Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Studienævnet for Idéhistorie. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen i idéhistorie har til formål at bibringe den studerende de fornødne forudsætninger for selvstændig fordybelse i hovedværker med henblik på analyser af emner af idéhistorisk karakter. Afsluttet bacheloruddannelse i Idéhistorie har som formål at sætte den studerende i stand til at løse idéhistoriske formidlings- og forskningsopgaver på elementært niveau, samt gennemføre en kandidatuddannelse. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med idéhistorie som grundfag består af 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Idéhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 2

3 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af seks studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 3200 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for Idéhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Det kræves, at eksaminanden kan vise Et klart overblik over centrale positioner og strømninger i den europæiske idéhistorie fra antikken og frem til i dag. 3

4 En evne til selv at analysere en idéhistorisk problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens kontekst såvel synkront som diakront. En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, samt en basal evne til selv at kunne anvende forskellige videnskabelige metoder. Færdighed i kunne læse og bearbejde komplekse teoretiske tekster på dansk, engelsk og et yderlige fremmedsprog. Færdighed i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Udover klasseundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Udover adgangsgivende eksamen stilles der ikke særlige krav for påbegyndelsen af studiet. 23. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen tilegner sig nødvendige læsefærdigheder i engelsk og tysk og/eller fransk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 25. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Filosofihistorie Intern 10 Best./ikke-best. 1. semester a) Opgave 1 (antik filosofi) Logik og argumentationsteori Intern 10 Best./ikke-best. 2. semester Idéhistoriske hovedværker. Ekstern 30 7-trinsskala 2.semester Frit valgt emneområde Ekstern 30 7-trinsskala 3.semester Filosofihistorie Intern 25 7-trinsskala 4.semester b) Opgave 2 Fælleshumanistisk videnskabsteori Intern 15 Best./ikke-best 4.semester Bachelorprojekt Ekstern 15 7-trinsskala 5.semester 26. Bachelorprojektet aflægges også såfremt den studerende tilrettelægger et individuelt tilvalg. 27. Prøverne kan når bortses fra bachelorprojektet aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal den studerende indstille sig til prøve i Filosofihistorie Opgave 1 (antik filosofi) inden udgangen af 2. semester. Prøven skal være bestået inden udgangen af 4. semester. 4

5 Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 29. Filosofihistorie Disciplinen i Filosofihistorie giver en solid historisk indsigt i de vigtigste filosofiske positioner fra antikken og frem til i dag. Dette sker dels gennem oversigtsforelæsninger, som har til hensigt at oparbejde en grundlæggende forståelse for de vigtigste filosofiske retninger og strømninger, dels gennem tekstlæsningsseminarer, hvor den studerende får lejlighed til at dykke ned i udvalgte filosofihistoriske hovedværker. Der fordres et klart overblik over den europæiske filosofis historie fra antikken og frem til det 20. århundrede. Eksaminanden må således kunne karakterisere filosofihistoriske markante retninger og positioner, samt kunne gøre rede for deres indbyrdes teoretiske og historiske forhold. Der opgives i at 8 filosofiske hovedværker (subsidiært tekster af et omfang svarende hertil). Hovedværkerne skal opfylde følgende spredningskrav: antik filosofi: 2 hovedværker; middelalder og renæssance: 1 hovedværk; rationalismen, den britiske empirisme og den tyske idealisme: hver 1 hovedværk; 19. og 20. årh.: 2 hovedværker. I relation til hovedværkerne opgives relevant sekundærlitteratur, fremstillende hovedlinierne i den europæiske filosofihistorie in toto. Der udarbejdes en mindre skriftlig opgave (Opgave 1) i det opgivne pensum i antik filosofi, gerne i tilknytning til undervisningen. Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Max. 10 sider (pr. deltager). Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået, Vægtning: 10 point. Endvidere enten udarbejdes - A) en skriftlig opgave (Opgave 2) i det øvrige opgivne pensum, Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Max. 15 sider (pr. deltager). Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. eller der afholdes - B) en mundtlig eksamen, hvor eksaminanden med udgangspunkt i det opgivne pensum skal 5

6 diskutere og perspektivere en filosofisk problemstilling, formuleret af eksaminator og censor Prøveform: Bunden individuel prøve. Varighed: Max. 60 minutter, inkl. censur. Forbredelsestid: 60 minutter med hjælpemidler. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. 30. Logik og argumentationsteori Disciplinen i Logik og argumentationsteori giver den studerende en grundlæggende indsigt i logiske og argumentationsteoretiske problemstillinger. Der fordres et grundlæggende kendskab til logikkens filosofiske og teoretiske problemer, samt evne til praktisk analyse og færdighed i brugen af logikkens grundbegreber. Der opgives 8 originale filosofiske småtekster samt to oversigtsværker: et om filosofisk logik og et om praktisk argumentation i hverdagen. Prøven kan aflægges på to måder: A) Ved regelmæssig og aktiv undervisningsdeltagelse (såfremt relevant undervisning udbydes). B) Som mundtlig eksamen i det opgivne pensum. Prøveform: Bunden individuel prøve. Varighed: Max. 30 minutter, inkl. censur. Forbredelsestid: 30 minutter med hjælpemidler. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point. 31. Idéhistoriske hovedværker Disciplinen har til hensigt at opøve den studerendes evne til at arbejde med en tekst af idéhistorisk karakter, idet der lægges vægt på evnen til med udgangspunkt i en relevant problemstilling at analysere og redegøre for et givet idéhistorisk hovedværks argumentative struktur Der fordres et sikkert kendskab til a) centrale samfundsteoretiske idédannelser, baseret på læsning af 2 hovedværker indenfor det de politiske, økonomiske og sociale idéers historie. Desuden fordres der et sikkert kendskab til b) centrale socialisationsteoretiske idédannelser, baseret på læsning af 2 hovedværker indenfor feltet. Endvidere fordres der et sikkert kendskab til c) ét af følgende delområder: - de æstetiske idéers historie - naturvidenskabernes idéhistorie - de jødisk-kristne idéers historie. Fra delområdet læses 2 hovedværker. Herudover læses 1 frit valgt hovedværk. I tilslutning til de opgivne hovedværker (vejl. 200 sider pr. Værk) opgives der et oversigtsværk i samfundsteori, et oversigtsværk i socialisationsteori samt et oversigtsværk, der dækker det valgte 6

7 delområde. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at fremstille og diskutere en idéhistorisk relevant problemstilling på baggrund af ét eller flere af de opgivne hovedværker. Hovedværksopgavens problematik må ikke referere direkte til samme historiske periode som Det frit valgte emneområde ( 32). Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminator i samråd med eksaminanden ud fra ét eller flere af dennes opgivne hovedværker. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksaminationslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Omfang: Max. 15 sider (pr. deltager). Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum, som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: max. 60 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 32. Frit valgt emneområde Disciplinen har til hensigt at lade den studerende omsætte og perspektivere de i løbet af uddannelsen opnåede kvalifikationer og kompetencer i et selvstændigt projektarbejder under vejledning. Der fordres en klar bevidsthed om og en indgående forståelse af de idéformationer, der kendetegner det moderne samfund. Dette krav skal opfyldes ved studiet af et emneområde valgt således, at det i et synkront perspektiv belyser et eller flere teorifelter, som dækkes af de opgivne hovedværker, med henblik på at afklare og kortlægge de fremstillede ideers status i deres historiske kontekst. Der lægges vægt på metodisk sikkerhed i stoffets behandling samt evnen til tematisering af de idéhistoriske problemer. Studiet af emnet baseres på mindst 5 hovedværker. Det kan eventuelt baseres på en del af det opgivne pensum i Idéhistoriske hovedværker ( 31), dog kan der højest overføres to hovedværker herfra. Emneområdets problematik må ikke referere direkte til samme historiske periode som problematikken i Idéhistoriske hovedværker ( 31). Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminanden i samråd med en faglærer. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksaminationslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 7

8 Omfang: Max. 15 sider (pr. deltager). Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum, som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: max. 60 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point 33. Fælleshumanistisk videnskabsteori et Studium Generale kursus Kurset består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Der fordres et indgående kendskab til moderne videnskabsteoretiske positioner, herunder historie- og sprogteoretiske positioner. Der fordres endvidere et sikkert kendskab til det humanistiske vidensfelts historie og aktuelle metoder. Endelig fordres der et indblik i de væsentligste videnskabers historie. Eksamensopgivelserne skal omfatte ca. 500 sider primærlitteratur fordelt på mindst 3 forskellige videnskabsteoretiske positioner og dækkende humanioras historie og metoder. Endvidere opgives et værk over videnskabernes historie. Prøven kan aflægges på tre måder: A) Under forudsætning af regelmæssig og aktiv deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave B) Som en bunden skriftlig hjemmeopgave (frist: 14 dage). På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højest 6 opgaver, hvoraf eksaminanden besvarer én efter eget valg. C) Som en mundtlig prøve. Ved A) eller B) Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Max sider (pr. deltager). Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået.. Vægtning: 15 point. Ved C) Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Max. 30 min. inkl. censur. Forberedelsestid: 30 min. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået.. Vægtning: 15 point. 34. Bachelorprojekt Den studerende udarbejder en mindre idéhistorisk afhandling, som behandler minimum to, men gerne flere af fagets forskellige discipliner. På en nærmere bestemt dato indenfor de første tre uger af 8

9 semesteret indgås en vejledningskontrakt mellem den studerende og vejlederen. Kontrakten fastlægger vejledningsform og mødefrekvens og deponeres i underskreven form på sekretariatet. Den studerende skal demonstrere en evne til selvstændigt at bearbejde et tværfagligt orienteret idéhistorisk emne. Der lægges i særlig grad vægt på evnen til at organisere stoffet samt til at formidle dette i et flydende korrekt skriftsprog. Eksamen aflægges ved en fri hjemmeopgave à 15 sider. BA-projektet skal forsynes med et resumé på engelsk, tysk eller fransk i et omfang af en halv til en side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Prøveform: Fri skriftlig prøve, individuel Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 point Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 35. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Grunduddannelsen *Filosofihistorie Videnskabsteori Idéhistoriske hovedværker Frit valgt emneområde Bacheloruddannelsen Filosofihistorie + Logik og argumentationsteori Videnskabsteori Idéhistoriske hovedværker Frit valgt emneområde De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. 37. Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 3, 4 og 35 foretaget marts Ændring af 9, 12, 25, 28, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3 og 34 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september