KAPITEL 1 - KAMPAGNEN STEMPLET... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1 - KAMPAGNEN STEMPLET... 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 MOTIVATION...2 PROBLEMFELT...2 PROBLEMSTILLING...3 PROBLEMFORMULERING...3 AFGRÆNSNING...4 MÅLGRUPPER...4 INTRODUKTION TIL ANVENDT TEORI...4 INTRODUKTION TIL METODE...5 STRUKTUR...6 KAPITEL 1 - KAMPAGNEN STEMPLET... 7 KAPITEL 2 - TEORI DISKRIMINATION...10 HVAD ER TVÆRMEDIALITET? TVÆRMEDIALITET ELLER FLERMEDIALITET? AT SKABE OPLEVELSER VED HJÆLP AF STORYTELLING...14 ORIGINAL MARKEDSFØRING...16 KAPITEL 3 - METODE RÆKKEFØLGE...19 PRÆSENTATION AF KVANTITATIV UNDERSØGELSE...20 PRÆSENTATION AF KVALITATIV UNDERSØGELSE...24 KAPITEL 4 - FUND & ANALYSE KVALITATIVE FUND...26 KVANTITATIVE FUND...27 DISKRIMINATION...28 TVÆRMEDIEL ANALYSE AF STEMPLET...28 ANALYSE AF STEMPLET SOM EN TVÆRMEDIEL KAMPAGNE...31 ANALYSE AF WAHID - BRUGEN AF STORYTELLING I STEMPLET...35 ER STEMPLET ORIGINAL? HYPOTESER...39 KAPITEL 5 - DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR...44 SEKUNDÆR LITTERATUR BILAG BILAG 1 - SPØRGESKEMA...48 BILAG 2 - RÅDATA, BESVARELSER AF SPØRGESKEMA...48 BILAG 3 - SUCCESKRITERIER FRA KØBENHAVNS KOMMUNE...48 BILAG 4 - BEREGNINGER AF CHI-I-ANDEN TEST

2 Indledning Motivation Da vi begyndte at lede efter cases at undersøge i forbindelse med Crossmedia, var der mange veje at gå. Vi kunne blandt andet have valgt en mediefranchise som Ringenes Herre og studeret deres brug af spil, film, bøger og andre medier. Eller vi kunne have valgt en reklamekampagne for Chanel og analyseret deres brug af Facebook-side i samspil med Youtube reklamer. Men tværmedialitet slog os som et koncept med mere potentiale end blot tilstedeværelse på Youtube og Facebook, eller storytelling over flere medier i ét samlet fiktionsunivers. De fleste virksomheder i dag, både offentlige og private, benytter sig mere og mere af sociale medier, der medfører, at vi i stigende grad oplever et eksperimenterende brug af platforme og tværmedielle virkemidler. Netop denne udvikling skaber nogle interessante kampagner. Problemfelt Vores antagelse er, at alternative kampagner ikke nødvendigvis er de bedste kampagner, og dette skaber stof til eftertanke ved et par nyere kampagner rettet mod unge. For eksempel fører Psykiatrifonden i øjeblikket kampagnen Styr på stoffer, som benytter sig af en alternativ tilgang til unges brug af euforiserende stoffer. I kampagnen har de valgt at opfordre unge til at blive mere vidende om stoffer i stedet for at fraråde dem, blandt andet under sloganet Stoffer - Vær sikker på hvad du laver. Vores personlige erfaring med kampagnen har dog været forvirring omkring budskabet, grundet brugen af humor. Et andet eksempel er kampagnen Hit the Bitch fra 2009, lavet af foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier. Kampagnens online computerspil, der gik ud på at slå sin kæreste og derved blive mere gangster, bragte ramaskrig verden rundt. For eksempel kaldte Jezebel kampagnen for the worst anti-violence campaign ever (Jezebel, 2009). Et andet eksempel på en alternativ kampagne er vores case, Københavns Kommunes kampagne Stemplet, der har til formål at skabe opmærksomhed om diskrimination i Københavns natteliv og skaffe flere registreringer af tilfælde af dette. 2

3 Kampagnen gør brug af traditionelle crossmedia virkemidler deriblandt en Facebook side, en hjemmeside, outdoor reklamesøjler, etc. Derudover tager kampagnen utraditionelle midler i brug, når den på reklameskærme i A-busser og S-tog viste en video, hvor man skulle ringe ind for at høre lydsporet til denne. Kampagne har også involveret fysisk stempling af folk i nattelivet med trykstempler, en falsk fest, gadeteater og fire teaterforestillinger, hvor publikum var aktivt deltagende. Problemstilling Vores indtryk af kampagnen Stemplet er, at dens alternative brug af tværmedialitet har formindsket kampagnens gennemslagskraft. Forbavsende få i vores jævnaldrende omgangskreds virker til at have fanget kampagnens budskab, til trods for at vores aldersgruppe virker til at være kampagnens målgruppe. Vores hypotese er derfor, at eksponeringen af kampagnen i S-toge og A.busser i Københavnsområdet, kunne have været udnyttet bedre i forhold til den målgruppe som kampagnen forsøger at ramme, eller i hvert fald, at den anvendte metode ikke har haft den ønskede effekt. Derfor opstiller vi følgende hypoteser: h0: Vi formoder, at Københavns kommune bevidst har benyttet sig af tværmedielle virkemidler for at sprede opmærksomhed og call-to-action hos unge. h1: Vi formoder, at unge københavnere ikke kan huske Stemplet. Problemformulering Hvordan har Københavns Kommunes kampagne Stemplet arbejdet med utraditionelle tværmedielle virkemidler og hvilket indtryk har det haft blandt studerende på IT-Universitet? - Hvilke mål havde københavns kommune med kampagnen Stemplet? - Hvilke tværmedielle midler benyttede kampagnen sig af? - Kan ITU-studerende huske kampagnen? 3

4 Afgrænsning Stemplet benytter sig af mange tværmedielle kampagneformer. Vi vil I opgaven redegøre for disse og foretage en tværmediel analyse af kampagnen, samt en mere dybdegående analyse af en af kampagnevideoerne; Wahid, med fokus på storytelling. Vi har valgt at dykke ned i en af videoerne, da det var dem, der interesserede os ved kampagnen fra starten af. Videoerne kan findes på internettet, hvilket gør det muligt at gense dem. Som man kan læse i vores problemformulering, er vi mest interesserede i den utraditionelle brug af tværmedialitet, og ikke i en diskussion af det Københavnske natteliv. Målgrupper Københavns Kommune, som står bag kampagnen, har haft som mål at sprede sit budskab blandt unge i Københavns natteliv. Et andet mål med kampagnen har også været, at få flere unge i København til at registrere tilfælde af diskrimination i nattelivet (Københavns Kommune, 2013). I denne opgave har vi defineret ITU-studerende som vores målgruppe. Målgruppen for Stemplet er primært unge, hvilket også gør sig gældende for ITU studerende. Ydermere har vi valgt ITU-studerende, da de udgør en målgruppe som vi har let adgang til, da vi selv er del af målgruppen. Vi tager derfor i vores spørgeskemaundersøgelse udgangspunkt i ITU-studerende som population. Introduktion til anvendt teori I dette afsnit vil vi beskrive, hvilken teori vi har benyttet os af, for at begrunde og understøtte vores undersøgelse. Til at beskrive teorien bag vores kvantitative og kvalitative metoder, har vi brugt Alan Brymans (2012) Social Media Research. Til at analysere de tværmedielle kvaliteter i Stemplet gør vi brug af Bo Hovgaard Thomasens (2007) Tværmedial Kommunikation I Flermedie-Koncepter, som vi benytter for at belyse begreberne flermedialitet versus tværmedialitet. Vi benytter Anja Bechmann Petersens (2007) Tværmedialitet Som Kommunikationsform med fokus på samspilsrelationer mellem medieplatforme og -produkter. 4

5 For at få en forståelse for, hvordan man kan definere og måle på begreber omhandlende diskrimination, drager vi på rapporten Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Jensen et al., 2012). For at diskutere forskellige kampagneformer og deres effektivitet, har vi gjort brug af Lena Mossbergs (2007) At skabe oplevelser ved hjælp af Storytelling, der beskriver hvorfor personlige historier er gode til markedsføring i forhold til empati og personlig relevans. Til at diskutere hvorvidt originale og alternative reklamer påvirker hvordan man ser og husker et brand, vil vi indrage Pieters, Warlop og Wedels (2002) undersøgelse Breaking Through the Clutter: Benefits of Advertisement Originality and Familiarity for Brand Attention and Memory. Introduktion til metode For at kunne tilgå vores problemformulering, har vi metodetrianguleret med et kvalitativt interview og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Til vores kvantitative undersøgelse planlagde vi en self-completion questionaire med det formål at måle ITU-studerendes observation af utraditionel kampagneføring, og hvorvidt ens egen oplevelse med diskrimination kunne have en sammenhæng med hvorvidt man husker kampagnevideoerne. Vores sample af ITU studerende skulle foregå ved hjælp af systematisk udvælgelse, og skulle være i alt 327 personer for at få en repræsentativ sample med en margin-of-error på 5%. Vores idé var at opsætte en survey station på en nøje udvalgt lokation på ITU, hvor vi henvendte os personligt til passerende personer i et forsøg på at skaffe en repræsentativ stikprøve, hvilket dog i sidste ende fejlede. Vi benyttede os af Google Forms til at sammensætte surveyen og behandlede derefter vores data i Excel. Den kvalitative del af vores undersøgelse består af et interview med Elin C. Feldtmann, projektleder fra Københavns Kommunes Afdeling for Inklusion og Beskæftigelse. Målet med interviewet var at få et bedre indblik i incitamentet og målsætningerne bag Stemplet. Begge metodikker er planlagt ud fra Alan Brymans (2012) Social Research Methods. 5

6 Struktur For at skabe grobund for vores opgave starter vi i kapitel 1 med at introducere vores case, kampagnen Stemplet. I kapitel 2 begrebsliggører vi tværmedialitet og flermedialitet samt grundbegreberne inden for storytelling og originalitet som baggrund for kapitel 4. I kapitel 3 gennemgås de anvendte metoder i vores undersøgelse. Fund af undersøgelsen præsenteres i kapitel 4, hvor vi herefter sætter teorien i relation til Stemplet via en tværmediel analyse af kampagnen. Dette gøres for, at vi i kapitel 5 kan diskutere kampagnens brug af tværmedialitet i forhold til vores undersøgelse. Rapporten afsluttes med en konklusion. 6

7 Kapitel 1 - Kampagnen Stemplet I dette kapitel vil vi præsentere vores case-study, Stemplet, og ved mapping visualisere dens kommunikative udfoldelse. Stemplet Københavns kommune iværksatte ved indgangen til februar måned 2013 kampagnen Stemplet. Kampagnens budskab er, at unge i Københavns natteliv bliver Stemplet. Her forstås stemplet som en metafor for den diskrimination, kampagnen påstår, florerer i Københavns natteliv. Kampagnen opfordrer til, at unge skal registrere den diskrimination, de oplever, så Københavns politi har bedre mulighed for at handle (Københavns Kommune, 2013) Til den kreative udfoldelse af kampagnen fik Københavns Kommune hjælp af Kommunikationsbureauet København, herunder reklamebureauet Maline (Maline, 2013) (Københavns Kommune, 2013). Kampagnens omdrejningspunkt var, at man ved at gå ind på stemplet kunne anmelde tilfælde af diskrimination i nattelivet. Kampagnen benytter sig derudover af følgende kommunikationskanaler: Sociale medier - Kampagnen udfolder sig på en Facebook-side med navnet Stemplet. Siden indeholder information om kampagnen og bruges til at lave opslag, der kommunikerer kampagnens budskab i forskellige sammenhæng, ofte med henvisning til at anmelde diskrimination på Udover den officielle Facebook-side har kampagnen også en landings-side, på Facebook for en række falske fest flyers, der indeholder budskabet om en fest, man ikke er inviteret til, der herefter henviser til den egentlige Facebook-side samt sigfranu.dk/stemplet Hjemmeside - Sigfranu.dk/stemplet er siden hvor hele kampagnen kulminerer. Her kan man anmelde specifikke hændelser, hvor man selv eller andre har følt sig diskrimineret. Anmeldelsen sendes via en webformular, og sendes anonymt til Københavns politi. Video spots - I Movias A-busser samt i S-togene benytter kampagnen sig af de lydløse reklameskærme til at afspille videoer. I videoerne præsenterer tre forskellige personer, Wahid, Lior og Mai, hver deres oplevelser med diskrimination i Københavns natteliv. Videoen starter 7

8 med en nedtælling, hvor man opfordres til at ringe gratis ind til et telefonnummer og derigennem få fortalt en historie om en bytur. Ser man videoen med lyd via telefonen opfordres man til at gå ind på Stemplets Facebook-side samt sigfranu.dk/stemplet. Outdoor - Der har, i løbet af kampagneperioden, været reklamesøjler og plakater i de københavnske gader, der portrætterer ofre for diskrimination. Tre ud af de seks karakterer, der optræder på plakaterne, er også medvirkende i kampagnens video-spots. De trykte medier indeholder henvisninger til kampagnens Facebook-side, sigfranu.dk/stemplet og en SMStjeneste man kan skrive til. Falske festflyers - I Københavns gader blev der, af frivillige fra Københavns Kommune og NGO er, uddelt flyers med en invitation til en attraktiv fest for alle på Club CPH. For at deltage i festen skulle man scanne en QR-kode eller gå direkte ind på en Facebook-side. På denne Facebook-side for Club CPH fik man herefter beskeden om, at man ikke kunne komme ind til festen. Gadeteater - Frivillige opførte i Københavns natteliv et gadeteater, hvor forbipasserende blev diskrimineret af de frivillige. De forbipasserende fik derefter et stempel på kroppen med kampagnens logo, samt en flyer med henvisning til kampagnens Facebook-side og sigfranu.dk/ stemplet. Teater - I forbindelse med kampagnen blev der opført teaterstykker, blandt andet på Studenterhuset, Sofiekælderen, diverse skoler og ungdomsinstitutioner rundt omkring i København. Teaterstykket bestod af en dialog mellem en gæst i nattelivet som forsøger at komme forbi en dørmand. Stykket lægger op til en debat blandt publikum, som aktivt kan hjælpe til med at forsøge at få gæsten forbi dørmanden. SMS om information - Ved at sende teksten Stemplet til 1220 modtages en SMS med kampagnens budskab og en tak for modtagerens interesse. I SMS en henvises yderligere til aktivt at deltage i kampagnen ved at anmelde diskrimination på sigfranu.dk/stemplet. Musikvideo - I forbindelse med kampagnen er der blevet produceret en sang og musikvideo, fremført af to af karaktererne fra video spots og outdoor reklamerne. 8

9 For at skabe et overblik har vi i Figur 1 lavet en mapping over tidsforløbet for kampagnen fordelt over et par af de forskellige platforme. Figur 1. Som det kan ses i vores mapping, har kampagnen løbet over en lang periode. Pr. dags dato, 21. maj 2013, bliver Facebook siden stadig aktivt holdt ved lige. 9

10 Kapitel 2 - Teori I dette kapitel vil vi foretage en overordnet redegørelse for nødvendige begreber til brug i vores tværmedielle analyse af Stemplet. Vi vil starte med at definere begrebet diskrimination. Herefter vil vi begrebsliggøre tværmedialitet og flermedialitet. Vi beskriver grundbegreber inden for storytelling og reklameoriginalitet. Al teori redegøres for som baggrund for en tværmediel analyse af kampagnen Stemplet. Diskrimination For at få en forståelse for, hvordan man kan definere og måle på begreber omhandlende diskrimination drager vi på rapporten Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2012). Rapporten opstiller diskrimination i tre væsentlige dimensioner. Den første omhandler tilfælde, hvor en person eller gruppe udsættes for ringere behandling gennem handling eller handlingsmønstre på baggrund af udseende eller påklædning, mm. Dette kan forekomme som direkte diskrimination, hvor handlingen er rettet mod personen eller gruppen. Diskrimination kan også forekomme som indirekte diskrimination, dvs. en handling eller et handlingsmønster som ikke er rettet mod en bestemt person eller gruppe, men som indirekte medfører ringere behandling. (Jensen et al., 2012) Den næste omhandler en person eller gruppe, som er frarøvet grundlæggende rettigheder eller friheder, som offentlige ydelser, forsamlings- eller religionsfrihed. (Jensen et al., 2012). Den sidste væsentlige dimension af diskrimination udgøres af en person eller gruppe, som bliver chikaneret på baggrund af etnisk oprindelse, udseende, beklædning mm. hvilket kommer til udtryk i form af trusler, forhåning eller nedværdigelse. (Jensen et al., 2012) Hvad er tværmedialitet? Tværmedialitet, også kaldet crossmedia, udtrykker et tværgående forhold mellem medie og kommunikation. Tværmedialitet har med de digitalt medierede kommunikationsformer skabt muligheden for at aktivere brugeren på tværs af medier på forskellige niveauer. Ifølge medieforsker Anja Bechmann Petersen, defineres tværmedialitet som: [...] en 10

11 kommunikations- og produktionsform, der er en speciel form for hybrid- eller flermedialitet. Den er kendetegnet ved at gå på tværs af to eller flere medieplatforme (Petersen, 2007, s. 21). Crossmedia øger det enkelte koncepts gennemslagskraft ved at nå brugerne via forskellige platforme, gennem flere kanaler. Ved at bevæge sig på mere end et medie, kan tværmedialitet bevirke en synergi og derved også skabe en mer-værdi for brugeren. Bechmann Petersen (2007) tager mediediffusionen - altså skildringen af medier på flere niveauer - som en anledning til at fastlægge diverse medieformer i hver deres lag. Vi har i tabellen (tabel 1) nedenfor opstillet Bechmann Petersens (2007) seks medielle niveauer, hvori det konkrete medie bevæger sig tværmedielt mellem: Symbolske formater Lyd, billede, tekst perception Mediestrukturer Netavis, radioavis genre Medieprodukt Hjemmesider, RSS, tv-udsendelser, tekst-tv format Medieplatforme Trykt avis, TV, mobil, PC, laptop hardware Mediedistributionsnetværk Radiofrekvenser, LAN, GPRS teknologi Mediehuse DR, JP/Poltiken, TV2 organisation Tabel 1. Oversigt over Bechmann Petersens(2007) differentiering af medieformer. Eftersom det digitale grundlag i medier ikke altid har været der, og er i konstant udvikling, findes der flere begreber for lignende kommunikationsformer; mediediffusion, mediekonvergens og divergens er alle aktiver på den almene mediescene (Petersen, 2007). I forhold til mediekonvergens og -divergens, forståes der her to begreber, der forklarer en udvikling i medier. Mediekonvergens refererer til den teknologiske udvikling, der gør at medierne smelter sammen. For eksempel er telefonen og elementer af computeren konvergeret til en smartphone. Mediedivergens er det modsatte, hvor medierne skiller sig ad. Begreber som tværmedialitet, flermedialitet, intermedialitet eller hybridmedialitet er i følge Bechmann Petersen (2007) med i beskrivelsen af kommunikative relationer mellem flere platforme i konkrete koncepter. Bechmann Petersen (2007) arbejder mellem perspektiver af tværmediale relationer til at bevise de forskellige niveauer som tværgående kommunikation i konkrete tværmedielle koncepter. 11

12 Fokus på historien Nedenstående figur (Figur 2) viser samspilsrelationer mellem to medieprodukter på hver deres platform. Figur 2 I denne model er det formidlingen af budskabet, der er i spil. Bechmann Petersen tilgår denne produktanalytisk, og taler i denne sammenhæng om historie og funktionstværmedialiteten. Her præsenterer hun begrebet storytelling (2007); en tværmedial relation, der afdækkes med historiefortællingen for øje, og cross-promotion (2007); måden, hvorpå man binder platformene sammen eller leder brugerens opmærksomhed videre til andre platforme. Crosspromotion er udover at være et grundlæggende nødvendigt navigationsværktøj mellem platformene, en del af cross media storytelling og i følge Christy Dena: for without navigation between channels the work is not cross media. (Dena citeret i Petersen, 2007, s. 25) Denne tværmedielle navigering er et væsentligt element, idet den gør brugeren opmærksom på sammenhængen i konceptet, og endda kan forekomme både auditivt eller visuelt (Petersen, 2007). Et andet aspekt i samspilsrelationer mellem medieprodukter er dét, Bechmann Petersen (2007) kalder konceptuel tværmedialitet. Her skal forstås en gennemgående anvendelse af konceptuelle elementer, auditive såvel som grafisk, i medieprodukterne på tværs af platformene. Denne dimension er tæt forbundet med branding og genkendelighedsværdien for konceptet. 12

13 Fokus på brugergrænsefladen I denne samspilsrelation henvises der til de mediemæssige træk ved den anden platform kontra historien i medieproduktet (Figur 3). Figur 3 Platformenes særlige medietræk er forstået ud fra et fysisk forhold - et udformende forhold - herunder tidslige og rummelige dimensioner. For at pege på de andre platformes fysiske udformning fremhæver Bechamnn Petersen (2007) to former for mediestruktureret tværmedialitet; vejledende tværmedialitet og translativ tværmedialitet. Vejledende tværmedialitet er en eksplicit reference oftest af skriftlig karakter brugt til at henvise til andre medieplatforme. Translativ tværmedialitet benytter sig derimod af metaforiske henvisninger til dele af anden platform; lyd, billeder, sprog, ikoner og grafiske elementer. Fokus på konteksten Den sidste samspilsrelation koncentrerer sig om at afdække de forhold, hvorunder brugerne og designerne anvender platforme i relation til deres kontekster (Petersen, 2007). Figur 4 13

14 Designerens forhold til platforme i en tværmediel kontekst kan ifølge Bechmann Petersen (2007) nedskrives til to former for samspilsrelationer; en medieproduktionel, der dikterer en produktions tilblivelse på baggrund af brugen af andre medier for at lette arbejdet. Den anden kalder hun mediesynergi, der vedrører forskellige analyseområder: Fysisk, teknologisk, politisk, økonomisk, rutiner, strukturer, evaluering samt kultur og identitet (Petersen, 2007) Tværmedialitet set i et strategisk objektiv handler om vellykket tværgående kommunikation via så mange platforme som muligt. Anvendelsen af platformene skal dog være meningsfuld, og designeren vil optimalt set skulle gøre opmærksom på denne meningsfulde anvendelse. Tværmedialitet eller flermedialitet? Bo Hovgaard Thomasen (2007) foreslår en skildring mellem de to begreber flermedialitet og tværmedialitet. Han beskriver flermedialitet som kommunikation inden for det samme koncept eller kommunikationssituation, hvor der anvendes flere medier (Thomasen 2007, s. 43). Denne definition, skriver han dog, må indsnævres, idet at det også kan gøre sig gældende for tværmedialitet. Forskellen på flermedialitet og tværmedialitet er, at der ved flermedialitet ikke eksisterer kommunikative relationer eller henvisninger mellem budskaberne i de enkelte medier; medierne benyttes sammen og samtidig - men ikke på tværs (Thomasen 2007, s. 43). Dette er dog tilfældet ved tværmedialitet, hvor indholdet er forbundet eller relateret på tværs af medierne. At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling At fortælle en historie, eller med andre ord storytelling, er en teknik, markedsføringsfolk kan benytte sig af for at skabe følelsesmæssige bånd mellem virksomheder og dens interessenter (Mossberg, 2007). Mossberg skitserer et marketingslandskab, hvor der ikke er store forskelle mellem produkter, og den generelle materielle velstand i samfundet er så høj, at den bedste måde at differentiere sig på er ved hjælp af storytelling. Korrekt brugt kan storytelling give så meget værdi, at selve produktet er mindre værd, end den emotionelle tilknytning man oplever ved det (Mossberg 2007). 14

15 Mossberg dikterer ud fra nyere forskning i forbrugeradfærd, at historier kan opfylde flere roller. Historier kan; tale til menneskelige behov, som gør livet meningsfuldt; involvere os følelsesmæssigt; stimulere fantasi og forestillinger; kommunikere viden; adsprede og give opmærksomhed; bygge communities. (Mossberg, 2007). Mossberg opstiller seks typer storytelling for markedsføring (Mossberg, 2007): 1. Varemærkehistorien - Brugen af følelser, æstetiske symboler, design og historier som formidler af et varemærke, i stedet for traditionelle differentieringsstrategier som pris, distribution og kvalitet. 2. Reklamehistorien - Historie om en situation, som udspiller sig med karakterer og forløb, der kan være i episode eller sæbeopera format. 3. Organisationshistorien - En fortælleteknik, der kan få en organisation til at arbejde ud fra samme verdensbillede, og en måde at håndtere komplicerede problemer og begivenheder. 4. Forbrugerhistorien - Hvordan kunderne bruger varemærket eller produktet bliver sat i centrum for denne type storytelling, og tager gerne udgangspunkt i virkeligheden. 5. Historien om historien - Dette er en behind-the-scenes fortælling, hvor brugeren bliver lukket ind i fællesskabet om skabelsen af produktet. 6. Konceptet som historie - Hvis et produkt arbejder ud fra et koncept eller et tema, kan dette udarbejdes til en historie, som forklarer hvordan virksomheden eller produktet differentierer sig på markedet. Ideen er, at et stærkt koncept kan skabes med storytelling som hjælpemiddel (en ramme). Historien bliver en verbal og visuel metafor, som viser hele virksomhedens udbud - med andre ord en form for produktindpakning (Mossberg, 2007, s. 327). Mossberg (2007) betegner virksomhedslederen som en fotograf, der indrammer en udfordring, en krise, en problemstilling eller en historie, han gerne vil have, at andre skal acceptere. Virksomhedslederen skal vælge den ovennævnte ramme, dvs. hvilke ting der skal fokuseres på og hvilke der skal vælges fra (Mossberg, 2007). Der er fire elementer i historieberetning (Mossberg, 2007): 1. Budskabet - Man skal anvende historierne til at kommunikere virksomhedens budskab. 2. Konflikten - Konflikter driver historien fremad, gør den spændende og leder publikum frem mod løsninger. 15

16 3. Rollefordelinger - Hovedperson(er) og medhjælpere skal løse konflikten og drive historien. 4. Handlingen - Historien skal have en begyndelse, en midte og en slutning. Der er en introduktion til hovedpersonen og en catch til at fange folk ind. Konflikten præsenteres og optrappes derefter. Der skal gerne være et overraskelsesmoment inden historiens afslutning. Autencitet er vigtigt i forhold til storytelling. Publikum vil ofte undres over om historien er rigtig eller falsk. Kunder kan sagtens engagere sig med en karakter der er fiktiv, men virksomheden må på forhånd vurdere hvilken grad af sandhed, der skal præsenteres. Hvis at historien drejer sig om underholdning eller velvære er det mindre vigtigt at være sandfærdig end ved alvorlige emner. Dog er virkelighedsbegrebet ikke det samme som autencitetsbegrebet. Hvorvidt en historie er autentisk bedømmes på, hvor godt historien formidler sit indhold, så publikum lever sig ind i situationen. En succesfuld historie er ikke nødvendigvis baseret på, hvad der er mest sandfærdigt, men hvad der er mest interessant og fængende (Johannsson og Liljeqvist, 2003, citeret i Mossberg, 2007). To kriterier Mossberg opsætter for succesfuld storytelling er, hvor svært det er at kopiere den og hvor høj grad af word-of-mouth omtale den genererer. Hvis kunderne har knyttet sig nok til historien, er det svært for en konkurrent at kopiere konceptet. På samme tid, hvis nogle har knyttet sig til historien, er der større sandsynlighed for, at de deler den med andre, og skaber derved en stor mængde word-of-mouth. Original markedsføring Pieters, Warlop og Wedels beskriver i Breaking Through the Clutter: Benefits of Advertisement Originality and Familiarity for Brand Attention and Memory (2002) en række begreber og strategier, der kendetegner nutidens reklamelandskab. Først er begrebet competitive clutter, som beskrives således: Rising levels of advertising competition have made it increasingly difficult to attract and I hold consumers' attention and to establish strong memory traces for the advertised brand. (Pieters, Warlop og Wedels, 2002, s. 2). Reklame er dyrt og der er massiv konkurrence om folks opmærksomhed. Der nævnes to strategier til at bekæmpe competitive clutter. Den første er størrelsen på kampagnen, altså at have et større budget end konkurrencen og køre flere og større kampagner end konkurrerende brands. 16

17 En anden strategi er ad originality. Strategien går ud på at lave originale og nyskabende kampagner for i højere grad at fange folks opmærksomhed og dermed skabe mere opmærksomhed omkring sit brand (Pieters, Warlop og Wedels, 2002). For at snakke om strategierne, må man først definere begreberne originalitet og familiaritet. Pieters, Warlop og Wedels (2002) beskriver originalitet som "thinking up (dreaming up) new ways to present selling propositions" (Zinkhan, s.1, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002). Det kan være ved hjælp af metaforer, ordspil eller humor (Pieters, Warlop og Wedels, 2002). Reklamebranchen benytter sig af defamiliarization for at få publikummet til at "think about a familiar issue from an unexpected perspective" (Scott, 1994, s. 254, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002). Pieters, Warlop og Wedels mener at både originalitet og familiaritet er subjektive oplevelser (2002). Familiar advertisements are experienced as having been seen or heard before, due either to actual prior experience, or to context effects, which create a feeling of familiarity (Pieters, Warlop og Wedels, 2002). Familiære reklamer behøver og kræver mindre opmærksomhed end ukendte reklamer, fordi de er hurtigere at bearbejde, og der er mindre nyt at lære fra dem. Familiære tekster er fikseret på færre ting og man læser dem hurtigere, fordi et hurtigt kig bekræfter familiariteten og man går derefter hurtigt videre til andre ting (Hyönä og Niemi 1990, Kolers, 1976, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002). Pieters et al. (1999) fandt, at efter tre oplevelser med den samme reklame, falder opmærksomheden med mere end 50 % (Pieters et al, 1999, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002). For at vurdere hvorvidt en reklame er original, argumenterer Pieters, Warlop og Wedels (2002), at oplevelsen af originalitet er delt blandt modtagerne, og kan ikke bestemmes af enkelte kriterier inden for reklamen. Forbrugere kender originalt reklamerføring, når de ser det og er enige om det (Plucker and Renzulli 1999, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002). Originalitet er ikke en enten/eller vurdering. Det er en varierende skala, der afhænger af graden af unikhed og mængden af overraskelseselementer. Ingen specifik kreativ teknik eller opfattelse af en feature kan være unikt ensbetydende med original markedsføring (Pieters, Warlop og Wedels, 2002, s. 4). Oplevelsen af originalitet er delt op blandt kulturer (Albert and Runco 1990, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002) og det har afledt teknikker til at måle originalitet baseret på konsensus mellem seere og det [ ]allows advertisers to create original ads that are experienced as such by a mass audience (Amabile 1983, Haberland and Dacin 1992, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002, s. 4). Pieters, Warlop og Wedels undersøger hvorvidt 17

18 reklame riginalitet og familiaritet har indflydelse på hvor godt og hvor længe man husker en bestemt reklame. De skitserer en konflikt mellem art directors (de kreativt ansvarlige) og account directors (kundeansvarlige), der er baseret på de følgende argumenter. Kreativt ansvarlige mener, at originale og kreative reklamer er nøglen til effektiv kampagneføring og sætter originalitet lig med effektitivtet (s. 14). De kundeansvarlige mener derimod, at originalitet mindsker effektiviteten af en kampagne og at kreative kampagner kan vinde priser, men så taber de markedsandele (Pieters et al. (1999) citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002). I deres empiriske undersøgelse af originalitet og hukommelse har de følgende fund: - Originalitet forbedrede lagring af information om brandet ved at forøge mængden af opmærksomhed på reklamen. Den positive effekt blev større ved en højere grad af familiaritet. Ved hvert gensyn bliver mængden af information man skal huske mindre samtidig med, at man bevarer interessen. Originalitet ledte til både direkte og indirekte forbedringer for hukommelsen af brandet. The findings demonstrate that original ads can break through the clutter of competing ads and wear out more slowly than ordinary ads do. (Pieters, Warlop og Wedels, 2002, s. 14). - Reklamernes originalitet blev ikke formindsket ved gentagne syn. Subtile kvaliteter ved originale reklamer er ikke umiddelbart forstået af publikum, og bliver ved med at være interessante, selvom reklamerne bliver genkendt. Pechmann og Stewart s (1990, citeret i Pieters, Warlop og Wedels) research viste, at komplekse og nyskabende reklamespots havde behov for en større grad af exposure for at kunden kan forstå, hvad der bliver kommunikeret. Dette især fordi den store grad af almindelig markedsføring vil få de originale reklamer til at skille sig ud, selv ved wear out(pieters, Warlop og Wedels, 2002, s.6). Deres fund foreslår, at originalitet kan være brugbart ved kampagner hvis mål er brand awareness som det primære objektiv, men har ikke berørt emnet hvis målet er positive brand associationer, holdninger og attituder (Keller 1998, citeret i Pieters, Warlop og Wedels, 2002, s. 15). 18

19 Kapitel 3 - Metode Vi har i vores undersøgelse metodetrianguleret med både kvantitativt og kvalitativt materiale. Begge metoder har hver deres styrker og svagheder, så derfor kan man, når man arbejder med flere metoder, håbe på, at den ene metodes styrke opvejer den anden metodes svaghed. I dette kapitel lægger vi ud med at redegøre for kronologien af vores metode undersøgelser, da de har haft indflydelse for vores videre arbejde. Herefter præsenterer vi den kvantitative spørgeskemaundersøgelse og vores kvalitative interview. Rækkefølge I forberedelserne til vores kvantitative undersøgelse, håbede vi på at få skaffet et interview med en projektleder fra Københavns Kommune (KK) bag Stemplet kampagnen for at styrke formuleringen og relevansen af vores spørgsmål. Som det ses i nedenstående figur, lykkedes det ikke at få det kvalitative interview på plads, inden vi udførte vores spørgeskema undersøgelse. Dette har haft betydning for de spørgsmål vi har stillet i spørgeskemaet, og ikke mindst hvor fokus har ligget. Vores intention med det kvalitative interview var at finde ud af hvor KK s egen fokus har ligget, så vi derudfra kunne undersøge effekten af deres valg på ITUstuderende. På grund af den rækkefølge vores metodetriangulering endte ud med, havde vores spørgeskema ikke fokus på de samme kriterier, som KK satte for kampagnen. Deres mål - udbredelse af kampagne-materiale og en stigning af registreringer af tilfælde af diskrimination - er svære at vurdere blandt vores stikprøve ud fra de spørgsmål, der er blevet stillet. Størstedelen af spørgeskemaet fokuserede på respondenternes egen oplevelse af diskrimination, hvorimod KK har lagt fokus på udbredelsen af kampagnen. Figur 5: Oversigt over den kronologisk rækkefølge for vores metodetriangulering. 19

20 Placeringen af det kvalitative interview på ovenstående tidslinje har medført, at store dele af vores spørgeskema, specifikt den del, der har med respondenternes oplevelse af diskrimination at gøre, ikke bliver videre benyttet eller analyseret. Efter udførelsen af det kvalitative interview, ændrede vores fokus for arbejdsprocessen sig. Som det ses i nedenstående repræsentativitetsanalyse kan vi ikke generalisere på hele populationens vegne. Derfor begyndte vi at fokusere på Stemplet som en tværmediel kampagne ud fra en tværmediel analyse i stedet for at fokusere på kampagnens effekt på ITU-studerende set ud fra en kvantitativ dataanalyse. Vi vil dog i følgende analyse forsøge at be- eller afkræfte hypoteser ud fra noget af det kvantitative data, vi har indsamlet, men uden at generalisere. Præsentation af kvantitativ undersøgelse Formålet med at udføre en kvantitativ undersøgelse ligger i, at man gerne vil kunne generalisere sine fund til en større population. Man tager ofte udgangspunkt i en stikprøve, der skal repræsentere hele populationen, fordi det i langt de fleste tilfælde er umuligt at spørge hvert enkelt medlem af en population. Repræsentativitet er dog et utroligt svært mål at opnå, og kræver at man tager en række forholdsregler. I det forberedende arbejde ligger meget af ansvaret, men også i udførelsen af undersøgelsen skal man være opmærksom på at skaffe den korrekte stikprøve, hvis man har håb om en repræsentativ stikprøve. Størrelsen på stikprøven, ligheden i forskellige variabler mellem stikprøven og populationen og indsamlingsmetoden er alle sammen ansvarlige for en stikprøves repræsentativitet. I vores forberedende arbejde til vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse, har vi forsøgt at tage de rette forholdsregler, men vores undersøgelse endte med at mangle en række faktorer for at leve op til ønsket om en repræsentativ undersøgelse. Repræsentativitet er en boolsk værdi i den forstand, at en undersøgelse enten er repræsentativ eller ej. Forberedelse I primo 2013 var der 2171 elever på IT Universitetet (ITU, 2013) Den eneste forforståelse vi har for vores målgruppe i forhold til det forberedte spørgeskema er størrelsen på populationen og fordelingen af studerende over forskellige studielinjer. Lige netop på grund af manglende 20

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Præmis/metahistorie: At skabe en forældrefri zone, hvor børn kan udfolde deres egen verden uden forældres indblanding.

Præmis/metahistorie: At skabe en forældrefri zone, hvor børn kan udfolde deres egen verden uden forældres indblanding. Analyse af cross media koncept: DR Ultra Pendlerkids Pendlerkids er som udgangspunkt en fiktionsserie produceret til DR Ultra. Det er en komediemusical-serie for børn, der på nuværende tidspunkt kører

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Facts om det danske mobilmarked II

Facts om det danske mobilmarked II Facts om det danske mobilmarked II Udviklingen på annoncemarkedet Konsulent Johan Winbladh, Danske Medier johanwinbladh@gmail.com - Tel: 21915612 74% af danskerne har en smartphone Smartphones står for

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Indledning. 1 Østerbro Bibliotek: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/oesterbro

Indledning. 1 Østerbro Bibliotek: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/oesterbro Gruppe 15 Anja J. Baluch (230391-ajub) Charlotte K. Jæger (020890-ckan) Isabel Aagaard (091190-iaag) Julia Warnke (250891-jwar) Kahlina R. Ottosen (230492-krab) Abstract The development of our society

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Markedsføringsplan. Indhold. 1. Introduktion. 2. Markedsbeskrivelse

Markedsføringsplan. Indhold. 1. Introduktion. 2. Markedsbeskrivelse Markedsføringsplan Indhold 1. Introduktion... 1 2. Markedsbeskrivelse... 1 3. Målsætning og budget... 2 4. Målgruppe... 3 5. Afklaring omkring kommunikation, budskab og virkemidler... 4 6. Medievalg og

Læs mere

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne Aabenraa Kommune Oplæg, PR og kommunikation Markedsføring af bybusserne Indhold Baggrund Formål & målsætninger Målgrupper Budskab og koncept Mediestrategi Proces og timing Baggrund og situation Med det

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

HVAD ER SMK FOR DIG?

HVAD ER SMK FOR DIG? Crossmedia - medier på tværs Forår 2013 Kursusansvarlig: Henriette Moos HVAD ER SMK FOR DIG? En kampagne på tværs af medier Anders Thers Justesen Philip Regenfuss Ramsby (prra, 091185) Mads Fors Pia Lindegaard

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook.

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook. Konceptbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1) Titel 6) Produktion 2) Konceptet 7) Visuel udformning 3) Forløb 8) Opsætning 4) Målgruppen 9) Facebook 5) Påstanden 10) Brugskontekst Titel Titlen for konceptet

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

PROMOVER MED BIG DATA

PROMOVER MED BIG DATA PROMOVER MED BIG DATA Vores systemer analyserer konstant real-time datastrømme om eksempelvis lokale vejrforhold, eller rejsemål. Informationerne kommunikerer systemet så direkte til dine digitale skærme.

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skolesektionen på www.ballerup.dk

Skolesektionen på www.ballerup.dk Skolesektionen på www.ballerup.dk Louise Callisen Dyhr (ldyh) Marie Louise Gottlieb Frederiksen (mgfr) Janus Askø Madsen (jaam) Nanna Petersen (nshy) Antal tegn: 28319 Afleveringsdato: 21. maj 2014 1 Indledning...

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? Sponsoranalyse- og effektmålingsredskaberne kan benyttes inden for alle sponsorområder sport, kultur eller velgørenhed og hvad enten du arbejder

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere