KANDIDATUDDANNELSE I Filosofi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KANDIDATUDDANNELSE I Filosofi"

Transkript

1 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I Filosofi DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse i filosofi (Master in philosophy) Studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie Ordningen træder ikraft den og afløser tidligere studieordninger for kandidatuddannelsen i filosofi 120 ECTS Udgave 2007 Uddannelsens formål Formålet med kandidatuddannelserne er at 1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Akademiske kompetencer og kvalifikationer Kvalifikationer Den studerende skal udvide og fordybe den under den adgangsgivende BA-uddannelse tilegnede faglige viden og de dertil relaterede færdigheder og kvalifikationer, herunder færdigheden til selvstændigt at udføre begrebslig afklaring ved filosofiske problemstillinger færdigheden til at kunne forstå og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og yderligere et fremmedsprog et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og -redskaber en funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner, eksempelvis indenfor bevidsthedsfilosofi, etik, politisk filosofi, videnskabsteori, retsfilosofi eller sprogfilosofi færdigheden til at analysere og vurdere filosofiske teser og teorier færdigheden i at planlægge, strukturere og gennemføre et større fagligt projekt Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans og på baggrund af de ved 2

3 den adgangsgivende BA-uddannelse allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle og fordybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder evnen til selvstændigt at kunne udføre begrebslig afklaring på tværs af fag og traditioner, f. eks. begrebet forandring i en metafysisk, historisk, økonomisk og sociologisk belysning evnen til at analysere, udvikle og anvende videns- og læringsstrategier og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser evnen til at tematisere og artikulere potentielt problematiske baggrundsantagelser og forudsætninger af eksempelvis politisk eller religiøs karakter evnen til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikke-filosofiske områder, eksempelvis fra den filosofiske æstetik i forhold til kunstverdenen, arkitekturen etc. evnen til i konkrete erhvervs- og samfundsfunktioner at kunne artikulere problemer og dilemmaer vedrørende deres prioritering eller værdimæssige grundlag evnen til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige, professionelle og kulturelle netværk evnen til en kritisk og velbegrundet stillingtagen til etiske problemer og dilemmaer evnen til at udpege og rette årsager til misforståelser og kommunikationsfejl i forhandlingssituationer, vejledningssamtaler, diskussioner m. fl. evnen til at gennemskue sprogets artikulations- og manipulationspotentiale. Hjemmel Adgangskrav og forudsætninger Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter, VTU se Adgang til linjerne på kandidatuddannelsen i filosofi forudsætter en bestået bacheloruddannelse efter disse nærmere bestemmelser: Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag eller et tilvalg med filosofisk indhold efter studienævnets godkendelse. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 af et sidefag i filosofi og idéhistorie. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået 3

4 bacheloruddannelse med filosofi som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS. Adgangskravet til kandidatuddannelsens E-linje er en relevant dansk eller udenlandsk bacheloruddannelse efter studienævnets nærmere godkendelse. E-linjen er en international uddannelse i filosofi, udbudt for internationale og danske studerende. E-linjen omtales som International Program in Philosophy (IPIP). Denne uddannelse Kandidatuddannelsen i filosofi giver adgang til ph.d.- uddannelsen. giver adgang til Overgangsregler 1999-studieordningen 2007-studieordningen emneprøve 1 eller 2 emneprøve 1 eller 2 emneprøve 1 eller 2 frit emne 1 eller 2 disciplinprøve 1 disciplinprøve 1 og disciplinprøve 2 disciplinprøve 2 disciplinprøve 1 og disciplinprøve 2 disciplinprøve 1 eller 2 frit emne 3 Ingen discipliner i 1999-studieordningen eller tidligere studieordninger ækvivalerer den specialeforberedende prøve. 2. Uddannelsens struktur A-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Disciplinprøve 1 (subject 1) Gradueret Intern prøve uden Disciplin- og emneorientere t modul (Disciplineand topic orientated Emneprøve 1 (topic 1) module) Frit emne 1 (free topic 1) 2. disciplin- og emneorientere de modul (2. disciplineand topic orientated module) (Electives) Disciplinprøve 2 (subject 2) Emneprøve 2 (topic 2) Specialeforberedende prøve (thesis project) Kandidatprojekt* (Master s project) Frit emne 2* Gradueret Ekstern prøve Gradueret Intern prøve med intern Gradueret Intern prøve uden Gradueret Ekstern prøve Bestået/ikkebestået Intern prøve uden Gradueret Ekstern prøve Gradueret Intern prøve med intern 4

5 Speciale (Master thesis) (free topic 2) Praktik 1* (placement 1) Praktik 2* (placement 2) Praktik 3* (placement 3) Speciale (Master s thesis) Bestået/ikkebestået Bestået/ikkebestået Intern prøve med intern Intern prøve med intern Intern prøve med intern Gradueret Ekstern prøve * Den studerende aflægger prøve i et selvvalgt udvalg af disse discipliner svarende til 30 ECTS points Bestået/ikkebestået B-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Disciplinprøve 1 (Subject 1) Gradueret Intern prøve uden Disciplin- og emneorientere t modul (Disciplineand topic orientated module) (Electives) Speciale (Thesis) Specialeforberedende prøve (Thesis project) Emneprøve 1* (Topic 1) Gymnasiepraktik* (Uppersecondary school placement) Speciale (Master s thesis) Bestået/ikkebestået Intern prøve uden Gradueret Ekstern prøve Bestået/ikkebestået * Den studerende aflægger prøve i én ud af de to discipliner. C-linjen Intern prøve uden Gradueret Ekstern prøve Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Filosofiske og idéhistoriske emner (Topics in Philosophy and history of Social- og politisk filosofi* (Social and Political philosophy) Gradueret Intern prøve uden Konstituerende ideas) Konstituerende Videnskabsfilosofi* (Philosophy of science) Metafysik* (Metaphysics) Aktuelt emne (Current topic) Fri emneopgave (Free topic) Gradueret Ekstern prøve Gradueret Ekstern prøve Gradueret Intern prøve med intern Gradueret Ekstern prøve Konstituerende 5

6 Disciplin- og emneorienteret modul (Electives) Speciale (Thesis) Etik (Ethics) Disciplinprøve 1 (subject 1) Specialeforberedende prøve (thesis project) Emneprøve 1** (Topic 1) school placement) gymnasiepraktik** (upper-secondary school placement) Speciale (Master s thesis) Gradueret Ekstern prøve * Den studerende aflægger prøve i to ud af tre af disciplinerne. ** Den studerende aflægger prøve i én af de to discipliner Gradueret Intern prøve med intern Gradueret Intern prøve uden Bestået/ikkebestået Intern prøve uden Intern prøve uden Gradueret Ekstern prøve D-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Projekt (Projekt) 15 2./3. Gradueret Ekstern prøve Disciplin- og emneorientere t modul (Disciplineand topic orientated module) Speciale (Thesis) Bestået/ikkebestået Specialeforberedende prøve (thesis project Gymnasiepraktik* (uppersecondary school placement) Disciplinprøve 1 (subject 1) Emneprøve 1* (topic 1) Speciale (Master s thesis) /4. 3./4. * Den studerende aflægger prøve i én af de to discipliner. Bestået/ikkebestået Intern prøve uden 10 3./4. Gradueret Intern prøve uden 10 3./4. Gradueret Ekstern prøve 30 4./5. Gradueret Ekstern prøve E-linjen Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Disciplinprøve 1 (subject 1) Gradueret Intern prøve uden Emneprøve 1 (topic 1) Gradueret Ekstern prøve 6

7 module) Frit emne 1 (free topic 1) 2. disciplin- og emneorientere de modul (2. disciplineand topic orientated module) (Electives) Speciale (Master thesis) Disciplinprøve 2 (subject 2) Emneprøve 2 (topic 2) Specialeforberedende prøve (thesis project) Kandidatprojekt* (Master s project) Frit emne 2* (free topic 2) Praktik 1* (placement 1) Praktik 2* (placement 2) Praktik 3* (placement 3) Speciale (Master s thesis) Gradueret Intern prøve med intern Gradueret Intern prøve uden Gradueret Ekstern prøve Bestået/ikkebestået Intern prøve uden Gradueret Ekstern prøve Gradueret Intern prøve med intern Bestået/ikkebestået Bestået/ikkebestået Bestået/ikkebestået Intern prøve med intern Intern prøve med intern Intern prøve med intern Gradueret Ekstern prøve * Den studerende aflægger prøve i et selvvalgt udvalg af disse discipliner svarende til 30 ECTS points Faglige progressionsbestemmelser Inden specialet er påbegyndt skal mindst 20 ECTS points være optjent indenfor emner, der ikke ligger indenfor specialets område / disciplin. Undtaget herfra er studerende fra B-linjen. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 3.1 Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Disciplin- og emneorienteret modul Modulet sigter mod en udvidelse af den faglige viden i forhold til en af filosofiens discipliner. Desuden udvides de metodiske og analytiske færdigheder ved arbejdet med afgrænsede filosofiske problemstillinger under vejledning. Eksamenerne i disciplinprøve 1 og emneprøve 1 tages i forbindelse med tilsvarende seminarer. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: 7

8 Kvalifikationer funderet, sikkert overblik over en af filosofiens discipliner eller en bredere filosofisk diskussionssammenhæng. Det kan eksempelvis være vedrørende moderne sprogfilosofi, nyere epistemologi, etik, kulturfilosofi etc. færdighed i at kunne læse og analysere filosofiske nøgletekster med alle relevante videnskabelige hjælpemidler færdighed i at kunne bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, artikler og positioner Kompetencer evnen til mundtligt og skriftligt at kunne præsentere en filosofisk position, dens baggrundantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer evnen til at kunne bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser i en given diskussionssammenhæng evnen til at kunne danne sig et overblik og se sammenhænge i en kompleks faglig diskussion Modulets discipliner Disciplinprøve 1 Emneprøve 1 Frit emne 1 Specialeforberedende prøve Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Disciplinprøve 1 Prøven aflægges på I et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus præsenteres en filosofisk disciplin, en bredere forskningstradition eller et forskningsområde, eksempelvis nyere politisk filosofi, filosofisk æstetik eller metafysik. Seminaret sigter mod, at den studerende tilegner sig en funderet tilgang til og et overblik over det pågældende tematiske kompleks. demonstrerer overblik over en af filosofiens discipliner eller en bredere filosofisk diskussionssammenhæng kan bruge videnskabelige hjælpemidler er i stand til at relatere de forskellige positioner inden for disciplinen til hinanden Undervisningen tager udgangspunkt i udvalgte tekster og udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Dansk eller engelsk 8

9 Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 15 sider Disciplinens titel Emneprøve 1 Nærmere bestemmelser Under forudsætning af undervisningsdeltagelse består prøven af tre bundne essays på maks. 5 sider, der udarbejdes og besvares i løbet af semestret. De to opgaver samles i en portefølge, der indleveres til samlet bedømmelse. Ved undervisningsdeltagelse forstås aktiv deltagelse i mindst 75% af den udbudte undervisning i et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus I et af studienævnet godkendt Emne Kursus gennemgås en afgrænset filosofisk problematik, en diskussionssammenhæng eller et filosofisk nøgleværk. er i stand til at bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, tekster og positioner demonstrerer overblik og sans for sammenhængene i en kompleks faglig diskussion udviser en dybtgående forståelse af det filosofiske emne er i stand til at forbinde en filosofisk position med dens baggrundsantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer Undervisningen udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave Nærmere bestemmelser Under forudsætning af aktiv og regelmæssig deltagelse i et af studienævnet godkendt Emne Kursus, aflægges eksamen ved at den studerende udarbejder en hjemmeopgave på maks. 10 sider, hvis emne og litteraturliste er relateret til det gennemgåede pensum. Emnet og litteraturliste skal være godkendt af vejlederen. Ved aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisning forstås, at den studerende deltager i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret samt i de med undervisningen forbundne aktiviteter (forberedelse, diskussion, evt. oplæg). Disciplinens titel Frit emne 1 I Frit emne 1 lærer den studerende selvstændigt at formulere og at bearbejde en frit valgt filosofisk problemstilling under vejledning. Emne og litteratur kan, men behøver ikke, tage udgangspunkt i et af studienævnet 9

10 godkendt seminar. er i stand til selvstændigt at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til at analysere og diskutere en filosofisk problemstilling er i stand til at bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser inden for en given problemhorisont Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Skriftlig, 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en skriftlig opgave, hvis emne og litteraturliste skal godkendes af vejlederen. Den studerende skal senest ved begyndelsen af eksamenstilmeldingsperioden have indgået en aftale med en vejleder, for at kunne aflægge eksamen ved den efterfølgende eksamensperiode. Opgavens omfang skal være maks. 15 sider. Disciplinens titel Specialeforberedende prøve Den specialeforberedende prøve sætter den studerende i stand til at udtænke og at planlægge et større fagligt projekt, der vil kunne udarbejdes som speciale. Hverken valget af vejlederen eller det skitserede projekt er bindende for det egentlige kandidatspeciale. er i stand til at skitsere et muligt specialeprojekt kan formulere et problem og angive en passende metode for problemstillingens behandling angiver relevant litteratur og andet materiale udarbejder en mulig struktur og en arbejdsplan for det skitserede projekt Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri, skriftlig opgave, maks. 10 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 10 sider, der skitserer et muligt speciale-projekt (inkl. litteraturlisten). Opgaven 10

11 udarbejdes efter samråd med en vejleder. 3.2 Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) 2. disciplin- og emneorienterede modul Modulet sigter mod en yderligere udvidelse og fordybelse af den faglige viden i forhold til en af filosofiens discipliner. Desuden udvides de metodiske og analytiske færdigheder ved arbejdet med afgrænsede filosofiske problemstillinger under vejledning. Eksamenerne i disciplinprøve 2 og emneprøve 2 tages i forbindelse med tilsvarende seminarer. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer funderet, sikkert overblik over en af filosofiens discipliner eller en bredere filosofisk diskussionssammenhæng. Det kan eksempelvis være vedrørende bevidsthedsfilosofi, metafysik eller anvendt etik etc. sikkert førstehåndskendskab til en filosofisk diskussion, en aktuel forskningsproblematik eller et tilsvarende filosofisk emne, eksempelvis vedrørende sandhedsteori færdighed i at kunne redegøre for og analysere argumenterne i en eller flere forskellige filosofiske positioner, eksempelvis vedrørende deflationisme, kohærens- eller korrespondens-teorien for sandhed Kompetencer evnen til at kunne inddrage og vurdere filosofisk speciallitteratur evnen til at udforme klare skriftlige og mundtlige præsentationer af komplekse problemstillinger, samt til at diskutere indholdet af disse evnen til at kunne begrunde ens stillingtagen i filosofiske diskussionssammenhænge Modulets discipliner Disciplinprøve 2 Emneprøve 2 Specialeforberedende prøve Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Disciplinprøve 2 I et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus præsenteres en filosofisk disciplin, en bredere forskningstradition eller et forskningsområde. Seminaret sigter mod, at den studerende tilegner sig en funderet tilgang til og et overblik over det pågældende tematiske kompleks. demonstrerer overblik over en af filosofiens discipliner eller en 11

12 bredere filosofisk diskussionssammenhæng kan bruge videnskabelige hjælpemidler og forskningsredskaber er i stand til at relatere de forskellige positioner inden for disciplinen til hinanden Undervisningen tager udgangspunkt i udvalgte tekster og udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Under forudsætning af undervisningsdeltagelse består prøven af tre bundne essays på maks. 5 sider, der udarbejdes og besvares i løbet af semestret. De tre opgaver samles i en portefølge, der indleveres til samlet bedømmelse. Ved undervisningsdeltagelse forstås aktiv deltagelse i mindst 75% af den udbudte undervisning i et af studienævnet godkendt Disciplin Kursus. Den valgte disciplin skal være forskellig fra den i disciplinprove 1 valgte disciplin. Disciplinens titel Emneprøve 2 I et af studienævnet godkendt Emne Kursus gennemgås en afgrænset filosofisk problematik, en diskussionssammenhæng eller et filosofisk nøgleværk. er i stand til at bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, tekster og positioner demonstrerer overblik og sans for sammenhængene i en kompleks faglig diskussion udviser en dybtgående forståelse af det filosofiske emne er i stand til at forbinde en filosofisk position med dens baggrundsantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer Undervisningen udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave Nærmere bestemmelser Under forudsætning af aktiv og regelmæssig deltagelse i et af studienævnet godkendt Emne Kursus, aflægges eksamen ved at den studerende 12

13 udarbejder en hjemmeopgave på maks. 10 sider, hvis emne og litteraturliste er relateret til det gennemgåede pensum. Emnet og litteraturliste skal være godkendt af vejlederen og det valgte emne skla være forskellig fra det i Emneprøve 1 valgte emne. Ved aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisning forstås, at den studerende deltager i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret samt i de med undervisningen forbundne aktiviteter (forberedelse, diskussion, evt. oplæg). Disciplinens titel Specialeforberedende prøve Den specialeforberedende prøve sætter den studerende i stand til at udtænke og at planlægge et større fagligt projekt, der vil kunne udarbejdes som speciale. Hverken valget af vejlederen eller det skitserede projekt er bindende for det egentlige kandidatspeciale. er i stand til at skitsere et muligt specialeprojekt kan formulere et problem og angive en passende metode for problemstillingens behandling angiver relevant litteratur og andet materiale udarbejder en mulig struktur og en arbejdsplan for det skitserede projekt Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri, skriftlig opgave, maks. 10 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 10 sider, der skitserer et muligt speciale-projekt (inkl. litteraturlisten). Opgaven udarbejdes efter samråd med en vejleder. 3.3 Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Filosofiske og idéhistoriske emner Modulet Filosofiske og idéhistoriske emner giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal udvide og fordybe den i modulet Grundlæggende filosofi 13

14 og idéhistorie erhvervede faglige viden og kan, afhængig af kursusvalg, opnå følgende kvalifikationer: evne til at kunne identificere og vurdere forskellige værdiopfattelser og orienteringsrammer for individets og samfundets selvforståelse et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og -redskaber en funderet viden i udvalgte etikopfattelser i det 20. århundrede og frem en funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner færdighed i selvstændigt at kunne analysere, vurdere og diskutere filosofiske teser og teorier et overblik over filosofiens rolle og rækkevidde som videnskabelig disciplin i det moderne samfund Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans og på baggrund af de i modulet Grundlæggende filosofi og idéhistorie allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle og fordybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder opnå evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye områder evne til selvstændigt at finde frem til relevant litteratur evne til at analysere, udvikle og anvende videns- og læringsstrategier og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser evne til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikkefilosofiske områder, eksempelvis etiske og politiske konflikter og dilemmaer i aktuelle mediesager evne til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige, professionelle og kulturelle områder Modulets discipliner Social- og politisk filosofi Videnskabsfilosofi Metafysik Etik Aktuelt emne Frit emne Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Social- og politisk filosofi Disciplinen omhandler udvalgte grundbegreber og teorier indenfor socialfilosofi og politisk filosofi. Der behandles udvalgte socialfilosofiske begreber og temaer så som ideologi, magt, fremmedgørelse, individualisering og fællesskab. Herudover behandles centrale politiskfilosofiske begreber og temaer som eksempelvis lighed, frihed, statsmagt, legitimitet, demokrati. Endelig introduceres til politiske konceptioner eksempelvis som liberalisme, kommunitarisme, republikanisme, socialisme. 14

15 Kurset vil løbende forbinde grundbegreber og teorier med aktuelle problemer i samfund og politik. viser indsigt i centrale teoridannelser inden for socialfilosofi og politisk filosofi demonstrerer selvstændig forståelse for disse teoriers interne sammenhæng, argumentstruktur og baggrund formår at analysere og reflektere over sammenhængen mellem samfunds- og menneskesyn. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet af de studerende i selvstudium. Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 24 sider Eksamen aflægges ved aflevering af tre opgaver (maks. 8 sider pr. opgave), hvis emne udarbejdes af eksaminator. De tre opgaver udleveres og besvares i løbet af semestret og samles i en portefølje, der indleveres til samlet bedømmelse. Disciplinens titel Videnskabsfilosofi Disciplinen omhandler udvalgte, centrale opfattelser af forholdet mellem videnskab, filosofi og samfund, herunder teknologiens rolle. Der behandles væsentlige videnskabsfilosofiske begreber som rationalitet, faglighed, værdi og teoriudvikling. Gennem kurset tilegner den studerende sig indsigt i udvalgte videnskabers forhold til historiske, politiske og almenmenneskelige problemstillinger. Kurset giver baggrund for en forståelse og vurdering af væsentlige sider ved videnskabernes aktuelle transformationer og koblinger. udviser et sikkert kendskab til udvalgte teorier inden for videnskabsfilosofien udviser et sikkert kendskab til udvalgte konceptioner vedrørende videnskabernes sammenhæng med den menneskelige praksis demonstrerer evne til selvstændigt at argumentere for og imod bestemte synspunkter inden for det videnskabsfilosofiske felt. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger. 15

16 Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en bunden, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres 10 dage efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang er maks. 18 sider. Disciplinens titel Metafysik Disciplinen omhandler grundlæggende opfattelser af virkeligheden samt menneskets placering i og forhold til denne virkelighed. Kursets indhold er knyttet til et udvalg af temaer i én eller flere af følgende discipliner: kosmologi og naturfilosofi, sprogfilosofi, handlingsfilosofi, bevidsthedsfilosofi samt metafysikkritik. De udvalgte grundbegreber og temaer kunne eksempelvis være sjæl-legeme problematikken, frihed og determinisme, intentionalitet, kausalitet, tid og rum, substans, repræsentationsformer, kommunikation og historicitet. udviser et sikkert kendskab til udvalgte metafysiske konceptioner og teorier demonstrerer en selvstændig forståelse af de involverede grundbegreber og -problemer er i stand til at give en træffende og fyldestgørende fremstilling af en udpeget problemstilling eller position er i stand til at argumentere selvstændigt for og imod bestemte synspunkter inden for det metafysiske felt. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion. Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra monografiske fremstillinger. Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Mundtlig, 45 minutters varighed Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges ved en mundtlig eksamination af 45 minutters varighed (inkl. ) med 45 minutters forberedelse. Noter, lærebøger etc. må anvendes ved forberedelsen. Eksaminanden trækker ét ud af spørgsmål. I forberedelsestiden udarbejdes en disposition til et kort mundtlig oplæg af ca 15 minutters varighed. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i dette oplæg. Disciplinens titel Etik 16

17 Disciplinen omhandler udvalgte etiske teorier og grundbegreber og tematiserer sammenhængen mellem menneske- og moralopfattelser. Kurset introducerer desuden til etiske problematikker knyttet til bestemte praksisfelter. Der vil blive lagt vægt på at formidle evnen til at identificere og analysere etisk relevante træk ved forskellige konkrete situationer. er i stand til at gøre rede for etiske grundbegreber og teorier, herunder de dermed forbundne menneske- og moralopfattelser er i stand til kritisk og selvstændigt at analysere etiske grundbegreber og teorier, herunder de forbundne menneske- og moralopfattelser forstår implikationerne af etiske grundbegreber og teorier i praktiske situationer og problemområder evner selvstændigt at afgrænse den stillede opgave ud fra det i faget anvendte pensum kan behandle den stillede opgave selvstændigt ud fra det i faget anvendte pensum på en præcis og dybtgående måde. Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med struktureret diskussion og fremstillingsøvelser. Der vil være tilknyttet instruktorundervisning i mindre hold. Undervisningen tager typisk udgangspunkt i et udvalg af artikler eller andet lærebogsmateriale. Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Under forudsætning af mindst 75 % deltagelse i de udbudte instruktortimer aflægges eksamen ved udarbejdelsen af en bunden, skriftlig opgave. Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved semesterstart. Opgaven skal indleveres tre uger efter modtagelsen af eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang skal være maks. 15 sider. Disciplinens titel Aktuelt emne Aktuelt emne sætter den studerende i stand til at perspektivere den filosofiske og idéhistoriske faglighed i forhold til aktuelle, dagspolitiske eller kulturelle emner. er i stand til at vise sin faglighed ved at tage udgangspunkt i en aktuel sag eller problematik, der optager medierne (dagspressen, TV-avis etc.). 17

18 er i stand til at formidle filosofiske teorier eller diskussioner ved hjælp af det valgte eksempel på en anskuelig måde. Individuel vejledning Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Skriftlig opgave på maks. 13 sider. Emnet og litteraturlisten skal godkendes af vejlederen. Disciplinens titel Fri emneopgave I prøven i Fri emneopgave arbejder den studerende med en afgrænset filosofisk eller idéhistorisk problemstilling eller diskussion. På baggrund af seminarundervisning vil den studerende gennem selvstudium støttet af vejledning udvikle sin evne til selvstændigt at bearbejde et frit valgt emne på kandidatniveau. udviser selvstændighed i afgrænsningen og behandlingen af den valgte problemstilling udviser fortrolighed med problemstillingen er i stand til at præsentere problemstillingen i dens relevante kontekst eller tradition er i stand til at finde frem til væsentlig og central faglitteratur. Individuel vejledning Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig hjemmeopgave på maks. 25 sider. Emnet godkendes af faglæreren. Det valgte emne skal være forskelligt fra de omhandlede emner ved opgaverne i disciplinerne Social- og politisk filosofi, Videnskabsfilosof og Metafysik Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Modulet giver den studerende mulighed for at udvikle selvstændigheden i det filosofiske arbejde, for så vidt at de i disciplin- og emneorienteret modul og emneorienterende modul opøvede færdigheder og kompetencer nu i højere grad udøves indenfor frit valgte emneområder. Disse kan, men behøver ikke ligge indenfor filosofiens kerneområder. I stedet for kan den studerende inddrage valgfag fra andre uddannelser på kandidatniveau eller 18

19 give sin kompetenceprofil en praksis-orienteret toning gennem et eller to praktikforløb. Afhængig af den studerendes valg giver modulet mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer sikkert, selvstændigt førstehåndskendskab til en filosofisk diskussion, en aktuel forskningsproblematik eller et tilsvarende filosofisk emne. færdighed i at kunne redegøre for og analysere argumenterne i en eller flere forskellige filosofiske positioner. færdighed til at kunne forberede og at skitsere et større fagligt projekt Kompetencer evne til selvstændigt at udvikle og forfølge en individuel researchstrategi evne til selvstændigt at vurdere relevansen og den argumentative plausibilitet af filosofiske tekster evne til at identificere en relevant filosofisk problemstilling og en velegnet læringsstrategi evne til at artikulere succeskriterier for et selvstændigt planlagt speciale-projekt evne til at reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fagområder evne til at indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre uddannelses- og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét område i spil med viden inden for andre fagområder. Såfremt der vælges praktik, har den studerende mulighed for at anvende faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt at opnå indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer og hvad en privat virksomhed, en offentlig institution eller organisation forventer af humanistiske kandidater. Praktikforløbet giver bl.a. de studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer at kunne arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver for en virksomhed eller organisation. at kunne videreudvikle og perspektivere de faglige kompetencer i arbejdet med konkrete, praktiske opgaver. Kompetencer at kunne reflektere over de faglige kompetencers relevans i en erhvervssammenhæng og argumentere for på hvilke måder de kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for virksomheder og organisationer. 19

20 at kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats. at kunne samarbejde med personer med anden uddannelsesbaggrund om opnåelse af projektmål. at kunne samarbejde i større og mindre teams omkring projekter af kortere eller længere varighed. Modulets discipliner Kandidatprojekt Frit emne 2 Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 Gymnasiepraktik Projekt Emneprøve Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Kandidatprojekt I kandidatprojektet arbejder den studerende med en afgrænset filosofisk problemstilling eller diskussion. På baggrund af vejledning, udvikler den studerende sin evne til selvstændigt at bearbejde en filosofisk problemstilling på kandidatniveau. Problemstillingen skal være klart forskellig fra de ved frit emne 1 og frit emne 2 bearbejdede problemstillinger. er i stand til selvstændigt at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til selvstændigt at argumentere for, diskutere og vurdere en filosofisk problemstilling er i stand til selvstændigt at bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser inden for en given problemhorisont inddrager speciallitteratur fra relevante filosofiske tidsskrifter Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave på maks. 25 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 25 sider. Emnet og boglisten godkendes af faglæreren. 20

21 Disciplinens titel Frit emne 2 I Frit emne 2 viser den studerende sin evne til selvstændigt at formulere og at bearbejde en frit valgt filosofisk problemstilling under vejledning. Emne og litteratur kan, men behøver ikke, tage udgangspunkt i et af studienævnet godkendt seminar. Problemstillingen skal være klart forskellig fra den i Frit emne 1 bearbejdede problematik. er i stand til selvstændigt at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til selvstændigt at argumentere for og diskutere en filosofisk problemstilling Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Skriftlig, 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en skriftlig opgave, hvis emne og litteraturliste skal godkendes af vejlederen. Den studerende indgår ved semestrets begyndelse en aftale med en vejleder, for at kunne aflægge eksamen ved den efterfølgende eksamensperiode. Opgavens omfang skal være maks. 15 sider. Disciplinens titel Praktik 1 Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller ved en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at profilere sit individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin 21

22 uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 20 sider Disciplinens titel Praktik 2 Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 4 måneder. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller ved en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at profilere sit individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 3 måneder. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten 22

23 fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Disciplinens titel Praktik 3 Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng. Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det offentlige eller ved en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal hjælpe den studerende til at profilere sit individuelle kompetenceprofil og give den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng. viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under praktikopholdet. Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 15 sider Nærmere bestemmelser Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 6 uger. Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af arbejdsopgaverne. Disciplinens titel Gymnasiepraktik Formålet med gymnasiepraktikken er at give den studerende en introduktion til erhvervsfunktionen som underviser i filosofi eller beslægtede fag på det gymnasiale niveau. Praktikforløbet består af tre faser: 1) en forberedelsesfase, i hvilken den studerende skal beskæftige sig teoretisk med undervisningsdeterminerende faktorer, 2) en praktikperiode af mindst 14 dages varighed i en gymnasial uddannelsesinstitution, hvor den studerende følger filosofiundervisningen og eventuelt overtager undervisning under vejledning af en faglærer, og 3) en rapporteringsfase, hvor den studerende udarbejder en skriftlig rapport om (aspekter af) 23

24 praktikforløbet. Tilrettelæggelsen af praktikperioden sker i samarbejde med en tilknyttet vejleder ved den pågældende gymnasiale uddannelsesinstitution. viser kendskab til centrale undervisningsdeterminerende faktorer reflekterer over disse faktorers betydning for en undervisnings tilrettelæggelse sætter de undervisningsdeterminerende faktorer i relation til sine erfaringer fra praktikperioden Praktik og vejledning Prøven aflægges på Dansk Eksamensbestemmelser Praktisk samt skriftlig rapport på maks. 15 sider Disciplinens titel Projekt I projektet arbejder den studerende i med en afgrænset filosofisk problemstilling eller diskussion. På baggrund af vejledning udvikler den studerende sin evne til selvstændigt at bearbejde en filosofisk problemstilling på kandidatniveau. er i stand til at identificere og bearbejde en filosofisk problemstilling under vejledning demonstrerer evne til at argumentere for, diskutere og vurdere en filosofisk problemstilling er i stand til at bedømme og vurdere den saglige relevans og kvalitet af bestemte teoremer, argumenter eller teser inden for en given problemhorisont inddrager speciallitteratur fra relevante filosofiske tidsskrifter Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave på maks. 18 sider Nærmere bestemmelser: Eksamen aflægges som en fri hjemmeopgave på maks. 18 sider. Emnet og boglisten godkendes af faglæreren. Disciplinens titel Emneprøve 1 24

25 I et af studienævnet godkendt seminar gennemgås en afgrænset filosofisk problematik, en diskussionssammenhæng eller et filosofisk nøgleværk. er i stand til at bearbejde og vurdere afgrænsede filosofiske argumenter, tekster og positioner demonstrerer overblik og sans for sammenhængene i en kompleks faglig diskussion udviser en dybtgående forståelse af det filosofiske emne er i stand til at forbinde en filosofisk position med dens baggrundsantagelser, fortolkningsmuligheder og -problemer Undervisningen udformer sig typisk som en af faglæreren ledet workshop, hvor lærer og studerende forbereder oplæg og deltager i diskussioner. Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig opgave Nærmere bestemmelser Under forudsætning af aktiv og regelmæssig deltagelse i et af studienævnet godkendt Emne Kursus, aflægges eksamen ved at den studerende udarbejder en hjemmeopgave på maks. 10 sider, hvis emne og litteraturliste er relateret til det gennemgåede pensum. Emnet og litteraturliste skal være godkendt af vejlederen. Ved aktiv og regelmæssig deltagelse i undervisning forstås, at den studerende deltager i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret samt i de med undervisningen forbundne aktiviteter (forberedelse, diskussion, evt. oplæg) Modulbeskrivelse Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Specialemodul (Master s Thesis module) Specialemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer dybdegående forståelse af, velfunderet viden om, og kritisk stillingtagen til en klart afgrænset, selvvalgt filosofisk problemstilling færdighed til at træffe et kvalificeret valg af forskningstradition, metode og materiale i forhold til specialets emne Kompetencer evne til at planlægge, strukturere og at gennemføre en større skriftlig opgave eller formidlingsprojekt 25

26 evne til at udvikle og forsvare en selvstændig vurdering af et problemfelt og en løsningsstrategi evne til at udvikle og begrænse faglige ambitioner i forhold til en potentielt ubegrænset mængde af materiale og informationer, der skal bearbejdes indenfor begrænset tid evne til at kunne formidle en kompleks problemstilling på forståelig vis på et højt fagligt niveau Modulets discipliner Speciale Modulets enkelte prøver Disciplinens titel Speciale I specialet afslutter den studerende sin kandidatuddannelse med en større skriftlig opgave, hvor den studerende under vejledning selvstændigt bearbejder et filosofisk emne. er i stand til selvstændigt at vælge og afgrænse en filosofisk problemstilling demonstrerer forståelse af og velfunderet viden om den valgte filosofiske problemstilling demonstrerer evne til selvstændig analyse og kritisk diskussion af den valgte problemstilling er i stand til at argumentere for valg af forskningstradition, metode og materiale i forhold til den valgte filosofiske problemstilling Vejledning Prøven aflægges på Dansk eller engelsk Eksamensbestemmelser Der vælges mellem to prøveformer. (a) Fri hjemmeopgave på maks. 75 sider. Specialets emne, metode og struktur udarbejdes i samråd med en vejleder. Et under den specialeforberedende prøve skitseret projekt kan være udgangspunkt for vejledningsforløbet. Efter ansøgning til studienævnet kan et konkret projekt, der skal udarbejdes for en virksomhed eller organisation, eksempelvis i forbindelse med eller som opfølgning af et praktikophold, godkendes som specialeprojekt. Specialet skal forsynes med et resumé på maks. 1 side på engelsk, tysk eller fransk. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resumeet indgår modificerende. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. (b) Undervisningsdeltagelse og fri hjemmeopgave på maks. 75 sider. 26

27 Kravet om aktiv undervisningsdeltagelse opfyldes ved, at den studerende deltager i mindst 75 % af forløbet i en specialeworkshop og i workshoppen fremlægger eller afleverer udkast til 3 af specialets kapitler. Specialets emne, metode og struktur udarbejdes i øvrigt i samråd med en vejleder. Specialets omfang er maks. 75 sider. Specialet skal forsynes med et resumé (på maks. 1 side) på engelsk, tysk eller fransk. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resumeet indgår modificerende. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumeet skrives på dansk. 27

28 4. Kassogram illustration af disciplinernes placering på kandidatuddannelsen A-linjen: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Disciplinprøve 1 (10 Kandidatprojekt (20 Disciplinprøve 2 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 Praktik 1-3 (10-30 Emneprøve 2 (10 Frit emne 1 (10 Frit emne 2 (10 Specialeforberedende prøve (10 B-linjen: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (30 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Specialeforberedende prøve (10 C-linjen: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Social- og politisk filosofi (10 * Fri emneopgave (20 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Videnskabsfilosofi (10 * Aktuelt emne (10 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Metafysik (10 * Specialeforberedende prøve (10 Etik (10 * Den studerende aflægger prøve i to ud af tre af disciplinerne. 28

29 D-linjen (for studerende, som tager sidefag ved andre institutioner på 90 : 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (15 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Projekt (15 Specialeforberedende prøve (10 D-linjen (for studerende, som tager sidefag med 30 ECTS studietidsforlængelse ved NAT eller SAM): 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (30 2. del af sidefag (15 Disciplinprøve 1 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 eller Gymnasiepraktik (10 Projekt (15 Specialeforberedende prøve (10 E-linjen (International Program in Philosophy, IPIP) 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Disciplinprøve 1 (10 Kandidatprojekt (20 Disciplinprøve 2 (10 Speciale (30 Emneprøve 1 (10 Praktik 1-3 (10-30 Emneprøve 2 (10 Frit emne 1 (10 Frit emne 2 (10 Specialeforberedende prøve (10 5. Regler Overskrift Merit og fleksibilitet Tekst Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller 29

30 udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, 35 se Til- og afmelding af prøver Generelle bedømmelseskriterier Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se: For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Universitetets regler om eksamen Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes: - stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. - evne til at formidle en faglig problemstilling - evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav. Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at: - Præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse - Indgå i en kvalificeret faglig dialog. Regler for større skriftlige afleveringer Mulighed for brug af PC ved prøver Projektorienterede forløb Dispensationer Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne af Universitetets regler om projektorienterede forløb se En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne 30

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. kandidatuddannelsen i filosofi ved Aarhus Universitet

Læs mere

Kandidatuddannelse i Filosofi 2004-bekendtgørelse Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet

Kandidatuddannelse i Filosofi 2004-bekendtgørelse Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i Filosofi 2004-bekendtgørelse Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet Kapitel 1: Formål 1. kandidatuddannelsen i filosofi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE

KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse i idéhistorie (MA

Læs mere

ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Februar 2003 Senest revideret september 2007 1 1. Rammebestemmelser Overskrift Titel Udarbejdet

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i Filosofi ved

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ENGELSK

KANDIDATUDDANNELSE I ENGELSK Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse i Engelsk Studienævnet

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i idéhistorie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studienævnet ved Institut for Historie og Områdestudier

Studienævnet ved Institut for Historie og Områdestudier 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse i Kinastudier (China studies) Studienævnet ved Institut for Historie og Områdestudier Ordningen træder i kraft den 01-09-2007

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI OG IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI OG IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILOSOFI OG IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget inden for filosofi og idéhistorie

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Master i Idræt og Velfærd 2016

Master i Idræt og Velfærd 2016 Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie ved

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Philosophy The 2008 Curriculum Revideret 2009 Revised 2009 Justeret 2010 og 2012 Adjusted

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

SIDEFAG I KINASTUDIER

SIDEFAG I KINASTUDIER Studieordning for SIDEFAG I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Sidefag i Kinastudier (China Studies) Studienævnet ved Institut for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje

Studieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje 1 Indhold Forudsætninger...3 Omfang...3 Tidsmæssig placering i spor...3 Formål...3 Kompetencer...3

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved Aarhus

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for KU i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 010 og senere 13 Udlandsophold (Kusoriske rettelser a1. + b1. øvrige uændret)

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession

Læs mere

Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi

Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er

Læs mere

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Kursus 2: skriftlig sprogfærdighed og oversættelse fra tysk Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.

Læs mere

Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI

Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI Filosofi VIDENSKABSFILOSOFI Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 3 Fagligt indhold...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser

Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (2010)

Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (2010) Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (200) Indhold. Studieordningens rammebestemmelser 2. Uddannelsens struktur 3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 4. Studieordningens regelbestemmelser

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,

Læs mere