende børnepolitik, sundhedspolitik, velfærdsteknologipolitik, ungdomspolitik, handicappolitik, integrationspolitik, frivilligpolitik, politik for inklusion og tidlig indsats samt overbygningspolitikken. Myndighedsområdet På myndighedsområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. Det fordeler sig på følgende hovedområder: Område Mindreudgifter til tabt arbejdsfortjeneste Anbringelser og foranstaltninger I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mio. kr.* -3,2-1,1-4,3 Der er mindreudgifter vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser på 3,2 mio. kr. Området ligger udenfor servicerammen. Mindreforbruget vedrør færre udgifter til befordring af elever i SFO/Klub ved specialskoler og specialklasser som følge af skolereformen. Samlet er der et mindreforbrug på anbringelser og foranstaltninger på 1,1 mio. kr. Fremtiden I myndighedsafdelingen vil der i de kommende år være særlig fokus på forebyggende samarbejde og indsats i skole- og dagtilbud, DUBU sagsbehandlingssystem til dokumentation og styring af indsatsen, udviklingsarbejde med Socialstyrelsens Task Force på området for udsatte børn og unge, der skal videreudvikle kvaliteten i sagsbehandlingen, samt den samlede ungeindsats.

229 Bilag: Bilag til budgetopfølgningen ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 38519/15

230 Bilag til budgetopfølgningen ultimo februar 2015 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift 683,3 684,4 1,1 Anlæg 39,0 37,3-1,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2015 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 683,3 0,0 683,3 Anlæg 10,6 28,4 39,0 Det forventede resultat på driften viser samlet et merforbrug på 1,1 mio. kr. Merforbruget skyldes, at myndighedsafdelingen forventer øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr. Drift På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. på det samlede budget på børne- og ungdomsudvalgets område i (Mio. kr.) Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo februar 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelser Skole- og dagtilbudsområdet 502,6 83,8 502,6 0,0 Myndighedsafdelingen 90,1 5,6 91,2 1,1 Socialområdet 90,6 15,3 90,6 0,0 I alt 683,3 104,7 684,4 1,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt

231 Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på skole- og dagtilbudsområdet overholdt i Centrale konti Der forventes ingen afvigelse samlet set. Aftaleenheder Der forventes ingen afvigelse samlet set. Der er følgende fem aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen der skal udarbejdes en ny handleplan på baggrund af regnskab Gældsafviklingsperioden forventes at blive afkortet. Kattegatskolen overholder ikke den nuværende handleplan. Der skal udarbejdes en ny handleplan på baggrund af regnskab Der er skærpet fokus på styringen af økonomien og på opbremsning af merforbruget. Distrikt Ørum - der udarbejdes en ny handleplan på baggrund af regnskab Det forventes, at gældsafviklingsperioden fastholdes, så gælden er afviklet i Distrikt Ørsted - der udarbejdes en ny handleplan på baggrund af regnskab Det forventes, at gældsafviklingsperioden fastholdes, så gælden er afviklet i Distrikt Toubro der udarbejdes en ny handleplan på baggrund af regnskab Det forventes, at gældsafviklingsperioden fastholdes, så gælden er afviklet i Myndighedsafdelingen På nuværende tidspunkt forventer myndighedsafdelingen, at der vil være et samlet merforbrug på 1,1 mio. kr. i På områderne udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 3,3 mio. kr.

232 Mindreforbruget vedrører færre udgifter til befordring af elever i SFO/Klub ved specialskoler og specialklasser som følge af skolereformen, færre udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og færre udgifter til merudgiftsydelser. På områderne indenfor servicerammen forventes et merforbrug på 4,4 mio. kr. Merforbruget vedrører øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Efter en stigning i antallet af anbringelser i løbet af 2013 ses et fortsat højt antal anbringelser i Det vurderes desuden, at den fortsatte stigning i antallet af underretninger og det forhold, at Ankestyrelsen har pålagt Norddjurs Kommune at anbringe fire børn, der er fordelt på to familier, vil medføre, at antallet af anbragte børn vil blive lidt højere i 2015 end i Børn anbringes som udgangspunkt i plejefamilier, men der ses også en stigning i antallet af børn, hvor det er nødvendigt med anbringelse i en døgninstitution, da børnene er behandlingskrævende. Samtidigt er døgntilbuddene på Norddjurs Kommunes eget socialområde fuldt belagt. Dette medfører, at det har været nødvendigt at anbringe flere børn i dyre døgninstitutionstilbud udenfor kommunen. Myndighedsafdelingen er i færd med at udarbejde en samlet status og opfølgning på udviklingen i de aktiviteter, der i 2014 er blevet iværksat for at nedbringe udgifterne. Samtidig redegøres der også for nye tiltag i Notatet vil blive forelagt på børne- og ungdomsudvalgets næste udvalgsmøde. Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på socialområdet overholdes i Anlæg Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr. i 2015.

233 (Mio. kr.) Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo februar 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 35,4 3,4 33,8-1,652 Socialområdet 3,5 0,8 3,5 0 I alt 39,0 4,2 37,3-1,652 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt En samlet oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune er vedlagt som et separat bilag. Skole- og dagtilbudsområdet Der forventes et mindreforbrug på skole- og dagpasningsområdet på ca. 1,7 mio. kr., som hovedsagelig vedrører renovering/ombygning i forbindelse med Djurslandsskolens afdelinger. Socialområdet Det forventes ingen afvigelse på anlægsbudgettet på socialområdet.

234 Bilag: Anlægsoversigt - februar 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 44137/15

235 Anlægsbudget februar 2015 (1.000 kr.) Korr. Udvalg Tekst Forbrug budget Forventet regnskab 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel Implementering af ESDH ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Auning Skole etstatningsbyggeri Voldby SFO lokaler Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Ny daginsttution (Østre Skole) Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Nordkystvejen - ny belægning Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Landsbyfornyelse Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje

236 Korr. Udvalg Tekst Forbrug budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* MTU - Anlæg Bygningsrenoveringspulje Pulje til landsbyfornyelse Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætsc P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Letbanestation Hessel Renovering af legepladser Indsats tomme boliger Vejføring i Glesborg Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Diverse projekter MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ny Grønnegården - Violskrænten Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Ny Grønnegården servicearaler Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet VPU - Anlæg Sum Hovedtotal * -=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt

237 Bilag: Høringssvar - 10kcd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29921/15

238 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND NORDDJURS KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Dato: Grenaa, d. 20. februar, 2015 HØRINGSSVAR vedr. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs kommune, 2014 Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland tager de udsendte rapporter til efterretning. Vi har en særlig opmærksomhed på, at kravene i ungdomsuddannelserne med den nye erhvervsuddannelsesreform også er blevet skærpet, hvilket fremover lægger et øget pres på undervisningskvaliteten og -effekten i folkeskolerne generelt. Den skærpelse vil også få stor betydning for mange unge i 10. klasse, idet uddannelsesparatheden fortsat KUN skal opgøres i forhold til afgangskaraktererne i dansk og matematik. Denne snævre tolkning af uddannelsesparathedsbegrebet vil vi fremover meget gerne være med til at nuancere, hvilket vil blive muligt i det fortsatte arbejde med bl.a. synlig læring., så der kommer fokus på de unges øvrige kompetencer og kvaliteter. I kvalitetsrapporten er 10. kl. omtalt meget få steder. Men særligt opgørelsen af elevernes fravær giver anledning til uddybning, idet eks. frihed til praktik og særlige brobygningsforløb registreres som lovligt fravær men dog fravær, hvilket ikke er helt rimeligt, fordi det indgår konstruktivt i skolens samlede undervisningstilbud. Ligeledes har vi på skolen et stort fokus på de unges evt. ulovlige fravær, hvilket på 10kcd betyder, at de ikke, som regelsættet siger, selv har ringet afbud om morgenen inden undervisningens start. Her har særligt skolens kontaktlærere i samarbejde med forældrene og ikke mindst de unge selv en særlig opgave, men ofte også en udfordring. På skolen ser vi frem til den fortsatte dialog omkring udvikling af 10kcd i samarbejde med skolerne i Norddjurs kommune og ungdomsuddannelserne med henblik på, at alle unge får og har optimale muligheder for at blive uddannelsesparate. Med venlig hilsen Sofie Larsen Formand Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé DK 8500 Grenaa

239 Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé DK 8500 Grenaa

240 Bilag: Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 28928/15

241 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 18. februar 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Dagtilbud: Bestyrelsen bemærker med tilfredshed, at støtten i dagtilbud generelt gives til forebyggende og foregribende opgaver med den positive betydning, at specialpædagoger og inklusionspædagoger kan bidrage til at øge kvaliteten i institutionerne vedrørende trivsel og læring mere generelt, end hvis støtten i overvejende grad var indgribende. Der er meget kort ekspeditionstid i disse sammenhænge, hvilket har stor betydning for rettidig indsats. Skole: Da resultaterne i de nationale tests i folkeskolen er fortrolige, er der flere områder vi ikke kan forholde os til. Det noteres med tilfredshed, at der er fremgang at spore i forhold til nogle resultatmål i Norddjurs Kommune. Som opfølgning på, at Norddjurs Kommune kommer til at opfylde målene for folkeskolen, er der beskrevet en række indsatser, som vi bakker op. Vi vil påpege den særlige situation for små skoler. I indsatsafsnittet redegøres for, at små skoler skal være to om at dele resursen om én medarbejder med en PD i specialpædagogik. Vi forstår godt økonomien i forslaget, men det er uheldigt, at små skoler skal vente på, at denne medarbejder får fri fra den anden skole og kommer på vores skole. Det er nærliggende at forestille sig, at den pågældende medarbejder får hovedparten af sin ansættelse det ene sted, og derfor aldrig bliver så godt kendt det andet sted. Den samme problematik ses i det generelle billede af vejlederfunktioner på skolerne. En enkelt bemærkning til bind 3: I Allingåbro Børneby fik børnehaven og dagplejen fysisk base på skolen i 2014, og ikke i 2015, som det står skrevet på side 3. Generelt: I forordet til Kvalitetsrapportens bind 1 står der, at Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler. Det giver os anledning til at komme med nogle vigtige betragtninger: Helt overordnet håber vi ikke, at man lader resultatmålene stå alene, da det vil betyde en mangel på helhedsorientering, der handler om den generelle dannelse og udvikling af samfundsborgere, som vi anser for at være en af folkeskolens vigtigste opgaver. Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.

242 Allingåbro Børneby Der vil i senere kvalitetsrapporter komme fokus på elevernes trivsel. Det er vigtigt, at det bliver på en måde, der bygger bro mellem vision, strategi og daglig drift og ikke alene med fokus på endelige resultater. Vi håber i den forbindelse, at der også bliver fokus på lærernes, pædagogernes og ledernes trivsel. I forhold til inklusion finder vi det både rigtigt og positivt, at folkeskolen kan rumme så mange som overhovedet muligt. Men at have et mål, der hedder 96 procent uden at definere rammerne, forekommer forkert. Her bør trivslen hos både de inkluderede, deres klassekammerater, deres forældre etc. med i et helhedsbillede, så vi undgår en fornemmelse af, at projektet går ud på at spare penge. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.

243 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29919/15

244 Glesborg d. 19. februar 2015 Børneby Glesborg Høringssvar Udkast til kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har gennemgået høringsmaterialet vedr. Udkast til kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen finder høringsmaterialet godt gennemarbejdet. Vi synes, det er rigtig godt, at der er fokus på, at de valgte indsatser er specificeret til de enkelte resultatmål, som går det mere overskueligt. Vi finder det også glædeligt, at resultaterne for 1., 2. og 5. klasser i Norddjurs Kommune viser positive tendenser vedrørende læsning. Resultatet viser nemlig, at det gør en forskel, at der sættes fokus på bestemte ting, i denne situation læsning. Derudover mener vi, at de tre bind hænger godt sammen, og vi finder det positivt, at der er tænkt ekstra indsatser ind på de områder, hvor resultatet ikke er så positivt. Vi ser frem til, at der for 2016 laves en samlet kvalitetsrapport for både skoler og dagtilbudsområdet, da vi som børneby altid har fokus på at få en rød tråd for børnene i alderen 0 år til og med 6. klasse. Afslutningsvis vil vi dog gerne sige, at vi finder høringsmaterialet godt og inspirerende, og materialet er udformet, således at skolerne og dagtilbud kan gøre brug af det. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

245 Bilag: Høringssvar - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29934/15

246 Mølleskolen Ålsrodevej Grenaa Dato: 20. februar 2015 Telefon: Ref.: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. Kvalitetsrapport feb 2015 Att. Charlotte Sørensen, Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport Bestyrelsen har forholdt sig til udspillet og har følgende bemærkninger: Materialet opleves meget læsevenligt og imødekommende. Det opleves ærgeligt, at skolerne/børnebyerne modtager en version, hvor de nationale tests er fjernet, da de mange resultater ikke må offentliggøres, men der er naturligvis forståelse for at det er sådan. Bestyrelsen mener, at de foreslåede kommunale indsatsområder er gode og relevante. Indsatsområderne dækker hele dagtilbuds- og skoleforløbet, som kendetegner tankerne bag børnebyerne. Materialet er dog meget skolepræget Materialet virker meget inspirerende og beskrivende omkring indsatserne, specielt hele området omkring synlig læring. Der er foretaget en fornuftig prioritering omkring de indsatser, der iværksættes nu, og de som iværksættes over en længere periode. Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen Bestyrelsesformand Aftaleholder Erik Vedelsbo Falk Afdelingsleder skoledel og SPM Lis Mogensen Afdelingsleder SFO og dagtilbud Ulla Hansen

247 Bilag: Høringssvar - distrikt Ørum - bestyrelse og MEDudvalg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29597/15

248 Ørum, den Børne og ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar Kvalitetsrapport for skole og dagtilbud i Norddjurs Kommune 2015 Bestyrelsen og MED-udvalget i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Vedrørende bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler For Ørum Skoles vedkommende er det glædeligt, at andelen af elever, der opnår mindst 02 i både dansk og matematik i Folkeskolens Afgangsprøve, ligger over landsgennemsnittet. På samme måde er det glædeligt, at andelen af elever, der går i gang med en ungdomsuddannelse, ligger markant over kommunegennemsnittet. Samtidig må vi konstatere, at det samlede karaktergennemsnit ligger lavt på Ørum Skole. Der er noget, der tyder på, at vi er gode til at få de svageste med; men knap så gode til at udfordre de stærkeste. Det må klart være et indsatsområde, vi skal fokusere på. Vi kunne godt ønske os, at der i forhold til inklusionsgrad, blev sat tal på, i hvor høj grad det er lykkedes på den enkelte skole. Det må også være et væsentligt kvalitets-parameter i forhold til den megen fokus, der har været på inklusion. Indsatser: Folkeskolereformen bygger langt hen ad vejen på erfaringerne i Ontario, Canada, hvor de faglige resultater er hævet væsentligt efter en række tiltag. Et kendetegn fra Ontario er, at der er knyttet tæt forbindelse mellem forskningen Hvad er det, der virker via forvaltning til lærere og pædagoger i praksis. Et eksempel på denne tænkning, har vi i Norddjurs Kommune oplevet på læseområdet, hvor der har været et læsekonsulent, der via læsevejledere på alle skoler, har bragt den nyeste viden i spil. Læseresultaterne afspejler, at dette har haft en effekt. På samme måde arbejdes der pt. med Specialvejledere og en matematikkonsulent, hvor ønsket og håbet er, at vi på samme vis kan hæve resultaterne dels i forhold til inklusionsgrad og dels i forhold til resultaterne i matematik. I distrikt Ørum er vi ikke i tvivl om, at vi skal fortsætte af dette spor kompetencepersoner på Forvaltningen, der bringer den nyeste viden i spil i samarbejde med faglige fyrtårne (vejledere) på skolerne. I princippet skal dette ske i alle skolens fag. Samtidig er der en grundlæggende økonomi i Norddjurs Kommune, der ikke giver mulighed for budgetudvidelser på skole- og dagpasningsområdet. Vi oplever derfor pt. et dilemma i forhold til ambitioner/mål på området og de midler, der er til rådighed. Allerede nu oplever vi, at det er svært at skaffe tilstrækkeligt råderum (tilstrækkelig tid til opgaven og til kompetenceudvikling) til de vejledere, vi allerede har på skolerne. I kvalitetsrapporten gives der udtryk for, at man på forvaltningen ikke har budgetmæssig mulighed for at udvide konsulentfunktionen i matematik.

249 Vi er derfor nødt til at gøre opmærksom på, at man enten må sænke ambitionsniveauet eller sørge for at tilvejebringe den fornødne økonomi. På forvaltningsniveau har vi siden kommunalreformen oplevet, at der er blevet ansat stadig flere konsulenter. Det er dog vores oplevelse, at en væsentlig del af deres tid bliver brugt til at betjene det politiske niveau bl.a. ved udarbejdelsen af en række politikker og til kontrolfunktioner. I mindre grad har vi oplevet konsulentlaget som en direkte hjælp og støtte ude på gulvet. Heri ligger ikke en kritik af de enkelte konsulenter men en opfordring til, at man kigger på, hvordan konsulenternes arbejde i højere grad kan bruges på hjælp til praksis-udvikling, fremfor politik-udvikling. På skoleniveau er der ingen tvivl om, at større enheder er en forudsætning for at have faglige vejledere i flere fag. Som situationen er nu, er vi alle pressede og de mindste enheder mest i forhold til at skabe råderum nok til vejlederfunktionen. Så summa summarum vi er helt enige i strategien og indsatsen for at hæve resultaterne på skoleområdet. Men vi tror ikke på, det lykkes, medmindre man er villig til at rationalisere hele skoleområdet både på forvaltningsniveau og på det decentrale niveau. Vi ser derfor frem til den kommende analyse af skoleområdet, som kommunalbestyrelsen har besluttet. Som nævnt vil der givetvis være nogle rationaler at hente. Blot vil vi advare imod, at analysen fører til endnu flere indsatser oveni de allerede besluttede hvis der ikke er økonomi til at gennemføre disse. Personalet i både dagpasning og skoler har nok at gøre med de mange initiativer, der er søsat de senere år. De kan ikke løbe stærkere, end de gør. Bind2: Implementering I forlængelse af ovenstående argumentation konstaterer vi, at der er rigtig mange spændende indsatser i gang; men bukserne er spændt til de yderste og lidt til. Alle indsatser kræver praksisændringer og aflæring af gamle vaner. Samtidig skal butikken passes. Vi vil gøre opmærksom på, at udvikling af ny praksis kræver tyggetid en tid, der er svær at finde lige nu. Bind 3: Faktaoplysninger Økonomi på skoleområdet: I starten af februar måned 2015 var det en stor historie i medierne, at Norddjurs Kommune lå blandt landets dyreste kommuner med en udgift omkring kr. pr skoleelev. I kvalitetsrapporten angives tallet til kr. Hvorfor denne forskel? Hvad er forklaringen på, at den gennemsnitlige udgift pr. elev er faldet fra kr. i 2012/13 til kr. i 2014/15? Helt overordnet synes vi, at der burde være mere fokus på dagpasningsområdet i kvalitetsrapporten. Skoleområdet er behandlet meget minutiøst; hvorimod dagpasningsområdet forekommer som et stedbarn i rapporten. På bestyrelsens og MED-udvalgets vegne Kaare Christensen Karsten Refsgaard Bodil Kondrup Formand for bestyrelsen Distriktsleder Næstformand MED-udvalget

250 Bilag: Høringssvar - Djurslandsskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29951/15

251

252

253 Bilag: Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 30367/15

254 Til Børne- og ungeudvalget - Høringssvar vedr. kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Kattegatskolen har læst der fremsendte materiale. Vi tager analysen i bind 1 til efterretning. Med hensyn til indsatserne, beskrevet i bind 1, bakker vi op om disse, og har også forventninger til, at de vil sikre en positiv udvikling på de valgte områder. Især har vi store forventninger til forløbet omkring synlig læring, der tegner til at få stor betydning for udviklingen af skolevæsenet i Norddjurs Kommune. I forbindelse med sammenligningerne af resultater, vil vi opfordre kommunalbestyrelsen til at arbejde for, at man kan anvende resultaterne fra Nationale test i sammenligningsgrundlaget. Som det er nu, er det kun 4 skolers prøveresultater, der danner udgangspunkt for den offentlige sammenligning. Det kunne være formålstjeneligt, at vi i kvalitetsrapporten kunne læse og sammenligne alle kommunens skoler. Der er en forventning om at 96 % af eleverne inkluderes i almen skolen. Ligesom man på karakterområdet laver beregninger ud fra socio-økonomiske faktorer, vil vi foreslå, at dette mål også vurderes ud fra socio-økonomiske faktorer. Der kan fra skole til skole være forskel i elevgrupperne, og dermed kan der også for enkelte skoler være store udfordringer i at nå målet på de 96%. Bemærkningerne om it i skolen i bind 2, sammenholdt med målsætningerne om Bring-Your-Own-Device i rapporten fra arbejdsgruppe 10, er fine, men også på dette område bør man se på socio-økonomiske baggrunde i elevgruppen. Det vil for mange elever på Kattegatskolen ikke være muligt at medbringe en computer, der kan anvendes i skole. Vi er af den opfattelse, at det må være en kommunal opgave at sikre anvendeligt it på skolerne for kommunens elever. I bind 3 kan vi læse at udgiften på elev er faldet! Dette tal bør sættes i relation til bind 1, hvor det tydeliggøres at prøveresultater og læseresultater ikke udvikler sig positivt. Det er svært at afvise at økonomi, skolernes opgaver og elevgrundlag, ikke har betydning for resultaterne, I forbindelse med bind 3: Faktaoplysninger, skal vi kommentere tabel 8 vedr. ressourcer til undervisning i dansk som 2.sprog-modtageklasse. Vi ser med tilfredshed at budgettet er steget fra 12/13 til 13/14, men bliver nødt til at gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at budgettet dækker de faktiske udgifter; på nuværende tidspunkt stiger antallet af elever i modtageklasserne, og som følge deraf har vi øgede personaleudgifter. Svend Janerka Tina Kristensen Allan Vestrup Skolebestyrelsesformand næstformand MED formand MED Afdeling: Åboulevarden Grenaa

255 Bilag: Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 26328/15

256 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Finn Mikkelsen / Lene Ravn 14. februar Høringssvar Kvalitetsrapporten 2015: Vi har ingen yderligere bemærkninger til den udsendte kvalitetsrapport Med venlig hilsen Afdelingsleder Dorthe Karlsen og Områdeleder Doris Bang.

257 Bilag: Høringssvar - Vestre Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29571/15

258 Til Børne- og ungdomsudvalget D. 20/ Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport. Bestyrelsen har kigget det udsendte materiale igennem og ser det generelt som en god gennemgang af indsatserne indenfor skole- og dagtilbud. Vi finder det yderst positivt, på trods af den ofte negative tilgang der er til folkeskolen både nationalt såvel som lokalt, at der, i de tal vi har adgang til, er fremgang. Folkeskolen er i en brydningstid, og vi anerkender det store stykke arbejde, der gøres indenfor de givne rammer på de enkelte skoler. I forhold til indsatserne har vi bemærkninger til enkelte af dem: Faglige vejledere På Vestre Skole har vi uddannet og uddanner en del vejledere og er efterhånden godt dækket ind på de forskellige faglige områder. Det, vi oplever som svært, er at finde tid til, at vejlederne kvalificeret kan udføre deres arbejde. Vejledning er ikke kun rådgivning og sparring af kollegaer men også at deltage i undervisningen og der i gennem at være med til at forandre. Tiden til vejledning tages lige nu fra den samlede undervisningstid, hvilket gør det svært at prioritere den højt nok. Især i forhold til den effekt vi gerne vil og kan opnå med en god faglig vejledning. Høje ambitioner i testsituationen Der er et ønske om store ambitioner i de nationale test. Vi er meget enige i, at man skal have store faglige ambitioner. De nationale test dækker pt. ikke alle aspekter indenfor det faglige i dansk og matematik. Vi skal derfor passe på med ikke at få et for snævert fagligt fokus og kun undervise efter testene, hvilket heller ikke er i overensstemmelse med Synlig Læring. Folkeskolens opgave er, udover at gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt, fortsat også at danne hele mennesker. Kommende analyse af skoleområdet Vi finder det som en god ide med en analyse af skole- og dagtilbudsdelen. Det er også godt, selvom det ikke fremgår så tydeligt, at familiedelen skal indgå i analysen. Måske bør de overordnede rammer og vilkår for driften og ledelsen af skole- og dagstilbudene også indgå som et vigtigt element i analysen? Der er et forslag om styrkelsen af matematikindsatsen i form af ansættelse af en matematikkonsulent på fuld tid. Dette er en rigtig god ide, hvis formålet som med læsehandleplanen, er at lave en kommunal handleplan for matematik med forpligtende indsatser. For at finansiere en matematikkonsulent på fuld tid kan man evt. skære på andre konsulentområder. For få år siden lavede man store ændringer for at skære på antallet af kolde hænder til flere varme hænder. Det er vores indtryk, at det pt. går i den anden retning igen. Tlf.: Vestergade Grenaa

259 Specialvejledere På Vestre Skole har vi aldrig haft den store begejstring for ideen om centralt styrede vejledere. Vi har brug for ekspertisen tæt på og som en del af dagligdagen, hvilket vores skoles størrelse også berettiger til. Vi ser derfor ikke en udvidelse af specialvejlederkorpset som en god ide. Vi ønsker i stedet ressourcerne ud på skolen, så vi selv får mulighed for at uddanne eller ansætte os til ekspertisen. På bestyrelsens vegne Jens Holst Formand Tlf.: Vestergade Grenaa

260 Bilag: Høringssvar - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 30207/15

261 Høringssvar fra Auning Skole vedr. udsendte kvalitetsrapport: Vedr. bind 3 tabel 7 på side 12 - Udvikling i udgifter til specialpædagogisk bistand så har vi en rettelse til tallene for budget i alt for skoleåret 2013/14. De nævnte tal er trukket i august 2014, så hvis vi medregner den regulering, der er sket sidst på året, så regner vi os frem til lidt andre tal. I stedet for beløbet kr vedr. specialklasse Auning Skole (2013/14), så mener vi, at beløbet kr er mere korrekt med de sidste aktuelle tal og reguleringer. I stedet for beløbet kr vedr. Special SFO Auning Skole (2013/14), så mener vi, at beløbet kr er mere korrekt med de sidste aktuelle tal og reguleringer. Med venlig hilsen Lars Birger Sørensen Skoleleder Auning Skole Norddjurs Kommune Telefon: Mobil:

262 Bilag: Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29991/15

263 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: 20. februar 2015 Fællesbestyrelsen Vivild børneby - Høringssvar vedr. kvalitetsrapport for skole- og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Vi har behandlet forslaget til kvalitetsrapporten, og synes at materialet generelt beskriver området på en overskuelig og konkret måde i de 3 forskellige dele. Med faktadelen i bind 3 er flere af de opgjorte nøgletal dog meget uigennemskuelige og misvisende. Vi savner forklaringer, som viser et reelt grundlag for sammenligninger, da de lokale forhold, som f.eks antallet af 0-2 årige i institutionerne mv. vil påvirke tallene og de store forskelle for børnehaverne. Samtidig undrer vi os også over tabel 6, at udgiften pr. elev er faldet så væsentligt samtidig med at skoledagen er blevet længere? Har de statsrefusioner der er tilført til en længere skoledag været med til at nedbringe udgiften pr. elev så meget? Vi er klar over, at analysen af kvaliteten i dagtilbuddet er kortere end den plejer og først samles i materialet for 2016, men undrer os alligevel over, at der i Bind 2 vedr. implementeringstiltag i fht. de kommunale politikker på dagtilbudsområdet ikke er beskrevet, f.eks at arbejdet med inklusions- og trivselsprofilerne samt analyse og SMTTE også følges op med omdrejningspunkt i teamarbejdet. Ligeledes at der også i forbindelse med afsnittet om Handleplan for læsning kunne beskrives de tiltag, der er igangsat i forbindelse med mål- og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i fht. at sikre den tidlige sprogudvikling og dermed også grundlaget for læseudviklingen. Vi synes at sammenhængen er en meget vigtig og stor del af vores fælles mål, når man som os, er struktureret som børneby. Vi ser frem til at medarbejderne i specialklasserne får en særlig kompetenceudvikling, eks. PD i specialpædagogik. Vi vil dog her benytte lejligheden til at gøre opmærksom på vigtigheden af at de nødvendige midler til kvalificeret vikardækning er til stede i forbindelse med uddannelse af det faste personale. Til slut vil vi benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at vi med denne kvalitetsrapport samlet for skole- og dagtilbud kan se, at der er igangsat rigtig mange tiltag, som vi tror på, at effekten kan ses af om få år. Vi foreslår, at give området en længere tidsfrist, for at få ro til at arbejde med den igangsatte kompetenceudvikling og fortsætte implementeringen af de forskellige tiltag. Fastholdes beslutningen om igangsættelse af analyse af hele området jf. kommunalbestyrelsens beslutning den , mener vi, at det er vigtigt, at det ikke er områdets midler, der anvendes til ekstern konsulentbistand. Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

264 Bilag: Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 30613/15

265 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 17. februar 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen og MED-udvalget i Ørsted Børneby har behandlet kvalitetsrapporten i mailkorrespondance og udtaler fælles følgende: Vi vurderer, at kvalitetsrapporten i hovedtrækkene giver et retvisende billede af kvaliteten, men vil dog påpege, at vi ser med stor skepsis på de statistiske oplysninger, som indgår i rapporten - men som vi ikke har adgang til. Denne skepsis begrundes i, at talmaterialet i vores kommune er alt for spinkelt til, at man videnskabelig forsvarligt kan konkludere noget entydigt på det. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse:

266 Bilag: Kvalitet i dagtilbud og skoler - Bind Offentlig udgave Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46243/15

267 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Skole- og dagtilbudsafdelingen Februar 2015 Billeder: Colourbox.dk

268 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de nationale og kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 1. Kvalitetsrapporten er udformet, så den er rettet mod de resultater, der forventes ud fra de politiske beslutninger på området. Skolerne og dagtilbuddene er naturligvis underlagt nationale rammer i form af Dagtilbudsloven og Lov om folkeskolen, og i forlængelse af sidstnævnte har kommunalbestyrelsen vedtaget en række forslag fra de 13 arbejdsgrupper, der blev nedsat i arbejdet med implementering af reformen i kommunen. Skoler og dagtilbud er også underlagt kommunale rammer i form af de tre politikker på skole- og dagtilbudsområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens årgang, der også udgør rammen for området. Den nationale lovgivning, resultatet fra de 13 arbejdsgrupper samt de tre politikker udgør sammen med Handleplan for læsning og Kvalitetstandard for sprogvurdering og sprogstimulering fundamentet for dagtilbuddene og skolernes arbejde i Norddjurs Kommune. Og det er dette fundament, som Kvalitetsrapporten forsøger at vise effekten af. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

269 3 Læsevejledning Nærværende bind analyserer to emner kvaliteten i kommunens dagtilbud og kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitet i dagtilbud Analysen af kvaliteten i kommunens dagtilbud er noget kortere, end den plejer. Normalvis indgår der data fra sprogvurderinger og fra de pædagogiske læreplaner i kvalitetsrapporten for dagtilbuddene. Dette er dog ikke tilfældet i dette års rapport, da disse data er præsenteret for kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret I dette års rapport indgår derfor kun data omkring den specialpædagogiske støtte til småbørn på dagtilbudsområdet. Fra og med 2016 samles alle kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet i én og samme rapport sammen med kvalitetsoplysninger for skoleområdet. Kvalitet i skoler Analysen af kvaliteten i kommunens skoler tager afsæt i bekendtgørelsen for Kvalitetsrapporten version 2.0, som blev udarbejdet i forlængelse af folkeskolereformen. Konkret betyder det, at alle kommuner er forpligtet på og måles på 9 resultatmål og kvalitetsrapporten er det dokument, hvor denne opfølgning for kommunalbestyrelsen finder sted. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

270 4 Kvalitet i dagtilbud Specialpædagogisk støtte Formålet med den pædagogiske støtte er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov. Kommunen skal sikre støtteforanstaltninger til de småbørn, der har behov herfor. Det lovmæssige grundlag for støtten findes fire forskellige steder i lovgivningen. Lov om social service, sundhedsloven, dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Den specialpædagogiske bistand og støtte i Norddjurs Kommune blev i løbet af skoleåret omlagt og er nu fuldt implementeret. Støtten varetages af Inklusionsteam Øst og Specialteam Vest. Støtten gives på forskellige niveauer og kan bestå i indsatser, der spænder fra råd og vejledning i telefonen til længerevarende forløb i forhold til enkeltbørn med revisitation minimum hvert halve år. Støtten gives til institutionen med henblik på at udvikle inklusionsmiljøet. Status Erfaringen fra det første år viser, at støtten i højere grad gives til forebyggende opgaver i institutionen på institutionsniveau eller stueniveau. Ligeledes gives meget støtte til foregribende indsatser i institutionen vedrørende grupper af børn eller korte forløb vedrørende enkeltbørn. Få børn (ca. 30) har behov for støtte i mere end 6 mdr. Støtte tildeles på baggrund af en ansøgning indeholdende trivselsvurdering, vurdering af inklusionsmiljø og en handleplan (SMTTE), der udarbejdes i INFOBA. Specialpædagogerne og inklusionspædagogerne er også tidligere involveret i forhold til problemstillingernes opståen, hvilket betyder, at indsatserne kan iværksættes og afhjælpes hurtigere. Den hurtige og tidlige indsats har også fået den betydning, at specialpædagogerne og inklusionspædagogerne har kontakt til langt flere børn end tidligere, fordi de nu kan bidrage til at øge kvaliteten i institutionerne vedrørende trivsel og læring mere generelt. Med afsæt i ovenstående er det skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at omlægningen af den specialpædagogiske støtte har en markant positiv effekt på inklusionsarbejdet på småbørnsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

271 5 Kvalitet i skoler I dette afsnit analyseres kvaliteten i kommunes skoler ud fra de 9 resultatmål, der er opstillet for folkeskolen. Indledningsvist præsenteres de respektive resultatmål. Herefter analyseres kommunens resultater for hvert resultatmål, og som afslutning beskrives en række indsatser der forventes at kunne bidrage til kommunens opfyldelse af de 9 resultatmål. Mål og resultatmål Med folkeskolereformen er der fastsat tre klare nationale mål. De tre nationale mål er operationaliseret i fire resultatmål, som er foldet ud nedenfor: Nationale mål for folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

272 6 Ud over de fire ovenstående resultatmål er der yderligere tre resultatmål, som kommunerne og skolerne er forpligtet på at opfylde og disse er: Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen. Endelig er der indtil to midlertidige mål omkring kompetencedækning og inklusion: Midlertidige mål for folkeskolen frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

273 7 De tre første resultatmål handler om elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik. I det følgende gives derfor en introduktion til indhold og opbygning af de nationale test. Nationale test De nationale test blev indført i folkeskolen i Der er 10 obligatoriske test: Dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin Matematik på 3. og 6. klassetrin Engelsk på 7. klassetrin Geografi på 8. klassetrin Biologi på 8. klassetrin Fysik/kemi på 8. klassetrin Derudover er der to test i dansk som andetsprog, der kan bruges i 5. og 7. klasse, og det er frivilligt, om disse anvendes. Hver af de 12 test kan anvendes tre gange pr. elev både i folkeskoler og i frie grundskoler. Den frivillige anvendelse kan ske af elever på det klassetrin, testen er designet til, samt på klassetrinnet over og under. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 2. klasse Tages om foråret i 2. klasse Obligatorisk national test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 3. klasse Hver af de nationale test består af tre profilområder. Et profilområde er en velafgrænset del af det fag/emne, der testes. Eksempelvis er profilområderne i læsning Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse, i matematik er de Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse. Ved en national test gennemføres i praksis tre forskellige test en i hvert profilområde. Testen resulterer i tre forskellige resultater, der samlet udgør elevens faglige profil (deraf navnet profilområde) inden for den del af faget, som den nationale test afprøver. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

274 8 Som et led i opfølgningen på resultatmålene 1-3 er der sket en omlægning af de nationale test. Testene er således gjort kriteriebaserede, hvilket betyder at eleverne bliver placeret i én af følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation De nationale test er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Den usikkerhed kommer blandt andet til udtryk, hvis en elev ligger på grænsen mellem to kriterier, hvor det kan være vanskeligt at fastslå, om eleven ligger på det ene trin eller det andet. Fortrolighed omkring testresultater i de nationale test De nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Den bestemmelse giver visse udfordringer i forbindelse med afrapporteringen i kvalitetsrapporten, da dele af rapporten nødvendigvis må behandles som et lukket punkt i kommunalbestyrelsen. Konkret betyder det, at skolerne modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne af de nationale tests er fjernet. Kommunalbestyrelsen modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne af de nationale test er med. Handleplan for læsning Ud over de nationale test ligger der i Norddjurs Kommunes Handleplan for læsning også en række obligatoriske kommunale læsetest, der tages af alle elever i 1., 2. og 5. klasse. Kombinationen af nationale test i læsning og de obligatoriske kommunale læsetest sikrer et nuanceret billede af elevernes læringsproces, da ingen af de nævnte test kan stå alene. I 1. og 2. klasse har man siden 2009 taget testene OS64 og OS120, der måler elevernes kompetencer inden for Afkodning altså ét af de tre profilområder, der også testes i de nationale test i læsning. Fremover afløses OS64 og OS120 af nye ordlæseprøver, Ordlæseprøve 1 og 2, der stadig måler elevernes evne til afkodning. I 5. klasse har man siden 2009 taget testene LÆS5 Uroksen og Malmbanen. Begge test måler elevernes Tekstforståelse, men de har forskellige sværhedsgrader. Uroksen er lix 29 (svarende til en lidt udfordrende tekst for 5. klasse) og Malmbanen er lix 37 (svarende til en lidt udfordrende tekst for 7. klasse). Dvs. at Malmbanen svarer til 7. klasse i niveau, men i Norddjurs Kommune tages den i midten af 5. klasse. LÆS5 prøverne bliver fremover erstattet af de nationale test i læsning. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

275 9 I det følgende analyseres Norddjurs Kommunes resultater i forhold til de 9 resultatmål. Undladt herfra er resultatmål nummer 4 omkring elevernes trivsel, idet kommunerne endnu ikke har adgang til data herfor. Data omkring elevernes trivsel forventes at være tilgængelige i juni 2015 og vil derfor være at finde i kvalitetsrapporten for Undervejs i analysen af læseresultaterne inddrages også resultater fra de kommunale læsetests, der foretages på alle kommunens skoler. I opgørelsen af resultaterne nedenfor er Djurslandsskolen (specialskole) indregnet i opgørelserne sammen med de almindelige folkeskoler. En sammenligning af resultatopgørelser hhv. med og uden Djurslandsskolen har vist, at der er meget små udsving i resultaterne, hvilket taler for en sammenstilling af resultaterne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

276 10 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år DANSK Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. DANSK Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. MATEMATIK Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

277 11 MATEMATIK Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Kommunale læseprøver I 2009 vedtog Norddjurs Kommune en Handleplan for læsning, der gennem opkvalificering af læsevejledere, udarbejdelse af lokale implementeringsplaner, systematiske læsetests mm. har bidraget positivt til læseresultaterne i kommunen især i indskolingen. Nedenfor ses de seneste resultatopgørelser for 1. og 2. klasse. Resultatet for 1. klasse i 2014 viser, at den positive tendens fra de foregående to år fortsætter, idet der er en stigning i antallet af hurtige og sikre læsere, ligesom elevernes resultater opfylder det kommunale mål om at 90 % af eleverne skal befinde sig i de to første kategorier, jf. Handleplan for læsning. Figur 1. Resultater for 1. klasse OS64 OS64-1. klasse Hurtige og sikre læsere Sikre men langsomme Usikre Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 Norddjurs 2014 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

278 12 Resultatet for eleverne i 2. klasse i 2014 er det bedste resultat siden Der har ikke tidligere været så stor en andel af hurtige og sikre læsere. Samtidig kan der dog ikke for eleverne i 2. klasse identificeres samme klare opadgående tendens som i 1. klasse, idet andelen af hurtige og sikre læsere igennem de seneste år har svinget frem og tilbage. I forhold til det kommunale mål om, at mindst 90 % af eleverne skal befinde sig i de to første kategorier viser resultaterne fra 2014, at der er et stykke vej til målet, idet denne andel pt. ligger på 84 %. Figur 2. Resultater for 2. klasse OS120 OS klasse Hurtige og sikre læsere Sikre men langsomme Usikre Norddjurs 2007 Norddjurs 2008 Norddjurs 2009 Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 Norddjurs 2014 De nationale tests i læsning og de kommunale læseprøver (OS64 og OS120) giver som tidligere nævnt forskellige blik på elevernes læsefærdigheder, ligesom de til dels måler forskellige dimensioner af elevernes læsefærdigheder. Begge datakilder er taget med i kvalitetsrapporten for at få et så nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder som muligt. Fremover vil de kommunale læsetests i 1. og 2. klasse (OS64 og OS120) blive erstattet af nye læseprøver ordlæseprøve 1 og ordlæseprøve 2. Skolerne har taget de nye tests i brug og udarbejdet en baseline, og i næste års rapport vil det være muligt at se udviklingen i forhold til denne baseline. I forlængelse af Handleplan for læsning gennemfører alle skoler to obligatoriske læsetest på 5. klassetrin LÆS5 Uroksen og LÆS5 Malmbanen. På mellemtrinnet viser resultaterne et mere blandet billede end i indskolingen. Der er i 2014 i alt 82 % af eleverne, der befinder sig i de to første kategorier, og denne andel har ikke tidligere været på dette niveau. Samtidig kommer dette års resultat efter to år med forholdsvis dårligere resultater, hvor især resultatet fra 2013 ligger meget lavt, og man skal helt tilbage til 2011 for at finde et resultat tæt på niveau med det seneste. Der kan dog ikke på nuværende tidspunkt identificeres samme klare positive bevægelse i resultaterne på mellemtrinnet som i indskolingen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

279 13 Figur 3. Resultater for 5. klasse LÆS5 Uroksen LÆS5 Uroksen God læseforståelse Nogenlunde god Læseforståelse Usikker læseforståelse Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 Norddjurs 2014 Fremover vil LÆS5 Uroksen ikke længere være en obligatorisk kommunal læsetest, da denne erstattes af andre test. Opgørelsen af elevernes resultater for LÆS5 Malmbanen viser et tilsvarende blandet billede som ved Uroksen. Resultatet for 2014 det bedste nogensinde med 66 % af eleverne placeret i de første kategorier. Det næstbedste resultat findes i 2012, hvor denne andel lå på 62 %, men generelt svinger resultaterne i perioden Resultaterne fra Malmbanen understøtter således, at der ikke på nuværende tidspunkt kan identificeres en klar positiv bevægelse i resultaterne på mellemtrinnet. Figur 4. Resultater for 5. klasse LÆS5 Malmbanen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

280 14 De nationale test i læsning og de kommunale læseprøver Uroksen og Malmbanen giver forskellige blik på elevernes læsefærdigheder, ligesom de til dels måler forskellige dimensioner af elevernes læsefærdigheder. Begge datakilder er taget med i kvalitetsrapporten for at få et så nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder som muligt. Fremover vil LÆS5 Uroksen ikke længere være en obligatorisk kommunal læsetest, da denne erstattes af andre test. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

281 15 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. DANSK Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. MATEMATIK Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

282 16 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges Som nævnt indledningsvist har kommunerne pt. ikke adgang til data omkring elevernes trivsel, hvorfor dette resultatmål ikke indgår i dette års kvalitetsrapport. Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen DANSK Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende fokuseres på karaktergennemsnittene for 9. klasse i hhv. dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet set. Afslutningsvis analyseres elevernes socioøkonomiske baggrunds indvirkning på de faglige resultater. Figuren nedenfor angiver elevernes karaktergennemsnit i dansk set over de seneste 3 skoleår. Figuren viser en positiv udvikling i karaktergennemsnittene over tid, idet karakterne er steget med 0,4 point i perioden og afstanden til landsgennemsnittet er mindsket. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

283 17 Figur 5. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene fordelt på institutionstype og køn. Opdelingen viser, at der i kommunens folkeskoler er en væsentlig forskel på hhv. pigerne og drengenes resultater på hele 1,8 karakterpoint en forskel der også ses på landsplan via landsgennemsnittet. Med afsæt heri kan det konstateres, at det ser ud til at være en udfordring at skabe optimale læringsbetingelser og dermed læringsudbytte for drengene i danskfagene. Figur 6. Karaktergennemsnit i dansk pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2013/2014 Den sidste figur viser karaktergennemsnittene fordelt på skoler. Vestre skole og Auning skole ligger begge over landsgennemsnittet. Herefter følger Kattegatskolen (Åboulevarden), Ørum skole og Anholt skole. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

284 18 Figur 7. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole 9. klasse 2013/2014 Konklusion resultatmål 5 for dansk Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at Norddjurs Kommune igennem de sidste tre år har halet ind på landsgennemsnittet og øget elevernes faglige niveau i dansk i 9. klasse. Ambitionen fremadrettet må derfor være, at denne positive tendens fortsætter, således at Norddjurs Kommune inden for en årrække som minimum når op på landsgennemsnittet. For at sikre at Norddjurs Kommune fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 1. Baseline resultatmål 5 (dansk) Karaktergennemsnit i dansk 6,2 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

285 19 MATEMATIK Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I modsætning til resultaterne i dansk kan der ikke spores samme positive tendens i elevernes resultater i 9. klasse i matematik. Set over de seneste 3 skoleår er der status quo i elevernes resultater i øvrigt en status quo der også kan aflæses i landsgennemsnittet i samme periode. Figur 8. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. I modsætning til danskfagene viser figuren nedenfor, at drengene generelt opnår bedre resultater i matematik end pigerne. Forskellen er ikke så markant i matematik som i dansk, men dog tilstede, idet drengene generelt klarer sig 0,6 karakterpoint bedre end pigerne i matematik. Med afsæt heri kan det derfor konstateres, at det ser ud til at være en udfordring at skabe optimale læringsbetingelser og læringsudbytte for pigerne i danskfagene. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

286 20 Figur 9. Karaktergennemsnit i matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2013/2014 Den sidste figur viser karaktergennemsnittene for hver skole. Veste Skole ligger som den eneste skole over landsgennemsnittet, men Anholt Skole og Auning Skole ligger forholdsvist tæt på landsgennemsnittet. Nederst i opgørelsen ligger Ørum Skole, Kattegatskolen (Åboulevarden) og Djurslandsskolen. Figur 10. Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse 2013/2014 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

287 21 Konklusion resultatmål 5 for matematik Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at Norddjurs Kommune igennem de sidste tre år har haft det samme niveau, ligesom afstanden til landsgennemsnittet har været den samme. Ambitionen for de kommende år må derfor være, at der sker en stigning i karakterne i matematik i 9. klasse, således at Norddjurs Kommune over tid nærmer sig landsgennemsnittet. For at sikre at Norddjurs Kommune fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 2. Baseline resultatmål 5 (matematik) Karaktergennemsnit i matematik 5,8 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

288 22 BUNDNE PRØVEFAG I ALT Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Ser man samlet på de bundne prøvefag over de seneste 3 skoleår kan der påvises en positiv udvikling i retning af, at karaktergennemsnittet stiger og afstanden til landsgennemsnittet mindskes, jf. figuren nedenfor. Figur 11. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene for hver af de bundne prøvefag. Samlet set er Norddjurs Kommune tættest på landsgennemsnittet i Fysik/kemi og i Dansk. Figur 12. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse 2013/2014 Endelig viser den sidste figur karaktergennemsnittene for de bundne prøvefag fordelt på skolerne. Igen er Veste skole den eneste skole, der ligger over landsgennemsnittet, mens Auning skole ligger relativt tæt på. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

289 23 Figur 13. Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse 2013/2014 Som afslutning på analysen af resultatmål 5 viser nedenstående figur skolernes socioøkonomiske reference i forhold til resultaterne i 9. klasse. Når man anvender den socioøkonomiske reference i forbindelse med karaktergennemsnit, så tager man højde for elevernes sociale og økonomiske forudsætninger for at kunne levere resultater i 9. klasse. Konkret betyder det, at den socioøkonomiske reference giver et billede af, hvilke resultater man kan forvente af eleverne ud fra de sociale og økonomiske forhold, som de skal præstere under. Ved at sammenligne skolernes faktiske karakterer med elevernes socioøkonomiske forhold kan man få et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Skole Figur 14. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Auning Skole 6,7 6,2 0,5* 6,1 6,1 0,0 6,3 6,2 0,1 Kattegatskolen 6,1 6,3-0,2 6,4 6,1 0,3 5,7 6,0-0,3 Vestre Skole 7,2 6,9 0,3 6,4 6,3 0,1 6,5 6,4 0,1 Ørum Skole 5,8 6,0-0,2 5,4 5,8-0,4 5,7 6,0-0,3 Forskel I den positive ende er det værd at bemærke, at eleverne på Auning Skole klarer sig 0,5 karakterpoint bedre end forventet ud fra elevernes baggrundsforhold, og på Vestre Skole klarer eleverne sig 0,3 karakterpoint bedre end forventet. På Kattegatskolen og Ørum Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

290 24 Skole klarer eleverne sig derimod 0,2 karakterpoint dårligere end forventet ud fra elevernes baggrundsforhold. Der er ingen tvivl om, at i en kommune som Norddjurs, hvor befolkningssammensætningen er præget af borgere med forholdsvis lav socioøkonomisk status, er det afgørende, at eleverne præsterer mere end forventet for, at kommunen samlet set kan rykke nærmere på landsgennemsnittet i elevernes resultater. Konklusion resultatmål 5 for bundne prøvefag i alt Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at Norddjurs Kommune igennem de sidste tre år har øget elevernes faglige niveau og mindsket afstanden til landsgennemsnittet, når man ser på de bundne prøvefag under ét. Fremadrettet må ambitionen derfor være, at stigningen i karaktererne fortsætter, således at Norddjurs Kommune over tid vil ligge på linje med landsgennemsnittet. For at sikre at Norddjurs Kommune fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 3. Baseline resultatmål 5 (bundne prøvefag i alt) Bundne prøvefag i alt 6,3 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

291 25 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik DANSK OG MATEMATIK Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I det følgende analyseres kommunens resultater i forhold til det sjette resultatmål, der handler om, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Ser man på resultaterne over de seneste 3 skoleår viser figuren nedenfor, at andelen af elever, der mindst får karakteren 2, er faldet fra 85,5 % i 2011/2012 til 81,7 % i 2013/2014. Figur 15. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Den næste figur viser resultaterne opgjort på institutionstype og køn. Kigger man isoleret på folkeskolerne, så klarer piger og drenge sig stort set lige godt, idet ca. 84 % af eleverne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

292 26 opnår mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Begge køn er en anelse under landsgennemsnittet. Figur 16. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2013/2014 Ser man på skolernes resultater i figuren nedenfor, så ligger Veste skole som den eneste skole over landsgennemsnittet for både piger og drenge. Ørum skole ligger over landgennemsnittet i forhold til pigernes resultater, mens omvendt Auning skole ligger over landsgennemsnittet i forhold til drengenes resultater. De to øvrige folkeskoler Kattegatskolen og Anholt skole ligger et stykke fra landsgennemsnittet i forhold til både pigerne og drengenes resultater. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

293 27 Figur 17. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse 2013/2014 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

294 28 Konklusion resultatmål 6 for dansk og matematik Målet er, at eleverne skal forlade folkeskolen med minimum karakteren 2 i dansk og matematik. Udgangspunktet er, at i Norddjurs Kommune er denne andel igennem de sidste tre år faldet med 3,8 %. Den kurve må nødvendigvis knækkes i de kommende år. For at sikre at Norddjurs Kommune fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 4. Baseline resultatmål 6 (dansk og matematik) Andel elever der minimum har fået karakteren 2 i dansk og matematik 81,7 % Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

295 29 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen I det følgende analyseres hvordan Norddjurs Kommune bidrager til 95 % målsætningen. I analysen heraf inddrages data om elevernes uddannelsesstatus efter 9 mdr., 15 mdr. samt hvor stor en andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. De seneste tal fra 2011/2012 viser, at ca. 80 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 mdr., ca. 5 % er afbrudt og ca. 13 % er ikke påbegyndt. Et billede der i store træk ligner billedet fra to år tidligere i 2009/2010. Figur 18. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen i perioden Den næste figur viser, at der i perioden er sket en stigning på 1,7 % i antallet af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. Ligeledes skal det bemærkes, at Norddjurs Kommune i samme periode har Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

296 30 elimineret afstanden til landsgennemsnittet og nu ligger på niveau med landsgennemsnittet. Figur 19. elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse i perioden Den næste figur viser fordelingen af kvinder og mænd samt valg af ungdomsuddannelse. Generelt set er der flere kvinder og mænd, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse i Norddjurs Kommune end gennemsnittet af kommunerne i Danmark. Omvendt er der færre kvinder og mænd, der vælger en gymnasial uddannelse i Norddjurs end i resten af Danmark. Endelig ligger Norddjurs Kommune et stykke over gennemsnittet i andelen af mænd, som vælger en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

297 31 Figur 20. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn 2012 Den næste figur viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse fordelt på skolerne. Tre af skolerne Ørum skole, Vestre skole og Allingåbroskolen 1 ligger meget højt med over 90 % af eleverne, som er i gang med en ungdomsuddannelse, mens de øvrige folkeskoler på nær Djurslandsskolen ligger på %. Figur 21. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole 2012 Den sidste figur viser andelen af elever, som forventes at fuldføre mindst én 1 Allingåbroskolen indgår i figuren, fordi der var en overbygning på skolen i Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

298 32 ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse i Norddjurs Kommune. I figuren kan der påvises en svag stigning i andelen fra 2012 til 2013, ligesom der i samme periode er sket en mindskelse af afstanden til landsgennemsnittet. Figur 22. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note: Data er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

299 33 Konklusion resultatmål 7 Målet er, at folkeskolen skal understøtte 95 % målsætningen skolerne er én aktør blandt mange, der i fællesskab skal opfylde 95 % målsætningen. Udgangspunktet er, at næsten 87 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse, men samtidig er det kun ca. 75 % af eleverne, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Fremadrettet må disse andele nødvendigvis øges. For at sikre at Norddjurs Kommune fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Bemærk at de seneste tal er fra 2012 og 2013, hvorfor tabellen nedenfor har disse årstal som baseline. Tabel 5. Baseline resultatmål 7 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse (2012) Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse (2013) 86,9 % 75,2 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

300 34 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Nedenfor følger status på Norddjurs Kommunes vej mod opfyldelsen af resultatmål 8 omkring fuld linjefagsdækning. I forbindelse med dette resultatmål er der opstillet en række nationale delmål for årene frem mod 2020: I 2016 skal linjefagsdækningen minimum være 85 % I 2018 skal linjefagsdækningen minimum være 90 % I 2020 skal linjefagsdækningen fuld svarende til at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Seneste status viser, at 82,2 % af de planlagte undervisningstimer læses af lærere med kompetencedækning eller tilsvarende kompetencer inden for fagene, se figuren nedenfor. Figuren viser også, at Norddjurs Kommune ligger en anelse over landsgennemsnittet på nuværende tidspunkt. I forbindelse med Norddjurs Kommunes implementering af folkeskolereformen har der været nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejder med forskellige centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper arbejder netop med målet om fuld kompetencedækning og gruppens forslag til, hvordan dette sikres, går ind i den politiske behandling i april I nærværende rapport vil dette resultatmål derfor ikke blive behandlet yderligere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

301 35 Figur 23. Linjefagsdækning Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

302 36 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Som det sidste resultatmål på skoleområdet analyseres inklusionsgraden i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser, at inklusionsgraden ved seneste opgørelse er 92,6 %, mens den på landsgennemsnit er 95,2 %. Figur 24. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning set over de seneste 3 skoleår Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

303 37 Konklusion resultatmål 9 Målet er, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i almenundervisningen. For at sikre at Norddjurs Kommune fremadrettet opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 6. Baseline resultatmål 9 Inklusionsgrad 92,6 % Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

304 38 Indsatser Den ovenstående analyse har givet en status på Norddjurs Kommunes resultater i forhold til de 9 opstillede resultatmål for folkeskolen. Selve resultaterne udgør således baseline for de kommende års opfølgning på de 9 resultatmål. Nedenfor beskrives en række indsatser, der er igangsat i kommunen og som forventes at være en afgørende faktor for, at kommunen opfylder målene for folkeskolen. Resultatmål 1-3 og 5-6 Fem ud af de seks første resultatmål omhandler elevernes faglige resultater, og de indsatser der er igangsat for at højne elevernes resultater behandles derfor i det følgende under ét. Som nævnt indgår resultatmålet omkring elevernes trivsel (resultatmål 4) ikke i dette års kvalitetsrapport. Indsats 1: Synlig læring I forlængelse af implementeringen af folkeskolereformen har kommunalbestyrelsen i juni 2014 besluttet at igangsætte et omfattende 2-årigt kompetenceudviklingsforløb i Synlig læring for alle lærere, pædagoger og skoleledere. Kompetenceudviklingsforløbet bygger på John Hatties omfattende forskning på uddannelsesområdet omkring hvilke tilgange og metoder, der har størst effekt på elevernes faglige læring og resultater. Skole- og dagtilbudsafdelingen forventer, at udbredelsen af Synlig læring i kommunens skoler bliver en central og meget afgørende faktor for, at kommunen frem mod 2020 vil kunne opfylde de nationale mål og resultatmål inden for dansk, matematik og de øvrige bundne prøvefag. Læs mere om de konkrete tiltag og aktiviteter i kompetenceudviklingsforløbet i bind 2: Implementering. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

305 39 Indsats 2: Faglige vejledere Internationale forskningsresultater viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne. I forlængelse af implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats deltog alle vejledere i 2013 i et kompetenceudviklingsforløb med sigte på de processuelle kompetencer i vejlederarbejdet. Som supplement hertil og en videreførelse heraf har skole- og dagtilbudsafdelingen i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen udarbejdet en ramme for arbejdet med faglige vejledere i skolerne i samarbejde med repræsentanter for lærere, pædagoger og ledere. Rammen beskriver de faglige kompetencer og organisatoriske rammer, som vejlederne skal arbejde under på alle skoler i kommunen. Arbejdet er afsluttet i december Formålet med samarbejdet og rammen var at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. Skole- og dagtilbudsafdelingen forventer, at den systematiske brug af vejledere i kommunens skoler også bliver en central og meget afgørende faktor for, at kommunen frem mod 2020 vil kunne opfylde de nationale mål og resultatmål inden for dansk, matematik og de bundne prøvefag. Læs mere om de konkrete tiltag og aktiviteter omkring de faglige vejledere i bind 2: Implementering. Indsats 3: Høje ambitioner i testsituationen Skole- og dagtilbudsafdelingen vil i det kommende år gå i dialog med skolelederne omkring tilrettelæggelsen og afviklingen af de nationale test i dansk og matematik. Formålet med dialogen er at sikre, at der på alle skoler er høje ambitioner i forhold til testene og resultaterne heraf og at disse ambitioner efterleves i tilrettelæggelsen og afviklingen af testene samt formidles til forældre og elever. Forventningen er, at de høje ambitioner vil have en positiv effekt på testresultaterne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

306 40 Kommende analyse af skoleområdet Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 20. januar 2015 besluttet, der i løbet af 2015 skal foretages en analyse af skoleområdet, som har til formål at komme med konkrete forslag til hvilke initiativer til forbedring af de læringsmæssige resultater og trivslen, der kan iværksættes inden for de nuværende økonomiske rammer. I analysearbejdet skal der også sættes fokus på en tidlig, forebyggende førskoleindsats (0-5 år), indholdet i 0. klasse, omprioritering af ressourcer og tilrettelæggelsen af specialtilbud. Resultatet af denne analyse vil vise, om at der er behov for at supplere de ovenstående indsatser med andre indsatser. Et eksempel på en sådan anden indsats kunne f.eks. være et ekstra fokus på matematik. Analysen ovenfor har vist, at kommunens skoler generelt er mere udfordret i at leve op til resultatmål og landsgennemsnit i matematik end i dansk. At niveauet generelt set er højere i dansk end i matematik kan formentlig til en vis grad tilskrives det store fokus der har været på læsning i kommunens skoler siden 2009 med vedtagelsen af Handleplan for læsning. Fremadrettet vil der være behov for et tilsvarende massivt fokus på matematik, hvis kommunen skal kunne leve op til de nationale mål. Skole- og dagtilbudsafdelingen har i august 2014 taget et skridt på vejen mod dette stærkere fokus på matematik ved ansættelsen af en matematikkonsulent på 15 timer om ugen i en prøveperiode på indtil videre 1 år. Effekten heraf har bl.a. været oprettelse af et kommunalt matematikvejledernetværk og en tæt sammenkobling mellem indsatserne i Synlig læring og matematikvejledernes virke. Skole- og dagtilbudsafdelingen finder det afgørende at prioritere matematikkonsulentens arbejde. Skole- og dagtilbudsafdelingen forventer således, at denne indsats vil have en mærkbar effekt på elevernes faglige læring og resultater i matematik, idet matematikkonsulenten vil få mulighed for i endnu højere grad at bistå med faglig udvikling, vejledning og rådgivning til matematikvejledernes arbejde. Resultatmål 7 I de følgende afsnit beskrives de indsatser, der skal sikre opfyldelsen af målsætningerne for resultatmål 7. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

307 41 Indsats 1: Brobygning I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen har der i Norddjurs Kommune været nedsat 13 arbejdsgrupper, der har arbejdet med centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag har bl.a. mange andre ting forholdt sig til, hvordan skolerne skal understøtte 95 % målsætningen. I materialet fra arbejdsgruppen, der blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i april 2014, står der således beskrevet: Eleverne skal gennem brobygning blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed bidrage til 95 % målsætningen. Arbejdet med brobygning skal derfor have en anden vinkel end det har i dag. Brobygning handler om, at eleverne skal kende de faglige, sociale og personlige krav, der vil være til dem på de forskellige ungdomsuddannelser eller på arbejdsmarkedet og de skal være bevidste om, hvorvidt de vil kunne leve op til de krav. Alt sammen med henblik på kunne træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse eller job. For at give eleverne mulighed for at kunne træffe et kvalificeret valg skal skolerne gøre arbejdet med brobygning til en langt mere integreret del af hverdagen i overbygningen, end tilfældet er i dag. For nærværende er brobygning typisk en aktivitet, hvor eleverne holder pause fra den normale undervisning og eksempelvis tager ud og besøger en ungdomsuddannelse en enkelt dag. Det vil sige, at der er tale om en forholdsvis kort, afgrænset aktivitet, hvor der ikke er sammenhæng til de emner, som eleven ellers arbejder med i skoletiden. Dén slags brobygning bør der være mindre af i fremtidens folkeskole. Derimod skal skolerne lave længere forløb med ungdomsuddannelserne, hvor eleverne får mulighed for på egen krop at mærke stemningen, mulighederne og kravene på f.eks. en ungdomsuddannelse. Som eksemplerne nedenfor viser, så får eleverne et helt andet billede deres eget billede af hvad der kræves på de forskellige ungdomsuddannelser, hvis de er på en ungdomsuddannelse i en længere periode frem for blot et besøg på et par timer. For at sikre en løbende fremdrift i samarbejdet mellem overbygningsskolerne og ungdomsuddannelserne skal overbygningsskolerne gå i dialog med ungdomsuddannelserne med henblik på at udarbejde en forpligtende partnerskabsaftale. Aftalen skal indeholde forslag til konkrete samarbejder omkring længerevarende forløb, der skal understøtte elevernes vej mod at blive afklaret i forhold til valg af uddannelse eller job. Ligeledes skal aftalen beskrive, hvordan man vil evaluere om samarbejdet bidrager til at øge elevernes Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

308 42 uddannelsesparathed og dermed i sidste ende bidrage til 95 % målsætningen. Samarbejdsaftalen skal evalueres og fornys hvert år. 2 Der ligger således allerede en klar beskrevet indsats både hvad angår indhold og opfølgning, og skole- og dagtilbudsafdelingen anbefaler at man fortsætter med denne indsats. Indsats 2: Forum for overbygning Dette forum har indledt et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Indsats 3: Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Resultatmål 8 Som nævnt er der pt. en arbejdsgruppe, der er i gang med at afdække og beskrive forskellige indsatser til, hvordan målet om fuld linjefagsdækning sikres i Norddjurs Kommune. Derfor beskrives der ikke særskilte indsatser i forhold til dette mål i nærværende rapport. 2 Læs hele materialet fra gruppe 5 på Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

309 43 Resultatmål 9 I det følgende beskrives de indsatser, der skal sikre opfyldelsen af målsætningerne for resultatmål 9. Indsats 1: Specialvejledere I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen har der i Norddjurs Kommune været nedsat 13 arbejdsgrupper, der har arbejdet med centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling har bl.a. forholdt sig til, hvordan skolerne kan understøtte inklusionsopgaven. I materialet fra arbejdsgruppen, der blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i juni 2014, står der således beskrevet: Specialvejledere ( ) er eksperter på særlige vidensområder f.eks. ADHD, autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske metoder. Specialvejlederne er organisatorisk placeret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og er underlagt PPR s faglige ledelse. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

310 44 Specialvejlederne kan bringes i spil på tre måder: 1) Specialvejledere kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne. 2) Specialvejledere kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller kigge over skulderen ). 3) Specialvejledere kan indgå som en foranstaltning, som PPR kan henvise til i en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen. PPR s faglige ledelse kan tilbyde skolerne hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer men skolerne kan også selv ansøge om at få hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer. 3 Indsatsen omkring specialvejledere var i udgangspunktet tænkt som et 1-årigt projekt, men kommunalbestyrelsen valgte i forbindelse med budgetforliget for 2015 at gøre indsatsen permanent. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at specialvejlederne allerede har og fremover vil vedblive med at have en markant positiv effekt på inklusionsgraden i kommunen. I august 2015 vil børne- og ungdomsudvalget blive præsenteret for en særskilt evaluering af specialvejledernes effekt på inklusionsgraden i Norddjurs Kommune og med afsæt i den evaluering kan en eventuel udvidelse af ordningen overvejes. 3 Læs hele materialet fra arbejdsgruppe 12 på Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

311 45 Indsats 2: Opkvalificering af specialpædagogiske kompetencer Ud over indsatsen omkring specialvejledere er der i materialet fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling også lagt op til en opkvalificering af de specialpædagogiske kompetencer i kommunen. I materialet står der: Der skal ske en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand både i kommunens almenskoler og i specialklasser. Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring, trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at minimum to medarbejdere (lærere og/eller pædagoger) i alle specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik og at eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole og at minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her deler to skoler ressourcen. Arbejdsgruppe 12 har som en del af deres arbejde udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der løber frem mod Ifølge denne plan skal kompetenceudviklingen indenfor specialpædagogik igangsættes i skoleåret 2015/2016. Skole- og dagtilbudsafdelingen forventer at denne opkvalificering vil få en stor effekt på inklusionsgraden på lang sigt. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

312 46 Indsats 3: PPR som kraftcenter i inklusionsarbejdet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en central spiller i inklusionsarbejdet gennem dets høje viden, kompetencer og faglighed inden for psykologi, tale/høre området og fysioterapi. Målet for PPR s arbejde er øget inklusion. Derfor arbejder PPR s ledelse og medarbejdere for netop at sikre høj kvalitet i inklusionsarbejdet i samarbejde med skoler og dagtilbud. Fremadrettet vil samarbejdet mellem PPR og kommunens skoler og dagtilbud tage afsæt i et fælles samarbejdsgrundlag, hvorudfra PPR målretter dets opgaveløsning, så det matcher den enkelte skole eller dagtilbuds behov. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

313 Bilag: Implementering - Bind Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29884/15

314 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bind 2: Implementering Skole- og dagtilbudsafdelingen Februar 2015 Billeder:Colourbox.dk

315 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 2, hvor fremdriften i implementeringen af folkeskolereformen og de tre kommunale politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens årgang samt Handleplan for læsning, analyseres. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

316 3 Læsevejledning Nærværende bind analyserer implementeringen af: Folkeskolereformen Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning Der redegøres ikke for implementeringen af Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering, da dette er forlagt kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret Folkeskolereformen Som et led i implementeringen af folkeskolereformen i Norddjurs Kommune blev der nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejdede med forskellige elementer omkring økonomi, indhold og organisering i lyset af reformen. Langt de fleste arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde i foråret 2014, dog er der stadig 2 arbejdsgrupper, der mangler at færdiggøre deres arbejde, nemlig Arbejdsgruppe 7: En målstyret skole og Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning. Materialet fra disse to grupper går ind i den politiske behandling i hhv. marts og april måned Man kan læse materialerne fra de forskellige arbejdsgrupper på kommunens reformsider: I de kommende år er der særligt ét element, der fokuseres kraftigt på i skolerne og i forvaltningen, og det er kompetenceudviklingen af lærere, pædagoger og ledere i Synlig læring. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

317 4 Synlig læring Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2014 at der skulle igangsættes et omfattende 2-årigt kompetenceudviklingsforløb af alle lærere, pædagoger og ledere i tilgangen Synlig læring. Indholdet i kompetenceudviklingen tager afsæt i John Hatties omfattende forskning omkring hvad der har den største effekt på elevernes faglige læring. Og ud fra denne omfattende forskning har Hattie identificeret en række tilgange eller principper som med større sandsynlighed end andre vil føre til øget faglig læring hos eleverne. Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes som nævnt at have en afgørende indvirkning på elevernes faglige læring og resultater, men derudover forventes tilgangen og at have en markant positiv effekt på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

318 5 Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

319 6 Organisering Kompetenceudviklingen er organiseret med en følgegruppe, en projektgruppe og en projektleder. Organiseringen understøtter, at det omfattende kompetenceudviklingsforløb får en solid forankring hos de forskellige interessenter på skoleområdet (følgegruppe). Organiseringen understøtter også, at den daglige projektledelse af kompetenceudviklingsforløbet kan agere fleksibelt og hurtigt, hvis der er behov for justeringer i kompetenceudviklingsforløbet (projektgruppe og projektleder). Følgegruppe Projektgruppe Projektleder Følgegruppe Der er nedsat en følgegruppe, der løbende forholder sig til den overordnede retning og indhold i kompetenceudviklingen. Nedsættelsen af følgegruppen sikrer, at alle interessenter i kompetenceudviklingen kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet. Med afsæt i den løbende evaluering af kompetenceudviklingsforløbet skal følgegruppen forholde sig til den overordnede fremdrift i kompetenceudviklingen og på den baggrund justere eller skærpe indholdet i den resterende del af kompetenceudviklingsforløbet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

320 7 I følgegruppen deltager: Skole- og dagtilbudschefen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Repræsentanter fra skolelederne Uddannelsesudbyder Repræsentanter fra DLF Repræsentanter fra BUPL Repræsentant fra FOA En forælder Følgegruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet igennem hele forløbet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

321 8 Projektgruppe Projektgruppen har det løbende daglige ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i kompetenceudviklingen. Gruppen kan agere hurtigt og fleksibelt, når og hvis der viser sig nye eller ændrede behov hos lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere undervejs i kompetenceudviklingen. Ligeledes skal projektgruppen løse de administrative og praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af kompetenceudviklingsforløbet. I projektgruppen deltager: Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Administrativ medarbejder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Uddannelsesudbyder (efter behov) Eventuelt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder Der er udpeget en projektleder for kompetenceudviklingsforløbet. Projektlederen er den primære kontaktperson mellem uddannelsesudbyderen og forvaltningen. Projektlederen er også den primære kontakt mellem skolerne og forvaltningen i forløbet. Funktionen som projektleder varetages af en konsulent i forvaltningen og vedkommende beskæftiger sig fuld tid med opgaven som projektleder. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

322 9 Konkrete aktiviteter i kompetenceudviklingsforløbet Der er 9 planlagte elementer i kompetenceudviklingsforløbet og i indeværende skoleår afvikles de 6 første elementer ) Nulpunktsanalyse 2) Uddannelse af særlige ressourcepersoner 3) Opstartsdag 4) Uddannelse af ledere 5) Uddannelse af medarbejdere 6) Sparring fra konsulenter 7) Tæt opfølgning på praksis 8) Workshops 9) Afsluttende evaluering Nulpunktsanalyse Der er foretaget en nulpunktsanalyse (baseline) af, hvordan skolerne i dag arbejder med målstyret undervisning. Analysen fokuserede på, i hvor høj grad skolerne allerede i dag arbejder ud fra det, som John Hattie har vist virker, nemlig: at skolerne arbejder med høje forventninger til alle elever at der opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever at der arbejdes systematisk med feedback og evaluering omkring læringsmålene mellem eleverne og undervisningspersonalet Nulpunktsanalysen har givet en mere præcis indsigt i, hvor der er behov for kompetenceudvikling i kommunens skoler. Er det særligt dét at opstille målene, der er vanskeligt? Er det særligt dét at gøre målene synlige, der er vanskeligt? Er det særligt dét at arbejde med feedback til eleverne, der er vanskeligt? Eller er det noget helt fjerde? Analysen blev foretaget på 6 udvalgte skoler, der tilsammen kunne forventes at give et retvisende billede på tværs af alle skoler. Analysen er sammen med den løbende evaluering af effekten af kompetenceudviklingsforløbet med til hele tiden at skærpe det konkrete indhold i kompetenceudviklingen, så det målrettes de specifikke kompetenceudviklingsbehov på skolerne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

323 10 Uddannelse af særlige ressourcepersoner Der er gennemført 3 ud af 6 uddannelsesdage for ressourcepersoner på alle skoler, der skal have en særlig viden og indsigt omkring arbejdet med Synlig læring. Ligeledes er der uddannet ressourcepersoner i forvaltningen. Lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale skal bruge ressourcepersonerne i hverdagen til løbende sparring og coaching i tilrettelæggelse, afvikling og efterbehandling af den målstyrede undervisning. Ressourcepersonerne får løbende sparring og coaching af projektlederen i forvaltningen i forhold til deres rolle som ressourcepersoner. Desuden har projektlederen etableret et netværk for videndeling for ressourcepersonerne. Opstartsdag Der er gennemført en række opstartsdage i efteråret 2014, hvor alle medarbejdere, ledere og forvaltning fik et solidt fælles fundament for arbejdet med Synlig læring med afsæt i John Hatties forskning herom. Dagen bestod af en introduktion til Hatties forskning kombineret med praksisnære eksempler og øvelser undervejs. Uddannelse af ledere Umiddelbart efter opstartsdagene påbegyndte et forløb for lederne. Forløbet var af to dages varighed med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag blev lederne klædt på til at kunne foretage en dybdegående analyse af deres egen skole. Analysen skulle give svar på, i hvor høj grad den enkelte skole arbejder med høje forventninger, synlige læringsmål samt feedback og evaluering. Efter dagen På den anden dag, skulle ledelserne med afsæt i deres analyse af skolen udarbejde en lokal plan for, hvordan ledelsen skulle understøtte arbejdet med Synlig læring på deres skole, samt om der er specifikke elementer i Synlig læring, som særligt skulle adresseres på skolen, eksempelvis arbejdet med feedback. Uddannelse af medarbejdere Umiddelbart efter den første dag for lederne påbegyndte et særligt forløb for medarbejderne. Forløbet er af to dages varighed med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag blev medarbejderne introduceret til og fik mulighed for at afprøve konkrete redskaber til at arbejde med målstyret undervisning i deres praksis. Efter dagen fik medarbejdere en konkret opgave, som de skulle hjem og arbejde med på egen skole. På den anden dag skal medarbejderne evaluere og videndele omkring, Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

324 11 hvordan det går med at arbejde med Synlig lærnig. Ligeledes skal medarbejderne have sparring og vejledning i forhold til, hvordan der kan arbejdes videre med Synlig læring. Imellem de to dage og efterfølgende får medarbejderne løbende sparring fra deres lokale ressourcepersoner og fra projektlederen fra forvaltningen. Sparring fra konsulenter Ud over sparring fra ressourcepersonerne får medarbejdere også sparring og vejledning fra konsulenter, som uddannelsesudbyderen stiller til rådighed. Konsulenterne har stor teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde med Synlig læring. Konsulenterne besøger skolerne og evaluerer kompetenceudviklingen og arbejdet med Synlig læring i praksis. Evalueringen og sparringen fra konsulenterne skal bruges fremadrettet med henblik på at skærpe den efterfølgende indsats på den enkelte skole. Alle skoler får 1 besøg i 2014/2015 og 1 besøg i 2015/2016. De seks ovenstående elementer gennemføres i indeværende skoleår. I det kommende skoleår forventes det at de 3 sidste elementer gennemføres. Skole- og dagtilbudsafdelingen er pt. i gang med at planlægge år 2 i Synlig læring i detaljer og det er muligt at der vil ske visse ændringer i indholdet. Ændringerne sker hvis de løbende evalueringer af kompetenceudviklingsforløbet taler herfor. I skrivende stund forventes aktiviteterne i år 2 at indeholde følgende. Tæt opfølgning på praksis Projektlederen fra forvaltningen vil i samarbejde med de lokale ressourcepersoner på skolerne lave en meget tæt opfølgning på praksis igennem hele år 2. Det vil bl.a. ske gennem observationer i klasselokalerne og efterfølgende feedback til lærere og pædagoger omkring deres praksis. Der vil også ske en tæt opfølgning på praksis mellem skole- og dagtilbudschefen og skolelederne. Skole- og dagtilbudschefen vil således indgå i tæt og løbende sparring og feedback i forhold til skolernes implementering af Synlig læring. Workshops I år to skal der også afholdes en række workshops. Indholdet i workshopsene kan være forskelligt fra skole til skole, men det kan også være det samme på tværs af alle kommunens skoler. Indholdet defineres til dels ud fra den løbende evaluering, som uddannelsesudbyderen foretager og til dels ud fra de behov, som skolerne har identificeret i deres lokale implementeringsplaner for arbejdet med Synlig læring. Workshopsene kan således målrettes meget specifikt på bestemte udfordringer i den enkelte skole eller på tværs af kommunen som helhed. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

325 12 Afsluttende evaluering Efter gennemførelsen af det samlede kompetenceudviklingsforløb skal der foretages en evaluering. Evalueringen skal identificere, hvilken effekt kompetenceudviklingsforløbet har haft for lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale samt ledernes praksis altså i hvor høj grad elementerne omkring høje forventninger, opstilling af synlige og konkrete læringsmål samt brug af feedback og evaluering er omsat i hverdagen. Den afsluttende evaluering foretages af uddannelsesudbyderen. Status på implementeringen Det skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at der er meget bred opbakning blandt skolelederne til forløbet omkring Synlig læring, og at lederne arbejder ihærdigt på at omstille deres skoler til at være synligt lærende skoler. Lederne giver samstemmigt udtryk for, at kompetenceudviklingen er yderst relevant i bestræbelserne på at leve op til de nationale mål for folkeskolen. Som nævnt er Synlig læring dét centrale element i skolernes virke lige nu. Et fokus og en prioritering, som både skoleledere og forvaltning finder yderst afgørende, hvis man ønsker den fulde effekt af forløbet og dermed den fulde effekt på elevernes læring og trivsel. Det betyder ikke at de øvrige elementer i folkeskolereformen er glemt. Det betyder snarere, at implementeringen af disse elementer vil komme til at strække sig over længere tid. Skole- og dagtilbudsafdelingen vil løbende følge op på prioriteringen af alle elementer i reformen og sætte fokus på andre elementer end Synlig læring, når implementeringen heraf er godt på vej. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

326 13 Kommunale politikker på skole- og dagtilbudsområdet Der er tre kommunale politikker på dagtilbuds- og skoleområdet. Disse tre politikker er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang. Alle tre politikker er vedtaget i 2012, og skole- og dagtilbudsafdelingen har udarbejdet en plan for, hvordan dagtilbuddene og skolerne skal implementere politikkerne. Trin 1 i planen var, at alle dagtilbud og skoler skulle implementere følgende fire indsatser i perioden : 1. Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed Denne indsats skal sikre, at teamsamarbejdet bliver et forpligtende forum for alle medarbejdere. Et forum, hvor medarbejderne har fokus på både den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken/undervisningen og på faglig refleksion og sparring og hvor der arbejdes med systematisk analyse og evaluering af børnene og de unges læringsmiljø og læringsudbytte. 2. Faglige vejledere Denne indsats skal sikre, at dagtilbuds- og skoleledelserne opprioriterer de faglige vejledere (fx sprogvejledere, læsevejledere, pædagogiske it-vejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der kan medvirke til opkvalificering i dagtilbuddet/skolen lokalt, men også på tværs i kommunen med henblik på vidensdeling og nye initiativer og erfaringer. 3. Styrke de fagprofessionelles kompetencer Centralt i denne indsats ligger, at alle fagprofessionelle i skoler og dagtilbud skal opbygge deres viden og kompetencer i forhold til at kunne arbejde systemisk anerkendende i tilgangen til børnene og de unges læring og udvikling. Ligeledes vil der i implementeringen af denne indsats være fokus på at opbygge de fagprofessionelles kompetencer inden for læringsledelse og deres fagdidaktiske kompetencer. 4. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i dagtilbuddene og skoler Denne indsats skal sikre, at alle børn og unge i dagtilbud, SFO og skoler oplever, at digitale læremidler er en nødvendig og integreret del af deres læring, og at disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. Desuden skulle alle overbygningsskolerne også implementere nedenstående indsats i perioden: 5. Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

327 14 og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse. De fem indsatser var særligt prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden , fordi implementeringen af disse indsatser er afgørende og nødvendige for, at de resterende indsatser i de tre politikker kan implementeres optimalt. I løbet af samme periode kom så folkeskolereformen, hvilket for skolernes vedkommende betød, at alt fokus var på at forberede og implementere reformen. At fokus flyttede fra de lokale politikker over på folkeskolereformen har ikke efter skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse haft en negativ effekt på implementeringen af de lokale politikker snarere tværtimod, da de lokale politikker i høj grad bygger på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. På dagtilbudsområdet har der ikke været en reform, men der var stadig et stykke vej at gå i forhold til at få implementeret de prioriterede indsatser, der er nævnt ovenfor. Det blev derfor besluttet at bibeholde de samme prioriterede indsatser i den kommende 2-årige periode fra Alle dagtilbud har i foråret 2014 udarbejdet lokale implementeringsplaner, der beskriver hvordan de vil implementere de ovenstående prioriterede indsatser frem mod Alle skoler har tilsvarende udarbejdet planer for, hvordan de vil arbejde med Synlig læring i deres skoler i de kommende år. Disse planer er efterfølgende diskuteret på dialogmøder med alle distrikter/områder i majjuni 2014 og for skolernes vedkommende igen i februar 2015 med deltagelse af ledelsesteams, skole- og dagtilbudschef samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Status på implementering Teamarbejde Generelt set er det skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at langt de fleste af enhederne er godt i gang med at få skabt rammerne for et teamarbejde, hvor der ud over praktisk planlægning også vil indgå systematisk faglig refleksion og evaluering af børnene og de unges læringsmiljøer og læringsudbytte i meget højere grad end tidligere. Samtidig er det også skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at der i nogle enheder skal en særlig ledelsesmæssig indsats til for at få alle medarbejderne med på, at teamarbejdet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

328 15 også skal være et forum for faglig refleksion. Derfor vil implementeringen af teamarbejdet ikke mindst i arbejdet med Synlig læring på skolerne også indgå som emne i de samtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder løbende med alle aftaleholdere som led i opfølgningen på ledernes kontraktstyring. Faglige vejledere Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at de faglige vejledere har størst effekt på børnene og de unges faglige udvikling og trivsel, hvis en række elementer er opfyldt. For det første er det afgørende, at ledelsen har en klar strategi for, hvordan de faglige vejledere skal bidrage til at højne børnene og de unges faglige, sociale og personlige udvikling. Dernæst skal ledelsen med afsæt i strategien have lavet konkrete aftaler med de enkelte vejledere om formålet med dennes opgaver, forventningerne til opgaveløsningen, afklaring af kommandoveje mellem medarbejdere, vejleder og leder osv. Sluttelig skal såvel strategi som de enkelte vejlederes roller og ansvar kommunikeres klart ud til de øvrige medarbejdere, således at ingen er i tvivl om, hvilket mandat vejlederen har fået af ledelsen til at udøve sin rolle og ansvar. I den løbende dialog med enhederne omkring deres implementering af indsatsen faglige vejledere tegner der sig et noget forskelligartet billede af, hvordan enhederne håndterer organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledernes arbejde. For at sikre en vis konsistens i skolernes tilbud på tværs af kommunen har forvaltningen derfor i samarbejde med repræsentanter for ledere, lærere og pædagoger udarbejdet en ramme for vejledernes arbejde en ramme, der beskriver de faglige kompetencer og organisatoriske rammer, som vejlederne skal arbejde under på alle skoler i kommunen. Arbejdet er afsluttet i december Et tilsvarende arbejde sættes i gang i forhold til vejledere på dagtilbudsområdet i løbet af foråret Implementeringen af rammen følges tæt af konsulenter fra forvaltningen i det kommende år, der vil indgå i tæt og løbende sparring med skoler og dagtilbud omkring bestræbelserne på at skabe optimale rammer for vejledernes virke. Med afsæt i den ovenstående særlige prioritering af indsatsen faglige vejledere, så vil emnet naturligvis også indgå i de feedbacksamtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder med alle aftaleholdere løbende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

329 16 Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer I alle tre politikker er udvikling af de fagprofessionelles kompetencer et yderst centralt element. Derfor har der også som et led i implementeringen været igangsat kompetenceudvikling i forhold til at styrke teamsamarbejdet og i forhold til at styrke de faglige vejledere. Desuden har der i perioden været fokus på at udvikle medarbejdernes viden om og kompetencer til at arbejde med en systemisk anerkendende tilgang til børnene og de unge. Den systemisk anerkendende tilgang er det fundament, som Politik for inklusion og tidlig indsats bygger på, ligesom denne tilgang er et centralt omdrejningspunkt i den faglige vision for skole- og dagtilbudsområdet. At der arbejdes med denne tilgang er afgørende for at skabe faglig, social og personlig udvikling hos børnene og de unge. Pt. er der på skole- og dagtilbudsområdet relativt stor forskel på, hvor meget man kender til den systemisk anerkendende tilgang og i hvor høj grad man arbejder efter det. Dagtilbudsområdet er generelt bedre klædt på end skolerne, idet hele dagtilbudsområdet for år tilbage gennemgik et længere uddannelsesforløb med fokus på netop denne tilgang. Derfor er der fra skole- og dagtilbudsafdelingens side et vedvarende fokus på at sikre implementeringen af denne tilgang i alle kommunens skoler og dagtilbud. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

330 17 It og digitale læremidler Prioriteringen af it og digitale læremidler har for skolernes vedkommende fået et ekstra fokus i forlængelse af folkeskolereformen, idet en af de nedsatte arbejdsgrupper netop arbejdede med digitalisering i skolerne (arbejdsgruppe 10). Fokus i arbejdsgruppen var især på den tekniske del, idet den indholdsmæssige og pædagogiske del af digitaliseringen hentes fra den kommunale politik om it og læring. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at digitaliseringen såvel den pædagogiske som den tekniske dimension langsomt men sikkert vinder indpas i alle kommunens skoler og dagtilbud. Og fra skole- og dagtilbudsafdelingens side vil der være en systematisk opfølgning på dette løbende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

331 18 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet er den sidste prioriterede indsats i perioden Til forskel for de øvrige indsatser har skolerne med overbygning ikke udarbejdet en lokal implementeringsplan for denne indsats, idet den bliver implementeret igennem en række projekter, der kører sideløbende med politikken. Disse projekter er: Forum for overbygning. Dette forum har indledt et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens overbevisning, at de ovenstående projekter bidrager særdeles positivt til implementeringen af denne indsats. Ingen af projekterne er dog afsluttede endnu, så derfor vil skole- og dagtilbudsafdelingen stadig have fokus på effekterne af disse projekter. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

332 19 Handleplan for læsning Handleplanen for læsning er berammet til 4 år fra Hovedtemaerne i handleplanen er: Implementering af læsevejlederen, styrkelse af den første sammenhængende læseundervisning, inddragelse af faglig læsning i alle fag, tidlig identifikation af elever med læsevanskeligheder og brug af kompenserende it som nødvendigt læse- og skriveredskab. Status på implementering Tidsrammen for handleplanen for læsning er som nævnt løbet ud i I foråret 2014 blev der derfor afholdt møde i arbejdsgruppen af ledere, som har fulgt handleplanen for læsning med henblik på at komme med oplæg til, hvordan der skal arbejdes videre med mål for læsning i lyset af den nye skolereform. I forlængelse af mødet har det været afgørende at sikre en sammenhæng mellem læsevejlederne og arbejdet med Synlig læring, hvilket er en opgave der har påhvilet læsekonsulenten og projektlederen for Synlig læring i forvaltningen. Således har eksempelvis læsevejledernes netværksmøder været præget af arbejdet med Synlig læring i indeværende skoleår. Ud over at sikre sammenhæng mellem læsevejlederne og Synlig læring vil det fremadrettet være en særskilt opgave for konsulenterne i forvaltningen at indgå i dialog med skolerne omkring resultaterne i de nationale test i læsning. Som nævnt i bind 1, så fortsætter den systematiske afvikling af læseprøver i hhv. 1., 2. og 5. klasse i alle kommunens skoler. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

333 Bilag: Faktaoplysninger - Bind Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 29887/15

334 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bind 3: Faktaoplysninger Skole- og dagtilbudsafdelingen Februar 2015 Billeder:Colourbox.dk

335 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de nationale og kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 3. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

336 3 Skole- og dagtilbudsstrukturen Skolestrukturen i Norddjurs Kommune er opbygget således, at der i 8 ud af 11 distrikter er etableret samdrift mellem skole og dagtilbud de såkaldte børnebyer. Figur 1: Kort over skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune Der er ikke etableret samdrift mellem skole og dagtilbud i Auning Skoles distrikt, Kattegatskolens distrikt og Vestre Skoles distrikt. Børnehaver, vuggestuer og dagpleje i disse områder er organiseret i hhv. Område Auning og Område Grenå. Der er etableret børnebyer i følgende distrikter: Ørsted Børneby Rougsøskolen, SFO, Skovsprutten og dagpleje. Dagtilbuddene har fysisk base på skolen. Allingåbro Børneby Allingåbroskolen, SFO, Allingåbro Børnecenter og dagplejen. I 2015 får børnehaven og dagplejen fysisk base på skolen. Vivild Børneby Langhøjskolen, SFO, Børnehaven Blinklyset og dagplejen. I 2015 får børnehaven og dagplejen fysisk base på skolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

337 4 Distrikt Ørum Børneby Glesborg Toubro Børneby Ørum Skole, SFO, Fjellerup Børnehave, Børnehaven Åparken og dagplejen. Glesborg Skole, SFO, Glesborg Børnehave, Bønnerup Børnehave, Børnehaven Savværket og dagplejen. Glesborg Børnehave har fysisk base på skolen. Toubroskolen, SFO, Børnenes Hus og dagplejen. Dagtilbuddene har fysisk base på skolen. Børneby Mølle Mølleskolen, SFO, Børnehaven Møllehaven og dagplejen. Dagtilbuddene har fysisk base på skolen. Anholt Område Auning Anholt Skole og børnehaven samme fysiske base. Børnehaverne Nyvang, Skovvang og BetteBo samt dagpleje og specialteamvest Område Grenå Børnehaverne Landsbyen, Skovbørnehaven, Regnbuen, Gymnasievejen, Vores Hus, Frihedslyst, Vuggestuen Åboulevarden samt dagpleje samt Inklusionsteam Øst Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

338 5 Nøgletal dagtilbud Tabel 1: Gennemsnitsudgift pr. barn pr. dagtilbud og samlet på tværs af kommunen Budget i alt Budget i alt 2013 pr. pr. barn dagtilbud Strukturtekst Budget til materialer og aktiviteter for 2013 pr. dagtilbud Budget til materialer og aktiviteter for 2013 pr. barn Fællesudg. og -indtægter Støttekorps Fælles Område Auning Område Auning fælles Dagpleje område Auning Børnehaven Skovvang Børnehaven Bettebo Børnehaven Nyvang Støttekorps Vest Område Grenaa Børnehaven Landsbyen Børnehaven Gymnasievej Skovbørnehaven Børnehaven Regnbuen Børnehaven Frihedslyst Dagplejen, Område Grenaa Område Grenaa fælles udgifter og indtægt Børneinstitutionen Vores Hus, Vuggestuen Åboulevarden, Alm Vores hus og Åboulevarden, handicapafd Støttekorps Øst Distrikt Ørsted Skovsprutten Dagplejen, Distrikt Ørsted Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

339 6 Distrikt Allingåbro Allingåbro Børnecenter Dagplejen, Distrikt Allingåbro Distrikt Langhøj Børnehaven Blinklyset Dagplejen, Distrikt Langhøj Distrikt Ørum Åparkens børnehave Fjellerup Børnehave Dagplejen, Distrikt Ørum Distrikt Glesborg Glesborg børnehave Bønnerup Børnehave Børnehaven Savværket Dagplejen, Distrikt Glesborg Distrikt Toubro Toubro Børnehave Dagplejen, Distrikt Toubro Distrikt Mølleskolen Børnehaven Møllehaven Dagplejen, Distrikt Mølleskolen Distrikt Anholt Anholt Børnehave Nørager Børnehave Nørager Børnehave I alt Kilde: Økonomi og indkøb Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

340 7 Tabel 2: Gennemsnitlige udgifter pr. barn pr. dagtilbud og afholdte udgifter pr. barn pr. dagtilbud Strukturtekst Budget 2013 Budget 2014 Fællesudg. og -indtægter Støttekorps Fælles Område Auning Område Auning fælles Dagpleje område Auning Børnehaven Skovvang Børnehaven Bettebo Børnehaven Nyvang Støttekorps Vest Område Grenaa Børnehaven Landsbyen Børnehaven Gymnasievej Skovbørnehaven Børnehaven Regnbuen Børnehaven Frihedslyst Dagplejen, Område Grenaa Område Grenaa fælles udgifter og indtægt Børneinstitutionen Vores Hus, Vuggestuen Åboulevarden, Alm Vores hus og Åboulevarden, handicapafd Støttekorps Øst Distrikt Ørsted Skovsprutten Dagplejen, Distrikt Ørsted Distrikt Allingåbro Allingåbro Børnecenter Dagplejen, Distrikt Allingåbro Distrikt Langhøj Børnehaven Blinklyset Dagplejen, Distrikt Langhøj Distrikt Ørum Åparkens børnehave Fjellerup Børnehave Dagplejen, Distrikt Ørum Distrikt Glesborg Glesborg børnehave Bønnerup Børnehave Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

341 8 Børnehaven Savværket Dagplejen, Distrikt Glesborg Distrikt Toubro Toubro Børnehave Dagplejen, Distrikt Toubro Distrikt Mølleskolen Børnehaven Møllehaven Dagplejen, Distrikt Mølleskolen Distrikt Anholt Anholt Børnehave Nørager Børnehave Nørager Børnehave I alt Kilde: Økonomi og indkøb Note: I budget 2014 er merindskrivningspuljen på 12,9 mio. kr. ikke fordelt til institutionerne, hvilket sker ultimo budgetåret, på grundlag af årets indskrivningstal. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

342 9 Nøgletal skoler Tabel 3. Antal elever set over de seneste 3 skoleår Tabel 4. Gennemsnitligt elevfravær set over de seneste 3 skoleår Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

343 10 Tabel 5. Gennemsnitligt elevfravær fordelt på skoler Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

344 11 Økonomi Tabel 6. Udgifter til folkeskolen pr. elev Note: Udgifter til undervisning er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion - det vil sige nettoudgifter. Udgifterne er reguleret i forhold til udviklingen i priser og lønninger med 2014 som basisår. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Februar 2015 Billeder og grafik: Colourbox.dk

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 21. september 2016 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Sandstumpvej 35, Grenaa (rejsegilde) Mødet fortsætter derefter på Vestre Skole Dato: Onsdag den 25. februar 2015 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 17:00 Medlemmer:

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Skaterparken Rolshøjvej 7 i Grenaa. Mødet forsætter i mødelokale 2 på rådhuset i Grenaa. Dato: Onsdag den 27. januar 2016 Start kl.: 15:15 Slut kl.:

Læs mere

Bind 3: Faktaoplysninger

Bind 3: Faktaoplysninger Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset i Grenaa Dato: Onsdag den 27. maj 2015 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2013

Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune 10. februar 2013 KKN Børne- og ungdomsudvalget arbejdsplan for 2013 Mandag den 7. januar 2013, kl. 15.00-18.00 Dialogmøde hvor der følges op på, hvordan de enkelte skoler har tilrettelagt

Læs mere

Bind 3: Faktaoplysninger

Bind 3: Faktaoplysninger Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: UngNorddjurs Åboulevarden 64 i Grenaa Dato: Onsdag den 29. april 2015 Start kl.: 14:15 Slut kl.: 16:45 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2013

Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune 24. marts 2013 KKN Børne- og ungdomsudvalget arbejdsplan for 2013 Mandag den 7. januar 2013, kl. 15.00-18.00 Dialogmøde hvor der følges op på, hvordan de enkelte skoler har tilrettelagt

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Handicaprådet DAGSORDEN Møde nr. : 04/2012 Sted : Rådssalen, rådhuset, Torvet 3 i Grenaa Dato : 12. april 2012 Start kl. : 15.30 Slut kl. : 18:30 Handicaprådet Jens Holst (formand) (Telefon: 86 30 05 65

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mælkevejen i Auning Sdr. Fælledvej 13 A og B samt Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mælkevejen i Auning Sdr. Fælledvej 13 A og B samt Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mælkevejen i Auning Sdr. Fælledvej 13 A og B samt Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning Dato: Onsdag den 25. maj 2016 Start kl.: 14:15 Slut kl.:

Læs mere

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Områdeudvalg skole- og BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 8, Glesborg Dato: Onsdag den 11. marts 2015 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Finn Nørskov Mikkelsen, formand Birgit Underbjerg (AMR)

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Sandstumpvej 35, Grenaa (rejsegilde) Mødet fortsætter derefter på Vestre Skole Dato: Onsdag den 25. februar 2015 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 17:00 Medlemmer:

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Dronningens Ferieby Dronningens Ferieby 1 i Grenaa Dato: Torsdag den 14. januar 2016 Start kl.: 10:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Preben Fruelund Kaj Aagaard

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3. Grenaa Dato: Onsdag den 26. februar 2014 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 19:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset i Grenaa samt mødelokale 1, rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 8. april 2014 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:15 Medlemmer: Tom

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 7:

Kommissorium for arbejdsgruppe 7: Kommissorium for arbejdsgruppe 7: En målstyret skole Oktober 2013 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale

Læs mere

Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014

Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Antal børn i kommunale skoler 1. august 2013 1. august 2014 forskel antal børn forskel i % 0. klasse 373 311-62 -16,62 1. klasse 336 360

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 663,0-4,4

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Arresten Mogensgade 1A i Grenaa. Dato: Onsdag den 30. marts 2016 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Langhøjskolen Bakkegårdsvej 8, Vivild 8961 Allingåbro Dato: Onsdag den 30. januar 2013 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Mads Nikolajsen

Læs mere

Skoleanalyse Faktaark

Skoleanalyse Faktaark Skoleanalyse Faktaark Indhold OVERSIGTSKORT SKOLEDISTRIKTERNE...6 ALLINGÅBRO BØRNEBYS SKOLEDISTRIKT...7 Samlet antal elever og klassestørrelser i skoleåret 2015/2016...7 Antal indskrevne børn i den kommunale

Læs mere

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune Lovgrundlag Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune Det fremgår af Servicelovens 12, at Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 6. oktober 2016 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Winnie

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 8, Glesborg Dato: Tirsdag den 26. november 2013 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente

Læs mere

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 8, Glesborg Der er formøde for medarbejdersiden kl. 15.00-15.30 Dato: Mandag den 17. juni 2013 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 16:00 Medlemmer:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag

Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag Anlægsforslag Anlæg udvalgsopdelt - Budget 2014-2017 (i 1.000 kr.) Nr. Tekst Anlægstype 2014 2015 2016 2017 A301 Etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs Øvrige anlæg 4.300 0 0 0 A302

Læs mere

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 13, Glesborg Dato: Torsdag den 21. april 2016 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 14:30 Medlemmer: Finn Nørskov Mikkelsen, formand Anni Hovmann

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 11. januar 2017 Start kl.: 9:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Fraværende: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 24. november 2016 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Jan R. Jakobsen,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen November 2013 Indholdsfortegnelse. Kapitel 1... 2 Skolebestyrelsens sammensætning og valg 2 Mødevirksomhed 4 Forretningsorden 4 Kapitel 2... 7 Skolebestyrelsens

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Vestre Skole Vestergade 7, Grenaa Dato: Onsdag den 27. august 2014 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Frivilligrådet DAGSORDEN

Frivilligrådet DAGSORDEN Frivilligrådet DAGSORDEN Sted: Mødelokale 11, Glesborg Glesborg Bygade 1 Glesborg Dato: Mandag den 27. februar 2017 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Kaj Aagaard Hans Stagstrup Kristensen Kristian

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 2. oktober 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Fælleshuset i Holbæk Efter udvalgsmødet afholdes der informationsmøde om flygtninge i Holbæk Forsamlingshus kl. 17.00-18.30. Dato: Tirsdag den 5. april

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Sted: Auning Skole Sdr. Fællesvej 4, Auning Dato: Onsdag den 4. september 2013 Start kl.: 16:15 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 9, Glesborg Dato: Onsdag den 3. december 2014 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: Finn Nørskov Mikkelsen, formand Anni Hovmann

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 23. november 2016 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:05 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Udviklingsdirektørens kontor Dato: Onsdag den 7. maj 2014 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Sundhedspolitik for Norddjurs Kommune...1. 2. Kvalitetsstandard for praktisk bistand til rengøring...2

Indholdsfortegnelse. 1. Sundhedspolitik for Norddjurs Kommune...1. 2. Kvalitetsstandard for praktisk bistand til rengøring...2 Voksen- og Plejeudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 07/2008 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3 Dato : 9. juni 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. : Medlemmer Valdemar Haumand (A) (Formand) Kai Hansen (V) (Næstformand)

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 23. november 2016 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m.

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m. Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde i forbindelse med opstart af nyt skoleår og implementering af ny folkeskolereform m.m. REFERAT Tirsdag den 12. august 2014 kl. 18.00 21.00 på skolens kontor Skolebestyrelsesmedlemmer:

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 11. juni 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Skole Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning Dato: Onsdag den 26. oktober 2016 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Virksomhedsbesøg på Kystvejens Konferencecenter Mødet fortsættes på Østerbrogade 67E Dato: Mandag den 20. juni 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer:

Læs mere

Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et merforbrug på -11,5 mio. kr. inkl. overførsler fra regnskab 2014. Børn og unge

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår

Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Udvidelse af åbningstiden i juniorklubberne P306 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,613 0,613 0,613 0,613 01.01.2016 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Tirsdag den 1. marts 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Fraværende: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V)

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 10. december 2014 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Sted: SCS Salen, Gl. Estrup Landbrugsmuseum Randersvej 4 8963 Auning Dato: Torsdag den 20. august 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 13:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby

Læs mere

Integrationsrådet BESLUTNINGSREFERAT

Integrationsrådet BESLUTNINGSREFERAT Integrationsrådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Lokale 135a på rådhuset i Grenaa Dato: Torsdag den 11. december 2014 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Fraværende: Hazel Laura Möller Ingrid Remy Mogens

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Børne- og ungdomsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL. Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 05/2012 Sted : UngNorddjurs, Auning Skole, Søndre Fælledvej 2, Auning Dato : 24. april 2012 Start kl. : 15:00 Slut kl. : 21:00 Medlemmer Deltog Mads Nikolajsen (F) X Else

Læs mere

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Børne- og Skoleudvalg

Børne- og Skoleudvalg REFERAT Børne- og Skoleudvalg Møde nr.: Mødedato: 27. juni 2012 Fraværende: Mødetid: 17.00 Mødested: Mødelokale 1 Øvrige bemærkninger: Tommy Lund Christensen (Deltog ikke i mødet fra kl. 18.45) Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Rådhuset, Grenaa Mødelokale i Jobcentret Dato: Onsdag den 29. januar 2014 Start kl.: 16:10 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A)

Læs mere

Ungdomsskolebestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL

Ungdomsskolebestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL Ungdomsskolebestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: UngNorddjurs, Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 26. marts 2014 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 22:00 Medlemmer: Niels Basballe Johnny Eldrup Mogens

Læs mere

REFERAT. Direktionen. Mødelokale 250, rådhuset. Dato: Onsdag den 4. marts Start kl.: 9:00. Slut kl.: 12:00

REFERAT. Direktionen. Mødelokale 250, rådhuset. Dato: Onsdag den 4. marts Start kl.: 9:00. Slut kl.: 12:00 Direktionen REFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. marts 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør Kenneth Koed

Læs mere

Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen

Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

BESLUTNINGSREFERAT. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask. Tina Olsen

BESLUTNINGSREFERAT. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask. Tina Olsen Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Møde nr. : 01/2012 Sted : Rådssalen, rådhuset i Grenaa Dato : 12. januar 2012 Start kl. : 15:30 Slut kl. : 17:30 Handicaprådet Jens Holst (formand) (Telefon: 86 30 05 65

Læs mere

Kommissorium for budgetanalyse på folkeskoleområdet

Kommissorium for budgetanalyse på folkeskoleområdet Kommissorium for budgetanalyse på folkeskoleområdet I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene 2017-2019 blev det besluttet, at reducere budgettet til specialundervisning med

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 16:15. Fraværende: REFERAT

REBILD KOMMUNE. Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 16:15. Fraværende: REFERAT REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Terndrup Rådhus. Møde slut: 16:15 Fraværende: Ingen Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden 56 2. Godkendelse af kommunal redegørelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Ungdomsskolebestyrelsen REFERAT

Ungdomsskolebestyrelsen REFERAT Ungdomsskolebestyrelsen REFERAT Sted: Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 19:00 Medlemmer: Fraværende: Niels Basballe Johnny Eldrup Mogens Buhl Christensen

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder:Colourbox.dk 2 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Forord Ny form

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. februar 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 31 ONSDAG DEN 26. NOVEMBER 2008, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 26. november 2008 Side: 2 Fraværende: Ingen Tessa Gjødesen

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Forslag til plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet

Forslag til plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet Norddjurs Kommune 26. maj 2014 Forslag til plan for udmøntning af anlægspuljen på skole- og dagtilbudsområdet I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 og overslagsårene blev det besluttet at

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Gl. Estrup Randersvej 2-4 i Auning. Dato: Onsdag den 7. juni 2017 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Økonomiudvalget Beslutningsprotokol Dato: 15. november 2007 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 08.15 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/406 Budgetopfølgningsrapport

Læs mere

side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:30 Byrådssalen Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Byrådets møde den kl. 17:30 Byrådssalen Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Byrådets møde den 25.06.2008 kl. 17:30 Byrådssalen Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 217. Anlægsbudget 2008. Budgetopfølgning i forbindelse med lovforslag vedrørende anlægssanktion...

Læs mere

Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af de opgaver,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT

Områdeudvalg skole- og dagtilbud BESLUTNINGSREFERAT BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 9, Glesborg (Formøde for medarbejdersiden kl. 10.00-12.00) (Medarbejdersiden udarbejder høringssvar kl. 15.00-15.30) Dato: Mandag den 2. september 2013 Start kl.: 12:30

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT

Børne- og ungdomsudvalget REFERAT REFERAT Sted: Markedsplads 6, Allingåbro Mødet indledes med et besøg i familiehuset og sundhedsplejens lokale på Markedsplads 6. Den resterende del af mødet afholdes på Allingåbroskolen, Plantagevej 11.

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Sandstumpvej 35 i Grenaa Dato: Torsdag den 17. december 2015 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur

Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur 1. Klyngeledelse Når de nye klynge- og netværksledelser tiltræder d. 1. august 2016,

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Norddjurs Fritidsråd REFERAT Norddjurs Fritidsråd REFERAT Sted: Auning Bibliotek Torvegade 1, 8963 Auning Dato: Onsdag den 2. december 2015 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Kai Hansen Tove Højlund Mogens Buhl

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere