Baggrund for evalueringen

Transkript

1 Projektbeskrivelse i Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at genne m- føre en undersøgelse af, hvordan specialklasser indgår i arbejdet med inklusion i folkeskolen. Undersøgelsen skal dels belyse, i hvilken udstrækning der på elevniveau etableres læringsfællesskaber på tværs af almen- og specialklasser, fx gennem muligheder for fælles undervisning, dels belyse muligheder for videndeling og samarbejde på lærerniveau. Denne projektbeskrivelse gør rede for evalueringens baggrund, formål, metode og formidling. Den indeholder desuden en overordnet tidsplan og et budget. Da to Re f smjj 1/1 Baggrund for evalueringen Igennem en årrække har der været fokus på at nedbringe andelen af elever i specialunde r- visningen af faglige og økonomiske grunde. Mange kommuner vurderer netop nu deres skolestruktur, og nogle kommuner vælger at nedlægge specialskoler for i stedet at oprette specialklasser. Baggrunden kan være dels at fremme inklusion gennem strukturelle ændringer, dels at begrænse de samlede udgifter til skolevæsenet. Samtidig reduceres antallet af specialklasser i andre kommuner, og flere elever skal i stedet inkluderes i almenklasserne. Dette projekt belyser mulighederne for samarbejdet mellem de lærere, der varetager eller hidtil har varetaget undervisning i specialklasserne, og skolens øvrige lærere. Det bygger således på en hypotese om, at der på skoler med specialklasser er en række kompetencer til stede i lærergruppen, som gennem videndeling og konkret samarbejde kan komme hele skolens arbejde med inklusion til gavn. I modsætning til specialundervisning på en specialskole, så er undervisningen i specialklasserne tilknyttet almenmiljøet, ved at specialklasserne organisatorisk er placeret på en almindelig folkeskole med en fælles skoleledelse. Specialklassernes nærhed i placering og organisering kan give mulighed for, at elever i specialklasserne i nogen udstrækning får mulighed for interaktion og fælles læringsfællesskaber med elever i almenundervisningen. Dette kan muligvis skabe mere fleksible læringsmiljøer for både elever i special- og almenklasserne. Desuden kan det give lærere på tværs af almen- og specialområdet mulighed for at trække på hinandens kompetencer og dele viden. Disse potentialer og hvordan de kan udnyttes, vil være evalueringens fokus. Muligheder og barrierer for videndeling Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Fra flere sider bliver der peget på at en styrkelse af læreres specialpædagogiske kompetencer er centralt for at kunne inkludere flere elever i almenundervisningen 1. Begrebet er ikke enkelt at definere, men det handler bl.a. om at have et kendskab til diagnoser og kompenserende undervisningsmidler samt at kunne tilrettelægge en undervisning specifikt til elever med særlige behov. Samtidig synes viden- og erfaringsudveksling mellem almen- og specialundervisningen også at kunne være med til at dæmme op for et eventuelt normalitetsskred i det specialpædagogiske miljø og hermed medvirke til, at lærerne fastholder høje faglige og sociale forventninger til eleverne i specialundervisningen 2. Der kan dog være barrierer for denne videndeling. De kan fx handle om, at undervisningen i specialklassen ikke kan transformeres direkte til almenundervisningen. Der er tale om forskellige undervisningssituationer med forskellig dynamik og kontekst, fx er elevantallet i almenundervisningen væsentlig højere end i specialundervisningen. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke kompetencer og erfaringsniveau der er at trække på i specialklasserækkerne. Kompetenceniveauet synes at variere, flere undersøgelser tyder således på, at det i specialundervisningsmiljøet kan være svært at få folk med den fornødne specialpædagogiske uddannelse og kompetence 3. Yderligere kan der være nogle strukturelle udfordringer omkring videndeling mellem almen- og specialmiljøet. Det handler fx, om hvilke og hvor mange mødefora specialundervisningslærerne kan indgå i, hvordan lærerne i specialundervisningen både kan videndele og samtidig fastholde og udbygge den specialviden, de har. Endelig kan der være barrierer knyttet til den faglige selvforståelse, som indebærer, at lærerne opfatter sig som to forskellige grupper, som ikke har meget tilfælles. Hermed er der flere typer af barrierer, som skolerne skal arbejde med for at skabe grundlag for synergi mellem almen- og specialmiljøet. 2/2 Muligheder og barrierer for fælles læringsmiljøer Specialklasserækkernes nærhed med almenmiljøet skaber mulighed for, at elever med særlige behov i højere grad kan deltage i både sociale fællesskaber og læringsfællesskaber med elever fra almenundervisningen. Ofte er forståelsen, at eleverne i specialklasserne skal beskyttes og undervises i mindre og trygge undervisningsmiljøer, og at de nemt kan blive genstand for social ekskludering eller mobning 4, samtidig er der også et stærkt fokus på, at eleverne har ret til at deltage i uddannelsesfællesskaber, et fokus der bl.a. fremgår af internationale erklæringer og konventioner som Salamanca Erklæringen 5 og FN s Handikapkonvention 6. På nogle skoler er specialklasserækken placeret forholdsvis isoleret fra resten af 1 Se fx Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen 2010: Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, Skolestyrelsen, Deloitte 2010: Specialundervisning veje til en bedre organisering og styring. Undervisningsministeriet. Lotte Hedegaard-Sørensen 2009: Specialpædagogikkens `pædagogik og `didaktik. I Specialpædagogik nr. 5, Jill Mehlbye 2008: Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter. AKF. 3 Jill Mehlbye: Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter. AKF og Lotte Hedegaard-Sørensen 2009: Lærernes perspektiv. I Niels Egelund & Susan Tetler (red.): Effekter af specialundervisningen. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. 4 Jill Mehlbye 2008: Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter. AKF 5 Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning 1994 på 6 FN s Handicapkonvention 2006, på

3 skolen, og eleverne har dermed meget lidt med hinanden at gøre. På andre skoler med specialklasserækker har man valgt at oprette såkaldte tvillingeklasser, dvs. en almenklasse og en specialklasse, som fysisk er placeret i nærheden af hinanden, og hvor klasserne følger det samme skema, for at gøre det muligt for eleverne at blive undervist på tværs af klasserne. Der kan hermed både være muligheder og barrierer for videndeling og etablering af samspil mellem almen- og specialklasser på både elev- og lærerniveau. Evalueringen vil sætte særligt fokus på, hvordan skoler arbejder med at overkomme barriererne og udnytte potentialerne i den organisatoriske sammenhæng mellem almen- og specialmiljøet på skoler med specialklasser. Formål Formålet med evalueringen er at undersøge følgende: Hvordan indgår specialklasser i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Undersøgelsen skal dels belyse, i hvilken udstrækning der på elevniveau etableres læringsfællesskaber på tværs af almen- og specialklasser fx gennem muligheder for fælles undervisning og dels belyse muligheder for videndeling og samarbejde på lærerniveau. Med afsæt heri undersøges følgende delspørgsmål: Hvordan samarbejdes og videndeles om undervisningen i specialklasserne og de almindelige klasser, og hvordan organiseres samarbejdet? Hvilke kompetencer og hvilken viden udveksles på tværs af specialklassernes specialpædagogiske miljø og det almenpædagogiske miljø? Giver specialklasserne særlige muligheder for inddragelse af specialpædagogisk viden og kompetencer i almenundervisningen? Hvilke muligheder og barrierer er der for at skabe læringsfællesskaber og sociale fællesskaber på tværs af almenklasser og specialklasser? Hvordan kan samarbejde og synergi mellem specialklasser og almenklasser give mulighed for, at elever med særlige behov kan inkluderes i almenundervisningen? 3/3 Evalueringens design og metode Evalueringen har overordnet to faser: Den første er eksplorativ, mens den anden er funderet i kvantitative og kvalitative data. Den første fase skal gennem fokusgruppeinterview samt læsning af relevante undersøgelser give indsigt i erfaringer med, hvordan skoler kan skabe dels inkluderende undervisning mellem specialklasserne og de øvrige klasser, dels kompetencemæssig og vidensmæssig synergi mellem lærerne i specialklasserne og i almenundervisningen. Den anden fase består af en spørgeskemaundersøgelse til ledere på skoler med specialklasser samt interview på fem skoler med erfaringer med samspil og samarbejde mellem specialklasser og almenklasser. Samlet vil evalueringen bygge på følgende: Desk research med fokus på definition og operationalisering af centrale begreber på baggrund af litteratur samt fokusgruppeinterview Spørgeskemaundersøgelse med ledere fra skoler med specialklasser Interview med ledere, lærere fra specialklasser og lærere fra almenklasser på fem skoler Inddragelse af eksperter.

4 Desk research Indledningsvis gennemfører vi en desk research, som for det første skal føre til en relevant operationalisering af inklusionsbegrebet, for det andet til en forforståelse af begrebet specialpædagogiske kompetencer. Inklusion Inklusion er et centralt begreb i evalueringen, og som et led i en forundersøgelse skal begrebet præciseres. EVA gennemførte i 2011 en kortlægning af skolernes arbejde med inklusion 7, og i den forbindelse blev inklusionsbegrebet defineret og operationaliseret. Denne definition af begrebet danner udgangspunkt for denne evaluerings desk research, hvor inklusionsbegrebet konkretiseres yderligere i relation til projektets problemstilling om synergi og samarbejde mellem specialklasser og almenklasser. Inklusionsbegrebet indebærer, at der bliver skabt inkluderende læringsmiljøer, hvor alle bidrager til fællesskabet, og at fællesskabet skabes ud fra de personer, der indgår i det. I rapporten om inklusion fra 2011 fremhæves inklusion som knyttet til deltagelse i læringsfællesskabet. Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven deru d- over har samme udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. 4/4 Specialpædagogiske kompetencer I evalueringen er begrebet specialpædagogiske kompetencer også centralt. Derfor indeholder vores desk research en indledende indkredsning af, hvad disse kompetencer indebærer. I den sammenhæng inddrages bl.a. Bekendtgørelsen for læreruddannelsen og dennes beskrivelse af linjefaget i specialpædagogik, samt nyere forskning der sætter fokus på indholdet i begrebet. Fokusgrupper med ledere og lærere fra special- og almenundervisningen Gennem litteraturstudiet og gennem kontakt til EVA s netværk blandt skoler mv. udvæ lges deltagere til to fokusgrupper, én blandt skoleledere på skoler med specialklasserække og ledere eller koordinatorer af specialklasserækker (5-7 personer i alt), og én med lærere fra almenundervisningen på skoler med specialklasserækker og lærere i specialklasser (5-7 personer i alt). Formålet med fokusgrupperne er at få indblik i deltagernes erfaringer med at skabe dels inkluderende undervisning mellem specialklasserne og de øvrige klasser, dels kompetencemæssig eller vidensmæssig synergi mellem lærerne i specialklasserne og i almenundervisningen samt at belyse eventuelle udfordringer i samarbejdet mellem specialklasser og de øvrige klasser. Fokusgrupperne danner ramme om en erfarings- og holdningsudveksling blandt praktikere fra forskellige skoler og fra henholdsvis almen- og specialområdet og kan derved give projektgruppen indblik i forskellige perspektiver på inklusion. Fokusgrupperne bidrager dermed med væsentlige input til spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere fra sk o- ler med specialklasser 7 EVA 2011: Indsatser for inklusion i folkeskolen

5 Spørgeskemaundersøgelse med ledere fra skoler med specialklasserækker Formålet med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med ledere fra skoler med specialklasser er at kortlægge tilgang, praksis og vurderinger i forhold til inklusion og videndeling mellem almenklasser og specialklasser. Spørgeskemaundersøgelsen målrettes de ledelsesrepræsentanter, der har det daglige ansvar for specialklasserne. Spørgeskemaet afdækker, hvilke typer af specialklasser der er på skolerne, skolernes strategier for og erfaringer med samarbejde mellem special- og almenklasser, hvordan samarbejdet organiseres og rummer desuden ledelsens vurdering af omfang og betydning af samarbejde og videndeling. Undersøgelsen gennemføres som en totalundersøgelse med skoleledere fra skoler med specialklasserækker. Der findes ikke en valid samlet opgørelse over skoler med specialklasserækker. Der findes dog en samlet opgørelse i Danmarks Statistiks registre, som efter en indledende validering kan anvendes. Nedenstående er foreløbige forslag til indhold i spørgeskemaerne: Baggrundsoplysninger om skolens specialklasser, såsom hvilke særlige behov specialklasserækken er rettet mod, hvor længe har den eksisteret og om specialklasserækken fungerer som videncenter. Hvilke mødefora der er fælles for almen- og specialundervisningslærere. Om specialklasserækken har et formaliseret samarbejde med skolens ressourcepersoner. Hvordan specialklasserækken er organiseret og placeret, fx som tvillingeklasse eller segregeret fra resten af skolen. Andelen af elever fra specialklasser, som er hhv. helt eller delvist inkluderet i almenundervisning. Hvilke emner skoleledelsen oplever lærerne videndeler om. Hvilke barrierer skoleledelsen oplever, der er for øget samarbejde mellem lærerne, fx faglige, kulturelle, formelle barrierer mm. Skoleledelsens vurdering af om medarbejdere i specialklasserækken kan få den sparring, der er behov for (fx fra eksterne konsulenter eller PPR). 5/5 På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen udvælges fem skoler, som indgår i den kvalitative del. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen udvælges en bruttoliste af skoler, som har erfaringer med samarbejde mellem special- og almenklasser, og hvor samarbejdet har foregået i et vist tidsrum. Udvælgelsen sker desuden, så der er variation med hensyn til typer af specialklasser og forskellige organiseringer af samarbejdet. Kriterier for udvælgelse af de fem cases udvikles nærmere som led i desk research og i et samarbejde med projektets ekspertgruppe. Med udgangspunkt i bruttolisten af skoler gennemføres en grundig screening af skolerne med henblik på at udvælge fem skoler, hvor ledelse og udvalgte lærere samstemmende vurderer, at der er gode erfaringer med samspil og synergi. Interview på fem skoler med specialklasser De kvalitative dele af undersøgelsen belyser muligheder og barrierer for samarbejde og sætte fokus på, hvordan samarbejde kan få betydning for elevernes trivsel og udbytte. Oplever lærere og ledelse, at samarbejdet medfører at flere elever med særlige behov kan inkluderes i almenklasserne? Hvilken betydning har tilstedeværelsen af specialklasserne for lærer-

6 nes samarbejde og kompetencer og for skolernes arbejde med inklusion? Ved hjælp af kvalitative metodeelementer giver undersøgelsen konkrete billeder og eksempler fra praksis, der kan fungere som inspiration. På de fem skoler gennemføres interview med henholdsvis ledelse, lærere fra specialklasserne og lærere fra almenklasserne. Andre relevante aktører inddrages desuden i interview e- ne, hvis de indtager en central rolle i den specifikke organisering på skolen. Det kunne fx være SFO-personale, PPR eller skolens særlige ressourcepersoner. Interviewene skal blandt andet belyse følgende temaer: Skolens særlige strategi for samspil og samarbejde mellem specialklasser og almenklasser Erfaringer med hel- eller delvis elevinklusion i almenmiljøet Samarbejde mellem almenklasser og specialklasser på elevniveau Organisering af samarbejde og videndeling mellem lærere fra almenundervisningen og lærere fra specialklasserne Mulige barrierer for øget samarbejde, fx ressourcemæssige, faglige, kulturelle mm. Almenklasselærernes vurdering af hvilken viden de kan få gennem videndeling med specialklasselærerne Hvilke muligheder og barrierer er der for at skabe læringsfællesskaber og sociale fællesskaber på tværs af almenklasser og specialklasser? Hvordan kan samarbejde og synergi mellem specialklasser og almenklasser give mulighed for at elever med særlige behov kan inkluderes i almenundervisningen? 6/6 Ekspertgruppe Til projektet knyttes en ekspertgruppe bestående af tre personer. Dels en skoleleder fra en skole med specialklasserække, en lærer, som varetager undervisning i en specialklasse og en forsker med relevant viden om området. Gruppen skal bidrage med faglige input og perspektiver til evalueringen. I evalueringens indledende fase skal gruppen bidrage med en indsigt i skolernes erfaringer med at integrere specialklasser på skolerne både med hensyn til videndeling i lærergruppen og med hensyn til elevernes eventuelle fælles aktiviteter eller berøringspunkter. I denne fase bidrager gruppen endvidere til at kvalificere spørgeskemaet til lederne. I evalueringens afsluttende fase skal gruppen være med til at kvalificere evalueringens analyser og vurderinger. Der vil i alt blive afholdt tre møder i ekspertgruppen. Formidling Resultaterne af undersøgelsen vil blive fremstillet i en rapport. Rapporten vil indeholde u n- dersøgelsens analyser og konklusioner. Rapporten sendes til samtlige skoler med specialklasser og alle landets kommuner.