Studieordning for SUPPLERINGSFAG I JOURNALISTISK FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for SUPPLERINGSFAG I JOURNALISTISK FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2006

2 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for journalistisk formidling ved Aarhus Universitet er et humanistisk akademisk tilvalg i henhold til 17 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Suppleringsfaget hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Informations- og Medievidenskab, Studienævnet for Medievidenskab. 2. Suppleringsfaget giver en praktisk orienteret introduktion til journalistisk metode og formidling, der lærer studerende at viderebringe faglig viden herunder den viden som de studerende medbringer fra bacheloruddannelsens centrale fag i et levende sprog, til forskellige typer af modtagere, og i forskellige kommunikationssammenhænge. Suppleringsfaget introducerer endvidere til aspekter af medievidenskabens forskningsområder, bl.a. mediesociologi, mediernes rolle i samfundet, og målgruppeanalyse. 3. Et suppleringsfag i journalistisk formidling giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: En grundlæggende indsigt i kommunikationsformer og medietyper samt evne til at vælge rette type til en given formidlingsopgave. En evne til at udvælge og behandle eget fagstof med udgangspunkt i den journalistiske metode og arbejdsproces. En evne til at formidle vanskeligt eller indforstået fagstof, så det bliver tilgængeligt og interessevækkende for ikke-fagfæller. Færdighed i at idéudvikle i praksis, coache sig selv og andre i afklaringsfaserne samt give/modtage feedback på medstuderendes/egne produkter. Færdighed i afgrænsning og skarpvinkling af sit fagstof så det kan formidles forståeligt uden at blive overfladisk En evne til at skrive til forskellige målgrupper i lyset af overvejelser omkring afsender- og modtagerbehov. Færdighed i at skrive et enkelt, talesprogsnært og flydende dansk uden sproglig kildeafsmitning. Erfaring med at udarbejde tekster til forskellige formål og kommunikationsstrategiske sammenhænge. En forståelse for og viden om mediekommunikationsformer og disses betydning i det moderne samfund. En evne til at kunne analysere udvalgte journalistiske tekster i trykte og/eller webbaserede medier i lyset af de historiske og aktuelle kontekster for mediebrug og mediernes samspil. En basal indsigt i og evne til at kombinere humanvidenskabelige og samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Færdighed i anvendelse af databaser over mediebrug inden for trykte og webbaserede medier. 2

3 Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne anvende kvantitative metoder i analysen af mediebrug. Kunne analysere mediekommunikation i forskellige organisatoriske og faglige sammenhænge. Kunne omsætte teoretiske, analytiske og metodiske færdigheder i empirisk praksis i samarbejde med andre. Kunne samarbejde målrettet og under tidspres i komplekse arbejdsprocesser. Kunne strukturere og forestå mundtlige præsentationer. Kunne formidle faglig indsigt på en hensigtsmæssig og veldisponeret måde. Kunne beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og kunne formidle disse i en videnskabelig sammenhæng. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til suppleringsfaget i journalistisk formidling forudsætter 1½ års beståede studier inden for et andet fagligt område. Kapitel 3: Suppleringsfagets lovgrundlag 5. Suppleringsfaget er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19 august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Karakterskalabekendtgørelsen Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for suppleringsfaget og for deres uddannelse som helhed. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Suppleringsfaget i journalistisk formidling er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå som tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske eller andre fagområder. Stk. 2. Suppleringsfaget er samlet normeret til 60 ECTS-point, jf Suppleringsfaget er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 3

4 Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 8. Suppleringsfaget består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Medievidenskab kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve samt gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 5 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 15. For prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for bachelorprojektets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at projektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 16. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan 4

5 tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 17. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 18. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 20. Studienævnet for Medievidenskab kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over suppleringsfaget moduler og prøver 21. Suppleringsfaget i består af følgende tre moduler: Journalistisk og faglig formidling. Modulet vægter 30 ECTS point i uddannelsen. Medieteori og mediebrug. Modulet vægter 15 ECTS point i uddannelsen. Bachelorprojekt. Modulet vægter 15 ECTS point i uddannelsen. Stk. 2. Modulet journalistisk og faglig formidling består af følgende discipliner: Journalistisk metode og faglig formidling Stk. 3. Modulet i medieteori og mediebrug består af følgende discipliner: Medie- og samfundsteori Kvantitativ mediebrugsanalyse Stk. 4. Modulet i bachelorprojekt består af følgende discipliner: Bachelorprojekt 5

6 22. Følgende moduler og prøver indgår i suppleringsfaget: Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Modul i journalistisk og faglig formidling Modul i medieteori og mediebrug: Ekstern skala 1.semester Medie- og samfundsteori Intern skala 2. semester Kvantitativ mediebrugsanalyse Intern 5 Best./ikke bestået 2. semester Bachelorprojektmodul: Bachelorprojekt Ekstern skala 2. semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 23. Den studerende kan først indstille sig til prøven i medie- og samfundsteori når modulet journalistisk og faglig formidling er bestået. Stk. 2. Den studerende kan først indstille sig til prøven i bachelorprojektet, når samtlige prøver på første semester af suppleringsfaget er bestået. 24. For suppleringsfagets prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for suppleringsfagets enkelte moduler og discipliner 25. Modulet journalistisk og faglig formidling består af følgende discipliner: Journalistisk metode og faglig formidling 26. Modulet journalistisk og faglig formidling giver følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Færdighed i at idéudvikle med udgangspunkt i forskellige teknikker, coache samt give og modtage feedback, der er konkret, fremadrettet og konceptuel. Færdighed i afgrænsning og skarpvinkling af sit fagstof så det kan formidles forståeligt uden at blive overfladisk 6

7 Evne til at fange og fastholde forskellige målgrupper med relevante virkemidler. Færdighed i at skrive et enkelt, talesprogsnært og flydende sprog. Færdighed til at strukturere tekster efter princippet om faldende vigtighed. Evne til at indgå i skiftende teams og samarbejde om kommunikationsopgaver. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Indsigt i de journalistiske arbejdsmetoder Viden om at formidle problemstillinger og afgrænsede emner, så stoffet bliver tilgængeligt for forskellige målgrupper Indsigt i informationsjournalistikkens redskaber herunder viden om kommunikationsstrategisk arbejde i teori og praksis. Bevidsthed om mediernes rolle og om ytringsfrihedens grænser for den enkelte formidler. 27. Journalistisk metode og faglig formidling (Journalistic method and communicating technical scientific information). Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at lære de studerende at formidle emner inden for deres fag præcist, klart og modtagerorienteret. Disciplinen træner specifikt de studerendes evne til at skrive konkret og dynamisk med et klart mål, og ideen er, at de studerende i betydelig grad udfylder rammerne med indhold hentet fra deres studium. Disciplinens tilbagevendende succeskriterium er, at stoffet er vinklet, så det kan formidles forståeligt på den givne plads uden at blive overfladisk. Kravene til stringent, målrettet formidling skærpes, sideløbende med at de studerende bliver fortrolige med grundlæggende journalistiske redskaber som idéudvikling, coaching og efterkritik. Der lægges i undervisnings- og arbejdsformerne vægt på, at den studerende opnår færdighed i at vurdere stoffets relevans for målgruppen. Semestret er bygget op om holdundervisning med fast underviser og en tilstræbt vekselvirkning mellem praktisk arbejde (hurtige øvelser/længere opgaver), oplæg fra underviser, oplæg fra studerende, diskussioner, skriveværksteder, eksempelgennemgang, opgaveevalueringer og gæsteundervisere. Stk 2 Eksamensfordringer Den studerende skal kunne vælge rette kommunikationsredskaber til en given formidlingsopgave, og den studerende skal desuden kunne bruge de journalistiske værktøjer korrekt og formidle svært eller kompliceret stof til en læserskare med ringe eller intet kendskab til den studerendes fagområde. Stk 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har fulgt den daglige undervisning og deltaget i løbende produktioner med de obligatoriske gruppeprocesser herunder afleveret de stillede opgaver rettidigt og med et tilfredsstillende resultat er prøven en kombination af en fri skriftlig opgave (artikel og arbejdsrapport) og en mundtlig eksamen. Opgaven kan udarbejdes alene eller sammen med én medstuderende. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med maks. 2 deltagere med individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 30 ECTS-point. 7

8 b) Hvis den studerende har været fraværende på grund af sygdom, ikke har afleveret stillede opgaver rettidigt eller med et tilfredsstillende resultat er prøven en kombination af erstatningsopgaver svarende til omfanget og niveauet af semestrets opgaver og en bunden skriftlig opgave (artikel og arbejdsrapport) og en mundtlig eksamen. Prøveform: Individuel prøve med individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 30 ECTS-point. 28. Modulet i medieteori og mediebrug består af følgende discipliner: Medie- og samfundsteori Kvantitativ mediebrugsanalyse 29. Modulet i medieteori og mediebrug giver følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Færdighed i analyse af medie- og samfundsteoretiske positioner og problemstillinger. Viden om og færdighed i anvendelsen af teoretiske perspektiver på de enkelte mediers karakteristika og samspil. Forståelse for medieteknologiernes sociale og kulturelle betydning. Forståelse for social differentiering og identitetskabelse Viden om forbrugsmønstre ved trykte og webbaserede medier og samspillet mellem disse. Forståelse for metodiske problemstillinger der knytter sig til at gennemføre kvantitative publikumsanalyser. Færdighed i brug af databaser over mediebrug. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne analysere medie- og samfundsteoretiske positioner og problemstillinger. Kunne reflektere over de sociale og kulturelle implikationer ved medier og deres samspil. Kunne vurdere medieteoriers analytiske anvendelighed. Kunne reflektere over årsager til social differentiering, identitetsskabelse og mediebrug. Kunne vurdere resultater af kvantitative undersøgelser af mediebrug. Kunne identificere og analysere medieforbrugsmønstre. 30. Medie- og samfundsteori (media theory and social science) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at give de studerende introduktion til centrale samfundsvidenskabelige og medieteoretiske positioner med vægt at opnå en viden om mediernes funktion i en social og samfundsmæssig kontekst. Der arbejdes med mediernes karakteristika og med teori om eksempelvis social differentiering og livsstil, der kan have konsekvenser for mediepreferencer og for mediebrug generelt. Der lægges i undervisnings- og arbejdsformerne i disciplinen vægt på, at den studerende opnår færdighed i at analysere medie- og samfundsteoretiske positioner og problemstillinger. 8

9 Stk. 2 Eksamensfordringer Den studerende skal, med udgangspunkt i en stillet opgave, kunne analysere en given medie- og/eller samfundsteoretisk problemstilling med anvendelse af relevant litteratur. Dette skal i videst muligt omfang ske ud fra originalteksterne. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har fulgt undervisningen samt afleveret mindre opgaver i forløbet, er prøven en bunden hjemmeopgave med udgangspunkt i pensum. Omfang er sider. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 7 dage. Censur og bedømmelse: 13-skala. Vægtning: 10 ECTS-point. b) Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Omfang er sider. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 ECTS-point. 31. Kvantitativ mediebrugsanalyse (Quantitative media use analysis) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at give de studerende færdighed i analysen af mønstre i relationen mellem medier og mediebrugere. Der fokuseres på kvantitative tilgange i form af introduktion til statistisk metode og til databaser over brug af trykte og webbaserede medier. Arbejdsformen er korte introduktioner til indsamlingsmetoder bag og opbygning af databaser samt brugen af databaser til analytiske formål. Stk. 2. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne beskrive og vurdere sammenhængen mellem de enkelte medier og brugerne med udgangspunkt i kvantitative analyser. Den studerende skal derved demonstrere færdighed i at gennemføre kvantitative mediebrugsanalyser. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har fulgt undervisningen samt afleveret mindre opgaver i forløbet, er prøven bestået ved undervisningsdeltagelse. Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS-point. b) Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig hjemmeopgave Den skriftlige eksamensopgaves omfang er 7-10 sider for én studerende herefter 5-7 sider for hver efterfølgende gruppedeltager. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med individuel bedømmelse. Mindst 5 sammenhængende sider fra hver deltager i en gruppeprøve skal kunne vurderes individuelt. 9

10 Varighed: 30 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS-point. 32. Modulet i bachelorprojekt består af følgende discipliner: Bachelorprojekt 33. Modulet bachelorprojekt giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Færdighed i analyse af trykte og webbaserede medieteksters kommunikative karakteristika, formål og funktioner. Færdighed i analyse af samspil mellem de forskellige medieformer, herunder samspil mellem billeder og tekst. Færdighed i anvendelsen af relevante analyseteorier med fokus på deres anvendelighed i forhold til konkrete medieformer, mediegenrer og medietekster. Færdighed i at inddrage medie- og samfundsmæssige konteksters betydning for medieteksterne, herunder inddrage viden om mønstre i mediebrug. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne udføre medietekstanalyser af trykte og/eller webbaserede medier. Kunne reflektere over mediers karakteristika, udtryksformer og indhold samt mønstre i mediebrugen. Kunne udvælge og anvende relevante analysemetodiske og -teoretiske strategier til et givet medietekstmateriale (f.eks. sproglig og/eller dramaturgisk analyse, billedanalyse, genreanalyse, argumentations- og retorisk analyse, receptionsæstetik og diskursanalyse), og relatere dette til mere overordnede mediekulturelle og teoretiske problemstillinger. Kunne indgå i faglige samarbejdsrelationer og tilrettelægge projektarbejde, eventuelt med eksterne samarbejdspartnere. 34. Bachelorprojekt (BA-project) Disciplinbeskrivelse Formålet med projektet er at bibringe den studerende erfaring med gennemførelse af et selvstændigt teambaseret projektarbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling. Projektet udvikles i tilknytning til undervisningsforløbet i medieanalyse. På baggrund heraf arbejdes der i mindre grupper selvstændigt med forskellige fokuserede problemstillinger, hvor kvalifikationer og kompetencer fra modulet medieteori og mediebrug inddrages. Projektet skal tillige inddrage viden, teorier og metoder fra den studerendes centrale fag og således afspejle hovedvægten i uddannelsen. Forløbet har to elementer først en kort undervisningsdel med vægt på introduktioner til kommunikationsteori og analyse- og metodeteori ifh. til trykte medier, fastbilledanalyse og webkommunikation. Herefter følger et vejledningsforløb, der kvalificeres af gensidige fremlæggelser og kritik på holdniveau. 10

11 Stk. 2. Eksamensfordringer Ved prøven skal den studerende demonstrere evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for kombinationen mellem medieanalyse samt medieteori og mediebrug, således at det afspejler hovedvægten i uddannelsen. Desuden fordres det, at eksaminanden selvstændigt og i et forpligtende samarbejde med andre kan arbejde konstruktivt og udviklende med problemstillinger inden for projektrammen samt formidle projektarbejdet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) Hvis den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har fulgt undervisningen samt afleveret mindre opgaver i forløbet, er prøven en fri hjemmeopgave. Den skriftlige eksamensopgaves omfang er sider for én studerende herefter sider for hver efterfølgende gruppedeltager. Opgaven skal indeholde et engelsksproget resumé på maximum én side pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med individuel bedømmelse. Mindst 10 sammenhængende sider fra hver deltager i en gruppeprøve skal kunne vurderes individuelt. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 15 ECTS-point. b) Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig hjemmeopgave Den skriftlige eksamensopgaves omfang er sider for én studerende herefter sider for hver efterfølgende gruppedeltager. Opgaven skal indeholde et engelsksproget resumé på maximum én side pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med individuel bedømmelse. Mindst 10 sammenhængende sider fra hver deltager i en gruppeprøve skal kunne vurderes individuelt. Varighed: 30 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 15 ECTS-point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 35. Ordningen træder i kraft 1. september 2006 Godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september