At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj Erstatter At-meddelelse nr af september 1999
|
|
- Johanne Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At-VEJLEDNING A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr af september 1999 Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation
2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.
3 3 At-vejledningen oplyser om krav til procesventilation og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, og påvirkning fra stoffer og materialer skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Udgangspunktet er, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, skal erstattes af noget, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende, i det omfang det er muligt. Det vil sige substitution. Er det ikke muligt at substituere, skal påvirkningen fjernes på anden måde, fx ved ventilation. Regler om faste arbejdssteders indretning angiver, at der skal etableres en mekanisk udsugning ved arbejdsprocesser, der udvikler luftarter, støv e.l., som er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikler røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Udsugningen skal så vidt muligt fjerne forureningen på det sted, hvor den udvikles, og samtidig tilføre frisk erstatningsluft af passende temperatur (procesventilation). Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter desuden, at ethvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Bestemmelsen dækker som udgangspunkt over et komfortkrav og har foruden at sikre frisk luft i arbejdsrum også til formål at fjerne fx mindre, spredte forureninger fra mennesker og materialer i rummet. (1) Beredskabsstyrelsen har udarbejdet særlige forskrifter om forebyggelse af brand og eksplosion. Forskrifterne er relevante for virksomheder, der opbevarer, anvender eller fremstiller faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer. (2) Bygningsreglementets bestemmelser er minimumskrav. Det gælder også bestemmelserne om ventilation. 1. Procesventilation Procesventilation er en mekanisk ventilation, der består af en udsugning der så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet og af en tilførsel af frisk luft af passende temperatur. Den tilførte luft må ikke give anledning til træk. Der er krav om procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv e.l., der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det gælder også, hvis der udvikles røg, mikroorganismer, aerosoloer, ildelugt eller anden generende luftforurening.
4 4 Procesventilation kræves, selv om den forurenende arbejdsproces ikke forekommer hele tiden. Det er nok, at den er jævnligt gentaget og af en vis varighed, fx ved afvaskning af grafiske trykvalser, arbejde med anæstesigas og reparationssvejsning. Bestemmelserne gælder enhver forurening, der har sammenhæng med en arbejdsproces, herunder også forurening i forbindelse med for- og efterbehandling, fx klargøring og tørring. Procesventilationen skal indrettes, så den nedbringer luftforureningen effektivt. Det er ikke tilstrækkeligt at nedbringe forureningen til en eventuel grænseværdi, hvis det er muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling at fjerne luftforureningen yderligere. En grænseværdi er ikke udtryk for en projekteringsnorm. (3) Procesventilation skal så vidt muligt etableres med procesudsugningen i direkte tilknytning til den forurenende arbejdsproces det vil sige punktudsugning. Selv om punktudsugningen er så effektiv som muligt i forhold til arbejdsprocessen, kan forureningen måske alligevel, på grund af sin eller arbejdsprocessens art, slippe forbi punktudsugningen og spredes til rummet. Det kan fx være tilfældet ved svejsning. I de tilfælde vil der normalt være behov for at etablere rumventilation som supplement til punktudsugningen. Endvidere kan der i mange situationer forekomme små, spredte forureningskilder, hvor det ikke vil være muligt eller rimeligt at etablere punktudsugning ved hver enkelt arbejdsproces. I de tilfælde skal der etableres en procesventilation, der består af rumventilation. Afkastningsluften fra udsugningen skal i flere tilfælde også filtreres og eventuelt opsamles mv. inden afkast til det fri efter regler i miljølovgivningen. 2. Tilførsel af erstatningsluft Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder. Det betyder, at der tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde. Dog kan der holdes overtryk i arbejdsrum, der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne. Det vil sige, at der indblæses mere luft i rummet, end der suges ud. Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft. Den tilførte luft skal være frisk og have en passende temperatur og må ikke give træk på steder, hvor de ansatte opholder sig herefter benævnt opholdszonen. Ved frisk luft forstås den bedst mulige udeluft fra området. Det vil sige udeluft fra omgivelserne, der tages ind, så den er mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, trafikmidler, naboindustrier og fra egne afkast af udsuget
5 5 luft. Hvis udeluftindtagene og afkastene er uheldigt placerede i forhold til hinanden, kan der opstå risiko for, at den forurenede luft føres tilbage til arbejdsrummet. Vær ligeledes opmærksom på temperaturforhold ved placeringen af udeluftindtag, så luften ikke opvarmes unødigt af solen, sorte tage eller solopvarmede facader. Erstatningsluftens temperatur og hastighed har betydning for risikoen for træk. Derfor skal erstatningsluften opvarmes i fornødent omfang, og lufthastigheden i opholdszonen bør ikke overstige 0,15 m/s ved stillesiddende arbejde og 0,4 m/s ved fysisk arbejde. En omhyggelig projektering af en mekanisk tilførsel af erstatningsluft vil normalt kunne sikre, at ventilationen er velfungerende, og at den tilførte luft er tempereret og trækfri. Tilførsel af erstatningsluft gennem fx en dør, en port eller et vindue, der åbnes og lukkes flere gange i løbet af dagen, sikrer normalt ikke en velfungerende ventilation. Ved industrielle forhold vil det oftest være nødvendigt med en mekanisk tilførsel af erstatningsluft. Her er der tit tale om større udsugede luftmængder. Tilførsel af erstatningsluft kan ske naturligt gennem fx ventiler og spjæld eller fra et tilstødende arbejdsrum i de tilfælde, hvor den udsugede luftmængde er relativt lille. Forudsætningen er, at der ikke forekommer forureningskilder i arbejdsrummet. 3. Forbud mod recirkulation Luft, der suges ud ved procesventilation det vil sige punktudsugning og rumventilation må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller til andre lokaler. Det betyder, at luften ikke må recirkuleres, men skal føres ud i det fri. Forbudet mod recirkulation har undtagelser. Fx er recirkulation af udsuget luft, der stammer fra sandblæsning, tilladt under visse forudsætninger. (4) For lukkede ventilationssystemer gælder særlige regler. (4) 4. Kabiner, mv. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på arbejdsstedet, skal arbejdsprocessen foregå i et særligt rum, kabine e.l., hvor der ikke udføres andet arbejde. Rummet skal være udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.
6 6 Når der arbejdes med fx malevarer, lime, udfyldningsmidler, tryk- og serigrafifarver, fortyndingsmidler, klargøringsmidler, kræftfremkaldende stoffer og materialer, er der særlige krav til ventilation. Det følger bl.a. af regler om arbejde med kodenummererede produkter og regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. I visse tilfælde er det ikke muligt at fjerne forureningen effektivt i særlige rum og kabiner. I så fald skal der bruges egnede personlige værnemidler under arbejdet. 5. Kontrolanordning Procesventilationsanlæggets enkelte udsugninger skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. Utilstrækkelig funktion betyder, at mængden af udsuget luft falder til et niveau, der ligger under den projekterede luftmængde. En kontrolanordning på procesventilationsanlæggets hovedstreng er tilstrækkelig, hvis den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet, og hvis ventilationsanlægget holdes i funktionsdygtig stand ved leverandøren eller anden sagkyndig. Kontrolanordningen kan i de tilfælde placeres på den del af ventilationskanalen, hvor alle enkelte udsugninger er sammenført. Spjældet til den enkelte udsugning kan forsynes med en kontakt, så det sikres, at spjældet er åbent, når der arbejdes maskinen kun kan startes, når spjældet er åbent. Kontrolanordningen skal udløse en alarm i form af et lys- og/eller lydsignal, hvis den utilstrækkelige funktion kan medføre en påvirkning af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det fremgår af regler om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. De ansatte skal nemt kunne forbinde en alarm med den enkelte udsugning i de tilfælde, hvor hver enkelt udsugning skal være forsynet med en kontrolanordning. Alarmen skal også nemt kunne sættes i relation til en hovedstreng i de tilfælde, hvor den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet. Alarmen skal placeres i arbejdslokalet på et sted, hvor den tydeligt kan ses eller høres af de ansatte, som vil blive berørt, hvis ventilationsanlægget ikke fungerer, som det skal. Fx skal en utilstrækkelig funktion i en hovedstreng udløse alarm i de arbejdslokaler, hvor ansatte vil kunne blive berørt. Ved luftforureninger, som ikke er sundhedsskadelige eller eksplosive fx ildelugt eller anden generende luftforurening er der ikke krav om, at kontrol-
7 7 anordningen skal udløse en alarm. Kontrolanordningen skal vise de ansatte utilstrækkelig funktion af ventilationsanlægget. De ansatte skal instrueres i funktionen af kontrolanordningen og alarmen. De ansatte skal kende de forholdsregler, der skal træffes, når alarmen udløses. Alarmen skal være tilsluttet to uafhængige energikilder, medmindre den sundhedsskadelige påvirkning ophører, samtidig med at energitilførslen afbrydes. Kontrolanordninger og alarmer skal afprøves med regelmæssige mellemrum. 6. Varmegenvinding Ved varmegenvinding i forbindelse med procesventilation skal det sikres, at den friske indblæsningsluft ikke bliver forurenet af udsugningsluften/afkastluften i varmeveksleren. Det betyder fx, at roterende varmevekslere ikke bør bruges ved procesventilation. 7. Procesventilationens udformning Udformningen af procesventilationen er afhængig af forureningen og arbejdsprocessen. Et eksempel på udformning af en punktudsugning er udsugning fra en indkapslet proces, se fig. 1. Et andet eksempel er udsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Se fig. 2 og 3. Afkast Erstatningsluft Erstatningsluft Indkapslet proces Punktudsugning Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3
8 8 Den luftmængde, der er nødvendig for at suge forureningen bort, afhænger af, hvor tæt på og hvor i forhold til forureningskilden udsugningsåbningen placeres, og hvordan selve udsugningsåbningen udformes. Se fig. 4. Ved varme forureningskilder placeres udsugningsåbningen normalt over kilden, så den udnytter den opadstigende luftstrøm Flange = 20-25% sug spares Fig. 4 Fig. 5 Det er vigtigt at huske, at jo længere væk fra forureningskilden punktudsugningen placeres, desto dårligere er udsugningsevnen. Derimod har en indblæsning virkning i en ret lang afstand fra indblæsningsåbningen. Virkningen af en indblæsning kan bruges til at styre forureningen hen mod en udsugning. Se fig. 5. I arbejdsrummet skal indblæsning og udsugning placeres hensigtsmæssigt i forhold til aktiviteterne. Luften bør indblæses, så den går fra de rene områder til de mindre rene områder, hvor udsugningen skal være placeret. Indblæsningsåbningens placering og udformning har betydning for risikoen for træk, ligesom indblæsningsluftens temperatur og hastighed har betydning. Udsugningens placering har derimod ringe betydning. Ved udformningen skal det sikres, at punktudsugningen generer arbejdsoperationerne mindst muligt. Vær opmærksom på, at ukontrollerede luftstrømme i arbejdsrummet kan betyde en utilsigtet spredning af luftforureningen. Luftstrømninger opstår på grund af indblæsning af luft temperaturforskelle fx ved varme processer eller i direkte forbundne lokaler maskiner med bevægelige dele personer, der bevæger sig. Luftstrømme i arbejdsrummet bør undersøges efter en ny installation eller ved væsentlig ændring af produktionsforholdene. Luftstrømme kan ses ved at sprede røg i rummet, fx med en røgpistol. Stinkskabes udsugningseffektivitet måles efter Dansk Standard, DS 457.
9 9 8. Ventilationanlæggets kanaler Kanalsystemer skal være udformet, så der kan skabes en tilstrækkelig stor lufthastighed til at transportere luftforureningen gennem hele kanalsystemet. De skal være indrettet på en måde, så forureningen ikke aflejres i kanalerne og efterhånden blokerer for luftgennemstrømningen. Fx skal udfældning forebygges effektivt i kanalsystemer til udsugning, hvor der findes brandbart støv i væsentlige mængder. Kanalsystemet skal være udformet og placeret, så det kan renses og rengøres. Rense- og rengøringsmuligheden skal sikres ved at anbringe det nødvendige antal renselemme, aftagelige kanalstykker e.l. Kanalsystemet skal udformes og placeres, så der tages hensyn til bygningens opdeling i brandceller og brandsektioner. Sikring mod brand- og røgspredning i kanalsystemet fremgår af DS 428 om brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg og Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter. Sammenføring af udsugninger er ikke tilladt, hvis det kan betyde brandspredning eller eksplosion, herunder støveksplosion. Ventilationskanaler fra områder, hvor der er mulighed for gnistdannelse eller andre mulige tændkilder, må derfor ikke tilsluttes ventilationskanaler, der er klassificerede som eksplosionsfarlige områder. Sammenføring af ventilationskanaler kan fx ikke tillades ved sammenblanding af gnistgivende stoffer og materialer med opløsningsmiddeldampe sammenblanding af stoffer og materialer, der kan medføre brand eller eksplosion fare for spredning af udsugede forureninger til andre sugesteder/arbejdssteder. På autoværksteder er der en praksis for, hvordan udsugningskanaler fra de enkelte arbejdsprocesser må sammenføres. Bemærk, at ventilationsanlæg skal indrettes, så de opfylder de særlige krav i fx Boligministeriets stærkstrømsbekendtgørelse, Miljø- og Energiministeriets autoværkstedsbekendtgørelse, Bygge- og Boligstyrelsens bygningsreglement, Dansk Gasmateriel Prøvnings gasreglement og Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, om arbejde med kodenummererede produkter og om indretning af faste arbejdssteder. Efter brandmyndighedernes regler bliver en stofpose i en længde over to meter betragtet som en kanal. Brandmyndighederne har også regler om, hvornår stofposer ikke må bruges.
10 10 9. Støj fra ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så unødig støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg bør ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 db(a) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor anlægget skal placeres. Er baggrundsstøjen i arbejdsrummet meget lav, er dette ikke muligt. Støjen fra ventilationsanlæg skal dog altid holdes så lav, som det er teknisk muligt og rimeligt. Støj kan modvirkes ved at bruge runde kanaler adskille kanaler fra bygningselementer og maskiner ved fx brug af gummimellemlæg undgå at bruge højere lufthastigheder end nødvendigt isolere ventilatorer mv. undgå at anbringe motorer til ventilatorer i arbejdsrummet udforme armaturer til indblæsning og udsugning på en hensigtsmæssig måde etablere lyddæmpere i kanalerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lyd kan føres via kanalsystemet til arbejdsstedet eller andre rum. Det kan være årsagen til generende støj og skal i videst muligt omfang undgås. 10. Vedligeholdelse og rengøring Leverandøren skal levere en fyldestgørende brugsanvisning sammen med ventilationsanlæg. Til det hører bl.a. de nødvendige angivelser for drift og vedligeholdelse samt et sæt hovedtegninger. Inden ventilationsanlægget tages i brug, bør det sikres, at anlægget leveres indkørt med måleresultater, der dokumenterer, at anlægget fungerer effektivt. Det gælder også ved enhver væsentlig ændring af anlægget. Alle ventilationsanlæg skal kontrolleres eventuelt justeres regelmæssigt og holdes forsvarligt rene af personale med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion og formål. Rengøring af anlægget, herunder kanaler indvendigt, er navnlig påkrævet, hvis anlægget er tilstoppet anlæggets funktion i øvrigt er forringet
11 11 der i anlægget kan dannes sundhedsskadelige stoffer og materialer, fx mikroorganismer. De kan dannes, hvis der udsuges biologisk aktivt støv/materiale. Ved indvendig rengøring eller reparation af kanaler o.l., hvor der forekommer skadelige stoffer og materialer, skal der benyttes egnet åndedrætsværn og eventuelt støvafvisende tøj. Jens Jensen
12 Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Indeklima (2) Brand og eksplosionsfare ved arbejde med brandfarlige væsker (3) Grænseværdier for stoffer og materialer (4) Recirkulation. Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: Prepress og tryk: HellasGrafisk
Ventilation på faste arbejdssteder
Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation At-vejledning A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999-2. udgave, august 2007 At-vejledningen oplyser
Læs mereVentilation på faste arbejdssteder
1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel
Læs mereAt-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler
At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse
At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar
Læs mereAt-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering
At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereet rent og lovligt arbejdsmiljø i skolensundervisningslokaler. Vi skaber PROCESVENTILATION Ren luft - Godt indeklima - Bedre indlæring
Vi skaber et rent og lovligt arbejdsmiljø i skolensundervisningslokaler. PROCESVENTILATION Ren luft - Godt indeklima - Bedre indlæring Indeks A Fysik & Kemi B Træværksted C Metalsløjd D Overfladebehandling
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter
Læs mereSØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken Vejle Att.: Hans Theil Hansen
SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S Havneparken 4 7100 Vejle Att.: Hans Theil Hansen 6. kontor Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 72208585 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Tilstrækkeligt
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ
At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning
At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE
BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål og indhold For at intensivere det forebyggende arbejde med at forbedre indeklimaet i autobranchens virksomheder, har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte
Læs mereAt-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde
At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs merePåbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver
KEN nr 9395 af 01/04/2011 Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmiljøklagenævnet, j.nr. 5900368-10 og 5900369-10 Senere ændringer
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995
At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereVentilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering
Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Indholdsfortegnelse Ventilationsanlæg...2 Myndighedskrav til ventilationsanlæg...2 Ventilationstyper...2 Procesventilation...2 Rumventilation
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger
At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.19 Arbejde i stenhuggerier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.9 af december 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mereAt-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning
At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereAt-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001
At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereil laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc.
DUA-møde 10. juni 2010 Procesventilation il laboratorier Beskyttelse mod tusindvis af kemiske stoffer, biologiske agenser, kræftfremkaldende stoffer, radioaktive isotoper etc. 1 Hvilke krav stiller myndigheder
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kræftrisikable stoffer og materialer. C.2.1 Februar 2003. Erstatter At-meddelelse nr. 3.02.6 af oktober 1995
At-VEJLEDNING C.2.1 Februar 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 3.02.6 af oktober 1995 Kræftrisikable stoffer og materialer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994
At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Faldsikring
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereD.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen
At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereD.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer
At-VEJLEDNING D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv
At-VEJLEDNING A.1.6 Februar 2002 Faldrisiko på gulv Vejledning om forebyggelse af fald på gulv 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereRengøring og vedligeholdelse
Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December
Læs mereIndeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.
1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck
At-VEJLEDNING B.2.3.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.01.3 af maj 1996 Løft af personer med gaffeltruck Vejledning om løft af personer med gaffeltruck med aftagelig arbejdskurv 2 Hvad er en At-vejledning?
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.
Læs mereElevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser
Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets
Læs mereAt-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret
Læs mereNyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi
Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi i Indhold: Overblik og oprydning kan spare dyr ventilation 4 Hvad skal ventileres væk? 5 Beskriv arbejdspladsen grundigt 5 Find forureningskilderne
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.21 Arbejde med flyveaske Februar 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.17 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereMobile arbejdspladser
Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereBekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre
11-02-2019 J.nr. 20195000116 Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre I medfør af 17, stk. 3, 35, 39, 43, 49, 49 c, stk. 1, og
Læs mereS i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.
S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer
Læs mereForside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling
Bekendtgørelser Forside» Regler» Bekendtgørelser» Bekendtgørelse om arbejde kodenummererede produkter Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde med stoffer og materialer. C.1.3 Januar 2003
At-VEJLEDNING C.1.3 Januar 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 3.02.5 af april 1989 og At-meddelelse nr. 3.02.1 af oktober 1999 Arbejde med stoffer og materialer 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejde med formolier
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17 Arbejde med formolier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i
Læs mereAt-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1
At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereAt-VEJLEDNING. Cromat i cement
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.1.4 Cromat i cement Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.1 af februar 1986 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører
At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt
Læs mereProcesventilation. Behov, omfang og effektivitet af procesventilation. Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Procesventilation Behov, omfang og effektivitet af procesventilation Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters
Læs mereArbejdsrum på faste arbejdssteder
Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereArbejde med nanomaterialer
Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sekundær udsættelse for isocyanater. C.0.2 Januar 2001
At-VEJLEDNING C.0.2 Januar 2001 Sekundær udsættelse for isocyanater Vejledning om risiko for udsættelse for isocyanater ved svejsning, lodning og andet varmt arbejde. 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12. Arbejde med cytostatika
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12 Arbejde med cytostatika December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.1.1.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996
At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad
Læs mereDe Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation
De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2. Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger
Indeklima_A.1.1.qxp:05 - Indeklima-hellas.qxd 02/01/08 10:24 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger Januar
Læs mereVejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner
Vejledning: ventilationsanlæg på indendørs skydebaner Februar 2013 Udført for: De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten Jørn Bødker Energi og Klima Energieffektivisering og Ventilation 11.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2
At-VEJLEDNING Fyldestationer til fyldning af flasker At-vejledning B.4.5-2 April 2007 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov givningen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12. Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12 Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003
At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger
At-VEJLEDNING D.7.2-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-anvisning 4.3.0.1 af maj 1996 Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger Vejledning om krav til dokumentationsmålinger, der skal kunne
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse
Læs mereINDUVENT S Y S T E M L Ø S N I N G E R
INDUVENT S Y S T E M L Ø S N I N G E R Skoleventilation Procesventilation i faglokaler Sløjdlokale Fysiklokale Hjemkundskab IVS-S IVS-F IVS-H Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Leverandør... 3 Krav til
Læs mereAt-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr
At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.6 Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr April 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel
Nyhedsbrev nr. 02/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne
Læs mereRumventilation i autoværksteder
Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2
At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes.
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereFlexoduct Sugeskærme. til person & produkt beskyttelse
Flexoduct Sugeskærme til person & produkt beskyttelse JRV A/S er et moderne ventilationsfi rma, som tilbyder en bred vifte af ventilationsløsninger på basis af en stor og resultatorienteret erfaring og
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering
At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer 1)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer 1) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 med senere ændringer - ikke autoriseret
Læs mereF.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder
At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Læs mereArbejdsrum på faste arbejdssteder
4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens
Læs mereNyhedsbrev nr. 9/ 2011
Nyhedsbrev nr. 9/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne
Læs mereTilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer
Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer i produktionen At-intern instruks IN-9-4 Arbejdsmiljøemne: Kemi, støv og biologi Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. oktober 2014 1.
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5
Læs mere4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko
4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering
At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejde med formolier
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.17-1 Arbejde med formolier Maj 2006 Opdateret august 2019 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.2 af oktober 1984 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereMetalaffedtning. Vejledning om metalaffedtning. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien
CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf. 3363 8000 Mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk www.di.dk
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.11 Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer November 2005 Erstatter april 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereArbejdspladsvurdering
rbejdspladsvurdering For utolakering Hvordan bruges PV skemaerne En PV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autolakeringsværksted som minimum benytte følgende kortlægningsskemaer:
Læs mereAt-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10
At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mere