Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum"

Transkript

1 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum Maria Hvid Stenalt, IKT-pædagogisk koordinator, E-læringsenheden, Aarhus Universitet og Tine Wirenfeldt Jensen, amanuensis, Center for Undervisningsudvikling for Humaniora og Teologi, Aarhus Universitet. Maria Hvid Stenalt. E-læringsenheden understøtter undervisere i anvendelse af Aarhus Universitets officielle e-læringssystem, AULA. Enheden afholder kurser i ikt i undervisning og deltager i forskellige projekter og netværk med fokus på ikt i universitetsundervisning. Maria Hvid Stenalt er IKT-pædagogisk koordinator og arbejder med formidling af ikt-pædagogiske muligheder i universitetsundervisning samt vejledning af ansatte i anvendelse af AULA (www.aula.au.dk). Vi vil i denne artikel pege på vigtigheden af at forholde sig til det virtuelle læringsklima i forbindelse med brug af virtuelle læringsmiljøer på universiteterne. I»Teaching for Quality Learning at University«(2003) inkluderer Biggs classroom climate som en vigtig faktor til at skabe sammenhæng i undervisningen og bruger graden af trustworthiness som en måde at beskrive et klima på. I artiklen anvender vi Biggs begreber i relation til et medieret læringsklima og undersøger, hvad der kan motivere og demotivere studerende til at engagere sig i et virtuelt læringsrum. Som centrale områder, der med fordel kan inddrages for at skabe et bedre virtuelt læringsklima for studerende, peger vi på faktorer såsom at udnytte den generelle udvikling hen imod web 2.0 samt en øget opmærksomhed på design og kommunikation. Tine Wirenfeldt Jensen. Center for Undervisningsudvikling for Humaniora og Teologi på Aarhus Universitet er en universitetspædagogisk enhed, der samarbejder med de faglige miljøer om at udvikle kvalitet i undervisningen og skabe et helhedssyn i uddannelserne. Tine Wirenfeldt Jensen arbejder med udvikling af studiekompetencer i undervisning og vejledning. I dette arbejde indgår udvikling af Studiemetroen (www.studiemetro.au. dk), som er en webressource målrettet til studerende. Artiklen tager udgangspunkt i et eksempel på anvendelsen af et virtuelt læringsmiljø, der bruges af studerende og undervisere på Aarhus Universitet. Erfaringer viser, at flere af de unikke muligheder, læringsmiljøet tilbyder i kraft af at være medieret, i dag ikke udnyttes. En af grundene hertil kan være en manglende opmærksomhed på det virtuelle klimas betydning for læring. Ifølge Biggs (2003) er klimaet i undervisningen en vigtig faktor for at kunne opnå constructive alignment, forstået som en sammenhæng mellem uddannelsens mål og midler samt ønsket om, at den læring, der finder sted, er dybdelæring og ikke overfladelæring. Et læringsklima kan karakteriseres ved at inddrage McGregors (1960) begreb om trustworthiness, forstået som den kommunikerede tillid til, at den studerende kan træffe egne, fornuftige valg i forhold til egen læring. Udfordringen bliver dermed at skabe virtuelle læringsmiljøer, hvis klima er karakteriseret ved en høj grad af denne form for trustworthiness. Den generelle udvikling på nettet hen imod det såkaldte web 2.0 aktualiserer denne diskussion, da udviklingen sætter fokus på netop frihed, deltagelse og forvaltning af muligheder. Vi giver en række eksempler på, hvordan web 2.0 anvendes i universitetsundervis- 10

2 Figur 1. Nyoprettet kursusside i AULA. ningen i dag. Endelig understreger vi også vigtigheden af at medtænke design og kommunikation i det virtuelle læringsmiljø og den betydning, det har for de studerendes motivation til at anvende dem. Eksempel på anvendelse af et virtuelt læringsmiljø De virtuelle læringsmiljøer, som denne artikel tager udgangspunkt i, og som i dag tilbydes undervisere og studerende ved de danske universiteter, er ofte bundet op på et eller flere centralt valgte e-læringssystemer. Valg af system varierer fra universitet til universitet (Dørup, 2005), men systemernes formål er overordnet det samme: At facilitere digitale muligheder for undervisningsrelateret kommunikation og administration samt forskellige læringsorienterede aktiviteter. For at give et eksempel på den nuværende anvendelse af digitale læringsmiljøer vil vi i dette afsnit kort skitsere anvendelsen af e-læringssystemet DOKEOS (i daglig tale AULA), der bruges på Aarhus Universitet. AULA er et virtuelt læringsmiljø, som rummer administrative, kommunikative og pædagogiske muligheder. Underviseren har bl.a. mulighed for at distribuere dokumenter, oprette en kursusspecifik kalender, udsende meddelelser ( s), initiere chats (synkron, tekstbaseret dialog) og diskussioner i et diskussionsforum (asynkron, tekstbaseret dialog) og gøre interaktivt og multimedialt materiale tilgængeligt for de studerende. Således rummer AULA en række muligheder for at variere undervisningen og komme forskellige læringsaktiviteter og -stile i møde. Med disse muligheder for øje konkluderes det ikke desto mindre i artiklen Gider vi e-læring på campus? (Hansen, 2006), som bygger på erfaringer med e-læring på Aarhus Universitet, at e-læringsmulighederne typisk munder ud i envejskommunikation fra underviseren til de studerende. E-læringssystemet fungerer som en art postbakke, hvorfra de studerende kan hente de materialer (artikler, PowerPoint-præsentationer, referater m.m.), som underviseren har lagt ud til dem. Dette understøttes af en vejledende evaluering af AULA fra 2005 (E-læringsenheden, 2005), hvor størstedelen af de adspurgte undervisere ikke har forventninger af pædagogisk karakter til AULA, og hvor underviserne generelt set vurderer, at funktioner med størst værdi for dem i AULA er: Dokument-funktionen: Underviserne kan uploade dokumenter til platformen, som de studerende efterfølgende kan hente ned/printe ud Meddelelses-funktionen: Underviseren kan sende en til de studerende på holdet. Et e-læringssystem som AULA kan stille betingelser og sætte begrænsninger for de kommunikative og pædagogiske muligheder og betyde, at underviseren enten ikke har mulighed for at igangsætte bestemte læringsaktiviteter, eller at det er for svært for underviseren at komme i gang med at benytte funktionerne i systemet. Der er også andre forhold, der kan hænge sammen med anvendelsen af et virtuelt læringsmiljø. Eksempler herpå kan være manglende tid, oplevelsen af systemet som et praktisk og ikke et pædagogisk værktøj samt få og mindre gode erfaringer med inddragelse af pædagogiske værktøjer. Vi vil i det følgende pege på det virtuelle klima som en vigtig faktor i forhold til brugen af e-læringssystemer. Det virtuelle klimas betydning for læring Der er i disse år på danske universiteter fokus på constructive alignment (Biggs, 2003) i uddannelsesplanlægningen og især i forhold til eksamensformer (se fx Andersen, 2005). Alignment fokuserer på, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem undervisningens mål og midler. Men alene det faktum, at der skabes en sammenhæng, siger intet om, hvad det er, den studerende lærer. Derfor er det nødvendigt med fokus på constructive alignment, der med sin kobling til en konstruktivistisk læringsforståelse sigter mod at fremme den studerendes dybdelæring. Overfladelæringsstrategier Dansk Universitetspædagogisk Netværk 11

3 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 skal undgås, og dette gøres ifølge Biggs blandt andet på følgende måde:»this is a matter of first finding out what in our teaching discourages students from engaging the set learning tasks at the appropriate level of cognitive activity; and second, of doing our best to eliminate those factors. These negative aspects of teaching are as much affective, related to feelings, as they are cognitive. They are to do with motivation and the sort of learning or classroom climate we create in our relationship with students«. (Biggs, 2003, s. 57) Det er i denne sammenhæng begrebet climate, vi vil fokusere på. Biggs definerer begrebet således:»the quality of the relationship set up between teacher and student, or within an institution, is referred to as its climate: the way the students feel about it«. (Biggs, 2003, s. 72) Klimaet skal understøtte de læringsmål, man har formuleret, ikke modarbejde dem. Som elementer, der kan skabe et dårligt klima, nævnes en række holdninger, som den enkelte underviser kan give udtryk for i klasseværelset, eller handlinger, underviseren kan udføre. Der peges også på mulige problemer forårsaget af et manglende helhedssyn og koordination af uddannelsen på et overordnet niveau (Biggs, 2003). Vi mener, at det virtuelle læringsmiljø også har et climate. Det er i denne sammenhæng en pointe, at man må tage udgangspunkt i den studerendes samlede oplevelse af mødet med det virtuelle miljø og ikke udelukkende institutionens opfattelse af, hvad de enkelte systemer eller sider har af funktioner. De forhold, der nævnes i det første citat, gælder også i det virtuelle undervisningsrum, hvor det også er meningsfuldt at spørge til, hvad der kan virke demotiverende for de studerende i forhold til at deltage i læringsaktiviteter på det ønskede niveau. Biggs fokuserer på det fysiske klasseværelse og dermed interaktionen mellem underviser og studerende. I det virtuelle læringsrum er interaktionen mellem underviser og studerende naturligvis lige så betydningsfuld. Forskellen er blot, at interaktionen i dette rum medieres, og at medieringen i sig selv påvirker rummets klima. I designet af læringsmiljøet træffes en række til- og fravalg, der allerede i sig selv har indflydelse på det virtuelle klima. Både studerende og underviser får så at sige anvist deres roller af det medierede læringsmiljøs design. Den moderne universitetsstuderende mødes med generelle krav om selvstændighed, om krav om aktivitet i undervisningen og om at tage ansvar for egen læring. Et vigtigt spørgsmål bliver, om det klima, der skabes i virtuelle læringsmiljøer, understøtter eller modvirker de læringsmål, vi opstiller for den studerende. For at kunne svare på dette, er det nødvendigt at undersøge, hvilke faktorer der skaber det virtuelle klima. Trustworthiness som afgørende faktor for det virtuelle læringsklima En måde at karakterisere et læringsklima på er ifølge Biggs (2003, s. 64) at inddrage McGregors skelnen mellem to forskellige grundopfattelser af menneskers trustworthiness (McGregor, 1960). De to grundopfattelser benævnes teori X og Y. X er karakteriseret ved en grundlæggende antagelse om, at den studerende ikke ønsker at lære, og ikke kan betros ansvaret for at træffe beslutninger vedrørende egen læring. Denne grundantagelse giver sig udtryk i et læringsmiljø, der er præget af mistillid og fokuseret på begrænsninger og kontrol. Grundopfattelse Y tager derimod udgangspunkt i at» students do their best work when given freedom and space to use their own judgement«(biggs, 2003, s. 64). For denne grundopfattelse er det i udgangspunktet nødvendigt at udvise tillid til, at den studerende er i stand til at forvalte denne frihed og kan træffe beslutninger i forhold til egen læring. I det medierede lag kan disse grundantagelser også komme til udtryk. Når den studerende fx i kraft af systemets design kun kan bruge forskellige funktioner, hvis underviseren har aktiveret dem fx at sende en meddelelse til andre studerende hænger dette tæt sammen med grundantagelse X. Det er ikke sikkert, at dette er den intenderede grundopfattelse, men det er den opfattelse, systemet kommunikerer til den studerende, i og med at den studerendes handlemuligheder er så få og kontrollerede. Spørgsmålet er også, om man kan skabe et X-præget klima (der signalerer kontrol og begrænsninger) alene ved at undlade at udnytte oplagte muligheder for at skabe et Y-præget klima (der signalerer tillid og frihed)? Moderne studerende er kompetente mediebrugere, der er vant til i digitale sammenhænge at have en udstrakt grad af frihed og rum (dette uddybes i afsnittet om udviklingen på internettet som retningsmarkør). Ved ikke at stille disse muligheder til rådighed for den studerende, er der risiko for, at den grundantagelse, der kommunikeres, er, at man ikke har tillid til, at den studerende kan forvalte hverken frihed eller rum. Vi mener, at dette kan være en reel faktor, der med Biggs (2003, s. 57) ord»discourages students from engaging the set learning tasks at the appropriate level of cognitive activity«. For at skabe alignment i undervisningen skal man naturligvis have fokus på læringsmål og undervisningsog eksamensformer. Disse skal derudover understøttes generelt af institutionens kommunikation som helhed og klimaet på det enkelte hold, og det gælder både det fysiske og det virtuelle miljø. Men det er, som om det virtuelle læringsmiljø ikke i tilstrækkelig grad udnyttes til at skabe sammenhæng i uddannelserne i dag. Det er et paradoks, da der netop i en digital kontekst er opstået nye, unikke muligheder for, at den studerende kan være aktiv i læringsprocessen. Inddragelsen af trustworthiness i forhold til virtuelle læringsmiljøer aktualiserer aspekter eller elementer i virtuelle lærings- 12

4 miljøer, som ofte tages for givet og/eller sjældent inddrages i den konkrete planlægning af et læringsforløb. En afgørende årsag til at inddrage trustworthiness er, ud over en indskrivning af virtuelle læringsmiljøer i universitetspædagogisk praksis, også, at de nuværende e-læringstilgange ikke har skabt en markant ændring i anvendelse af læringsmiljøerne. Vi ser dels dette som et symptom på en manglende, tydelig relation mellem e- læring og universitetspædagogik og dels som et udtryk for, at de nuværende tilgange til e-læring har overset de praksisnære og konkrete, sociale og kommunikative aspekter. For at imødegå dette er det nødvendigt at tage tanken om et understøttende klima alvorligt og undersøge hvilke faktorer, der spiller ind på klimaet i en virtuel kontekst. Man må aktivt arbejde på at skabe en oplevelse af trustworthiness i det konkrete virtuelle læringsmiljø, og for at gøre dette kan man med fordel inddrage den nuværende udvikling af internettet, der ofte benævnes web 2.0, samt øge opmærksomheden på design og kommunikation. Udviklingen på internettet som retningsmarkør McGregor beskriver miljøer med vægt på Y-antagelsen som miljøer, hvor der gives plads og rum til den studerendes læring og eget medansvar. Dette krav om frihed og mulighed for at bidrage aktualiseres p.t. på internettet i form af udviklingen, der beskrives som social software, web 2.0 eller e-learning 2.0 (se fx Downes, 2005; O Reilly, 2005). Stephen Downes definerer e-learning 2.0 som en udvikling, der: giver den lærende/brugeren mulighed for at bestemme, tilrettelægge, prioritere og designe/personalisere lægger større vægt på aktiv læring ved at fremhæve det at skabe, kommunikere og deltage dekonstruerer den traditionelle rollefordeling mellem underviser og studerende fokuserer på brugernes mulighed for at skabe, remediere og videreformidle viden eller information er en social revolution, ikke en teknologisk revolution. De web 2.0-relaterede sider bærer en tydelig markering af et skift i rollefordeling. Siderne er, hvis man ser bort fra driftsaspektet, baseret på brugernes deltagelse, og i flere tilfælde ville siderne stå tomme, hvis ikke brugerne bidrog med indhold. Der er således en indirekte og direkte kommunikeret tillid til, at brugerne kan og vil skabe indholdet, hvis det er interessant nok for dem, og at det indhold, der skabes, er relevant for andre brugere. Eksempler på sådanne sider eller services er (deling af videooptagelser), (social adgang til eget og andres personlige netværk) eller (online, redigerbar encyklopædi). Indholdet er på alle sider skabt af og udveksles blandt deltagerne. Denne omvendte rollefordeling i forhold til det klassiske billede af afsender og modtager må siges at ligge i forlængelse af de forhold, der karakteriserer Y-antagelsen. Der er allerede nu spredte tiltag i forhold til at integrere de nye services med nævnte karakteristika i en universitetssammenhæng. De mange tiltag er ikke mulige alle at gengive i denne artikel, som kun kan give udvalgte eksempler: Humaniora på AU og Akademisk Skrivecenter på KU eksperimenterer med såkaldte specialeblogs, hvor specialeskrivende kan nedfælde og dele deres tanker og refleksioner vedrørende specialeskrivningsprocessen med andre. Ved Syddansk Universitet tilbydes studerende en weblog, og dekan Svend Hylleberg ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet (AU) skriver i sin weblog om fusionen, og lektor ved IT-Universitetet Lisbeth Klastrup har siden 2001 haft en weblog, hvor hun blogger om arrangementer, teorier, links og artikler i relation til sit fagområde. Informations- og Medievidenskab ved AU har anvendt wikier i undervisningen til bl.a. gruppeopgaver, hvilket giver de studerende en fælles udarbejdet vidensressource, der kan anvendes til eksamensforberedelsen. På et kursus i universitetspædagogik for adjunkter og vejledere (F2007) blev det i forbindelse med en opgave om inddragelse af ikt i undervisningen foreslået, at man oprettede årgangsblogs for at fastholde de studerende på de studier, hvor frafaldet er stort. Et redskab som BlogBridge kan installeres på egen computer og sikre, at man løbende bliver opdateret, når indhold fornyes på de weblogs, man abonnerer på. E-læringsenheden ved AU, som afholder kurser i ikt i undervisningen for undervisere, afholdt i foråret 2007 det første 4-ugers online-kursus, hvor deltagerne præsenteres for en pædagogisk ramme for ikt-baseret undervisning og i løbet af kurset kommer i kontakt med weblogs, wikier, podcasts, diskussionsfora og videokonferencer. De mange features, som man abonnerer på, eller aktiviteten i de netværk, som man deltager i, kan nu samles i et personaliseret vindue via såkaldte mashup-værktøjer, som fx PageFlake (www.pageflakes.com) og SocialStream (hcii. cmu.edu/m-hci/2006/socialstreamproject/index. php). Parallelt med denne personaliseringstendens på internettet forsøger flere udviklere af e-læringssystemer at følge med udviklingen ved bl.a. at tage konceptet om personal learning environments (Wilson, 2007) og gøre det til en betegnelse for nye e-læringssystemer. Disse systemer er beskrevet som systemer, der kan tilbyde en personaliseret og samlet forside til alle de læringsrelaterede, virtuelle aktiviteter, den enkelte studerende kan være tilknyttet. Selv om man inden for området it og læring stadig forsøger at finde ud af, hvordan den nye udvikling kan inddrages, og om den overhovedet kan overføres til en verden, der arbejder med læring i en institutionaliseret Dansk Universitetspædagogisk Netværk 13

5 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 kontekst, kan udviklingen ses som en retningsmarkør for, hvordan universiteterne og underviserne kan skabe virtuelle læringsmiljøer med aktivitet, kreativitet og deling af viden. Samtidig kan en fokuseret satsning på ny teknologi i relation til læring og udvikling være et potentielt område for branding af et moderne universitet. Dette formår fx University of Leicester, der med prof. Gilly Salmon som spydspids er internationalt anerkendte for deres praksisbaserede forskning om it og læring. Et af de seneste initiativer fra University of Leicester er det såkaldte MediaZoo, hvor der i universitetsregi eksperimenteres med ny teknologi: www. le.ac.uk/beyonddistance/mediazoo. Design og kommunikation som motivationsfaktorer Institutionaliserede e-læringssystemer har hidtil fokuseret på at gengive de værktøjer, som kendes fra den fysiske verden, såsom meddelelser, opslagstavle, dueslag mv. Dette fokus på systemets muligheder for praktisk administration og distribution lægger sig tæt op ad et brugervenlighedsorienteret perspektiv, hvor der fokuseres på funktionalitet, hurtighed og navigationsmuligheder. Disse elementer er (udover prisen) ofte styrende for valget af e-læringssystemer (se fx Godsk, 2004) og er en systemorienteret tilgang, der ofte medfører designprincippet less-is-more, som var udbredt i 1990 erne (Engholm, 2003). De læringsmiljøer, som den studerende kan møde anno 2008, kan siges at tale et designsprog, der kan være op til 5 10 år forældet. I forlængelse af dette har flere eksperimenter vist, at det er de æstetiske eller attraktive redskaber, der virker bedst og giver brugerne størst tilfredsstillelse, idet de skaber eller fremmer positive følelser og giver en åben tilgang til læring og kreative processer (Norman, 2005, s. 18). Et virtuelt læringsmiljø, som taler et sprog, hvor stimulerende og motiverende æstetiske elementer er skåret væk, kan derfor i sig selv kommunikere til brugerne, at læringsmiljøet og de aktiviteter, der finder sted her, ikke tages alvorligt. Et kontrolleret læringsmiljø opererer i forhold til McGregors X-antagelse, hvor det, der kommunikeres, er en manglende lyst til at involvere deltagerne. Figur 2. En kursusside i AULA, der benytter sig af nogle af systemets pædagogiske og designmæssige muligheder. Meget få kursussider i AULA gør p.t. dette. Et sidestykke til miljøernes overordnede design er kommunikationen, der finder sted i miljøerne. Som underviser indtager man p.t. hovedrollen som kommunikatør i de virtuelle læringsmiljøer. Man er via sin kommunikation (skriftlig og visuel) med til at formidle de studerendes rolle og ens egen lydhørhed og motivation for at bruge et virtuelt miljø. Salmon har udviklet en praksisnær model for rene e-læringsforløb, der i løbet af de seneste par år er blevet internationalt udbredt, og som beskriver den interpersonelle kommunikation som afgørende for et vellykket læringsforløb (Salmon, 2005). Der lægges i modellen vægt på, at et motiverende, kommunikativt miljø, der udtrykker tillid, ikke opstår af sig selv, men er noget, man som underviser skal arbejde bevidst med. Reelt set kræver undervisning i et virtuelt miljø, at underviseren erhverver sig nye kompetencer for kunne skabe nødvendige kommunikative og pædagogiske rammer for et vellykket virtuelt læringsforløb. Den nuværende anvendelse af kommunikation i virtuelle læringsmiljøer er begrænset. Derved kommer de studerende til at mangle et udtryk for de menneskelige relationer, og de mister muligheden for at identificere sig, skabe sociale fællesskaber og styrke deres indbyrdes relationer (Hoff-Clausen, 2002). Konklusion Al kommunikation med studerende også i det virtuelle rum er med til at vise, hvordan vi opfatter dem, og anvise dem deres rolle som studerende. Dette gælder ikke kun kommunikation i fx en studieordning eller i et undervisningslokale, men også kommunikation, som den kommer til syne i udnyttelsen af muligheder (eller mangel på samme) i det virtuelle læringsrum. Hvis man ønsker at engagere studerende i virtuelle læringsrum, mener vi, at det er en forudsætning at medtænke Biggs begreb om climate. Hos Biggs knyttes begrebet an til relationen mellem underviser og studerende i det fysiske undervisningsrum, og vi argumenterer for, at man også kan tale om et virtuelt klima. Et særligt forhold er her, at i virtuelle læringsmiljøer påvirker medieringen i sig selv undervisningsklimaet i kraft af sin iscenesættelse af det virtuelle læringsrum. Denne iscenesættelse kommunikerer grundantagelser om de studerendes trustworthiness til de studerende, også selvom disse grundantagelser ikke er tilsigtede. Derved påvirkes det virtuelle klima og dermed læringen. Både for at kunne reflektere over og konkret arbejde med begrebet det virtuelle klima, har vi peget på sociale og æstetiske aspekter som vigtige i designet af bedre virtuelle læringsmiljøer. I brugen af eksisterende systemer og i forhold til valg af nye systemer bør man 14

6 altså ikke kun fokusere på funktionelle og brugervenlighedsorienterede aspekter. En ressource, der i dag ikke medtænkes nok i skabelsen og anvendelsen af de virtuelle miljøer, er de studerende som medskabere frem for blot modtagere. Udviklingen på det digitale område viser, at traditionelle kommunikationsrelationer som afsender og modtager forlades til fordel for en brugerdreven tilgang, hvor modtagere forvandles til aktive bidragydere. Det er en tankegang, der let lader sig forene med kravet til den moderne studerende som selvstændig og aktiv, og i denne tankegang findes efter vores mening et stort potentiale for at udvikle fremtidens virtuelle læringsmiljøer. Litteratur Andersen, H. L. (2005). Eksamensformer Valg med konsekvenser. Center for Undervisningsudvikling. Arbejdspapir. Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University. Open University Press, McGraw-Hill Education. Downes, S. (2005). E-learning 2.0. Association for Computing Machinery, Inc. Lokaliseret d på subpage.cfm?section=articles&article=29-1 Dørup, J., Gomme, J., Hansen, A. & Heiberg, B. (2005). Implementering af e-læring ved danske universiteter. I: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse (Organisering af e-læring; nr. 6). E-læringsenheden. (2005). Evaluering af AULA. Lokaliseret d E-læringsenheden. ikt/publikationer/evaluering05 Engholm, I. (2003). WWW s designhistorie: Website udviklingen i et genre- og stilteoretisk perspektiv. IT-Universitetet i København. Ph.d-afhandling. Godsk, M. & Jørgensen, D. S. (2004).»Det gode budskab«om udbredelse af e-læring til Aarhus Universitet vha. frivillighedens og brugervenlighedens vej. I: Tidsskrift for universiteternes efterog videreuddannelse. (Undervisere og e-læring problemer og perspektiver; nr. 4). Hansen, H., Jørgensen, D. S. & Kruse, I. (2006). Gider vi e-læring på campus? I: H. Mathiasen (red.). Læring og it. Aarhus Universitetsforlag. Hoff-Clausen, E. (2002). Set gennem nettet organisationers troværdighed på hjemmesider. Samfundslitteratur. McGregor, D. (1960). The Human side of Enterprise. New York: McGraw-Hill. Norman, D. (2005). Emotional Design: Why we love (or hate) everyday things. Basic Books. O Reilly, T. (2005). What is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. O Reilly Media, Inc. Lokaliseret d på oreilly/tim/news/2005/09/30/what-is-web-20.html. Salmon, G. (2005). E-moderating. The Key to Teaching & Learning Online. RoutledgeFalmer. Wilson, S. (2007). PLE as conceptual intervention. Lokaliseret d på: Henvisninger på internettet Akademisk Skrivecenter, specialeblog, Københavns Universitet: AULA, Aarhus Universitets e-læringsplatform: Blogbridge: Humaniora specialeblogs, Aarhus Universitet: fc.hum.au.dk/~fakseksub/specialeblog/ Lisbeth Klastrups weblog MyMusic: Svend Hyllebergs weblog, Aarhus Universitet: sam.au.dk/?page_id=2 Syddansk Universitets weblogs: https://edublog.sdu.dk/ Wikipedia: YouTube: Dansk Universitetspædagogisk Netværk 15

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Teknisk support: Hvordan får man

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Implementering af e-læringsforløb

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

Horisontal leering. KnowlEDGEla b. -3.generations e-lcering

Horisontal leering. KnowlEDGEla b. -3.generations e-lcering Horisontal leering KnowlEDGEla b -3.generations e-lcering 1 Indholdsfortegnelse KOMPETENCEUDFORDRINGEN... 4 KREATIVITET, OMSTILLING OG UDDANNELSE... 4 MOBILETELEFONEN... 5 E-LÆRING.... 5 P-LÆRING... 7

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA Lars M nsted Nielsen Mboard - et sms-softwaresystem i VIA 2012 Introduktion VIA University College har i 2011 implementeret det selvudviklede SMS-softwaresystem Mboard. Forfatteren til denne rapport har

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere