Årsberetning 2015 Københavns Byret

Transkript

1 Årsberetning 2015 Københavns Byret 1

2 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og Tårnby kommuner. I retskredsen bor ca indbyggere. Byrettens præsident har det øverste ansvar for administrationen af retten. I byretten er foruden retspræsidenten ansat ca. 60 jurister fordelt med 41 dommere og ca. 20 retsassessorer og dommerfuldmægtige ca. 140 kontorfunktionærer, herunder 8 elever samt et antal retsbude, portnere og it-medarbejdere. Københavns Byret behandler civile sager og straffesager, skiftesager, notarialforretninger og fogedsager. Det er Byrettens vurdering, at de organisatoriske tiltag, Københavns Byret har iværksat for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift, fungerer. Byrettens organisationsmodel åbner mulighed for at fremme kvalitet i kraft af videndeling og specialisering i sektionerne og afdelingerne samtidig med, at modellen åbner mulighed for en hensigtsmæssig afvikling af såvel de meget store flerdommersager som et meget betydeligt antal mindre sager, f.eks. bødesager. Organisationen er dynamisk, således at det løbende overvejes, om opgaverne ligger mest hensigtsmæssigt både i afdelinger/sektioner og afdelinger/sektioner imellem. Byrettens organisation pr. 1. januar 2016 fremgår af nedenstående diagram: 2

3 2. Resultater i 2015 produktivitet og aktivitet Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole fremgår af strategien i Danmarks Domstole - for ret og retfærdighed. Herudover fastsætter Københavns Byret en lang række interne mål om sagsbehandlingstider, produktion, produktivitet og sagsbeholdning specielt inden for Byrettens fire kerneområder civil-, straffe-, foged- og skifteret, hvor Byretten kan sammenligne sig med øvrige byretter. Målet er samtidigt at styrke ejerskabet til mål og resultater ved Københavns Byret, hvilket bl.a. sker ved udfærdigelse af interne månedlige statistikker. Den samlede produktivitet i 2015 er - som det fremgår af årsnøgletallene steget lidt. Retten modtager fortsat meget store sagskomplekser vedrørende blandt andet terror og narkohandler m.v. Afviklingen har været og er særdeles ressourcebelastende og vægter i det samlede produktivitetsregnskab slet ikke svarende til belastningen. Straffesager Antallet af modtagne straffesager i 2015 har været jævnt stigende hen over året med en mindre faldende tendens i slutningen af året. Det er i 2015 ikke helt lykkedes for Byretten at fastholde et mindre antal verserende sager, idet der har været en stigning bl.a. som følge af afviklingen af flere omfattende og større sager. Der vil også i 2015 fortsat være fokus på antallet af verserende sager Alle straffesager Modtagne straffesager Verserende straffesager

4 Domsmandssager Byretten har hen over de seneste år reduceret antallet af verserende sager. I 2010 havde Københavns Byret således på et tidspunkt over verserende domsmandssager. Dette antal sager blev i 2012 og 2013 nedbragt til under 600 sager, og hvor antallet af modtagne domsmandssager i perioden samtidigt var konstant. I 2015 ses en stigning i antallet af verserende domsmandssager. Det kan bl.a. kan tilskrives, at byretten har afviklet 7 større narkosager med mere end 80 tiltalte Domsmandssager Modtagne domsmandssager Verserende domsmandssager Civile sager Der har i 2015 i antallet af modtagne civile sager været en mindre stigning. Antallet af verserende civile sager er i 2015 steget, hvilket beror på de såkaldte flysager. Det er og vil dog fortsat være byrettens mål at nedbringe sagsbehandlingstiden også i Civile sager Modtagne sager Verserende sager

5 I statistikken for civile sager indgår også de såkaldte tunge civile sager. Byretten modtager fortsat mange tunge civile sager, som tidligere begyndte i landsretten som 1. instanssager. Der er tale om sager, hvor der anvendes langt flere ressourcer og ofte langt flere retsdage end på gennemsnitlige civile sager. I flere af sagerne deltager også tre dommere. Der er 2015 modtaget mere end 150 tunge civile sager. Fogedsager På fogedområdet har antallet af modtagne sager været konstant dog med en mindre stigning i slutningen af Fokus har i en længere periode været på at nedbringe sagsbehandlingstiden og dermed antallet af verserende sager. Det må dog konstateres, at der i 2015 har været en stigning i antallet af verserende sager. Fokus på hurtigere gennemførelse af sagerne vil dog fortsætte i Alle fogedsager Modtagne sager Verserende sager Dødsboskiftesager På dødsboskifteområdet er antallet af modtagne sager i lighed med tidligere år nogenlunde konstant, og der er løbende arbejdet med at nedbringe antallet af verserende sager. Der er bl.a. indført øget brug af telefonmøder. Der vil også i 2016 blive arbejdet på yderligere at nedbringe gennemløbstiden. Dødsboskiftesager Modtagne sager Verserende sager

6 3. Sagsbehandlingstid (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid) Med henblik på en konkret udmøntning af det overordnede mål om korte sagsbehandlingstider er der i 2015 i samarbejde med retterne foretaget en revision af de hidtidige mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne. Domstolsstyrelsens bestyrelse har besluttet 13 mål, der omfatter straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager. Det er en forenkling sammenlignet med de tidligere mål. Københavns Byret kan helt tilslutte sig målene om korte sagsbehandlingstider. Det er de seneste år lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiderne i en række sagstyper. Udfordringerne ved målsætningen Fra politisk side er der fastsat en målsætning om, at alle alvorlige voldssager, voldtægtssager og våbenlovssager, hvor der nedlægges påstand om ubetinget frihedsstraf, skal behandles af domstolene inden 37 dage. Københavns Byret er helt enig i, at det er positivt at have en målsætning om en kort sagsbehandlingstid i disse sager, men vi må desværre konstatere, at det ikke er muligt at leve op til den konkrete politiske målopfyldelse om, at 100 % af de nævnte sager behandles inden for 37 dage. For at opfylde en sådan målsætning for de særlige voldssager skal en række faktorer være opfyldt. Bl.a. skal Byretten, anklagemyndigheden og forsvarerne have tid i deres kalendere til at møde samtidig på et givet tidspunkt for afholdelse af hovedforhandlingen inden 37 dage. Byretten har i alle sagerne kunnet tilbyde tider inden for fristen på 37 dage, men desværre har der langt fra i alle situationer været et tidspunkt, hvor den forsvarer, der her været beskikket, har haft tid i sin kalender. Selvom hovedforhandlingen har kunnet berammes med alle aktørerne inden for 37 dage, sker det i en del tilfælde, at politiet ikke har kunnet forkynde tilsigelsen til retsmødet for den tiltalte og vidnerne. Hvis ikke tilsigelsen er forkyndt, og den pågældende som følge heraf ikke møder, skal retsmødet ofte udsættes, og fristen på 37 dage springer. Selvom politiet har forkyndt tilsigelsen, sker det desværre også hyppigt, at den tiltalte, eller et af vidnerne, alligevel udebliver fra det berammede retsmøde, således at politiet skal anholde og fremstille den pågældende. Det er i den forbindelse ikke i en storby realistisk at forvente, at politiet kan køre ud og finde den pågældende i løbet af få timer, hvorfor sager også i den situation ofte udsættes og omberammes med deraf følgende længere sagsbehandlingstid. Endelig kan det være påkrævet at udsætte sager, hvis det ikke har været muligt for politiet at fremskaffe de fornødne erklæringer vedrørende f.eks. tekniske beviser og personlige oplysninger m.v. til brug for sagen. En faktor, der her påvirker byrettens sagsbehandlingstider i 2015, er det store antal tunge civile sager, der tidligere var 1. instanssager i landsretten, og som ved domstolsreformen blev henlagt til at begynde i Byretten ofte som 3-dommersager, der er meget ressourcetunge for Byretten. 6

7 En anden faktor, der har påvirket sagsbehandlingstiden i 2015 er gennemførelsen af de store og langvarige straffesager med mange tiltalte og som afvikles over mange retsdage, herunder sager om økonomisk kriminalitet og narkotikakriminalitet, som både i forbindelse med varetægtsfængslingerne, fristforlængelserne og sagernes gennemførelse, har trukket store resurser. Endelig kan der for visse sagstypers vedkommende være behov for at justere målsætningerne, idet målene i praksis har vist sig at være urealistiske på grund af forhold, retterne ikke er herre over, f.eks. forelæggelse for Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen, vanskelig forkyndelse m.m. Disse ofte meget langvarige sager påvirker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid så meget, at den ikke længere er retvisende for det store flertal af sager. Resultat 2015 Målsætning Alle almindelige straffesager Under 2 mdr. 81% 80% 80% Nævninge- og domsmandssager (hovedforhandlede) Under 4 mdr. 55% 72% 74% Tilståelsessager og sager uden domsmænd Under 4 mdr. 64% 75% 76% Resultat 2015 Målsætning Alle sager (alm. sager, boligretssager, småsager, påbud- og forbudssager) under 6 mdr. 69% 70% 73% Alm. sager og boligretssager (hovedforhandlede) under 15 mdr. 61% 62% 64% Småsager (hovedforhandlede) under 9 mdr. 60% 65% 67% Forældremyndighed og ægteskabssager Under 6 mdr. 64% 80% 80% Fogedsager I 2015 er målopfyldelsen på de særlige fogedsager - afsluttet under 2 måneder - forbedret og tæt på den fastsatte målsætning. Der er stadig plads til forbedringer, særligt or så vidt angår de almindelige fogedsager og betalingspåkrav. De tiltag, som retten har iværksæt, der ikke er slået fuldt ud igennem i 2015, forventes at gøre det i Resultat 2015 Målsætning Alm. fogedsager og betalingspåkrav under 3 mdr. 57% 80% 80% Særlige fogedsager Under 2 mdr. 77% 80% 80% 7

8 Tvangsauktioner Resultat 2015 Målsætning Alle sager under 5 mdr. 50% 80% 80% Dødsboskiftesager På skifteområdet er resultatet på såvel sagsbehandlingstiden som målopfyldelsen bedre end de fastsatte målsætninger for Resultat 2015 Målsætning Udlevering af bo under 2 mdr. 85% 80% 80% 8

9 4. Byrettens mål og målsætninger i 2015 Handlingsplanen for Byretten i 2015 indeholdt disse målsætninger og mål: Korte sagsbehandlingstider, Mere ensartethed i opgaveløsningen, Tidssvarende kommunikation og Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads. Nedenfor beskrives de enkelte gennemførte tiltag og projekter i 2015 under hvert mål. Korte sagsbehandlingstider Med henblik på at reducere sagsbehandlingstiderne i de civile sager, nedsatte Københavns Byret i 2013 en projektgruppe, der har gennemgået den typiske sagsgang for en civil sag. Flere af projektgruppens forslag blev gennemført i slutningen af 2013, mens de resterende forslag blev vedtaget og gennemført i 2014 og Vi håber, at vi med indførelsen af JFS Civil kan høste lidt af frugterne for udvalgsarbejdet. Københavns Byret arbejder videre med forhåndsberammelser m.v., men de mange store sager er en betydelig belastning. Mere ensartethed i opgaveløsningen Københavns Byret har på grund af sin størrelse et behov for også internt i organisationen at sikre, at der i sektionerne er en ensartet administrativ behandling af sagerne. Byrettens medarbejdere har udarbejdet manualer for behandlingen af de forskellige typer sager. Det er afgørende, at manualerne anvendes, og de skal derfor være let tilgængelige. Byretten har derfor i 2015 arbejdet med en ny model for, hvorledes det sikres, at manualerne løbende ajourføres, ligesom der arbejdes på en oversigt på det nye intranet, så manualerne let kan findes frem. Tidssvarende kommunikation Oplysninger til borgerne om byretten Byretten havde også i 2015 en stor opgave med at videregive oplysninger om, hvordan retssystemet i Danmark fungerer. Mange mennesker tror, at det danske retssystem virker som det, der beskrives i amerikanske film. Københavns Byret modtager dagligt gæster, ofte i form af besøg af skoleklasser og foreninger m.fl., der ønsker at overvære retsmøder. Der gennemføres i gennemsnit mindst en rundvisning om ugen i Københavns Byret. Det kan være for udenlandske besøgende, foreninger, skoleklasser m.fl. Vi modtager også delegationer fra en række udenlandske domstole. Vi har medvirket ved udarbejdelsen af undervisningsmateriale samt produceret en flot folder, der dels beskriver bygningen, dels beskriver byrettens arbejde. Vi har endvidere lavet et klassesæt, der kan uddeles ved skolebesøg mv. "Kend din ret" 9

10 Hvert år deltager byretten i Kulturnatten, hvor ca mennesker besøger os. Til brug herfor har retten lavet diverse plancher, der beskriver retssystemet og C.F. Hansens smukke Domhus. Vi har sammen med Københavns Politis kriminalpræventive afdeling indspillet en film med en sag om gadevold, der viser et overfald og den følgende retssag. Det er muligt at få lov at fungere som domsmand, idet tilhørerne via et særligt system kan stemme om straffens størrelse. Det er endvidere tanken, at filmen skal vises i diverse skoler for de ældste klasser. Vi har stillet dommerkræfter til rådighed for projektet. Der er også i 2015 gennemført undervisningsforløb med bl.a. Gefion Gymnasium. Vi er glade for bl.a. på denne måde at give mange et mere indgående indblik i, hvordan retssystemet virker. Dette er utvivlsomt medvirkende til at sikre en høj tillid til domstolenes arbejde. Oplysninger til samarbejdspartnere, brugere og journalister Der har i 2015 igen været afholdt møder med kontaktudvalget for advokaterne i Kreds 1 og 2, med de beneficerede forsvarere, Kriminalreporterforeningen, Københavns Politi, Statsadvokaturen m.fl., hvor vi har drøftet de forskellige gruppers oplevelser som brugere af Byretten, og hvor forslag og tiltag til forbedringer har været drøftet. Møderne afholdes løbende og er et led i bestræbelserne på at imødekomme brugerne, hvor det er muligt. Vi har endvidere en indgående information om bl.a. byrettens bygninger og opgaver på vores hjemmeside. Der er også en mere detaljeret orientering til forskellige grupper af brugere, herunder navne på medarbejdere, som journalister kan kontakte for yderligere information. Byrettens pressekontaktdommer modtager dagligt henvendelser fra journalister. Der er i 2015 udarbejdet pressemeddelelser i forbindelse med afslutningen af større sager. Endelig har der på grund af en række sagers profilerede karakter meget ofte været TV-transmissioner fra byretten. Kommunikation med domsmænd og advokater Byretten har siden den 1. februar 2015 indkaldt domsmænd via en til e-boks. Byretten er i april 2015 endvidere begyndt at sende påmindelses-sms'er til domsmænd, der skal møde i en sag i byretten, således at domsmændene modtager en påmindelses-sms få dage før retsmødet. Digital afsendelse i civile sager og straffesager I byrettens civile sager giver rettens sagsbehandlingssystem mulighed for at foretage digital afsendelse af breve, retsbøger og dombøger mv. til sagens parter. Dette kan ske ved afsendelse af digital post via e-boks, ved afsendelse af sikker med brug af digital signatur og sikre certifikater (sikker ) og ved afsendelse af en normal via Outlook uden digital signatur. Også i straffesager sender Byretten underretninger og domme m.v. digitalt. AV-udstyr, digitale retsmøder og videokonferenceudstyr Det fremgår af brugerundersøgelser, at anvendelsen af tekniske hjælpemidler under retssagerne bør forbedres. Byretten har indrettet tre større retssale med AV-udstyr, der vil muliggøre fuld elektronisk afvikling af bl.a. nævningesager. Hertil kommer fem retssale, hvor der ud over elektronisk afvikling af retsmøder også er mulighed for videoopkobling. Endelig er der fire retssale med udstyr, der muliggør elektronisk forelæggelse af sager mv. Der er i alle retssale digital lyd- og rumoptagelsesudstyr. 10

11 Byretten vil i de kommende år søge at udvikle bedste praksis vedrørende brug af it under hovedforhandlingerne m.v., således at det på sigt vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt at gå over til digital sagsbehandling og dermed indføre den papirløse ret. Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads Trivselsundersøgelsen Ved den seneste trivselsundersøgelse var resultatet for Københavns Byret meget flot og en forbedring i forhold til den forrige undersøgelse. Der var dog punkter, hvor tilfredsheden var mindre end på andre. De punkter, hvor tilfredsheden var mindst selvom den var indenfor området for et tilfredsstillende resultat var 1. Videndeling mellem afdelinger/sektioner, 2. Respekt og hjælpsomhed mellem afdelinger/sektioner, 3. Opfølgning på MUS, 4. Nærmeste leders konfliktløsning og 5. Nærmeste leders drøftelse af målopfølgning med medarbejderen. Samarbejdet mellem afdelingerne bliver løbende drøftet med afdelingsledelserne. Man drøfter blandt andet, hvordan samarbejdet og videndelingen til stadighed kan styrkes, muligheder for rokering mellem afdelingerne og besøgsophold. I forbindelse med opfølgning på MUS, konfliktløsning og drøftelse af målopfyldelse med medarbejderne vil lederne fokusere på at være konkrete og præcise i tilbagemeldingerne. Efter indstilling fra domstolenes evalueringsråd har retspræsidenten også i 2014 gennemført 6-års-samtaler med de dommerfuldmægtige, der har 6 års anciennitet ved domstolene. De fysiske rammer Store dele af byretten er i 2014 og 2015 blevet malet og istandsat. Vedligeholdelse og opdatering vil fortsat ske i overensstemmelse med byrettens plan for rækkefølgen af vedligeholdelse mv. Byrettens bygninger er fredede og meget dyre at vedligeholde, hvorfor gennemførelsen af vedligeholdelsesprojekterne forudsætter hel eller delvis medfinansiering af Domstolsstyrelsen. Trivsel i øvrigt Der var i 2015 fortsat fokus på trivsel i afdelinger og sektioner. De enkelte afdelinger og sektioner drøfter på de månedlige afdelings-/sektionsmøder det psykiske arbejdsmiljø og tager evt. problemer op til behandling. Københavns Byret støttede endvidere i 2015 i videst muligt omfang fælles sociale arrangementer (f.eks. sportsarrangementer som DHL-staffetten, fester og Kunst- og personaleforening), herunder faste arrangementer som temadage og julefrokost. 11

12 5. Udviklingsaktiviteter i 2016 Der er for Danmarks Domstole udarbejdet en handlingsplan for 2016, som koncentrerer sig om specifikke fokusområder og indsatsområder under den overordnede målsætning. Domstolene vil på landsplan særligt fokusere på følgende områder: Digitalisering af de civile sager, JFS Civil har til formål at etablere mulighed for digital kommunikation i civile sager med eksterne parter via en portal, digital sagsbehandling og digital betaling af retsafgifter. Målet er at levere digitale sager fra start til slut, hvilket forventes at ske i 2. halvår Desuden er målet at oprette mobile arbejdspladser, så de digitale sager kan tilgås fra kontoret, mødelokalet, retssalen eller hjemmefra. Dette understøtter en effektiv arbejdsproces og sikrer kvaliteten i arbejdet. Der er tale om videreførelse og færdiggørelse af indsatsområdet fra 2014 og Digitale retsmøder har til formål at understøtte afvikling af digitale retsmøder. Fokusområdet bidrager til en modernisering af retternes arbejdsgang og muliggør hurtigere afvikling af retsmøder, når processkrifter og bilag er digitalt tilgængelige. Retterne kan bidrage til at fremme udbredelsen af digitale retsmøder, ved at flere dommere og superbrugere kommer på kursus, ved indretning af yderligere digitale retssale og ved at identificere bedste praksis for afvikling af digitale retsmøder. Styrkelse af it-organisering og -kompetencer i retterne skal ske gennem uddannelse. Formålet med fokusområdet er at understøtte, at brugen af it i retternes dagligdag fungerer bedst muligt, og at domstolene får mest mulig nytte af investeringer i ny it. Rets- og forligsmægling har til formål at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til domsafsigelser eller kendelser ved retterne. En øget brug af tvistløsning inden hovedforhandlingen forventes at kunne give kortere sagsbehandlingstider samt bedre løsninger. Formålet er, at ansatte i retterne kan opnå eller videreudvikle kompetencer til at vejlede parterne om muligheden for konfliktløsning. Sikkerhed er altid et indsatsområde, men indsatsen har fyldt og vil fylde særligt meget i 2015 og Formålet er, at der skal skabes sammenhæng, opmærksomhed og forankring af begrebet sikkerhed. Der er etableret en sikkerhedsorganisation, som har det overordnede ansvar for sikkerheden ved de danske domstole. Derudover er der foretaget sikkerhedsmæssige tiltag som bl.a. adgangskontrol og risikovurdering. Der er ydermere udarbejdet en beredskabsplan, og alle medarbejdere har haft mulighed for at deltage i et kursus i konflikthåndtering. I 2016 skal forsøgsordningen med fast adgangskontrol evalueres, ligesom øvrige sikkerhedstiltag skal forankres i organisationen, udbygges og testes. 12

13 Konkret målsætning for produktivitet For straffesagerne vil der i 2016 være fokus på at nå det sidste stykke til opfyldelse af målene, på trods af de forsinkende faktorer, som domstolene ikke er herre over. Byretten vil i samarbejde med anklagemyndigheden og forsvarerne i 2016 fortsat sikre forhåndsberammelse af de store arrestantsager Konkret målsætning for produktivitet I de civile sager vil der i 2016 være særligt fokus på øvrige sager og ægteskabssager, hvor sagsbehandlingstiden skal forbedres, så de overholder domstolenes målsætning. Målsætning for foged og skifte Fogedrettens mål vil i 2016 være at opfylde målsætningen for fogedsagerne på alle sagsområder. Der er allerede sket en markant forbedring af målopfyldelsen, og målet er, at den gode udvikling fortsætter. For skiftesagerne opfyldes alle mål allerede med undtagelse af målsætningen for dødsboskiftesager, i de sager hvor boet udleveres til den efterlevende ægtefælle. Hidtil er målsætningen blevet målt som antal afsluttede sager efter 2 måneder, men dette har været en målsætning, der grundet fristerne i sagstypen har været svær at nå. Denne frist ændres for 2014 til 3 måneder. Byretten vil i 2015 fastholde de gode resultater for de øvrige sagstyper og arbejde for at nå den nye målsætning for privat skiftede sager. Møder med samarbejdsparterne Der vil også i 2016 blive afholdt møder med de beneficerede forsvarere, Kriminalreporterforeningen, Københavns Politi, Statsadvokaturen m.fl., hvor vi drøfter de forskellige gruppers oplevelser som brugere af Byretten, og hvor forslag og tiltag til forbedringer drøftes. Møderne afholdes løbende og er et led i bestræbelserne på at imødekomme brugerne, hvor det er muligt. Information om Byretten Vi har endvidere en indgående information om bl.a. Byrettens bygninger og opgaver på vores hjemmeside. Der er også en mere detaljeret orientering til forskellige grupper af brugere, herunder navne på medarbejdere, som journalister kan kontakte for yderligere information. Byrettens pressekontaktdommer modtager dagligt henvendelser fra journalister. Der udarbejdes også i 2016 pressemeddelelser i forbindelse med afslutningen af større sager. Endelig er der på grund af en række sagers profilerede karakter ofte TV-transmissioner fra Byretten. Kommunikation med domsmænd I 2015 er byretten begyndt at sende påmindelses-sms'er til domsmænd, der skal møde i en sag i byretten, således at domsmændene modtager en påmindelses-sms få dage før retsmødet. Dette fortsætter og kan forhåbentlig udvides til andre grupper af personer. Retsmægling Københavns Byret har gennem årene - ikke mindst i kraft af ildsjæle blandt dommerne tilbudt retsmægling i alle sager. Byretten vil i 2016 fortsat forsøge at forenkle processen med at udfinde datoer til retsmægling ved forsøgsvis at indføre et centralt bookingsystem, hvor parterne via Byrettens hjemmeside selv finder en dag, hvor de kan booke et retsmæglingsmøde. Når Byretten har modtaget meddelelse om bookingen, fordeles sagen til den retsmægler, der har reserveret den pågældende dag til retsmægling. Hvis ikke dagen er blevet booket 3 uger før, bliver dagen anvendt til berammelse af andre sager. Denne forenklede berammelsesproces vil gøre det hurtigere og nemmere for parterne at få en dato for retsmæglingsmødet, når de er blevet enige om at deltage i retsmægling. I princippet kan parternes advokater allerede i tilslutning til det telefoniske retsmøde, hvor sagen drøftes og beslutningen om 13

14 retsmægling ofte træffes, finde en dato for retsmæglingsmødet via bookingsystemet på byrettens hjemmeside. Ved årets udgang vil Byretten eventuelt med inddragelse af brugerne evaluere ordningen med henblik på at optimere processen for retsmægling. Adgangskontrol Københavns Byret vil i 2016 fortsat deltage i forsøgsordning i domstolene med adgangskontrol ved indgangen. Der vil blive tale om en systematisk kontrol ved indgangene af personer, der kommer til retten. Kontrollen vil minde om den man går igennem ved Københavns Lufthavn og Folketinget mv. Københavns Byret, maj 2016 Søren Axelsen retspræsident 14