Akut Kirurgi Databasen
|
|
- Andreas Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akut Kirurgi Databasen Dokumentalistrapport Version 1.0 August 2014
2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indikatorgruppen for Akut Kirurgi Databasen... 2 Forord... 3 Definition af patientgrundlaget... 4 Indikatorskema for akut gastrointestinal blødning... 5 Indikatorskema for akut gastrointestinal perforation... 6 Metode... 7 Akut gastrointestinal blødning... 8 Indikator 1: Kredsløbspåvirkning... 8 Indikator 2: Tid til endoskopi... 9 Indikator 3: Direkte overflytning til terapiafsnit Indikator 4: Restriktiv blodkomponentterapi Blødende peptisk ulcus Indikator 5: Risikostratificering Indikator 6: Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling Indikator 7: Proton-pumpe hæmmer Indikator 8: Reblødning Indikator 9: Helicobacter pylori status Indikator 10: 30-dages mortalitet Perforeret hulorgan Indikator 1: Tid til operation Indikator 2: Risikostratificering Indikator 3: Antibiotikaterapi Indikator 4: Respiratorisk og hæmodynamisk optimering Perforeret peptisk ulcus Indikator 5: Postoperativ indlæggelse på specialafsnit Indikator 6: Postoperativ observation Indikator 7: Re-operation Indikator 8: Helicobacter pylori status Indikator 9: 30-dages mortalitet Referencer...27
3 2 INDIKATORGRUPPEN FOR AKUT KIRURGI DATABASEN Formandskab Henrik S. Jørgensen, overlæge, dr.med., ph.d., Hillerød Hospital Øvrige indikatormedlemmer Steffen Rosenstock, overlæge, dr.med., ph.d., Hvidovre Hospital Finn Kallehave, overlæge, Aalborg Sygehus Dorthe Oxholm, Hillerød Hospital Ove Schaffalitzky de Muckadell, overlæge, professor, dr.med., Odense Universitetshospital Anders Gadegaard Jensen, overlæge, dr.med., Odense Universitetshospital Mona Skarbye, overlæge, Slagelse Sygehus Erik Zimmermann, overlæge, Odense Universitetshospital Dokumentalist Morten Hylander Møller, læge, ph.d., Intensiv Afdeling 4131, Rigshospitalet Klinisk epidemiolog og biostatistik (Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Nord) Christian F. Christiansen, afdelingslæge, lektor, ph.d. Heidi Larsson, biostatistiker, cand. scient. Dataansvarlig myndighed Cheflæge Hans Peder Graversen, Region Midtjylland Kvalitetskonsulent (Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest) Annette Ingeman, kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d.
4 3 FORORD Styregruppen for Akut Kirurgi Databasen har opdateret dokumentalistrapporten som ligger til grund for databasens indikatorer. Evidensgrundlaget for både eksisterende og nye mulige indikatorer er gennemgået kritisk. RKKP er ved at etablere en ny Fælles Akut Database, som skal dække hele det akutte patientforløb fra det præhospitale til sengeafsnittet. Den Fælles Akut Database skal udgøre en overbygning, hvorunder bl.a. Akut Kirurgi Databasen skal medvirke til at beskrive dele af akutområdet. Akut Kirurgi Databasen fortsætter som selvstændig database, der skal levere indikatorer til Den Fælles Akutdatabase. Selvom den Fælles Akut Database ikke er endeligt iværksat, har Styregruppen for Akut Kirurgi Databasen allerede nu besluttet, at udvide inklusionskriterierne således at databasen nu omfatter alle patienter, der indlægges akut på hospitalet eller overflyttes fra et andet hospitalsafsnit med symptomer på akut gastrointestinal blødning eller perforeret hulorgan. Der er udvalgt syv- otte procesindikatorer, og to resultatindikatorer med henblik på vurdering af kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser til patienter indenfor sygdomsområdet akut ulcussygdom. Indenfor blødende ulcus er der nu 4 indikatorer, der beskriver forløbet i akutmodtagelsen og 6 indikatorer, der beskriver forløbet på skopibehandlingsafsnit og sengeafsnit. For perforeret ulcus er der henholdsvis 4 og 5 indikatorer. Indikatorerne har fortsat fokus på både hurtig udredning, undersøgelse, behandling, forebyggelse samt dødelighed. Styregruppen glæder sig til at arbejde sammen med den nyetablerede Fællesdatabase for akutområdet, og håber fællesdatabasen kan anvendes vores viden. Henrik Stig Jørgensen Ledende overlæge, dr.med. Formand for Akut Kirurgi Databasen
5 4 DEFINITION AF PATIENTGRUNDLAGET 1. Øvre gastrointestinal (GI) blødning: Alle patienter med akutte kliniske symptomer på GI blødning. a. Blødende peptisk ulcus: Patienter med hæmatemese, melæna eller uforklaret fald i hæmoglobin, og hvor gastroskopien efterfølgende verificerer ulcus i ventrikel og/eller duodenum. Patienter hvor der ved gastroskopi findes esophagusvaricer, Mallory-Weiss eller Dieulafoy-læsioner er IKKE inkluderet i populationen. 2. Perforeret hulorgan: Alle patienter med symptomer på perforeret hulorgan dvs. peritoneal med mistanke om perforation. a. Perforeret peptisk ulcus: Patienter med perforeret peptisk ulcus i ventrikel og/eller duodenum verificeret peroperativt. Maligne ulcera er IKKE inkluderet i populationen.
6 5 INDIKATORSKEMA FOR AKUT GASTROINTESTINAL BLØDNING Indikatorområde Indikator Type Hurtig udredning og behandling af akut gastrointestinal (GI) blødning 1 Kredsløbspåvirkning Tid til endoskopi Direkte overflytning til endoskopi Restriktiv blodkomponentterapi 1. Andelen af patienter, der bringes ud af deres kredsløbspåvirkning 2 inden for 60 minutter 2. Andelen af patienter 3 med vedvarende kredsløbspåvirkning 2, der gastroskoperes indenfor 2 timer fra ankomst til hospital eller fra tilsyn af kirurg/operatør for allerede indlagte 4 3. Andelen af patienter 3 med vedvarende kredsløbspåvirkning 2, der overflyttes direkte til endoskopiafsnit/operationsgang mhp. gastroskopi 4. Andelen af hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet som modtager transfusion ved hæmoglobin 4.5 mm Proces Mindst 90 % Proces Mindst 40 % Proces Mindst 95 % Proces Højst 20 % Behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum Risikostratificering Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling 5. Andelen af patienter som får foretaget initial risikostratificering ved hjælp af Rockall score ved afslutning af gastroskopi mhp planlægning af postoperativ observation 6 Andelen af endoskopisk behandlede patienter, der er behandlet med en kombination af adrenalin-saltvandsinjektion og en anden endoskopisk hæmostatisk modalitet Proces Mindst 40 % Proces Mindst 95 % Proton-pumpe hæmmer Reblødning efter primær behandling Helicobacter pylori status Mortalitet 7. Andelen af patienter der får påbegyndt enteral eller intravenøs behandling med proton-pumpe hæmmer under indlæggelse 8. Andelen af patienter med behandlingskrævende reblødning inden for 5 døgn efter primær terapi 9. Andelen af patienter, der er testet for Helicobacter pylori under indlæggelsen eller planlagt testet efter udskrivelsen 10. Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter første indgreb Proces Mindst 95 % Resultat Højst 15 % Proces Mindst 90 % Resultat 5 Højst 10% 1 Alle patienter med kliniske symptomer på akut gastrointestinal blødning inklusiv hæmatemese og melæna / Diagnose-, inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Akut Kirurgi, august Kredsløbspåvirkning defineres som samtidig BT 100 mm Hg OG Puls > 100 per minut 3 Omfatter både patienter med kredsløbspåvirkning, patienter med risikofaktorer (defineret som alder > 60 år eller medicinsk komorbiditet eller Hb < 6 mmol/l) samt alle øvrige patienter. 4 Indlæggelsestidspunktet (sv.t. ankomsttidspunkt i det patientadministrative system) for patienter indlagt fra hjemmet eller beslutning om indgreb (gastroskopi/operation) for patienter visiteret fra egen eller anden afdeling. 5 Ved sammenligninger af mortalitet over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer, såfremt data tillader dette.
7 6 INDIKATORSKEMA FOR AKUT GASTROINTESTINAL PERFORATION Indikatorområde Indikator Type Hurtig udredning og behandling af mistænkt gastrointestinal perforation 1 Tid til operation 1. Andelen af patienter, der opereres indenfor 3 timer fra ankomst til hospital eller fra tilsyn af kirurg for allerede Proces Mindst 60 % indlagte 2 Risikostratificering Antibiotikaterapi Respiratorisk og hæmodynamisk optimering 2. Andelen af patienter der får foretaget præoperativ risikovurdering med PULP score 3. Andelen af patienter, der sættes i bredspektret antibiotisk behandling indenfor 1 time efter ankomst til hospital eller fra tilsyn af kirurg for allerede indlagte 4. Andelen af patienter der får foretaget respiratorisk og hæmodynamisk optimering med ilt og væske før operationen Proces Mindst 40 % Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Behandling af verificeret perforeret ulcus i ventrikel eller duodenum Postoperativ indlæggelse på specialafsnit 5. Andelen af patienter, som er indlagt på specialafsnit (opvågning/intensiv afdeling/intermediær afsnit) 24 timer postoperativt 6. Andelen af patienter, som har fået foretaget både vægtkontrol, væskebalance, monitorering af vitalparametre og risikostratificering de 3 første døgn. Proces Mindst 40 % Proces Mindst 70 % Postoperativ observation: 6a Vægtkontrol: Andelen af patienter, der vejes 1 gang om dagen i mindst 2 af de 3 første postoperative døgn 6b. Væskebalance: Andelen af patienter, der får beregnet daglig væskebalance de 3 første postoperative døgn 6c. Postoperativ monitorering af vitalparametre: Andelen af patienter, der får målt BT, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau minimum 3 gange dagligt de 3 første postoperative døgn 6d. Risikostratificering: Andelen af patienter, der får foretaget daglig risikostratificering med sepsis score de første 3 døgn Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Re-operation 7. Andelen af patienter, der reopereres 3 Resultat Højst 15 % Helicobacter pylori status 8. Andelen af udskrevne patienter, der er planlagt testet for Helicobacter pylori efter udskrivelsen Proces Mindst 90 % Mortalitet 9. Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter første indgreb Resultat 4 Højst 20 % 1 Alle patienter med symptomer på perforeret hulorgan dvs. peritoneal reaktion med mistanke om perforation. Diagnose-, inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Akut Kirurgi Databasen august Indlæggelsestidspunktet (sv.t. ankomsttidspunkt i det patientadministrative system) for patienter indlagt fra hjemmet eller beslutning om indgreb (gastroskopi/operation) for patienter visiteret fra egen eller anden afdeling. 3 Reoperation inkluderer re-perforation, ultralydsvejledt drænage af intraabdominal absces, fascieruptur eller anden laparoskopi/laparotomi. 4 Ved sammenligninger af mortalitet over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer, såfremt data tillader dette.
8 7 METODE Litteratursøgning Der er foretaget systematisk litteratursøgning 1 i MEDLINE inklusiv MeSH (Januar 1966 til august 2013) og i The Cochrane Library (Issue 7, juli 2013). Herudover er der anvendt krydsreferencer i relevant litteratur. Evidensgradering Den indsamlede litteratur er blevet evalueret i henhold til GRADE metodologien 2. På baggrund af otte domæner er kvaliteten af evidensen blevet evalueret (høj, moderat, lav eller meget lav), jf. Tabel 1. Stærke rekommandationer er markeret med (1), og svage rekommandationer er markeret med (2). Evidensen bag rekommandationen er graderet som høj (markeret A), moderat (B), lav (C) eller meget lav (D) på baggrund af GRADE. Tabel 1 Efter GRADE guidelines 3: Rating the quality of evidence af Balshem et al. 2
9 8 AKUT GASTROINTESTINAL BLØDNING Indikator 1: Kredsløbspåvirkning En procesindikator for relevant hæmodynamisk optimering præoperativt. Patienter med akut gastrointestinal (GI) blødning skal ved hjælp af væskeresuscitation med boli krystalloid ml. samt evt. blodkomponentterapi forsøges bragt ud af deres kredsløbspåvirkning indenfor 60 minutter efter ankomst til hospital (nyindlagte) eller efter tilsyn fra kirurg/operatør (allerede indlagte) (1D). Målrettet hæmodynamisk optimering reducerer morbiditet og mortalitet hos kirurgiske risikopatienter 3,4. Hos patienter med øvre GI blødning reducerer væskeresuscitation risikoen for myokardieinfarkt og død 5. 90%
10 9 Indikator 2: Tid til endoskopi En procesindikator vedrørende det akutte beredskab. Patienter med vedvarende kredsløbspåvirkning skal gastroskoperes indenfor 2 timer efter ankomst til hospital (nyindlagte) eller efter tilsyn af kirurg/operatør (allerede indlagte) (1D). Hos patienter med kredsløbspåvirkning på baggrund af hypovolæmi (blødning) er det essentielt hurtigt at identificere blødningskilden og forsørge blødningen. Ved øvre GI blødning reducerer terapeutisk endoskopi risikoen for reblødning (OR 0.38, 95% CI ), kirurgi (OR 0.36, 95% CI ) og mortalitet (OR 0.55, 95% CI ) 6. 40%
11 10 Indikator 3: Direkte overflytning til endoskopiafsnit En procesindikator vedrørende det akutte beredskab. Patienter med vedvarende kredsløbspåvirkning skal overflyttes direkte til endoskopiafsnit eller operationsgang mhp. snarlig gastroskopi (1D). Hos patienter med kredsløbspåvirkning på baggrund af hypovolæmi (blødning) er det essentielt hurtigt at identificere blødningskilden og forsørge blødningen. Ved øvre GI blødning reducerer terapeutisk endoskopi risikoen for reblødning (OR 0.38, 95% CI ), kirurgi (OR 0.36, 95% CI ) og mortalitet (OR 0.55, 95% CI ) 6. 95%
12 11 Indikator 4: Restriktiv blodkomponentterapi En procesindikator for relevant blodkomponentterapi. Hos hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet skal der anvendes en restriktiv transfusionsstrategi (hæmoglobin-trigger 4,3 mm) (1A). Hos hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet medfører en restriktiv transfusionsstrategi lavere risiko for død (OR 0.55, 95% CI ), blødning (OR 0.62, 95% CI ) og komplikationer (OR 0.73, 95% CI ), sammenlignet med liberal transfusionsstrategi 7. 80%
13 12 BLØDENDE PEPTISK ULCUS Indikator 5: Risikostratificering Procesindikator til identifikation af højrisiko patienter. I forbindelse med afslutning på gastroskopi skal der foretages risikostratificering ved hjælp af Rockall score (1B). For at kunne planlægge det mest optimale postoperative forløb for den enkelte patient, herunder det postoperative observationsniveau, er det vigtigt at identificere højrisiko patienter 8. Ved at anvende Rockall score 9,10 (Bilag 1) er det muligt at identificere de patienter der a priori har den højeste risiko for at dø, og hvor et højt postoperativt observationsniveau derfor er ønskværdigt. 40%
14 13 Indikator 6: Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling En procesindikator for relevant endoskopisk hæmostatisk behandling. Der skal anvendes kombinationsbehandling med adrenalinsaltvand og en anden endoskopisk hæmostatisk modalitet i forbindelse med endoskopisk hæmostatisk behandling (1A). Anvendelse af adrenalin-saltvandsinjektion kombineret med en anden endoskopisk hæmostatisk teknik reducerer risikoen for reblødning, åben kirurgi og mortalitet sammenlignet med monoterapi med adrenalin-saltvandsinjektion %
15 14 Indikator 7: Proton-pumpe hæmmer En procesindikator for relevant adjuverende farmakoterapi. Under indlæggelsen skal der påbegyndes enteral eller intravenøs behandling med proton-pumpe hæmmer (1A). Behandling med proton-pumpe hæmmer reducerer risikoen for reblødning (OR 0.49; 95% CI ), kirurgi (OR 0.61; 95% CI ), og hos højrisiko patienter mortaliteten (OR 0.53; 95% CI ) %
16 15 Indikator 8: Reblødning En resultatindikator for kvaliteten af den primære endoskopiske terapi. Indenfor 5 dage efter primær endoskopisk hæmostase må højst 15% af patienterne have haft reblødning (1A). Ved anvendelse endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling (mere end én modalitet), er risikoen for re-blødning 10-15% 11. Højst 15%
17 16 Indikator 9: Helicobacter pylori status En procesindikator for relevant Helicobacter pylori udredning. Der skal testes for Helicobacter pylori under indlæggelsen eller være lagt en plan for senere testning (1A). Eradikation af Helicobacter pylori er afgørende for langtidsprognosen for Helicobacter pylori positive patienter med ulcus %
18 17 Indikator 10: 30-dages mortalitet En resultatindikator for behandlingspotentialet hos patienter med øvre GI blødning. 30-dages mortalitet 10% (1B). Ved anvendelse endoskopisk hæmostatisk behandling (mere end én modalitet), er risikoen for død indenfor 30 dage omkring 10% 14. Højst 10%
19 18 PERFORERET HULORGAN Indikator 1: Tid til operation Procesindikator til belysning af det præoperative flow. Der skal foretages operation indenfor 3 timer efter ankomst til hospital (nyindlagte) eller efter tilsyn af kirurg (allerede indlagte) (1B). Risikoen for at dø indenfor 30 dage efter operation for perforeret ulcus stiger med 2.4% for hver time der går fra indlæggelse til operation (justeret RR 1.024, 95% CI ) 15. Hos danske patienter med perforeret ulcus er 30-dages mortaliteten ved operation indenfor 3 timer efter indlæggelse 18.2% %
20 19 Indikator 2: Risikostratificering Procesindikator til identifikation af højrisiko patienter. Der skal foretages præoperativ risikovurdering med anvendelse af PULP score (1B). For at kunne planlægge det mest optimale postoperative forløb for den enkelte patient, herunder det postoperative observationsniveau, er det vigtigt at identificere højrisiko patienter 8. Ved præoperativt at anvende PULP score 16 (Bilag 2) er det muligt at identificere de patienter der a priori har den højeste risiko for at dø, og hvor et højt postoperativt observationsniveau derfor er ønskværdigt. 40%
21 20 Indikator 3: Antibiotikaterapi Procesindikator for rationel antibiotikaterapi. Indenfor 1 time efter ankomst til hospital (nyindlagte) eller efter tilsyn fra kirurg/operatør (allerede indlagte) skal der administreres bredspektret empirisk antibiotika intravenøst (1C). Risikoen for at dø under hospitalsindlæggelse hos patienter med septisk shock stiger med 11.9% for hver time der går fra debut af hypotension til relevant administration af antibiotika (justeret OR 1.119, 95% CI ) 17. Præoperativt er hyppigheden af sepsis 30-35% hos patienter med perforeret ulcus 18, og mere end 25% udvikler septisk shock %
22 21 Indikator 4: Respiratorisk og hæmodynamisk optimering En procesindikator for relevant respiratorisk og hæmodynamisk optimering. Når der er stillet operationsindikation skal der i ventetiden på operation foretages respiratorisk og hæmodynamisk optimering med ilt og væske (1B). Målrettet hæmodynamisk optimering reducerer morbiditet og mortalitet hos kirurgiske risikopatienter 3,4. Hos patienter med perforeret ulcus kan implementering af et perioperativt optimeret patientforløb, indeholdende blandt andet præoperativ respiratorisk og hæmodynamisk optimering, reducere 30- dages mortaliteten med 37% (RR 0.63, 95% CI ) %
23 22 PERFORERET PEPTISK ULCUS Indikator 5: Postoperativ indlæggelse på specialafsnit En procesindikator for relevant postoperativ observation og behandling. Patienter der er opereret for perforeret ulcus skal være indlagt på specialafsnit (opvågning/intensiv afdeling/intermediær afsnit) de første 24 timer postoperativt (1C). Akutte abdominalkirurgiske højrisiko patienter der indlægges på intensiv afdeling umiddelbart postoperativt har signifikant lavere mortalitet end patienter der ikke indlægges på intensiv afdeling (29% vs. 39%) 20. Mortaliteten hos kirurgiske patienter, der udvikler betydende postoperative komplikationer, er signifikant højere end hos dem, der ikke gør (21.4% vs. 12.5%, P<0.001) 21. Tidlig og effektiv opsporing og behandling af postoperative komplikationer er således vigtigt %
24 23 Indikator 6: Postoperativ observation En procesindikator for struktureret postoperativ observation. Der skal dag 1-3 postoperativt udføres: 1) Måling af vitalparametre (BT, HR, SAT, RF, Temp. og bevidsthedsniveau) x 3/dag; 2) Risikostratificering med Sepsis score x 1/dag; 3) Vejning x 1/dag; OG 4) Føres væskeskema (1B). Tidlig og effektiv opsporing og behandling af postoperative komplikationer er vitalt 21. Hos patienter med perforeret ulcus kan implementering af et perioperativt optimeret patientforløb, indeholdende blandt andet struktureret postoperativ observation, reducere 30-dages mortaliteten med 37% (RR 0.63, 95% CI ) %
25 24 Indikator 7: Re-operation Resultatindikator for den primære kirurgiske behandling. 30-dages re-operationsrate 1 15% (1C). Hos danske patienter med perforeret ulcus, der behandles i henhold til en perioperativ protokol, er 30- dages re-operationsraten 17.1% 19. I observationelle studier angives re-operationsrater på 4-17% Højst 15% 1 Re-operation indenfor 30 dage hvor der er sammenhæng med det primære kirurgiske indgreb (re-laparotomi/skopi, sårruptur, re-perforation, kirurgisk behandlingskrævende sårinfektion samt drænagekrævende intraabdominal absces, inklusiv ultralydsvejledt)
26 25 Indikator 8: Helicobacter pylori status En procesindikator for relevant Helicobacter pylori udredning. Der skal senest ved udskrivelsen planlægges udredning for Helicobacter pylori (1A). Eradikation af Helicobacter pylori er afgørende for langtidsprognosen for Helicobacter pylori positive patienter med ulcus %
27 26 Indikator 9: 30-dages mortalitet En resultatindikator for den samlede sundhedsfaglige indsats. 30-dages mortalitet 20% (1B). Hos danske patienter med perforeret ulcus, der behandles i henhold til en perioperativ protokol, er 30- dages mortaliteten 17,1% 19. Højst 20%
28 27 REFERENCER 1. Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R, Atkins D, Brozek J, Vist G, Alderson P, Glasziou P, Falck-Ytter Y, Schunemann HJ. GRADE guidelines: 2. Framing the question and deciding on important outcomes. J Clin Epidemiol 2011;64: Balshem H, Helfand M, Schunemann HJ, Oxman AD, Kunz R, Brozek J, Vist GE, Falck-Ytter Y, Meerpohl J, Norris S, Guyatt GH. GRADE guidelines: 3. Rating the quality of evidence. J Clin Epidemiol 2011;64: Hamilton MA, Cecconi M, Rhodes A. A systematic review and meta-analysis on the use of preemptive hemodynamic intervention to improve postoperative outcomes in moderate and high-risk surgical patients. Anesth Analg 2011;112: Cecconi M, Corredor C, Arulkumaran N, Abuella G, Ball J, Grounds RM, Hamilton M, Rhodes A. Clinical review: Goal-directed therapy-what is the evidence in surgical patients? The effect on different risk groups. Crit Care 2013;17: Baradarian R, Ramdhaney S, Chapalamadugu R, Skoczylas L, Wang K, Rivilis S, Remus K, Mayer I, Iswara K, Tenner S. Early intensive resuscitation of patients with upper gastrointestinal bleeding decreases mortality. Am J Gastroenterol 2004;99: Cook DJ, Guyatt GH, Salena BJ, Laine LA. Endoscopic therapy for acute nonvariceal upper gastrointestinal hemorrhage: a meta-analysis. Gastroenterology 1992;102: Villanueva C, Colomo A, Bosch A, Concepcion M, Hernandez-Gea V, Aracil C, Graupera I, Poca M, Alvarez-Urturi C, Gordillo J, Guarner-Argente C, Santalo M, Muniz E, Guarner C. Transfusion strategies for acute upper gastrointestinal bleeding. N Engl J Med 2013;368: Sobol JB, Wunsch H. Triage of high-risk surgical patients for intensive care. Crit Care 2011;15: Rockall TA, Logan RF, Devlin HB, Northfield TC. Risk assessment after acute upper gastrointestinal haemorrhage. Gut 1996;38: Rockall TA, Logan RF, Devlin HB, Northfield TC. Selection of patients for early discharge or outpatient care after acute upper gastrointestinal haemorrhage. National Audit of Acute Upper Gastrointestinal Haemorrhage. Lancet 1996;347: Vergara M, Calvet X, Gisbert JP. Epinephrine injection versus epinephrine injection and a second endoscopic method in high risk bleeding ulcers. Cochrane Database Syst Rev 2007:CD Leontiadis GI, Sharma VK, Howden CW. Proton pump inhibitor treatment for acute peptic ulcer bleeding. Cochrane Database Syst Rev 2006:CD Gisbert JP, Khorrami S, Carballo F, Calvet X, Gene E, Dominguez-Munoz JE. H. pylori eradication therapy vs. antisecretory non-eradication therapy (with or without long-term maintenance antisecretory therapy) for the prevention of recurrent bleeding from peptic ulcer. Cochrane Database Syst Rev 2004:CD Lau JY, Barkun A, Fan DM, Kuipers EJ, Yang YS, Chan FK. Challenges in the management of acute peptic ulcer bleeding. Lancet 2013;381: Buck DL, Vester-Andersen M, Moller MH. Surgical delay is a critical determinant of survival in perforated peptic ulcer. Br J Surg 2013;100: Moller MH, Engebjerg MC, Adamsen S, Bendix J, Thomsen RW. The Peptic Ulcer Perforation (PULP) score: a predictor of mortality following peptic ulcer perforation. A cohort study. Acta Anaesthesiol Scand 2012;56:
29 Kumar A, Roberts D, Wood KE, Light B, Parrillo JE, Sharma S, Suppes R, Feinstein D, Zanotti S, Taiberg L, Gurka D, Cheang M. Duration of hypotension before initiation of effective antimicrobial therapy is the critical determinant of survival in human septic shock. Crit Care Med 2006;34: DCRES. Danish Clinical Register of Emergency Surgery. Annual report. 2013; Moller MH, Adamsen S, Thomsen RW, Moller AM, and the PULP trial group. Multicentre trial of a perioperative protocol to reduce mortality in patients with peptic ulcer perforation. Br J Surg. 2011;98: Pearse RM, Harrison DA, James P, Watson D, Hinds C, Rhodes A, Grounds RM, Bennett ED. Identification and characterisation of the high-risk surgical population in the United Kingdom. Crit Care 2006;10:R Ghaferi AA, Birkmeyer JD, Dimick JB. Variation in hospital mortality associated with inpatient surgery. N Engl J Med 2009;361: Rhodes A, Cecconi M. Can surgical outcomes be prevented by postoperative admission to critical care? Crit Care 2013;17: Boey J, Choi SK, Poon A, Alagaratnam TT. Risk stratification in perforated duodenal ulcers. A prospective validation of predictive factors. Ann.Surg. 1987;205: Kocer B, Surmeli S, Solak C, Unal B, Bozkurt B, Yildirim O, Dolapci M, Cengiz O. Factors affecting mortality and morbidity in patients with peptic ulcer perforation. J.Gastroenterol.Hepatol. 2007;22: Kujath P, Schwandner O, Bruch HP. Morbidity and mortality of perforated peptic gastroduodenal ulcer following emergency surgery. Langenbecks Arch Surg 2002;387: Makela JT, Kiviniemi H, Ohtonen P, Laitinen SO. Factors that predict morbidity and mortality in patients with perforated peptic ulcers. Eur J Surg 2002;168: Sharma SS, Mamtani MR, Sharma MS, Kulkarni H. A prospective cohort study of postoperative complications in the management of perforated peptic ulcer. BMC.Surg. 2006;6: Moller MH, Shah K, Bendix J, Jensen AG, Zimmermann-Nielsen E, Adamsen S, Moller AM. Risk factors in patients surgically treated for peptic ulcer perforation. Scand J Gastroenterol 2009;44: Svanes C, Salvesen H, Stangeland L, Svanes K, Soreide O. Perforated peptic ulcer over 56 years. Time trends in patients and disease characteristics. Gut 1993;34:
30 29 BILAG 1. Rockall score 0 point 1 point 2 point 3 point Alder < 60 år år > 80 år Shock Intet Puls > 100 pr. min. Puls > 100 pr. min. og sbt < 100 mmhg Komorbiditet Ingen Hjertesygdom Gastrointestinal cancer Anden betydelig Komorbiditet Nyresvigt Leversvigt Dissemineret malign sygdom Diagnose Mallory- Weiss Alle andre diagnoser Malign sygdom i øvre mave-tarm kanal Blødningstegn Ingen Sort prik Blod Fastsiddende koagel Synligt kar Sivende eller pulserende blødning De opnåede point i hver kategori adderes, og risikoen for reblødning og død aflæses efterfølgende i nedenstående tabel. Score Antal Reblødning % Mortalitet % ,
31 30 BILAG 2. PULP score
Akut Kirurgi Databasen
Akut Kirurgi Databasen Dokumentalistrapport 2013 (draft 6) Version 04.12.2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Styregruppen for AKUT KIRURGI DATABASEN...2 Forord...3 Definition af patientgrundlaget...4 Indikatorskema
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler Udredning og behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum med afkrydsning i rubrikkerne "Afkryds en af følgende 2 tilstande" (svar "Akut
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning
Læs mereAkut Kirurgi Databasen National årsrapport 2014
Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2014 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2013 31. august 2014 22. januar 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk
Læs mereAKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA
AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning eller akut øvre gastrointestinal
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mered d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode
AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 1. januar 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med symptomer på akut gastrointestinal
Læs mereAkut Kirurgi Databasen
Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2016 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2015 31. august 2016 ENDELIG UDGAVE 20. januar 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser
Læs mereHerning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *
Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut
Læs mereAkut Kirurgi Databasen
Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2015 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2014 31. august 2015 ENDELIG UDGAVE 22. januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser
Læs mereAkut Kirurgi Databasen. National årsrapport 2012. Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2011 31. august 2012
Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2011 31. august 2012 Version 2, kommenteret Januar 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Datadefinitioner. Version 4.1
Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner Version 4.1 26. marts 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Regionernes Kliniske
Læs mereBilag til national årsrapport for Akut Kirurgi Databasen 2018
Bilag til national årsrapport for Akut Kirurgi Databasen 2018 Indhold Bilag 1: Deskriptive tabeller 3 Bilag 2: Beregningsregler 27 Bilag 3: Læsevejledning 35 Bilag 4: Oversigt over den videnskabelige aktivitet
Læs mereKvalitetsmål 2007/2008
Politisk godkendt d. 9. november 2006 Kvalitetsmål 2007/2008 på sygehusområdet i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier
Læs mereInitial behandling af svær sepsis og septisk shock
Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mere! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???
1! " # 1! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! /( % 0%'1$- 23'450% 6 $.7893:;59.??? 2 + ( 3 *& 3 ; * 5 < 4 % $ < 4 % $ ; @ $AB 3 @ $ $CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC9 DCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC35
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Datadefinitioner
Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner 31. januar 2019 Version 4.4 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Regionernes Kliniske
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013
TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs merekvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?
Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende
Læs mereDANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS
Problemstilling/handling/kommentarer Inklusion & indberetning Skal en ydelse, f.eks. selvmordsscreening, der er registreret i et system (f.eks. Middelfart) registreres igen i et andet system (f.eks. Kolding-Vejle)
Læs mereDen Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet
Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet 19 november 2014 Annmarie Lassen Professor i Akut Medicin SDU Overlæge Fælles Akutmodtagelse OUH Fælles Akutdatabase, RKKP Fælles Akutdatabase Præhospitale
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og
Læs mereIs day surgery safe? A danish multicentre study of morbidity after 57709 day surgery procedures. Acta Anaesthesiol Scand 2012; 56: 323 331
Is day surgery safe? A danish multicentre study of morbidity after 57709 day surgery procedures Acta Anaesthesiol Scand 2012; 56: 323 331 Birgitte Majholm Jens Engbæk Jens Bartholdy Helle Ørding Peter
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereUdarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Læs mereNyt fra DID - Dansk Intensiv Database
Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand
Læs mereDansk kvalitetsdatabase for nyfødte
Dansk kvalitetsdatabase for nyfødte Et offentligt register der etableres som led i kvalitetsudvikling v. Ragnhild Måstrup, Kristina Garne Holm og Charlotte Barsballe-Rasmussen Definition: En kvalitetsindikator
Læs mereDansk Intensiv Database
Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereSAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere
SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Hvordan sikrer man vidensdeling
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereNational rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud
National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud 1. december 2010-30. november 2011 Kvaliteten i behandlingen af hoftebrud er i denne rapport opgjort i forhold til følgende
Læs mereLab-Info August 2003. Meddelelse vedr. Laboratorievejledningen Nr. 21/2003
Lab-Info August 2003 Meddelelse vedr. Laboratorievejledningen Nr. 21/2003 Breath-test for Helicobacter Pylori infektion. Pr. 1. september 2003 indføres Helicobacter Pylori Breath-test på Klinisk Biokemisk
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereAkut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013
Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2012 31. august 2013 Version 1.5 Januar 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs merePerforeret gastroduodenalt ulcus
Perforeret gastroduodenalt ulcus Tværfaglig national klinisk retningslinje for diagnostik, behandling og pleje Maj 2010 Version 1.0 Maj 2010 Version 1.0 1 af 32 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 ARBEJDSGRUPPEN...
Læs mereSådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
Læs mereEr det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?
Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? 3 års opfølgning Sine Islin, Smahan Mrabet Dagkirurgi Herlev hospital Danmark Baggrund Dagkirurgi, Herlev hospital, Danmark Systematisk telefon
Læs mereOptimering af Ældre Medicinske Patienters Forløb -Forskningsbaseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner
Klinisk Forskningscenter Amager Hvidovre Hospital Optimering af Ældre Medicinske Patienters Forløb -Forskningsbaseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner Kommunernes Landsforenings Ældrekonference
Læs mereTitel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence. Status
Titel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence Stig Borbjerg Laursen, Henrik Stig Jørgensen & Ove B. Schaffalitzky de Muckadell (tovholder) Korrespondance: Ove B. Schaffalitzky
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereMålepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. maj 2014 1. Endoskopi 1.1 Journal: Det blev ved gennemgang af et antal
Læs mereSepsis. 2
Patientsikkert Sygehus Regionalt kickoff d. 30. august Sepsis-pakken v/repræsentanter fra sepsis-netværket Sepsis Dagsorden Hvem er vi? Historikken Pakken Hvad har vi konkret gjort husniveau? Hvad har
Læs mereOpfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup
Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Hvorfor behov for opfølgning og rehabilitering Sårbare patienter kompleks symptombyrde Svært at være
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group
Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish
Læs mereFaldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår
Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Læs mereRammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg
Afdeling: Økonomi- og Planlægningsstaben Udarbejdet af: Anja Klinge Søndergaard Journal nr.: 2-52-00076-2008 E-mail: anja.soendergaard@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 8. juli 2009 Telefon: 6541 2053 Notat
Læs mereNyt fra Dansk Intensiv Database
Nyt fra Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 26. januar 2018 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital E-mail: cfc@clin.au.dk
Læs mereDansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mere30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu
30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu Kræftkirurgi mere end et håndværk 6. marts 2012 Axelborg, København Erik Jakobsen, Leder Dansk Lunge Cancer Register Landsdækkende godkendt og
Læs mereResultater og erfaringer fra DGCG
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereDansk Lunge Cancer Gruppe. Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2012 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 30. april 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Kompetencecenter
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereDansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase
Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereDrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereRegionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15
Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform... 4 Baggrund... 4 Datamateriale... 4 Triagering... 6 Triagering... 7 Tid fra ankomst til triagering... 7 Ventetid fra triagering til behandling... 8 Tid fra
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs merePeter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt
1 af 13 Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling Forfattere og korrespondance Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt Korrespondance:
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereDen na&onale kvalitetsdatabase for aku3e pa&entkontakter. Annmarie Lassen Fælles akutmodtagelse Odense Universitetshospital
Den na&onale kvalitetsdatabase for aku3e pa&entkontakter Annmarie Lassen Fælles akutmodtagelse Odense Universitetshospital Fælles Akutdatabase Præhospitale kontakter Erika Frischknecht Christensen In
Læs mereSvær sepsis og septisk shock
Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mere