Oplægsholder Jens Kristian Uhrenholt, Park & Natur

Transkript

1 Møde Det Grønne Råd Dato 11. juni 2015 Sted Mødelokale 157 Park & Natur By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JBS Deltagere Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsudvalget Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening, Børge Søndergaard, Dansk Ornitologisk Forening Kim Pedersen, Sportsfiskerne Thyge Steffensen, Friluftsrådet Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Niels Pedersen Qvist, LandboNord Morten Elling, Naturstyrelsen Tommy Jensen, Naturvejlederne Martin Fjord, Danmarks Jægerforbund Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Oplægsholder Jens Kristian Uhrenholt, Park & Natur Afbud Referent Michael Damm, Miljø- og Energiforvaltningen Bodil Hansen, Landsbyerne i Aalborg Kommune Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Jette Binau Sørensen, Park & Natur Sagsnr / Dok.nr.: Velkomst til ny repræsentant fra LandboNord. Niels Pedersen Qvist afløser Jens Myhren. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2. Bemærkninger til referat fra møde den 26. februar 2015 Ingen bemærkninger til referatet. 3. Gennemgang af kommunens kortlægning og tilstandsvurdering af de 3-beskyttede naturtyper v/ Jens Kristian Uhrenholt, Park & Natur Hovedkonklusionerne fra kommunens gennemgang af den vejledende 3 registrering blev præsenteret på temamødet den 21. maj som afslutning på oplægget fra COWI om natur og biodiversitet. Jens Kristian Uhrenholt gav en mere detaljeret gennemgang af kortlægningens omfang og af resultaterne. Oplægget fra mødet er vedlagt som bilag. Kirsten orienterede om, at der bliver udsendt en pressemeddelelse om afrapporteringen af kortlægningen. Kommunen laver desuden en hjemmeside om kortlægningen, hvor der vil være link til data. Efter sommerferien vil der blive sendt brev ud til alle de lodsejere, som har fået natur registeret på ejendommen.

2 Link til naturkortlægningen: Kommunen vil gerne levere artikler om kortlægningen til Agri Nords og LandboNords medlemsblade. Jette gjorde opmærksom på, at 3-registreringen også kan ses i det ansøgningssystem, som landmændene bruger, Internetmarkkort i Tast Selv-service. Som det er nu, skal visning af 3-arealer aktivt vælges til, men det vil kunne laves, så det altid er synligt, når man logger på. Jørgen: Ros til kortlægningen. Hvornår vil den blive revideret? Kirsten: Det kendskab til kommunens natur, som kortlægningen giver, er et rigtig godt fagligt grundlag for vores administration. Vi kører kortlægningen som en løbende proces, der ruller i en 6-årig turnus. Carl Chr.: Det er problematisk, at arealer ret hurtigt kan blive til ny natur. Der må kunne findes en løsning, så landmanden ikke risikerer at blive låst fast. Kirsten: På langt sigt vil det være hensigtsmæssigt at vi får lavet et solidt grønt netværk, og at landbruget prioriteres i andre områder. Thyge: Udtrykte også ros til kortlægningen. Er der planer om at undersøge og vurdere skovene på tilsvarende måde? Det er relevant at kende til skovenes værdier, når der skal planlægges ny skov, som bør plantes i tilknytning til eksisterende god skov. Morten: Når Naturstyrelsen prioriterer skovprojekter til tilskudspuljen, så sker det bl.a. i forhold til beliggenhed ved eksisterende skov. Staten har påbegyndt et projekt med kortlægning af skovenes natur i lighed med HNV-kortet. I samarbejde med DN laver Naturstyrelsen også en registrering af gamle, bevaringsværdige træer i Rold Skov. Der er et mål om at få registreret træer i år. Der er udviklet en app til registreringen, hvori bl.a. data om redehuller indgår. Martin: I tilknytning til 3-registreringen Jægerne vil gerne hjælpe med til at lave plejeindsats på de kommunale 3-arealer. Børge: Kontinuiteten er vigtig i forhold til at fremme naturens tilstand. Derfor skal man tænke sig om, før man blot erstatter gammelt med nyt. Derfor er det også vigtigt at tænke over, hvordan vi bedst bevarer de gamle arealer som fx godsbanearealer. Jørgen: Arealer, som inddrages til bebyggelse og andet, fx tidligere baneskråninger er de blevet vurderet som en del af kortlægningen? Jens Kristian: Vi har ikke været overalt i byen. Kirsten: Vi får sat fokus på naturen i byen med den strategi for biodiversiteten, som vi er gået i gang med. Og i forbindelse med ny lokalplaner tager vi stilling til, om der er naturværdier at tage hensyn til. Morten: Angående naturpleje Naturstyrelsen arbejder sammen med Landbrug & Fødevarer, NaturErhvervstyrelsen og Aage V. Jensen Naturfond på projektet Naturpleje som driftsgren for at sikre den nødvendige naturpleje i Danmark. Fx et 100 ha stort projekt om fjernelse af biomasse i samarbejde med LandboNord. Høst af biomasse fra vejkanter er også en projektmulighed. Tommy: Nogle sager er løst med udlægning af erstatningsnatur. Vil den mulighed blive bragt yderligere i spil? Kirsten: Lovgivningsmæssigt er det svært, og det er kun en undtagelsesvis løsning, fx når der er samfundsmæssige interesser at tage hensyn til. 2/4

3 Carl Chr.: Hvad fortæller kortlægningen om udviklingen i kommunens natur er der en positiv udvikling? Kirsten: Det vi har lavet nu er 1.gangsregistreringen. Så det kan vi først svare på om seks år, når vi har gentaget registreringen. Jens Kristian: Vi har én naturtype, hvor vi har et sammenligningsgrundlag. I Nordjyllands Amt blev i 1990 erne lavet en registrering af kalkoverdrevene. Og på lokaliteterne i Aalborg Kommune er flere arter, som blev registreret dengang, ikke genfundet nu. Flere af de mere sjældne arter er forsvundet. 4. Opfølgning efter temamødet den 21. maj 2015 Hans Henrik: Det var et godt og bredt sammensat møde med oplægsholdere, som gav os et kvalificeret indblik i, hvordan det står til. Tingene blev sat i perspektiv vedrørende Limfjorden, og det var spændende at se landbruget sat ind i fremtidsscenarier. Alt i alt et konstruktivt møde, som vi skal finde ud af at bruge aktivt. Hvordan gør vi det bedst? Thyge: Der blev præsenteret en positiv udvikling i Limfjorden, men det var også klart, at det er en lang proces, og at den er afhængig af flere forudsætninger som fx at vandrammedirektivet gennemføres. Desværre ser det ud til, at mange af de projektforslag, der er lavet til opfyldelse af den første vandplan, ikke bliver gennemført. Ønske om en gennemgang på næste møde af status på realiserede projekter i 1. vandplanperiode. Carl Chr.: Vi bør se anderledes på sameksistensen mellem natur og landbrug. Landbruget skal være der, vi bliver bedre og bedre til at producere med en mindre belastning, og der udvikler sig nu ny natur. Men lovgivningen er ikke tilpasset den konsekvens, som nyopstået natur kan have for landbruget. Mht Limfjorden så er det, vi er i gang med nu, at rydde op efter mange års belastning, men fremover skal der nu også kigges på andre presfaktorer end landbruget. Jørgen: Det er ikke korrekt, at naturen har fået det bedre, og det er ikke landbrugets fortjeneste, at arealer vokser ind i beskyttelsen. Kvaliteten af naturen er generelt ringe spørgsmålet er hvordan vi kan gøre os håb om, at den sikres og forbedres. Tommy: Det er en god vinkel at se problemstillingen fra Limfjordens side med alle de faktorer, der påvirker den. Niels: Der er en vigtig pointe i at udnytte potentialet i arealer, der har været natur, i stedet for at lægge grønne korridorer ud over hele fladen. Kirsten: Det er vigtigt også at se på hvilken kultur, det er, vi gerne vil have på landet. Hans Henrik: Vi har flere projekter i støbeskeen omkring Limfjorden. Dem vil vi tage op til drøftelse på næste møde. Det vil være interessant at fortsætte en drøftelse af, om kommunen kan lave et pilotprojekt, hvor idéer fra temamødet tænkes sammen. Den gode inspiration fra mødet skal gerne føre til handling. Et muligt projektområde er fx Binderup Ådal. Jørgen: Ådalene er et oplagt område for naturprojekter. Thyge: Halkær Ådal har været foreslået som naturparkprojekt af Friluftsrådet. Friluftsrådet håber, at Aalborg Kommune vil søge om at få godkendt naturpark Halkær Ådal og bevare Halkær Mølle som offentlig. Carl Chr.: Det vil være positivt at få indledt et samarbejde, og Limfjorden et godt udgangspunkt. Angående ådalene, så skal der skelnes mellem ådalene ikke alle ådale har et terræn, som er egnet, fx har Gerå et meget stort og fladt opland. Derfor skal der sætte ind, der hvor der kan opnås en stor gevinst. Og frem for ny natur er det plejen af gammel natur, der skal optimeres. 3/4

4 Morten: Naturstyrelsen vil gerne lave et stort LIFE-projekt om ådale i samarbejde med kommuner, organisationer og lodsejerne. Jordfordeling er et godt instrument til at få samlet tilstrækkeligt store arealer. Thyge: Kastbjerg Ådal er et godt eksempel på en ådal, hvor der er lavet et godt projekt med en stor samlet indsats. Niels: Naturpleje som driftsgren er en god tanke, men det er i mange tilfælde for besværligt for landmanden at gennemføre, der er for mange restriktioner fra lovgivningen fx mht 3-natur og i forhold til dyrehold. Tommy: Det Grønne Råd vil være et godt forum for at lave et pilotprojekt. Her er alle kompetencer og interesser samlet. 5. Meddelelser fra Aalborg Kommune a. Den ny statslige friluftspolitik Kirsten orienterede om den ny statslige firluftspolitik. Vi vil se på, hvordan Aalborg Kommunes friluftspolitik spiller sammen med statens. 6. Orientering fra medlemmerne Sportsfiskerne Har haft besøg af en engelsk riverkeeper i Binderup Å, som har undervist i hvordan et vandløb kan plejes så både miljø- og afvandingsinteresser tilgodeses. Dansk Ornitologisk Forening DOF Nordjylland har fået ny formand. Peter Lund Kristensen afløser Thorkild Lund. Sundheds- og Kulturforvaltningen Forvaltningen har prækvalificeret projekter til at få støtte fra forskønnelsespuljen. Der er deadline den 4/11 for endelig ansøgning. LandboNord Ønske om at få oplyst kommunens arealfordeling by, åben land, landbrug, skov, natur. Jægerforbundet Bliver reguleringsjagter på råvildt gentaget i år? Ønske om bedre info til jægerne om arrangementet. Kirsten: Vi undersøger, om der også bliver jagter i Ref.: Vildtreguleringsarrangementet i 2015 er planlagt udført torsdag den 5. november. Vildtregulering med hjælp fra de 17 jagtforeninger i Aalborg Kommune, vil blive gentaget i november Der er på nuværende tidspunkt ikke udmeldt nogen dato for vildtreguleringsarrangementet i Lokale Grønne Partnerskaber Ingen ny ansøgninger. 8. Eventuelt Intet. 4/4

5

6 Kortlægning af 3 beskyttet natur i Aalborg Kommune

7 3 beskyttet natur kortlægning i hovedtal: År Beskyttet natur (areal i ha) Perioden Beskyttet natur (areal i ha) Samlet tilvækst Afregistreret Nyregistreret Ændret status fra en naturtype til en anden Aalborg kommune er en storbykommune, og er samtidig blandt de 6-7 kommuner i Danmark, der har mest natur. Binderup Ådal

8 3 beskyttet natur ændring i hektar Tidligere råstofgrav ved Poulstrup Hals Nørreskov Nye vandhuller

9 Naturkvalitetskortlægning i hovedtal: besigtigede arealer i alt af disse er besøgt både forår og sommer ved kortlægning af vandhuller feltbesigtigelser i alt. Tilstand Beskyttet natur (%) Høj og god (gunstig) 39 Moderat 30 Ringe og dårlig 31 Målsætningen i Aalborg kommunes Natur, Park og Friluftspolitik: 50 % af kommunens beskyttede naturarealer skal inden år 2020 have opnået en gunstig Eksempel med natur-tilstand af overdrev 35 % i gunstig tilstand. naturtilstand Binderup Ådal

10 Bilag IV arter i hovedtal: Art Stor vandsalamander Antal lokaliteter 95 Spidssnudet frø 373 Løgfrø 22 Strandtudse 12 Grøn mosaikguldsmed 2 Løgfrø Bilag IV arter er omfattet af en særlig beskyttelse som følge af Habitatdirektivet Naturtilstandsklasse Antal vandhuller Med bilag IVarter % 29% 18% 11% 5% Fordeling

11 Offentligt tilgængeligt data Fødevareministeriets Tast selv-service Danmarks Miljøportal - Arealinfo

12 Opfølgning på første runde af kortlægningen Offentliggørelse af resultaterne fra kortlægningen Internt i BLF I pressen Til organisationer (DN, Landboorganisationer, KL mv.) 2. Målrettet information til alle berørte lodsejere om beskyttet natur på den enkelte ejendom 3. Naturkvalitetsplan hvor alle Aalborg Kommunes naturarealer målsættes i forbindelse med arbejdet med Naturplan Danmark og den kommende Kommuneplan Eksempel på naturkvalitetsplan Skiveren og Lindenborg ådale

13 Opfølgning på første runde af kortlægningen Projekt: Naturgenopretning og pleje at naturarealer uden for Natura 2000-områderne Målrettet de mest værdifulde arealer (klasse 1 og 2) Baseret på frivillighed og dialog med lodsejere og landboorganisationer Primært finansieret via eksterne fondsmidler 2. Udarbejde plejeplaner for alle Aalborg Kommunes egne naturarealer på baggrund af de indsamlede data fra kortlægningen 3. Kortlægningen foretages med 6-årige intervaller for at sikre pålidelige og opdaterede data. De 3-beskyttede vandløb foreslås medtaget i den kommende kortlægnings-runde