ARKITEKTUR- POLITIK ARKITEKTUR OGSÅ ET POLITISK SPØRGSMÅL

Transkript

1 ARKITEKTUR- POLITIK Arkitektur også et politisk spørgsmål Et middel til at brande byen Hverdagsarkitekturen Kulturarvens potentiale Hvad er vores mål og hvordan måler vi på dem? Klare visioner ARKITEKTUR OGSÅ ET POLITISK SPØRGSMÅL En arkitekturpolitik kan på mange måder opfattes som et strategisk redskab til udvikling og vækst. Det er oplagt, at en arkitekturpolitik opfattes som langt mere end en regulerende manual, der beskriver design af byinventar osv. En arkitekturpolitik kan være en visionær strategi, der udstikker nogle langt mere overordnede visuelle og kvalitetsorienterede rammer for kommunens udvikling. Der er flere gode grunde til, at en arkitekturpolitik kan være et interessant politisk redskab. Dels kan en arkitekturpolitik fungere som et godt dialogværktøj. Det gælder både i forhold til kommunens borgere - nuværende og fremtidige. Det gælder i forhold til kommunens eksisterende og fremtidige erhvervsliv. Og det gælder generelt i forhold den omgivende verden. Identitetsskabende En arkitekturpolitik kan være med til at skabe eller udvikle en identitet i kommunen - en identitet, som kan styrke bevidstheden indadtil og skabe en fælles horisont og dermed fastholde borgere og erhvervsliv. Men en arkitekturpolitik kan også bidrage til en identitet, der kan styrke kommunens tiltrækningskraft udadtil og have en direkte brandingeffekt. På den måde kan en arkitekturpolitik være med til at sætte rammerne for kommunens liv og vækst. I en arkitekturpolitik kan kommunen, ud over at formulere overordnede visioner, også formulere nogle mere konkrete krav til det fysiske udtryk i kommunen. Det gælder dels, når kommunen selv agerer som bygherre men også, når kommunen er myndighed og byggesagsbehandler. Det kan være med til at højne den arkitektoniske kvalitet i kommunen. Konkurrenceparameter Kommunernes fysiske udtryk får større og større betydning og er blevet et konkurrenceparameter på linie med mange andre vækstfaktorer. Det er en faktor, som bidrager til velfærden og borgernes livskvalitet ved at sætte nogle bedre rammer for dagliglivet. Flere og flere almindelige mennesker stiller krav til kvaliteten af omgivelserne, når de skal finde et sted at bo, og flere og flere virksomheder tænker også arkitekturen ind, når de skal finde deres fremtidige lokalisering, fordi det bl.a. kan have betydning for mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Og også for de borgere og det erhverv, der allerede er bosat, spiller de fysiske omgivelser en stor rolle.

2 Derfor er det vigtigt, at der i kommunerne tages politisk stilling til, hvad man vil med arkitekturen i kommunen og skaber et grundlag for fremtidige beslutninger. Et sådant grundlag vil ikke bare afspejle sig i øget kvalitet i kommunens bygninger og byrum mm. Det vil også i sidste ende være synligt på bundlinjen. Modige politikere Hvis en arkitekturpolitik skal have effekt, er det vigtigt, at der er reelle politiske intentioner bag politikken og politikere, som tør træffe modige beslutninger og stå fast i modvind. I kommuner, hvor det politiske engagement har været begrænset, har der været stor succes med at tage politikerne med på studieture til ind- og udland. Hensigten har været at se på, hvordan andre kommuner aktivt forholder sig til arkitektur og høre, hvad det kan føre med sig. Ligeledes har flere kommuner haft gode erfaringer med at bruge billeder af forskellige typer af løsninger og dermed vise politikerne, hvordan arkitektonisk kvalitet reelt kan komme til udtryk, og hvad det betyder, hvis man ikke gør noget. Her kan sammenligninger være meget sigende. Desuden kan det betale sig at oparbejde en god relation til politikerne, således at de får tillid til, at kommunens fagfolk er kompetente til at formulere og udmønte en arkitekturpolitik. Det kan ske ved at diskutere konkrete projekter og efterfølgende arbejde målrettet med at synliggøre projekternes effekter. HVERDAGSARKITEKTUREN I arkitekturpolitikken formuleres visioner for den fremtidige udvikling af kommunens fysiske miljø. Kommunerne kan have meget forskellige forudsætninger, ambitioner og målsætninger i dette arbejde. Nogle kommuner ønsker at synliggøre og brande sig med spektakulære bygningsværker, nogle satser på en velfungerende infrastruktur, andre arbejder for at tiltrække økonomisk vækst og tilflyttere til området, mens atter andre blot vil sikre de kulturelle eller historiske værdier i kommunen. Hvad vil vi? I udviklingen af en kommunal arkitekturpolitik er der mange mulige vinkler og strategier på spil. Kommunerne har dog én ting til fælles, nemlig at de alle må stille sig selv de samme, grundlæggende spørgsmål: Hvad vil vi med arkitekturpolitikken, hvad skal den indeholde, hvem skal den gavne og så videre. I den proces er vigtigt at gøre sig klart, at kommunal arkitekturpolitik ikke nødvendigvis handler om at skabe opsigtsvækkende bygninger eller omfattende planstrategier for hver en hektar i kommunen. Arkitekturpolitik kan med samme ret handle om at tage vare på de helt almindelige og hverdagsagtige områder i det byggede miljø. Således er det ganske legalt at satse på vedligeholdelse af skoler og veje, at sikre en bæredygtig udvikling i de små landsbyer eller at udvikle en effektiv byggesagsbehandling for borgerne. Hverdagen er vigtig Hverdagsarkitekturen er mindst lige så vigtig som funklende smukke kulturpaladser, tegnet af verdenskendte arkitekter. Det afgørende er, at kommunen bruger sine kræfter og ressourcer netop dér, hvor de bedst gør gavn. Det betyder også, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at komme i gang med at lave sin arkitekturpolitik. Alle kommuner, stor som lille, har arkitekturen, historien og kulturen lige ved hånden og arkitekturpolitikken er derfor blot et værktøj til at sikre en fornuftig og langtidsholdbar strategi for forvaltningen af disse værdier. Derudover kan arkitekturpolitikken tjene som redskab til at udbrede kendskabet til og glæden ved god arkitektur blandt borgere, brugere og erhvervsliv.

3 ET MIDDEL TIL AT BRANDE BYEN I en verden hvor mennesker, virksomheder og produkter krydser grænser som aldrig før, er kulturen den faktor, som giver os rødder og gør byernes forskelle synlige for alverden. Vellykket city branding starter ved byen selv - dens potentialer, udfordringer og indbyggernes skiftende behov. Parametre som byen skal bruge til at skabe sin helt egen mission, strategi og brand. Byens brand skal udspringe af det byen kan - ikke nødvendigvis det man gerne vil have, den skal være. Identitetsmarkører For byen, der vil sætte sig selv på kortet, er kulturen ikke til at komme uden om. Det gælder særligt i forhold til kulturarv og arkitektur, som er visuelt klare udtryk for byens identitet og kultur. Ældre historiske bygninger, gamle industribygninger eller moderne fyrtårne som Turning Torso i Malmø, Guggenheim Museet i Bilbao eller Det Jødiske Museum i Berlin er alle eksempler på, hvordan bygningskultur og arkitektur kan træde i karakter som identitetsmarkører og skabe opmærksomhed om hele områder. KULTURARVENS POTENTIALE Historie og udvikling er ikke hinandens modsætninger, men kan tilsammen give en bredere og mere nuanceret by. Den byggede kulturarv har et kæmpe udviklingspotentiale, fordi den besidder historie, karakteristika og særpræg. Alt sammen vigtige parametre, når man via oplevelsesøkonomi vil sælge identitet til borgere, turister og virksomheder - der alle bygger deres identitet og forbrug på de historier og værdier, der ligger i det, der forbruges. Mange danske byer arbejder i disse år med omdannelse af udtjente og forladte industriområder. Der er tale om arealer, der ligger attraktivt og som kan fortælle byernes historie. Samtidig er der tale om arealer, som mange interesserer sig for. Den faste kulturarv i form af bygninger, anlæg og kulturmiljøer er vigtige emner for en arkitekturpolitik. Det er de værdier, der blev skabt i går, og som vi skal bygge videre på. Derfor er kulturarven ikke bare en væsentlig del af en arkitekturpolitik, men også en forudsætning for at kunne udvikle en autentisk og skræddersyet arkitekturpolitik. At tage udgangspunkt i den lokale historie og identitet giver større chance for at skabe nye kvaliteter på dét grundlag. Ellers risikerer man i stedet at få en kedelig (provinsiel) efterligning af andres ideer, og som måske slet ikke passer til stedet. Globalisering lever af forskellighed, men producerer ensartethed. Brug derfor kulturarven, lær den at kende, tilfør nyt og vurdér, hvordan det gamle, det nuværende og det fremtidige skal finde sammen. Her er de lokale statsanerkendte kulturhistoriske museer en vigtig samarbejdspartner. De rummer vigtig og relevant viden.

4 Begrebet kulturarv deles ofte i tre kategorier: den flytbare kulturarv (fx genstande, der kan indsamles og flyttes) den faste kulturarv (fx bygninger og kulturmiljøer) den immaterielle kulturarv (mere uhåndgribeligt, fx traditioner, udtryk, vaner) Den faste kulturarv i form af bygninger, anlæg og kulturmiljøer er vigtige emner for en arkitekturpolitik. Det er de værdier, der blev skabt i går, og som vi skal bygge videre på. En arkitekturpolitik skal være med til at skabe værdier, der kan blive en del af morgendagens kulturarv. HVAD ER VORES MÅL OG HVORDAN MÅLER VI PÅ DEM? Byudviklingen i de danske byer er præget af et tæt samspil mellem offentlige og private investeringer - eksempelvis i byggeri, byrum og infrastruktur. I reglen er der kun fokus på de umiddelbare, synlige og kortsigtede gevinster, når der forhandles om vilkårene for byudviklingen, eksempelvis bebyggelsestætheder. Derimod overses det ofte, at en velplanlagt byudvikling, hvor et områdes kvaliteter bevares og styrkes, har en række indirekte og meget væsentlige gevinster for både kommune og boligejere i form af værdistigninger. Det gælder f.eks., når et nedslidt havneområde omdannes, når der åbnes op for nye, rekreative aktiviteter, når der etableres ny infrastruktur i et byomdannelsesområde, eller når en genskabt sø tilfører et byudviklingsområde nye kvaliteter. Disse tiltag giver ofte værdistigninger for boligejerne i og uden for området. Viden om værdistigninger kan styrke dialogen mellem kommuner og private projektudviklere om finansieringen af f.eks. infrastruktur samt byrum og grønne områder af høj kvalitet. Byudvikling kan give anledning til ganske markante værdistigninger i både den eksisterende boligmasse, samt ganske betydelige merpriser på de nybyggede boliger. Byudviklingsprojekterne kan samtidig generelt bidrage til at gøre kommunerne mere attraktiv for både kommunens indbyggere, tilflyttere, turister samt handels- og serviceerhverv. Kan de kommunale planlæggere skønne de økonomiske gevinster ved byudviklingsprojekter, kvalificeres forhandlingen mellem planlæggere og developere. Ved at sætte kroner og ører på værdistigningerne kan beslutningsgrundlaget i forbindelse med fremtidige byudviklingsprojekter forbedres. KLARE VISIONER En arkitekturpolitik kan gøre det lettere at få de store visioner frem, når man i kommunen efterfølgende skal arbejde strategisk med planlægning på alle niveauer. For at visionerne kan realiseres kræver det, at der udarbejdes en langsigtet strategi for, hvordan og hvilke af de arkitekturpolitiske værdier, der skal værnes om og synliggøres. Er det fx bevaring, nybyggeri, kommunalt byggeri, højhuse?

5 Også overvejelser omkring målgruppen er vigtige. Hvem laver vi arkitekturpolitikken for? Er det for borgeren, turisten, erhvervslivet, investorer? Endelig skal man have en klar idé om, hvordan og hvornår disse visioner og strategier skal føres ud i livet. Der skal udarbejdes handlingsplaner, sættes ressourcer af, borgere skal inddrages osv. En arkitekturpolitik skal ikke forveksles med en planstrategi eller en kommuneplan. Der er tale om forskellige dokumenter, som kan integreres i eller supplere hinanden. Dokumenterne har det til fælles, at de bygger på visioner for kommunens udvikling og forholder sig til kommunens fysik. En arkitekturpolitik må på alle måder tænkes sammen med kommunens øvrige planlægning og udarbejdes i tæt samspil med de eksisterende plantyper. Inden arbejdet med at udarbejde en arkitekturpolitik startes op, er det en god idé at finde svar på følgende spørgsmål: 1. Hvorfor skal vi have en arkitekturpolitik? Hvem er vi? Hvad er vi for en kommune og hvad er vores udgangspunkt? 2. Hvilken rolle skal arkitekturpolitikken spille? Hvad vil vi? Sæt succeskriterier op og prioritér. 3. Hvilket grundlag bygger vi arkitekturpolitikken på? Hvad gør vi allerede? Få samling på projekter, tiltag og initiativer der allerede eksisterer. 4. Hvordan skal arbejdet med arkitekturpolitikken organiseres? Hvem ejer politikken og hvor er den forankret? Hvordan opnås politisk ejerskab og et fælles sprog? 5. Hvem er målgruppen for arkitekturpolitikken? Hvem henvender vi os til? Borgere, investorer, turister, politikere, erhvervslivet? 6. Hvilken struktur og hvilket indhold skal arkitekturpolitikken have? Hvordan skal arkitekturpolitikken ses i sammenhæng medkommunestrategi og plan? Er arkitekturpolitikken en overordnet plan? Hvilke emner skal behandles i arkitekturpolitikken? 7. Hvilke redskaber skal der bruges for at realisere arkitekturpolitikken? Hvordan skal interessenter og borgere inddrages og engageres? Hvordan formidles visionerne bedst? Hvilke handlingsplaner skal der udarbejdes? Hvordan og hvor ofte skal arkitekturpolitikken opdateres? Tekster udarbejdet af Marie Louise Madsen, konsulent hoskl, Christina Hoffer, planlægger hos Plan09, Lisbeth Ørhgaard, Kulturarvsstyrelsen, Kasper Joen Larsen, Bygningskultur Danmark samt Arkitektforeningen.