Miljøstyrelsen. Oktober 2014 FACTS OM AFFALDSFOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøstyrelsen. Oktober 2014 FACTS OM AFFALDSFOREBYGGELSE"

Transkript

1 Miljøstyrelsen Oktober 2014 FACTS OM AFFALDSFOREBYGGELSE

2 PROJEKT Miljøstyrelsen NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND DEL DIT BABYTØJ MED VENNER OG FAMILIE Miljø og ressourcer Ressourcer : Miljøpåvirkninger Økonomi BRUG DIN MOBILTELEFON I LÆNGERE TID Miljø og ressourcer Ressourcer Miljøpåvirkninger Økonomi BRUG GENBRUGSSTOFPOSE ISTEDET FOR PLASTIKPOSE Miljø og ressourcer Ressourcer Miljøpåvirkninger Økonomi MINDRE MADSPILD Miljø og ressourcer Ressourcer Klima og Miljø Økonomi BRUG MADKASSEN Miljø og ressourcer Ressourcer: Miljøpåvirkning Økonomi DOKUMENTATION: DEL DIN BOREMASKINE MED DIN NABO Miljø og ressourcer Økonomi REFERENCER Facts om affaldsofrebyggelse

4 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Regeringen vedtog i 2013 ressourcestrategien Danmark uden affald. Som opfølgning på strategien skal der i 2014 udarbejdes en strategi for affaldsforebyggelse. Strategien vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet konkret indsats. Som en del af strategien skal der laves en række eksempler på affaldsforebyggelse, således at det bliver tydeligt for den almindelige borger, hvordan man selv kan bidrage til at mindske sit eget affald, og hvad det betyder for miljøet og pengepungen. Nærværende rapport udgør dokumentationsgrundlaget for disse eksempler. Herudover er eksemplerne formidlet i en række letforståelige faktaark, som er vedlagt denne rapport som bilag 1. De valgte eksempler tager udgangspunkt i 4 af de indsatsområder, som findes i ressourcestrategi for affaldsforebyggelse: - Elektronik: Brug din mobiltelefon i længere tid - Tekstil: Del dit babytøj med venner og familie - Madspild: Mindre madspild - Emballage: Brug madkassen og brug genbrugsstofpose i stedet for plastbærepose Fælles for alle eksempler er, at de vil give både miljømæssige og økonomiske gevinster. Opgørelserne af de miljømæssige gevinster baseres på eksisterende studier samt evt. genberegninger i SimaPro, som er en model, som kan vurdere de miljømæssige effekter. Det har været vanskeligt at finde studier, der belyser ressourceforbruget eller skjulte rygsække i produktionen af varer i hele værdikæden - fx ved produktion af mad. Samtidig er LCA-studier meget følsomme overfor forudsætninger for fx den anvendte energi, og ofte kan man derfor finde LCA-resultater, der går i forskellig retning afhængigt af forudsætningerne. De økonomiske beregninger er alle nye beregninger. 1

5 2 DEL DIT BABYTØJ MED VENNER OG FAMILIE Det er jævnligt oppe i medierne, hvor meget det koster at få et barn. Ifølge tal fra Penge og Pensionspanelet koster det mellem og kroner at forsørge et barn de første tre år. Alene udstyr, tøj, dåbs/navnefest beløber sig de første seks måneder til op mod kr. 1 Barnet vokser hurtigt de første to år, og tøjet når sjældent at blive slidt, før det bliver for småt. Ved at låne babytøj i barnets første år sparer forældrene penge til tøj, og miljøbelastningen mindskes. Det er oplagt at låne tøj fra venner og familie. En anden mulighed er at lease tøj, hvor forældrene med jævne mellemrum modtager tøj i en større størrelse, når barnet begynder at vokse ud af det gamle. Den økonomiske gevinst for forældrene bliver hermed mindre, end hvis de blot lånte tøj fra venner og familie, idet de skal betale leasingfirmaet, men gevinsten for miljøet fastholdes. Der er kendskab til et nystartet dansk firma kaldet vigga.us, som arbejder på at få denne forretningsmodel op at stå fra Det er individuelt dels hvor meget tøj nybagte forældre køber det første år, dels hvor dyrt tøj de køber. I tabellen nedenfor er præsenteret et forventeligt tøjforbrug og de tilhørende priser for det første år 2. Priserne er baseret på gennemsnitspriser og forudsættes købt i en større børneudstyrsbutik. Tøjpriserne repræsenterer således hverken discount- eller luksusmærker. Det samlede budget til tøj det første år kan på denne baggrund opgøres til lidt under kr. 1 Det har ikke været muligt at finde opgørelser over det samlede forbrug for et barn i dets første hele leveår. 2 Det forventede forbrug af børnetøj er opgjort i Rishøj (2010). 2

6 Tabel 2-1: Forbrug af tøj barnet første leveår (Rishøj 2010). str. 56 str. 62 str. 68 str. 74 str. 80 Samlet pris Flyverdragt Bomuldshue 1 50 Vinterhue Vanter Uldsokker 1 50 Gåsko Regntøj Læderhjemmesko Bodystocking Sparkedragter Natdragter Bluser Bukser Strømpebukser Strømper Uldtrøje Samlet udgift til tøj Note: I artiklen anvendes 2009 priser. Priserne er opskrevet til det nuværende prisniveau vha. nettoprisindekset. Desuden medtager den oprindelige oversigt også gummistøvler. Gummistøvler er taget ud af denne analyse. 2.1 Miljø og ressourcer Babytøjet kan deles op i tre produktgrupper: Gummi- og plastikprodukter, læderprodukter og tekstiler. Gummi- og plastikprodukterne dækker over gåsko og regntøj og har en forventet samlet vægt på 0,80 kg. Læderproduktet er læderhjemmesko, som har en samlet vægt på 0,1 kg. Gruppen tekstiler dækker samtlige andre produkter vist i Tabel 2-2 og har en samlet vægt på 16,31 kg Ressourcer : I nedenstående tabel kan man se hvor mange kg tøj, der kunne være sparet, hvis et barn havde brugt henholdsvis 25, 50, 75 og 100 pct. genbrugstøj. Tabel 2-2: Sparet forbrug ved genbrug Procentdel genbrugt tøj 25 % 50 % 75 % 100 % 16,31 kg Tekstiler af forskellig materiale bl.a. bomuld og 4,08 kg 8,16 kg 12,24 kg 16,31 kg kunststof 0,80 kg gummi og plastik produkter så som gåsko og regntøj 0,20 kg 0,40 kg 0,60 kg 0,80 kg 0,1 kg læderhjemmesko 0,03 kg 0,05 kg 0,08 kg 0,10 kg 3

7 Der findes en række forskellige LCA er, som analyserer ressourceforbrug og miljøpåvirkninger ved tekstilproduktion. Resultaterne fra undersøgelserne varierer temmelig meget. Deloitte har udarbejdet en analyse, hvor resultaterne ses i nedenstående figur. Mængden af tøj i kg svarer nogenlunde til forbrug af babytøj det første år. Det fremgår blandt andet, at der til 16 par jeans anvendes liter vand, 48 kg. kemikalier og MJ energi. Figur 2-1: Ressourceforbrug ved en danskers tøjforbrug (Deloitte 2013). En tidligere analyse fra Lauret (2007) viser et noget lavere ressourceforbrug. Her opgøres produktion af 16,31 kg tøj til at ville kræve liter vand og MJ energi (Lauret 2007). Tages der udgangspunkt i tallene fra Lauret (2007) svarer energiforbruget til 17 pct. af det årlige elforbrug i en husholdning for 4 personer 3. Vandforbruget til produktion af babytøj svarer til 157 dages vandforbrug 4. For det pågældende vandforbrug kan man skylle gange ud i toilettet. Hvis man låner eller bytter sig til 2/3 af babytøjet mindskes forbruget med liter vand og MJ energi. Dvs. det samme som 104 dages vandforbrug svarende til toiletskyl og 12 pct. af en husstands årlige elforbrug Miljøpåvirkninger I LCA-værktøjet SimaPro kan miljøpåvirkningerne beregnes. De største miljøpåvirkninger relateret til tøjproduktion kommer fra naturbeslaglæggelse samt brugen af gødning. Dog er mængden af energi fra fossile brændsler og udledning af CO 2 -ækvivalenter og partikler ligeledes taget med. 3 En gennemsnitlig husstand på 4 personer bruger kwh/år (DONG 2014). 4 En dansker bruger dagligt 104 L vand i husholdningen 4

8 Tabel 2-3: Miljøpåvirkninger ved tøjproduktion (Al babytøj antages lånt). Udvaskning af Udvaskning af CO 2 - Partikler Arealbeslaglæggelse nitrat fosfor ækvivalenter (kg) (m2) (kg) (kg) (kg) 16,31 kg tøj af bomuld (tekstiler) 438 0, ,7 0, ,26 kg gåsko, gummistøvler 8,72 0,00417 og regntøj (gummi og plastik produkter) 1,06 0,0905 0, ,1 kg læderhjemmesko (Læderprodukter) 3,23 0, ,4 0,127 0, Total 164,46 14,92 0,09 449,95 0,2 Til produktion af tøj til barnets første år beslaglægges der 164 m2 land. Det svarer til størrelsen af et større parcelhus. Desuden bliver der udvasket 14,92 kg nitrat og 0,09 kg fosfor. Samme mængde bliver udvasket ved produktion af ca. 37 kg hvedemel. Hvis man alene brugte genbrugt børnetøj i barnets første år, ville CO 2 -besparelsen svare til udledningen fra en gennemsnitsbil 5, der kører på bilferie fra København til Paris (tur/retur) (cirka km). 2.2 Økonomi Hvis nybagte forældre lånte alt børnetøj det første år, ville de potentielt kunne spare kr. De ville dog også kunne opnå en besparelse, hvis de blot låner en del af tøjet. Såfremt de køber 1/3 af tøjet selv og låner resten, ville de kunne spare op mod kr., jf. nedenstående figur. For det beløb vil de kunne købe en klapvogn og en barnevogn eller en ladcykel. Leasing af tøj gennem den nye forretningsmodel vigga.su forventes at komme til at koste 350 kr./måned svarende til en årlig omkostning på kr. eller en besparelse på kr. i forhold til at købe alt tøjet. 5 Udledning på 0,196 kg/km svarende til en familiebil Caddy Volkswagen 5

9 Figur 2-2: Besparelse i forhold til andel tøj, der genbruges Besparelse, kr % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel som genbruges 6

10 3 BRUG DIN MOBILTELEFON I LÆNGERE TID. I dag bruges en mobiltelefon i gennemsnit 1½ år før den udskiftes til en ny model (Ling 2014). Ved at vente et år mere med at udskifte telefonen spares udgifter til køb af telefon og brug af ressourcer. I dag er den mest sælgende telefon en smartphone. Apples iphone 5 og Samsungs Galaxsy S4 var i 2013 de mest solgte modeller (Mobiltown.dk 2013). Den gennemsnitlige pris for denne type smartphone er ca kr. (primo 2014) 6. Gevinsten ved at bruge sin telefon længere tid opgøres for en 10-årig periode og for en gymnasieklasse i 3 år. I en 10-årig periode vil en person bruge 6,7 mobiltelefoner såfremt de i gennemsnit udskiftes efter 1½ års brug. Såfremt brugstiden forlænges med et år til 2½ år vil personen i stedet for skulle bruge 4 telefoner. Dvs. at personen i den 10-årige periode bruger 2,7 telefoner mindre. En gymnasieklasse 7 vil i 3 år tilsammen bruge 57 telefoner, hvis telefonerne skiftes for hvert 1½ år, og 34 telefoner hvis de i stedet kun skiftes efter 2½ år. Dvs., at hele klassen samlet set vil bruge 23 færre telefoner, såfremt brugstiden forlænges. Casen skal ses som et beregningseksempel på effekten, da det ikke er givet, at der anvendes mobiltelefoner i samme form som i dag så langt ud i fremtiden. 3.1 Miljø og ressourcer Ressourcer En smartphone indeholder en række materialer, der har en signifikant miljøpåvirkning, når de produceres. Endvidere indeholder en smartphone en række farlige materialer, som eksempelvis tungmetaller, som har en miljøpåvirkning ved bortskaffelsen 8. En smartphone består af fire hovedkomponenter: Skal Skærm Printkort Batteri 6 Priserne er fundet på og er priser ekskl. abonnement. Samsung GALAXY S4 - GSM / UMTS - 16GB koster kr. og Apple iphone 5 - GSM / UMTS - 16GB koster kr. 7 Ifølge Bech et al. (2011) er der i gennemsnit 28,3 elever i en gymnasieklasse 8 Flammehæmmere er ikke medtaget, da produkter fra de største producenter, herunder Nokia, Samsung, apple og Sony, helt eller delvist er fri for halogenholdige flamehæmmere (Br og Cl) Greenpeace (2010). 7

11 Især printpladen og batteriet indeholder ædelmetaller, som er forbundet med et stort ressourceforbrug at udvinde, og som derfor er relevante at genanvende. I tabellen ses materialeforbruget i en iphone 5 (Apple, 2012) ved den normale udskiftningsrate og ved en mindre hyppig udskiftningsrate både for en enkelt person over en 10-årig periode og for en gymnasieklasse i hele deres 3-årige gymnasietid. En gymnasieklasse kan ved at forlænge levetiden per telefon med 1 år over et 3-årigt uddannelsesforløb blandt andet spare 475 g aluminium svarende til sodavandsdåser (Hans Schou, 2004), 657 g glas svarende til ca. 5,5 rødvinglas (IKEA SVALKA) og 408 g rustfrit stål svarende til ca. 3 sæt bestik (kniv og gaffel af mærket Alessi Monobloc). Tabel 3-1: Ressourceforbrug Antal telefoner [stk.] Materialer [g] Forbrug for én person over 10 år Telefon Telefonen skiftes hver bruges 1 år 18. måned længere og skiftes dermed hver 30. måned Forbrug for en gymnasieklasse i 3 år Telefon Telefonen skiftes hver bruges 1 år 18. måned længere og skiftes dermed hver 30. måned 1 6, Aluminium Glas Rustfrit stål Plastik Batteri Printplade Palladium kulstof Kobber Nikkel Guld 0,02 0,2 0,1 1,3 0,8 0,01 0,1 0,05 0,7 0,4 Sølv 0, Brom Tin 0, Zink 0, Plastik Skærm* Andet *Der anvendes både glas i skærmen og som beskyttende glaslag i telefonen. 8

12 3.1.2 Miljøpåvirkninger Ligesom der spares ressourcer ved at en gymnasieklasse forlænger levetiden af deres mobiltelefoner fra 1½ år til 2½ år over den 3 årige gymnasieperiode, mindskes påvirkningerne af miljøet og emissionerne også. En gymnasieklasse kan ved at forlænge levetiden af deres mobiltelefoner spare 1,36 ton CO 2 - ækvivalenter svarende til en returrejse med fly fra København til Boston 9. Samtidig kan de spare udvaskningen af 500 g nitrat og udledningen af 100 g NO 2 svarende til en køretur i personbil fra København til Nakskov Der regnes med, at der udledes kg CO 2e ved en returrejse med fly fra København til Boston 10 For NO 2 regnes der med en emissionsfaktor på 0,5 g NO 2 / km og en afstand på 172 km fra København til Nakskov. 9

13 Tabel 3-2: Miljøpåvirkninger og enkeltemissioner Forbrug over 10 år Telefon skiftes hver 18. måned Telefonen bruges 1 år længere og skiftes dermed hver 30. måned Forbrug for en gymnasieklasse i 3 år Telefon Telefonen skiftes hver bruges 1 år 18. måned længere og skiftes dermed hver 30. måned Antal telefoner [stk.] 1 6, Miljøpåvirkninger Drivhusgasser [kg CO 2 -ævivalenter] Arealbeslaglæggelse [m 2 ] Luftvejsskadende uorganiske stoffer [kg PM 2.5 -ækvivalenter] Enkelt emissioner Udvaskning af nitrat, NO 3 - [kg] Udledning af kvælstofoxid, NO 2 [kg] Udledning af svovldioxid, SO 2 [kg] Udvaskning af fosfat, PO 4 3- [kg] Udledning af små partikler, PM 2.5 [kg] , ,001 0,01 0,004 0,06 0,04 0,02 0,2 0,1 1,3 0,8 0,004 0,03 0,02 0,2 0,1 0,004 0,03 0,02 0,2 0,1 0,0001 0,001 0,001 0,008 0,005 0,0001 0,001 0,000 0,007 0, Økonomi De økonomiske gevinster ved at bruge telefonen et år længere kan ses både på et enkelt år, over en 10-årig periode samt for en gymnasieklasse gennem hele deres 3-årige gymnasietid. Der gennemføres to typer beregninger en hvor der ikke diskonteres svarende til en simpel sumberegning (diskonteringsrate 0 pct. ), og en hvor der diskonteres med en diskonteringsrate på 4 pct. Der tages ikke højde for et evt. øget reparationsbehov, ændret energiforbrug eller abonnementsforhold ved længere brugstid. 10

14 Det koster årligt kr. at have en mobiltelefon såfremt den udskiftes efter 18 måneders brug. Bruges den 1 år længere reduceres den årlige omkostning til kr. Dvs., at der kan opnås en besparelse på kr. om året. I beregningen er det antaget, at omkostninger til brug (reparationer, abonnement, energi mv.) er uafhængig af, hvor lang tid den bruges. Den årlige besparelse svarer til fx 25 billetter til svømmehallen eller 29 kopper cafe latte på en cafe. Tabel 3-3: Hvad kan man få for den årlige besparelse Antal svømmeture 25 Antal cafe latte 29 Kilo Bland selv slik 10 Antal Biografbilletter 12 Ses på værdien af den forlængede brug af telefonen over en 10-årig periode øges besparelsen til kr., alt afhængig af om der diskonteres eller ej. En gymnasieklasse vil tilsvarende kunne spare kr. over en 3- årig periode. For denne besparelse vil hver elev ca. kunne købe to øl om ugen på en cafe eller bar igennem hele sin gymnasietid. Tabel 3-4: Besparelse ved længere brug af mobiltelefon, 0 pct. diskonteringsrente. Udgangspunkt - telefon skiftes hver 18. måned, kr. Telefonen bruges 1 år længere og skiftes dermed hver 30. måned, kr. Besparelse, ved længere brug, kr. Årlig omkostning til mobil Omkostning over en 10- årig periode En gymnasieklasse i 3 år Tabel 3-5: Besparelse ved længere brug af mobiltelefon, 4 pct. diskonteringsrente. Udgangspunkt - telefon skiftes hver 18. måned, kr. Telefonen bruges 1 år længere og skiftes dermed hver 30. måned, kr. Besparelse, ved længere brug, kr. Årlig omkostning til mobil Omkostning over en 10- årig periode En gymnasieklasse i 3 år

15 4 BRUG GENBRUGSSTOFPOSE ISTEDET FOR PLASTIKPOSE I dag køber mange en indkøbspose i supermarkedet til at transportere deres varer hjem i frem for at medbringe en genbrugsindkøbspose (fx en stofpose af bomuld). I dette eksempel ses på konsekvenserne af at reducere sit affald ved netop at bruge en genbrugspose i stedet for at købe en plastbærepose. Der blev i 1993 indført en afgift på poser på 22 kr./kg plast svarende til ca. 50 øre pr. pose 11, hvilket reducerede det daværende forbrug på 700 mio. poser kraftigt til 460 mio. poser, som årligt bruges i dag. Det skønnes, at omkring 350 mio. af poserne sælges i supermarkeder (Vangkilde 2006), mens den resterende del udleveres (ofte gratis) i forbindelse med fx køb af tøj og sko. En almindelig plastbærepose fra supermarkedet vejer ca. 20 gram og er fremstillet af polyethylen. Poserne kan have et indhold af genbrugsplast eller være fremstillet af ny plast ( virgin ). I analysen antages det, at poserne er lavet af virgin Low Density Polyethylen (LDPE) 12, og der tages ikke hensyn til et evt. farvetryk på poserne. I analysen tages udgangspunkt i, at en gennemsnitlig husstand bruger 3,5 poser om ugen 13. For 2,5 af poserne betaler husstanden 3 kr./pose, og den sidste fås gratis (fx når der handles i sko- eller tøjbutikker). Den gennemsnitlige pris er dermed 2,1 kr. Alternativt handles ind i en stofpose af bomuld. Posen forudsættes at veje 200 g, har en levetid på 1 år og koster 10 kr. (TIGER 2014). Det skønnes ikke nødvendigt at vaske posen i dens levetid. I nedenstående tabel opsummeres forudsætningerne. Tabel 4-1: Opsummering af forudsætninger for analysen. Plastbæreposer Stofpose Antal poser pr. år, stk Gennemsnitlig pris, kr./stk. 2,1 10 Vægt pr. pose, gram/stk Materiale virgin LDPE bomuld 11 Lovbekendtgørelse nr af 7. august 2013 om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, 2a og 2b.) 12 Der laves ikke statistikker over hvordan fordelingen er på poser fremstiller af virgin plast og genbrugsplast ligesom der ikke findes data om farvetryk. Der tages derfor udgangspunkt i ny plast uden farvetryk. 13 Da der ikke findes informationer om hvor mange poser en plastposeforbrugende husstand bruger om året, tages udgangspunkt i et gennemsnitligt forbruget baseret på det samlede antal producerede poser og det samlede antal husstande i Danmark. 12

16 4.1 Miljø og ressourcer Ressourcer En husstand benytter sig i gennemsnit af 182 plastbæreposer hen over et år og med en vægt på 20 gram per styk bliver det et ressourceforbrug på 3,64 kg plast om året blot på bæreposer. Samme mængde plast ville kunne bruges til at producere: 130 plastflasker af 0,5 liter 7,5 Margretheskåle a 3 liter. 4 skraldespande af 25 liter Miljøpåvirkninger Produktion af stofposer er mere miljøbelastende end produktionen af plastposer på flere områder. Hvis man sammenligner produktionen af 1 kg stofposer og 1 kg plastposer har produktionen af stofposer en større påvirkning på miljøet end plastposer på forbrug af: Vand Udvaskning af nitrat og fosfor Ikke-fornybar energi Arealbeslaglæggelse Kemikalieforbrug og udledning af: CO 2 Partikler Da der henover et år benyttes 18,2 gange så mange kg plastpose som stofpose bliver miljøpåvirkningen dog meget større for et års forbrug af plastposer end stofposer. Afhængig af påvirkningskategori udledes og forbruges der mellem 4 og 18 gange så meget ved produktion af plastposer som stofposer. I tabellen nedenfor ses mængden af forbrugte og udledte stoffer ved et årsforbrug af plastposer og stofposer

17 Tabel 4-2: Miljøpåvirkninger Årsforbrug af stofposer (1 stk.) Årsforbrug af plastposer (182 stk.) Besparelse ved at anvende stofposer Gange større udledning ved plastposer end stofposer Udvaskning af nitrat (gram) Udvaskning af fosfor (gram) Energi produceret på fossile brændsler (kwh) Arealbeslaglæggelse (m2) CO 2 - ækvivalenter (kg) Partikler (kg) 65,1 0,407 6,92 0,689 2,28 0, ,66 123,06 3,05 25,2 0, ,9 1,25 116,1 2,36 22,9 0, Note: Til produktion af 1 kilo plastposer går der 1,22 kg råolie. (Khoo et al. 2010) Det energiforbrug, der spares ved at benytte en stofpose svarer til 155 vaske 15. Besparelsen i kg udledt CO 2 svarer til en biltur fra Århus til Aalborg eller en tur på knallert fra Randers til Hamborg på 370 km. 4.2 Økonomi Den samlede årlige omkostning for en enkelt husstand til køb af plastbæreposer er 390 kr., mens den tilsvarende omkostning til muleposen er 10 kr. Dvs., at husstanden kan mindske sit poseemballageomkostning med 97 pct., svarende til 380 kr., ved konsekvent at benytte en genanvendelig stofpose. Over en 5-årig periode øges denne gevinst til ca kr. Ovenstående tal gælder for en gennemsnitlig husstand. En husstand som bruger mange flere plastikposer vil således kunne opnå en noget større besparelse. 15 Energiforbrug pr. vask afhænger meget af den temperatur man vasker ved. En 60 graders vask bruger ca. dobbelt så meget energi som en 40 graders vask. Her er der taget udgangspunkt en det gennemsnitlige energiforbrug for en testvindende Siemens vaskemaskine (A+++) 14

18 Besparelsen er dog kun opnåelig, såfremt man hver gang husker stofposen, og fx husker at tage den med på arbejde, hvis man handler ind på hjemvejen. Figuren nedenfor viser den årlige gevinst, hvis man ikke konsekvent husker stofposen og dermed køber en plastbærepose. Såfremt man glemmer stofposen på hver tredje indkøbstur, reduceres den årlige besparelse til ca. 270 kr. Besparelse, kr./hustand Andel af gange hvor stofposen glemmes Figur 4-1: Besparelse ved forskellige grader af brug af stofpose 15

19 5 MINDRE MADSPILD Miljøstyrelsen gennemførte i 2011 en kortlægning af dagrenovationen for danske en-familieboliger. Af undersøgelsen fremgår det, at den samlede mængde madaffald er 76 kg/person pr. år. Til sammenligning køber en person i gennemsnit 637 kg mad om året (Miljøstyrelsen 2012). En del af madaffaldet kan ikke undgås - fx æggeskaller og afgnavede kyllingeben. Denne uundgåelige affaldsmængde udgør årligt 34 kg. Den resterende del, dvs. den del af madaffaldet, der kunne være spist (fx gennem bedre planlægning), udgør 42 kg og defineres som madspild. Det er fx de middagsrester, som bliver gemt og glemt bagerst i køleskabet for til sidst at blive smidt ud, eller det halve salathoved som er blevet dårligt, fordi det har forputtet sig i grøntsagsskuffen. De madvarer som oftest bliver til madspild, er frugt, grøntsager, brød og kager og middagsrester, jvf. nedenstående tabel. Tabel 5-1: Fordeling af madspild (Miljøstyrelsen, 2012) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild Forarbejdet, vegetabilsk madspild Ikke forarbejdet, animalsk madsspild Forarbejdet, animalsk madspild Andel af samlet madspild, % Andel af samlet madspild, kg Frugt 11 4,6 Gulerødder/kartofler 7 2,9 Andre grøntsager 11 4,6 Brød/kager (uemballeret og emballeret) 19 8,0 Øvrige: Juice/læskedrikke, Andre 7 2,9 tørvarer, morgenmadsprodukter, konserves, dressinger og sovse, andet Kartofler/grøntsager 9 3,8 Ris/kornprodukter, pasta, 8 3,4 pizza/brødskorper Mejeriprodukter 6 2,5 Fisk, fjerkræ, kød 3 1,3 Pålæg 3 1,3 Øvrige: Friske æg, konserves, færdigretter, 2 0,8 andet Middagsrester 10 4,2 Øvrige: Kogte/stegte æg, færdigretter, 4 1,7 brød med pålæg, andet 16

20 Miljøstyrelsen udgav i 2013 en rapport om de samfundsøkonomiske gevinster ved at følge forskellige miljøråd, hvor reduktion af madsplid var et af dem. I rapporten blev det vist, at såfremt en husstand reducerer sit madspild med 18 pct. årligt, kan den spare ca. 750 kr. Der vil i eksempelberegningerne blive givet konkrete eksempler på konsekvenserne ved at reducere madspild. Der vil blive set på konsekvenserne af, at en husstand ugentligt undgår at spilde henholdsvis: 3 æbler, ½ pakke rugbrød og ½ pakke pålæg Det forudsættes, at æblerne er konventionelle, danskproducerede æbler (Ingrid Marie, Elstar), og den gennemsnitlige vægt pr. æble er 130 g. Et æble koster 3 kr. (nemlig.com 2014). Rugbrødet antages at være et 800 g. skiveskåret fuldkornsrugbrød (Nyt Nordisk 4-kernebrød produceret af Kohberg), som i dag kan købes til 17,95 kr. (nemlig.com 2014). Pålægget er en pakke skiveskåret hamburgerryg (Pålækker hamburgerryg produceret af Tulip). Pakken indeholder 90 g og koster pt. 16,50 kr./pakke (nemlig.com 2014). 5.1 Miljø og ressourcer Ressourcer I tabellen nedenfor kan man se, hvor meget der smides ud af de tre produkter opgjort i antal (pr. uge og pr. år) samt vægt (pr. uge og pr. år). Tabel 5-2: Mængder der antages smidt ud. Antal om ugen som ikke smides ud Antal pr. år som ikke smides ud/ikke købes Vægt pr. stk, kg. Samlet vægt pr. år, kg. Æbler ,13 20,28 Rugbrød 0,5 26 0,8 20,8 Pålægspakke 0,5 26 0,09 2,34 Hvis man brugte de æbler, der blev smidt ud i løbet af et år til at lave æblemost, ville man kunne få 16 liter æblemost Klima og Miljø Indenfor produktion af fødevarer er der hovedsageligt tre påvirkningskategorier: Global opvarmning, naturbeslaglæggelse samt udvaskning af nitrat og fosfor til 17

21 vandmiljøet. I tabellen nedenfor ses udledningen indenfor disse kategorier pr. år. Tabel 5-3: Miljøpåvirkninger ved madspild. CO 2 - ækvivalenter Arealbeslaglæggelse Udvaskning af nitrat Udvaskning af fosfor Partikler (kg) (kg) (m2) (kg) (kg) 20,3 kg æbler 60,22 42,12 4,70 0,03 0,029 20,8 kg rugbrød 0, ,00 255,58 25,25 0,16 2,34 kg pålægspakke 0, ,56 88,40 8,89 0,06 Total 568,78 386,10 38,83 0,24 0,305 Hvis en person reducerer sit madspild med 3 æbler, en halv pakke rugbrød og en halv pakke pålæg hver uge i et år, kan klimaet spares for 569 kg CO 2. Det svarer til en bilferie København Milano (tur/retur) 16. Ligeledes udvaskes 39,07 kg mindre nitrat og fosfor, hvilket svarer til samme mængde, som udvaskes ved produktion af 96 kg mel. Ydermere vil man kunne spare 386 m 2 land, som svarer til en halv parcelhusgrund. 5.2 Økonomi Det antages, at det reducerede madspild slår fuldt igennem i form af behov for mindre indkøb (og ikke at man reducerer spildet ved at spise mere). Reduceres madspildet med tre æbler om ugen, vil man årligt kunne undgå at købe 156 æbler. Værdien heraf er 468 kr. For dette beløb ville det fx være muligt at komme i svømmehallen en gang om måneden eller i biografen hver anden måned. Over en 10 årig periode vil det dermed være muligt at spare kr., alt afhængig af om der diskonteres eller ej, jf. nedenstående tabel. Tabel 5-4: Økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide 3 æbler ud om ugen. Antal æbler pr. år, som ikke smides ud/ikke købes Samlet besparelse pr. år, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 0% diskontering, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 4% diskontering, kr. 3 æbler om ugen Reduceres madspildet i stedet ved at man undgår at købe ½ rugbrød om ugen, vil det være muligt at spare 467 kr. om året. Dette svarer til kr. over 16 Udledning på 0,196 kg / km og 1440 km. til Milano. 18

22 en 10-årig periode alt afhængig af om der diskonteres eller ej, jf. nedenstående tabel. Tabel 5-5: Økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide ½ rugbrød ud om ugen. Antal rugbrød pr. år som ikke smides ud/ikke købes Samlet besparelse pr. år, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 0% diskontering, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 4% diskontering, kr. ½ rugbrød om ugen Ser man i stedet på de økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide ½ pakke pålæg ud, fås et resultat, som er tæt på de to ovenstående. Det vil være muligt at spare 429 kr./år, og for dette beløb vil det være muligt at købe en cafe latte på en cafe en gang om måneden. Over en 10 årig periode vil det dermed være muligt at spare kr. alt afhængig af om der diskonteres eller ej. Tabel 5-6: Økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide ½ pakke pålæg ud om ugen. Antal pakker pr. år som ikke smides ud/ikke købes Samlet besparelse pr. år, kr. Samlet besparelse over en 10- årig periode, 0% diskontering, kr. Samlet besparelse over en 10- årig periode, 4% diskontering, kr. ½ pakke pålæg Tabellen nedenfor viser hvad det vil være muligt at få for den årlige besparelse. Tabel 5-7: Eksempler på hvad det er muligt at købe for den årlige besparelse. 3 æbler/uge ½ rugbrød/uge ½ pakke pålæg/uge Antal svømmeture Antal cafe latte Kilo Bland selv slik Antal Biografbilletter Hvis man i et år undgår at smide både æbler, rugbrød og pålæg ud vil det være muligt at opnå en besparelse på kr. svarende til en Tivolitur for hele familien Familie på 4 med entre og turpas og en stor is til alle. 19

23 6 BRUG MADKASSEN I eksemplet ses på gevinsterne ved at bruge madkassen som emballage til madpakken frem for at pakke den ind i stanniol (alufolie). Der smøres ca. 2 mio. madpakker dagligt i Danmark. I 41 pct. af de danske hjem smøres madpakker mere end 5 gange om ugen (Landbrug og Fødevarer 2012). Det har ikke været muligt at finde informationer om, hvordan madpakker typisk emballeres, men det må formodes, at de mest brugte materialer er stanniol, pergamentpapir, plastposer, husholdningsfilm og madkasser af metal eller plast eller en kombination heraf. I beregningerne er det antaget, at madkassen er lavet af polypropylen og har en praktisk inddeling, så frugt, grønt, brød, mv. kan opbevares i særskilte rum. I dette eksempel tages udgangspunkt i en madkasse fra Sistema af typen Lunch Cube, se billedet nedenfor. Madkassen kan erhverves for 40 kr. og vejer 150 gram (Babadut 2014). Figur 6-1: Lunch Cube madkasse, Sistema Plastics (2014) Såfremt madpakken alternativt pakkes ind i stanniol forudsættes det, at hver madpakke emballeres i 0,5 m stanniol, og der dermed bruges 0,18 m 2 stanniol pr. madpakke svarende til 4,7 gram. Det forudsættes, at forbruget af mellemlagspapir og lign. er ens i de to beregningseksempler, og der ses derfor bort herfra. Der tages udgangspunkt i en person, som hver arbejds- eller skoledag har madpakke med, og det forudsættes, at der er 200 dage om året, hvor den medbringes. Resultaterne vises for én person, som igennem et år anvender madkasse frem for stanniol, og for en skoleklasse med 21 elever i klassen i et år og gennem hele deres 10-årige skoleliv. Ifølge Danmarks Statistik er 21 elever det gennemsnitlige antal elever i folkeskolens grundskole (Danmarks Statistik 2013). 20

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge?

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Tidsstempel På en skala fra 1-5, hvor meget tid føler I, at I har brugt på Nulskrald den sidste uge? På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Hvor mange

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS

Læs mere

Alternative veje til mere genbrug - via reparation

Alternative veje til mere genbrug - via reparation Alternative veje til mere genbrug - via reparation Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier Genbrugsaktiviteter med affald fra genbrugspladsen ; 21. juni 2016 Det Økologiske Råd Miljøorganisation der

Læs mere

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv KR? MINIGUIDE NULskrald mindre affald mere liv Guiden omhandler ikke alt affald, men de mest almindelige typer. På de sidste sider kan du selv notere gode råd, og så kan du til enhver tid få hurtige svar

Læs mere

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det.

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. Alt affald er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. 2 ENDNU MERE GENBRUG I dag afleverer vi i Slagelse

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE Fase 1: Birgitte Kjær og Nikola Kiørboe Copenhagen Resource Institute Maj 2012 2 INDHOLD 1. Formål...

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport Mængde og sammensætning for helårsboliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen og

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND

MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Oplæg Rybners 2015 Kontaktoplysninger Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Kontakt til DIN forsyning Tlf.: 74 74 74 74 post@dinforsyning.dk 2 Dagsorden

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk? PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere