Fælles strategisk energiplan for de fire sønderjyske kommuner. 2.1 Projektbeskrivelse

Transkript

1 Fælles strategisk energiplan for de fire sønderjyske kommuner 2.1 Projektbeskrivelse

2 Projektbeskrivelse Projekttitel Projektejer Projektleder (navn, initialer, tlf.) Godkendt af Fælles strategisk energiplan for de fire sønderjyske kommuner De fire borgmestre og de fire kommunaldirektører Projekt nr. Acadre nr. Udarbejdet af (initialer) og dato Godkendt dato Politisk godkendt Godkendt dato Mål Delmål En fælles strategisk energiplan for de 4 sønderjyske kommuner skal være det overordnede strategiske værktøj, der giver grundlaget for en politisk stillingtagen til en koordineret og (samfunds)økonomisk hensigtsmæssig grøn omstilling af energisystemet i Sønderjylland. Strategien skal være med til at sikre en fleksibel, sikker og billig energiforsyning på kort og lang sigt - henholdsvis 5-10 og 20 år. Herunder belyse fordelene ved et fælles transmissionsnet. Inddrage Flensburg i arbejdet for at undersøge forsyningsmuligheden over grænsen Strategien skal skabe et fælles afsæt for en dialog med Energistyrelsen og Energinet.dk i forhold til de sønderjyske rammebetingelser samt udarbejdelsen af de respektive varmeplaner. I strategien indgår en overordnet følsomhedsanalyse der belyser, hvilken betydning en ændret afgiftsstruktur kan have for omstillingen af energisystemet. Kommunerne oparbejder et fælles kompetencecenter på energiplanlægningsområdet. KL forventer, at det bliver pålagt kommunerne at lave strategisk energiplanlægning i de naturlige energioplande. Præcisering / afgrænsning / bestiller / baggrund Region Syddanmark har fra januar 2014 til juli 2015, med økonomisk støtte fra Energistyrelsen, samarbejdet med 22 kommuner, 8 energi- og forsyningsselskaber og erhvervslivet om strategisk energiplanlægning i Syddanmark. Projektet omfattede alle former for energiforbrug og energiforsyning (varme, elektricitet, transport, naturgas, biomasse, vind og sol). Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev Kommuner var med i projektet og fik i 1

3 den forbindelse kortlagt deres energisystemer. Datagrundlaget og konklusionerne udgør et solidt beslutningsgrundlag, der dog hurtigt vil blive forældet. Det er frivilligt, om kommunerne vil lave en strategisk energiplan, men en sådan plan kan tilvejebringe et grundlag for kommunernes nødvendige prioritering af indsatsen de kommende år. Outputtet af dette projekt bliver et oplæg til en plan, der er forelagt politisk og hvortil der er udarbejdet politiske anbefalinger. Sønderjylland er særlig udfordret, når 30% af energiforbruget skal være baseret på vedvarende energi i 2020 og især varme- og elforsyningen skal være omstillet til 100% vedvarende energi i Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i De sønderjyske kommuner adskiller sig fra den gennemsnitlige danske kommune, idet vi har en geografi med bl.a. mange landområder, der forsynes gennem individuelle varmeløsninger, og generelt relativt få områder med en kollektiv varmeforsyning. Energistyrelsen estimerer, at det kræver investeringer i størrelsesordenen 17 mia. kr. frem til 2035 at omstille varmeforsyningen i det åbne land og investeringer på 30 mia. kr. til omstillingen af kollektive forsyningsanlæg i Region Syddanmark. Desuden er strukturen i Sønderjylland karakteriseret ved primært mindre fjernvarmeværker til at dække disse store omkostninger, ligesom boligejerne i det åbne land flere steder kan have svært ved at finansiere investeringer i nye og grønne løsninger. Generelt skal adskillige fjernvarmeværker investere i nye anlæg, mens naturgasfyrede kraftvarmeværker i 2018 mister et vigtigt tilskud - det såkaldte grundbeløb - som de af hensyn til forsyningssikkerheden har fået for at stille elproduktionskapacitet til rådighed. Målt på en standardbolig bliver konsekvensen en ekstraregning på kroner om året i gennemsnit vurderer Dansk Fjernvarme. Der er således en risiko for, at der i disse år sker en suboptimering lokalt, der kan medføre betydelige meromkostninger for slutforbrugerne på sigt. Kortsigtede investeringer lokalt kan hæmme og/eller forhindre de mere langsigtede og hensigtsmæssige løsninger. I Energiaftalen af 22. marts 2012 blev det besluttet at lave langsigtede analyser af potentielle udviklingsspor for det danske energisystem for at omstille til vedvarende energi i Resultatet blev præsenteret i 2014, hvor to spor blev særligt fremhævet: biomassesporet og vindsporet. En del værker i området arbejder i øjeblikket med omstilling til biomasse (fliskedler). Biomasse kan vise sig at blive en begrænset og dyr ressource, som bevirker, at vi bliver afhængige af import af biomasse. Biomasse kan også anvendes mere intelligent i fremtiden til f.eks. fremstilling af bioethanol. Sådanne bioethanolanlæg giver en del overskudsvarme, der kan udnyttes i kollektive varmeprojekter. Udbygningen af vindkraft i Region Syddanmark forventes, ifølge Energistyrelsen, primært at ske på havet. Havvindmøller er dog væsentlig dyrere end landmøller, hvorfor det kan vise sig at være økonomisk fordelagtigt at opkøbe jord og ejendomme for at kunne opstille vindmøller på land og være på forkant. Dette kan desuden bidrage til at minimere spekulationen, der er forbundet med etableringen af vindmølleparker, gennem store nationale og internationale koncerner. Vi burde undgå at sælge en ressource fra uden at kende dens egentlige værdi. Det kunne også være hensigtsmæssigt at kigge mod Flensborg, som står overfor store investeringer i deres kulbaserede fjernvarmeværk. Ifølge SE har de planer om at investere i naturgas, men kunne muligvis være

4 interesseret i et samarbejde over landegrænsen på grund af bl.a. forskelle i afgiftsstrukturen. Sønderjylland er på grund af placeringen af elforsynings-motorvejen, data-motorvejen og ledig ledningskapacitet efter nedlæggelse af Enstedværket attraktivt for etablering af eventuelle datacentre. Danmark har en særlig position, som ifølge SE kun er overgået af Sydkorea. Et datacenter vil producere overskudsvarme, der via en varmepumpe kan udnyttes til varmeforsyning i et meget stort område. Som det fremgår ovenfor skaber såvel kravene til ændringer af fremtidens energisystem som de aktuelle udfordringer og muligheder et behov for at se strategisk på energiplanlægningen på tværs af kommune- og forsyningsgrænser. Effekt / succeskriterium Strategien skal sikre, at der ikke sker en suboptimering af fremtidige investeringer i forbindelse med omstillingen af energisystemet. Den fremtidige energiinfrastruktur og forsyningssikkerhed er attraktiv for energiforbrugende virksomheder og er en væsentlig faktor for at kunne generere nye arbejdspladser i Sønderjylland. Oplæg til en fælles strategisk energiplan forelægges koordinationsudvalget ultimo 2016 Projektorganisation Styregruppe (politisk) Styregruppe De fire borgmestre og de fire kommunaldirektører (Estimeret mødefrekvens 2-3 gange i projektperioden) De fire tekniske direktører, 1 repræsentant fra SE, 1 repræsentant fra DONG, 1 repræsentant fra Dansk Fjernvarme, 1 repræsentant fra kommunale forsyningsvirksomheder, 1 repræsentant fra landboorganisationerne. (Estimeret mødefrekvens: 6-8 gange i projektperioden) Projektgruppe Projektleder, 1 repræsentant fra hver kommune og SE. Projektleder frikøbes i en af kommunerne eller købes ind. Arbejdsgruppe Faglige relevante arbejdsgrupper nedsættes efter behov, og refererer til projektlederen. Specialister (ressourcepersoner) Beskrives senere. Interessenter (følgegruppe, referencegruppe, brugergruppe) DONG, SE, fjernvarmeselskaberne, forsyningsselskaberne i øvrigt (spildevand), landboorganisationerne, storforbrugere, universiteter m.fl. Information, pressedækning Beskrives senere. 3

5 Risikoanalyse Projektet: - Det kan være vanskeligt at opnå ejerskab blandt de mange interessenter. - Forudsætter bred politisk opbakning til at forfølge projektets langsigtede mål. - Ændrede statslige mål og forudsætninger vil kunne ændre projektets kurs, men vil ikke ændre projektets værdi for de respektive kommuner. Ressourcer: tidsforbrug (antal timer/år) og økonomi (kr./år) Ca. 600 timer pr. kommune, ca timer til en projektleder som betales af alle kommuner, ca. 600 timer til SE. Vi forventer at kunne trække nogle ressourcer fra Energistyrelsen, Energinet.dk samt Region Syddanmark. Stadt Flensburg og Stadtwerke Flensburg skal også være indstillet på at anvende en del timer på projektet Det vurderes at der skal anvendes i alt ca. 2 mio. kroner til konsulentydelser og projektledelse. Fordeles efter en fordelingsnøgle baseret på indbyggertallet. Det forventes at de 1,6 mio. kroner finansieres af kommunerne. Resten søges finansieret eksternt. Projektets varighed Opstart Januar 2016 Afsluttet Februar 2017 Dialogmøder / stop op faser Koordinationsudvalget og styregruppen vil løbende blive orienteret om projektets fremdrift på deres møder.

6 Oplæg til metodebeskrivelse Nedenstående sider indeholder et oplæg til en uddybende metodebeskrivelse. Opstart Politisk opbakning: Det er vigtigt at de 4 kommuner bakker op om projektet, der tager udgangspunkt i Energistyrelsens 4 fremtidsscenarier. Projektet handler om at se fælles fremtidsmuligheder. Forankring i kommuner og forsyningsselskaber: Det er planen at gennemføre temaarrangementer for kommuner og forsyningsselskaber, hvor alle involverede parter bliver informeret bredt om formål og mål, og hvor alle får mulighed for at kommentere projektet. Skabe samarbejde på tværs af interessenter: For at inddrage alle interessenter holdes temaarrangementer, hvor disse inviteres. For at skabe en transparent proces bør der etableres en mindre hjemmeside, hvor alle aktuelle informationer løbende fremgår. Inddragelse og høring af interessenter Der er en lang række interessenter, herunder politikere, energiselskaber, borgere og internt i kommunerne, nabokommuner, forsyningsselskaber, erhvervsliv, vidensinstitutioner mv. En interessentanalyse skal afdække, hvem de vigtigste interessenter er ud fra fx deres: Forventede interesser i at udvikle energisektoren, herunder hvilke af deres interessefelter der forventes at blive mest berørt i planlægningsprocessen 5

7 Eget energiforbrug og indvirkning på energiforbrug af andre Viden, information og værktøjer Beslutningsmæssige og finansielle styrker til at gennemføre projekter Koordinering med andre områder og planer Der er i Esbjerg-området og i Trekantsområdet planer om at lave lignende projekter. Det er vigtigt at projektet koordineres med disse planer I kommunalt regi arbejdes der med Kommuneplansstrategier, kommuneplaner og en række sektorplaner (fx spildevands- og affaldsplaner), her er det vigtigt at der sker en løbende koordinering med projektet. Kortlægning Status for forbrug og forsyning: Der er i forbindelse med det regionale SEP-arbejde lavet en detaljeret kortlægning på regionsniveau. Denne kortlægning opdateres og tilpasses dette projekt. Behov og potentiale for Flensburg inddrages. Referencescenarie: Energistyrelsens 4 scenarier prioriteres og omsættes til lokale forhold. Flensburgs betydning søges inddraget i projektet. Potentialer og udfordringer: Lokale potentialer for overskudsvarme, biomasse og andre ressourcer kortlægges. Evt. udfordringer beskrives og analyseres i forhold til scenarierne. Analyser Handlemuligheder kan analyseres ud fra en række generiske kriterier eller måleparametre. Kriterierne kan bruges til at sikre en konsistent behandling af de relevante handlemuligheder. En multikriterieanalyse kan fx omfatte følgende kriterier: Reduktion i energiforbruget Forøgelse af vedvarende energi Reduktion af CO2-udledning Økonomi (samfundsøkonomi, projektøkonomi og eventuelt bruger- og selskabsøkonomi) Forsyningssikkerhed Øvrige miljøforhold Lokal beskæftigelse Fremtidssikret og fleksibel løsning Risikovurdering (teknik, regulatoriske rammer, markedsmæssige rammer) Alt efter den konkrete problemstilling kan det være relevant at fravælge eller tilføje flere kriterier. Projektets samfunds- og projektøkonomi er imidlertid særlige vigtige at få belyst og bør således ikke udelades i multikriterieanalysen. Analysen af handlemuligheder ud fra en multikriterietilgang knytter sig til en screeningsfase. Senere i processen vil nogle af kriterierne få en højere prioritet end andre. Dette gælder bl.a. samfundsøkonomi, som i alle projekttyper er et vigtigt kriterium for at undgå suboptimering. Imidlertid stilles der lovgivningsmæssigt kun krav om samfundsøkonomisk optimering for kollektive varmeforsyningsanlæg, men ikke for øvrige projekttyper, hvor der er større frihedsgrader for kommunerne. Analysen kan bruges til prioritering af fx forskellige energikilder, konverteringsteknologier og besparelsesindsatser. Plan og implementering Udarbejdelse af oplæg af plan: Ud fra de opsamlede data og gennemførte analyser udarbejdes der et oplæg

8 til en fremtidig fælles strategisk energiplan for området. Diskussion og politisk anbefaling til det videre arbejde: Oplægget bliver præsenteret og kan derefter diskuteres politisk. Det er vigtigt at der politisk gives nogle klare anbefalinger til det videre arbejde i kommunerne. Opsamling, indstilling og nye anbefalinger: Implementeringen gennemføres ud fra det der besluttes i de 4 kommuner. Muligheder og udfordringer som kan være relevant at afdække i projektet Energibesparelser Hvilke muligheder er der for energibesparelser? Hvor opnås energibesparelser mest hensigtsmæssigt i forhold til hensyn til klima, miljø, selskabs-, bruger- og samfundsøkonomi? Hvordan motiveres private bygningsejere til at foretage energibesparelser? Hvordan forventes fjernvarmeforbruget (og dermed behovet for forsyning) udvikle sig fremadrettet, og hvad kan gøres for at reducere forbruget? Ressourcer Hvilke ressourcer er til rådighed, og hvordan kan kommunen bidrage til fremskaffelse og anvendelse af disse lokale ressourcer? Hvor udnyttes de lokale energiressourcer bedst og hvor kan der være behov for tværkommunal koordinering? Hvad er potentialet og økonomien i forskellige muligheder for at afsætte biogas? Og hvordan kan kommunen fremme de bedste løsninger? Hvordan sikres en koordineret planlægning mellem aftagere og leverandører af biomasse? El- og varmeforsyning Hvilke muligheder er der for at omlægge fjernvarmeforsyningen? Hvordan skal fjernvarmen produceres i fremtiden? Og hvordan kan fjernvarmesystemet bidrage til at integrere el-produktion fra vind og sol? Hvilke områder er det selskabs- og samfundsøkonomisk rentabelt at udlægge til kollektiv varmeforsyning? Kan det betale sig at koble eksisterende fjernvarmenet sammen inden for og på tværs af kommunegrænser? Hvordan kan individuelle forsyningsformer baseret på vedvarende energi som varmepumper udbredes? Hvilke handlemuligheder kan støtte op om udfasningen af olie og gas i varmeforsyningen Hvilken rolle kan lokal el-produktion fra vind og sol spille i elforsyningen? Affald Hvilke muligheder er der for kildesortering og alternativ affaldsbehandlingsteknologi som fx biogas? Hvornår og hvor skal der etableres ny affaldsforbrændingskapacitet? Kan der opnås gevinster via tværkommunalt samarbejde? Erhvervslivet Hvor kan kommunens energiplanlægning understøtte lokal erhvervsudvikling og grønne jobs? Hvor kan der dannes partnerskaber og opnås synergi ved dette? Hvordan kan kommunen fremme industriel symbiose, fx omkring udnyttelse af overskudsvarme eller restprodukter? Transport Hvordan kan kommunen understøtte alternative drivmidler i transportsektoren? Og hvilke teknologier kan og bør fremmes? Hvad er de klima- og energimæssige effekter af kommunens handlinger for at fremme fx cyklisme og kollektiv transport? 7