1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning
|
|
- Sidsel Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør
2 Markfrø Græs og Kløver
3 Danske arealer med frøgræs Ha Danske arealer Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Stivbl. svingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs
4 Samlede arealer med certificeret frøgræs i Oregon, New Zealand og EU Ha Rødsvingel Alm. rajgræs Engrapgræs Strandsvingel Ital. rajgræs
5 Samlede arealer med certificeret frøgræs i Oregon, New Zealand og EU Ha Hvene Hundegræs Fåresvingel Engsvingel Hybrid rajgræs Timothe Alm. rapgræs
6 Kvalitet Renhed Tokimbladet ukrudt Skræpper Græsukrudt Kvik Enårig rapgræs Spireevne Energi Rensesvind Kvik (øko) Skræpper
7 Udbytte Etablering Sædskifte Udlægsform Etableringstidspunkt Krav til temperatur Udsædsmængde Plantetal Rækkeafstand Dækafgrøde Art Sort Rækkeafstand Udsædsmængde Flere års avl på samme udlæg Hvidkløver i blanding med græs
8 Udbytte Gødskning Husdyrgødning Efterår Forår Deling Pleje om efteråret Afbrændning Pudsning Ukrudt Tokimbladet Græsukrudt Vækstregulering Sygdomme Skadedyr Hvidkløversnudebiller Engrapgræsgalmyg
9 Vigtigste opgaver Engrapgræs træt jord? Etablering Engrapgræs, andet end kløver Såning af dæksæd / udlæg Samdyrkning Flere års avl på samme udlæg Efterårsbehandling
10 Optimal udbytte Vigtigste opgaver Flydende husdyrgødning om efteråret Forårsgødskning Placering af gødning Vækstregulering Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Grundlag for godkendelser af bekæmpelsesmidler Behov og økonomi
11 Havefrø og grønsagsfrø
12 Verdensarealet med grønsager ha. Stigning % Løg Tomat Kål Bønne Asparges Ært Gulerod Salat Spinat Andet I alt Brancheudvalget for Frø
13 Grønsagsfrøarealer, ha. Frankrig Italien Danmark Holland EU i alt Western Washington Chile (5.000) New Zealand (3.000) Australien? Kina? Brancheudvalget for Frø
14 Grønsagsfrøarealet i Danmark, ha I alt Spinat Brancheudvalget for Frø
15 Verdensarealet med spinatfrø, ha. Ha Danmark USA Frankrig Chile Italien New Zealand Verden Brancheudvalget for Frø
16 Grønsagsfrøarealer i Frankrig, ha Haveært Gulerod Bønner Løg Radis Brancheudvalget for Frø
17 Grønsagsfrøavl i Italien 1999, ha. Haveærter Gulerod 280 Løg Persille 270 Bønner Porre 180 Radise Spinat 170 Kål 970 Krydderurter 170 Cikorie 770 Basilikum 160 Tomat 600 Endivie 160 Salat 580 Agurk 150 Majroer 370 Fennikel 120 Rødbede 280 Andet 440 I alt Brancheudvalget for Frø
18 Pct. angrebne frø Infektion med Stemphylium på spinatfrø, 66 partier (USA) DK 27/27 NL 6/6 NZ 1/1 USA 32/32 Gennemsnit Minimum Maksimum Lindsey J. du Toit, USA
19 Krav til produktionen af havefrø Dyrkningssikkerhed Avlerkoncept Klima Frøkvalitet Renhed Spireevne Udsædsbårne sygdomme Sortsrenhed
20 Vigtigste opgaver Grundlag for godkendelser Behov og økonomi Bekæmpelse af ukrudt Bekæmpelse af sygdomme Bekæmpelse af skadedyr Gødningsnormer Gødningsstrategi Dyrkning i tunnel
21 Raps Rybs Dodder Sennep
22 Raps og dodder Sammensætning af olie Human Husdyr Biodiesel
23 Etablering Sædskifte Sorter Ny oliesammensætning Erucasyre Jordstruktur Sådato Plantetal
24 Gødskning Gødskning Kvælstof Deling Mikronæringsstoffer Efterår / forår
25 Planteværn Ukrudt Skadedyr Afgrøderesistens Resistente glimmerbøsser? Svampesygdomme Efterår / forår Vækstregulering Efterår / forår
26 Etablering Vigtigste opgaver Jordstruktur Såtidspunkt Udsædsmængde Vækstregulering / bekæmpelse af svampesygdomme Efterår Forår
27 Gødskning Vigtigste opgaver Husdyrgødning Handelsgødning Mikronæringsstoffer Kombination af alle indsatser Afprøvning af arter
28 Hør Hamp
29 Hør og hamp Olier Linolie Foderkager Fibre Tøj Industri Isolering Varme
30 Vigtigste opgaver Udsædsmængde Gødskning Planteværn Teknik ved høst
Rødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Rødsvingel Markplan/Sædskifte Rødsvingel yder det højeste frøudbytte på gode lerjorde i milde egne af landet. Rødsvingel kan også dyrkes på lettere jordtyper, men det er en forudsætning, at
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereAlm. rajgræs til frø. Markplan/sædskifte
Side 1 af 8 Alm. rajgræs til frø Formålet med dyrkning af alm. rajgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Alm. rajgræs findes både som diploide og tetraploide
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereForventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst kraftig.
Læs mereReglone. Midler. Aktivstof g/kg-l. Virkningsklasse HRAC D. Off-label godkendelse / Mindre anvendelse Se brugsanvisning.
Diquat Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma, reg.nr. 1-178, 5 og 10 l, Syngenta Crop Protection A/S Quad-Glob 200 SL, reg.nr. 613-4, 20 l, Globachem NV Agros Diquat 200, reg.nr. 650-106,
Læs mere2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereBeretning 2009 Brancheudvalget for Frø København, maj 2010
Beretning 2009 Brancheudvalget for Frø København, maj 2010 www.brancheudvalgetforfroe.dk Brancheudvalget for Frø c/o Landbrug & Fødevarer Axeltorv 3 1609 København Tlf: +45 33 39 46 51 Fax: +45 33 39 41
Læs mereØkologisk vårbyg. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af vårbyg kan have flere formål:
Side 1 af 5g Økologisk vårbyg Dyrkning af vårbyg kan have flere formål: Produktion af foderkorn Produktion af maltbyg Dæksæd for udlæg Markplan/sædskifte Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Jorden må
Læs mereBjarne s frø og planter www.barney.dk bjarne-h@mail.dk
Såning af Grøntsager Generelt: Frøene skal sås i en dybde der svarer til frøets størrelse på den korteste led x 2. Det kan ofte betale sig at forkultivere inde, da det giver en tidligere høst, og for nogles
Læs mereDato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.
HJ 09-002 KVALITET Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Udsædsmængde (kg pr. ha): Plantetal/m 2 x TKV Spireevne
Læs mereBehandlingsstrategier. IPM Skadetærskler Varslingssystemer Dyrkningsteknik Rentabilitet af sprøjteopgaver. Integreret plantebeskyttelse
Behandlingsstrategier Pia Christensen Viden, værdi og samspil Integreret plantebeskyttelse IPM Skadetærskler Varslingssystemer Dyrkningsteknik Rentabilitet af sprøjteopgaver Integreret Plantebeskyttelse
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereGLYPHOSAT. Roundup Max
GLYPHOSAT Middelnavn, pakningsstørrelse og firma Clinic 360 SL, 10 og 20 l, Nufarm Dan-Kvik 360, 5, 20, 200, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova 360, 5, 20, 60, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova Plus,
Læs mereHvad gør de bedste bedre?
Hvad gør de bedste bedre? v. Chefkonsulent Troels Toft Patriotisk Selskab Hvor gode er de gode? Hvis gennemsnittet i 2013 havde samme nettoudbytte som Top-10 - Var hverdagen lidt lettere 570 ha x 3647
Læs mereHjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG
Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.
Læs mereFRØAFGIFTSFONDEN. Frøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2012 CVR nr. 34 49 49 59
FRØAFGIFTSFONDEN Frøafgiftsfonden Årsregnskab 1. januar 31. december 2012 CVR nr. 34 49 49 59 Årsregnskabet for Frøafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter og udgifter, balance samt supplerende
Læs mereKONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø. Januar 2016
KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø Januar 2016 2 Kontraktbetingelser Disse kontraktbetingelser finder anvendelse ved kontrakter tegnet med DLF AmbA samt DLF Seeds A/S (samlet kaldet DLF
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg
Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 21/211 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser
Læs mereDyrkning af kløvergræs
Dyrkning af kløvergræs v. Julia Gajo og Erik Mikkelsen Etablering Gødskning med gylle Kvælstof, kløverprocent og økonomi Nr. 1 Nr. 2 Etablering af Kløvergræs Farmtest med forskellig rækkeafstand ved etablering
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs merePesticider i kosten 2. kvartal 2011
Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2011 Pesticider i kosten 2. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Alle fund af sprøjteresterne er under de sundhedsmæssige grænser, viser resultaterne
Læs mereLovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde
Lovafgrøde - Næsgaard Mark afgrøde Lovafgrøde for høstår 2016 1 Vårbyg 68 120 2 Vårhvede 61 130 3 Vårhavre 57 82 4 Blanding af vårsåede kornarter 57 82 5 Majs til høst ved modenhed 73 131 6 Vårhvede, brødhvede
Læs mereProduktions- DATA. Produktions- DATA
Produktions- Produktions og FrøavlsFORSØG 2005/2006 S E E D S & S C I E N C E INDHOLDSFORTEGNELSE Vækstbetingelser 2005......... 3 DLF-TRIFOLIUM forsøg 2005..... 5 Kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs.................
Læs mereProduktions- DATA. ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2006/2007 S E E D S & S C I E N C E
Produktions- DATA ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2006/2007 S E E D S & S C I E N C E Produktions- DATA INDHOLDSFORTEGNELSE Vækstbetingelser 2006..........3 Kvælstof og vækstregulering i hybridrajgræs..................5
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mere36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet
36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet Afgrødekode Navn for afgrøden 35 Flerårig bælgsæd 42 Hamp 101 Rajgræs, alm. 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 103 Rajgræs,
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereMethionin g/kg Smalbladet lupin 32,3 13,4 2,0 Hestebønne 30,1 16,0 2,3 Markært 23,0 11,7 2,0
Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 9. juli 2003 Smalbladet lupin Produktionsmål Smalbladet lupin, der tidligere også blev kaldt blå lupin, kan dyrkes til modenhed eller til helsæd. I denne vejledning
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereRundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl
Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereEtabler en grøn og frodig have med miljøplanter
Etabler en grøn og frodig have med miljøplanter Når vi dyrker vor have, er vi små amatører, som forsøger at gøre naturen kunsten efter. Nogle gange lykkes det, andre gange trives planterne ikke tilfredsstillende,
Læs mereEfterafgrøder eller chikaneafgrøder?
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter
Læs mereAgrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe
Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 26. juli 2005. Deltagere Klub Manager Bent Petersen, baneudvalgsformand Henrik Aagaard, chefgreenkeeper
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereSÅDAN SKAL KVÆLSTOF FORDELES
NR. 2 // FEBRUAR 2016 FRONTLØBER I TYSKLAND Rodnettets dybde i efteråret afgør udbyttet Her betaler forsuring af gylle sig bedst Svensk rapsdyrkning Op til 80 pct. af udbyttet grundlægges i efteråret Nu
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereAktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995
Velkommen Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995 Aktuelt i vinterrapsmarken Glimmerbøsser, under skadetærsklen Matrigon Forbudt efter st. 55. (første enkeltblomster synlige på hovedskud)
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereTemperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Læs mereVårhvede. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 6 Vårhvede Dyrkning af vårhvede har normalt til formål at producere brødkorn. Vårhveden modner senere og er mere stivstrået end eksempelvis vårbyg. Vårhvede har bedre kvalitetsegenskaber til
Læs mereVærd at vide om. Frøtørring
x Værd at vide om Frøtørring 5.indd 1 x Værd at vide om Frøtørring Frøtørring x 3 Indhold Værd at vide om frøtørring 3 Tørring og efterbehandling af frø 4 Tørreriet 5 Blæseren 7 Luftmængde 8 Opvarmning
Læs merePerspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Læs merePesticider i kosten 1. kvartal 2012
Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2012 Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereAgerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Læs mereGRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereBekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Læs mereNr. 35. Stankelben- og aksløberlarver. 27. oktober 2015
Nr. 35 27. oktober 2015 Stankelben- og aksløberlarver Disponering af handelsgødning til sæson 2016 Overvejelser, når der skal vælges, om gødningen skal være mekanisk blandet eller samgranuleret DLG inviterer
Læs mereAftenkongres 2015. Produktionsøkonomi
Aftenkongres 2015 Produktionsøkonomi Emner Highlights fra BC 2014 Afstandens betydning for lejepris Kr./ha Ha stivelseskartofler Business Check 2014 Gns. BC 2014 Gns. BC 2013 Gns. BC 2012 Bruttoudbytte
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereHavefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Læs mereAktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen
Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0
Læs mereØkologisk markært. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Økologisk markært Markært dyrkes til foder enten som modne frø eller helsæd, i blanding med vårbyg eller havre. Ærter dyrkes også som blandsæd med korn til modenhed. Ærter leverer protein til
Læs mereKære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV
Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,
Læs mereYara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereBLADGRØNTSAGER Bladselleri 17,50 kr pr. Stk. DK Fennikel 45,00 kr pr. Kg Holland Porre 35,00 kr pr. Kg Danmark
GRØNTSAGER Alle varer er økologiske Citrongræs 20,00 kr pr. 100 g Uganda Gurkemejerod 15,00 kr pr. 100 g Peru Ingefær 10,00 kr pr. 100 g Peru Peberrod 20,00 kr pr. 100 g Danmark BLADGRØNTSAGER Bladselleri
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er?
13 JANUAR 2010 Integreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er? Aarhus Universitet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Tematisk Strategi om Bæredygtig Anvendelse af Pesticider 2 Direktiv
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereMASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015
MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Maskinøkonomi / Maskinstrategi - Maskinanalyse - Maskinøkonomien generelt udtræk fra 150 maskinanalyser
Læs mereBÆLGSÆD. Markært, sorter
BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Ny topscorer i markært Der har i år deltaget otte sorter i landsforsøgene med sorter af markært. Sorten Bluetooth, der er med i forsøgene for første
Læs mereHenrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj
1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil
Læs mereØkologiske Markfrø 2016
Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)
Læs merePesticider i kosten 2. kvartal 2013
Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2013 Pesticider i kosten 2. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 I én prøve i 2. kvartal blev der fundet
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs merePesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet
Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i
Læs mereHans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016. Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk
Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016 Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk Agenda Status på planteavlen 2016 Den ny landbruspakke Holdninger til denne! Tiltag Agrovi planteavl 2016
Læs mereMere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør
SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :
Læs mereDyrkning af økologisk sneglebælg til frø
Dyrkning af økologisk sneglebælg til frø Et bomholmsk økologisk projekt Michael Hendriksen Lystrup Dyndegårdsvej 24 3700 Rønne Sammendrag I 1999-2001 liar jeg gennemført et storskalaprojekt vedrørende
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i frøafgrøder
Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereSortsundersøgelsen. markfrø
Dansk Landbrug Frøsektionen Sortsundersøgelsen 2005 markfrø Udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning Planteproduktion i samarbejde med Plantedirektoratet, Dansk Frøhandlerforening og Dansk Landbrug, Frøsektionen.
Læs meren--'--.-- 'i-, Plænegræsblandinger - -
2 Plænegræsblandinger Der er i deseneste år sket interessante ændringer i frøblandingers sammensætning til plænebrug, sammenlignet med de græsfrøblandinger, der blev brugt for blot 15 år siden. Fremgangsmåden
Læs mereBrancheudvalget for Frø
Brancheudvalget for Frø Hvorfor er vi så gode i Danmark og hvad gør vi anderledes end konkurrenterne? v/nils Elmegaard Hvem er konkurrenterne? Hvad kan de? Og hvad kan de ikke? OREGON høje udbytter nem
Læs merePesticider i kosten 3. kvartal 2015
Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2015 Pesticider i kosten 3. kvartal 2015 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol
Læs mereValg af frø til eftersåning. timing og metoder
Valg af frø til eftersåning timing og metoder Definition på spiring Definition i praksis Når frøplanten bryder jordskorpen Definition ved spiretest: Spiredygtigt frø danner en spire der er i stand til
Læs mereFRØSEKTIONENS ÅRSMØDE 2013
FRØSEKTIONENS ÅRSMØDE 2013 FRØSEKTIONENS ÅRSMØDE 2013 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Valg af Formand 4. Præsentation af lokalvalgte bestyrelsesmedlemmer 5. Behandling af indkomne
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Grønsagsproducenter skal. Have flair for markedet Være konkurrencesindet Være tilpasningsvillig Være en dygtig arbejdsgiver og planlægger Have flair for maskiner Have meget høje kvalitetskrav Have grønne
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereProduktionsdata og FrøavlsForsøg
Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 212/213 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg
Læs mere