bistandskronen 2009, mio. kr. *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bistandskronen 2009, mio. kr. *"

Transkript

1 Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2009

2 bistandskronen 2009, mio. kr. * BISTAND I ALT: MIO. KR. BILATERAL BISTAND 68 % MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 32 % MIO. KR. AFRIKA 30 % MIO. KR. FN 10 % MIO. KR. VERDENSBANKGRUPPEN 4 % 673 MIO. KR. REGIONALE UDVIKLINGSBANKER 2 % 322 MIO. KR. EU 10 % MIO. KR. ANDEN MULTILATERAL BISTAND 6 % 882 MIO. KR. ASIEN 16 % MIO. KR. LATINAMERIKA 3 % 506 MIO. KR. EUROPA 1 % 119 MIO. KR. IKKE LANDEFORDELT BILATERAL BISTAND 8 % MIO. KR. BILATERAL GÆLDSLETTELSE 0,2 % 23 MIO. KR. UDEN FOR 06.3 OG % MIO. KR. Bemærk: Procent angiver andel af den totale bistand. * Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2009 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand (ODA). Bilateral bistand 2009 inkluderer endvidere udbetalinger til multilateral regional- og genopbygningsbistand og indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed

3 danmarks bilaterale bistand 2009 fordelt på lande, mio. kr. AFGHANISTAN 456 ØVRIGE LANDE Asien 740 IRAK 78 NEPAL 230 Afrika 530 Latinamerika 178 SUDAN 190 BHUTAN 65 BANGLADESH 254 NICARAGUA 144 MALI 98 BURKINA FASO 193 UGANDA 500 SRI LANKA 197 VIETNAM 364 BOLIVIA 184 GHANA 472 BENIN 275 ZAMBIA 256 ZIMBABWE 149 SOMALIA 116 MOZAMBIQUE 559 KENYA 322 TANZANIA 571 Opgjort efter bilaterale udbetalinger for 06.3 og , ekskl. udbetalinger til gældslettelse. Bilateral bistand 2009 inkluderer endvidere udbetalinger til multilateral regional- og genopbygningsbistand og indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed SYDAFRIKA 108

4 forord 2009 var på mange måder et markant og skelsættende år. Den økonomiske og finansielle krise slog for alvor igennem globalt med negative konsekvenser for mange udviklingslande, og konturerne af en ny verdensorden begyndte at træde stadigt klarere frem med nye udfordringer og nye muligheder på det udviklingspolitiske område. Danmark fastholdt i 2009 på trods af den økonomiske krise sin udviklingsbistand på et højt niveau. Vi er dermed fortsat ét ud af kun fem lande i verden, der lever op til FN-målsætningen om at yde 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand. Det giver os et solidt udgangspunkt for fortsat aktivt at arbejde for, at det internationale samfund lever op til dets løfter og bistandsforpligtelser. Udviklingsbistand er imidlertid ikke en målsætning i sig selv. Det er et middel til sammen med vores partnere at skabe konkrete resultater, der bidrager til at give mennesker, familier og samfund sunde rammer og muligheder for at tage hånd om egen udvikling og udnytte deres ressourcer fuldt ud til eget og fællesskabets bedste. Derfor er jeg også glad for, at vi i 2009 igen fik bekræftet, at kvaliteten af vores indsats er i top. Uafhængige analyser af både vores udviklingsbistand og vores humanitære bistand pegede på, at vi ligger i det internationale førerfelt. Men vi kan stadig blive bedre og mere fokuserede i vores indsats. Vores indsats skal hele tiden tilpasses en dynamisk og stadig mere globaliseret verden, hvor udviklingssamarbejdet er en central del af en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og et vigtigt element i Danmarks samlede globale engagement. Regeringen lancerede i 2009 en strategi for Danmarks humanitære indsats med særlig fokus på sårbarhed, klimaændringer og beskyttelse og en styrket samtænkning af den humanitære indsats fra forebyggelse over nødhjælp til mere langsigtede indsatser. Og på det udviklingspolitiske område iværksatte vi i 2009 arbejdet med at skabe en ny strategi for dansk udviklingspolitik, der vil udstikke pejlemærkerne og prioriteterne for en styrket indsats de kommende år. Frihed, demokrati og økonomisk vækst er forudsætninger for vedvarende bæredygtig udvikling og opnåelse af FNs 2015 Mål. Ved udgangen af 2009 ser det fortsat ud til, at vi i 2015 på globalt plan vil nå målsætningen om at halvere antallet af ekstremt fattige mennesker i verden. Men vi når formentlig ikke målene i Afrika, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats. Danmark blev i 2009 sammen med Senegal af FNs generalsekretær bedt om at være forhandlingsleder i forberedelsen af et topmøde i 2010 om 2015 Målene. Mødet er en vigtig milepæl frem mod målstregen i Jeg ser frem til, at Danmark også i 2010 vil spille en vigtig rolle i det internationale samarbejde om at fremme frihed og bekæmpe fattigdom og afmægtighed. Udviklingsminister Søren Pind (Søren Pind overtog posten som udviklingsminister ved regeringsrokaden i 2010) 1

5 målbare resultater Udviklingsbistand gør en forskel, og mange af resultaterne kan tælles og måles. Her er en række eksempler på resultater i nogle af de lande, Danmark samarbejder med. FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD AFGHANISTAN 838 skoler bygget eller genåbnet FOTO: THORSTEN OVERGAARD / DANIDA NEPAL Installeret forbedrede brændekomfurer FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA BURKINA FASO Testet personer for HIV VIETNAM nye private virksomheder registreret i fire provinser 2

6 FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA MOZAMBIQUE Uddannet 265 dommere TANZANIA Istandsat 791 km distrikts- landsbyog hovedveje FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA FOTO: JØRGEN SCHYTTE / DANIDA GHANA Lån til mikro- små og mellemstore virksomheder FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD UGANDA BANGLADESH Rent drikkevand til mennesker Retshjælp til personer 3

7 indhold Årsberetning 2009 fokus på resultater i udviklingssamarbejdet 7 FN s 2015 Mål 13 Mål 1: Udrydde fattigdom og sult 14 Mål 2: Sikre grundlæggende uddannelse til alle 18 Mål 3: Fremmeligestilling og styrke kvinders rettigheder 21 Mål 4, 5 og 6 Sundhedsmålene 25 Mål 7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 29 Mål 8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling 34 Privatsektordrevet vækst og beskæftigelse 39 Beretning fra Udvalget for Blandede Kreditter 48 Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet 53 Danmarks samarbejdslande 61 Afghanistan 62 Bangladesh 63 Benin 64 Bhutan 65 Bolivia 66 Burkina Faso 67 Ghana 68 Kenya 69 Mali 70 Mozambique 71 Nepal 72 Nicaragua 73 Tanzania 74 Uganda 75 Vietnam 76 Zambia 77 4

8 Danmarks udviklingssamarbejde i tal 79 Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier 80 Danmarks udviklingsbistand i procent af BNI 81 Danmarks bilaterale bistand 82 Danmarks bilaterale bistand til Afrika 82 Danmarks bilaterale bistand til Asien 83 Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika 83 Danmarks bilaterale bistand til Europa 83 Sektorfordeling af bilateral bistand 84 Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer 86 Humanitær bistand fordelt på organisationer 87 Humanitær bistand fordelt på lande og regioner 87 Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsaktiviteter 88 Danske NGO ers selvfinansiering Danske NGO ers udviklingsaktiviteter geografisk fordelt 89 Udviklingsforskning 90 Leverandører af konsulentopgaver 90 Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande 91 Gældseftergivelse 91 Tilfredsstillende opfyldelse af fastsatte mål 92 Omfanget af svindel med dansk bistand 93 Styrelsen 96 Forskningsudvalget 96 Udvalget for blandede kreditter 96 Rådet 97 Oplysningsudvalget 97 Ordforklaring til forskellige typer bistand 98 Forkortelser 100 Indeks 102 Året der gik 104 5

9 kultursamarbejde Nakaaya Sumari, sangerinde fra Tanzania 28-årige Nakaaya Sumari blev kendt i Østafrikas første reality-show Tusker Project Fame i I 2008 udgav hun debutalbummet Nervous Conditions, og med nummeret Mr. Politician kom hun på hitlisterne over hele Østafrika. Hun har modtaget en fakkel fra den danske regerings Global Call to Action initiativ. Center for Kultur og Udvikling har samarbejdet med Nakaaya, som bl.a. deltog på CKUs seminar, Music Beyond og efterfølgende gav koncert i Copenhagen Jazzhouse. FOTO: KRISTIAN BRUUN 6

10 årsberetning 2009 fokus på resultater i udviklingssamarbejdet Målet med dansk udviklingspolitik og udviklingsbistand er fattigdomsbekæmpelse. Midlet er at skabe resultater i tæt samarbejde med vores partnere. Danidas årsberetning 2009 fokuserer på resultaterne i udviklingssamarbejdet og søger at besvare spørgsmålet: Hvordan har Danmarks udviklingssamarbejde i 2009 bidraget til fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af FN s 2015 Mål? Konkrete resultater På side 2-3 ses nogle eksempler på helt konkrete resultater, som dansk udviklingsbistand bidrog til at skabe i 2009: Bedre adgang til sundhed og uddannelse, styrket infrastruktur, stærkere retssystemer og flere iværksættere, der kan skabe økonomisk vækst og beskæftigelse. og udvikling, der kan gøre det vanskeligt at dokumentere en direkte sammenhæng mellem de årlige udviklingsindsatser og de overordnede, langsigtede udviklingsresultater. Det er vigtigt at skelne mellem udviklingsbistandens umiddelbare resultater og dens langsigtede effekter. Det er relativt nemt at dokumentere konkrete resultater i form af boring af 100 brønde eller bygning af 200 klasselokaler. Men brønde eller klasselokaler er ikke mål i sig selv. Målet er at sikre befolkningen rent drikkevand og tidssvarende rammer for uddannelse. Og endnu mere overordnet at bidrage til forbedret sundhedstilstand i samfundende og styrket uddannelse. Jo mere overordnet målet er, des vanskeligere er det at påvise, at målopfyldelsen er resultatet af udviklingssamarbejdet, herunder konkrete danske udviklingsaktiviteter og -resultater. Eksemplerne viser, at udviklingsbistanden gør konkret nytte og er med til at skabe bedre levevilkår og mindre sårbarhed for millioner af mennesker. Svært at måle bistand Når bistandens nytte på trods af de håndgribelige resultater også i 2009 var til debat i Danmark og internationalt, skyldes det ikke mindst, at konkrete resultater på jorden ikke altid umiddelbart kan aflæses på nationalt niveau man taler om et mikro-makro paradoks. Der er komplekse årsagssammenhænge bag fattigdom Konkrete resultater af udviklingsprojekter som drikkevandsforsyning er lette at måle. Mere vanskeligt er det at måle bredere udvikling som f.eks. forbedret sundhedstilstand eller styrket uddannelse. Foto: Klaus Holsting/Danida. 7

11 Udviklingsbistanden kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse, men kan ikke alene løfte et samfund ud af fattigdom. Bistanden nytter Den Internationale Monetære Fond (IMF) konkluderede i 2009 i en analyse, at der kan påvises en direkte sammenhæng mellem den rette form for udviklingsbistand eksemplificeret ved de nordiske landes fattigdomsorienterede bistand og økonomisk vækst i et udviklingsland. KOMMENTAR Men IMF-analysen peger også på, at det tager tid og tålmodighed at skabe resultater udviklingssamarbejdets effekter i forhold til økonomisk vækst slår ofte først igennem efter en årrække. Det understreger også betydningen af at fokusere på fattigdomsorienterede, langsigtede og gensidigt forpligtende partnerskaber baseret på landes ejerskab til og ansvar for egen udvikling. Det er vigtigt at sætte klare mål for resultaterne af den danske og den internationale udviklingsbistand og følge op på målopfyldelsen på de forskellige niveauer. Blev der boret de 100 brønde? Har befolkningen fået bedre adgang til rent drikkevand? Er sundhedstilstanden i samfundet generelt forbedret? Systematisk evaluering af udviklingssamarbejdet er centralt for at sikre, at de opstillede mål nås. Evaluering handler om at dokumentere resultater og lære af succeser og fejltagelser (se boks om Danidas evalueringsarbejde). Bistand gør det ikke alene Udviklingssamarbejdet er en blandt flere faktorer af betydning for et lands udvikling. Udviklingsbistanden kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse, men kan ikke alene løfte et samfund ud af fattigdom. I de fleste udviklingslande udgør udviklingsbistanden kun en mindre del af de samlede økonomiske strømme. Eksempelvis er udenlandske investeringer og migranter og flygtninges pengeoverførsler til deres hjemlande de såkaldte remitter i mange udviklingslande en vigtig kilde til forbedrede levevilkår. Effekterne af udviklingsbistanden afhænger af en række ofte udefra kommende faktorer, der kan hæmme eller fremme udvikling og spille negativt eller positivt ind på opnåelsen af udviklingsmål. Nytter udviklingsbistanden? LARS ENGBERG-PEDERSEN, SENIORFORSKER, DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Dette diskuteres ofte, men gerne på basis af urealistiske forventninger til bistanden. Den er så langt fra den eneste, endsige den vigtigste årsag til udvikling. I disse år bliver en anden årsag stadig vigtigere, og den producerer desværre ikke kun velfærd og fremgang, men også fattigdom og hungersnød. Denne årsag er globaliseringen og særligt de internationale processers indflydelse på udvikling. Fødevare- og energiprisernes stigning, den finansielle krise, klimaforandringerne og epidemier er alle globale fænomener, der har den allerstørste betydning for bekæmpelsen af fattigdom i de enkelte lande. Det er fænomener, som et fattigt land ikke kan kontrollere, men som det er fuldstændig underlagt. Udviklingsbistandens resultater er selvsagt også afhængige af disse fænomener, så ønsker man at nå målsætningerne, er det bydende nødvendigt, at de udviklingspolitiske prioriteter også præger de politikker, der retter sig mod de globale fænomener. Danmark burde udvikle en langt mere aktivistisk udenrigspolitik med det mål at skabe fattigdomsorienteret international regulering på de finansielle, handels-, klima- og sundhedspolitiske områder. En sådan regulering synes mere og mere nødvendig for velfærd og fremgang i fattige lande. FOTO: JESPER LINELL, DIIS Økonomisk krise Et godt eksempel er den økonomiske og finansielle krise, som for alvor fik negative konsekvenser for en række udviklingslande i Mange fattige lande, der har begrænsede ressourcer at stå imod med, blev ramt hårdt. Krisen betød bl.a., at fremskridtene mod opnåelsen af 2015 Målene i mange lande særligt i Afrika syd for Sahara var under pres i Den verdensomspændende økonomiske krise har ført mange mennesker tilbage i den fattigdom, de ellers var kommet ud af, og efterladt store befolkningsgrupper i meget sårbare situationer. Det anslås, at den økonomiske krise kombineret med stigende fødevarepriser har betydet, at antallet af mennesker i ekstrem fattigdom globalt er blevet millioner højere end ventet. Der har også været en stigning i andelen af underernærede mennesker i udviklingslandene. Som eksemplet med den økonomiske krise illustrerer, kan udviklingsbistand ikke alene skabe udvikling, og udvik- 8

12 ÅRSBERETNING 2009 FOKUS PÅ RESULTATER I UDVIKLINGSSAMARBEJDET ling sker i et samspil mellem en række faktorer. Mange politikområder har stor betydning for et lands samlede udvikling. Handel, landbrug, klima, miljø og migration er blandt nogle af de vigtige politikområder, der både kan fremme og bremse udviklingslandenes fremskridt imod 2015 Målene. Internationalt og i Danmark er der stigende fokus på sammenhængen mellem de forskellige politikker. Bl.a. har EU i 2009 arbejdet på at identificere de vigtigste politikker, som skal tænkes sammen for at fremme udvikling. Ambitionen er at skabe positiv synergi mellem politikkerne eller som minimum undgå, at de modarbejder hinanden. Internationalt samarbejde Danmarks udviklingssamarbejde er en del af en samlet international indsats for at bekæmpe fattigdom. Vi indgår i et tæt samarbejde med partnere i udviklingslandene og andre donorer. Danmark støtter aktivt op omkring den såkaldte Paris-erklæring fra 2005 om effektivitet Både økonomisk krise og klimaforandringer kan gøre de fattigste endnu mere sårbare. Her uddeles nødhjælp i Kenya. Foto: Jørgen Schytte / Danida. i bistanden og den opfølgende Accrahandlingsplan fra Det betyder bl.a., at udviklingssamarbejdet er baseret på principper om lokalt ejer- og lederskab, tilpasning af bistanden til partnernes udviklingsstrategier, institutioner og procedurer samt effektiv arbejdsdeling og tæt samarbejde med andre donorer. Målet FOKUS Erfaring og læring Danidas brug af evalueringer Danidas evalueringer af vores udviklingsindsatser har to hovedformål: at bidrage til dokumentation af resultaterne i udviklingssamarbejdet og at fremme læring om, hvad der virker, og hvad der ikke virker inden for forskellige områder af bistanden. Systematisk evaluering bidrager således både til at måle og til at skabe resultater i udviklingsbistanden. Alle Danidas evalueringer offentliggøres på hjemmesiden Her kan man se resultaterne af evalueringer og anbefalinger til den fremtidige indsats. For at sikre effektiv læring og brug af de mange evalueringer er det først og fremmest vigtigt med en god dialog med de personer og institutioner, der skal bruge evalueringen til at forbedre udviklingsindsatsen og gøre den mere effektiv. Det kan f.eks. være partnere i samarbejdslandene, medarbejdere på danske ambassader og i Udenrigsministeriet, samarbejdspartnere i internationale organisationer eller konsulenter, der er involveret i udviklingen af nye programmer eller projekter. Også Udenrigsministeriets ledelse, udviklingsministeren og Folketingets Udenrigsudvalg er brugere af evalueringerne og deres resultater, der bliver formidlet bredt gennem bl.a. offentlige møder, bog- og filmprojekter og via internettet. Blandt emnerne for Danidas evalueringer i 2009 var bl.a. erfaringer fra dansk støtte til den private sektor i Tanzania, dansk støtte til klimatilpasning i udviklingslande, den fælles organisationsstrategi for FN s Flygtningehøjkommissariat samt danske NGO ers støtte til civilsamfundet i Ghana og Etiopien. 9

13 Succeser må deles med andre, og hvis målene ikke nås, er det også et fælles ansvar. Pengeoverførsler fra migranter udgør en vigtig del af økonomien i mange u-lande. Foto: Mikkel Østergaard/Danida. er sammen at yde bedre og mere effektiv bistand og sikre den bedst mulige anvendelse af hver bistandskrone. Styrket arbejdsdeling og øget samarbejde blandt donorerne gennem f.eks. fælles programmer og brug af partnernes egne systemer f.eks. gennem budgetstøtte betyder også, at det bliver vanskeligere at følge hver dansk bistandskrone helt til dørs. Successer må deles med andre, og hvis målene ikke nås, er det også et fælles ansvar. Det centrale er, at der i fællesskab opnås de mål, vi har sat os. FN s 2015 Mål repræsenterer verdenssamfundets fælles målsætninger for fattigdomsbekæmpelse. Det er på den baggrund, at Danidas årsberetning 2009 rapporterer om status for opfyldelse af 2015 Målene globalt og inden for denne overordnede ramme redegør for de dan- 10

14 ÅRSBERETNING 2009 FOKUS PÅ RESULTATER I UDVIKLINGSSAMARBEJDET ske udviklingsindsatsers bidrag til at opnå de fælles mål. Om denne Årsberetning I kapitlet FN s 2015 Mål gøres der status for opnåelse af de otte udviklingsmål globalt set og Danmarks bidrag på de forskellige områder. I kapitlet Privatsektordrevet vækst afrapporteres der på Danmarks indsats for at fremme privatsektordrevet vækst og beskæftigelse i udviklingslandene; herunder udmøntningen af Afrikakommissionens anbefalinger og initiativer. Kapitlet indeholder tillige beretningen fra Udvalget for Blandede Kreditter. I kapitlet Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet redegøres der for indsatser og resultater i forhold til fremme af demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet et område der ligesom økonomisk vækst ikke har sit eget eksplicitte 2015 Mål og der sættes fokus på Danmarks nye strategier på området. Herefter følger kapitlet Danmarks samarbejdslande med en beskrivelse af udviklingen i de enkelte samarbejdslande og fokusset for det danske udviklingssamarbejde med landet. Endelig indeholder årsberetningen tal, statistikker og oversigter over diverse aspekter af Danmarks udviklingssamarbejde. FOKUS Kommunikation og oplysning om resultater i udviklingssamarbejdet Viden om og forståelse for udviklingslandenes situation og det danske engagement i udviklingssamarbejdet er afgørende for, at befolkningen kan tage stilling til udviklingsspørgsmål på et oplyst grundlag. Troværdig og åben oplysning om resultater og udfordringer i udviklingsbistanden bidrager til den brede folkelige og politiske opbakning, der er en forudsætning for Danmarks internationale udviklingssamarbejde. Danmark havde også i 2009 fokus på kommunikation og oplysning om udvikling. Udenrigsministeriet fulgte i 2009 op på en ekstern evaluering af Danidas oplysningsvirksomhed. Evalueringen var grundlæggende positiv. Men den pegede også på en række muligheder for bedre at tage højde for et medielandskab under hurtig forandring og forskellige målgruppers ændrede medievaner. En arbejdsgruppe kom med en række forslag til bl.a. en styrket kommunikationsmæssig kompetenceudvikling inden for u-landsoplysningen, mere systematiseret evaluering og erfaringsopsamling, øgede oplysningsmidler, en årlig oplysningsdag og iværksættelse af flere fælles, tværgående oplysningskampagner. Et godt eksempel på slagkraftige oplysningstiltag i 2009 var bogen Turen går til de varme lande, der handler om klimaforandringernes konsekvenser for udviklingslandene. Bogen blev til i et samarbejde mellem Politikens Forlag og Dagbladet Politiken med støtte fra Danida. Den udkom i eksemplarer og kunne bl.a. fås hos boghandlere og på biblioteker landet over. Undersøgelser viste, at hver tredje dansker hørte om eller så bogen, og hver tredje fra denne gruppe læste hele eller dele af den. Turen går til de varme lande-kampagnen kørte på flere medieplatforme med både et website og en gruppe på Facebook, der fik over aktive medlemmer. Kampagnen er et eksempel på, hvordan brug af flere medietyper herunder bog, hjemmeside, sociale medier på nettet, undervisningsaktiviteter og medieomtale bidrager til målrettet kommunikation og oplysning om udviklingssamarbejdet. 11

15 kultursamarbejde Gøglerskolen i Damaskus, Syrien Center for Kultur og Udvikling støtter et omfattende cirkusprojekt for palæstinensiske og irakiske børn og unge i Damaskus. Gøglerskolen i Århus står bag projektet, som er opstået i kølvandet på deres turne i Palæstina i 2008, som var en overvældende succes. Syrien har ingen tradition for cirkus, akrobatik eller lignende. FOTO: STEFFEN K. RASMUSSEN 12

16 fn s 2015 mål I år 2000 satte 189 af verdens statsledere sig sammen og formulerede FN s Millenniumerklæring. Otte mål, som skulle nås i 2015, blev defineret for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning Målene har siden udgjort pejlemærkerne for det internationale udviklingssamarbejde og dermed også for Danmarks arbejde med udviklingsbistand. I dag, hvor godt to tredjedele af tiden er gået, kan man konstatere, at der er sket gode fremskridt på nogle af 2015 Målene og mindre på andre. Der er også store forskelle mellem lande og regioner. Afrika syd for Sahara er f.eks. langt fra at opfylde de fleste af målene. Mål 5 om at nedbringe mødredødeligheden er det af målene, der halter mest bagefter globalt. Den økonomiske krise og klimaforandringer truer med at underminere opnåede fremskridt. Stigende priser på mad og olie og faldende priser på en del råvarer, som er betydningsfulde for udviklingslandenes økonomi, vil sandsynligvis skubbe millioner af mennesker under fattigdomsgrænsen. I 2010 skal der afholdes topmøde om status for 2015 Målene. Den danske FNambassadør i New York, Carsten Staur, er sammen med sin senegalesiske kollega forhandlingsleder for forberedelsen af topmødet. Dette kapitel beskriver hvert enkelt 2015 Mål, den internationale status for at nå målet, Danmarks prioriteter inden for netop dette mål samt Danmarks arbejde på området. de otte 2015 mål 1 Udrydde fattigdom og sult 2 Sikre grundlæggende uddannelse til alle 3 Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 4 Reducere børnedødelighed 5 Reducere mødredødelighed 6 Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7 Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8 Opbygge et globalt partnerskab for udvikling Læs mere om 2015 Målene på Når vi 2015 Målene? Foto: Finn Thilsted / Danida. 13

17 mål 1: udrydde fattigdom og sult global status for 2015 mål 1 ifølge fn mennesker i verden i 2015 bliver sandsynligvis nået globalt, men næppe i Afrika syd for Sahara. fattigdom i Afrika syd for Sahara. men den økonomiske krise har bremset faldet. underernærede mennesker. danmarks prioriteter for 2015 mål 1 for alt Danmarks udviklingsarbejde, dvs. for alle landeprogrammer, strategier og øvrige indsatser. Danmarks samlede bistand er på godt 15 mia. kr. er et tværgående hensyn i al dansk udviklingspolitik. bistandsprogrammer. strategier formuleret af landenes regeringer. integreret del af fattigdomsbekæmpelse. prioriteter for at bekæmpe fattigdom. forudsætninger for fattigdomsbekæmpelse. Foto: Finn Thilsted / Danida. Den globale økonomiske krise har bremset fremskridt i mange lande. Danmark har fortsat bekæmpelse af fattigdom som overordnet prioritet i al udviklingsbistand. I samarbejde med andre udviklingspartnere arbejder Danmark i de enkelte lande med at bekæmpe fattigdom bl.a. ved at støtte nationale udviklingsstrategier, hvor samarbejdslandene selv prioriterer indsatsen for fattigdomsbekæmpelse. For Danmark er fattigdom ikke kun et spørgsmål om økonomi. Fattigdom handler også om adgang til sundhedsydelser, ernæring, politisk frihed, ligestilling, sociale rettigheder og sikkerhed. Derfor går Danmarks indsats for fattigdomsbekæmpelse på tværs af samtlige 2015 Mål. Danmarks svar på krisen Danmark arbejder på at afbøde virkningerne af den globale økonomiske krise ved at sikre, at der bliver stillet flere midler til rådighed for de fattigste af udviklingslandene. Udviklingsminister Ulla Tørnæs opfordrede i et brev i april sine ministerkolleger i andre donorlande til ikke at lade finanskrisen 14

18 FN S 2015 MÅL have indflydelse på bistandsforpligtelserne. Danmark presser også aktivt på, for at EU-landenes bistandsløfter ikke udhules. FOKUS Danmark arbejder ligeledes for, at brugen af de ressourcer, der er til rådighed bliver fremrykket for at sikre, at flest mulige udviklingsmidler bliver mobiliseret hurtigt og effektivt. F.eks. er betalinger fra udviklingsfondene IDA (International Developement Association under Verdensbanken) og African Development Fund blevet fremrykket. IDA gav mellem juli 2008 og juni 2009 rekordhøje tilsagn på 14,5 mia. dollars, 25 pct. mere end året før. Danmark har også givet et bidrag på 69 mio. kr. til at udvide aktiekapitalen i den Asiatiske Udviklingsbank, så banken fortsat kan låne ud trods krisen. Læs mere om det internationale samarbejde om udviklingsbistand på s. 34 i afsnittet om 2015 Mål 8. I 2009 holdt Afrikakommissionen sit tredje og konkluderende møde, hvor der blev formuleret fem anbefalinger om støtte til afrikansk erhvervsliv. I lyset af den økonomiske krise er anbefalingerne om erhvervsudvikling i Afrika blevet endnu mere relevante. Kun Afrikas eget erhvervsliv kan for alvor bidrage til at beskæftige de mange arbejdsløse unge i Afrika og derigennem afhjælpe fattigdommen (mere om Afrikakommissionen på s. 41 i afsnittet om Privatsektordrevet vækst og beskæftigelse). Konsekvenser i Burkina Faso og på Afrikas Horn Burkina Faso er et land, der langsomt var begyndt en udviklingsproces, indtil krisen slog udviklingen tilbage. De seneste 10 år op til krisen blev fattigdommen reduceret med imponerende 10 pct. Flere børn var kommet i skole og børnedødeligheden var faldet. Men i 2007 vendte udviklingen. Allerede nu kan man ifølge Verdensbanken registrere stigende fattigdom, og der er voksende problemer med både sundhed Den økonomiske krise Verdensøkonomien er ved udgangen af 2009 i bedring, men bedringen er relativt svag, ujævnt fordelt og forbundet med betydelige risici. Væksten i verdens BNP for 2009 ventes at være under 1 pct. Virkningen af recessionen for de fattigste er voldsom og tiltagende, med anslået 50 millioner flere fattige i lavindkomstlande i Private kapitaloverførsler til udviklingslandene er faldet fra 7,5 pct. af BNP i 2007 til 4,5 pct. i Mere knap og dyrere kapital forværrer udsigterne for u-landenes vækst. Efter næsten to årtier med negativ vækst pr. indbygger i 1980 erne og 1990 erne havde lavindkomstlandene i årene 2001 til 2007 årlige vækstrater pr. indbygger på 3,2 pct. i gennemsnit. Efter først at være blevet ramt af prisstigninger på fødevarer og olie fra begyndelsen af 2007 til midten af 2008, kom virkningerne af recessionen, der startede i de rige landes finanssektorer, men spredtes til erhverv og marked. Det førte til faldende eksport, investeringer og personlige overførsler i lavindkomstlandene. De personlige overførsler anslås at være faldet fra 30,7 mia. dollars i 2008 til 28,5 mia. dollars i Lavindkomstlandene vil fortsat føle konsekvenserne af krisen, med mangel på ekstern og intern finansiering. Modsat de rige lande har kun få lavindkomstlande ressourcer til at modgå krisen med f.eks. krisepakker. Og når store dele af befolkningen er tæt på fattigdomsgrænsen, kan selv korte økonomiske tilbageslag have langsigtede negative effekter på levevilkår og vækst. Det frygtes, at 89 millioner flere mennesker kommer under fattigdomsgrænsen i lavindkomstlandene ved udgangen af 2010, end hvis krisen ikke havde fundet sted. Verdensbanken anslår, at krisen skaber et ekstra finansieringsbehov i lavindkomstlandene på 11,6 mia. dollars årligt. Dækkes det ikke, vil forbedringerne i befolkningernes levevilkår og skabelsen af et holdbart fundament for vækst og udvikling blive sat tilbage. FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD / DANIDA 15

19 Landbruget er en del af den private sektor og fremgår eksplicit i Afrikakommissionens anbefalinger. og uddannelse. Krisen betyder også færre skatteindtægter og dermed færre midler til f.eks. uddannelse og sundhed. I visse områder trækker folk deres børn ud af skolerne, fordi fattigdommen tvinger dem til at lade børnene arbejde. Den økonomiske krise, kombineret med negative effekter af klimaforandringerne, kan i løbet af tre-fire år sætte udviklingen tilbage til niveauet fra for 10 år siden. Krisen kan også forværre allerede ekstreme situationer. I 2009 oplevede landene på Afrikas Horn (Somalia, Etiopien, Kenya og Sydsudan) en alvorlig fødevarekrise. Krisen skyldtes et sammenfald af tørke og konflikter og blev forstærket af den økonomiske krise og høje fødevarepriser. Krisen førte til udbredt sult i mange områder. Det udløste i 2009 en ekstraordinær humanitær bevilling fra Danmark på 50 mio. kr., som blev givet via UNICEF og Verdensfødevareprogrammet WFP (mere om Danmarks humanitære indsatser i kapitlet om Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet på side 53.) Krisen kradser i Burkina Faso, og mange fattige tvinges til at lade deres børn arbejde. Pigen her tager en pause i arbejdet. Foto: Thorsten Overgaard / Danida. Mere end én milliard mennesker sulter Et af delmålene for 2015 Mål 1 er at halvere andelen af sultende på verdensplan i Men en rapport fra FN s fødevareorganisation, FAO, fastslog i 2009, at sult er et stigende problem, og at den økonomiske krise har gjort problemet værre. FAO anslår, at over én milliard mennesker, eller hvert sjette menneske i verden, er underernærede. Det er det højeste niveau siden I 2009 var der debat i medierne om, hvorvidt det er rigtigt af Danmark at satse på udvikling af privatsektordrevet vækst som anbefalet af Afrikakommissionen, eller om Danmark hellere burde øge støtten til landbruget. Men for Danmark er der ikke tale om et enten-eller, men om både-og. Landbruget er en del af den private sektor og fremgår eksplicit i Afrikakommissionens anbefalinger, der lægger vægt på at styrke vækst og beskæftigelse i landbrugssektoren i Afrika. I den bilaterale bistand støtter Danmark landbrugssektorprogrammer i 11 af de 15 programsamarbejdslande. Danmark støtter også landbrug både direkte og indirekte i flere erhvervssektorprogrammer, ligesom humanitære indsatser også ofte omfatter støtte til fødevaresikkerhed. Fattigdom i Europa Danmark afhjælper gennem det såkaldte Naboskabsprogram fattigdom i EU s nabolande mod øst og sydøst. Støtten skal fremme demokratisering og landenes tilnærmelse til EU og Danmark. I praksis støtter bistanden særligt erhvervsudvikling og jobskabelse. Programmet skaber således beskæftigelse i nogle af Europas fattigste lande som Kosovo og Albanien. Privatsektorudvikling bidrager også til at afbøde følgerne af den økonomiske krise gennem f.eks. støtte til kreditter for små og mellemstore virksomheder i lande som Kosovo, Serbien og Armenien. Danmark afhjælper også fattigdom i Europa. Her byen Lviv i det vestlige Ukraine. Foto: Stefan Katic / Danida I 2009 iværksatte Danmark gennem Naboskabsprogrammet tre store privatsektorindsatser i henholdsvis Ukraine, Georgien og Bosnien. Programmerne skal skabe vækst og beskæftigelse gennem effektivisering af landbrugssektoren og de afledte erhverv. Konflikter skaber fattigdom Det er et mønster fra mange lande, at konflikter skaber fattigdom. Over en tredjedel af verdens 1,4 milliarder fattige bor i særligt skrøbelige lande eller befinder sig i skrøbelige situationer. Uganda er et land, hvor denne sammenhæng er udtalt. Mens der er ca. 15 pct. fattige i f.eks. den centrale region, er der 60 pct. fattige i den konfliktramte nordlige region. Danmark har derfor fokuseret sine indsatser i Uganda i denne region. Det gælder f.eks. støtten til økonomisk og social udvikling gennem sektorprogrammerne. Danmark har også støttet god regeringsførelse, retsvæsenet, demokratisering, civilsamfundet og den ugandiske menneskerettighedskommissions arbejde i regionen. Endelig har der været langsigtet konfliktmediering med bred støtte 16

20 FN S 2015 MÅL til fred og genopbygning, hvor der har været en stor indsats for at inddrage alle involverede grupper, herunder forskellige kvindegrupper. Oprindelige folk er fattigere Fattigdom følger ikke altid nationale grænser. I Latinamerika er der inden for landegrænserne f.eks. en klar sammenhæng mellem fattigdom og andelen af oprindelige folk. De oprindelige folk er overrepræsenteret i de fattigste regioner. Derfor er oprindelige folk en prioriteret målgruppe på tværs af den danske bistandsindsats i hele Latinamerika. I Bolivia har et danskstøttet program for fremme af oprindelige folks rettigheder været en stor succes, og Danmark kunne i 2009 udfase støtten. Programmet har bl.a. sikret oprindelige folk rettigheder til jord. I projektets forløb er der udstedt skøder på et areal på tre gange Danmarks størrelse. Efter Danmarks udfasning fortsætter indsatsen gennem en regeringsfond. I december 2009 blev præsident Evo Morales, som selv er af oprindelig afstamning, genvalgt med stort flertal. Det kan tolkes som en demokratisk sejr for de oprindelige folk. Danmarks mangeårige indsats har bidraget til at øge den kapacitet og selvbevidsthed hos de oprindelige folk, som i sidste ende har bragt dem til magten på demokratisk vis. Bolivianerne genvalgte præsident Evo Morales i En demokratisk sejr for de oprindelige folk. Foto: Jorge Bernal / Scanpix. FOKUS Fejl- og underernæring: Hvad virker og hvorfor? I 2009 gav et omfattende dansk evalueringsstudie en bedre viden om underernæring, særligt om, hvilke typer interventioner der virker. Studiet peger på, at vi kender både årsager og løsninger på det globale ernæringsproblem, men at der mangler politisk vilje til at tage fat i de dybtliggende årsager: Social ulighed, magtstrukturer, politiske og økonomiske forhold, kønsroller, normer og værdier. Således hedder det i konklusionen: Child undernutrition is after war the world s most embarrassing issue. It need not happen, it should not happen, we know how to solve it, but it is still there. Studiet peger på basale og strukturelle årsager til underernæring, bl.a. at der er vigtige sammenhænge mellem ernæring, infektionssygdomme og fødevaresikkerhed. Studiet gennemgår også, hvordan underernæring og fattigdom indgår i en ond spiral, ligesom det påvises, hvordan effekterne af underernæring sætter spor i flere generationer. Løsningerne har traditionelt fokuseret på de ernæringsmæssige aspekter som tilskud af mad. Men langsigtede løsninger kræver, ifølge studiet, at der gøres noget ved de strukturelle årsager til ulighed, lokalt og globalt. Studiet ventes at blive brugt ved udviklingen af danske indsatser på sundheds- og landbrugsområdet, og der er udtrykt interesse for studiet fra bl.a. Kenya og Mozambique. Studiet er også cirkuleret til EU, bilaterale og multilaterale partnere, forskere samt NGO er. Studiet indgår også som baggrundsmateriale i formuleringen af Verdensbanken og EU s globale handlingsplan for ernæring. Addressing the Underlying and Basic Causes for Child Undernutrition in Developing Countries: What Works and Why? kan findes på 17

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um. Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse Analyse af den danske udviklingsbistand til uddannelse Forkortelser: AMG: BNI: BFT: DAC: EDF EFA: EPDF: FTI: GMR: IDA: IMF: JFA: MDG: MoU: NGO: NORAD: OECD: PRS/PRSP: UNDP: UNGEI: UNWRA: Aid Management

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet Verdensbanken og 2015 Målene FN s Millenniumprojekt har offentliggjort en rapport om 2015 Målene og behovet for

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

bistandskronen 2010, mio. kr. *

bistandskronen 2010, mio. kr. * danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2010 bistandskronen 2010, mio. kr. * BISTAND I ALT: 16.124 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 71 % 11.413 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 29 % 4.711

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden,

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden, Tale af udviklingsminister Søren Pind til debatarrangement om dansk-svensk udviklingspolitik i forandring, Stockholm den 3. marts 2011 Kun det talte ord gælder Det er en fornøjelse for mig at være her

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold 1. Introduktion... 2 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU projekter... 4 3. Konkrete eksempler på EU projekter... 11 4. Samfinansiering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Trafficking. FN s 2015 Mål for en værdig og bæredygtig fremtid. - på tværs af de otte mål III - (vinder af Undervisningsministeriets Pionerpris 2010)

Trafficking. FN s 2015 Mål for en værdig og bæredygtig fremtid. - på tværs af de otte mål III - (vinder af Undervisningsministeriets Pionerpris 2010) FN s 2015 Mål for en værdig og bæredygtig fremtid - på tværs af de otte mål III - Trafficking (vinder af Undervisningsministeriets Pionerpris 2010) Undervisningsforløbet er bygget op af fire dele: 1. Vidensopbygning

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august)

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Deltagere: Klaus, Carsten, Lis, referent: Lis. Afbud fra Rikke, Karin og Helle 1. Fastsættelse af

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere