NÅR MOR OG FAR DRIKKER
|
|
- Ingrid Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktablad 1: ALKOHOLKULTUR I DANMARK I Danmark drikker næsten alle alkohol Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU. I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker alkohol. 1 I Danmark har 84 % drukket alkohol inden for de sidste 30 dage. I EU i gennemsnit er det kun 66 %. 1 Beruselse og konsekvenserne 23 % af danskerne plejer at drikke mere end fire genstande på en dag, hvor de drikker. I EU er det i gennemsnit kun 10 %, der plejer at drikke mere end fire genstande på en dag, hvor de drikker % af danskerne mener, at det er i orden at drikke sig beruset. Det synes 85 % af de unge, 42 % af de midaldrende (40-50 årige) og kun 6 % af de ældre (65+ årige) % har inden for de seneste år oplevet ikke at kunne huske, hvad der skete aftenen før, fordi de havde drukket % har inden for det seneste år haft dårlig samvittighed eller fortrudt efter at have drukket % har inden for det seneste år oplevet ikke at kunne gøre det, man skulle på grund af alkohol. 2 Oplevelse af alkoholproblemer hos andre Omkring en tredjedel af danskerne har et menneske med et alkoholproblem i familien enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer. 2 Omkring halvdelen af danskerne har en ven eller et familiemedlem med et alkoholproblem. 2 Kilder: 1. Attitudes towards alcohol, EU-rapport Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen og SIF 2008.
2 Faktablad 2: ALKOHOLPROBLEMER I DANMARK Mange har behov for at nedsætte deres alkoholforbrug drikker over genstandsgrænserne har et forbrug, der allerede har manifesteret sig i en fysisk eller psykisk skade er afhængige af alkohol. 1 Personer, der drikker over genstandsgrænsen, dør i gennemsnit fire til fem år for tidligt. 2 Dødsfald Ca dør hvert år på grund af alkohol. 3 Blandt de 35-54årige mænd skyldes ca. en tredjedel af alle dødsfald alkohol. 2 Belastning af hospitalsvæsnet Alkohol er relateret til mindst: hospitalsindlæggelser årligt skadestuebesøg ambulante besøg % af alle indlæggelser blandt mænd mellem år er relateret til alkohol. 2 Belastning af almen praksis Personer, der drikker over genstandsgrænsen, har hvert år mere end ekstra kontakter til almen praksis. 2 Sygefravær Personer, der drikker over genstandsgrænsen, har hvert år ekstra sygefraværsdage, næsten alle blandt mænd. 2 Ressourceforbrug til alkoholbehandling alkoholafhængige 1 vi bruger 250 mio. i behandling stofafhængige 5 vi bruger 750 mio. i behandling. 4 Kilder: 1. Alkoholforbrug i Danmark, SIF, Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark, SIF Kvantificering af alkoholrelateret dødelighed i Danmark, Morten Grønbæk og Janne Tolstrup. Notat udarbejdet af SIF for Sundhedsstyrelsen. 4. Statistikbanken Stofmisbrugere i Danmark , Sundhedsstyrelsen.
3 Faktablad 3: BØRN I FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER Hvor mange drejer det sig om? Ca børn mellem 0-18 år skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer af de årige siger selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer af de 35+ årige siger selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer. I alt er vokset op i familier med alkoholproblemer. 1 For børn i familier med alkoholproblemer gælder, at 10 % får en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn, 40 % har symptomer på belastning - og 50 % klarer sig som andre børn har en far eller mor, der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse. 3 Hvad betyder det for børnene? Hvis far eller mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene i sammenligning med andre børn: ca. 2½ gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling ca. 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet ca. dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord ca. otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet. 4 Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene: dobbelt så stor dødelighed ved 27-års alderen i forhold til andre børn en tre gange så stor risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling en tre gange så stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet en 2½ gange større risiko for at forsøge selvmord. 5 Anbringelse af børn 44 % af børn anbragt uden for hjemmet har et rusmiddelproblem som en del af grundlaget for en anbringelse. 6 Belastninger for voksne børn Ca. en tredjedel udvikler et alkohol- eller narkoproblem. Ca. en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser. 7 Voksne børn i alkoholbehandling Ca. 40 % af personer i alkoholbehandling er selv vokset op med et alkoholproblem. 8 Partner og børn i familier med alkoholproblemer har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til fire gange større end almenbefolkningen. 9 Kilder: 1. Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen og SIF, Behavioral and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers, Helene Bygholm Christensen og Niels Bilenberg. European Journal of of Child and Adolescent Psychiatry vol. 9: , Risikofaktorer i barndommen, Mogens Nygaard Christoffersen, SFI, Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug, Mogens Christoffersen. Ugeskrift for Læger 166/41 4. oktober The longterm consequences of parental alcohol abuse a cohort study of children in Denmark, Mogens Christoffersen. Journal of Substance Abuse Treatment 25 (2003) Små børn anbragt uden for hjemmet, Tine Egelund et al., SFI, Voksne børn fra familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed, Helle Lindgaard, Center for rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Behandlingsbehov hos alkoholmisbrugere, hvis forældre havde et alkoholmisbrug, Anette Søgaard Nielsen et al., Ugeskrift for læger, 21. august Substance abuse and family illness: Evidence from health care utilization and cost-offset research, Lennox,R., Scott-Lennox, J, Holder,H. (1992), Journal of Mental health Administration, 19 (1),
4 Faktablad 4: EFFEKT AF FAMILIE- ORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING Der er solid dokumentation for, at familieorienteret alkoholbehandling hjælper familien såvel som den drikkende part: Familieorienteret alkoholbehandling er lige så effektiv eller bedre end individuel alkoholbehandling, fremgår det af en meta-analyse af 99 alkoholbehandlingsmetoder. 23 Familieorienteret alkoholbehandling viser sig også mere effektiv end individuel behandling 4, 5, 36 over tid (op til to år efter behandling) i forhold til afholdenhed. Familieorienteret alkoholbehandling (med eller uden inddragelse af den drikkende part) kan i højere grad end individuel alkoholbehandling: reducere drikkeadfærd og alkoholrelaterede problemer hos den drikkende part5, 14, 23, 36 4, 5, 8, 29, 30, 31, 36 motivere den drikkende part til at søge behandling optimere dennes behandlingsforløb og forebygge senere tilbagefald. 8, 24, 36 Familieorienteret alkoholbehandling kan have positiv effekt på familien reducere familiemedlemmernes fysiske/psykiske symptomer på belastning forbedre parforholdet reducere antallet af skilsmisser forbedre familiens problemløsningsstrategier og funktion generelt reducere familiens konfliktniveau, herunder vold i hjemmet. 4, 5, 8, 11, 14, 28, 29, 30, 31, 36 Familieorienteret alkoholbehandling er mere effektivt end individuel alkoholbehandling i forhold til at forbedre børnenes funktion (16, 29). Det gælder i forhold til at: forbedre børnenes psykosociale funktionsniveau forbedre børnenes problemløsningsstrategier øge børnenes selvværd reducere børnenes skolefravær øge fagligt udbytte øge børnenes venskaber og oplevelse af social støtte opløse børnenes langvarige negative følelser. Alkoholproblemer har konsekvenser for andre end den drikkende part: 3, 19 familien er ofte mindst ligeså belastet som misbruger forældres misbrug kan gå i arv til børnene 10, 18, 19, 21, 34, 39 - risikoen er op til ti gange så høj i forhold til børn af ikke-drikkende forældre 18 forældres misbrug kan give børnene psykosociale vanskeligheder, også på længere sigt 1, 2, 6, 19, 20, 21, 37 ind i børnenes voksenliv.
5 KILDER til faktablad 4: Litteratur: (1). Belliveau, J.& Stoppard, J. (1995). Parental alcohol abuse and gender as predictors of psychopathology in adult children of alcoholics. Addictive Behaviors, 20(5), (2). Chassin, L., Barrera, M. & Montgomery (1997). Parental alcoholism as a risk factor. In: S. Wolchik & I. Sandler (Eds.). Handbook of childrens coping: Linking theory and interventions. New York, Plenum Press. (3). Christensen, H.B. (2000). Børnefamilier med alkoholproblemer. Århus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. (4). Copello, A., Templeton, L. & Velleman, R. (2006). Family interventions for drug and alcohol misuse: is there a best practice? Current opinion in Psychiatry, 19, (5). Copello, A., Velleman, R. & Templeton, L.J. (2005). Family interventions in the treatment of alcohol and drug problems. Drug and Alcohol Review, 24, (6). Crespi, T. & Rueckert, Q. (2006). Family therapy and children of alcoholics: Implications for continuing education and certification in substance abuse practice. Journal of Child & Adolescent Substance Abuse, 15(3), (7). Dobkin, P., De Civita, M., Paraherakis, A. & Gill, K. (2002). The role of functional support in treatment retention and outcomes among out-patient adult substance abusers. Addiction, 97, (8). Edwards, M. & Steinglass, P. (1995). Family therapy treatment outcomes for alcoholism. Journal of Marital and Family Therapy, 21(4), (9). Epstein, E. & McCrady, B. (2002). Couple therapy in the treatment of alcohol problems. In: A. Gurman & N. Jacobsen (Eds.), Clinical handbook of marital therapy. New York, Guilford Press, (10). Finn, P., Sharkansky, E., Viken, R., West, T., Sandy, J., & Bufferd, G. (1997). Heterogeneity in the families of sons of alcoholics: The impact of familial vulnerability type on offsprings characteristics. Journal of Abnormal Psychology, 106(1), (11). Finney, J. & Monohan, S. (1996). The cost-effectiveness of treatment for alcoholism: a second approximation. Journal of Studies on Alcohol, 57, (12). Fornay, M.A., Fornay, P.D., & Ripley, W.K. (1989). Predictor variables of adolescent drinking. Advances in Alcohol & Substance Abuse, 8(2): (13). Foxcroft, D.R., Ireland, D., Lister-Sharp, D.J., Lowe, G., & Breen, R. (2003). Longer-term primary prevention for alcohol misuse in young people: a systematic review. Addiction, 98: (14). Klosterman, K., Fals-Stewart, W., Gorman, C., Kennedy, C. & Stappenbeck, C. (2005). Behavioral couples therapy for alcoholism and drug abuse: Rationale, methods, findings, and future directions. In: C. Hilarsky, Addiction, Assessment, and Treatment with Adolescents, Adults and Families. Birmingham, NY, The Haworth Social Work Practice Press, (15). Kumpfer, K., Alvarado, R. & Whiteside, H (2003). Family-based interventions for substance use and misuse prevention. Substance Use & Misuse, 38(11-13): (16). Lam, W.K., Fals-Stewart, W. & Kelley, M. (2008). Effects of parent skills training with behavioral couples therapy for alcoholism on children: A randomized clinical pilot trial. Addictive Behaviors (in press). (17). Lennox, R., Scott-Lennox, J. & Holder, H. (1992). Substance abuse and family illness: Evidence from health care utilization and cost-offset research. Journal of Mental Health Administration, 19(1), (18). Lieberman, D. (2000). Children of alcoholics: an update. Current Opinion in Pediatric, 12, (19). Lindgaard, H. (2009). Afhængighed og relationer de pårørendes perspektiv. Århus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 1 / 2
6 KILDER til faktablad 4 - fortsat: (20). Lindgaard, H. (2005). Familier med alkoholproblemer gør det en forskel for børnenes voksenliv? Nordisk Psykologi, 57(2): (21). Lindgaard, H. (2002). Voksne børn fra familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed. Århus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. (22). Maisto, S., McKay, J. & O Farrell, T. (1998). Twelve-month abstinence from alcohol and longterm drinking and marital outcomes in men with severe alcohol problems. Journal of Studies on Alcohol, 59, (23). Miller, W.R., Wilbourne, P.. & Hettema, J. (2003). What works? A summery of alcohol treatment outcome research. In: R. Hester, W., Miller (Eds.). Handbook of alcoholism treatment approaches: Effective alternatives, 3rd edition. (24). Miller, R., Meyers, R. & Tonigan, J. (1999). Engaging the unmotivated in treatment for alcohol problems: A comparison of three strategies for intervention through family members. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 67, (25). Moos, R., Finney, J., & Cronkite, R. (1990). Alcoholism Treatment: Context, Process and Outcome. New York, Oxford University Press. (26). Moos, R. & Moos, B. (1984). The process of recovery from alcoholism. III. Comparing functioning in families of alcoholics and matched control families. Journal of Studies on Alcohol, 45, (27). Moos, R., Finney, J., & Gamble, W. (1982). The process of recovery from alcoholism. Comparing spouses of alcoholic patients and matched community controls. Journal of Studies on Alcohol, 43, (28). O Farrell, T., Hooley, J., Fals-Stewart, W., & Cutter, H. (1998). Expressed emotion and relapse in alcoholic patients. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66(5), (29). O Farrell, T. & Fals-Stewart, W. (2003a). Alcohol abuse. Journal of Marital and Family Therapy, 29(1), (30). O Farrell, T. & Fals-Stewart, W. (2003b). Marital and family therapy. In: R.Hester & W. Miller (Eds.). Handbook of alcoholism treatment approaches: Effective Alternatives, 3rd edition. (31). O Farrell, T. & Fals-Stewart, W. (2001). Family-involved alcoholism treatment: An update. In: M. Galanter (ed.). Recent Developments in Alcoholism, 15: Services Research in the era of managed care. Klüver Academic/ Plenum Publishers, New York. (32). Ray, G., Mertens, J., & Weisner, C. (2007). The excess medical cost and health problems of family members of persons diagnosed with alcohol or drug problems. Medical Care, 45(2), (33). Roberts, L., & McCrady, B. (2003). Alcohol problems in intimate relationships: Identification and intervention: A guide for marriage and family therapists. Washington, National Institute on Alcohol Abuse. (34). Rodney, H. (1995). A profile of collegiate black adult children of alcoholics. Journal of College Student Development, 36(3), (35). Testa, M. & Leonard, K. (2001). Impact of marital aggression on women s psychological and marital functioning in a newlywed sample. Journal of Family Violence, 16, (36). Thomas, C., & Corcoran, J. (2001). Emperically based marital and family interventions for alcohol abuse: A review. Research on Social Work Practice, 11(5): (37). Velleman, R. & Templeton, T. (2003). Alcohol, Drugs and the Family: Results from a Long-Running Research Programme within the UK. European Addiction Research, 9, (38). Whisman, M., Uebelacker,L., & Bruce, M. (2006). Longitudinal association between marital dissatisfaction and alcohol use disorder in a community sample. Journal of Family Psychology, 20, (39). Wilson, C., Bell, R., & Arredondo, R. (1995). Temperament, family environment, and family history of alcohol abuse. Alcoholism Treatment Quarterly, 12(3), / 2
7 Faktablad 5: VOKSNE BØRNS OPLEVELSER AF BELASTNING Risikofaktorer i forbindelse med opvækst i en familie med alkoholproblemer Børn i familier med Børn i familier uden alkoholproblemer (%) alkoholproblemer (%) Selvmordsadfærd hos forældrene 32 % 1 % Dødsfald blandt forældrene 26 % 10 % Vold i familien (blandt forældre, forældre/søskende, forældre/barn) 19 % 1 % Forældrene skilt 46 % 21 % Været udsat for gentagen fysisk afstraffelse 18 % 6 % Været udsat for seksuelle overgreb fra familiemedlem 13 % 4 % Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med Børn i familier uden alkoholproblemer (%) alkoholproblemer (%) Psykiske problemer 36 % 6 % Spiseforstyrrelser 14 % 7 % Selvmordsadfærd 25 % 8 % Selv fraskilt 21 % 10 % Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet 35 % 16 % Modtaget intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) 62 % 21 % Modtaget lægeordineret medicin for psykisk problem 27 % 6 % Egne alkoholproblemer 33 % 8 % Egne alkoholproblemer (blandt mænd) 67 % 17 % Egne alkoholproblemer (blandt kvinder) 24 % 5 % Brugt hash 43 % 22 % Brugt amfetamin eller ecstacy 20 % 6 % Brugt nerve- eller sovemedicin 29 % 8 % Oplevet alkoholproblemer hos partner 36 % 14 % Tallene stammer fra en dansk undersøgelse af 127 voksne børn fra familier med alkoholproblemer sammenlignet med en gruppe på 189 voksne uden opvækst i familier med alkoholproblemer. Kilde: Helle Lindgaard: Voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed, Center for rusmiddelforskning, 2000.
8 Faktablad 6: EVALUERINGSRESULTATER Hvor mange børn får støtte i alkoholbehandlingsinstitutioner: I 2005 fik 68 børn i gennemsnit pr. år pr institution direkte eller indirekte støtte. I 2008 fik 110 børn i gennemsnit pr. år pr. institution direkte eller indirekte støtte. I 2005 var der gennemsnitligt 6 underretninger pr. år pr. institution. I 2008 var der gennemsnitligt 17 underretninger pr. år pr. institution. Hvor mange børn får støtte i forvaltningen pga. forældres alkoholproblemer: I 2005 var der 1277 underretninger vedr. alkohol og børn i 60 kommuner. I 2008 var der 2212 underretninger vedr. alkohol og børn i 54 kommuner. INSTITUTIONERNES VURDERINGER Projektets bidrag til øget viden om børn i familier med alkoholproblemer: 71 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 58 % af forvaltningerne, 38 % af daginstitutionerne - og 31 % af skolerne vurderer, at projektet har betydet, at medarbejdernes viden er øget i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til styrkelse af deres handlekompetence i forhold til børnene: 54 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 46 % af forvaltningerne, 32 % af daginstitutionerne - og 31 % af skolerne vurderer, at deres handlekompetence er blevet øget i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til at præcisere fokus på børnene i retningslinjer og politikker: 57 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 38 % af forvaltningerne, 27 % af daginstitutionerne - og 19 % af skolerne vurderer, at retningslinjer og politikker er blevet præciseret i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til at der rutinemæssigt sker en vurdering af børnenes støttebehov: 32 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 46 % af forvaltningerne, 21 % af daginstitutionerne - og 24 % af skolerne vurderer, at projektet har bidraget til rutinemæssig vurdering af børnenes støttebehov i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til samarbejdsaftaler med andre institutioner om koordinering af indsatsen omkring børnene: 36 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 41,7 % af forvaltningerne, 19 % af daginstitutionerne - og 15 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bevirket, at der er indgået samarbejdsaftaler. 1 / 2
9 Faktablad 6 - fortsat: EVALUERINGSRESULTATER Projektets bidrag til støttetilbud direkte målrettet børnene: 36 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 33 % af forvaltningerne, 8 % af daginstitutionerne - og 7 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til at der er oprettet sådanne tilbud. Projektets bidrag til tidligere identifikation af børn i familier med alkoholproblemer 36 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 29 % af forvaltningerne, 26 % af daginstitutionerne - og 24 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til, at der sker en tidligere identifikation af børnene. Projektets bidrag til at der i dag identificeres flere børn: 39 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 29 % af forvaltningerne, 24 % af daginstitutionerne - og 14 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til, at der identificeres flere børn. Projektets bidrag til at der rutinemæssigt i samarbejde med relevante instanser etableres støtte til børnene: 18 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 50 % af forvaltningerne, 21 % af daginstitutionerne - og 20 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til at der gives støtte til børnene. Institutionernes vurdering af i hvilken grad indsatsen overfor børnene er forankret i driften: 68 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 50 % af forvaltningerne, 24 % af daginstitutionerne - og 18 % af skolerne vurderer, at indsatsen i forhold til børnene i høj grad eller meget høj grad er forankret i drift. Institutionernes vurdering af i hvilken grad de selv er i stand til at varetage den fremtidige kvalificering af medarbejderne i forhold til børne-familieperspektivet: 35 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne 25 % af forvaltningerne 12 % af daginstitutionerne 14 % af skolerne vurderer, at de i høj eller meget høj grad er i stand til at varetage kvalificeringen. Evaluering af det nationale projekt til støtte for børn i familier med alkoholproblemer. Rambøll, / 2
10 Faktablad 7: HVILKEN FORM FOR STØTTE ØNSKER BØRNENE? Vurdering af følgende udsagn: ret vigtigt meget vigtigt % (antal) % (antal) Børnene skal have mulighed for at tale med en voksen, (f.eks. en lærer, pædagog, psykolog, venlig voksen, kontaktperson, omsorgsperson) - en uden for familien, som tager en alvorligt, som ved noget om misbrug og ikke er bange 12,8 % (47) 86,1 % (315) Børnene skal have et sikkert sted at tage hen, når livet derhjemme er for meget 23,1 % (84) 74,4 % (270) Hele familien skal have tilbud om samtaler med en terapeut, hvor der sammen tales om, hvad der er svært, og hvad der skal ændres i familien, så hele familien kan trives 27,3 % (98) 66 % (237) Nogen uden for den nære familie skal gribe ind eller gøre noget 30,4 % (109) 59,3 % (213) Forældrene skal opleve at deres misbrug har konsekvenser. F.eks. at børnene bliver flyttet et rart sted hen, medmindre forældrene ændrer adfærd eller går i behandling 32,4 % (116) 51,1 % (183) Børnene skal have mulighed forat tale med andre børn, der er i en lignende situation 39 % (141) 42,8 % (155) Kilde: Tallene stammer fra en undersøgelse over 12 dage i februar 2009, hvor TUBA har bedt unge mellem 14 og 35 år om at svare på spørgsmål, om hvilken støtte de kunne have ønsket sig som børn - i alt 367 har besvaret spørgeskemaet. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere.
Alkoholkultur i Danmark
Faktablad 1 Når mor og far drikker Alkoholkultur i Danmark I Danmark drikker næsten alle alkohol: Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling
2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereLUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU
LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT er et sted hvor vi tilbyder ligemandsarbejde. Definition på ligemandsarbejde: et samarbejde mellem personer som oplever at være i samme båd, det vil sige samme
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereSundhedsstyrelsens familiekurser
Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret
Læs mereAggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program
Journal of Research Methodology, Volume 30, Number 2 (September-December 2017) Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Prayut Thaithani * ABSTRACT
Læs mereLitteraturliste til temaet Vold i nære relationer
Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer august 2019 Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer Baggrund for søgning År for søgning: Juni 2018 Tidsafgrænsning for søgning: 2013-2018 Geografisk
Læs mereAktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet
Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereFamilier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune
Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens
Læs mereBurnham J. Familieterapi (1992): En introduktion til systemisk teori og praksis. (s. 35-54). København, Reitzel, 1992 (elektronisk via mail)
Grundlitteratur NB. Titler med fed orange er grundbøger, som man selv skal anskaffe som deltager i det ét-årige kursusforløb resten af grundlitteraturen udleveres på kurset. Burnham J. Familieterapi (1992):
Læs mereKursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling
Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereLitteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug
Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug september 2019 Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Baggrund for søgning Tidsmæssig afgrænsning:
Læs mereHvordan skader alkohol unge?
Janne S. Tolstrup jst@si-folkesundhed.dk Hvordan skader alkohol unge? Janne Tolstrup, dr med, professor Statens Institut for Folkesundhed, SDU Hvordan skader alkohol unge? Biologiske effekter - Hjernens
Læs mereEt eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereLitteraturliste for temaet Stofmisbrug
Litteraturliste for temaet Stofmisbrug Baggrund for søgning År for søgning: 2019 Tidsafgrænsning for søgning: 2014-2019 Den samlede litteraturliste Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale
Læs mereHvordan skader alkohol unge?
Janne S. Tolstrup jst@si-folkesundhed.dk DNA18, den 31. januar 2018 Hvordan skader alkohol unge? Janne Tolstrup, dr med, professor Statens Institut for Folkesundhed, SDU Hvordan skader alkohol unge?
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereNy kampagne skal få flere i alkoholbehandling
Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereCentrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol
Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereTUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge
s tilgang i arbejdet med sårbare unge Danmark Specialiseret i hjælp til unge mellem 14-35 år, der har senfølger efter opvæksten i en misbrugsramt familie 25 afdelinger 3000 unge modtog terapi/rådgivning
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereForældres skilsmisse & forælders død
MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS DOBBELTSORG VED FORÆLDRES SKILSMISSE OG FORÆLDERS DØD. (PH.D.- STUD., JETTE MARCUSSEN, SDU). Forældres skilsmisse & forælders død MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereKommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde
Århus Kommune Emne Til Kopi til Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde Det faglige forum Den 11.6.2010 Problemets omfang
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereTIDLIG INDSATS HVORFOR?
ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs merePsykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft
Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs merefraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov
ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereHvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereHVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?
HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? Anette Søgaard Nielsen, Cand Phil, PhD Projektdirektør, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereEvaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder
Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereBelastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereHjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn
KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Hjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn Alle mennesker har lige høj værdi Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret
Læs mereDanskerne kender ikke kommunernes behandlingsgaranti
Ny alkohol kampagne: Danskerne kender ikke kommunernes behandlingsgaranti Størstedelen af de danskere, der drikker for meget, lever et aktivt liv med job, familie og venner. Men bag den ofte pæne facade
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereAlkoholforbrug og -misbrug
Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereKORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk
KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden
Læs mereAfhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver
Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereForskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.
Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk
Læs mereAlkoholforebyggelse blandt danske skoleelever
Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereKursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling
Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereMENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / 11
MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / ET SAMLET BEHANDLINGSTILBUD TIL MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG Et samlet behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug MENTAL SUNDHED PSYKISK SYGDOM
Læs mereNational satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk
National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereFordybende FIT træning
08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereForankring i Faxe Kommune
Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse
Læs mereVi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereEn vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?
En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereForensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereStatus for alkoholbehandlingen i Danmark
Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Læs mereSelskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007
Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007 Workshop fredag d.12. Oktober v/dorte Hecksher Graviditet og misbrug Barrierer i forhold til at søge behandling Projekt: Graviditet og misbrug Interviewundersøgelse
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Læs mere