Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 8. Administrationsgrundlag for Aarhus Kommunes finansielle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 8. Administrationsgrundlag for Aarhus Kommunes finansielle"

Transkript

1 Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 8 Administrationsgrundlag for Aarhus Kommunes finansielle strategi

2 Aarhus Kommunes Finansielle Strategi Borgmesterens Afdeling Økonomistyring og Finans

3 Indhold 1. Aarhus Kommunes finansielle strategi Finansiel styring Strategi for og styring af kommunens aktiver Styring af likviditet til den daglige drift Styring af overskudslikviditet Etiske retningslinjer Strategi for og styring af kommunens passiver Lån og finansielle instrumenter Garantistillelse Forrentning af forsyningsområdernes driftskapital Leasing Driftsfinansierede anlæg Betalingsformidling Indbetalinger Udbetalinger Betalingsbetingelser Bankforretninger

4 1. Aarhus Kommunes finansielle strategi Formålet med Aarhus Kommunes finansielle strategi er at fastlægge rammer og handlemuligheder, samt sikre en robusthed i den samlede styring af kommunens finansielle aktiver og passiver. Herunder sikre tilstrækkelig finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter. Den finansielle strategi skal generelt ses i sammenhæng med kommunens økonomiske situation og kommunens budgetter. Den økonomiske situation og budgetterne vil i høj grad være styrende for muligheden for at placere likviditet (aktivsiden) og hvor meget samt hvilke lån der skal optages (passivsiden). Den finansielle strategi har dermed en væsentlig og direkte sammenhæng til kommunens økonomiske politik samt de mål kommunen styrer efter som eksempelvis størrelsen af den finansielle egenkapital, nødvendigt overskud på det skattefinansierede område til finansiering af kommunens anlægsudgifter mv. og om nødvendigt likviditeten. Det er således den økonomiske politik og målene heri, der sætter rammerne for den finansielle strategi. Den overordnede målsætning for kommunens aktiver og passiver under et er, at disse sammensættes på den mest hensigtsmæssige måde set i forhold til kommunens generelle økonomiske situation og budgetter. For kommunens aktiver er den overordnede målsætning, at aktiverne placeres på en sådan måde, at der opnås den størst mulige forventede forrentning under hensyntagen til risici, samtidig med, at der herunder opnås den størst mulige sikkerhed mod tab. Ligeledes skal aktiverne placeres under hensyntagen til etiske retningslinjer. For kommunens passiver er den overordnede målsætning, at minimere finansieringsomkostningerne ved lånoptagelse under hensyntagen til risici, ønsket om budget- og projektsikkerhed og kommunens økonomiske situation generelt. Lånoptagelse medvirker til at sikre tilstrækkelig likviditet. Betalingsformidling er varetagelsen af kommunens ind- og udbetalinger. Målet med betalingsformidlingen i Aarhus Kommune er, at betalinger skal gennemføres så effektivt som muligt, dels med fokus på mest mulig automatisering ved brug af de digitale muligheder, og dels til stadighed et fokus på omkostningsniveauet. Aarhus Kommune følger løbende udviklingen på området, og tager nye løsninger i brug, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Betalingsformidlingen tilrettelægges på en effektiv og betryggende måde, således at der sikres en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af betalingsformidlingen for borgerne, leverandørerne og kommunens forretningsområder. Dette opnås ved at gøre brug af en række digitale løsninger. Digitale løsninger der skal kunne håndtere, at hovedparten af alle betalinger til og fra Aarhus Kommune i henhold til lovgivningen, dels skal ske elektronisk og dels skal ske som strukturerede kontobetalinger. Endvidere ønskes generelt en automatisering af betalingsprocessen til gavn for borgerne, leverandørerne, og for kommunen, herunder ligeledes sikring af at der efterfølgende kan ske automatisk kontering på de forretningsområder som de vedrører. Generel afrapportering på elementer i den finansielle strategi vil ske i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Væsentlige ændringer af den finansielle strategi vil blive forelagt byrådet. 3

5 Aarhus Kommunes finansielle strategi indeholder retningslinjer og rammebetingelser for de finansielle aktiver og passiver og ikke retningslinjer for fx jord / grundkøb. 2. Finansiel styring Den finansielle strategi konkretiserer de overordnede målsætninger i den finansielle strategi og sætter overordnet rammerne for styringen af Aarhus Kommunes finansielle portefølje af aktiver og passiver. Den finansielle strategi skal således opfylde formålet med og give de overordnede målsætninger i den finansielle strategi. Den finansielle strategi er ligeledes at betragte som et arbejdsredskab for Borgmesterens Afdeling i det daglige arbejde med styringen af kommunens finansielle portefølje. Kommunens likviditetsforvaltning sker i praksis på baggrund af løbende likviditetsprognoser der hovedsageligt skal sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at imødekomme den løbende drift og igangværende, budgetterede og planlagte anlæg. Ligeledes skal likviditetsforvaltningen sikre, at lovgivningens krav om en positiv kassebeholdning set over de seneste 365 dage overholdes ( kassekreditreglen ). Aarhus Kommune har som overordnet målsætning for likviditeten, at der til enhver tid skal være en samlet likviditet opgjort efter kassekreditreglen på minimum kroner pr. indbygger 1, jf. den økonomiske politik. Det gælder både den aktuelle likviditet, og den skønnede likviditet i budgetperioden i henhold til likviditetsprognosen. Dette for at sikre fleksibilitet og handlemuligheder i kommunens samlede økonomi, samt sikre en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder. Som tabel 1 viser, er der forskellige niveauer der kræver forskellige tiltag, således vil et gennemsnitligt niveau på under kr. pr. indbygger kræve væsentlige økonomiske tiltag med henblik på at styrke og sikre en tilstrækkelig likviditet. Tabel 1 Gennemsnitlig likviditet i niveauet kr. pr. indbygger Niveau der nødvendiggør væsentlige økonomiske tiltag. Likviditetsopbygning bliver et selvstændigt styringsmål i den økonomiske politik Økonomi- og Indenrigsministeriet observationsniveau ligger på cirka kr. pr. indbygger. Et negativt gennemsnitligt niveau betyder "under administration" Gennemsnitlig likviditet i niveauet kr. pr. indbygger Niveau hvor det vurderes at lånemuligheder skal udnyttes fuldt ud Der kan kun i særlige situationer og efter en konkret vurdering gennemføres driftsfinansierede anlægsinvesteringer Forbrug af opsparing tillades kun efter en konkret vurdering Gennemsnitlig likviditet i niveauet > kr. pr. indbygger Niveau der muliggør fastholdelse af fleksibilitet og handlemuligheder, samt sikrer en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder 2.1 Strategi for og styring af kommunens aktiver Det fremgår af styrelsesloven, at; 1 Dette svarer i forhold til antallet af indbyggere i 2013 til et gennemsnitligt likviditetsniveau på minimum 1,6 milliarder kroner. 4

6 Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Formålet med paragraffen, samt tilhørende fortolkninger og udtalelser fra Indenrigsministeriet er at sikre en betryggende forvaltning af kommunernes midler og er båret af hensynet til, at kommunale aktiver ikke må anvendes til spekulation med risiko for formuetab. Kommunerne er ligeledes underlagt lovgivningens krav til den gennemsnitlige likviditet, hvor kassebeholdningen set over de seneste 365 dage skal være positiv ( kassekreditreglen ) 2. Efter gældende regler forelægges byrådet en gang i kvartalet en oversigt over kommunens gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen. For at sikre tilstrækkelig likviditet til den daglige drift, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser, og sikre en fornuftigt forrentning af likviditeten er der forskellige redskaber til rådighed. I den henseende er kommunens likviditetssammensætning overordnet opdelt i to typer, alt efter hvornår midlerne skal være til rådighed for kommunens planlagte aktiviteter. De to typer af likviditet er: Likviditet til den daglige drift, er den likviditet kommunen løbende har eller kan få til rådighed på dag-til-dag basis Overskudslikviditet, er den likviditet der ligger ud over hvad der vurderes som nødvendig for kommunen at have til den daglige drift. Denne type likviditet forudsættes at være til rådighed i en flerårig periode I forhold til hvor stor en andel af den samlede likviditet der henholdsvis er likviditet til den daglige drift og overskudslikviditet er målsætningen, at andelen af likviditet til den daglige drift skal ligge på et gennemsnitligt niveau mellem og kroner pr. indbygger 3 opgjort som et gennemsnit over de seneste 365 dage. Det gælder både den aktuelle likviditet, og den skønnede likviditet i budgetperioden i henhold til likviditetsprognosen. Denne målsætning er med til at fastholde fleksibilitet og handlemuligheder i den kommunale økonomi, samt sikre i et rimeligt omfang en robusthed i den daglige likviditet overfor uforudsete begivenheder. Som tabel 2 viser, er der forskellige niveauer der kræve forskellige tiltag. Således vil et gennemsnitligt niveau på under kr. og over pr. indbygger kræve en ændring i andelen af overskudslikviditet. Tabel 2 Gennemsnitlig likviditet til den daglige drift > kr. pr. indbygger Niveau hvor likviditeten til den daglige drift kan nedbringes og andelen af overskudslikviditet kan øges med henblik på at opnå et forventet højere afkast Gennemsnitlig likviditet til den daglige drift ml pr. indbygger Niveau hvor det vurderes, at der er likviditet til den daglige drift, med fleksibilitet og handlemuligheder, samt en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder 2 I kassebeholdningen opgjort efter kassekreditreglen indgår både likviditeten til den daglige drift samt overskudslikviditeten, som gennemgås nærmere nedenfor. 3 Dette svarer i forhold til antallet af indbyggere i 2013 til et gennemsnitligt likviditetsniveau til den daglige drift på mellem 320 mio. kr. og 480 mio. kr. 5

7 Gennemsnitlig likviditet til den daglige drift < kr. pr. indbygger Niveau hvor andelen af overskudslikviditet skal reduceres med henblik på at sikre likviditet til den daglige drift Der er forskellige finansielle redskaber til rådighed med henblik på at sikre et fornuftigt afkast af den samlede likviditet. For at tilvejebringe likviditet til den daglige drift kan der anvendes trækningsret i form af kassekreditter, placering i aftaleindskud og placering i korte obligationer med mulighed for REPO. Overskudslikviditet som forventes at være til rådighed i en længere periode placeres i forvaltningsaftaler. Forvaltningsaftaler administreres af eksterne forvaltere der selvstændigt kan træffe beslutninger om, hvordan kommunens investeringer skal placeres, så længe det sker indenfor den udmeldte risiko- og placeringsramme Styring af likviditet til den daglige drift Finansielle redskaber til rådighed med henblik på at sikre en fornuftig forrentning af likviditeten til den daglige drift er: Trækningsret i form af kassekreditter, placering i aftaleindskud og placering i korte obligationer med mulighed for REPO. Konkrete målsætninger for likviditeten til den daglige drift: Der skal opretholdes en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver til den daglige drift, der kan dække (sæson)svingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser Der skal sikres en fornuftig forrentning af likviditeten til den daglige drift Den generelle målsætning er, at det gennemsnitlige bankindestående ligger i niveauet nul, med mindre det forrentningsmæssigt er fordelagtigt at have et bankindestående over nul Trækningsret i form af kassekreditter Kommunens bankaftale omfatter en trækningsret. Trækningsretten er et alternativ til at realisere en del af kommunens finansielle aktiver. Det er vigtigt for kommunen at have muligheden for at trække på kassekreditten for at undgå at skulle sælge ud af kommunens beholdning af obligationer eller andre aktiver på et ufordelagtigt tidspunkt. Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at indgå aftale om i en kortere periode at hæve trækningsretten. Placering i aftaleindskud Ved aftaleindskud bindes et indskud på en bankkonto i en på forhånd fastlagt periode. Generelt gælder, at jo længere bindingsperiode jo højere rente. Der fastsættes en maksimal tidshorisont for aftaleindskud på 6 måneder. Risikoen ved aftaleindskud vurderes at være højere end ved at have midlerne placeret som normalt anfordringsindskud. For at imødegå den højere risiko, kan der ikke laves ubegrænsede aftaleindskud. Der vil udelukkende kunne laves aftaleindskud hos finansielle institutter der har en Investment Grade rating og med maksimum beløb og minimum rating, jf. tabel 3 4. Afhængig af det finan- 4 En Investment Grade rating er den højeste rating kategori og dermed vurderer rating bureauerne at der er en lille sandsynlighed for, at banken / gældsudstederen misligholder sine forpligtigelser. Dog bemærkes, at det at en bank / gældsudsteder har en god rating udelukkende en indikation på, at banken /gældsudstederen i højere grad vurderes i stand til at imødekomme sine finansielle forpligtigelser. En god rating er ikke er en garanti for, at banken / gældsudstederen ikke kan gå konkurs / i betalingsstandsning, eller at indestående tilbagebetales. 6

8 sielle instituts rating, og ud fra en samlet vurdering, kan der placeres mellem mio. kr. og maksimalt i alt samlet 500 mio. kr. på et givet tidspunkt. Hvis et finansielt institut har to relevante ratings, danner den laveste af disse grundlag for vurderingen. Tabel 3 Maks. aftaleindskud Standard & Poors Long / Short Moodys Long / Short 300 mio. kr.* AA- / A-1+ Aa3 / P mio. kr.** A- / A-2 A3 / P mio. kr.*** BBB+ / A-2 Baa1 / P-2 *Pr. august 2013 eksempelvis Svenska Handelsbanken **Pr. august 2013 eksempelvis Nordea Bank Danmark, Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) og Nykredit ***Pr. august 2013 eksempelvis Danske Bank og Jyske Bank Borgmesterens Afdeling er bemyndiget til at indgå aftaler om aftaleindskud. Aftaleindskud vil ske indenfor de rammer der er fastlagt i tabellen og med de banker, som der på tidspunktet for aftaleindskuddet er vurderet, at der kan laves aftaleindskud hos. Aftaleindskud udover de rammer der er fastlagt i tabellen eller med en løbetid udover 6 måneder kan besluttes af borgmesteren. Placering i korte obligationer med mulighed for REPO Ved at placere en del af den daglige likviditet i korte obligationer med en høj rating mindskes modpartsrisikoen overfor banksektoren og samtidig er der mulighed for et højere renteafkast end renten på et bankindestående. Risikoen vurderes mindre end ved et simpelt anfordringsindskud. Placeres midler direkte i obligationer kan følgende udstedere benyttes; Danske stats- eller realkreditobligationer. Obligationerne skal have en langfristet kreditvurdering svarende til AAA fra et internationalt anerkendt kreditvurderingsbureau. Det er et krav at obligationerne er noteret på en børs i et EU/EØS land. Kommunen har adgang til at dække et midlertidigt likviditetsbehov ved overfor en bank at stille obligationer som sikkerhed for korte lån (en REPO-forretning). Borgmesterens Afdeling er bemyndiget til at beslutte, om der skal placeres likviditet i korte obligationer og om der skal indgås REPO-forretninger Styring af overskudslikviditet Overskudslikviditeten er den likviditet der ligger ud over hvad der er nødvendigt for kommunen at have til den daglige drift. Denne type likviditet må forventes at være til rådighed i en længere periode og skal dermed ses i et langsigtet tidsperspektiv. For overskudslikviditeten, som forventes at være til rådighed i flere år eller mere permanent, kan placeringer i flere forskellige aktivtyper ud over danske obligationer muliggøre et højere forventet afkast, dog samtidig med en større risiko. Især på den korte bane vil der være en øget risiko. På den lange bane vil spredningen af placeringerne være med til at sikre en sammenhæng mellem afkast og risiko. Der kan derfor forventes et højere gennemsnitligt afkast af den placerede overskudslikviditet ved en risikospredning til flere aktivtyper ud over danske obligationer. 7

9 Overskudslikviditeten placeres i forvaltningsaftaler, som administreres af eksterne forvalter der selvstændigt kan træffe beslutning om, hvordan kommunens overskudslikviditet skal placeres, så længe det sker indenfor den udmeldte risiko- og placeringsramme. Konkrete målsætninger for overskudslikviditeten: Skabe et absolut afkast af overskudslikviditeten svarende til nationalbankens indskudsbevisrente med et tillæg på 2 procentpoint, opgjort som et gennemsnit over en periode på 6 år Risiko- og placeringsramme Der er en risiko ved at placere overskudslikviditet i værdipapirer. Kurserne på papirerne bevæger sig op og ned, hvorved værdien hele tiden ændrer sig. Der er således en generel øget risiko ved en realisering af placeringen. Hertil er der en øget risiko såfremt der viser sig et behov for en ikke planlagt førtidig realisering af placeringen. Forskellige aktivtyper har forskellige kursudsving, både i forhold til størrelse og hyppighed som følge af forskellige niveauer af risiko. Den samlede risiko kan afgrænses ved at placere mindre i de aktivtyper der historisk har haft de største udsving. Det vil sige desto større risiko, desto højere forventet afkast. På det længere tidsperspektiv vil de kortsigtede udsving formentligt udjævne sig, og der vil kunne forventes et bedre gennemsnitligt afkast af placeringen. For at sikre en balance imellem risiko og et højere forventet afkast arbejdes der i Aarhus Kommune med følgende risiko- og placeringsramme, hvor der kun kan placeres en mindre andel af overskudslikviditeten i mere risikobetonede aktivklasser som Globale obligationer og Aktier: Placeringsramme: Aktivklasse Minimum Maksimum Danske obligationer 75 pct. 100 pct. Globale obligationer* 0 pct. 20 pct. Aktier* 0 pct. 20 pct. Kontant 0 pct. 5 pct. * Placering i Globale obligationer og Aktier skal ske via udbyttegivende investeringsforeninger og i henhold til kommunens etiske målsætning. Endvidere kan der sammenlagt maksimalt placeres op til 20 pct. i globale obligationer og aktier. Danske obligationer: Danske obligationer dækker over to typer af danske obligationer. Danske statsobligationer og danske realkreditobligationer. Lovgivningen giver mulighed for, at kommuner kan placere direkte i disse papirer. Yderligere risikoramme: Den samlede vægtede korrigerede varighed for aktivklassen Danske obligationer må maksimalt være 4 år Skal have en rating minimum svarende til Moodys Aa2 eller bedre Globale obligationer og aktier: Globale obligationer dækker bredt over forskellige typer af obligationer. Det vil sige dels Investment Grade obligationer, som eksempelvis virksomhedsobligationer der er udstedt af virksomheder, som af internationale kreditvurderingsbureauer vurderes at have en meget lille sandsynlighed for at misligholde deres gældsforpligtelser. Dels obligationer der har en lavere 8

10 kreditvurdering og dermed indebærer en højere kreditrisiko. Det vil sige en risiko for, at udstederen ikke overholder sine betalingsforpligtelser. Aktier dækker over aktier i virksomheder fra hele verden. Der må kun placeres i aktier og globale obligationer via investeringsforeninger, jf. gældende lovgivning. For begge typer af aktiver gælder, at der en generel forventning om et højere afkast mod at der påtages en større risiko end ved investering i danske obligationer. Yderligere risikoramme: Globale obligationer og aktier må maksimalt tilsammen udgøre 20 pct. af den samlede portefølje Maksimalt 5 pct. af placeringerne må være eksponeret overfor andre valutaer end DKK eller EUR Ingen placering i statsobligationer fra udviklingslande (for en definition af udviklingslande jf. IMF) Borgmesterens Afdeling har en generel bemyndigelse til at indgå i og udtræde af porteføljemanagement aftaler, indenfor den anførte risiko- og placeringsramme. Afkastet på kommunens placering af overskudslikviditet vil fremgå af regnskabet. Økonomiudvalget vil en gang årligt få en nærmere orientering om kommunens placering af overskudslikviditet, eventuelt via regnskabet Etiske retningslinjer Udover de økonomiske aspekter som afkast og risici, skal forhold omkring etik også indgå i overvejelserne omkring placering af Aarhus Kommunes overskudslikviditet. Aarhus Kommune stiller derfor krav om etiske placeringer. Konkret ønskes det at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Herunder at placeringer screenes ud fra FNs principper om ansvarlige placeringer (UN-PRI). Det vil sige, Aarhus kommune ønsker ikke at placere midler i selskaber, som sælger eller producerer særligt kontroversielle våben som atomvåben, klyngebomber, antipersonelminer samt biologiske og kemiske våben. Kommunen ønsker desuden ikke at placere i selskaber, der overtræder menneskerettighederne eller benytter sig af børnearbejde. Kommunens porteføljeforvaltere skal så vidt som muligt sikre sig, at kommunens placeringer overholder kommunens krav til etiske placeringer. Denne sikkerhed opnås ved, at porteføljeforvalterne fra uafhængige screeningsbureauer får lister med selskaber, der ikke lever op til generelle etiske retningslinjer. Inden porteføljeforvalterne placerer kommunens midler i en investeringsforening sikrer de sig via screeningsbureauernes lister, at investeringsforeningen ikke har placeret midler i selskaber der ikke lever op til de etiske retningslinjer. Da kommunens placering i aktier i henhold til lovgivningen skal ske via investeringsforeninger, er det ikke porteføljeforvalteren selv der bestemmer hvilke konkrete virksomheder kommunen investerer i. Da investeringsforeningerne løbende skifter ud i de selskaber der indgår i investe- 9

11 ringsforeningen, og selskaberne løbende udvikler sig, kan det ikke afvises, at der på et eller andet tidspunkt kan være et selskab i investeringsforeningen, som ud fra kommunens præmisser vil betragtes som uetisk. Afvikling af kommunens placering i en investeringsforening hvori der indgår et ikke etisk selskab kan foretages i det øjeblik det vurderes som økonomisk forsvarligt 5. Porteføljeforvalterne har ansvaret for at vurdere, hvornår det vil være økonomisk forsvarligt at afvikle en ikke etisk investering. De etiske retningslinjer skal kun sortere direkte uetiske virksomheder fra. Det er ikke meningen, de etiske retningslinjer skal bruges til en etisk rangordning af virksomheder for på den måde at sikre, at kommunen kun foretager de etisk mest korrekte placeringer Kommunens etiske retningslinjer for placering i statsobligationer tilsiger, at der ikke kan placeres midler i statsobligationer i udviklingslande (jf. IMF s definition af udviklingslande) Porteføljeforvalterne skal ved deres løbende rapportering til kommunen redegøre for, om kommunen har placeret midler i selskaber eller stater, kommunen anser for uetiske. 2.2 Strategi for og styring af kommunens passiver Til kommunens passiver hører blandt andet kommunens gældspleje, lånoptagelse, leasing, garantistillelse og fastsættelse af interne regler i forhold til forrentning af forsyningsområdernes driftskapital samt magistratsafdelingernes brug af driftsfinansierede anlægsinvesteringer. Udover at sikre interne retningslinjer for området er i overensstemmelse med gældende lovgivning er der følgende konkrete målsætninger for styringen af kommunens passiver: Minimere finansieringsomkostningerne ved kommunens låntagning Sikre en forudsigelig udvikling i ydelserne og dermed budgetsikkerhed Lån og finansielle instrumenter Den finansielle strategi på låneområdet er afgrænset til lånoptagelse til det skattefinansierede område samt forsyningsvirksomhederne under det takstfinansierede område. Lånoptagelse til ældreboliger 6 og byfornyelseslån / indekslån reguleres under særskilt lovgivningskrav. Kommuner har som udgangspunkt ikke låneadgang, dog er der undtagelser i form af lånepuljer og låneberettigede udgifter, sidstnævnte kan primært findes på det takstfinansierede område. Adgangen til at optage lån er reguleret i lånebekendtgørelsen. Kommunerne kan optage obligationslån eller aftalelån med fast eller variabel rente og skal være sluteksponeret i DKK eller EUR. Løbetiden på lånene kan maksimalt være 25 år for et annuitets- eller serielån og 10 år for et stående lån. Det er muligt at tilknytte finansielle instrumenter som simple rente- og/eller swap-aftaler til lånet, hvor et lån optaget som fastforrentet ombyttes til et variabelt forrentet eller omvendt. Ligeledes kan der indgås rente- eller valutaterminsforretninger med samme terminsbetalingsdage som et underliggende lån. Hvilke typer af lån der optages og om der skal knyttes en swap-aftale til lånet afhænger af flere forhold. Bl.a. renteniveauerne for fast / variabel rente i forhold til det forventede fremti- 5 Baggrunden herfor er, at kursen på investeringsbeviser i en investeringsforening siden kommunens placering af midler heri kan være faldet til et kursniveau, hvor det ikke vil være en forsvarlig økonomisk forvaltning af kommunens midler at sælge investeringsbeviserne. 6 For ældreboliger kan der optages byggekredit i anlægsperioden. 10

12 dige renteniveau. Derudover vil det være relevant at afveje finansieringsomkostningerne i forhold til et ønske om budgetsikkerhed. Ligeledes afhænger løbetid og afdragsprofil på lånet af, om lånet optages som et konkret projektlån, hvor lånets løbetid med fordel kan tilpasses projektets løbetid, eller om lånet optages med henblik på at styrke kommunens likviditet generelt, jf. tabel 1 i afsnit 2. I tabel 4 angives højeste og laveste andel af den samlede nominelle restgæld, som ved optagelse af nye lån og ved omlægning af lån skal være sluteksponeret i henholdsvis fast og variabel rente. For at opnå en vis budgetsikkerhed er hovedreglen, at andelen af fastforrentet gæld skal udgøre minimum 70 pct. af den samlede låneportefølje. Dette er som udgangspunkt gældende for det skattefinansierede område. Lån der optages til det takstfinansierede område er som hovedregel øremærkede projektlån. Det takstfinansierede område har et stort behov for budgetsikkerhed og sikring af stabile takster, derfor vil lån optaget på området typisk være fastforrentede lån. Øremærkede projektlån optages i samarbejde med det takstfinansierede område. Tabel 4 Rentetype* Variabel rente Fast rente Grænser for den nominelle andel af den samlede langfristede gæld, ekskl. ældreboliglån, byggekreditter, byfornyelseslån / indekslån, lån til selvejende institutioner samt leasinggæld 0 30 pct pct. * Variabel gæld defineres som gæld, hvor renteperioden er mindre end 1 år. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode der overstiger 1 år I tabel 5 angives hvor stor en andel af kommunens samlede gæld, der maksimalt må være sluteksponeret i DKK eller EUR på tidspunktet for nye lånoptagelser eller ved omlægning af lån. Det angives ligeledes, hvor stor rentebesparelsen som minimum skal være på tidspunktet for lånoptagelse eller omlægning af lån, før der kan optages lån i EUR. Tabel 5 Valuta Relativ renteforskel Andel af den samlede nominelle langfristede restgæld, ekskl. ældreboliglån, byggekreditter, byfornyelseslån / indekslån, lån til selvejende institutioner samt leasinggæld DKK pct. EUR 10 pct. relativ besparelse, dog min. 0,50 procentpoint* 0-25 pct. *Eksempelvis hvis renten i DKK er 3,00 pct., må renten i EUR maksimalt være på 2,50 pct. Der optages nye lån i henhold til det vedtagne budget 7 og målsætningen om den gennemsnitlige likviditet pr. indbygger, jf. tabel 1 i afsnit 2. Kommunens lånebehov opgøres i forbindelse med budgetlægningen, og Borgmesterens Afdeling bemyndiges i forbindelse med indstilling om det forventede regnskab af Byrådet til at optage det budget vedtagne låneniveau for det indeværende år og det kommende år i det omfang, der likviditetsmæssigt er behov herfor, ligesom den endelige sammensætning af, og tidspunktet for, lånoptagelsen afgøres af Borgmesterens Afdeling. 7 Lånerammen er opgjort i henhold til lånebekendtgørelsen og forud for lånoptagelsen indhentes revideret skøn fra afdelingerne i forhold til de låneberettigede udgifter. Den endelige opgjorte låneramme opgøres i forbindelse med regnskabet. 11

13 Borgmesterens Afdeling har ansvaret for den løbende gældspleje og vil minimum engang årligt, eller oftere hvis der er konkret behov herfor, gennemgå kommunens lån med henblik på at vurdere, om en del af kommunens lån ud fra en samlet økonomisk betragtning med fordel kan omlægges eller indfris. Borgmesterens Afdeling har en generel bemyndigelse til at indgå swap-aftaler, omlægge- og indfri lån. Ved ny lånoptagelse eller omlægning af lån indhenter Borgmesterens Afdeling tilbud fra relevant(e) långiver(e) og vælger det mest fordelagtige lån Garantistillelse Aarhus Kommune kan jf. lånebekendtgørelsen stille garantier for andres lånoptagelse til afgrænsede formål. En del af de kommunale garantistillelser fragår lånerammen. Administrationen af en del af garantistillelserne ligger hos den relevante magistratsafdeling. Magistratsafdelingen har en årlig garantiramme der kan stilles garantier indenfor. Garantirammen fastlægges i forbindelse med budgetlægningen. Magistratsafdelingernes stillede garantier afrapporteres i regnskabet. Der kan ikke overføres uforbrugt garantiramme mellem årene. Borgmesterens Afdeling fastsætter 1 gang årligt i forbindelse med budgetlægningen størrelsen af magistratsafdelingers garantiramme. Kommunen kan stille garanti for alment boligbyggeri uden at garantistillelsen fragår lånerammen. Derudover kan Aarhus Kommune stille kommunegaranti for forsyningsområderne Vand og Kloaks (Aarhus Vand A/S) lånoptagelse. Indtil videre er det af byrådet forudsat, at der kun stilles garanti for lån der optages i Kommunekredit. Ved en garantistillelse til forsyningsområdernes lånoptagelse skal kommunen jf. lovgivningen opkræve en markedskonform garantiprovision. Borgmesterens Afdeling er af byrådet bemyndiget til at fastsætte størrelsen af garantiprovisionen. Samtidig er Borgmesterens Afdeling løbende bemyndiget til at tilpasse satserne for garantiprovision til det aktuelle markedsniveau. Betaling af garantiprovisionen forfalder med det underliggende låns terminer. Der er for nuværende ikke fastsat en maksimal ramme for kommunens garantistillelse på forsyningsområdet. I forbindelse med indstilling om det forventede regnskab bemyndiges Borgmesteren Afdeling af Byrådet til at give Aarhus Vand A/S en kommunegaranti i forbindelse med deres låntagning i indeværende år og det kommende år Forrentning af forsyningsområdernes driftskapital I forbindelse med de takstfinansierede områders ( hvile-i-sig-selv virksomhedernes ) drifts- og anlægsaktiviteter opstår der mellemværende med kommunens kassebeholdning i form af det enkelte takstfinansierede områdes akkumulerede over/eller underskud. Dette løbende mellemværende mellem Aarhus Kommune og de takstfinansierede områder skal forrentes på markedsmæssige vilkår. Mellemværendet for det enkelte takstfinansierede område til forrentning opgøres på baggrund af det samlede udlæg tillagt driftskapital og fratrukket øremærkede lån 8. 8 Der henvises til medarbejderportalen for en nærmere gennemgang af principperne for finansiering af forsyningsvirksomhedernes driftskapital samt eksempel herpå 12

14 Den daglige forrentning er baseret på markedsmæssige vilkår og er baseret på nationalbankens indskudsbevisrente plus et tillæg, hvor der kan være forskel på ind- og udlånssatsen. Borgmesterens Afdeling fastsætter minimum en gang årligt tillægget til forrentningen på baggrund af et markedskonformt niveau Leasing Ved indgåelse af leasingaftaler forpligtiges kommunen for en længere periode. Leasing kan være en fordelagtig og fleksibel finansieringsmulighed. Eksempelvis ved at betalinger kan fordeles ud over et aktivs levetid frem for et initialt større likviditetstræk eller hvis leasingrenten er lavere end kommunens lånerente. Leasing af driftsmidler påvirker ikke kommunens låneramme. Magistratsafdelingerne administrer selv hvorvidt de ønsker at lease driftsmidler. Borgmesterens Afdeling kan efter aftale yde rådgivning ved indgåelse af større leasingaftaler af driftsmidler. Leasing af anlæg er i lånebekendtgørelsen sidestillet med et lån og derfor skal værdien af det leasede / lejede aktiv fragå kommunens låneramme alternativt ske deponering. Borgmesterens Afdeling, vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der kan ske leasing af et anlæg. Magistratsafdelingernes leasing af anlæg skal godkendes af byrådet. I forbindelse med budgetlægningen skal magistratsafdelingerne til Borgmesterens Afdeling rapportere det forventede omfang af leasingaftaler i budgetårene. Magistratsafdelingerne afrapporterer i regnskabet på indgåede leasingaftaler Driftsfinansierede anlæg Driftsfinansierede anlægsinvesteringer er en mulig finansieringsmodel under hensyntagen til kommunens likviditetsbeholdning. Det forudsættes, at anlægsinvesteringerne medfører effektiviseringer i form af driftsbesparelser. Udgangspunktet er, at det kun finder sted, når det kan sandsynliggøres, at investeringen vil medføre driftsbesparelser, samt at der er en gennemsnitlig likviditetsbeholdning på minimum kr. pr. indbygger i Aarhus Kommune. En driftsfinansieret anlægsinvestering svarer reelt til, at en afdeling får et lån i kommunekassen til finansiering af et anlægsprojekt til den på finansieringstidspunktet gældende realrente. 9 Lånet afdrager afdelingen ved, at driftsbudgettet og rammen reduceres i aktivets økonomiske levetid. Herefter tilbageføres den prisfremskrevne budget- og rammereduktion til afdelingen. Det skal pointeres, at det primært er langsigtede anlægsinvesteringer, der kan finansieres på denne måde. Renten for driftsfinansierede anlægsinvesteringer fastsættes en gang årligt af Borgmesterens Afdeling sådan, at den ligger i overkanten af kommunens finansieringsrente, så der herved er indlagt en vis risikopræmie. Renten for driftsfinansierede anlægsinvesteringer er aktuelt 3,0 % i Aarhus Kommune. Det er en forholdsvis høj rente i forhold til kommunens finansieringsrente, men der kan argumenteres for, at kravet til forrentning burde sættes højere, da der altid er en risiko forbundet med en investering. En højere rente vil også kunne bruges til at regulere omfanget. 9 Jf. instruktionen Finansieringsprincipper for driftsfinansierede anlægsinvesteringer 13

15 Arbejdsgangen med en driftsfinansierede anlægsinvestering er at Magistratsafdelingernes indstiller ønske om at anvende driftsfinansierede anlægsinvesteringer til byrådet. For at afdelingerne kan benytte sig af driftsfinansierede anlæg skal målsætningen om en samlet gennemsnitlig likviditet på minimum kr. pr. indbygger, jf. tabel side 3, som minimum være opfyldt. Der er således ikke en generel fri anvendelse af ordningen, men ordningen kan finde anvendelse, hvor der samtidig kan tilvejebringes konkret finansiering således at likviditeten ikke belastes. Udmelding om generel fri anvendelse af ordningen sker i forbindelse med budgetlægningen og vurderes i henhold til den likviditetsmæssige situation. I det omfang, at der ikke er en generel fri anvendelse af ordningen, kan Borgmesterens Afdeling i samarbejde med afdelingerne vurdere, om afdelingerne i helt særlige situationer kan indstille driftsfinansierede anlægsprojekter til byrådet. Det vil ske ud fra en konkret vurdering af følgende kriterier: Når der på anden vis helt eller delvist kan skaffes finansiering/låneramme eller anden likviditetsmæssig dækning Beløbsstørrelsen på likviditetstrækket i den aktuelle sammenhæng Strategisk vigtige investeringsprojekter med betydning for realisering af effektiviseringsgevinster og tværgående målsætninger for Aarhus Kommune Entydige myndighedskrav der ikke lader sig finansiere på anden vis 3. Betalingsformidling Betalingsformidling er varetagelsen af kommunens ind- og udbetalinger. Målet med betalingsformidlingen i Aarhus Kommune er, at betalinger skal gennemføres så effektivt som muligt, dels med fokus på mest mulig automatisering ved brug af de digitale muligheder, og dels til stadighed et fokus på omkostningsniveauet. Aarhus Kommune følger løbende udviklingen på området, og tager nye løsninger i brug, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Betalingsformidlingen tilrettelægges på en effektiv og betryggende måde, således at der sikres en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af betalingsformidlingen for borgerne, leverandørerne og kommunens forretningsområder. Dette opnås ved at gøre brug af en række digitale løsninger. Digitale løsninger der skal kunne håndtere, at hovedparten af alle betalinger til og fra Aarhus Kommune i henhold til lovgivningen, dels skal ske elektronisk og dels skal ske som strukturerede kontobetalinger. Endvidere ønskes generelt en automatisering af betalingsprocessen til gavn for borgerne, leverandørerne, og for kommunen, herunder ligeledes sikring af at der efterfølgende kan ske automatisk kontering på de forretningsområder som de vedrører. 3.1 Indbetalinger Aarhus Kommune sælger en række ydelser til borgere og virksomheder. I forbindelse med et salg af en given ydelse, registreres kravet i et specifikt fagsystem med henblik på fakturering. Alle kommunens fordringer registreres herefter elektronisk i kommunens debitorsystem via data for fakturering fra de forskellige fagsystemer. Faktureringen foretages decentralt, mens det er den centrale opkrævningsfunktion, der foretager afstemning, placering af indbetalinger og udsendelse af rykkerskrivelser mv. Alle indbetalinger skal som udgangspunkt foregå som strukturerede kontoindbetalinger, dvs. med FIK-kort, og helst som automatiske betalinger fx via nets(pbs) tilmelding. Udgangspunk- 14

16 tet i Aarhus Kommune er således ingen kontantkasser. Dog kan der være praktiske hensyn, der skal tages, hvor kontantindbetalingskasser kan etableres for eksempel, hvis betaling for en ydelse, der kun kan erhverves af borgeren eller virksomheden ved personligt fremmøde hos kommunen, her er en række mulige betalingsmetoder der kan anvendes efter særskilt godkendelse af Borgmesterens Afdeling: Betaling med kontanter Kort betaling, herunder dankort, debetkort og kreditkort via dankortterminaler Betaling med mobile devices - for eksempel Swipp, Mobile Pay, etc.. Ved mobile betalinger sker overførslen til modtagers bankkonto via mobilnummer. Det er således som udgangspunkt ikke et krav at kende modtagers bankkontonummer, FIK-nummer eller lignende. Aarhus Kommune har således mulighed for at anvise én betalingsmåde for nogle typer af betalinger (konkret vurdering af området), mens der skal accepteres strukturerede kontooverførsel ved hovedparten af betalingerne. Det er Borgmesterens Afdeling, der fastsætter, hvilke betalingsmidler (eksempelvis i form af, debet- og kreditkort samt betalinger via mobile devices) der anerkendes som acceptable betalingsmidler i Aarhus Kommune, herunder fastsætter de nærmere retningslinjer for anvendelse mv. Vurderingen vil ske på baggrund af en konkret henvendelse og vil tage udgangspunkt i det pågældende område, eventuelle tekniske muligheder og begrænsninger i den ønskede løsning, hvorvidt betalingen kan gennemføres på effektiv og smidig måde samt sikkerheden forbundet med brugen for borgerne og leverandørerne. Udgangspunktet er at der kun vil kunne gives dispensation fra strukturerede kontoindbetalinger på de områder, hvor varen kan erhverves ved personligt fremmøde og der vil som udgangspunkt være tale om erhvervelse af småfornødenheder / mindre indkøb. 3.2 Udbetalinger Ved indkøb af varer og tjenesteydelser håndteres bogføringen og betalingen i en arbejdsgang i kommunens økonomisystem, herunder modtagelse, forudregistrering, bogføring og betaling af fakturaerne. Hovedreglen er elektronisk fakturaer, der opfylder den til enhver tid gældende standard for elektronisk dataudveksling fastsat ved lov (pt. OIOUBL-standarden). Ved afgivelse af en ordre skal der som minimum oplyses EAN-nummer, reference og/eller ordrenummer og leverandøren skal oplyses om Aarhus Kommunes standard betalingsbetingelser 10. Der er dog en række undtagelse fra elektronisk fakturering: Kreditkort / Hævekort / kortløskonto - i forbindelse med indkøb på nettet, rejser o. lign., hvor den ordinære betalingsmetode, elektronisk fakturaer, ikke er tilstrækkelig er det muligt at oprette og anvende kreditkort. Kreditkort er et betalingskort, hvor kortudsteder udlåner penge (eller giver kredit) til den kortbruger, der benytter kreditkortet i stedet for kontanter til at betale for varer og tjenester. I Aarhus Kommune har vi indkøbsaftale på Kreditkort. Borgmesterens afdeling fastlægger retningslinjerne for området. Konto-til-konto betaling - Kan foretages af en lille personkreds, 2-i-forening, i Borgmesterens Afdeling. 10 Aarhus Kommunes standardbetingelser kan fraviges ved konkrete indkøbsaftaler. 15

17 Udlæg administreres decentralt. 3.3 Betalingsbetingelser Standardbetingelser ved betaling af Aarhus Kommunes leverandør m.v. Aarhus Kommune sender betaling for leverede varer og tjenesteydelser 30 kalenderdage efter leverandørens fremsendelse af betalingsanmodning (faktura). Sidste rettidige betalingsdag er således fakturaens fremsendelsesdag plus 30 kalenderdage. Overstående betalingsbetingelser er hovedreglen for betalinger fra Aarhus Kommune. I det omfang, der via lovgivning er fastsat, eller aftalt andet fx indkøbsaftaler, andre betalingsbetalinger, anvendes disse. Ved for sen betaling af faktura følger Aarhus Kommune Rentelovens bestemmelser. 3.4 Bankforretninger Aarhus Kommunes daglige bankforretninger omfatter blandt andet kassekredit, betalingsformidling (Ind- og udbetalinger), udbetaling til sociale klienter, optælling af mønter fra parkometre og betalingsautomater, rådgivningsbistand, netbank, betalingskort m.v. Oprettelse af bankkonti, fuldmagter til bankkonti, generel administration af bank forhold varetages af Borgmesterens Afdeling Nemkonto som hovedregel anvendes det centrale Nemkonto-register i forbindelse med betalingsformidlingen, et register som indeholder bankkontooplysninger for alle landets borgere og virksomheder. Såvel borgerne selv som pengeinstitutterne og kommunerne har adgang til at indberette ændringer til dette register. Oprettelse og/eller ændringer af Nemkonto til et SE-nummer under Aarhus Kommunes CVR-nummer, samt en specifikkonto til Nemkonto for borgere, virksomheder og medarbejdere varetages af Borgmesterens Afdeling. Bogføring af bankkonti - af hensyn til blandt andet kvartals- og halvårsopfølgning er det af væsentlig betydning, at der løbende sker bogføring i takt med bevægelserne på banken, således bankkonti i økonomisystemet stemmer med saldoen på bankkontoen. Endvidere er det væsentligt i forhold til beregning af den gennemsnitlige likviditet, hvor beregningen blandt andet sker på baggrund af bogføringen på funktion Borgmesterens afdeling er instruktionsgivende på området og fastlægger retningslinjerne for god bogføringsskik for kassekonti og bankkonti i Aarhus Kommune. Oprettelse af bankkonti, fuldmagter og generel administration af bank forhold varetages af Borgmesterens Afdeling Udenlandske betalinger varetages af Borgmesterens Afdeling efter henvendelse fra de enkelte magistratsafdelinger. Borgmesterens afdeling fastlægger retningslinjerne for området. Borgmesterens Afdeling har det overordnet ansvar for aftaler med finansielle institutioner, herunder at sikre gode vilkår for kommunen som helhed samt forestå udbud af kommunens bankforretninger med inddragelse af afdelingerne. 16

18 Bilag I Ordforklaring Rente- og valutaswaps En swap er et meget fleksibelt finansielt instrument, der kan anvendes til omlægning af et lån i hele eller en del af løbetiden. Med en swap kan et lån med fast rente omlægges til variabel rente og omvendt og eventuelt også til en anden valuta. Rent praktisk sker der det, at to parter bytter betalingsforpligtelser. Swaps er også et velegnet instrument til omlægning af lån, der har særlige indfrielsesvilkår eller er inkonverterbar. Fordelen består heri, at et lån, der kun vanskeligt kan indfris, kan omlægges, uden at det er nødvendigt, at realisere et valuta- eller kurstab. Valutaterminsforretninger En valutaterminsforretning er en forpligtende aftale mellem to parter om levering af valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. Valutaterminsforretninger kan anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. REPO-forretning En REPO-forretning er en kontrakt om lån eller udlån af et aktiv (typisk obligationer), som skal afleveres tilbage til en på forhånd aftalt pris og tidspunkt. REPO-forretninger fungerer således reelt som lån og udlån af likviditet. Varighed Varighed er et nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige, hvor meget kursen stiger/falder ved en stigning/fald i den effektive rente på 1 pct. Varigheden angiver samtidig den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation, før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Definition af udviklingslande IMF bruger et fleksibelt klassifikationssystem, der tager afsæt i 1) indkomstniveau pr. indbygger, 2) diversificering af eksporten (dvs. store olieeksporterende lande, der har høj BNP per indbygger på grund af oilen vil ikke opnår en bedre placering, og 3) graden af integration i det globale finansielle system. Nedenstående billede viser IMFs definition af udviklingslande pr (mørkegrøn - udviklingslande ifølge IMF, lys grøn ikke definerbare lande; rød vurderes at være udviklede lande på lige fod med eksempelvis Europa og USA. De røde lande er følgende: Hong Kong, Israel, Singapore, South Korea, Taiwan, Cyprus, Slovenia, Malta, Czech Republic, Slovakia, Estonia, SanMarino) 17

19 Regelgrundlag Anbringelse af midler 44 i Lov om kommunernes styrelse nr af 1. november 2010: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Formålet med paragraffen, samt tilhørende fortolkninger og udtalelser fra Indenrigsministeriet er at sikre en betryggende forvaltning af kommunernes midler og er båret af hensynet til, at kommunale aktiver ikke må anvendes til spekulation med risiko for formuetab. Kommunernes mulighed for at anbringe overskydende likviditet i obligationer eller investeringsbeviser reguleres som nævnt af bekendtgørelsen om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag mv. I denne bekendtgørelse er der to paragraffer, som har relevans for Kommunerne; Anbringelse af midler kan ske direkte i rentebærende obligationer, hvis disse er udstedt i et EU/EØS-land, i en EU/EØS-møntenhed og på en fondsbørs i et EU/EØS-land. Hvis midlerne anbringes i andre obligationer eller aktier, skal placeringen ske via andele i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning. Kassekreditreglen En meget væsentlig regel i lånebekendtgørelsen er kassekreditreglen, som siger, at kommunens gennemsnitlige likviditet målt over de sidste 365 dage ikke må være negativ. Regler for lånoptagelse Lånebekendtgørelsen, samt den gældende vejledning på området. De operationelle regler omkring brugen af finansielle instrumenter findes i Lånebekendtgørelsen, hvor de vigtigste regler er; En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end DKK eller EUR. 18

20 En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple rente- og eller vaultaswapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Leasing Leasing kan være finansiel leasing eller operationel leasing. Ved finansiel leasing overføres alle væsentlige fordele og risici forbundet med ejendomsretten til aktivet fra leasingselskabet til leasingtager (typisk aktivets vedligeholdelse og restværdi). Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskaber, ligesom selskabet bærer risikoen og ansvaret for aktivet. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte kortere end aktivets levetid. 19

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier: Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Finansiel strategi Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Lolland Kommunes finansielle strategi Formål Formålet med en finansiel strategi er, at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Lolland Kommunes

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 Finansiel strategi Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 FURESØ KOMMUNE HAR FÅET EN FINANSIEL STRATEGI Byrådet i Furesø Kommune har vedtaget en finansiel strategi for de kommende år. Strategien

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 3 Lynettefællesskabet I/S 31. januar 2010 Forslag til ny lånepolitik Indstilling Det indstilles til bestyrelsen, at forslag til ny lånepolitik godkendes. Baggrund Den nuværende lånepolitik

Læs mere

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi (Vedtaget i Byrådet d. 31.10.2012) Økonomi / Innovation og IT oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 1 2 Afgrænsning - 1 3 Kompetencer og rapportering

Læs mere

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

Finansiel politik for Region Sjælland

Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT Dato: 10.11.2010 Sagsnummer: 1-20-0041-08 Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune BILAG TIL MØDE I: ØP 23.11.2006, pkt. 4 SLU 28.11.2006, pkt. Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune 1. Baggrund I økonomiaftalen for 1999-2000 mellem regeringen og KL blev der henstillet

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune for Torvet 3 8500 Grenå Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik...3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i... 3 1.2.1 Kommunalbestyrelsens langsigtede målsætninger...

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Tiltrådt 17. marts 2014 Finansiel strategi og risikopolitik for Frederiksberg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt 3 1.1 Krav til finansielle

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Godkendt af sammenlægningsudvalget Den 13. september 2006. Revideret i Norddjurs Kommune: Økonomiudvalget 27. januar 2009 Kommunalbestyrelsen 3. februar

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Redigeret 16. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i Norddjurs Kommune... 3 1.2.2

Læs mere

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne). Planlagt lånoptagelse i 2015 Lånoptagelse til plejeboliger: Der er budgetlagt med lånefinansiering til etablering af botilbud på Nordens Plads (under Den sociale masterplan) på 45,6 mio. kr. Imidlertid

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik 1 of 5 Bilag 11.1. Syddjurs Kommunes Leasingpolitik Syddjurs Kommunes Leasingpolitik 2 of 5 1. Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det

Læs mere

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Økonomiafdelingen indstiller, at økonomi- og indenrigsministerens brev tages til efterretning og at

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 1. Indledning Dette notat beskriver Københavns Kommunes finansielle

Læs mere

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring

Læs mere

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Mio. kr. 2013 Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Notat Kontaktperson: Maria Laibach Halskov Christiansen Dato: 15. april 2014 Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2013 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget

Læs mere

1. Aktivsiden (likvide midler)

1. Aktivsiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2014 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen, Brian Hansen og Lars Sønderby E-mail: susanne.clausen@randers.dk

Læs mere

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel styring i Viborg Kommune Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel strategi i Viborg Disposition Formål med strategien Finansielle aktiver og passiver Porteføljepleje

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 3. maj 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Bettina Hedegaard Dato: 4. maj 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Finansiel strategi 2013 Mål Den finansielle styring skal medvirke til at sikre, at der findes det nødvendige finansielle grundlag for, at det vedtagne serviceniveau kan realiseres og at den nødvendige

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

Økonomisk politik og finansiel strategi

Økonomisk politik og finansiel strategi SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Økonomisk politik og finansiel strategi Forslag til godkendelse i Byrådet i december 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Økonomisk politik for Solrød Kommune...

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere