NÅR MOR OG FAR DRIKKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR MOR OG FAR DRIKKER"

Transkript

1 Faktablad 1: ALKOHOLKULTUR I DANMARK I Danmark drikker næsten alle alkohol Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU. I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker alkohol. 1 I Danmark har 84 % drukket alkohol inden for de sidste 30 dage. I EU i gennemsnit er det kun 66 %. 1 Beruselse og konsekvenserne 23 % af danskerne plejer at drikke mere end fire genstande på en dag, hvor de drikker. I EU er det i gennemsnit kun 10 %, der plejer at drikke mere end fire genstande på en dag, hvor de drikker % af danskerne mener, at det er i orden at drikke sig beruset. Det synes 85 % af de unge, 42 % af de midaldrende (40-50 årige) og kun 6 % af de ældre (65+ årige) % har inden for de seneste år oplevet ikke at kunne huske, hvad der skete aftenen før, fordi de havde drukket % har inden for det seneste år haft dårlig samvittighed eller fortrudt efter at have drukket % har inden for det seneste år oplevet ikke at kunne gøre det, man skulle på grund af alkohol. 2 Oplevelse af alkoholproblemer hos andre Omkring en tredjedel af danskerne har et menneske med et alkoholproblem i familien enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer. 2 Omkring halvdelen af danskerne har en ven eller et familiemedlem med et alkoholproblem. 2 Kilder: 1. Attitudes towards alcohol, EU-rapport Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen og SIF 2008.

2 Faktablad 2: ALKOHOLPROBLEMER I DANMARK Mange har behov for at nedsætte deres alkoholforbrug drikker over genstandsgrænserne har et forbrug, der allerede har manifesteret sig i en fysisk eller psykisk skade er afhængige af alkohol. 1 Personer, der drikker over genstandsgrænsen, dør i gennemsnit fire til fem år for tidligt. 2 Dødsfald Ca dør hvert år på grund af alkohol. 3 Blandt de 35-54årige mænd skyldes ca. en tredjedel af alle dødsfald alkohol. 2 Belastning af hospitalsvæsnet Alkohol er relateret til mindst: hospitalsindlæggelser årligt skadestuebesøg ambulante besøg % af alle indlæggelser blandt mænd mellem år er relateret til alkohol. 2 Belastning af almen praksis Personer, der drikker over genstandsgrænsen, har hvert år mere end ekstra kontakter til almen praksis. 2 Sygefravær Personer, der drikker over genstandsgrænsen, har hvert år ekstra sygefraværsdage, næsten alle blandt mænd. 2 Ressourceforbrug til alkoholbehandling alkoholafhængige 1 vi bruger 250 mio. i behandling stofafhængige 5 vi bruger 750 mio. i behandling. 4 Kilder: 1. Alkoholforbrug i Danmark, SIF, Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark, SIF Kvantificering af alkoholrelateret dødelighed i Danmark, Morten Grønbæk og Janne Tolstrup. Notat udarbejdet af SIF for Sundhedsstyrelsen. 4. Statistikbanken Stofmisbrugere i Danmark , Sundhedsstyrelsen.

3 Faktablad 3: BØRN I FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER Hvor mange drejer det sig om? Ca børn mellem 0-18 år skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer af de årige siger selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer af de 35+ årige siger selv, at de er vokset op i familier med alkoholproblemer. I alt er vokset op i familier med alkoholproblemer. 1 For børn i familier med alkoholproblemer gælder, at 10 % får en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn, 40 % har symptomer på belastning - og 50 % klarer sig som andre børn har en far eller mor, der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse. 3 Hvad betyder det for børnene? Hvis far eller mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene i sammenligning med andre børn: ca. 2½ gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling ca. 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet ca. dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord ca. otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet. 4 Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene: dobbelt så stor dødelighed ved 27-års alderen i forhold til andre børn en tre gange så stor risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling en tre gange så stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet en 2½ gange større risiko for at forsøge selvmord. 5 Anbringelse af børn 44 % af børn anbragt uden for hjemmet har et rusmiddelproblem som en del af grundlaget for en anbringelse. 6 Belastninger for voksne børn Ca. en tredjedel udvikler et alkohol- eller narkoproblem. Ca. en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser. 7 Voksne børn i alkoholbehandling Ca. 40 % af personer i alkoholbehandling er selv vokset op med et alkoholproblem. 8 Partner og børn i familier med alkoholproblemer har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til fire gange større end almenbefolkningen. 9 Kilder: 1. Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen og SIF, Behavioral and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers, Helene Bygholm Christensen og Niels Bilenberg. European Journal of of Child and Adolescent Psychiatry vol. 9: , Risikofaktorer i barndommen, Mogens Nygaard Christoffersen, SFI, Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug, Mogens Christoffersen. Ugeskrift for Læger 166/41 4. oktober The longterm consequences of parental alcohol abuse a cohort study of children in Denmark, Mogens Christoffersen. Journal of Substance Abuse Treatment 25 (2003) Små børn anbragt uden for hjemmet, Tine Egelund et al., SFI, Voksne børn fra familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed, Helle Lindgaard, Center for rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Behandlingsbehov hos alkoholmisbrugere, hvis forældre havde et alkoholmisbrug, Anette Søgaard Nielsen et al., Ugeskrift for læger, 21. august Substance abuse and family illness: Evidence from health care utilization and cost-offset research, Lennox,R., Scott-Lennox, J, Holder,H. (1992), Journal of Mental health Administration, 19 (1),

4 Faktablad 4: EFFEKT AF FAMILIE- ORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING Der er solid dokumentation for, at familieorienteret alkoholbehandling hjælper familien såvel som den drikkende part: Familieorienteret alkoholbehandling er lige så effektiv eller bedre end individuel alkoholbehandling, fremgår det af en meta-analyse af 99 alkoholbehandlingsmetoder. 23 Familieorienteret alkoholbehandling viser sig også mere effektiv end individuel behandling 4, 5, 36 over tid (op til to år efter behandling) i forhold til afholdenhed. Familieorienteret alkoholbehandling (med eller uden inddragelse af den drikkende part) kan i højere grad end individuel alkoholbehandling: reducere drikkeadfærd og alkoholrelaterede problemer hos den drikkende part5, 14, 23, 36 4, 5, 8, 29, 30, 31, 36 motivere den drikkende part til at søge behandling optimere dennes behandlingsforløb og forebygge senere tilbagefald. 8, 24, 36 Familieorienteret alkoholbehandling kan have positiv effekt på familien reducere familiemedlemmernes fysiske/psykiske symptomer på belastning forbedre parforholdet reducere antallet af skilsmisser forbedre familiens problemløsningsstrategier og funktion generelt reducere familiens konfliktniveau, herunder vold i hjemmet. 4, 5, 8, 11, 14, 28, 29, 30, 31, 36 Familieorienteret alkoholbehandling er mere effektivt end individuel alkoholbehandling i forhold til at forbedre børnenes funktion (16, 29). Det gælder i forhold til at: forbedre børnenes psykosociale funktionsniveau forbedre børnenes problemløsningsstrategier øge børnenes selvværd reducere børnenes skolefravær øge fagligt udbytte øge børnenes venskaber og oplevelse af social støtte opløse børnenes langvarige negative følelser. Alkoholproblemer har konsekvenser for andre end den drikkende part: 3, 19 familien er ofte mindst ligeså belastet som misbruger forældres misbrug kan gå i arv til børnene 10, 18, 19, 21, 34, 39 - risikoen er op til ti gange så høj i forhold til børn af ikke-drikkende forældre 18 forældres misbrug kan give børnene psykosociale vanskeligheder, også på længere sigt 1, 2, 6, 19, 20, 21, 37 ind i børnenes voksenliv.

5 KILDER til faktablad 4: Litteratur: (1). Belliveau, J.& Stoppard, J. (1995). Parental alcohol abuse and gender as predictors of psychopathology in adult children of alcoholics. Addictive Behaviors, 20(5), (2). Chassin, L., Barrera, M. & Montgomery (1997). Parental alcoholism as a risk factor. In: S. Wolchik & I. Sandler (Eds.). Handbook of childrens coping: Linking theory and interventions. New York, Plenum Press. (3). Christensen, H.B. (2000). Børnefamilier med alkoholproblemer. Århus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. (4). Copello, A., Templeton, L. & Velleman, R. (2006). Family interventions for drug and alcohol misuse: is there a best practice? Current opinion in Psychiatry, 19, (5). Copello, A., Velleman, R. & Templeton, L.J. (2005). Family interventions in the treatment of alcohol and drug problems. Drug and Alcohol Review, 24, (6). Crespi, T. & Rueckert, Q. (2006). Family therapy and children of alcoholics: Implications for continuing education and certification in substance abuse practice. Journal of Child & Adolescent Substance Abuse, 15(3), (7). Dobkin, P., De Civita, M., Paraherakis, A. & Gill, K. (2002). The role of functional support in treatment retention and outcomes among out-patient adult substance abusers. Addiction, 97, (8). Edwards, M. & Steinglass, P. (1995). Family therapy treatment outcomes for alcoholism. Journal of Marital and Family Therapy, 21(4), (9). Epstein, E. & McCrady, B. (2002). Couple therapy in the treatment of alcohol problems. In: A. Gurman & N. Jacobsen (Eds.), Clinical handbook of marital therapy. New York, Guilford Press, (10). Finn, P., Sharkansky, E., Viken, R., West, T., Sandy, J., & Bufferd, G. (1997). Heterogeneity in the families of sons of alcoholics: The impact of familial vulnerability type on offsprings characteristics. Journal of Abnormal Psychology, 106(1), (11). Finney, J. & Monohan, S. (1996). The cost-effectiveness of treatment for alcoholism: a second approximation. Journal of Studies on Alcohol, 57, (12). Fornay, M.A., Fornay, P.D., & Ripley, W.K. (1989). Predictor variables of adolescent drinking. Advances in Alcohol & Substance Abuse, 8(2): (13). Foxcroft, D.R., Ireland, D., Lister-Sharp, D.J., Lowe, G., & Breen, R. (2003). Longer-term primary prevention for alcohol misuse in young people: a systematic review. Addiction, 98: (14). Klosterman, K., Fals-Stewart, W., Gorman, C., Kennedy, C. & Stappenbeck, C. (2005). Behavioral couples therapy for alcoholism and drug abuse: Rationale, methods, findings, and future directions. In: C. Hilarsky, Addiction, Assessment, and Treatment with Adolescents, Adults and Families. Birmingham, NY, The Haworth Social Work Practice Press, (15). Kumpfer, K., Alvarado, R. & Whiteside, H (2003). Family-based interventions for substance use and misuse prevention. Substance Use & Misuse, 38(11-13): (16). Lam, W.K., Fals-Stewart, W. & Kelley, M. (2008). Effects of parent skills training with behavioral couples therapy for alcoholism on children: A randomized clinical pilot trial. Addictive Behaviors (in press). (17). Lennox, R., Scott-Lennox, J. & Holder, H. (1992). Substance abuse and family illness: Evidence from health care utilization and cost-offset research. Journal of Mental Health Administration, 19(1), (18). Lieberman, D. (2000). Children of alcoholics: an update. Current Opinion in Pediatric, 12, (19). Lindgaard, H. (2009). Afhængighed og relationer de pårørendes perspektiv. Århus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 1 / 2

6 KILDER til faktablad 4 - fortsat: (20). Lindgaard, H. (2005). Familier med alkoholproblemer gør det en forskel for børnenes voksenliv? Nordisk Psykologi, 57(2): (21). Lindgaard, H. (2002). Voksne børn fra familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed. Århus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. (22). Maisto, S., McKay, J. & O Farrell, T. (1998). Twelve-month abstinence from alcohol and longterm drinking and marital outcomes in men with severe alcohol problems. Journal of Studies on Alcohol, 59, (23). Miller, W.R., Wilbourne, P.. & Hettema, J. (2003). What works? A summery of alcohol treatment outcome research. In: R. Hester, W., Miller (Eds.). Handbook of alcoholism treatment approaches: Effective alternatives, 3rd edition. (24). Miller, R., Meyers, R. & Tonigan, J. (1999). Engaging the unmotivated in treatment for alcohol problems: A comparison of three strategies for intervention through family members. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 67, (25). Moos, R., Finney, J., & Cronkite, R. (1990). Alcoholism Treatment: Context, Process and Outcome. New York, Oxford University Press. (26). Moos, R. & Moos, B. (1984). The process of recovery from alcoholism. III. Comparing functioning in families of alcoholics and matched control families. Journal of Studies on Alcohol, 45, (27). Moos, R., Finney, J., & Gamble, W. (1982). The process of recovery from alcoholism. Comparing spouses of alcoholic patients and matched community controls. Journal of Studies on Alcohol, 43, (28). O Farrell, T., Hooley, J., Fals-Stewart, W., & Cutter, H. (1998). Expressed emotion and relapse in alcoholic patients. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66(5), (29). O Farrell, T. & Fals-Stewart, W. (2003a). Alcohol abuse. Journal of Marital and Family Therapy, 29(1), (30). O Farrell, T. & Fals-Stewart, W. (2003b). Marital and family therapy. In: R.Hester & W. Miller (Eds.). Handbook of alcoholism treatment approaches: Effective Alternatives, 3rd edition. (31). O Farrell, T. & Fals-Stewart, W. (2001). Family-involved alcoholism treatment: An update. In: M. Galanter (ed.). Recent Developments in Alcoholism, 15: Services Research in the era of managed care. Klüver Academic/ Plenum Publishers, New York. (32). Ray, G., Mertens, J., & Weisner, C. (2007). The excess medical cost and health problems of family members of persons diagnosed with alcohol or drug problems. Medical Care, 45(2), (33). Roberts, L., & McCrady, B. (2003). Alcohol problems in intimate relationships: Identification and intervention: A guide for marriage and family therapists. Washington, National Institute on Alcohol Abuse. (34). Rodney, H. (1995). A profile of collegiate black adult children of alcoholics. Journal of College Student Development, 36(3), (35). Testa, M. & Leonard, K. (2001). Impact of marital aggression on women s psychological and marital functioning in a newlywed sample. Journal of Family Violence, 16, (36). Thomas, C., & Corcoran, J. (2001). Emperically based marital and family interventions for alcohol abuse: A review. Research on Social Work Practice, 11(5): (37). Velleman, R. & Templeton, T. (2003). Alcohol, Drugs and the Family: Results from a Long-Running Research Programme within the UK. European Addiction Research, 9, (38). Whisman, M., Uebelacker,L., & Bruce, M. (2006). Longitudinal association between marital dissatisfaction and alcohol use disorder in a community sample. Journal of Family Psychology, 20, (39). Wilson, C., Bell, R., & Arredondo, R. (1995). Temperament, family environment, and family history of alcohol abuse. Alcoholism Treatment Quarterly, 12(3), / 2

7 Faktablad 5: VOKSNE BØRNS OPLEVELSER AF BELASTNING Risikofaktorer i forbindelse med opvækst i en familie med alkoholproblemer Børn i familier med Børn i familier uden alkoholproblemer (%) alkoholproblemer (%) Selvmordsadfærd hos forældrene 32 % 1 % Dødsfald blandt forældrene 26 % 10 % Vold i familien (blandt forældre, forældre/søskende, forældre/barn) 19 % 1 % Forældrene skilt 46 % 21 % Været udsat for gentagen fysisk afstraffelse 18 % 6 % Været udsat for seksuelle overgreb fra familiemedlem 13 % 4 % Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med Børn i familier uden alkoholproblemer (%) alkoholproblemer (%) Psykiske problemer 36 % 6 % Spiseforstyrrelser 14 % 7 % Selvmordsadfærd 25 % 8 % Selv fraskilt 21 % 10 % Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet 35 % 16 % Modtaget intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) 62 % 21 % Modtaget lægeordineret medicin for psykisk problem 27 % 6 % Egne alkoholproblemer 33 % 8 % Egne alkoholproblemer (blandt mænd) 67 % 17 % Egne alkoholproblemer (blandt kvinder) 24 % 5 % Brugt hash 43 % 22 % Brugt amfetamin eller ecstacy 20 % 6 % Brugt nerve- eller sovemedicin 29 % 8 % Oplevet alkoholproblemer hos partner 36 % 14 % Tallene stammer fra en dansk undersøgelse af 127 voksne børn fra familier med alkoholproblemer sammenlignet med en gruppe på 189 voksne uden opvækst i familier med alkoholproblemer. Kilde: Helle Lindgaard: Voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed, Center for rusmiddelforskning, 2000.

8 Faktablad 6: EVALUERINGSRESULTATER Hvor mange børn får støtte i alkoholbehandlingsinstitutioner: I 2005 fik 68 børn i gennemsnit pr. år pr institution direkte eller indirekte støtte. I 2008 fik 110 børn i gennemsnit pr. år pr. institution direkte eller indirekte støtte. I 2005 var der gennemsnitligt 6 underretninger pr. år pr. institution. I 2008 var der gennemsnitligt 17 underretninger pr. år pr. institution. Hvor mange børn får støtte i forvaltningen pga. forældres alkoholproblemer: I 2005 var der 1277 underretninger vedr. alkohol og børn i 60 kommuner. I 2008 var der 2212 underretninger vedr. alkohol og børn i 54 kommuner. INSTITUTIONERNES VURDERINGER Projektets bidrag til øget viden om børn i familier med alkoholproblemer: 71 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 58 % af forvaltningerne, 38 % af daginstitutionerne - og 31 % af skolerne vurderer, at projektet har betydet, at medarbejdernes viden er øget i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til styrkelse af deres handlekompetence i forhold til børnene: 54 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 46 % af forvaltningerne, 32 % af daginstitutionerne - og 31 % af skolerne vurderer, at deres handlekompetence er blevet øget i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til at præcisere fokus på børnene i retningslinjer og politikker: 57 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 38 % af forvaltningerne, 27 % af daginstitutionerne - og 19 % af skolerne vurderer, at retningslinjer og politikker er blevet præciseret i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til at der rutinemæssigt sker en vurdering af børnenes støttebehov: 32 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 46 % af forvaltningerne, 21 % af daginstitutionerne - og 24 % af skolerne vurderer, at projektet har bidraget til rutinemæssig vurdering af børnenes støttebehov i høj eller meget høj grad. Projektets bidrag til samarbejdsaftaler med andre institutioner om koordinering af indsatsen omkring børnene: 36 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 41,7 % af forvaltningerne, 19 % af daginstitutionerne - og 15 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bevirket, at der er indgået samarbejdsaftaler. 1 / 2

9 Faktablad 6 - fortsat: EVALUERINGSRESULTATER Projektets bidrag til støttetilbud direkte målrettet børnene: 36 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 33 % af forvaltningerne, 8 % af daginstitutionerne - og 7 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til at der er oprettet sådanne tilbud. Projektets bidrag til tidligere identifikation af børn i familier med alkoholproblemer 36 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 29 % af forvaltningerne, 26 % af daginstitutionerne - og 24 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til, at der sker en tidligere identifikation af børnene. Projektets bidrag til at der i dag identificeres flere børn: 39 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 29 % af forvaltningerne, 24 % af daginstitutionerne - og 14 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til, at der identificeres flere børn. Projektets bidrag til at der rutinemæssigt i samarbejde med relevante instanser etableres støtte til børnene: 18 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 50 % af forvaltningerne, 21 % af daginstitutionerne - og 20 % af skolerne vurderer, at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget til at der gives støtte til børnene. Institutionernes vurdering af i hvilken grad indsatsen overfor børnene er forankret i driften: 68 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne, 50 % af forvaltningerne, 24 % af daginstitutionerne - og 18 % af skolerne vurderer, at indsatsen i forhold til børnene i høj grad eller meget høj grad er forankret i drift. Institutionernes vurdering af i hvilken grad de selv er i stand til at varetage den fremtidige kvalificering af medarbejderne i forhold til børne-familieperspektivet: 35 % af alkoholbehandlingsinstitutionerne 25 % af forvaltningerne 12 % af daginstitutionerne 14 % af skolerne vurderer, at de i høj eller meget høj grad er i stand til at varetage kvalificeringen. Evaluering af det nationale projekt til støtte for børn i familier med alkoholproblemer. Rambøll, / 2

10 Faktablad 7: HVILKEN FORM FOR STØTTE ØNSKER BØRNENE? Vurdering af følgende udsagn: ret vigtigt meget vigtigt % (antal) % (antal) Børnene skal have mulighed for at tale med en voksen, (f.eks. en lærer, pædagog, psykolog, venlig voksen, kontaktperson, omsorgsperson) - en uden for familien, som tager en alvorligt, som ved noget om misbrug og ikke er bange 12,8 % (47) 86,1 % (315) Børnene skal have et sikkert sted at tage hen, når livet derhjemme er for meget 23,1 % (84) 74,4 % (270) Hele familien skal have tilbud om samtaler med en terapeut, hvor der sammen tales om, hvad der er svært, og hvad der skal ændres i familien, så hele familien kan trives 27,3 % (98) 66 % (237) Nogen uden for den nære familie skal gribe ind eller gøre noget 30,4 % (109) 59,3 % (213) Forældrene skal opleve at deres misbrug har konsekvenser. F.eks. at børnene bliver flyttet et rart sted hen, medmindre forældrene ændrer adfærd eller går i behandling 32,4 % (116) 51,1 % (183) Børnene skal have mulighed forat tale med andre børn, der er i en lignende situation 39 % (141) 42,8 % (155) Kilde: Tallene stammer fra en undersøgelse over 12 dage i februar 2009, hvor TUBA har bedt unge mellem 14 og 35 år om at svare på spørgsmål, om hvilken støtte de kunne have ønsket sig som børn - i alt 367 har besvaret spørgeskemaet. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere.

Alkoholkultur i Danmark

Alkoholkultur i Danmark Faktablad 1 Når mor og far drikker Alkoholkultur i Danmark I Danmark drikker næsten alle alkohol: Kun 7 % drikker ikke alkohol. Det er den laveste andel i EU I EU i gennemsnit er det 25 %, der ikke drikker

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Familier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune

Familier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret

Læs mere

Burnham J. Familieterapi (1992): En introduktion til systemisk teori og praksis. (s. 35-54). København, Reitzel, 1992 (elektronisk via mail)

Burnham J. Familieterapi (1992): En introduktion til systemisk teori og praksis. (s. 35-54). København, Reitzel, 1992 (elektronisk via mail) Grundlitteratur NB. Titler med fed orange er grundbøger, som man selv skal anskaffe som deltager i det ét-årige kursusforløb resten af grundlitteraturen udleveres på kurset. Burnham J. Familieterapi (1992):

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

TIDLIG INDSATS HVORFOR? ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde

Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde Århus Kommune Emne Til Kopi til Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde Det faglige forum Den 11.6.2010 Problemets omfang

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver

Afhængighed og relationer. Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Afhængighed og relationer Behandlingsperspektiver Helle Lindgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2009 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007

Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007 Selskab for misbrugspsykologi Klinisk seminar 2007 Workshop fredag d.12. Oktober v/dorte Hecksher Graviditet og misbrug Barrierer i forhold til at søge behandling Projekt: Graviditet og misbrug Interviewundersøgelse

Læs mere

Forankring i Faxe Kommune

Forankring i Faxe Kommune Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Motivational Interviewing Children and their family

Motivational Interviewing Children and their family Motivational Interviewing Children and their family Motivational Interviewing (MI) børn og familier, hvad skal man overveje Motivational Interviewing Children and their family Evidens MI og børn og familier

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø Undervisning og implementeringsprojekter i Danmark, Skandinavien og Europa. Ø Terapi med børn, unge og voksne. Familieterapi

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Børn i Familier med misbrug

Børn i Familier med misbrug Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 November 2009 10. udkast Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 Gitte Bossi-Andresen, Socialstyrelsen John Jensen, Horsens Kommune 1. Introduktion til Satspuljeprojektet 2. Hvorfor

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere