Perspektiv nr. 12, Analyse af foranderlige vindmøllelandskaber. Bernd Möller
|
|
- Holger Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af foranderlige vindmøllelandskaber Bernd Möller Vindmøllernes visuelle landskabspåvirkning er blevet et nøglebegreb for den haltende udvikling på området, efter at man i knap 30 år med kommerciel vindenergi i Danmark har haft befolkningens næsten ubetingede accept. Vindenergien dækker i dag 20 % af Danmarks elforbrug, hvilket skyldes bl.a. lokale vindmølleprojekters økonomiske forankring i vindmøllelaug, en sammenhængende planlægning og vindenergiens grønne image. Således har vindmøllernes voksende størrelse indtil for ganske kort tid siden ikke udgjort et egentligt problem. Nu ser det ud til at en grænse er nået. Der er flere bud på problemets oprindelse. Er det virkelig manglende tolerance overfor en ny generation endnu højere vindmøller? Er vindmøller blevet fremmedgjort i de senere år? Har vores værdisætning af landskabet ændret sig? Baggrund Et igangværende forskningstema ved Aalborg Universitet søger at nærme sig problematikken fra en geografisk, analytisk vinkel. Vindmøllerne i antal og størrelse, landskabets topografi, samt arealanvendelsen og befolkningens bosætning i landområderne er faktorer som præger vindmøllernes visuelle påvirkning. Denne påvirkning er højst subjektiv og svær at måle på en skala. Alligevel skal det her forsøges at skabe en kvantitativ sammenhæng mellem vindmøllernes placering og menneskernes visuelle påvirkning samt landskabets udnyttelse. Landskaber forandrer sig i takt med at skove rejses, veje bygges og mennesker bosætter sig. Mennesket forandrer typisk landskaber meget hurtigere end naturlige processer. Vindmøllelandskabet forandrer sig i takt med at vindmøller bygges og nedtages på forskellige tidspunkter, lokaliteter og i uens antal og størrelser. Alt i alt er der ifølge Energistyrelsens Stamdataregister for Vindmøller blevet bygget rundt regnet moderne vindmøller i Danmark siden 1977 med en samlet effekt på MW. Året 2000 var det år med det største antal vindmøller her til lands med møller på i alt MW. Indtil den 1. januar 2007 har man nedtaget gamle møller. Man kan altså anse vindmøller i landskabet som noget midlertidigt; dette betyder for analysen af landskabspåvirkningen, at denne ikke er konstant men i permanent forandring. Det er måske snarere takten og hastigheden af landskabsændringen, der opleves negativt, ikke så meget forandringen selv. Naturligvis skal man se bort fra forhold som støj, skygge og umiddelbar nærhed, som planlægningen normalt tager højde for. Vindmøllernes tekniske udvikling har gjort at deres effekt i gennemsnit fordobledes hvert 4. til 5. år, mens totalhøjden har set en fordobling kun hvert 10. til 12. år, se figur 1. Vindmøllernes specifikke elproduktion stiger; dermed bruges mindre areal til produktion af energi, samt at produktionsomkostningerne pr kwh falder. Det er blevet foreslået at gå tilbage til mindre vindmøller for at reducere indvirkningen på miljøet, men hvis man samtidig vil have en omkostningseffektiv elforsyning, er dette en dårlig idé. Synlige møller Den visuelle påvirkning, en vindmølle har på et landskab, fladt eller bakket, samt dets beboere, kan kortlægges ved hjælp af højdemodeller og beregningen af rasterbaserede synlighedsoplande, som ved hjælp af kontinuerlige flader kortlægger om et objekt er synligt fra alle andre steder i landskabet eller ej. Der er mange faktorer, som påvirker denne analyse af såkaldte viewsheds. Landskabet i de almindelige digitale højdemodeller er bart af skove, bygninger og hegn; atmosfæriske effekter er udelukkede; synligheden er strengt binært (synligt eller usynligt); og selvom noget er synligt under disse forhold, så er det typisk langt fra målbar synlighed til subjektiv visuel påvirkning. Desuden er det nødvendigt at sætte synlighed i forhold til den fiktive betragters tærskel for, hvornår synlighed bliver til irritation. Derfor gennemføres viewshed-analyser med forskellige maksimale afstande, som er en funktion 26
2 Gns. Totalhøjde [m] Gns. installeret effekt [kw] Figur 1. Vindmøllernes gennemsnitlige installerede effekt er blevet øget med en faktor gennem de sidste 30 år, mens totalhøjden er blevet femdoblet. af møllernes synlige areal i kvadratvinkelsekunder. Vindmøller vil således kun forårsage en visuel påvirkning inden for denne radius. Forsøg af Ian D. Bishop (2002) viser, at denne tærskel er ret udpræget, hvorfor det er realistisk at arbejde med en absolut grænse snarere end en kontinuerlig aftagende visuel påvirkning med afstanden. Synlig påvirkning som model En GIS-baseret model er blevet bygget dækkende det gamle Nordjyllands Amt for at modellere den visuelle tilstedeværelse af vindmøller i området mellem årene 1990 og 2003 samt for året Data for vindmøllerne blevet hentet fra Energistyrelsens løbende opgørelse af vindmøllerne og deres væsentlige attributter, herunder opstillingsdato, eventuelt nedtagningsdato, rotordiameter, navhøjde og naturligvis den enkelte mølles placering. Højdemodellen er baseret på KMS 10m rastermodel, som er blevet udvidet med en 30 km bufferzone for at imødekomme randeffekter og resamplet til m cellestørrelse for at lette beregningen. Den hermed inducerede fejl er ganske signifikant, men da projekter mere handler om at sammenligne end at producere absolutte tal, er dette underordnet indtil videre. Det er værd at bemærke at cellestørrelsen er langt mere kritisk ved beregningen af viewsheds i et stærkt kuperet eller skovdækket landskab end selve højdeværdien. Modellen leverer kumulative viewsheds, hvor rastercellernes talværdier svarer til antallet af synlige vindmøller. En række valgte beregningsforudsætninger indgik i modelleringsarbejdet. Nuværende møller udskiftes automatisk når deres levealder har nået 20 år. Nye møller etableres i perioden således at elproduktionen er den samme som i De nye 27
3 møller etableres udelukkende i de regionale vindmølleområder i Aalborg Østhavn, ved Brønderslev og Løgstør. Her er der delvist tale om udskiftning af eksisterende vindmølleparker. For hvert scenarieår blev de ved årets udgang eksisterende møller udpeget til et nyt tema. For hver vindmølle beregnedes de ydre radier som funktion af en tærskelværdi for visuel påvirkning og møllens maksimalt synlige tværsnitsareal. Tærskelværdien er vindmøllens tværsnitsareal i vinkelstørrelse i anden potens, målt i kvadratbueminutter. Dermed etableres et fast trigonometrisk forhold mellem størrelse og afstand. Tværsnitsarealet for tårn, rotor og nacelle beregnedes gennem en regression af typiske møllers geometri gennem tiden. Møllernes kote stammer fra højdemodellen, mens betragterens øjenhøjde blev sat til 2 m. Et resultat af en så-dan kumulativ viewshed-flade vises i figur 2. Modellens spændvidde Befolkningstal i form af kvadratnetdata venligst udlånt af BVL-projektet ved Henrik Harder Hovgesen ved Aalborg Universitet og arealanvendelse fra Arealinformationssystemets arealdækkekort konverteret til et rastertema er blevet knyttet til viewshed-flader for årene 1990, 1997, 2003 og 2010 og beregnet for tærskelværdier på 50,, 250, 500 og 0 kvadratbueminutter ved hjælp af zonebaseret statistik. Årene blev valgt med følgende overvejelser. Før år 1990 fandtes der kun få og små vindmøller, men først omkring 1990 tog udviklingen fart. En vindmølle havde på dette tidspunkt en effekt på 250 kw, en rotordiameter på 25 m og en totalhøjde på 42 m. Omkring årtusindskiftet tog udviklingen yderligere fart med markedsføringen af megawatt-møllerne, som havde en generatoreffekt omkring de 0 kw, en rotordiameter på ca. 54 m og en totalhøjde på over Antal synlige vindmøller for et udsnit af projektområdet. Figur 2. En viewshed-flade for en del af Nordjylland, hvor det antal synlige vindmøller er blevet beregnet for året 2003 og en tærskelværdi på 250 kvadratbueminutter. 28
4 Befolkningstal Tærskelværdier Antal synlige vindmøller Figur 3. Antal synlige møller for det kumulative befolkningstal i en logaritmisk fremstilling for de fem tærskelværdier og for året m. Denne forøgelse og det faktum at der blev installeret et større antal møller af denne størrelse havde ganske stor effekt på møllernes synlighed. Efter år 2000 trådte dog nye regler for afregning af vindmølle-produceret el i kraft, hvilket har resulteret i at der kun blev bygget ganske få landbaserede møller efter Siden år 2000 blev desuden sat mange udskiftningsprojekter i gang, og tusindvis af gamle møller forsvandt fra landskabet. Tanken var således at disse fakta måtte afspejle sig i an analyse af alle vindmøllers synlighed i landskabet. En gennemgang af viewshedfladerne viser at, vindmøllernes synlighed i landskabet har været voksende i hele perioden frem til 2003, uanset tærskelværdi. Små tærskelværdier på 50 eller kvadratbueminutter, forbundet med høj følsomhed over for vindmøller, betyder at store dele af Nordjylland er påvirket af vindmøllerne, på nær dalene i Himmerland, Han Herreds kyst samt det flade landskab syd for Skagen. Store tærskelværdier på 500 og 0 kvadratbueminutter påvirker kun vindmøllernes umiddelbare nærhed. Interessant er, at udskiftningsscenariet markant øger de store tærskelværdiers påvirkning af landskabet. Figur 3 viser for året 2003, hvordan det store antal indbyggere i regionen kun påvirkes af ganske få vindmøller til dagligt. Ved lave tærskelværdier er der omkring en promille af befolkningen, som ser mere end 50 % af det maksimalt mulige antal møller. For en detaljeret statistisk gennemgang henvises til artiklen (Möller, 2006). Konklusioner Inden konklusioner kan træffes, kræver den her præsenterede metode, at man accepterer denne slags mekanistiske syn på landskabet i det omfang, det anvendes for komparative analyser mellem flere scenarier og ikke nødvendigvis til at frembringe absolutte sandheder. Model- 29
5 len kunne forbedres på flere måder ved at gøre landskabsrepræsentationen mere virkelighedstro, ved at arbejde med distance decay funktioner at synligheden såsom Skov-Petersen og Snizek (2007) har foreslået, ved at arbejde med spørgeskemaundersøgelser af vindmøllernes lokale accept i stedet for deterministiske demografiske data, eller ved at inkorporere fuzzyness i vurderingen af visuel påvirkning. Ud fra resultaterne kan der trækkes en række konklusioner med betydning for den videre udvikling på vindmølleområdet. For det første betyder afviklingen af mange gamle møller, at den samlede mulige landskabspåvirkning er på tilbagegang. At man får en samlet set mindre synlighed skyldes at de færre og større møller som bygges forudsat at udskiftningsprogrammerne tager fart koncentreres i nogle få områder, såsom at den regionale vindmølleplanlægning har lagt op til i lang tid. Det næste indtryk, som bliver hængende er at vindmøllernes synlighed ændres uhomogent. Nogle områder kommer til at blive mere udsat, mens synligheden over det hele aftager. Oprydningen i landskabet kommer altså til at ramme skævt. Få mennesker kommer til at se meget mere til vindmøller-ne mens det store flertal i fremtiden ikke længere har vindmøller i landskabet som en daglig oplevelse. Bortset fra at nogle områder dermed må bære lasten for en fortsat udvikling af vindenergien, vil dette ganske sandsynligvis føre til en fremmedgørelse af vindmøller og underminere den generelt positive holdning, befolkningen har til vindmøller. med en generelt dårlig holdning overfor vindmøller vil få deres fobi bekræftet fordi møllerne bliver mere synlige i dette synlighedssegment. Omvendt vil folk med større accept af vindmøller i landskabet tilhørende den store del af befolkningen, som ikke ser vindmøller dagligt se færre af dem. At man således ikke længere bliver mindet om at vindmøller er en naturlig del af landskabet, bidrager til fremmedgørelsen. I forvejen er danskernes viden om energi ret begrænset, og de små vindmøllers forsvinden fra det daglige samt deres erstatning med store møller i ofte industripåvirkede kommer måske til at rykke billedet. I den nuværende krise i udviklingen af landbaseret vindenergi kan vi måske lære af en vurdering af den regionale landskabspåvirkning gennem tiderne. Især den ønskede koncentration af vindmøller og fjernelsen af mange små vindmøller burde revurderes. Referencer Bishop, Ian D.: Determination of thresholds of visual impact: the case of wind turbines. Environ Plan B: Plan Des 29 (2002) Möller, Bernd: Changing wind-power landscapes: regional assessment of visual impact on land use and population in Northern Jutland, Denmark. Applied Energy 83 (2006) Skov-Petersen, Hans og Snizek, Bernhard: To see or not to see: Assessment of Probabilistic Visibility. Proceedings, 10th AGILE International Conference on Geographic Information Science 2007 Aalborg University, Denmark. Man kan desuden se ud fra denne kvantificering af landskabspåvirkningen, at mennesker Om forfatteren: Bernd Möller er lektor i geospatial analyse og modellering og tilknyttet forskningsgrupperne for Energiplanlægning og for Geografi ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. berndm@plan.aau.dk 30
Status for vindkraftudbygningen i Danmark
Statusnotat Januar 2014 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2013 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2013 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2013 -
Læs mere3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009
40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder
Læs mereVindmøller ved Lundsmark
Ansøgning og projektbeskrivelse Vindmøller ved Lundsmark November 2015 Projektansøger: SE Blue Renewables og Wind1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com
Læs mereManipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 14 Offentligt Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Birk Nielsen manipulerer i
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereVindmøller ved Nørre Økse Sø
Vindmøller ved Nørre Økse Sø Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Nørre Økse Sø. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af 13 vindmøller
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereSYDLANGELAND KOMMUNE Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 1998 - Vindmøller 1999
SYDLANGELAND KOMMUNE Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 1998 - Vindmøller 1999 Tillæg nr. 3 - vindmøller til Kommuneplan 1998 er udarbejdet af teknisk forvaltning. Offentlighedsperiode Vindmølleplanen var offentligt
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro
Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereINTERN ADMINISTRATIONSPRAKSIS FOR GRØN ORDNING HERNING KOMMUNE. Udarbejdet af Planafdelingen, april 2014
INTERN ADMINISTRATIONSPRAKSIS FOR GRØN ORDNING HERNING KOMMUNE Udarbejdet af Planafdelingen, april 2014 INDHOLD Generelle oplysninger 1 Hvornår gør vi noget? 1 Hvem gør hvad? 1 Hvordan er processen? 2
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs merehttps://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...
Side 1 af 9 Vejledning til det elektroniske ansøgningsskema Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på knappen "Næste" for at fortsætte. Hvis et eller flere felter ikke
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereDe mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer
De mindre byer i varde k o mmune Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Kommune nære RELATIONER Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Udfordrede byer har styrke og potentiale til ny
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereLandzonetilladelse til opstilling af 1 husstandsvindmølle på ejendommen Kobbervold 4, 6280 Højer
PROBUS ApS Timianvej 23 8800 Viborg Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: +4574929251 Mail: hbk2@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-69-15 07-06-2016 Landzonetilladelse til opstilling af 1 husstandsvindmølle
Læs mereÅrhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012
Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 8. juni 2012 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 921, Gl. Kongevej Viby J Hermed svar på indsigelser til lokalplan
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads
FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets
Læs mereLokale vindressourcer, vindforhold og potentiale for de små vindmøller
Lokale vindressourcer, vindforhold og potentiale for de små vindmøller Per Nielsen International A/S (Ltd.), www.emd.dk 1 Vind ressourcen i Danmark er kortlagt detaljeret og beregnet for højderne 25, 45,
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereOvergangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem
Overgangen til RejsUd fra andet rejseafregningssystem Januar 2010 Det nye fællesstatslige rejse- og udlægsafregningssystem, RejsUd, bliver i løbet af 2010 implementeret i de offentlige institutioner under
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereFå mere ud af fjernvarmen. og spar penge
Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 1 Erhvervsstyrelsen, 24. februar 2015 1 Sådan bruger du
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereDjøf Offentlig Formandens vedtægtstale
Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereVands bevægelse i kanaler
Vands bevægelse i kanaler Væskemængde pr tid Væskemængden pr tid Q i et lukket rør er defineret som det volumen ΔV, der passerer et givet sted i røret i løbet af tidsrummet Δt. Dvs at V Q (1) t Hvis rørets
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereBedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Læs mereFørstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean
Førstelinjelederens rolle som gennemfører af Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Førstelinjeledere (dvs. arbejdsledere, mellemledere, mv.) er centrale medspillere i at indføre Lean
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereHøringssvar, lokalplan m.v. vedrørende opførelse af vindmøller på Bredeløkkevej 12, Stevns Kommunes journal nummer 14/3851
Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge Bredeløkke 6 april 2015. Sendt pr. e-mail til plan@stevns.dk og pr. post Høringssvar, lokalplan m.v. vedrørende opførelse af vindmøller på Bredeløkkevej 12,
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereSkriv en kommunikationskontrakt
Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereGrafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori
Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereReferat. Ekstraordinær generalforsamling i Foreningen af investorer i Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer
Referat Ekstraordinær generalforsamling i Foreningen af investorer i Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer Tid: 29. september 2012 kl. 11.00 Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus Dagsorden:
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereHvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?
Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereKLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK
KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK Seniorforsker Ole Bøssing Christensen Danmarks Meteorologiske Institut ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 RESUME Virkningen
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mere