AlmenRapport 7 Læring og uddannelse et forprojekt

Transkript

1 AlmenRapport 7 Læring og uddannelse et forprojekt AlmenRapport 7

2 Titel Undertitel Udgave AlmenRapport 7: Uddannelse og læring et forprojekt 1. udgave Udgivelsesår 2010 Styregruppe Arbejdsgruppe Illustrationer Forfatter, Redigering Udgiver Søren Ahle Hansen, Boligforeningen ØsterBO, formand Hans Jørn Hannibal, Haderslev Andelsboligforening John Hjelm, Boligforeningen Vanggården Per Bro Kardel, Boligforeningen 3B Jesper Rasmussen, Bo Vest Olav Kirchhoff, AlmenNet (efter ) Dorte Hjerrild, BL s kursusafdeling Søren Thomassen, BL's kursusafdeling, Finn van Hauen, Scandinavian Training Design Allan Dam, PKE consult Henrik Davidsen, PKE Consult Erik D. Præstegaard, projektleder PKE consult, Scandinavian Training Design og Erik D. Præstegaard Erik D. Præstegaard AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V Rapporten formidles på 1

3 INDHOLD FORORD Side 3 INDLEDNING Side 4 1. BAGGRUND OG MÅL Side 5 2. KONKLUSIONER OG RESULTATER Side 6 3. FORPROJEKT Side 9 Måling af overførsel af viden Side 9 Læring med bundlinjeeffekt HIL Side 11 Underviserskolen Side 11 Evaluering Side 12 Forandringsmodellen Side 12 AlmenByg vejen Side 12 Netværksmøder og rekruttering Side 14 Bilagsmateriale tilrettelæggelse af læring Side CASES Side 15 U2 byggesagen Side 15 Konstruktiv Konfliktkultur Side HOVEDPROJEKT Side WEBSITE Side 17 2

4 FORORD Lige fra præsentationen af udviklingsforeningen AlmenNet på BL Forvaltningskonferencen i august 2007 har foreningen haft en markant tilslutning, der skyldes en fælles erkendelse hos sektoren af et stort behov for udvikling. AlmenNet har da også i de to år, der er gået, udviklet og dokumenteret så meget viden til medlemmerne, at tiden er inde til at sætte fokus på de lære og implementeringsprocesser, der skal sikre at udviklingen effektivt overføres til medlemmerne. AlmenNets bestyrelse har tidligt peget på Læring med bundlinjeeffekt som en mulig vej. Forprojektets opgave har derfor været at tilpasse det generelle koncept til et koncept for AlmenNet. Konceptet har vi kaldt Fra viden til forandring i AlmenNet. Vi ved, det er et højt mål at skabe en ny læringskultur hos vore medlemmer ja i hele sektoren. Vi ved nu, at første og afgørende skridt er taget. Vi har gennem forprojektet fået skabt et koncept for AlmenLæring, som vi i et hovedprojekt i samarbejde med syv boligadministrationer, store og små, skal afprøve og færdigudvikle til en vejledning AlmenLæring. I denne udvikling deltager Boligselskabernes Landsforening ved kursusafdelingen med henblik på efterfølgende at sikre, at konceptet i form af en underviserskole bliver sat i drift som en integreret del af AlmenNets læringskoncept. Som en særlig del af forprojektet har vi med rapporten AlmenByg Den værdiskabende og lærende byggesag fremlagt et bud på, hvordan byggesagens projektleder kan arbejde med viden, der kan føre til forandring og dermed skabe en ny læringskultur i byggeriet. Flere af vore medlemmer arbejder konkret videre med rapportens ideer. AlmenNet håber, at denne rapport kan inspirere vore samarbejdsparter i byggeriet til at gribe muligheden for at gøre en indsats for læring i byggeriet. Tak til styregruppen, til udviklingsteamet og til alle andre, der på den ene eller anden måde har bidraget og ikke mindst tak til de medlemmer, der har valgt at gå med i hovedprojektet. Også tak til de medlemmer, der ikke blev plads til. Endelig en tak til Realdania for den økonomiske støtte til projektets gennemførelse. Dette første skridt var aldrig blevet taget uden, og jeg håber Realdania med støtte til hovedprojektet vil medvirke til, at det fælles barn AlmenNet, når målet at skabe forandring af læringskulturen i den almene sektor. Søren Ahle Hansen, Boligforeningen ØsterBO Formand for styregruppen og bestyrelsens Læringsfølgegruppe 3

5 INDLEDNING I perioden oktober 2008 til oktober 2009 er denne forundersøgelse gennemført i projektet Uddannelse og læring med effekt i organisationer og boliger Fase 1: Forprojekt om behov, muligheder og udviklingsplan, som har fået finansiel støtte fra Realdania på 1,2 mio.kr. inklusive moms. Projektet er gennemført med Boligforeningen ØsterBO som projektejer og med Erik D. Præstegaard som projektleder og koordinator til AlmenNet. Projektet er gennemført i regi af AlmenNet og med en ansvarlig styregruppe bestående af : Søren Ahle Hansen, Boligforeningen ØsterBO, formand for styregruppen Hans Jørn Hannibal, Haderslev Andelsboligforening John Hjelm, Boligforeningen Vanggården Per Bro Kardel, Boligforeningen 3B Jesper Rasmussen, Bo Vest Styregruppen har samtidig optrådt som Læringsfølgegruppe for AlmenNets bestyrelse. Projektet er gennemført i fire aktiviteter i henhold til projektprogram af 18. August Aktiviteterne er i praksis i væsentligt omfang forløbet parallelt. Forprojektet er gennemført med følgende fagkonsulenter: BL uddannelsesafdeling v/dorte Hjerrild og Søren Thomassen PKE consult v/ Allan Dam og Henrik Davidsen Scandinavian Training Design v/finn van Hauen i samarbejde med Erik D. Præstegaard, som ud over koordinatorrollen har været aktiv deltager omkring det faglige indhold. Olav Kirchhoff, sekretariatsleder for AlmenNet har efter tiltrædelse den 1. Marts 2009 deltaget i styremøder og suppleret Erik D. Præstegaards rolle som koordinator til AlmenNet. Som nævnt i forordet er det AlmenNet s opgave at sikre effektive læreprocesser, der fører til implementering hos medlemmerne og på deres byggesager. I denne AlmenRapport resumeres i 1. Kapitel baggrund og mål for forprojektfasen og i kapitel 2 findes de konklusioner og resultater, styregruppen er nået frem til. I kapitel 3 beskrives erfaringer fra de delopgaver forprojektet har gennemført og i kapitel 4 de cases, forprojektet har støttet sig til. I kapitel 5 beskrives de delopgaver, der skal løses i hovedprojektet. Ansøgning om støtte til hovedprojekt fremsendes særskilt. Endelig redegøres i kapitel 6 for, hvilke formidlingstiltag projektet har planlagt i tilknytning til AlmenNets nye hjemmeside. 4

6 1. BAGGRUND OG MÅL AlmenProjekt 23: Uddannelse og læring med effekt har sat fokus på at nyttiggøre den viden, der genereres gennem AlmenNets udviklingsprojekter et vitalt og primært indsatsområde for AlmenNet. Emnet har været oppe til debat i mange sammenhænge: På en workshop i bestyrelsen, på et udviklingsseminar og på flere netværksmøder. I konsekvens af projektets høje prioritet har bestyrelsen nedsat en Læringsfølgegruppe, der i forprojektet har været lig med styregruppen, idet alle medlemmer af gruppen var bestyrelsesmedlemmer. Læringsfølgegruppen skal fortsætte ved kommende projekter inden for indsatsområdet Uddannelse og læring. Formanden for Læringsfølgegruppen er medlem af bestyrelsens forretningsudvalg. I projektansøgningen af 18. August 2008 redegøres for behovet for en intensiv udvikling af fælles uddannelses og læringskoncepter, som kan sikre, at udviklings og afprøvningserfaringer fra AlmenNet spredes til praktisk anvendelse og hurtigere giver en målbar effekt i mange boligorganisationer og byggerier. Behovet tænkes dækket ved udvikling og afprøvning af koncept for uddannelse og kurser over AlmenVejledninger kompetencer og læring i boligorganisationer læring og implementering på byggerier. De to første koncepter er tæt forbundne og er gennem forprojektfasen behandlet parallelt. Emnerne er sektorens egne, hvor sektoren selv kan beslutte at gøre en indsats for at skabe resultater. Det tredje koncept åbner sig mod hele byggeriet, og konceptet kræver bred deltagelse af byggeriets parter. Forprojektet s formål var at udvikle et samlet projektprogram for et efterfølgende hovedprojekt, hvor teorierne kunne afprøves og dokumenteres. AlmenNets bestyrelse besluttede tidligt i 2008 at forfølge ideen om Læring med bundlinjeeffekt introduceret af Finn van Hauen, Scandinavian Training Design. Ideen er funderet i High Impact Learning (HIL) der er udviklet gennem mange års forskning af professor Robert O. Brinkerhoff. Til støtte for en hurtig eftervisning af effekten af læringsprocessen(også kaldet Læringspilen ) har Professor Brinkerhoff også udviklet og introduceret The Success Case Method (SCM). Bestyrelsen fandt, at Læring med bundlinjeeffekt var meget kommunikerbart, hvilket dels var bevist op til stiftelsen af foreningen og dels på workshops og netværksmøder. Styre og udviklingsgruppen skulle med dette udgangspunkt arbejde med at udvikle disse koncepter og i samarbejde med AlmenNet beskrive et hovedprojekt, der skal realisere ideerne i en omfattende afprøvning i et større antal boligadministrationer. Arbejdet skulle finde inspiration og støtte i to omfattende cases, nemlig udviklingsprojektet Konstruktiv konfliktkultur et interventionsstudium, der anvender High Impact Learning (HIL) og The Succes Case Method (SCM), støttet af Realdania og Boligforeningen 3B s udviklingsprojekt i Urbanplanens omfattende 5

7 revitaliseringsprojekt. Her er fokus læring gennem hele byggesagen ikke mindst på byggepladsen. Projektet er blandt andet støttet af Realdania og BoligfondenKuben. Endelig skulle AlmenRapport 1 Forslag til uddannelseskoncept for AlmenNet indgå i arbejdet, herunder anbefalingen om at etablere en underviserskole. 2. KONKLUSIONER OG RESULTATER Forprojektet har dokumenteret bestyrelsens umiddelbare vurdering af, at Læring med bundlinjeeffekt baseret på High Impact Learning (HIL) vil være en god ide til AlmenNet. Kursusafdelingen i Boligselskabernes Landsforening har meldt ind, at de gerne stiller sig til rådighed for AlmenNets etablering af en underviserskole. Afdelingen vil derfor i hovedprojektet deltage i at udvikle de første kursuskoncepter i Underviserskolen sammen med de øvrige deltagere og med de fremtidige undervisere. Efterfølgende vil kursusafdelingen videreføre Underviserskolen i samarbejde med AlmenNet og udvikle kursusdesign for fremtidige vejledninger, som AlmenNet udvikler. En screening af AlmenNets medlemmer viser en stor gruppe, der kan øge deres udbytte væsentligt. Det bekræfter antagelsen om, at udvikling af viden alene ikke er nok. Viden skal også føres tilbage til medlemmerne for at blive operationel. Fra viden til forandring er derfor et projekt, der sigter mod at udvikle, demonstrere og implementere metoder for, hvordan værdikæde kan opbygges, så fælles udviklet ny viden tilfører AlmenNets medlemmer mest mulig værdi. Fokus er derfor at formulere og afprøve helt centrale lærings og implementeringsstrategier for den viden, der udvikles i AlmenNet. Konceptet er illustreret på nedenstående figur, der viser værdikæden: Værdikæden fra viden til forandring i AlmenNet Udviklet Dokumenteret Formidlet Erhvervet Anvendt Forankret Projekter Vejledninger Undervisning Kompetence Opgaveløsning Organisatorisk Kulturtræk Innovation i AlmenNet Fra viden til forandring i AlmenNet Figuren viser konceptets trinvise vej fra afprøvning af nye metoder til implementering hos de enkelte medlemmer. Den nederste bjælke viser, hvorledes udvikling af viden alene kun sikrer den første del af 6

8 værdikæden. Og hvorledes konceptet Fra viden til forandring supplerer og fuldender den samlede værdikæde. Konceptet Fra viden til forandring rummer derfor potentiale for at øge udbyttet markant af den samlede innovationsproces i AlmenNet. Dette potentiale står der nu syv boligadministrationer klar til at gribe i hovedprojektet. Her vil de deltage i afprøvning og færdigudviklingen af konceptet frem til vejledningen AlmenLæring. At dobbelt så mange medlemmer havde ønsket at deltage, er et godt tegn på bæredygtighed. Hvad med en ny læringskultur i byggeriet? Ovennævnte nye læringskultur hos de almene bygherrer vil være et godt afsæt for at påvirke læringskulturen i byggeriet, så vi opnår bedre resultater i vore byggesager. De seneste år har konkrete initiativer angrebet den helt almindelige opfattelse, at byggeriet ikke er i stand til at lære af sine fejl og i det hele taget ikke har fokus på den forebyggende og planlæggende indsats. AlmenNet har i forprojektet ønsket at konkretisere bygherrens fokus på en lærende byggesag. I AlmenRapport 5: AlmenByg Den værdiskabende og lærende byggesag gives en indføring i, hvad det indebærer at skabe rammer og vilkår for bedre læring på byggesager. Gennem forprojektet er det imidlertid blevet tydeligt, at denne vej til kulturændring i sektoren forudsætter et bredt samarbejde med alle bygherrens samarbejdsparter i en byggesag. AlmenNet ønsker med initiativet, at andre parter i byggeriet tager stafetten og bærer faklen videre. Vi har derfor præsenteret forprojektets ideer for Bygherreforeningen og Den Værdiskabende Byggeproces, der begge var positive, men ikke umiddelbart parate til at gribe udfordringen. Styregruppen vil derfor opfordre almene bygherrer, der føler sig klar til at arbejde med en værdiskabende og lærende byggesag, til at gå i gang. Men styregruppen har ikke lige her og nu fundet grundlag for at videreføre konceptet i et hovedprojekt. Resultaterne i forhold til projektansøgningen Processen i et udviklingsprojekt medfører, at detaljen gennem hele forløbet er til diskussion, og justeringer skabes gennem den voksende indsigt, efterhånden som projektet skrider frem. Formål og baggrunden for projektet er som i alle innovative projekter derimod ikke til diskussion. Det er styregruppens klare opfattelse, at forprojektet fuldt ud respekterer dette. Citat fra projektansøgningen: Formålet er at gennemføre et forprojektet, som er fase 1 i et senere større initiativ. Fra forprojektet forventes følgende resultater: En beskrivelse af et fælles kursuskoncept ud fra AlmenNets A serie En beskrivelse af et kompetencekoncept ud fra to boligorganisationer En beskrivelse af et læringskoncept til byggerier ud fra to boligafdelinger En formidling i nyhedsbreve, hjemmeside, workshops og seminarer Et projektprogram for hovedprojektet med budget, aktiviteter, organisation, tidsplan og forventede resultater samt ansøgning om fondsstøtte. 7

9 De enkelte resultater kommenteres efterfølgende: En beskrivelse af et fælles kursuskoncept ud fra AlmenNets A serie. Her henvises til kapitel 3, Læring med bundlinjeeffekt, Underviserskolen og Evaluering. Alle emner er uddybet i bilagene på AlmenNets hjemmeside. En beskrivelse af et kompetencekoncept ud fra to boligorganisationer. Her henvises til kapitel 3, Forandringsmodellen, der uddybes i bilagene på AlmenNets hjemmeside. Input fra boligorganisationer har her primært været Boligforeningen 3B (casene), Haderslev Andelsboligforening (Se AlmenAfprøvning A3, bilag 2) og Boligforeningen Vanggården (Se AlmenAfprøvning A3, bilag 3). En beskrivelse af et læringskoncept til byggerier ud fra to afdelinger. Her henvises til kapitel 3, AlmenByg vejen, der er beskrevet i AlmenRapport 5. Se AlmenNets hjemmeside. Input fra Urbanplanen og Egelunden begge Boligforeningen 3B. En formidling i nyhedsbreve, hjemmeside, workshops og seminarer. Her henvises til kapitel 3, Netværksmøder og rekuttering. Uddybende bilag på AlmenNets hjemmeside. Ud over formidlingen gennem AlmenNet indgik projektet den 23. september 2008 i en workshop afholdt af PLUS netværket, ligesom det ved flere lejligheder er bragt på banen i Bygherreforeningen. Et projektprogram for hovedprojektet med budget,aktiviteter, organisation, tidsplan og forventede resultater samt ansøgning om fondsstøtte. Foreligger. I projektansøgningen var forprojektet nærmere beskrevet med følgende aktiviteter (citat): Forprojektet gennemføres i følgende fire aktiviteter: Akt. 1: Koncept for uddannelse og kurser over AlmenVejledninger Akt. 2: Koncept for kompetencer og læring i boligorganisationer Akt. 3: Koncept for læring og implementering på byggerier Akt. 4: Formidling, projektprogram til hovedprojekt og projektledelse. Som nævnt i kapitel 1 er de to første aktiviteter behandlet parallelt og som en sammenhængende aktivitet. Begge aktiviteter peger indad i den almene sektor i modsæt til den tredje aktivitet, der peger ud mod byggeriets øvrige parter. Styregruppen har valgt at udarbejde egentlige vejledningsudkast, som i hovedprojektet kan føre frem til en AlmenVejledning, i henhold til hidtidig praksis i AlmenNet. Vi ønsker ikke at signalere, at vi har løsningen, men inviterer de syv boligadministrationer, der deltager i hovedprojektet, til at blive en del af udviklingen og dermed af løsningen. Herved opfylder vi bedst forudsætningen om brugerdrevet innovation. Styregruppen ønsker endvidere efter samråd med AlmenNet at tilpasse hele formidlingen af projektet til den udvikling, som AlmenNet har igangsat inden for kommunikation og formidling. Projektet er tænkt som en case i denne udvikling. Rapporteringen af forprojektets mange bilag via website (se kapitel 6) er et første skridt. På tilsvarende vis kommer vi ikke med et vejledningsudkast til læringskoncept til byggerier. Vi kommer med en AlmenRapport 5, der skal opfattes som en invitation til vores samarbejdsparternere i byggeriet til at overtage stafetten i den videre udvikling frem mod en forandring af byggeriets læringskultur skabt i samarbejde. 8

10 3. FORPROJEKTET I forprojektet har projektgruppen gennemført følgende aktiviteter. Måling af overførsel af viden Der blev gennemført en screening af medlemmerne for at måle, i hvilket omfang videnoverførsel allerede fungerer hos medlemmerne. Af figuren fremgår, at 11 boligorganisationer svarende til dem, der har været meget aktive i AlmenNet og deltaget i udviklingsprojekter helt fra netværksperioden op til foreningens stiftelse har anført et udbytte over middel. Målingen dokumenterer, at der produceres værdifulde resultater i netværket. Og den dokumenterer også, at der er en stor målgruppe på ca medlemmer, der kan øge deres udbytte gennem de værktøjer, der udvikles i dette læringsprojekt. Det fremgik af undersøgelsen, at det var en bred vifte af stort set alle AlmenNets tilbud, som ca. 15 medlemmer havde gjort brug af med varierende udbytte. Det fremgår af grafen nedenfor: 9

11 Endelig spurgte undersøgelsen ind til hvilke faktorer, der fremmede og hvilke der hæmmede udbyttet. Svaret var: Til gengæld var der kun få og spredte faktorer som stillede sig i vejen for at få udbytte af medlemskabet. Den eneste årsag der blev nævnt af mere end tre respondenter var Manglende ressourcer afsat til deltagelse, der anføres af 9 medlemmer. BL s kursusafdeling kunne supplere med, at kursusafdelingen ofte oplever, at boligorganisationen især ved de åbne kurser og i varierende grad også ved de rekvirerede kurser tilmelder deltagerne uden at fastsætte mål eller definere forventninger til effekten af det ønskede kursus. Boligorganisationerne har heller ikke tradition for, at der følges op sammen med deltagerne, når de efter kurset kommer tilbage til boligorganisationen. En observation, der også gælder mange af de ovennævnte 11 boligorganisationer. Der er således et bredere sigte med at styrke medlemmernes læreprocesser end blot AlmenNets kurser. 10

12 Læring med bundlinjeeffekt High Impact Learning (HIL) Det koncept, der blev studeret i de største detaljer, var High Impact Learning (HIL), hvis principper blandt andet blev brugt i konstruktiv konfliktkultur projektet og er beskrevet i bogen Læring med bundlinjeeffekt. Vægten her ligger på det synspunkt, at det handler om at lære medlemsorganisationerne, hvordan de helt generelt optimerer udbytte af læreprocesser, og herunder naturligvis specielt, hvordan de udnytter viden fra AlmenNet. Det er således organisationens evne til at fastholde læreprocessen, der er den kritiske faktor. Da fokus er sat på de organisatoriske processer omkring læring, er der dermed åbnet for, at den enkelte boligadministration sætter fokus på sine egne specifikke udviklingsområder. Denne metode fandt opbakning i medlemskredsen, og er derfor den, der er hovedhjørnestenen i det faglige grundlag for ansøgningen om hovedprojektet. Der ligger fra forprojektet en række bilag til dokumentation af de forskellige elementer, der indgår i metoden. De udgør tilsammen en række skitser til den fremtidige vejledning AlmenLæring. Underviserskolen Underviserskolen handler om at professionalisere fremstilling af undervisningsmaterialer og metodebeskrivelser til brug for en løbende udvikling af kurser omkring fremtidens udviklingsresultater. Medens High Impact Learning (HIL) har fokus på læreprocessen, så sætter Underviserskolen fokus på formidlingen af det faglige budskab. Der er således fokus på udformning og formidling. Det bygger på en didaktik for voksenundervisning, som ofte har været drøftet i medlemskredsen. Det er principper, som tager udgangspunkt i anvendeligheden for den enkelte som f.eks. Behovet for at kende/vide Nytten i det lærte Paratheden til at lære Motivationen i konteksten Ansvaret for egen læring Respekten for tidligere erfaringer Principperne ligger lige i forlængelse af HIL tankegangen. De metoder, der anvendes i den forbindelse, er beskrevet i bilag og er indeholdt i projektet til hovedansøgningen. Komponenterne i læringsmodellen 1 11

13 Evaluering Det er umiddelbart en kompliceret opgave at evaluere et så omfattende læringsforløb, som det der lægges op til i hovedprojektet, ikke mindst fordi succesfuld omsætning af stoffet til en ny lærings og efterfølgende byggekultur hos medlemmerne kan antage mange former. Forprojektet har som omdrejningspunkt for evalueringen valgt Prof. Roberts Brinkerhoffs metode: Success Case Evaluation, der leverer en kombination af målbare facts og fortællinger fra dybdegående interview med deltagerne. Metoden er specielt velegnet af to centrale grunde: Dels er fokus sat skarpt på slutmålet med projektet anvendelse af AlmenNets udviklingsprojekter hos medlemmerne og ikke alene på kompetenceudvikling, der i sig selv ikke er nogen garanti for at blive brugt. Dels giver metoden en række dybereliggende forklaringer på, hvilke faktorer i konteksten der fremmer succes, og hvilke der modvirker. Evalueringen bliver dermed i sig selv en værdifuld støtte til projektets læreproces. Der er derfor planlagt to evalueringer i hovedprojektet midtvejs og til slut. Forandringsmodellen Selv med en ny og effektiv læringsmodel, der inddrager både den organisatoriske læreproces hos medlemmerne og en kommunikations og formidlingsmodel for indholdet, vil det nemt kunne blive uoverkommeligt at påvirke de deltagende organisationer tilstrækkeligt til, at der opnås et varigt kulturskift. Et centralt element i implementeringsplanen er derfor uddannelse af en række forandringsagenter fra de deltagende organisationer. Forandringsagenternes opgave vil være med opbakning fra ledelsen at sikre, at alle i egen organisation hen ad vejen forstår og anvender såvel AlmenNets udviklingsresultater som selve HIL læreprocessen. Forandringsagenterne bliver derfor fagligt udstyret med viden om High Impact Learning (HIL) og AlmenNets udviklingsresultater. Dette suppleres med en række proceskompetencer som formidling, facilitering af team, coaching, mediation osv. så den enkelte har en robust værktøjskasse til at komme igennem med budskabet til enkeltpersoner, team og større grupper. Uddannelsen af forandringsagenter var også et omdrejningspunkt i projektet Konstruktiv konfliktkultur. AlmenByg vejen Det andet koncept, der blev studeret og dokumenteret er læringskonceptet AlmenByg vejen. Figuren illustrerer, hvorledes byggesagens projektleder med ansvar for udvikling og læring kan arbejde med emnet hen gennem projektets faseforløb for derved at skabe en sammenhængende værdikæde, AlmenByg vejen. 12

14 I den enkelte fase arbejder konceptet med 'spor', 'stationer' og 'læringsarenaer'. I fase B vises 5 'spor', beboerprocessen projektledelse projekteringsledelse projektoptimering værdioptimering. Vigtige 'stationer' (begivenheder) er Udarbejdelse af Udviklings og læringsprogrammer med tilhørende implementeringsplaner, Kick off seminarer med deltagelse af alle i byggesagens projektorganisation som startbegivenhed til udvikling og læring i de enkelte faser. Seminarets formål er at skabe en fællesforståelse af, hvad det vil sige af arbejde med udvikling og læring som et vigtigt tema i byggeprocessen. Refleksionsseminar ligeledes med deltagelse af alle i byggesagens projektorganisation som afslutningsbegivenhed på udviklingen og læringen i de enkelte faser. Seminarets formål er at dele erfaring og viden fra praksis i den afsluttede fase og sikre overførelse til næste fase. 'Læringsarenaerne' udgøres af boligorganisationen, projektorganisationen og byggepladsen. Dette koncept bygger på de erfaringer, der er indhentet på byggeriet U2 (se kapitel 4. Cases) og viser, hvorledes alle parter i byggeprocessen kan etablere et lærende samspil i selve byggeprojektet og dermed reelt ændre kulturen til at blive innovativ og præget af en vind/vind tankegang i stedet for konkurrerende og præget af en vind/taber tankegang. Også erfaringer fra udviklingsprojektet Konstruktiv konfliktkultur gennemført af Scandinavian Training Design (STD) med støtte fra Realdania i forbindelse med en konkret byggesag i Boligforeningen 3B, Pleje og aktivitetscenter Egelunden i Fredensborg Kommune har bidraget med input. Vægten i AlmenByg vejen ligger på at skabe en ny og innovativ arbejdspladskultur gennem hele projektforløbet fra programmering til drift. Det ledte til den konklusion, at metoden spændte over så mange parter i en byggesag, at forsættelse ad denne vej krævede finansiering af flere parter et arbejde, der er påbegyndt. Denne del er derfor ikke indeholdt i ansøgningen om støtte til hovedprojekt. Selve metoden er beskrevet meget deltaljeret i en AlmenRapport 5: AlmenByg Den værdiskabende og lærende byggesag og kan betragtes som et selvstændigt og brugbart værktøj for de medlemmer, der ønsker at gå den vej. Der foreligger som bilag et arbejdspapir i fire dele (se figur), som i projektets fortsættelse kan have værdi for dialog om forståelse af innovation, læring og effektevaluering. 13

15 Del 1: Forståelsesramme og fordringer Del 3: Evaluering og måling Del 2: Beskrivelser og modeller Del 4: Projektbeskrivelse AlmenByg-vejen/U2 som P23 case Netværksmøder og rekruttering I forbindelse med forprojektet er afholdt netværksmøder mv. for at orientere om de tanker, der blev arbejdet med for dermed at brede idéer ud og skabe debat. Projektet har haft en central dækning på foreningens hjemmeside og er beskrevet i nyhedsbreve. Op til tilmeldingen blev alle interesserede medlemmer tilbudt møde for nærmere drøftelse af alle 14

16 spørgsmål. Dialogen var blandt andet tilrettelagt, så den enkelte boligadministration kunne vurdere, om de selv kunne se fordele ved at deltage i hovedprojektet. Det førte til, at tilmelding til deltagelse i hovedprojektet blev overtegnet med en faktor to. I forbindelse med denne proces blev også fremstillet forklarende introduktioner se ovenfor og som det også fremgår af kapitel 6. Bilagsmateriale tilrettelæggelse af læring Alle væsentlige bilag er arkiveret under Almennettet medlemmernes ekstranet. Det er formentlig oplagt, at kun ganske få om nogen vil kunne gå ind og danne sig et overblik over forprojektets mange bilag og lære af dets resultater gennem at slå op i arkivet. Vi har derfor som det fremgår af kapitel 6 forberedt materialet til at blive arkiveret i en struktur, der bedre gør det muligt at studere det og lære af det på egen hånd. Det forudsætter, at materialet lægges op som et link på hjemmesiden og det vil blive gjort efterfølgende i samarbejde med AlmenNets sekretariat. 4. CASES Den store satsning omkring læring og uddannelse gør det naturligt, at sikre sig positive erfaringer fra konkret anvendelse af metoder, der planlægges anvendt i hovedprojektet. To cases har tjent dette formål, U2 byggesagen og Konstruktiv Konfliktkultur. U2 byggesagen Ti år tilbage blev ideerne bag Urbanplanens tilpasning til fremtidens krav formuleret. I dag er man langt i realiseringen. Flere afdelinger har gennemført store bygningsmæssige ændringer, andre er i gang eller venter på startskuddet. Det samme gælder for udearealerne. Den boligsociale indsats har været styrket gennem alle årene, sidste år godt hjulpet af DR initiativet Sangen fra opgangen. Urbanplanens størrelse har givet Boligforeningen 3B mulighed for at udvikle og afprøve en række ideer alle med formål at optimere resultatet for afdelingerne i Urbanplanen. Fra udviklingsindsatsen er tre emner dokumenteret, nemlig Model til værdiskabelse i byggeriet udarbejdet af Witraz arkitekter, PLUS netværket/boligfondenkubenaugust 2008 og Model for Produkt og Procesudvikling udviklet af Niels Haldor Bertelsen, SBi, PLUSnetværket/BoligfondenKuben maj Følgende evalueringer og afprøvninger af koncepter og ideer foreligger: Evaluering af beboerprocessen i Fase O Programmering udarbejdet af PKE consult, PLUSnetværket/BoligfondenKuben maj

17 Slutrapport vedrørende Demonstrationsprojekt for værdiskabelse og udvikling/afprøvning af evalueringsmetode for procesoptimering og produktevaluering på bygningsdelsniveau. Boligforeningen 3B/BoligfondenKuben maj OpsøgerTeam og beboerdreven fornyelse af PKE consult, AlmenAfprøvning 2009/1, AlmenNet juli AlmenAfprøvning 2009/2: U2 byggesagen som P23/AlmenByg case. AlmenNet september Konstruktiv Konfliktkultur Dette projekt har som mål at skabe forandring fra en destruktiv konfliktkultur, som har hørt til i den suboptimerende byggebranche, til en konstruktiv konfliktkultur i en byggebranche, der har fokus på at optimere bygherrens færdige resultat. STD har været projektets ejer og har sikret finansieringen ved en uundværlig støtte fra Realdania. Forløbet har været fulgt af Center for Ledelse i Byggeriet, CBS. I byggeriet af Pleje og aktivitetscenter Egelunden i Fredensborg Kommune har Boligforeningen 3B i perioden sammen med projektets vindende team gennemløbet denne forandring. Forandringen bygger centralt på uddannelse af forandringsagenter og aktive ledelser, der sørger for opbakning og implementering i de deltagende organisationer. Projektet blev den 5. maj 2009 præsenteret i Bygherreforeningens lokaler i regi af Den Værdibaserede Byggeproces. Projektet er dokumenteret med projektbeskrivelse og evalueringsrapporter (midtvejs og slutevaluering). En alvorlig vandskade tæt på afleveringstidspunkt for byggeriet blev reddet fra et for alle parter dyrt og langvarigt voldgiftsforløb. Denne sande historie er journalistisk levende beskrevet i et af bilagene (se kapitel 6). Endvidere har STD formidlet projektets indhold i et hæfte Konstruktiv Konfliktkultur om at udvikle en rummelig omgangsform. Hæftet præsenterer en række værktøjer udviklet gennem projektet. 5. HOVEDPROJEKT Den sidste store aktivitet i forprojektet har været at formulere ansøgningen om støtte til et hovedprojekt ud fra de tanker og koncepter, der var udviklet igennem forprojektet. Der blev i den forbindelse lagt en række kriterier ind som basis for ansøgningen. Disse var: De timer, der investeres af deltagerne, skal være relevante i den forstand, at de bruges på nærværende og vanskelige problemstillinger i deltagernes egen organisation. Projektet skal være ledelsesforankret i den enkelte organisation for at sikre opbakningen til at handle og implementere det, der er lært undervejs. Projektet skal efterfølgende kunne fortsættes for en rimelig økonomi indtil hele medlemskredsen er dækket Projektet skal vise alle elementerne i praksis ikke blot redegøre for dem i teoretisk form. 16

18 Hovedprojektet kom derfor til at bygge på følgende elementer: En demonstration af, hvorledes udviklet viden kan omformes til praksisnære kurser og kommunikeres effektivt i en undervisningssituation ikke mindst rettet mod medlemmernes medarbejdere. En demonstration af, hvorledes læreprocessen skal tilrettelægges for at få maksimal effekt efter Læring med bundlinjeeffekt principper. En ny vejledning AlmenLæring som kan støtte implementering i den øvrige medlemskreds. En speciel underviseruddannelse til de hovedkræfter, der i BL regi skal videreføre undervisning i de emner AlmenNet udvikler. BL vil bruge disse ressourcer og vejledningen til fremover at udvikle og udbyde de kursustilbud, der matcher fremtidig udvikling i AlmenNet. Uddannelse af forandringsagenter fra de enkelte deltagende medlemmer, som skal være drivkræfter i egen organisation. Uddannelsen tager sigte på at styrke forandringsagenternes proceskompetence og sideløbende bygge deres faglige indsigt op. De vil ligeledes blive fortrolige med og kunne implementere Læring med bundlinjeeffekt i egen organisation. Efter projektets gennemførelse vil BL gå ind og videreføre forandringsagentuddannelsen til de øvrige medlemmer. En ledelsesdel, der giver lederne forudsætninger for at bruge forandringsagenterne optimalt. For at holde fast i anvendelsesperspektivet vil der under hele forløbet blive taget initiativ til en løbende sparring med lederne og forandringsagenterne. Evaluering både midtvejs og til afslutning med henblik på at studere, hvilke faktorer i projektet der fremmer, og hvilke der hæmmer overførsel og anvendelse af viden. 6. WEBSITE AlmenLæring har stor fokus, er et flagskib for AlmenNet og har i stigende grad fundet plads på foreningens hjemmeside. Hjemmesiden opstår i nyt design pegende mod web 2.0 og AlmenNet har i den forbindelse besluttet at lade læringsprojektet blive et indkøringscase. Forprojektets mange bilag har styregruppen således ønsket forberedt til at kunne overføres til den nye almenweb. Efterfølgende oversigt skal give indtryk af ideen i websitens læringsarkiv dækkende forprojektsfasen. 17

19 Projekt 23 Fra viden til forandring Dokumenter og rapporter fra P23 forprojektet organiseret til webbrug. P23 forprojekt producerede en række værdifulde dokumenter. Her er de listet i forhold til problemområder, således at denne bilagsfortegnelse kan bruges til webimplementering. På figuren ses, hvorledes man fra AlmenNets hjemmeside kan få adgang til materialet. Dette vil snarest blive implementeret. P23 FORPROJEKT SITEMAP LÆRINGSSITE HVAD KAN DU LÆRE AF FORPROJEKTET P23 FRA VIDEN TIL FORANDRING? P23 STYRING P23 REKRUTTERING P23 FRA VIDEN TIL FORANDRINNG P23 CASES P23 MODELLER P23 ANSØGNING De seks forskellige temaer indeholder følgende: STYRING AF PROJEKTET Anviser en metode til formulering og styring af udviklings og læreprocessen Bilag 1: Effektskemaets mange anvendelser Bilag 2: Effektskema AlmenNet eksempler Bilag 3: Tomt effektskema til eget brug REKRUTTERING Her beskrives rekrutteringen af deltagere til hovedprojektet Bilag 1: Introduktion til AlmenLæring Bilag 2: Resume af introduktionen FRA VIDEN TIL FORANDRING Her findes bilag, der nærmere belyser de teoretiske læringsmodeller, der ligger til grund for P23 Bilag 1: Fra viden til forandring Bilag 2: Et spadestik dybere Bilag 3: Skitser til læringskoncept for byggerier og modeller til læringsforståelsen Bilag 4: Screening af medlemmernes udbytte før P23 18

20 CASES Her findes bilag, der beskriver to cases, der har inspireret og skabt tillid til gennemførelsen af P23 Bilag 1: Konstruktiv konfliktkultur beskrivelse Bilag 2: Konstruktiv konfliktkultur midtvejsevaluering Bilag 3: Konstruktiv konfliktkultur slutevaluering Bilag 4: AlmenAfprøvning/U2 byggesagen Bilag 5: AlmenAfprøvning/U2 Bilag MODELLER Her findes en beskrivelse af de valgte modeller og en diasserie til inspiration Bilag 1: Plancheserie med diverse illustrationer brugt i P23 Bilag 2: Evalueringsmetoden Bilag 3: Underviserskolen Bilag 4: Implementeringsprocessen HOVEDPROJEKT Her findes bilag skabt som grundlag til ansøgningen om støtte til gennemførelse af hovedprojekt. Bilag 1: Notat vedr. indsatsområdet Uddannelse og læring 19