Miljøstyrelsen. Oktober 2014 FACTS OM AFFALDSFOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøstyrelsen. Oktober 2014 FACTS OM AFFALDSFOREBYGGELSE"

Transkript

1 Miljøstyrelsen Oktober 2014 FACTS OM AFFALDSFOREBYGGELSE

2 PROJEKT Miljøstyrelsen NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND DEL DIT BABYTØJ MED VENNER OG FAMILIE Miljø og ressourcer Ressourcer : Miljøpåvirkninger Økonomi BRUG DIN MOBILTELEFON I LÆNGERE TID Miljø og ressourcer Ressourcer Miljøpåvirkninger Økonomi BRUG GENBRUGSSTOFPOSE ISTEDET FOR PLASTIKPOSE Miljø og ressourcer Ressourcer Miljøpåvirkninger Økonomi MINDRE MADSPILD Miljø og ressourcer Ressourcer Klima og Miljø Økonomi BRUG MADKASSEN Miljø og ressourcer Ressourcer: Miljøpåvirkning Økonomi DOKUMENTATION: DEL DIN BOREMASKINE MED DIN NABO Miljø og ressourcer Økonomi REFERENCER Facts om affaldsofrebyggelse

4 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Regeringen vedtog i 2013 ressourcestrategien Danmark uden affald. Som opfølgning på strategien skal der i 2014 udarbejdes en strategi for affaldsforebyggelse. Strategien vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet konkret indsats. Som en del af strategien skal der laves en række eksempler på affaldsforebyggelse, således at det bliver tydeligt for den almindelige borger, hvordan man selv kan bidrage til at mindske sit eget affald, og hvad det betyder for miljøet og pengepungen. Nærværende rapport udgør dokumentationsgrundlaget for disse eksempler. Herudover er eksemplerne formidlet i en række letforståelige faktaark, som er vedlagt denne rapport som bilag 1. De valgte eksempler tager udgangspunkt i 4 af de indsatsområder, som findes i ressourcestrategi for affaldsforebyggelse: - Elektronik: Brug din mobiltelefon i længere tid - Tekstil: Del dit babytøj med venner og familie - Madspild: Mindre madspild - Emballage: Brug madkassen og brug genbrugsstofpose i stedet for plastbærepose Fælles for alle eksempler er, at de vil give både miljømæssige og økonomiske gevinster. Opgørelserne af de miljømæssige gevinster baseres på eksisterende studier samt evt. genberegninger i SimaPro, som er en model, som kan vurdere de miljømæssige effekter. Det har været vanskeligt at finde studier, der belyser ressourceforbruget eller skjulte rygsække i produktionen af varer i hele værdikæden - fx ved produktion af mad. Samtidig er LCA-studier meget følsomme overfor forudsætninger for fx den anvendte energi, og ofte kan man derfor finde LCA-resultater, der går i forskellig retning afhængigt af forudsætningerne. De økonomiske beregninger er alle nye beregninger. 1

5 2 DEL DIT BABYTØJ MED VENNER OG FAMILIE Det er jævnligt oppe i medierne, hvor meget det koster at få et barn. Ifølge tal fra Penge og Pensionspanelet koster det mellem og kroner at forsørge et barn de første tre år. Alene udstyr, tøj, dåbs/navnefest beløber sig de første seks måneder til op mod kr. 1 Barnet vokser hurtigt de første to år, og tøjet når sjældent at blive slidt, før det bliver for småt. Ved at låne babytøj i barnets første år sparer forældrene penge til tøj, og miljøbelastningen mindskes. Det er oplagt at låne tøj fra venner og familie. En anden mulighed er at lease tøj, hvor forældrene med jævne mellemrum modtager tøj i en større størrelse, når barnet begynder at vokse ud af det gamle. Den økonomiske gevinst for forældrene bliver hermed mindre, end hvis de blot lånte tøj fra venner og familie, idet de skal betale leasingfirmaet, men gevinsten for miljøet fastholdes. Der er kendskab til et nystartet dansk firma kaldet vigga.us, som arbejder på at få denne forretningsmodel op at stå fra Det er individuelt dels hvor meget tøj nybagte forældre køber det første år, dels hvor dyrt tøj de køber. I tabellen nedenfor er præsenteret et forventeligt tøjforbrug og de tilhørende priser for det første år 2. Priserne er baseret på gennemsnitspriser og forudsættes købt i en større børneudstyrsbutik. Tøjpriserne repræsenterer således hverken discount- eller luksusmærker. Det samlede budget til tøj det første år kan på denne baggrund opgøres til lidt under kr. 1 Det har ikke været muligt at finde opgørelser over det samlede forbrug for et barn i dets første hele leveår. 2 Det forventede forbrug af børnetøj er opgjort i Rishøj (2010). 2

6 Tabel 2-1: Forbrug af tøj barnet første leveår (Rishøj 2010). str. 56 str. 62 str. 68 str. 74 str. 80 Samlet pris Flyverdragt Bomuldshue 1 50 Vinterhue Vanter Uldsokker 1 50 Gåsko Regntøj Læderhjemmesko Bodystocking Sparkedragter Natdragter Bluser Bukser Strømpebukser Strømper Uldtrøje Samlet udgift til tøj Note: I artiklen anvendes 2009 priser. Priserne er opskrevet til det nuværende prisniveau vha. nettoprisindekset. Desuden medtager den oprindelige oversigt også gummistøvler. Gummistøvler er taget ud af denne analyse. 2.1 Miljø og ressourcer Babytøjet kan deles op i tre produktgrupper: Gummi- og plastikprodukter, læderprodukter og tekstiler. Gummi- og plastikprodukterne dækker over gåsko og regntøj og har en forventet samlet vægt på 0,80 kg. Læderproduktet er læderhjemmesko, som har en samlet vægt på 0,1 kg. Gruppen tekstiler dækker samtlige andre produkter vist i Tabel 2-2 og har en samlet vægt på 16,31 kg Ressourcer : I nedenstående tabel kan man se hvor mange kg tøj, der kunne være sparet, hvis et barn havde brugt henholdsvis 25, 50, 75 og 100 pct. genbrugstøj. Tabel 2-2: Sparet forbrug ved genbrug Procentdel genbrugt tøj 25 % 50 % 75 % 100 % 16,31 kg Tekstiler af forskellig materiale bl.a. bomuld og 4,08 kg 8,16 kg 12,24 kg 16,31 kg kunststof 0,80 kg gummi og plastik produkter så som gåsko og regntøj 0,20 kg 0,40 kg 0,60 kg 0,80 kg 0,1 kg læderhjemmesko 0,03 kg 0,05 kg 0,08 kg 0,10 kg 3

7 Der findes en række forskellige LCA er, som analyserer ressourceforbrug og miljøpåvirkninger ved tekstilproduktion. Resultaterne fra undersøgelserne varierer temmelig meget. Deloitte har udarbejdet en analyse, hvor resultaterne ses i nedenstående figur. Mængden af tøj i kg svarer nogenlunde til forbrug af babytøj det første år. Det fremgår blandt andet, at der til 16 par jeans anvendes liter vand, 48 kg. kemikalier og MJ energi. Figur 2-1: Ressourceforbrug ved en danskers tøjforbrug (Deloitte 2013). En tidligere analyse fra Lauret (2007) viser et noget lavere ressourceforbrug. Her opgøres produktion af 16,31 kg tøj til at ville kræve liter vand og MJ energi (Lauret 2007). Tages der udgangspunkt i tallene fra Lauret (2007) svarer energiforbruget til 17 pct. af det årlige elforbrug i en husholdning for 4 personer 3. Vandforbruget til produktion af babytøj svarer til 157 dages vandforbrug 4. For det pågældende vandforbrug kan man skylle gange ud i toilettet. Hvis man låner eller bytter sig til 2/3 af babytøjet mindskes forbruget med liter vand og MJ energi. Dvs. det samme som 104 dages vandforbrug svarende til toiletskyl og 12 pct. af en husstands årlige elforbrug Miljøpåvirkninger I LCA-værktøjet SimaPro kan miljøpåvirkningerne beregnes. De største miljøpåvirkninger relateret til tøjproduktion kommer fra naturbeslaglæggelse samt brugen af gødning. Dog er mængden af energi fra fossile brændsler og udledning af CO 2 -ækvivalenter og partikler ligeledes taget med. 3 En gennemsnitlig husstand på 4 personer bruger kwh/år (DONG 2014). 4 En dansker bruger dagligt 104 L vand i husholdningen 4

8 Tabel 2-3: Miljøpåvirkninger ved tøjproduktion (Al babytøj antages lånt). Udvaskning af Udvaskning af CO 2 - Partikler Arealbeslaglæggelse nitrat fosfor ækvivalenter (kg) (m2) (kg) (kg) (kg) 16,31 kg tøj af bomuld (tekstiler) 438 0, ,7 0, ,26 kg gåsko, gummistøvler 8,72 0,00417 og regntøj (gummi og plastik produkter) 1,06 0,0905 0, ,1 kg læderhjemmesko (Læderprodukter) 3,23 0, ,4 0,127 0, Total 164,46 14,92 0,09 449,95 0,2 Til produktion af tøj til barnets første år beslaglægges der 164 m2 land. Det svarer til størrelsen af et større parcelhus. Desuden bliver der udvasket 14,92 kg nitrat og 0,09 kg fosfor. Samme mængde bliver udvasket ved produktion af ca. 37 kg hvedemel. Hvis man alene brugte genbrugt børnetøj i barnets første år, ville CO 2 -besparelsen svare til udledningen fra en gennemsnitsbil 5, der kører på bilferie fra København til Paris (tur/retur) (cirka km). 2.2 Økonomi Hvis nybagte forældre lånte alt børnetøj det første år, ville de potentielt kunne spare kr. De ville dog også kunne opnå en besparelse, hvis de blot låner en del af tøjet. Såfremt de køber 1/3 af tøjet selv og låner resten, ville de kunne spare op mod kr., jf. nedenstående figur. For det beløb vil de kunne købe en klapvogn og en barnevogn eller en ladcykel. Leasing af tøj gennem den nye forretningsmodel vigga.su forventes at komme til at koste 350 kr./måned svarende til en årlig omkostning på kr. eller en besparelse på kr. i forhold til at købe alt tøjet. 5 Udledning på 0,196 kg/km svarende til en familiebil Caddy Volkswagen 5

9 Figur 2-2: Besparelse i forhold til andel tøj, der genbruges Besparelse, kr % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel som genbruges 6

10 3 BRUG DIN MOBILTELEFON I LÆNGERE TID. I dag bruges en mobiltelefon i gennemsnit 1½ år før den udskiftes til en ny model (Ling 2014). Ved at vente et år mere med at udskifte telefonen spares udgifter til køb af telefon og brug af ressourcer. I dag er den mest sælgende telefon en smartphone. Apples iphone 5 og Samsungs Galaxsy S4 var i 2013 de mest solgte modeller (Mobiltown.dk 2013). Den gennemsnitlige pris for denne type smartphone er ca kr. (primo 2014) 6. Gevinsten ved at bruge sin telefon længere tid opgøres for en 10-årig periode og for en gymnasieklasse i 3 år. I en 10-årig periode vil en person bruge 6,7 mobiltelefoner såfremt de i gennemsnit udskiftes efter 1½ års brug. Såfremt brugstiden forlænges med et år til 2½ år vil personen i stedet for skulle bruge 4 telefoner. Dvs. at personen i den 10-årige periode bruger 2,7 telefoner mindre. En gymnasieklasse 7 vil i 3 år tilsammen bruge 57 telefoner, hvis telefonerne skiftes for hvert 1½ år, og 34 telefoner hvis de i stedet kun skiftes efter 2½ år. Dvs., at hele klassen samlet set vil bruge 23 færre telefoner, såfremt brugstiden forlænges. Casen skal ses som et beregningseksempel på effekten, da det ikke er givet, at der anvendes mobiltelefoner i samme form som i dag så langt ud i fremtiden. 3.1 Miljø og ressourcer Ressourcer En smartphone indeholder en række materialer, der har en signifikant miljøpåvirkning, når de produceres. Endvidere indeholder en smartphone en række farlige materialer, som eksempelvis tungmetaller, som har en miljøpåvirkning ved bortskaffelsen 8. En smartphone består af fire hovedkomponenter: Skal Skærm Printkort Batteri 6 Priserne er fundet på og er priser ekskl. abonnement. Samsung GALAXY S4 - GSM / UMTS - 16GB koster kr. og Apple iphone 5 - GSM / UMTS - 16GB koster kr. 7 Ifølge Bech et al. (2011) er der i gennemsnit 28,3 elever i en gymnasieklasse 8 Flammehæmmere er ikke medtaget, da produkter fra de største producenter, herunder Nokia, Samsung, apple og Sony, helt eller delvist er fri for halogenholdige flamehæmmere (Br og Cl) Greenpeace (2010). 7

11 Især printpladen og batteriet indeholder ædelmetaller, som er forbundet med et stort ressourceforbrug at udvinde, og som derfor er relevante at genanvende. I tabellen ses materialeforbruget i en iphone 5 (Apple, 2012) ved den normale udskiftningsrate og ved en mindre hyppig udskiftningsrate både for en enkelt person over en 10-årig periode og for en gymnasieklasse i hele deres 3-årige gymnasietid. En gymnasieklasse kan ved at forlænge levetiden per telefon med 1 år over et 3-årigt uddannelsesforløb blandt andet spare 475 g aluminium svarende til sodavandsdåser (Hans Schou, 2004), 657 g glas svarende til ca. 5,5 rødvinglas (IKEA SVALKA) og 408 g rustfrit stål svarende til ca. 3 sæt bestik (kniv og gaffel af mærket Alessi Monobloc). Tabel 3-1: Ressourceforbrug Antal telefoner [stk.] Materialer [g] Forbrug for én person over 10 år Telefon Telefonen skiftes hver bruges 1 år 18. måned længere og skiftes dermed hver 30. måned Forbrug for en gymnasieklasse i 3 år Telefon Telefonen skiftes hver bruges 1 år 18. måned længere og skiftes dermed hver 30. måned 1 6, Aluminium Glas Rustfrit stål Plastik Batteri Printplade Palladium kulstof Kobber Nikkel Guld 0,02 0,2 0,1 1,3 0,8 0,01 0,1 0,05 0,7 0,4 Sølv 0, Brom Tin 0, Zink 0, Plastik Skærm* Andet *Der anvendes både glas i skærmen og som beskyttende glaslag i telefonen. 8

12 3.1.2 Miljøpåvirkninger Ligesom der spares ressourcer ved at en gymnasieklasse forlænger levetiden af deres mobiltelefoner fra 1½ år til 2½ år over den 3 årige gymnasieperiode, mindskes påvirkningerne af miljøet og emissionerne også. En gymnasieklasse kan ved at forlænge levetiden af deres mobiltelefoner spare 1,36 ton CO 2 - ækvivalenter svarende til en returrejse med fly fra København til Boston 9. Samtidig kan de spare udvaskningen af 500 g nitrat og udledningen af 100 g NO 2 svarende til en køretur i personbil fra København til Nakskov Der regnes med, at der udledes kg CO 2e ved en returrejse med fly fra København til Boston 10 For NO 2 regnes der med en emissionsfaktor på 0,5 g NO 2 / km og en afstand på 172 km fra København til Nakskov. 9

13 Tabel 3-2: Miljøpåvirkninger og enkeltemissioner Forbrug over 10 år Telefon skiftes hver 18. måned Telefonen bruges 1 år længere og skiftes dermed hver 30. måned Forbrug for en gymnasieklasse i 3 år Telefon Telefonen skiftes hver bruges 1 år 18. måned længere og skiftes dermed hver 30. måned Antal telefoner [stk.] 1 6, Miljøpåvirkninger Drivhusgasser [kg CO 2 -ævivalenter] Arealbeslaglæggelse [m 2 ] Luftvejsskadende uorganiske stoffer [kg PM 2.5 -ækvivalenter] Enkelt emissioner Udvaskning af nitrat, NO 3 - [kg] Udledning af kvælstofoxid, NO 2 [kg] Udledning af svovldioxid, SO 2 [kg] Udvaskning af fosfat, PO 4 3- [kg] Udledning af små partikler, PM 2.5 [kg] , ,001 0,01 0,004 0,06 0,04 0,02 0,2 0,1 1,3 0,8 0,004 0,03 0,02 0,2 0,1 0,004 0,03 0,02 0,2 0,1 0,0001 0,001 0,001 0,008 0,005 0,0001 0,001 0,000 0,007 0, Økonomi De økonomiske gevinster ved at bruge telefonen et år længere kan ses både på et enkelt år, over en 10-årig periode samt for en gymnasieklasse gennem hele deres 3-årige gymnasietid. Der gennemføres to typer beregninger en hvor der ikke diskonteres svarende til en simpel sumberegning (diskonteringsrate 0 pct. ), og en hvor der diskonteres med en diskonteringsrate på 4 pct. Der tages ikke højde for et evt. øget reparationsbehov, ændret energiforbrug eller abonnementsforhold ved længere brugstid. 10

14 Det koster årligt kr. at have en mobiltelefon såfremt den udskiftes efter 18 måneders brug. Bruges den 1 år længere reduceres den årlige omkostning til kr. Dvs., at der kan opnås en besparelse på kr. om året. I beregningen er det antaget, at omkostninger til brug (reparationer, abonnement, energi mv.) er uafhængig af, hvor lang tid den bruges. Den årlige besparelse svarer til fx 25 billetter til svømmehallen eller 29 kopper cafe latte på en cafe. Tabel 3-3: Hvad kan man få for den årlige besparelse Antal svømmeture 25 Antal cafe latte 29 Kilo Bland selv slik 10 Antal Biografbilletter 12 Ses på værdien af den forlængede brug af telefonen over en 10-årig periode øges besparelsen til kr., alt afhængig af om der diskonteres eller ej. En gymnasieklasse vil tilsvarende kunne spare kr. over en 3- årig periode. For denne besparelse vil hver elev ca. kunne købe to øl om ugen på en cafe eller bar igennem hele sin gymnasietid. Tabel 3-4: Besparelse ved længere brug af mobiltelefon, 0 pct. diskonteringsrente. Udgangspunkt - telefon skiftes hver 18. måned, kr. Telefonen bruges 1 år længere og skiftes dermed hver 30. måned, kr. Besparelse, ved længere brug, kr. Årlig omkostning til mobil Omkostning over en 10- årig periode En gymnasieklasse i 3 år Tabel 3-5: Besparelse ved længere brug af mobiltelefon, 4 pct. diskonteringsrente. Udgangspunkt - telefon skiftes hver 18. måned, kr. Telefonen bruges 1 år længere og skiftes dermed hver 30. måned, kr. Besparelse, ved længere brug, kr. Årlig omkostning til mobil Omkostning over en 10- årig periode En gymnasieklasse i 3 år

15 4 BRUG GENBRUGSSTOFPOSE ISTEDET FOR PLASTIKPOSE I dag køber mange en indkøbspose i supermarkedet til at transportere deres varer hjem i frem for at medbringe en genbrugsindkøbspose (fx en stofpose af bomuld). I dette eksempel ses på konsekvenserne af at reducere sit affald ved netop at bruge en genbrugspose i stedet for at købe en plastbærepose. Der blev i 1993 indført en afgift på poser på 22 kr./kg plast svarende til ca. 50 øre pr. pose 11, hvilket reducerede det daværende forbrug på 700 mio. poser kraftigt til 460 mio. poser, som årligt bruges i dag. Det skønnes, at omkring 350 mio. af poserne sælges i supermarkeder (Vangkilde 2006), mens den resterende del udleveres (ofte gratis) i forbindelse med fx køb af tøj og sko. En almindelig plastbærepose fra supermarkedet vejer ca. 20 gram og er fremstillet af polyethylen. Poserne kan have et indhold af genbrugsplast eller være fremstillet af ny plast ( virgin ). I analysen antages det, at poserne er lavet af virgin Low Density Polyethylen (LDPE) 12, og der tages ikke hensyn til et evt. farvetryk på poserne. I analysen tages udgangspunkt i, at en gennemsnitlig husstand bruger 3,5 poser om ugen 13. For 2,5 af poserne betaler husstanden 3 kr./pose, og den sidste fås gratis (fx når der handles i sko- eller tøjbutikker). Den gennemsnitlige pris er dermed 2,1 kr. Alternativt handles ind i en stofpose af bomuld. Posen forudsættes at veje 200 g, har en levetid på 1 år og koster 10 kr. (TIGER 2014). Det skønnes ikke nødvendigt at vaske posen i dens levetid. I nedenstående tabel opsummeres forudsætningerne. Tabel 4-1: Opsummering af forudsætninger for analysen. Plastbæreposer Stofpose Antal poser pr. år, stk Gennemsnitlig pris, kr./stk. 2,1 10 Vægt pr. pose, gram/stk Materiale virgin LDPE bomuld 11 Lovbekendtgørelse nr af 7. august 2013 om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier, 2a og 2b.) 12 Der laves ikke statistikker over hvordan fordelingen er på poser fremstiller af virgin plast og genbrugsplast ligesom der ikke findes data om farvetryk. Der tages derfor udgangspunkt i ny plast uden farvetryk. 13 Da der ikke findes informationer om hvor mange poser en plastposeforbrugende husstand bruger om året, tages udgangspunkt i et gennemsnitligt forbruget baseret på det samlede antal producerede poser og det samlede antal husstande i Danmark. 12

16 4.1 Miljø og ressourcer Ressourcer En husstand benytter sig i gennemsnit af 182 plastbæreposer hen over et år og med en vægt på 20 gram per styk bliver det et ressourceforbrug på 3,64 kg plast om året blot på bæreposer. Samme mængde plast ville kunne bruges til at producere: 130 plastflasker af 0,5 liter 7,5 Margretheskåle a 3 liter. 4 skraldespande af 25 liter Miljøpåvirkninger Produktion af stofposer er mere miljøbelastende end produktionen af plastposer på flere områder. Hvis man sammenligner produktionen af 1 kg stofposer og 1 kg plastposer har produktionen af stofposer en større påvirkning på miljøet end plastposer på forbrug af: Vand Udvaskning af nitrat og fosfor Ikke-fornybar energi Arealbeslaglæggelse Kemikalieforbrug og udledning af: CO 2 Partikler Da der henover et år benyttes 18,2 gange så mange kg plastpose som stofpose bliver miljøpåvirkningen dog meget større for et års forbrug af plastposer end stofposer. Afhængig af påvirkningskategori udledes og forbruges der mellem 4 og 18 gange så meget ved produktion af plastposer som stofposer. I tabellen nedenfor ses mængden af forbrugte og udledte stoffer ved et årsforbrug af plastposer og stofposer

17 Tabel 4-2: Miljøpåvirkninger Årsforbrug af stofposer (1 stk.) Årsforbrug af plastposer (182 stk.) Besparelse ved at anvende stofposer Gange større udledning ved plastposer end stofposer Udvaskning af nitrat (gram) Udvaskning af fosfor (gram) Energi produceret på fossile brændsler (kwh) Arealbeslaglæggelse (m2) CO 2 - ækvivalenter (kg) Partikler (kg) 65,1 0,407 6,92 0,689 2,28 0, ,66 123,06 3,05 25,2 0, ,9 1,25 116,1 2,36 22,9 0, Note: Til produktion af 1 kilo plastposer går der 1,22 kg råolie. (Khoo et al. 2010) Det energiforbrug, der spares ved at benytte en stofpose svarer til 155 vaske 15. Besparelsen i kg udledt CO 2 svarer til en biltur fra Århus til Aalborg eller en tur på knallert fra Randers til Hamborg på 370 km. 4.2 Økonomi Den samlede årlige omkostning for en enkelt husstand til køb af plastbæreposer er 390 kr., mens den tilsvarende omkostning til muleposen er 10 kr. Dvs., at husstanden kan mindske sit poseemballageomkostning med 97 pct., svarende til 380 kr., ved konsekvent at benytte en genanvendelig stofpose. Over en 5-årig periode øges denne gevinst til ca kr. Ovenstående tal gælder for en gennemsnitlig husstand. En husstand som bruger mange flere plastikposer vil således kunne opnå en noget større besparelse. 15 Energiforbrug pr. vask afhænger meget af den temperatur man vasker ved. En 60 graders vask bruger ca. dobbelt så meget energi som en 40 graders vask. Her er der taget udgangspunkt en det gennemsnitlige energiforbrug for en testvindende Siemens vaskemaskine (A+++) 14

18 Besparelsen er dog kun opnåelig, såfremt man hver gang husker stofposen, og fx husker at tage den med på arbejde, hvis man handler ind på hjemvejen. Figuren nedenfor viser den årlige gevinst, hvis man ikke konsekvent husker stofposen og dermed køber en plastbærepose. Såfremt man glemmer stofposen på hver tredje indkøbstur, reduceres den årlige besparelse til ca. 270 kr. Besparelse, kr./hustand Andel af gange hvor stofposen glemmes Figur 4-1: Besparelse ved forskellige grader af brug af stofpose 15

19 5 MINDRE MADSPILD Miljøstyrelsen gennemførte i 2011 en kortlægning af dagrenovationen for danske en-familieboliger. Af undersøgelsen fremgår det, at den samlede mængde madaffald er 76 kg/person pr. år. Til sammenligning køber en person i gennemsnit 637 kg mad om året (Miljøstyrelsen 2012). En del af madaffaldet kan ikke undgås - fx æggeskaller og afgnavede kyllingeben. Denne uundgåelige affaldsmængde udgør årligt 34 kg. Den resterende del, dvs. den del af madaffaldet, der kunne være spist (fx gennem bedre planlægning), udgør 42 kg og defineres som madspild. Det er fx de middagsrester, som bliver gemt og glemt bagerst i køleskabet for til sidst at blive smidt ud, eller det halve salathoved som er blevet dårligt, fordi det har forputtet sig i grøntsagsskuffen. De madvarer som oftest bliver til madspild, er frugt, grøntsager, brød og kager og middagsrester, jvf. nedenstående tabel. Tabel 5-1: Fordeling af madspild (Miljøstyrelsen, 2012) Ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild Forarbejdet, vegetabilsk madspild Ikke forarbejdet, animalsk madsspild Forarbejdet, animalsk madspild Andel af samlet madspild, % Andel af samlet madspild, kg Frugt 11 4,6 Gulerødder/kartofler 7 2,9 Andre grøntsager 11 4,6 Brød/kager (uemballeret og emballeret) 19 8,0 Øvrige: Juice/læskedrikke, Andre 7 2,9 tørvarer, morgenmadsprodukter, konserves, dressinger og sovse, andet Kartofler/grøntsager 9 3,8 Ris/kornprodukter, pasta, 8 3,4 pizza/brødskorper Mejeriprodukter 6 2,5 Fisk, fjerkræ, kød 3 1,3 Pålæg 3 1,3 Øvrige: Friske æg, konserves, færdigretter, 2 0,8 andet Middagsrester 10 4,2 Øvrige: Kogte/stegte æg, færdigretter, 4 1,7 brød med pålæg, andet 16

20 Miljøstyrelsen udgav i 2013 en rapport om de samfundsøkonomiske gevinster ved at følge forskellige miljøråd, hvor reduktion af madsplid var et af dem. I rapporten blev det vist, at såfremt en husstand reducerer sit madspild med 18 pct. årligt, kan den spare ca. 750 kr. Der vil i eksempelberegningerne blive givet konkrete eksempler på konsekvenserne ved at reducere madspild. Der vil blive set på konsekvenserne af, at en husstand ugentligt undgår at spilde henholdsvis: 3 æbler, ½ pakke rugbrød og ½ pakke pålæg Det forudsættes, at æblerne er konventionelle, danskproducerede æbler (Ingrid Marie, Elstar), og den gennemsnitlige vægt pr. æble er 130 g. Et æble koster 3 kr. (nemlig.com 2014). Rugbrødet antages at være et 800 g. skiveskåret fuldkornsrugbrød (Nyt Nordisk 4-kernebrød produceret af Kohberg), som i dag kan købes til 17,95 kr. (nemlig.com 2014). Pålægget er en pakke skiveskåret hamburgerryg (Pålækker hamburgerryg produceret af Tulip). Pakken indeholder 90 g og koster pt. 16,50 kr./pakke (nemlig.com 2014). 5.1 Miljø og ressourcer Ressourcer I tabellen nedenfor kan man se, hvor meget der smides ud af de tre produkter opgjort i antal (pr. uge og pr. år) samt vægt (pr. uge og pr. år). Tabel 5-2: Mængder der antages smidt ud. Antal om ugen som ikke smides ud Antal pr. år som ikke smides ud/ikke købes Vægt pr. stk, kg. Samlet vægt pr. år, kg. Æbler ,13 20,28 Rugbrød 0,5 26 0,8 20,8 Pålægspakke 0,5 26 0,09 2,34 Hvis man brugte de æbler, der blev smidt ud i løbet af et år til at lave æblemost, ville man kunne få 16 liter æblemost Klima og Miljø Indenfor produktion af fødevarer er der hovedsageligt tre påvirkningskategorier: Global opvarmning, naturbeslaglæggelse samt udvaskning af nitrat og fosfor til 17

21 vandmiljøet. I tabellen nedenfor ses udledningen indenfor disse kategorier pr. år. Tabel 5-3: Miljøpåvirkninger ved madspild. CO 2 - ækvivalenter Arealbeslaglæggelse Udvaskning af nitrat Udvaskning af fosfor Partikler (kg) (kg) (m2) (kg) (kg) 20,3 kg æbler 60,22 42,12 4,70 0,03 0,029 20,8 kg rugbrød 0, ,00 255,58 25,25 0,16 2,34 kg pålægspakke 0, ,56 88,40 8,89 0,06 Total 568,78 386,10 38,83 0,24 0,305 Hvis en person reducerer sit madspild med 3 æbler, en halv pakke rugbrød og en halv pakke pålæg hver uge i et år, kan klimaet spares for 569 kg CO 2. Det svarer til en bilferie København Milano (tur/retur) 16. Ligeledes udvaskes 39,07 kg mindre nitrat og fosfor, hvilket svarer til samme mængde, som udvaskes ved produktion af 96 kg mel. Ydermere vil man kunne spare 386 m 2 land, som svarer til en halv parcelhusgrund. 5.2 Økonomi Det antages, at det reducerede madspild slår fuldt igennem i form af behov for mindre indkøb (og ikke at man reducerer spildet ved at spise mere). Reduceres madspildet med tre æbler om ugen, vil man årligt kunne undgå at købe 156 æbler. Værdien heraf er 468 kr. For dette beløb ville det fx være muligt at komme i svømmehallen en gang om måneden eller i biografen hver anden måned. Over en 10 årig periode vil det dermed være muligt at spare kr., alt afhængig af om der diskonteres eller ej, jf. nedenstående tabel. Tabel 5-4: Økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide 3 æbler ud om ugen. Antal æbler pr. år, som ikke smides ud/ikke købes Samlet besparelse pr. år, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 0% diskontering, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 4% diskontering, kr. 3 æbler om ugen Reduceres madspildet i stedet ved at man undgår at købe ½ rugbrød om ugen, vil det være muligt at spare 467 kr. om året. Dette svarer til kr. over 16 Udledning på 0,196 kg / km og 1440 km. til Milano. 18

22 en 10-årig periode alt afhængig af om der diskonteres eller ej, jf. nedenstående tabel. Tabel 5-5: Økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide ½ rugbrød ud om ugen. Antal rugbrød pr. år som ikke smides ud/ikke købes Samlet besparelse pr. år, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 0% diskontering, kr. Samlet besparelse over en 10-årig periode, 4% diskontering, kr. ½ rugbrød om ugen Ser man i stedet på de økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide ½ pakke pålæg ud, fås et resultat, som er tæt på de to ovenstående. Det vil være muligt at spare 429 kr./år, og for dette beløb vil det være muligt at købe en cafe latte på en cafe en gang om måneden. Over en 10 årig periode vil det dermed være muligt at spare kr. alt afhængig af om der diskonteres eller ej. Tabel 5-6: Økonomiske konsekvenser ved at undgå at smide ½ pakke pålæg ud om ugen. Antal pakker pr. år som ikke smides ud/ikke købes Samlet besparelse pr. år, kr. Samlet besparelse over en 10- årig periode, 0% diskontering, kr. Samlet besparelse over en 10- årig periode, 4% diskontering, kr. ½ pakke pålæg Tabellen nedenfor viser hvad det vil være muligt at få for den årlige besparelse. Tabel 5-7: Eksempler på hvad det er muligt at købe for den årlige besparelse. 3 æbler/uge ½ rugbrød/uge ½ pakke pålæg/uge Antal svømmeture Antal cafe latte Kilo Bland selv slik Antal Biografbilletter Hvis man i et år undgår at smide både æbler, rugbrød og pålæg ud vil det være muligt at opnå en besparelse på kr. svarende til en Tivolitur for hele familien Familie på 4 med entre og turpas og en stor is til alle. 19

23 6 BRUG MADKASSEN I eksemplet ses på gevinsterne ved at bruge madkassen som emballage til madpakken frem for at pakke den ind i stanniol (alufolie). Der smøres ca. 2 mio. madpakker dagligt i Danmark. I 41 pct. af de danske hjem smøres madpakker mere end 5 gange om ugen (Landbrug og Fødevarer 2012). Det har ikke været muligt at finde informationer om, hvordan madpakker typisk emballeres, men det må formodes, at de mest brugte materialer er stanniol, pergamentpapir, plastposer, husholdningsfilm og madkasser af metal eller plast eller en kombination heraf. I beregningerne er det antaget, at madkassen er lavet af polypropylen og har en praktisk inddeling, så frugt, grønt, brød, mv. kan opbevares i særskilte rum. I dette eksempel tages udgangspunkt i en madkasse fra Sistema af typen Lunch Cube, se billedet nedenfor. Madkassen kan erhverves for 40 kr. og vejer 150 gram (Babadut 2014). Figur 6-1: Lunch Cube madkasse, Sistema Plastics (2014) Såfremt madpakken alternativt pakkes ind i stanniol forudsættes det, at hver madpakke emballeres i 0,5 m stanniol, og der dermed bruges 0,18 m 2 stanniol pr. madpakke svarende til 4,7 gram. Det forudsættes, at forbruget af mellemlagspapir og lign. er ens i de to beregningseksempler, og der ses derfor bort herfra. Der tages udgangspunkt i en person, som hver arbejds- eller skoledag har madpakke med, og det forudsættes, at der er 200 dage om året, hvor den medbringes. Resultaterne vises for én person, som igennem et år anvender madkasse frem for stanniol, og for en skoleklasse med 21 elever i klassen i et år og gennem hele deres 10-årige skoleliv. Ifølge Danmarks Statistik er 21 elever det gennemsnitlige antal elever i folkeskolens grundskole (Danmarks Statistik 2013). 20

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv KR? MINIGUIDE NULskrald mindre affald mere liv Guiden omhandler ikke alt affald, men de mest almindelige typer. På de sidste sider kan du selv notere gode råd, og så kan du til enhver tid få hurtige svar

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

POST 1: UDVINDING DILEMMA:

POST 1: UDVINDING DILEMMA: POST 1: UDVINDING DILEMMA: Din mobiltelefon er blevet stjålet, og du skal have ny. Hvad vælger du? 1. Jeg køber en model, der er lavet af 50 % genanvendte materialer. 2. Jeg vælger den nyeste model, som

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Tilbudsaviser forbrugere og klima

Tilbudsaviser forbrugere og klima Tilbudsaviser forbrugere og klima RESUME Tilbudsaviser modtages af størstedelen af de danske husstande, og de bruges af modtagerne til at orientere sig om aktuelle tilbud. Tilbudsaviserne bliver for tiden

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU112-MAT/D Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Bæredygtig udvikling Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af:

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta og Dana Del 1 Go energi i boligselskaberne

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 14:30-14:40 14:40-15:15 15:15 15:45 15:45-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer?

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer? AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! FORLØB NR. 1 Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi? Vores affald indeholder det, man kalder ressourcer. Det betyder, at vores affald

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen Sortering Sådan sorterer du dit affald en del af byen Hjælp til at sortere rigtigt Spørg genbrugsvejlederen hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald rigtigt. De hjælper gerne med vejledning.

Læs mere

Træningsopgaver til Matematik F. Procentregning

Træningsopgaver til Matematik F. Procentregning Procentregning Find et antal procent af...... 2 Procent, brøk og decimaltal... 3 Hvor mange procent udgør... 4 Find det hele... 5 Promille... 6 Moms... 7 Ændringer og forskelle i procent... 8 Procent og

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Genanvendelse i bilindustrien

Genanvendelse i bilindustrien Genanvendelse i bilindustrien Tejs Laustsen Jensen Skibsteknisk Selskab 12. September 2011 Konsumprodukt Ved skrotningstidspunkt helt primært private ejere 2.1 millioner personbiler i Danmark Gennemsnitlig

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere