Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum"

Transkript

1 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum Maria Hvid Stenalt, IKT-pædagogisk koordinator, E-læringsenheden, Aarhus Universitet og Tine Wirenfeldt Jensen, amanuensis, Center for Undervisningsudvikling for Humaniora og Teologi, Aarhus Universitet. Maria Hvid Stenalt. E-læringsenheden understøtter undervisere i anvendelse af Aarhus Universitets officielle e-læringssystem, AULA. Enheden afholder kurser i ikt i undervisning og deltager i forskellige projekter og netværk med fokus på ikt i universitetsundervisning. Maria Hvid Stenalt er IKT-pædagogisk koordinator og arbejder med formidling af ikt-pædagogiske muligheder i universitetsundervisning samt vejledning af ansatte i anvendelse af AULA (www.aula.au.dk). Vi vil i denne artikel pege på vigtigheden af at forholde sig til det virtuelle læringsklima i forbindelse med brug af virtuelle læringsmiljøer på universiteterne. I»Teaching for Quality Learning at University«(2003) inkluderer Biggs classroom climate som en vigtig faktor til at skabe sammenhæng i undervisningen og bruger graden af trustworthiness som en måde at beskrive et klima på. I artiklen anvender vi Biggs begreber i relation til et medieret læringsklima og undersøger, hvad der kan motivere og demotivere studerende til at engagere sig i et virtuelt læringsrum. Som centrale områder, der med fordel kan inddrages for at skabe et bedre virtuelt læringsklima for studerende, peger vi på faktorer såsom at udnytte den generelle udvikling hen imod web 2.0 samt en øget opmærksomhed på design og kommunikation. Tine Wirenfeldt Jensen. Center for Undervisningsudvikling for Humaniora og Teologi på Aarhus Universitet er en universitetspædagogisk enhed, der samarbejder med de faglige miljøer om at udvikle kvalitet i undervisningen og skabe et helhedssyn i uddannelserne. Tine Wirenfeldt Jensen arbejder med udvikling af studiekompetencer i undervisning og vejledning. I dette arbejde indgår udvikling af Studiemetroen (www.studiemetro.au. dk), som er en webressource målrettet til studerende. Artiklen tager udgangspunkt i et eksempel på anvendelsen af et virtuelt læringsmiljø, der bruges af studerende og undervisere på Aarhus Universitet. Erfaringer viser, at flere af de unikke muligheder, læringsmiljøet tilbyder i kraft af at være medieret, i dag ikke udnyttes. En af grundene hertil kan være en manglende opmærksomhed på det virtuelle klimas betydning for læring. Ifølge Biggs (2003) er klimaet i undervisningen en vigtig faktor for at kunne opnå constructive alignment, forstået som en sammenhæng mellem uddannelsens mål og midler samt ønsket om, at den læring, der finder sted, er dybdelæring og ikke overfladelæring. Et læringsklima kan karakteriseres ved at inddrage McGregors (1960) begreb om trustworthiness, forstået som den kommunikerede tillid til, at den studerende kan træffe egne, fornuftige valg i forhold til egen læring. Udfordringen bliver dermed at skabe virtuelle læringsmiljøer, hvis klima er karakteriseret ved en høj grad af denne form for trustworthiness. Den generelle udvikling på nettet hen imod det såkaldte web 2.0 aktualiserer denne diskussion, da udviklingen sætter fokus på netop frihed, deltagelse og forvaltning af muligheder. Vi giver en række eksempler på, hvordan web 2.0 anvendes i universitetsundervis- 10

2 Figur 1. Nyoprettet kursusside i AULA. ningen i dag. Endelig understreger vi også vigtigheden af at medtænke design og kommunikation i det virtuelle læringsmiljø og den betydning, det har for de studerendes motivation til at anvende dem. Eksempel på anvendelse af et virtuelt læringsmiljø De virtuelle læringsmiljøer, som denne artikel tager udgangspunkt i, og som i dag tilbydes undervisere og studerende ved de danske universiteter, er ofte bundet op på et eller flere centralt valgte e-læringssystemer. Valg af system varierer fra universitet til universitet (Dørup, 2005), men systemernes formål er overordnet det samme: At facilitere digitale muligheder for undervisningsrelateret kommunikation og administration samt forskellige læringsorienterede aktiviteter. For at give et eksempel på den nuværende anvendelse af digitale læringsmiljøer vil vi i dette afsnit kort skitsere anvendelsen af e-læringssystemet DOKEOS (i daglig tale AULA), der bruges på Aarhus Universitet. AULA er et virtuelt læringsmiljø, som rummer administrative, kommunikative og pædagogiske muligheder. Underviseren har bl.a. mulighed for at distribuere dokumenter, oprette en kursusspecifik kalender, udsende meddelelser ( s), initiere chats (synkron, tekstbaseret dialog) og diskussioner i et diskussionsforum (asynkron, tekstbaseret dialog) og gøre interaktivt og multimedialt materiale tilgængeligt for de studerende. Således rummer AULA en række muligheder for at variere undervisningen og komme forskellige læringsaktiviteter og -stile i møde. Med disse muligheder for øje konkluderes det ikke desto mindre i artiklen Gider vi e-læring på campus? (Hansen, 2006), som bygger på erfaringer med e-læring på Aarhus Universitet, at e-læringsmulighederne typisk munder ud i envejskommunikation fra underviseren til de studerende. E-læringssystemet fungerer som en art postbakke, hvorfra de studerende kan hente de materialer (artikler, PowerPoint-præsentationer, referater m.m.), som underviseren har lagt ud til dem. Dette understøttes af en vejledende evaluering af AULA fra 2005 (E-læringsenheden, 2005), hvor størstedelen af de adspurgte undervisere ikke har forventninger af pædagogisk karakter til AULA, og hvor underviserne generelt set vurderer, at funktioner med størst værdi for dem i AULA er: Dokument-funktionen: Underviserne kan uploade dokumenter til platformen, som de studerende efterfølgende kan hente ned/printe ud Meddelelses-funktionen: Underviseren kan sende en til de studerende på holdet. Et e-læringssystem som AULA kan stille betingelser og sætte begrænsninger for de kommunikative og pædagogiske muligheder og betyde, at underviseren enten ikke har mulighed for at igangsætte bestemte læringsaktiviteter, eller at det er for svært for underviseren at komme i gang med at benytte funktionerne i systemet. Der er også andre forhold, der kan hænge sammen med anvendelsen af et virtuelt læringsmiljø. Eksempler herpå kan være manglende tid, oplevelsen af systemet som et praktisk og ikke et pædagogisk værktøj samt få og mindre gode erfaringer med inddragelse af pædagogiske værktøjer. Vi vil i det følgende pege på det virtuelle klima som en vigtig faktor i forhold til brugen af e-læringssystemer. Det virtuelle klimas betydning for læring Der er i disse år på danske universiteter fokus på constructive alignment (Biggs, 2003) i uddannelsesplanlægningen og især i forhold til eksamensformer (se fx Andersen, 2005). Alignment fokuserer på, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem undervisningens mål og midler. Men alene det faktum, at der skabes en sammenhæng, siger intet om, hvad det er, den studerende lærer. Derfor er det nødvendigt med fokus på constructive alignment, der med sin kobling til en konstruktivistisk læringsforståelse sigter mod at fremme den studerendes dybdelæring. Overfladelæringsstrategier Dansk Universitetspædagogisk Netværk 11

3 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 skal undgås, og dette gøres ifølge Biggs blandt andet på følgende måde:»this is a matter of first finding out what in our teaching discourages students from engaging the set learning tasks at the appropriate level of cognitive activity; and second, of doing our best to eliminate those factors. These negative aspects of teaching are as much affective, related to feelings, as they are cognitive. They are to do with motivation and the sort of learning or classroom climate we create in our relationship with students«. (Biggs, 2003, s. 57) Det er i denne sammenhæng begrebet climate, vi vil fokusere på. Biggs definerer begrebet således:»the quality of the relationship set up between teacher and student, or within an institution, is referred to as its climate: the way the students feel about it«. (Biggs, 2003, s. 72) Klimaet skal understøtte de læringsmål, man har formuleret, ikke modarbejde dem. Som elementer, der kan skabe et dårligt klima, nævnes en række holdninger, som den enkelte underviser kan give udtryk for i klasseværelset, eller handlinger, underviseren kan udføre. Der peges også på mulige problemer forårsaget af et manglende helhedssyn og koordination af uddannelsen på et overordnet niveau (Biggs, 2003). Vi mener, at det virtuelle læringsmiljø også har et climate. Det er i denne sammenhæng en pointe, at man må tage udgangspunkt i den studerendes samlede oplevelse af mødet med det virtuelle miljø og ikke udelukkende institutionens opfattelse af, hvad de enkelte systemer eller sider har af funktioner. De forhold, der nævnes i det første citat, gælder også i det virtuelle undervisningsrum, hvor det også er meningsfuldt at spørge til, hvad der kan virke demotiverende for de studerende i forhold til at deltage i læringsaktiviteter på det ønskede niveau. Biggs fokuserer på det fysiske klasseværelse og dermed interaktionen mellem underviser og studerende. I det virtuelle læringsrum er interaktionen mellem underviser og studerende naturligvis lige så betydningsfuld. Forskellen er blot, at interaktionen i dette rum medieres, og at medieringen i sig selv påvirker rummets klima. I designet af læringsmiljøet træffes en række til- og fravalg, der allerede i sig selv har indflydelse på det virtuelle klima. Både studerende og underviser får så at sige anvist deres roller af det medierede læringsmiljøs design. Den moderne universitetsstuderende mødes med generelle krav om selvstændighed, om krav om aktivitet i undervisningen og om at tage ansvar for egen læring. Et vigtigt spørgsmål bliver, om det klima, der skabes i virtuelle læringsmiljøer, understøtter eller modvirker de læringsmål, vi opstiller for den studerende. For at kunne svare på dette, er det nødvendigt at undersøge, hvilke faktorer der skaber det virtuelle klima. Trustworthiness som afgørende faktor for det virtuelle læringsklima En måde at karakterisere et læringsklima på er ifølge Biggs (2003, s. 64) at inddrage McGregors skelnen mellem to forskellige grundopfattelser af menneskers trustworthiness (McGregor, 1960). De to grundopfattelser benævnes teori X og Y. X er karakteriseret ved en grundlæggende antagelse om, at den studerende ikke ønsker at lære, og ikke kan betros ansvaret for at træffe beslutninger vedrørende egen læring. Denne grundantagelse giver sig udtryk i et læringsmiljø, der er præget af mistillid og fokuseret på begrænsninger og kontrol. Grundopfattelse Y tager derimod udgangspunkt i at» students do their best work when given freedom and space to use their own judgement«(biggs, 2003, s. 64). For denne grundopfattelse er det i udgangspunktet nødvendigt at udvise tillid til, at den studerende er i stand til at forvalte denne frihed og kan træffe beslutninger i forhold til egen læring. I det medierede lag kan disse grundantagelser også komme til udtryk. Når den studerende fx i kraft af systemets design kun kan bruge forskellige funktioner, hvis underviseren har aktiveret dem fx at sende en meddelelse til andre studerende hænger dette tæt sammen med grundantagelse X. Det er ikke sikkert, at dette er den intenderede grundopfattelse, men det er den opfattelse, systemet kommunikerer til den studerende, i og med at den studerendes handlemuligheder er så få og kontrollerede. Spørgsmålet er også, om man kan skabe et X-præget klima (der signalerer kontrol og begrænsninger) alene ved at undlade at udnytte oplagte muligheder for at skabe et Y-præget klima (der signalerer tillid og frihed)? Moderne studerende er kompetente mediebrugere, der er vant til i digitale sammenhænge at have en udstrakt grad af frihed og rum (dette uddybes i afsnittet om udviklingen på internettet som retningsmarkør). Ved ikke at stille disse muligheder til rådighed for den studerende, er der risiko for, at den grundantagelse, der kommunikeres, er, at man ikke har tillid til, at den studerende kan forvalte hverken frihed eller rum. Vi mener, at dette kan være en reel faktor, der med Biggs (2003, s. 57) ord»discourages students from engaging the set learning tasks at the appropriate level of cognitive activity«. For at skabe alignment i undervisningen skal man naturligvis have fokus på læringsmål og undervisningsog eksamensformer. Disse skal derudover understøttes generelt af institutionens kommunikation som helhed og klimaet på det enkelte hold, og det gælder både det fysiske og det virtuelle miljø. Men det er, som om det virtuelle læringsmiljø ikke i tilstrækkelig grad udnyttes til at skabe sammenhæng i uddannelserne i dag. Det er et paradoks, da der netop i en digital kontekst er opstået nye, unikke muligheder for, at den studerende kan være aktiv i læringsprocessen. Inddragelsen af trustworthiness i forhold til virtuelle læringsmiljøer aktualiserer aspekter eller elementer i virtuelle lærings- 12

4 miljøer, som ofte tages for givet og/eller sjældent inddrages i den konkrete planlægning af et læringsforløb. En afgørende årsag til at inddrage trustworthiness er, ud over en indskrivning af virtuelle læringsmiljøer i universitetspædagogisk praksis, også, at de nuværende e-læringstilgange ikke har skabt en markant ændring i anvendelse af læringsmiljøerne. Vi ser dels dette som et symptom på en manglende, tydelig relation mellem e- læring og universitetspædagogik og dels som et udtryk for, at de nuværende tilgange til e-læring har overset de praksisnære og konkrete, sociale og kommunikative aspekter. For at imødegå dette er det nødvendigt at tage tanken om et understøttende klima alvorligt og undersøge hvilke faktorer, der spiller ind på klimaet i en virtuel kontekst. Man må aktivt arbejde på at skabe en oplevelse af trustworthiness i det konkrete virtuelle læringsmiljø, og for at gøre dette kan man med fordel inddrage den nuværende udvikling af internettet, der ofte benævnes web 2.0, samt øge opmærksomheden på design og kommunikation. Udviklingen på internettet som retningsmarkør McGregor beskriver miljøer med vægt på Y-antagelsen som miljøer, hvor der gives plads og rum til den studerendes læring og eget medansvar. Dette krav om frihed og mulighed for at bidrage aktualiseres p.t. på internettet i form af udviklingen, der beskrives som social software, web 2.0 eller e-learning 2.0 (se fx Downes, 2005; O Reilly, 2005). Stephen Downes definerer e-learning 2.0 som en udvikling, der: giver den lærende/brugeren mulighed for at bestemme, tilrettelægge, prioritere og designe/personalisere lægger større vægt på aktiv læring ved at fremhæve det at skabe, kommunikere og deltage dekonstruerer den traditionelle rollefordeling mellem underviser og studerende fokuserer på brugernes mulighed for at skabe, remediere og videreformidle viden eller information er en social revolution, ikke en teknologisk revolution. De web 2.0-relaterede sider bærer en tydelig markering af et skift i rollefordeling. Siderne er, hvis man ser bort fra driftsaspektet, baseret på brugernes deltagelse, og i flere tilfælde ville siderne stå tomme, hvis ikke brugerne bidrog med indhold. Der er således en indirekte og direkte kommunikeret tillid til, at brugerne kan og vil skabe indholdet, hvis det er interessant nok for dem, og at det indhold, der skabes, er relevant for andre brugere. Eksempler på sådanne sider eller services er (deling af videooptagelser), (social adgang til eget og andres personlige netværk) eller (online, redigerbar encyklopædi). Indholdet er på alle sider skabt af og udveksles blandt deltagerne. Denne omvendte rollefordeling i forhold til det klassiske billede af afsender og modtager må siges at ligge i forlængelse af de forhold, der karakteriserer Y-antagelsen. Der er allerede nu spredte tiltag i forhold til at integrere de nye services med nævnte karakteristika i en universitetssammenhæng. De mange tiltag er ikke mulige alle at gengive i denne artikel, som kun kan give udvalgte eksempler: Humaniora på AU og Akademisk Skrivecenter på KU eksperimenterer med såkaldte specialeblogs, hvor specialeskrivende kan nedfælde og dele deres tanker og refleksioner vedrørende specialeskrivningsprocessen med andre. Ved Syddansk Universitet tilbydes studerende en weblog, og dekan Svend Hylleberg ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet (AU) skriver i sin weblog om fusionen, og lektor ved IT-Universitetet Lisbeth Klastrup har siden 2001 haft en weblog, hvor hun blogger om arrangementer, teorier, links og artikler i relation til sit fagområde. Informations- og Medievidenskab ved AU har anvendt wikier i undervisningen til bl.a. gruppeopgaver, hvilket giver de studerende en fælles udarbejdet vidensressource, der kan anvendes til eksamensforberedelsen. På et kursus i universitetspædagogik for adjunkter og vejledere (F2007) blev det i forbindelse med en opgave om inddragelse af ikt i undervisningen foreslået, at man oprettede årgangsblogs for at fastholde de studerende på de studier, hvor frafaldet er stort. Et redskab som BlogBridge kan installeres på egen computer og sikre, at man løbende bliver opdateret, når indhold fornyes på de weblogs, man abonnerer på. E-læringsenheden ved AU, som afholder kurser i ikt i undervisningen for undervisere, afholdt i foråret 2007 det første 4-ugers online-kursus, hvor deltagerne præsenteres for en pædagogisk ramme for ikt-baseret undervisning og i løbet af kurset kommer i kontakt med weblogs, wikier, podcasts, diskussionsfora og videokonferencer. De mange features, som man abonnerer på, eller aktiviteten i de netværk, som man deltager i, kan nu samles i et personaliseret vindue via såkaldte mashup-værktøjer, som fx PageFlake (www.pageflakes.com) og SocialStream (hcii. cmu.edu/m-hci/2006/socialstreamproject/index. php). Parallelt med denne personaliseringstendens på internettet forsøger flere udviklere af e-læringssystemer at følge med udviklingen ved bl.a. at tage konceptet om personal learning environments (Wilson, 2007) og gøre det til en betegnelse for nye e-læringssystemer. Disse systemer er beskrevet som systemer, der kan tilbyde en personaliseret og samlet forside til alle de læringsrelaterede, virtuelle aktiviteter, den enkelte studerende kan være tilknyttet. Selv om man inden for området it og læring stadig forsøger at finde ud af, hvordan den nye udvikling kan inddrages, og om den overhovedet kan overføres til en verden, der arbejder med læring i en institutionaliseret Dansk Universitetspædagogisk Netværk 13

5 Hvad er et godt virtuelt læringsmiljø? Betydningen af klimaet i det medierede læringsrum, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 kontekst, kan udviklingen ses som en retningsmarkør for, hvordan universiteterne og underviserne kan skabe virtuelle læringsmiljøer med aktivitet, kreativitet og deling af viden. Samtidig kan en fokuseret satsning på ny teknologi i relation til læring og udvikling være et potentielt område for branding af et moderne universitet. Dette formår fx University of Leicester, der med prof. Gilly Salmon som spydspids er internationalt anerkendte for deres praksisbaserede forskning om it og læring. Et af de seneste initiativer fra University of Leicester er det såkaldte MediaZoo, hvor der i universitetsregi eksperimenteres med ny teknologi: www. le.ac.uk/beyonddistance/mediazoo. Design og kommunikation som motivationsfaktorer Institutionaliserede e-læringssystemer har hidtil fokuseret på at gengive de værktøjer, som kendes fra den fysiske verden, såsom meddelelser, opslagstavle, dueslag mv. Dette fokus på systemets muligheder for praktisk administration og distribution lægger sig tæt op ad et brugervenlighedsorienteret perspektiv, hvor der fokuseres på funktionalitet, hurtighed og navigationsmuligheder. Disse elementer er (udover prisen) ofte styrende for valget af e-læringssystemer (se fx Godsk, 2004) og er en systemorienteret tilgang, der ofte medfører designprincippet less-is-more, som var udbredt i 1990 erne (Engholm, 2003). De læringsmiljøer, som den studerende kan møde anno 2008, kan siges at tale et designsprog, der kan være op til 5 10 år forældet. I forlængelse af dette har flere eksperimenter vist, at det er de æstetiske eller attraktive redskaber, der virker bedst og giver brugerne størst tilfredsstillelse, idet de skaber eller fremmer positive følelser og giver en åben tilgang til læring og kreative processer (Norman, 2005, s. 18). Et virtuelt læringsmiljø, som taler et sprog, hvor stimulerende og motiverende æstetiske elementer er skåret væk, kan derfor i sig selv kommunikere til brugerne, at læringsmiljøet og de aktiviteter, der finder sted her, ikke tages alvorligt. Et kontrolleret læringsmiljø opererer i forhold til McGregors X-antagelse, hvor det, der kommunikeres, er en manglende lyst til at involvere deltagerne. Figur 2. En kursusside i AULA, der benytter sig af nogle af systemets pædagogiske og designmæssige muligheder. Meget få kursussider i AULA gør p.t. dette. Et sidestykke til miljøernes overordnede design er kommunikationen, der finder sted i miljøerne. Som underviser indtager man p.t. hovedrollen som kommunikatør i de virtuelle læringsmiljøer. Man er via sin kommunikation (skriftlig og visuel) med til at formidle de studerendes rolle og ens egen lydhørhed og motivation for at bruge et virtuelt miljø. Salmon har udviklet en praksisnær model for rene e-læringsforløb, der i løbet af de seneste par år er blevet internationalt udbredt, og som beskriver den interpersonelle kommunikation som afgørende for et vellykket læringsforløb (Salmon, 2005). Der lægges i modellen vægt på, at et motiverende, kommunikativt miljø, der udtrykker tillid, ikke opstår af sig selv, men er noget, man som underviser skal arbejde bevidst med. Reelt set kræver undervisning i et virtuelt miljø, at underviseren erhverver sig nye kompetencer for kunne skabe nødvendige kommunikative og pædagogiske rammer for et vellykket virtuelt læringsforløb. Den nuværende anvendelse af kommunikation i virtuelle læringsmiljøer er begrænset. Derved kommer de studerende til at mangle et udtryk for de menneskelige relationer, og de mister muligheden for at identificere sig, skabe sociale fællesskaber og styrke deres indbyrdes relationer (Hoff-Clausen, 2002). Konklusion Al kommunikation med studerende også i det virtuelle rum er med til at vise, hvordan vi opfatter dem, og anvise dem deres rolle som studerende. Dette gælder ikke kun kommunikation i fx en studieordning eller i et undervisningslokale, men også kommunikation, som den kommer til syne i udnyttelsen af muligheder (eller mangel på samme) i det virtuelle læringsrum. Hvis man ønsker at engagere studerende i virtuelle læringsrum, mener vi, at det er en forudsætning at medtænke Biggs begreb om climate. Hos Biggs knyttes begrebet an til relationen mellem underviser og studerende i det fysiske undervisningsrum, og vi argumenterer for, at man også kan tale om et virtuelt klima. Et særligt forhold er her, at i virtuelle læringsmiljøer påvirker medieringen i sig selv undervisningsklimaet i kraft af sin iscenesættelse af det virtuelle læringsrum. Denne iscenesættelse kommunikerer grundantagelser om de studerendes trustworthiness til de studerende, også selvom disse grundantagelser ikke er tilsigtede. Derved påvirkes det virtuelle klima og dermed læringen. Både for at kunne reflektere over og konkret arbejde med begrebet det virtuelle klima, har vi peget på sociale og æstetiske aspekter som vigtige i designet af bedre virtuelle læringsmiljøer. I brugen af eksisterende systemer og i forhold til valg af nye systemer bør man 14

6 altså ikke kun fokusere på funktionelle og brugervenlighedsorienterede aspekter. En ressource, der i dag ikke medtænkes nok i skabelsen og anvendelsen af de virtuelle miljøer, er de studerende som medskabere frem for blot modtagere. Udviklingen på det digitale område viser, at traditionelle kommunikationsrelationer som afsender og modtager forlades til fordel for en brugerdreven tilgang, hvor modtagere forvandles til aktive bidragydere. Det er en tankegang, der let lader sig forene med kravet til den moderne studerende som selvstændig og aktiv, og i denne tankegang findes efter vores mening et stort potentiale for at udvikle fremtidens virtuelle læringsmiljøer. Litteratur Andersen, H. L. (2005). Eksamensformer Valg med konsekvenser. Center for Undervisningsudvikling. Arbejdspapir. Biggs, J. (2003). Teaching for Quality Learning at University. Open University Press, McGraw-Hill Education. Downes, S. (2005). E-learning 2.0. Association for Computing Machinery, Inc. Lokaliseret d på subpage.cfm?section=articles&article=29-1 Dørup, J., Gomme, J., Hansen, A. & Heiberg, B. (2005). Implementering af e-læring ved danske universiteter. I: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse (Organisering af e-læring; nr. 6). E-læringsenheden. (2005). Evaluering af AULA. Lokaliseret d E-læringsenheden. ikt/publikationer/evaluering05 Engholm, I. (2003). WWW s designhistorie: Website udviklingen i et genre- og stilteoretisk perspektiv. IT-Universitetet i København. Ph.d-afhandling. Godsk, M. & Jørgensen, D. S. (2004).»Det gode budskab«om udbredelse af e-læring til Aarhus Universitet vha. frivillighedens og brugervenlighedens vej. I: Tidsskrift for universiteternes efterog videreuddannelse. (Undervisere og e-læring problemer og perspektiver; nr. 4). Hansen, H., Jørgensen, D. S. & Kruse, I. (2006). Gider vi e-læring på campus? I: H. Mathiasen (red.). Læring og it. Aarhus Universitetsforlag. Hoff-Clausen, E. (2002). Set gennem nettet organisationers troværdighed på hjemmesider. Samfundslitteratur. McGregor, D. (1960). The Human side of Enterprise. New York: McGraw-Hill. Norman, D. (2005). Emotional Design: Why we love (or hate) everyday things. Basic Books. O Reilly, T. (2005). What is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. O Reilly Media, Inc. Lokaliseret d på oreilly/tim/news/2005/09/30/what-is-web-20.html. Salmon, G. (2005). E-moderating. The Key to Teaching & Learning Online. RoutledgeFalmer. Wilson, S. (2007). PLE as conceptual intervention. Lokaliseret d på: Henvisninger på internettet Akademisk Skrivecenter, specialeblog, Københavns Universitet: AULA, Aarhus Universitets e-læringsplatform: Blogbridge: Humaniora specialeblogs, Aarhus Universitet: fc.hum.au.dk/~fakseksub/specialeblog/ Lisbeth Klastrups weblog MyMusic: Svend Hyllebergs weblog, Aarhus Universitet: sam.au.dk/?page_id=2 Syddansk Universitets weblogs: https://edublog.sdu.dk/ Wikipedia: YouTube: Dansk Universitetspædagogisk Netværk 15

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Implementering af e-læringsforløb

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Teknisk support: Hvordan får man

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS Bloggen er en webbaseret dagbog, hvor indlæggene præsenteres i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med de nyeste først (1)(s. 4). Bloggen fungerer som et interaktionsredskab,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere