INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING MÅLGRUPPE FAGOMRÅDE SPECIALETS OPBYGNING ORDBOGSTYPOLOGI BRUGERPROFIL MÅLGRUPPE FUNKTION DELKONKLUSION BRUGERUNDERSØGELSE TEORI KOMMUNIKATIONSFORM SPØRGSMÅLSTYPER SVARKATEGORIER VALIDITET OG RELIABILITET METODE FOR UDARBEJDELSEN AF SPØRGESKEMAET OM DOMSORDBOGEN RESPONDENTGRUPPEN SPØRGESKEMAETS OPBYGNING OPBYGNING AF SPØRGSMÅL OPBYGNING AF SPØRGSMÅL OPBYGNING AF SPØRGSMÅL OPBYGNING AF SPØRGSMÅL OPBYGNING AF SPØRGSMÅL OPBYGNING AF SPØRGSMÅL PRÆSENTATION AF SPØRGESKEMAETS RESULTATER SPØRGSMÅL 1: RESPONDENTERNES ERFARING MED OVERSÆTTELSE SPØRGSMÅL 2 3: RESPONDENTERNES ERFARING MED JURIDISK OVERSÆTTELSE SPØRGSMÅL 4: RESPONDENTERNES MENING OM DOMSORDBOGENS OVERORDNEDE AFSNIT SPØRGSMÅL 5 6: RESPONDENTERNES FORSLAG TIL DE OVERORDNEDE AFSNIT SPØRGSMÅL 7: RESPONDENTERNES MENING OM ORDBOGSARTIKLERNES OPBYGNING SPØRGSMÅL 8 9: RESPONDENTERNES FORSLAG TIL ORDBOGSARTIKLERNES OPBYGNING

2 4.3.7 SPØRGSMÅL 10: RESPONDENTERNES KONTAKTOPLYSNINGER SPØRGESKEMAETS VALIDITET OG RELIABILITET DELKONKLUSION ORDBOGENS FAGOMRÅDE LEMMASELEKTION ETABLERINGEN AF ET TEKSTKORPUS LEMMASELEKTION TIL DOMSORDBOGEN ÆKVIVALENS FORSKELLIGE TYPER ÆKVIVALENS FULD ÆKVIVALENS DELVIS ÆKVIVALENS NULÆKVIVALENS LØSNINGER I FORBINDELSE MED NULÆKVIVALENS ÆKVIVALENTSELEKTION I DOMSORDBOGEN DOMSORDBOGENS KOMPONENTER INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD BRUGERVEJLEDNING ORDLISTEN DEN FAGLIGE DEL FAGLIG INDLEDNING EKSEMPEL PÅ FRANSK OG DANSK DOM LINKS TIL ONLINE ORDBØGER OG DATABASER BEGREBSSYSTEMER DOMSORDBOGENS MIKROSTRUKTUR GRAMMATISKE OPLYSNINGER ÆKVIVALENTER DEFINITIONER SYNONYMER KOLLOKATIONER SÆTNINGSEKSEMPLER HENVISNINGER DOMSORDBOGEN

3 11. KONKLUSION RÉSUMÉ FRANÇAIS LITTERATURLISTE BILAG

4 1. Indledning Ved oversættelse af juridiske tekster skal en oversætter være opmærksom på, at jura er en kulturbundet disciplin. Det vil sige, at de juridiske systemer landene imellem ikke er identiske, men derimod opbygget forskelligt alt efter, hvilken kultur de udgør en del af. Dansk ret er eksempelvis baseret på germansk ret, hvor fransk ret er baseret på romersk ret. Derfor er de juridiske systemer opbygget på forskellig vis med uensartede regler, og nogle begreber i Frankrig findes slet ikke i Danmark og vice versa. Som oversætter kan det altså være noget af en udfordring at give sig i kast med fx at oversætte en fransk dom til dansk. Imidlertid er det en situation, som nogle oversættere vil komme til at stå i, for den frie bevægelighed inden for EU er bl.a. både medvirkende til, at danskere flytter til Frankrig, og at franskmænd flytter til Danmark. Dermed er der også mulighed for, at der anlægges civile søgsmål mellem disse parter, som skal afgøres ved en domstol. Her kan en oversætter blive bedt om at oversætte dommen. Til dette oversættelsesarbejde vil oversætteren, udover en grundlæggende viden om de to retssystemer, sandsynligvis også få brug for en juridisk ordbog, der kan bistå vedkommende med oversættelsesarbejdet. Udvalget af fransk danske civilprocessuelle ordbøger er imidlertid sparsomt. I skrivende stund har de oversættere, der oversætter mellem fransk og dansk, én juridisk ordbog 1 til rådighed, og det er Juridisk ordbog af Dorthe Christensen og Thomas Fich fra Ulempen ved denne ordbog er, at den dækker et meget bredt fagområde, og derudover er den på flere punkter blevet kritiseret for bl.a. kun at opgive lange faglige forklaringer eller meget lange oversættelsesforslag, som ikke kan anvendes direkte i forbindelse med juridisk oversættelse (Leroyer, Rasmussen 2004, p. 98). Således er der behov for at undersøge, hvordan en fransk dansk juridisk ordbog inden for civilproces kan opbygges optimalt. 1.1 Problemformulering På baggrund af ovenstående er formålet med dette speciale at udarbejde en eksemplarisk fransk dansk ordbog inden for behandlingen af civile retssager i 1. instans, der skal være et 1 Steen Hjelmblinks Retsplejeordbog udgives ikke længere 4

5 brugervenligt hjælpemiddel for professionelle oversættere i forbindelse med oversættelse af franske civile domme afsagt i 1. instans til dansk. 1. instans betyder i denne sammenhæng, at det drejer sig om civile sager ved tribunal de grande instance og tribunal d instance samt sager ved byretten og landsretten. Det er valgt udelukkende at fokusere på behandlingen af civile retssager i 1. instans for at få en mere dybdegående bearbejdning af fagområdet. I specialet vil der desuden blive redegjort for de teoretiske betragtninger og valg, på grundlag af hvilke ordbogen vil blive udarbejdet. Denne ordbog, som herefter kaldes domsordbogen, skal være et brugervenligt og brugertilpasset hjælpemiddel i forbindelse med oversættelse. Af denne grund gennemføres der i forbindelse med ordbogskonciperingen en brugerundersøgelse for at afdække, hvilke leksikografiske elementer professionelle oversættere har behov for i en bilingval juridisk ordbog. Oversætterne vil blive præsenteret for en række leksikografiske elementer på både makro og mikroniveau, som de vil blive bedt om at vurdere vigtigheden af, og derudover vil de få mulighed for selv at foreslå leksikografiske elementer. Resultaterne fra brugerundersøgelsen skal anvendes til konciperingen af domsordbogen. Der er tale om en eksemplarisk ordbog, og af denne grund vil domsordbogen ikke indeholde en udtømmende ordliste over alle civilprocessuelle termer. Derimod vil der blive lagt vægt på at præsentere et velfungerende ordbogskoncept. Idet domsordbogen udarbejdes på grundlag af en brugerundersøgelse, vil der selvfølgelig også blive lagt vægt på at give målgruppen de leksikografiske elementer, de har udtrykt behov for. 1.2 Målgruppe Domsordbogen henvender sig først og fremmest til professionelle oversættere med dansk som modersmål og skal hjælpe dem med at oversætte franske civile domme afsagt i 1. instans til dansk. En sekundær målgruppe kunne være jurister eller andre juridiske fagfolk, der søger hjælp til at forstå en fransk dom. Det kunne endvidere være cand.ling.merc. studerende i fransk, som søger hjælp til en oversættelse på studiet. Det skal imidlertid bemærkes, at det udelukkende er den primære målgruppes behov, som domsordbogen vil blive tilpasset, således at ordbogen kan blive et optimalt hjælpemiddel for netop den tiltænkte målgruppe. Dette er ligeledes grunden til, at brugerundersøgelsen alene vil blive gennemført blandt professionelle oversættere. 5

6 1.3 Fagområde Civilprocessen beskriver behandlingen af civile retssager. Det vil sige, at civilprocessen beskriver reglerne for, hvordan civile sager anlægges, føres og afgøres ved domstolene. Når der er tale om civile sager, er det sager mellem én eller flere private personer. Parterne kan også være juridiske personer som fx selskaber. Både i Frankrig og Danmark gælder toinstansprincippet, ifølge hvilken parterne som udgangspunkt har ret til at anke en dom, således at den pågældende sag kan blive behandlet ved to retsinstanser. Med henblik på at give en mere dybdegående behandling af fagområdet i domsordbogen er det besluttet at afgrænse fagområdet til udelukkende at omfatte behandlingen af civile retssager i 1. instans. I Frankrig findes der forskellige domstole, som træffer afgørelse i civile sager i 1. instans. Der skelnes desuden mellem ordinære domstole samt særdomstole. Tribunal de grande instance er en ordinær domstol, hvor civile sager som udgangspunkt anlægges, og derfor er det hensigtsmæssigt at medtage denne (Terré 2000, p. 99). Derudover medtages også tribunal d instance, da en søgning på civile førsteinstansdomme i en fransk lovdatabase viser, at størstedelen 2 af dommene er afsagt ved enten tribunal d instance eller tribunal de grande instance. I Danmark anlægges civile sager som udgangspunkt ved byretten og principielle civile sager ved landsretten, hvilket er grunden til at vælge disse to danske domstole (Danmarks Domstoles hjemmeside [ ]). De fleste civile sager anlægges dermed ved tribunal d instance, tribunal de grande instance, byretten samt landsretten, og derfor anses de for at være mest relevante for dette speciale. 1.4 Specialets opbygning Specialet består af to hoveddele. I den første hoveddel redegøres der for de overvejelser og beslutninger, der ligger bag udarbejdelsen af domsordbogen. Dette gælder leksikografisk teori samt brugerundersøgelsen og dens resultater. Den anden hoveddel er ordbogsdelen ud af 1849 domme er afsagt ved enten tribunal d instance eller tribunal de grande instance (Légifrance, le service public de la diffusion du droit En fransk lovdatabase, ) 6

7 Det er primært Sandro Nielsens 3 artikler vedrørende konciperingen af bilingvale, juridiske ordbøger, der anvendes til den teoretiske del. Selv om teksterne er skrevet i 2001 og 2003 og derfor er omkring 10 år gamle, anses de ikke desto mindre for at yderst relevante, da specialets formål er at uarbejde en eksemplarisk bilingval juridisk ordbog. Løbende vil anden teori af andre forfattere inden for leksikografi blive præsenteret og anvendt, når det findes relevant for udarbejdelsen af domsordbogen. Specialet består af 11 kapitler med dertilhørende underafsnit. Indledningen udgør kapitel et, hvorefter det i kapitel to fastlægges, hvilken type ordbog domsordbogen er. I kapitel tre bliver der gjort rede for brugerprofilen, således at det klarlægges, hvilke leksikografiske behov målgruppen har ifølge den leksikografiske litteratur, samt hvilken funktion domsordbogen skal opfylde. I fjerde kapitel redegøres der for den brugerundersøgelse, der skal afdække, hvilke leksikografiske behov professionelle oversættere selv mener, de har. Når opbygningen og gennemførelsen af brugerundersøgelsen er præsenteret, redegøres der for resultaterne og analysen heraf. Brugerundersøgelsens resultater skal anvendes med henblik på at bestemme, hvilke leksikografiske elementer domsordbogen skal indeholde. I kapitel fem gives der en uddybende beskrivelse af det fagområde, som domsordbogen skal dække, således at fagområdet inden for jura kan afgrænses, og der kan foretages en korrekt lemmaselektion, dvs. selektion af de opslagsord, der skal være i domsordbogen. I kapitel seks vil der blive gjort rede for, hvordan lemmaselektionen er blevet foretaget, herunder hvordan et tekstkorpus er etableret. Da der i dette speciale er tale om en ordbog inden for jura, som er et kulturbundet område, er det relevant at undersøge ækvivalentselektion. I kapitel syv gøres der derfor rede for, hvad ækvivalens er, og hvordan ækvivalenter kan udvælges inden for et kulturbundet område som jura. I slutningen af dette kapitel forelægges det desuden, hvordan ækvivalentselektionen til domsordbogen er blevet foretaget. I kapitel otte redegøres der for, hvilke overordnede komponenter der vil være at finde i domsordbogen, og hvordan disse er udarbejdet. Herefter i kapitel ni præsenteres det indhold, der vil være at finde i domsordbogens ordbogsartikler, hvilket også kaldes mikrostrukturen. Kapitel ti indeholder selve domsordbogen, og kapitel 11 indeholder specialets konklusion. 3 Sandro Nielsen, ph.d., er lektor ved Business and Sociale Sciences, Aarhus Universitet 7

8 2. Ordbogstypologi Konciperingen af en ordbog forudsætter, at leksikografen gør sig nogle leksikografiske overvejelser, førend udarbejdelsen af den fysiske ordbog kan påbegyndes. Dette kan bl.a. være, hvilken type ordbogen skal være, og hvem brugerne af ordbogen skal være. Ifølge Nielsen er det et godt udgangspunkt i konciperingen af ordbogen at fastlægge, hvilken type ordbog, der er tale om. Derfor vil domsordbogens type blive fastlagt i nærværende kapitel. Med henblik på at kunne dette redegøres der indledningsvist for Nielsens fremstilling af ordbogstypologier. Nielsen fremlægger en ordbogstypologi inden for fagsproglige ordbøger, hvori der skelnes mellem tre ordbogstyper. Den første ordbogstype er den tekstafhængige ordbog, som er blevet konciperet med henblik på at hjælpe brugeren af ordbogen med at forstå, redigere eller oversætte en tekst (Nielsen 2001, p. 85). Det vil dermed sige, at ordbogen skal være anvendelig i de situationer, hvor brugeren har brug for hjælp til en specifik tekst. Den næste ordbogstype er den tekstuafhængige ordbog, der, som navnet antyder, skal hjælpe brugeren i en tekstuafhængig kontekst. Dette kan fx være i en situation, hvor brugeren har brug for hjælp til mundtlig kommunikation (Nielsen 2001, p.85). Den tredje og sidste ordbogstype, som Nielsen nævner, er en hybrid og en blanding af de to førstnævnte ordbogstyper (Nielsen 2001, p. 81). Her er der tale om situationer, hvor man både er afhængig og uafhængig af tekster, og som følge deraf kaldes denne ordbog for en hybridordbog. Hver af disse tre ordbogstyper kan ifølge Nielsen desuden være minimerende eller maksimerende. Hvis en ordbog er minimerende, vil det sige, at den er konciperet med et begrænset antal ord fra sit fagområde (Nielsen 2001, p. 86). Et eksempel på en minimerende ordbog kunne være en fagsproglig ordbog inden for jura med de 100 mest hyppige ord inden for jura på kilde og målsproget. Modsætningen til en minimerende fagsproglig ordbog er en maksimerende fagsproglig ordbog, hvori der sigtes efter at have så mange ord som muligt fra kildesprogets juridiske vokabular (Nielsen 2001, p. 86). Nielsen skriver, at størrelsen på en maksimerende ordbog er relativ, idet antallet af ord inden for jura varierer fra kultur til kultur, men foreslår samtidigt, at en ordbog med flere end ord er en maksimerende ordbog. Til slut nævner Nielsen, at tekstafhængige og tekstuafhængige ordbøger kan være almensproglige, fagsproglige eller en blanding af begge. Fagsprog og almensprog er i tidens løb blevet defineret på flere måder, og i opslagsværket Nordisk leksikografisk ordbok defineres 8

9 fagsprog på følgende måde: fagspråk = språkvarietet som brukes af spesialister på deres eget fagområde. (Bergenholtz et al 1997, p. 115, ll ). Almensprog bliver i samme opslagsværk kaldt for allment ordforråd og defineres på følgende måde: ordforråd som ikke er spesialisert med hensyn på språkvarietet (Bergenholtz et al 1997, p. 65, ll ). Herved kan det udledes, at såfremt en tekst klassificeres som fagsproglig, skal den være specialiseret inden for et eller flere fagområder. Inden for rammerne af Nielsens typologi er domsordbogen en tekstafhængig ordbog, idet dens primære funktion er at hjælpe professionelle oversættere med at oversætte civile førsteinstansdomme fra fransk til dansk. Det udelukker ikke, at domsordbogen ikke også kan indeholde komponenter, der kan anvendes tekstuafhængigt. Det kan fx være en situation, hvor en tolk ønsker at forberede sig, inden vedkommende skal tolke ved en domsafsigelse i en retssag. Men idet ordbogens primære funktion er at hjælpe oversættere med at oversætte civile domme, er ordbogen overordnet set af typen en tekstafhængig ordbog. Ydermere kan domsordbogen klassificeres som fagsproglig og ikke almensproglig, da den har et særligt fagområde, som der bliver gået i dybden med. Dette fagområde er jura og nærmere bestemt behandlingen af civile retssager i 1. instans. Da der endvidere er tale om en eksemplarisk ordbog, vil domsordbogen være minimerende, hvilket vil sige, at et begrænset antal lemmata vil blive udvalgt til ordlisten (dette uddybes i kapitel seks om lemmaselektion). 9

10 3. Brugerprofil Næste skridt i udarbejdelsen af domsordbogen er at undersøge de brugere, der skal anvende ordbogen. Idet en del af dette speciales formål er at udarbejde en ordbog, der skal være et brugervenligt hjælpemiddel for professionelle oversættere, er det derfor nødvendigt at klarlægge bl.a. hvilke behov brugerne har, i hvilke situationer de kan have gavn af ordbogen, og hvilken type oplysninger det kræver at opfylde deres leksikografiske behov (Bergenholtz et al 1994, pp ). Ved konciperingen af en ordbog foreslår Nielsen, at man udarbejder en brugerprofil for nærmere at fastslå, hvem målgruppen er. En brugerprofil er: a description of the intended user of a particular dictionary in terms of his or her lexicographic needs combined with the function of the dictionary (Nielsen 2003, p. 169, ll ). Brugerprofilen er altså en beskrivelse af den tilsigtede brugers behov i forbindelse med brugen af en pågældende ordbog samt ordbogens funktion. 3.1 Målgruppe For at kunne fastlægge domsordbogens brugerprofil vil der i dette afsnit indledningsvist blive redegjort for brugerne af domsordbogen eller med andre ord målgruppen. Domsordbogens primære målgruppe er professionelle oversættere med dansk som modersmål. De har en stor fremmedsproglig indsigt, hvilket vil sige, at de allerede besidder en stor viden om fremmedsproget fransk generelt. Imidlertid formodes det, at deres faglige viden på det juridiske område, behandlingen af civile retssager i 1. instans, er begrænset. En sekundær målgruppe kunne være advokater eller andre juridiske fagfolk, der søger hjælp til at forstå en fransk dom eller en cand.ling.merc. studerende i fransk, som søger hjælp til en oversættelse på studiet. Imidlertid kan det ikke forventes, at både den primære og den sekundære målgruppe har samme behov til en juridisk ordbog. En professionel oversætter vurderes eksempelvis at have en større fremmedsproglig indsigt end en advokat. Nielsen nævner desuden, at ordbogsbrugerne kun kan anvende en ordbog optimalt, hvis den er blevet tilpasset deres leksikografiske behov (Nielsen 2003, p. 169). Derfor virker det hensigtsmæssigt udelukkende at fokusere på den primære målgruppe, således at denne gruppe kan få et optimalt udbytte af domsordbogen. Følgelig vil den sekundære målgruppe ikke blive nærmere behandlet. 10

11 3.2 Funktion Når målgruppen er blevet fastlagt, er det næste skridt i udarbejdelsen af brugerprofilen at fastlægge, hvilke funktioner domsordbogen skal varetage. Ifølge Nielsen er der tre overordnede funktioner, som en bilingval juridisk ordbog kan have. Den første funktion kan være at hjælpe ordbogsbrugerne med at forstå en tekst. Det kunne eksempelvis være en ordbog, som skulle hjælpe en bruger, der har problemer med at forstå en juridisk tekst som fx en kontrakt eller en dom skrevet på et fremmed sprog. De problemer, som denne bruger kan have, kan være faglige, hvilket vil sige, at det har noget med det fremmede juridiske system at gøre. Derudover kan de også være sproglige, hvilket vil sige, at det er problemer vedrørende det fremmede juridiske sprog og sprogbrug. Slutteligt kan problemerne være en kombination af faglige og sproglige (Nielsen 2003, p. 171). Den anden ordbogsfunktion kan være at hjælpe brugerne med at oversætte en juridisk tekst fra sit modersmål til et fremmedsprog eller fra et fremmedsprog til sit modersmål. Nielsen lægger vægt på, at ordbogsbrugernes modersmålskompetencer er vigtige, fordi en engelsk bruger af en engelsk dansk ordbog ville have behov for faglige og især sproglige oplysninger. Derimod ville en dansk bruger sandsynligvis ikke have de samme behov for sproglige oplysninger som den engelske bruger ved anvendelsen af den samme ordbog. Som det var tilfældet med den førstnævnte funktion, kan ordbogsbrugernes problemer her være faglige, sproglige eller en kombination af disse (Nielsen 2003, p. 171). Den tredje og sidste funktion, som en bilingval juridisk ordbog ifølge Nielsen kan have, er at hjælpe ordbogsbrugerne med at producere en juridisk tekst på fremmedsproget. Igen kan brugernes problemer være faglige, sproglige eller en kombination af disse (Nielsen 2003, p. 172). En ordbog behøver ikke udelukkende at varetage én funktion, den kan have flere funktioner på en gang, og dermed kaldes ordbogen for multifunktionel (Nielsen 2003, p. 172). Domsordbogens primære funktion er oversættelse og skal derfor hjælpe brugerne af ordbogen med at oversætte civile domme afsagt i 1. instans fra fransk til dansk. Det skal ikke udelukkes, at nogle ordbogsbrugere vil kunne anvende domsordbogen i andre henseender som fx til at forstå en fransk juridisk lærebog om civilproces, men den konciperes med henblik på at varetage funktionen oversættelse. Ifølge Nielsen vil målgruppen derfor have problemer, som er faglige, sproglige eller en kombination af disse. 11

12 3.3 Delkonklusion I dette kapitel er det blevet fastlagt, at domsordbogens primære målgruppe er professionelle oversættere med en stor fremmedsproglig viden og lille faglig viden. Det er kun denne brugergruppe, som domsordbogen vil blive tilpasset, således at den på bedst mulig vis kan tilpasses deres behov og derved blive et nyttigt værktøj for dem. Domsordbogen er som kendt en fransk dansk ordbog til professionelle oversættere med dansk som modersmål, og derfor vil omteksten være på dansk. Omtekst betegner de komponenter af ordbogen, der ikke er en del af ordlisten, som fx brugervejledningen (Bergenholtz et al 1994, p. 12). Domsordbogens primære funktion er at hjælpe brugerne med at oversætte civile domme afsagt i 1. instans fra fransk til dansk. Idet funktionen er oversættelse, vil ordbogsbrugerne ifølge Nielsen have problemer, der vil være fagsproglige, faglige eller en kombination af disse, og derfor skal leksikografen tage hensyn til disse behov. Dette er dog udelukkende en teoretisk antagelse om, hvad ordbogsbrugerne har behov for. Af denne grund kunne det være formålstjenligt at gå et skridt videre og spørge målgruppen, det vil sige professionelle oversættere, hvilke leksikografiske elementer de har behov for i domsordbogen. Har de brug for en faglig indledning? Eller en oversigt over domme med forklaringer til dommens bestanddele? Eller noget helt tredje? For at få svar på disse spørgsmål, vil jeg foretage en brugerundersøgelse for at undersøge, hvilke leksikografiske elementer, målgruppen selv mener, de har brug for i domsordbogen. Deres svar vil være værdifuld viden, der kan være til stor hjælp, således at domsordbogen kan blive en brugervenlig ordbog, som opfylder målgruppens behov på optimal vis. 12

13 4. Brugerundersøgelse Både Bergenholtz og Nielsen nævner, at leksikografen kan tilegne sig viden om brugernes behov igennem anvendelsen af brugerunderundersøgelser (Nielsen 1994, p. 13 og Bergenholtz et al 1994, p. 78). På denne måde kan leksikografen nemlig fra brugerne selv høre, hvad de har behov for i en pågældende ordbog. En brugerundersøgelse kan gennemføres på forskellige måder, fx spørgeskemaundersøgelser, interviews, tests eller protokoller (Bergenholtz et al 1994, pp ). I forbindelse med dette speciale bliver der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse for at afdække, hvilke leksikografiske elementer oversættere selv mener at have behov for i domsordbogen. I følgende afsnit fremlægges den teori, som skal udgøre basis for spørgeskemaundersøgelsen. 4.1 Teori En spørgeskemaundersøgelse er en kvantitativ undersøgelsesmetode, der modsat den kvalitative undersøgelsesmetode søger at give et billede af, hvor udbredt et bestemt fænomen er (Hansen, Hjorth Andersen 2000, p. 11). Dermed vil resultatet af en kvantitativ undersøgelse blive mere overfladisk end den kvalitative metode, hvormed der gås mere i dybden med den enkelte undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet valgt, da denne undersøgelsesform anses for at være hensigtsmæssig til at undersøge målgruppens behov. Ulempen ved en spørgeskemaundersøgelse er, at der en risiko for, at respondenterne kan påvirkes af undersøgelsessituationen, og at deres svar derfor ikke svarer til, hvad de egentligt har behov for og rent faktisk anvender i en juridisk ordbog. Imidlertid vurderes det, at oversætterne med deres erfaring inden for brugen af juridiske ordbøger kender deres egne leksikografiske behov. Derfor formodes det, at de vil være i stand til svare på spørgeskemaets spørgsmål og på denne måde oplyse om deres leksikografiske behov. Fordelen ved et spørgeskema er, at det er muligt at nå mange respondenter på forskellige geografiske områder. Derudover er den ikke tidskrævende for respondenterne og giver sammenlignelige svar. Endvidere kan man ved at sende spørgeskemaer ud til fx en udvalgt gruppe oversættere få en rimelig repræsentativitet for de fleste oversættere. Dette kaldes en repræsentativ tælling. Ved en repræsentativ tælling udtages en stikprøve, som man lader repræsentere helheden (Vilstrup 2001, p. 49). Det ideelle ville absolut være at udsende et spørgeskema til alle relevante respondenter og få et svar tilbage, men dette ville i de fleste 13

14 tilfælde være umuligt, da det er ressourcekrævende og forudsætter, at alle respondenter har tid og lyst til at svare Kommunikationsform Der er flere måder, hvorpå afsenderen af et spørgeskema kan udarbejde og sende det. Der er det personlige interview, hvor en interviewer tager ud til respondenten og stiller spørgeskemaets spørgsmål og noterer respondentens svar. Telefoninterviewet udføres på nogenlunde samme måde, men i dette tilfælde ringer intervieweren til respondenten. Fordelen ved disse to fremgangsmåder er, at eventuelle misforståelser kan rettes med det samme, og intervieweren kan notere de eventuelle ekstra kommentarer, som respondenten kan have. På den anden side er de ressourcekrævende og kan tage lang tid at gennemføre (Watt Boolsen 2008, pp ). Afsenderen kan også vælge at postomdele sit spørgeskema, hvilket vil være mindre ressourcekrævende end de to førstnævnte metoder, men det kan tage lang tid at få spørgeskemaet retur, og der plejer at være relativt lave svarprocenter (Watt Boolsen 2008, p. 30). Slutteligt kan afsenderen vælge at sende spørgeskemaet elektronisk, hvilket i de fleste tilfælde er gratis og desuden hurtigt. Ulempen er dog, at respondenterne kan afvise det elektronisk tilsendte spørgeskema som spam og lader være med at svare på det. Det kan endvidere også stille krav til ressourcer og logistik at udarbejde et større spørgeskema (Watt Boolsen 2008, p. 31). Endvidere er det også vigtigt at se på, hvem målgruppen er, inden afsenderen vælger den ene eller den anden kommunikationsform (Hansen, Hjorth Andersen 2000, p. 150). Hvis målgruppen fx er pensionister uden computeradgang, vil det selvfølgelig ikke være hensigtsmæssigt at udarbejde et spørgeskema i elektronisk form til denne gruppe Spørgsmålstyper I selve spørgeskemaet er der forskellige typer af spørgsmål, der kan stilles. Overordnet skelnes der mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Ved anvendelsen af førstnævnte søger man oplysninger om forhold i den ydre verden, det kan være adfærd eller hændelser. Ved anvendelsen af holdningsspørgsmål beder man respondenterne om at evaluere eller vurdere noget bestemt (Olsen 2006, p ). Olsen nævner dog, at nogle spørgsmål ikke kan kategoriseres som enten faktuelle spørgsmål eller holdningsspørgsmål. Disse spørgsmål er en blanding af de to overordnede og kaldes sammensatte spørgsmål, fx Hvor stor indflydelse har De på hjemmehjælperens arbejde? (Olsen 2006, p. 18). Dette er både et spørgsmål om respondentens faktiske indflydelse og dennes vurdering af sin indflydelse. Baggrundsspørgsmål om fx køn, alder osv. hører uden for de to overordnede kategorier og anses som en fast 14

15 bestanddel i et spørgeskema for at finde ud af, om nogle tilstande eller holdninger er mere eller mindre udbredte blandt bestemte respondentgrupper (Olsen 2006, p. 21). Ved udarbejdelsen af selve spørgeskemaet skal afsenderen fastlægge, hvorvidt der skal gøres brug af åbne eller lukkede spørgsmål. De spørgsmål, som indeholder en eller flere linjer, hvorpå respondenten selv kan udforme et svar, kaldes åbne spørgsmål, hvorimod lukkede spørgsmål er spørgsmål, der har forhåndsgivne svarkategorier, som respondenten kan sætte kryds i (Hansen, Hjorth Andersen 2000, p. 89, l p. 90, l. 1 3). Fordelen ved at anvende åbne spørgsmål er, at respondenten får mulighed for at uddybe sit svar og endda give svar, som afsenderen ikke havde forventet. Der er dog også den ulempe, at åbne spørgsmål kræver, at respondenterne deltager mere aktivt end ved lukkede spørgsmål. Dermed er der en risiko for, at respondenten ikke har tid eller lyst til at svare på spørgsmålene og undlader at svare. Fordelen ved lukkede spørgsmål er, at de er mindre tidskrævende for respondenten at udfylde, men på den anden side giver de fast definerede svarkategorier ikke respondenten mulighed for at svare på andet, der kan være relevant for undersøgelsen (Hansen, Hjorth Andersen 2000, p. 90). Olsen nævner desuden delvist lukkede spørgsmål, hvilket er en blanding af åbne og lukkede spørgsmål (Olsen 2006, 38). Et delvist lukket spørgsmål kan have en række svarmuligheder, hvor én af svarmulighederne vil være fx andet. Her vil der være mulighed for at tilføje et svar, som afsenderen måske ikke havde tænkt på Svarkategorier Hvis afsenderen vælger at anvende lukkede spørgsmål er der alternative måder, hvorpå de forhåndsgivne svarkategorier kan udformes. Ifølge Harboe findes der tre typer lukkede svarkategorier: dikotome, svarlister og skalasvar (Harboe 2006, p. 100). I de dikotome svarkategorier kan respondenten udelukkende vælge mellem to svarmuligheder, fx mand og kvinde. I tilfældet med spørgsmålet om, hvorvidt respondenten er mand eller kvinde, er de dikotome svarkategorier oplagte, idet der jo kun findes to svarmuligheder. I andre tilfælde kan denne type svarkategori være en ulempe, såfremt afsenderen ønsker mere nuancerede svar på sit spørgsmål (Harboe 2006, p. 101). Derudover kan afsenderen anvende svarlister, hvori der i listeform bliver præsenteret en række svarmuligheder. Ulempen ved denne type svarkategori er, at afsenderen skal kende alle svarmuligheder på forhånd, hvilket kan være svært. Derfor kan man tilføje en kategori ved 15

16 navn andet, således at respondenten får mulighed for at tilføje eventuelle svar (Harboe 2006, p. 102). Endelig kan afsenderen benytte sig af skalasvar, hvori respondenten skal sætte et kryds inden for en skala, der fx kan gå fra Meget enig til Meget uenig (Harboe 2006, p. 103). Her er det vigtigt at overveje, om man vil inkludere en midterkategori eller ej, idet der er en generel tendens til, at respondenterne næsten uanset spørgsmålet vælger midterkategorien. Ved at udelade en midterkategori tvinges respondenten til at tage stilling, men så får respondenten imidlertid ikke mulighed for at udtrykke sin neutrale holdning (Harboe 2006, p. 103) Validitet og reliabilitet Efter afsenderen har udsendt sit spørgeskema og fået svar tilbage, skal analysefasen påbegyndes. I denne fase skal de indsamlede data bearbejdes, og afsenderen kan begynde at drage nogle konklusioner ud fra besvarelserne. Her er det væsentligt at få afklaret, hvorvidt de indsamlede data har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i analyserne (Hansen, Hjorth Andersen 2000, p. 145). Dette kan afklares ved at vurdere undersøgelsens validitet og reliabilitet. Validitet betyder gyldighed og relevans, og reliabilitet betyder pålidelighed (Harboe 2006, p. 89). validitet, betegner undersøgelsen af at alle faserne i projektet på den ene eller anden måde er relateret til problemstillingen (Harboe 2006, p. 89, ll. 6 8). Ifølge Harboe skal det dermed sikres, at alle faser i undersøgelsen er relevante i forhold til problemstillingen, såfremt afsenderen af et spørgeskema vil sikre validiteten i sin undersøgelse. Dette gøres fx ved at tage stilling til følgende: fik jeg det at vide, som jeg havde brug for i forhold til min problemformulering? Var der begrænsninger ved metoden? (Lungholt et al 2010, p. 107) Reliabilitet er en anden væsentlig faktor, der handler om, hvor pålidelige de indsamlede data er. For at sikre en undersøgelses reliabilitet skal afsenderen tage stilling til pålideligheden. Derudover skal afsenderen bl.a. tydeligt beskrive analysemetoden, således at udenforstående kan se, at undersøgelsens reliabilitet er sikret (Lungholt et al 2010, p. 110). En vurdering af validitet og reliabilitet skal sikre, at andre end afsenderen kan forstå afsenderens analyse og bearbejdning af undersøgelsen (Lungholt et al 2010, p. 104). 16

17 4.2 Metode for udarbejdelsen af spørgeskemaet om domsordbogen For at opfylde formålet med dette speciale har jeg valgt at benytte mig af en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække oversætteres leksikografiske behov. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvilke leksikografiske elementer, oversætterne selv mener, de har behov for i en juridisk ordbog. Deres udtalelser om deres leksikografiske behov skal være en hjælp til at udarbejde et ordbogskoncept, der kan hjælpe oversættere optimalt ved oversættelse af franske civile domme afsagt i 1. instans. Indtil nu er teorien om spørgeskemaer blevet præsenteret. I det følgende afsnit vil jeg præsentere respondentgruppen og føre rede for den metode, der er blevet anvendt ved udarbejdelsen og afsendelsen af spørgeskemaet Respondentgruppen Respondentgruppen er de udvalgte personer, som skal svare på spørgeskemaet. I kapitel tre blev det fastlagt, at domsordbogens målgruppe er professionelle oversættere. Derfor er det også personer fra denne målgruppe, der vil udgøre respondentgruppen. Der findes imidlertid mange oversættere, og det vil være umuligt at sende et spørgeskema ud til dem alle og derefter forvente at få et svar tilbage. Omfanget af denne spørgeskemaundersøgelse er meget lille i forhold til, hvor mange oversættere der er. Af denne grund kan undersøgelsen heller ikke give et nøjagtigt billede af, hvad alle oversættere mener om leksikografiske elementer i en bilingval juridisk ordbog. Derfor foretages der en repræsentativ tælling, som skal repræsentere helheden, hvilket vil sige alle oversættere, der oversætter juridiske tekster. Den repræsentative tælling foretages ved at udtage en tilfældig stikprøve af oversætterne. Min metode for udvælgelsen af stikprøven har været at kontakte tilfældige professionelle oversættere og høre, om de vil svare på mit spørgeskema. Nærmere bestemt, har jeg foretaget en søgning på Google, hvor jeg søgte på følgende udtryk: danske translatører, translatører i Danmark, oversættelsesbureau, juridisk oversættelse og translatørbureau. Herved fandt jeg nogle professionelle oversættere. Derudover blev flere oversætterbureauer kontaktet, hvor jeg spurgte, om jeg måtte have lov at sende mit spørgeskema til deres juridiske oversættere. Jeg fik imidlertid intet svar, så her var der ingen succes med finde respondenter. Derudover kontaktede jeg nogle oversættere, jeg har arbejdet med tidligere. Disse respondenter kommer fra forskellige dele af Danmark og nogle af 17

18 oversætterne er bosat og arbejder i udlandet. Der har dermed ikke været nogen systematisk udvælgelse, men udelukkende en tilfældig udvælgelse af respondentgruppen. Det eneste krav til respondenterne er, at de skal være oversættere, der har erfaring med juridisk oversættelse. Således formodes det nemlig, at vedkommende har en ide om, hvilke leksikografiske elementer der kan være gode at have i domsordbogen. Derfor er det i følgebrevet (jf. bilag 1) blevet understreget, at brugerundersøgelsen kun henvender sig til oversættere, der har erfaring med at oversætte juridiske tekster. Et spørgeskema ledsages almindeligvis af et følgebrev, hvori afsenderen oplyser om det pågældende spørgeskema og vejleder med hensyn til besvarelsen af det (Harboe 2006, p. 104). Der er sendt 43 spørgeskemaer ud, og det overordnede mål er selvfølgelig at få 43 besvarelser tilbage. Dog ville denne situation være usandsynlig, idet spørgeskemaet er blevet sendt ud i slutningen af juli, hvor ferieperioden er på sit højeste, og hvor mange oversættere ikke tjekker deres mails. Derudover vil der også være oversættere, som af forskellige årsager ikke har tid eller lyst til at svare. Eksempelvis hvis de ikke er relevante for undersøgelsen. Under disse omstændigheder anses en svarprocent på ca. 50 % at være realistisk at opnå, og derfor har jeg sat et minimum på 21 besvarelser. Dette antal kan synes som ubetydeligt i betragtning af, at resultaterne skal generaliseres med henblik på at gælde for alle juridiske oversættere, dvs. populationen (Harboe 2006, p. 83). Imidlertid kan afsenderen nøjes med et mindre udvalg af respondenter, hvis respondenterne i populationen antages at være homogene (Harboe 2006, p, 87). I dette tilfælde antages juridiske oversættere at ligne hinanden, hvilket vurderes at retfærdiggøre det forholdsvis lave antal af respondenter Spørgeskemaets opbygning Til dette speciale er spørgeskemaet blevet udarbejdet elektronisk. Grunden, til at denne fremgangsmåde er blevet valgt, er, at det er nemt og hurtigt for respondenterne at besvare spørgeskemaet og derefter sende det tilbage. Derudover er denne metode ikke ressourcekrævende. Der er selvfølgelig en risiko for, at respondenterne afviser den tilsendte e mail som spam, men det vurderes, at fordelene opvejer denne ulempe. Før spørgeskemaet blev sendt ud blev det testet på en cand.ling.merc. studerende, som ikke indgik i undersøgelsen, for at tjekke, om spørgsmålene var forståelige, og hvor lang tid det vil tage at udfylde skemaet. 18

19 Fremgangsmåden for udsendelsen af spørgeskemaet har været følgende: De potentielle respondenter er blevet kontaktet med følgebrevet per e mail (jf. bilag 1). I følgebrevet oplyses der om mig, afsenderen, og formålet med at udsende spørgeskemaet. Der oplyses om den tilsigtede målgruppe, således at de oversættere, der ikke har prøvet at oversætte juridiske tekster, informeres om, at de falder uden for målgruppen. Herefter står linket til den hjemmeside, hvor de oversættere, der er i målgruppen, kan besvare spørgeskemaet. Til sidst er der oplysninger om, hvor lang tid det tager at udfylde skemaet (fem minutter), således at de på forhånd ved, hvor lang tid der skal afsættes til det. Spørgeskemaet er udarbejdet på SurveyMonkey s hjemmesiden (SurveyMonkey elektronisk udfærdigelse af spørgeskemaer, [ ]). Ved hjælp af denne side kan respondenterne udfylde skemaet på internettet og sende det ved at trykke på Færdig på sidste side (jf. bilag 8). Spørgeskemaet består af fire dele med ti spørgsmål. Første del, som er spørgsmål et til tre, er baggrundsspørgsmål. Anden del, spørgsmålene fire til seks, omhandler de overordnede afsnit i domsordbogen. Tredje del, spørgsmålene syv til ni, omhandler domsordbogens artikelopbygning, og fjerde del, spørgsmål ti, er endnu et baggrundsspørgsmål. Af de ti spørgsmål skal fem af dem besvares. Det drejer sig om spørgsmål 1, 2, 3, 4 og 7. Disse er obligatoriske spørgsmål, da jeg skal bruge svar på dem for at kunne udarbejde et ordbogskoncept. Svarene på de andre spørgsmål er ikke nødvendige for at kunne udarbejde ordbogskonceptet, men de kan være nyttige, hvis respondenterne har relevante kommentarer. De obligatoriske spørgsmål er markeret med en stjerne (jf. bilag 2,3 og 5), og skemaet er udarbejdet, således at respondenten ikke kan gå til næste side, hvis ikke de obligatoriske spørgsmål er blevet besvaret (jf. bilag 9) Opbygning af spørgsmål 1 3 De første tre spørgsmål kan kategoriseres som baggrundsspørgsmål (jf. bilag 2). Formålet med dem er nemlig at få nogle generelle oplysninger om den pågældende respondent. Med det første spørgsmål spørges der ind til respondentens erfaring med oversættelse med henblik på at finde ud af, om erfaring spiller en rolle for oversætteres præferencer inden for leksikografiske elementer. Dette er et faktuelt spørgsmål, da respondenten ikke bliver bedt om at evaluere eller vurdere noget. Derudover er det også et åbent spørgsmål, idet der ikke er nogen svarkategori, men en tekstboks, hvori respondenten kan angive sit svar. Spørgsmål to og tre er faktuelle spørgsmål, men i modsætning til det første spørgsmål, er de lukkede. Der er nemlig to forhåndsgivne svarkategorier, som hedder ja og nej. Således kan disse lukkede 19

20 svarkategorier klassificeres som dikotome, idet respondenten kun har to svarmuligheder at vælge imellem. I dette tilfælde er der ikke behov for flere svarkategorier, idet respondenten enten har oversat juridiske tekster eller ej Opbygning af spørgsmål 4 Spørgsmål fire til ni er spørgsmål (jf. bilag 3 6) vedrørende domsordbogen, hvori der er spørgsmål til respondentens holdning. Dermed er disse seks spørgsmål holdningsspørgsmål, som opfordrer respondenten til at vurdere forskellige udsagn. I spørgeskemaet omhandler spørgsmål fire de overordnede afsnit i domsordbogen (jf. bilag 3). Det faglige udtryk for disse overordnede afsnit er rammestruktur. Bergenholtz definerer rammestruktur på følgende måde: Rammestruktur er betegnelsen for den måde, hvorpå såvel omtekster som ordliste(r) er struktureret i ordbogen (Bergenholtz et al 1994, p. 12, ll. 8 9). Idet det ikke er forventeligt, at alle respondenter kender betydningen af fagtermen rammestruktur, har jeg valgt at skrive ordbogens overordnede afsnit. Watt Boolsen og Vilstrup anbefaler, at man undgår tekniske udtryk i sit spørgeskema og holder det frit for unødvendige fremmedord (Watt Boolsen 2008 p. 62, Vilstrup 2001, p. 83). Denne anbefaling er blevet fulgt for ikke at forvirre respondenten med ord, vedkommende eventuelt ikke har kendskab til. I spørgsmål fire bliver respondenten bedt om at vurdere, hvor vigtigt det er for vedkommende, at følgende leksikografiske elementer bliver medtaget i domsordbogen: en faglig indledning, eksempler på typiske civile domme, eksempler på civile domme med redegørelse for deres struktur og opbygning, links til online ordbøger og databaser og begrebssystemer der viser centrale begrebers relationer inden for fagområdet. Dette er mine forslag til leksikografiske elementer, der kunne være relevant at medtage i domsordbogen. Formålet med dette spørgsmål er at finde frem til, hvad målgruppen finder vigtigst og derefter kunne vurdere, hvilke elementer jeg skal medtage i domsordbogen. Spørgsmål fire er et delvist lukket spørgsmål, idet der både er forhåndsgivne svarkategorier og et felt, der hedder evt. kommentarer. I det sidstnævnte felt har respondenten mulighed for at kommentere de forudgående svarkategorier, hvis vedkommende skulle have behov for dette. Dette er med henblik på at få indsamlet alle relevante oplysninger, som respondenten måtte have. Svarkategorierne til spørgsmål fire er skalasvar. Skalaen består af fire punkter, der går fra Meget vigtigt, Vigtigt, Ikke vigtigt til Helt uvæsentligt. Ved at respondenterne sætter et flueben ved et af punkterne i denne skala, kan 20

21 jeg få et overblik over, hvilke elementer der skal med i domsordbogen. Det er valgt ikke at inkludere en midterkategori for at undgå, at respondenterne søger ind mod midten. Der er med vilje ikke et punkt på skalaen, der hedder Ved ikke, da jeg vil tvinge respondenten til at tage stilling. Således kan jeg være sikker på at få et svar, der kan anvendes til at vurdere, om et bestemt leksikografisk element skal med i domsordbogen eller ej. Dette kan synes som uhensigtsmæssigt, hvis respondenten virkelig ikke har nogen holdning til det pågældende spørgsmål, men idet spørgsmålet er et holdningsspørgsmål og ikke et faktuelt spørgsmål, er det vigtigt at finde ud af, hvad respondenten rent faktisk mener Opbygning af spørgsmål 5 6 Spørgsmål fem (jf. bilag 4) stilles i forlængelse af spørgsmål fire for at afklare, om der er andre leksikografiske elementer til domsordbogens overordnede afsnit, som respondenten har behov for, og som jeg ikke har medtaget i svarkategorierne i det foregående spørgsmål. Dette er et åbent spørgsmål, som ikke er obligatorisk, så hvis man ikke har et forslag kan man gå videre til den næste side. Hvis respondenten indtaster et forslag til et ordbogselement, bedes vedkommende i spørgsmål seks (jf. bilag 4) om at vurdere, hvor vigtigt det eller de foreslåede elementer er for ham eller hende. Det må formodes, at såfremt der er blevet indtastet et forslag, vil respondenten sandsynligvis angive det som værende meget vigtigt for vedkommende. Derfor kan dette spørgsmål virke som overflødigt. Der tilstræbes imidlertid at have den samme struktur i spørgsmålene for at opnå systematik og et godt sammenligningsgrundlag, hvilket er grunden til, at respondenten bedes vurdere sit eget forslag. Derudover er dette spørgsmål et lukket spørgsmål med skalasvar. Spørgsmålet er ikke obligatorisk, idet det kun skal besvares, hvis respondenten har angivet noget i spørgsmål fem Opbygning af spørgsmål 7 Spørgsmål syv (jf. bilag 5) sigter efter at afdække respondentens mening om domsordbogens artikelopbygning. Her er der reelt tale om mikrostruktur, som Bergenholtz et al definerer på følgende måde: Mikrostrukturen er det leksikografiske udtryk for strukturen af de oplysninger, der bringes i den enkelte ordbogsartikel (Bergenholtz et al 1994, p. 11, ll ). Da det ikke er forventeligt, at alle kender betydningen af den fagsproglige term mikrostruktur, har jeg valgt at anvende den ikke fagsproglige term ordbogsartiklernes opbygning. Spørgsmål syv er et delvist lukket spørgsmål, idet der ligesom i spørgsmål fire både er fastlagte svarkategorier og et felt, hvori respondenten kan angive eventuelle kommentarer. 21

22 Svarkategorierne er udformet som skalasvar med samme svarmuligheder som i spørgsmål fire. Respondenten bliver bedt om at vurdere, hvor vigtigt det er for vedkommende at følgende elementer bliver medtaget i domsordbogen: oplysninger om grammatik, definitioner, synonymer, antonymer, kollokationer og sætningseksempler. Formålet med dette spørgsmål er at fastslå, hvilke elementer jeg ifølge målgruppen skal medtage i domsordbogens ordbogsartikler. Ved grammatik, kollokationer og sætningseksempler er der i parentes givet eksempler på, hvad disse begreber står for. Angivelsen af disse eksempler skal sikre, at respondenten er klar over, hvad eksempelvis grammatikfeltet kommer til at indeholde i domsordbogen Opbygning af spørgsmål 8 9 Spørgsmål otte (jf. bilag 6) er et åbent og fakultativt spørgsmål, hvor respondenten i et kommentarfelt kan svare på, om vedkommende har behov for andre elementer i domsordbogens ordbogsartikler, end dem der allerede er blevet nævnt. Dette har igen til formål at sikre, at respondenten har mulighed for at angive eventuelle leksikografiske elementer, som jeg ikke har medtaget i spørgsmål syv. Herefter følger spørgsmål ni (jf. bilag 6), som kun skal besvares, hvis respondenten har indtastet et eller flere forslag i spørgsmål otte. Spørgsmål ni er et lukket spørgsmål med skalasvar. Her bedes respondenten vurdere, hvor vigtigt det eller de elementer, vedkommende har foreslået, er for ham eller hende. Ligesom det var tilfældet med spørgsmål seks, er spørgsmål ni konstrueret på denne måde, således at de af respondenten foreslåede leksikografiske elementer bliver behandlet på samme måde som de forhåndsgivne elementer Opbygning af spørgsmål 10 Til sidst er der en forespørgsel til respondenten om at opgive sit navn og sin e mail adresse, således at jeg kan kontakte vedkommende, hvis jeg skulle have spørgsmål til en besvarelse (jf. bilag 7). Det er fakultativt at svare, så hvis nogen ikke har lyst til at opgive deres navn og kontaktoplysninger, kan de gå videre til sidste side i spørgeskemaet. Det er med vilje, at spørgsmål ti er blevet placeret i slutningen. Hvis det var placeret i begyndelsen, kunne det formodes, at der ville være en større risiko for, at de forskellige respondenter ikke havde lyst til at gennemføre undersøgelsen. Alene af den grund at de ikke vidste, hvad spørgeskemaet gik ud på. Efter at have set og svaret på de første ni spørgsmål i spørgeskemaet, vil respondenten vide, at der ikke er spørgsmål af fx privat karakter. Når vedkommende ved, at undersøgelsen 22

23 udelukkende handler om leksikografi og nærmere bestemt domsordbogen, har han eller hun muligvis større lyst til at oplyse om navn og e mail adresse. Den sidste side i spørgeskemaet er afslutningssiden, og formålet med denne side er at takke respondenterne for deres hjælp (jf. bilag 8). Igennem hele spørgeskemaet er der en statuslinje, der viser respondentens fuldførelse i procent. På den sidste side er statuslinjen på 100 %, men man skal klikke på Færdig (jf. bilag 8) for at sende spørgeskemaet til mig. Dette bliver der gjort opmærksom på, således at brugeren ikke er i tvivl om fremgangsmåden. 4.3 Præsentation af spørgeskemaets resultater I dette afsnit vil spørgeskemaets resultater blive præsenteret, således at resultaterne kan anvendes til at gøre domsordbogen brugervenlig og brugertilpasset. Spørgeskemaet om domsordbogen blev sendt ud den 21. juli 2011, og der blev lukket for besvarelser den 4. august Planen var, at undersøgelsen skulle vare tre uger, eller indtil det ønskede antal på 21 besvarelser var nået. Idet der den 4. august var indsamlet 22 resultater, blev undersøgelsen lukket. I alt 43 oversættere modtog en e mail med følgebrevet fra undertegnede, og 22 oversættere valgte at besvare spørgeskemaet. Imidlertid har det været nødvendigt at sortere én af besvarelserne fra, da vedkommende skrev følgende kommentar til sine besvarelser: Med et kvart århundredes erfaring må jeg indrømme, at jeg sjældent bruger jura ordbøger af nogen art ved juridisk oversættelse. Derfor er min besvarelse af alle spørgsmål i undersøgelsen foretaget ud fra, hvad jeg vurderer en nyuddannet eller mindre erfaren oversætter/translatør måtte have behov for. Denne oversætters besvarelser kan ikke anvendes, idet vedkommende ikke har baseret besvarelserne på sine egne behov. Oversætteren skriver, at besvarelsen er foretaget ud fra, hvad en nyuddannet eller mindre erfaren oversætter måtte have behov for. Dette er ikke relevant for undersøgelsen, da det er oversætterens egne behov, der bliver efterspurgt. Det kan give usikre resultater, hvis denne oversætters formodninger om nyuddannede oversættere bliver medtaget, og af denne grund er det blevet besluttet ikke at inkludere oversætterens besvarelse. Derfor er der 21 besvarelser, hvilket er et tilfredsstillende resultat, der kan give en masse oplysninger om oversætteres leksikografiske behov. Der kan være forskellige årsager til, hvorfor ikke alle oversættere har svaret. Mange er på ferie, andre er ikke relevante for undersøgelsen, idet de ikke har erfaring med juridiske oversættelser, og så er der også den risiko, at min e mail er røget i modtagernes spam mappe i 23