på fødderne Pjece nr.2/august 96 Fod på fødderne Statens Husholdningsråd Fod Postbesørget blad (0900 KHC) Pris kr. 7,- Forbrugerstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "på fødderne Pjece nr.2/august 96 Fod på fødderne Statens Husholdningsråd Fod Postbesørget blad (0900 KHC) Pris kr. 7,- Forbrugerstyrelsen"

Transkript

1 Postbesørget blad (0900 KHC) Forbrugerstyrelsen Rådgivning Råd & Resultater Pjecer Kort og Godt Bestilling Forbrugerstyrelsen er en styrelse i Erhvervsministeriet, og er sekretariat for Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden og Statens Husholdningsråd samt produktsikkerhedsmyndighed. Forbrugerstyrelsens Rådgivning er åben mandag til fredag mellem kl. 10 og 14 på telefon Forbrugerstyrelsens tidsskrift Råd & Resultater bringer resultater af vareundersøgelser og aktuelt forbrugerstof om ernæring, sikkerhed, forbrugerrettigheder m.v. Årsabonnement 1996, 10 numre kr. 55,-. Løssalgspris: kr. 12,- plus porto. Forbrugerstyrelsens pjecer behandler emner inden for ernæring, bolig, sikkerhed, miljø, forbrugerjura m.v. Årsabonnement 1996, 4 numre kr. 30,-. Løssalgspris: kr. 7-15,- plus porto. Kort og Godt indeholder generelle oplysninger om bestemte emner. Løssalgspris: kr. 5-10,- plus porto. Publikationer og abonnement kan bestilles hele døgnet på telefon Øvrige henvendelser på telefon Fod på fødderne Pjece nr.2/august 96 Statens Husholdningsråd Fod på fødderne E-post X400: C=dk; A=dk400; P=fs; S=forbrugerstyrelsen Hjemmeside på Internet Tekst: Bente Hovmand, fysioterapeut Afsnittet om materialer m.m.: Ilse Røngård og Marie Hummeluhr Layout og tegninger: Punch Design Productions Fotos: Lars Kaslov Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Pjece nr. 2 / august 96 Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Giro Pris kr. 7,- ISSN ISBN Kr. 7,00

2 Indhold Fodens opbygning Fodens opbygning Fodens funktion Trekantsprincippet Musklerne Fodens støddæmper, hælballen Arv og brug Bevar dine fødder Brug fødderne frit Gå til Forebyg problemer Plej dine fødder Kredsløbet og fødderne Den gode hverdagssko Krav til din hverdagssko Andre skotyper Gummistøvler Træsko Støvler Hyttesko Hjemmesko Vandrestøvler Travesko Løbesko Børnefødder og børnesko Kontroller hyppigt fodtøjet Når du køber skoen Fodproblemer Hård hud Revner i hælene Ligtorne Nedgroede negle Fodvorter Fodsvamp Fodsved Smerter i og under hælene Platfod Forfodsplatfod Hulfod Knyst ved storetåen Hammertæer Fødder og diabetes Øvelser til velvære og træning Fodrulle massage Fodmassage Øvelser til træning Mærkning Reklamationer Materialer Vedligeholdelse Vores fødder bærer os gennem hele livet, og de bærer ikke over med os. Som du behandler dine fødder behandler de dig. Sproget udtrykker føddernes betydning og sammenhæng med resten af kroppen. Vi siger han har begge ben på jorden hun er på tæerne. De unge skal stå på egne ben helst uden at klamre sig til underlaget og kan ikke forvente at leve på så stor en fod som forældrene. Men til trods for at sproget udtrykker føddernes betydning for, hvordan vi har det i livet, så er vores fødder gemt og klemt i stive futteraler. Vores fødder er kulturfødder og ikke naturfødder, med tæer klemt sammen i spidse sko som rejer i en dåse. Det er der heldigvis råd for. Som resten af kroppen kan fødderne trænes og holdes vedlige, så de bliver sunde, stærke og bevægelige, også selvom du har misbrugt disse dine undersåtter. Skab variation Det er sundt for kroppen og fødderne, at du skaber variation i din brug og belastning af dem. Skift mellem at gå, stå, sidde og ligge, og skift sko flere gange om dagen. Giv også fødderne fri flere gange om dagen ved at gå eller hvile helt uden sko og strømper. Lyt til fødderne Fødderne er ligesom kroppen blevet fattige på oplevelser og bevægelse. Vi giver os ikke tid til at mærke efter, hvordan de har det. De første faresignaler fra fødderne kommer ofte lang tid før, skaden er uoprettelig. Derfor er det vigtigt at lære at reagere på føddernes signaler. Pjecen giver dig ideer til, hvordan du kan lytte til dine fødder og træne og pleje dem. Du får også viden om, hvilke gener, der kan være, og hvilke slags fodtøj du kan bruge, og hvordan du kan passe på dit fodtøj. Lytter du til fødderne og tager deres brug og pleje alvorligt, kan du sige ah min fod og ikke av min fod. Foden er et lille mesterværk. Den består af 26 knogler og endnu flere muskler og ledbånd. Fodens knogler vejer kun ca 100 gram, men kan modstå indtil flere hundrede kilos belastning, når du lander i et nedspring. Underbenet, der består af det kraftige skinneben, går sammen med det mere spinkle lægben i fodleddet, også kaldet ankelleddet. Disse to knogler griber som en gaffel om rullebenet. Du kan mærke de to ankelknuder lægbenet og skinnebenets nederste ende og føle, at foden kan vippe op og ned mellem dem, og dreje med fodsålen indad og udad. Din ankel er fast og stabil, når foden er vippet opad, og mere løs når foden er vippet nedad. Det er fordi ledfladerne i ankelleddet passer bedre sammen, og gaflen er fastere, når foden er vippet opad. Det er også derfor, du let vrikker om på en sko med høje hæle. Rullebenet, hælbenet og nogle mindre knogler udgør fodens bagerste del, kaldet fodroden. Fodens mellemste del mellemfoden dannes af kraftige lange knogler med et ledhoved for enden. Den kraftigste mellemfodsknogle er storetåens. Det er også den vigtigste, da fodens afsæt foregår over den. Stærke muskler hæfter sig på og omkring denne knogle, og på en sund og normal fod danner storetåens mellemfodsknogle og storetåen en lige linie. Storetåen skal stå ud fra de andre tæer, så foden danner en vifte med luft mellem alle tæer. Tæerne afslutter foden og skal ligge i lige forlængelse af deres tilhørende mellemfodsknogler. Fodens funktion At gå på to ben stiller enorme krav til fødderne. Vi skal kunne balancere sikkert med hele vores vægt på én fod. Vi skal kunne sætte af på en stabil fod, og vi skal have en fleksibel fod, så vi kan gå sikkert på ujævnt underlag. Derfor er foden indrettet, så den både kan være fleksibel og blød, og stærk og stabil. Når du sætter af i gang eller løb, danner hele foden en stabil enhed, fra storetåen til anklen. Når foden sættes i ujævnt underlag, er den blød og bevægelig og former sig efter terrænet. For at kunne opfylde disse krav skal alle muskler, led og ledbånd være stærke og smertefri, og samarbejdet mellem de forskellige muskler være koordineret perfekt. Trekantsprincippet Foden skal modstå de kræfter, der virker på den. Derfor har naturen benyttet sig af trekantsprincippet. En stærk konstruktion, der kun skal veje lidt, kan ses som en trekant. Fodens opbygning kan lidt forenklet beskrives med tre trekanter. 2 Fodsålens seneplade 3 Foden set fra indersiden Foden set fra ydersiden tæerne mellemfoden fodroden C A B D Skinneben Lægben Rulleben Hælben Trekanten ved lilletåsiden Trekanten ved svangbuen

3 Musklerne Arv og brug 4 Den første trekant er den, der er med til at danne svangbuen. De to sider af trekanten dannes ved, at kroppens vægt fordeles fra rullebenet ned gennem hælbenet og fra rullebenet ned gennem storetåens mellemfodsben. Den tredie side undersiden af trekanten dannes af fodsålens stærke seneplade, der strækker sig fra hælbenet frem til tæerne. På denne måde er de øverste to sider af trekanten udsat for sammenpresning, og den underste side af trekanten bliver udsat for træk, og det er henholdsvis knogler og seneplade bygget til at klare. Den anden trekant dannes af kropsvægten, der går ned gennem rullebenet til lilletåen, og fra rullebenet ned gennem hælbenet. Undersiden af trekanten dannes også her af fodsålens stærke seneplade. Den tredie trekant dannes af mellemfodsknoglerne og muskler og sener i fodsålen. Knoglernes form danner toppen af en meget flad trekant og undersiden af trekanten dannes af stærke ledbånd og muskler, der holder trekantens spids oppe. Derved dannes fodens tværbue. Ser du på din fod oppefra, har den også form som en flad trekant, med hælen bagerst og ydersiden af storetå og lilletå som de andre hjørner i trekanten. For at foden skal være god at balancere på, er det vigtigt, at de to hjørner af trekanten ude ved tæerne er langt fra hinanden. Det vil de ikke være i en spids sko, der klemmer trekantens hjørner sammen. Fodens forskellige buer eller trekanter bliver opretholdt af en fin balance mellem stærke ledbånd, der kan tåle trækkræfter og stærke muskler, der aktivt holder buerne oppe. De muskler, der er vigtige for at opretholde fodens buer, sidder både i selve foden og oppe dybt i læggen. Prøv at opdage dine fodmuskler ved at gøre følgende øvelse. Sid med begge ben fladt på gulvet uden sko og strømper. Se på din svangbue og forestil dig toppunktet af svangbuen. Prøv med dine muskler at lave din fod kortere og presse storetåen ned i gulvet. Derved løfter du også svangbuen op. Du skal nu føle, at du både bruger muskler under foden og oppe dybt i læggen. Fodens mange muskler og de muskler, som går fra underbenet ned på foden, er med til at holde fodens buer oppe. Nogle vigtige muskler for fodens længdebue er den lange storetåbøjer og den dybe lægmuskel. Mange mindre muskler i fodsålen, og en muskel, der kommer fra læggen og går tværs under fodsålen, er med til at opretholde fodens tværbuer. Det er med musklerne i fødderne som med vores andre muskler, de skal holdes stærke og smidige, ved at du bruger dem og udfordrer dem hver dag. Den lange storetåbøjer Den dybe lægmuskel Fodens støddæmper, hælballen Hver gang du lander på hælen, når du løber, belaster du foden med tre gange din egen vægt. Denne belastning optages i hælballen og dernæst i led, knogler, muskler og senevæv op gennem kroppen. Hælballen er skabt til at optage stød. Under den tykke fast bundne hud og underhud findes en fedtpolstring trædepude hvor fedtcellerne ligger i kamre lavet af fast stærkt bindevæv. Når du sætter hælen hårdt i underlaget, vil fedtkamrene flade lidt ud og optage en stor del af kræfterne støddæmpe. Det er derfor vigtigt, at en god sko, især løbesko, er formet så den hjælper hælballen med at beholde sin form og ikke flader for meget ud bagtil. Hælben Trædepude Fodsålen har en trædepude andre steder, hvor belastningen er høj. Det er foruden på hælen, ved storetåsballen og i mindre grad ved lilletåsballen. Hvis der kommer unormalt megen belastning på fodsålen andre steder end på disse trædepuder, vil fodsålen reagere med at danne hård hud og evt ligtorne. Det er tegn på, at foden ikke fungerer normalt, og du må finde årsagen til dette. Tykke trædepuder Ligesom vi ikke har ens hænder, er vores fødder skabt forskelligt både i bredde, længde og bygning. Normalt er storetåen den længste tå, og dermed også den tå der bestemmer skoens længde. Men det er også temmelig almindeligt at anden tå er den længste. Højden på vristen kan også være forskellig. Har du høj vrist, betyder det, at sko med høj snøring eller lukning skal have god mulighed for at kunne reguleres. Bredden kan være meget forskellig. Bedst ville det være, om man som standard kunne købe sine sko i både forskellige numre og forskellige bredder. Har du en bred fod, skal du som regel have et nummer større i en standardlæst i forhold til en bred læst. Hvis du hele livet har gået uden fodtøj eller med fodformede sko, vil du få en bredere fod, end hvis du har brugt smalle sko. Faktisk kan det også registeres over meget kort tid, fx en sommer hvor du har gået med sandaler (brede) hele tiden, så vil de normale sko føles snævre, når du kommer tilbage til dem, når efteråret står for døren. 5

4 Forebyg problemer Bevar dine fødder Føddernes tilstand og velvære forplanter sig til hele kroppen. Hvis du har smerter i foden, vil du kunne mærke det i resten af kroppen. Prøv selv at spænde i den ene fod, mens du går. Mærk hvordan du må ændre din gang, så den bliver stiv og akavet. Prøv også at gå med meget små skridt uden at udnytte fodens afsæt. Også dette ændrer hele kroppens bevægelser. For at få en fri og spændstig gang er det nødvendigt, at foden er stærk og smidig nok til at give dig et ordentligt afsæt, således at du får et stræk op gennem hele kroppen. Den naturlige gang med det gode afsæt, er også med til at give gode og naturlige bevægeimpulser til ryggen. Bevarer du dine fødder, er det til gavn for hele kroppen. Bevar fødderne ved at: bruge fødderne frit gå til, og gå lange traveture tage problemer med fødderne alvorligt, og tænke på at forebygge pleje fødderne Brug fødderne frit Som helt lille har barnet en fod, der er lige så bevægelig og udtryksfuld som hænderne. Barnet kan både gribe med tæerne og spile dem helt ud. Sådan en fod har naturfolk også. Her er bevægeligheden og styrken i foden opøvet, og brugen af foden i terrænet har sat sine spor som naturlig fortykket hud på fodsålen. Den bedste og mest naturlige brug af fødderne får du ved slet ikke at bruge sko. Det kan vi dårligt gøre i vores kultur, men det næstbedste er at bruge bløde og fodformede sko, der tillader foden og tæerne at arbejde så naturligt som muligt. 6 Sådan skal en sund fod se ud. Find selv ud af om den ligner din fod: Tæerne ligger som en vifte storetåen peger lige frem og er i forlængelse af den indre fodrand. Foden er fri for ligtorne og lokaliseret eller smertefuld hård hud. Du kan bevæge og kontrollere alle tæerne også bevæge storetåen væk fra de andre tæer. Musklerne er stærke og udholdende. Foden er hverken for varm eller for kold. Den sunde fod Gå til At gå tur er billig og nem træning for dine fødder. Fødderne er skabt til at blive brugt mange timer om dagen. Mindst en time om dagen. Det træner den udholdende muskelstyrke i underben og fødder og giver alle de vigtige ledbånd i foden den nødvendige bevægelse og belastning. Ledbånd skal bruges og belastes gennem længere tid for at vedligeholde styrken. Gåturen træner og forbedrer også det vigtige tilbageløb fra benene til hjertet, og vil på langt sigt afhjælpe problemer med uro og træthed i benene og åreknuder, og giver tilmed få idrætsskader. Vær opmærksom på at der er tidspunkter i dit liv, hvor der lettere kan opstå problemer med dine fødder. Under pubertetens vækstspurt vokser fødderne også. Derfor er det vigtigt, at det daglige fodtøj tillader fodens led og muskler at udvikle sig frit. Det vil sige ikke for spidse sko, så storetåen bliver tvunget ind mod de andre tæer, og slet ikke høje hæle. Sko og støvler til dig, der er teenager, kan godt være»fodrigtige«og samtidig se»rå«ud. Under graviditeten tager kvinden voldsomt på i vægt, og samtidigt sker der en naturlig opblødning af alle ledbånd, også de ledbånd, der er med til at bevare både længde- og tværbue i foden. I denne periode er det ekstra vigtigt at være opmærksom på fodtøjet. Sørg for at gå i flade sko med god styring af hælen og evt. en lille svangstøtte. Hvis du ved, du har tendens til forfodsplatfod (nedsunken tværbue) kan det være en idé at have et let forfodsindlæg i skoene i den allersidste tid af graviditeten. En vis vægtøgning sker ofte, når vi bliver ældre. Men den større vægt vil også belaste foden yderligere. Vær opmærksom på signaler fra dine fødder. Er du overbevægelig i dine led har bløde led er det ekstra vigtigt at holde et godt øje med vægten og eventuelt gøre op med dig selv om ikke 8-10 kg mindre vil gavne føddernes svage ledbånd. Muskel- og ledbåndstyrken aftager med alderen. Kvinder er mest udsatte. De hormonale ændringer i overgangsalderen sammen med for smalle og for højhælede sko gør belastningen af forfoden til et kritisk punkt. Gør op med dig selv, om ømme og smertende fødder kan forebygges allerede nu ved at bruge gode hverdagssko med plads til, at foden kan blive brugt aktivt. Har du meget og tungt løftearbejde kan det påvirke foden uhensigtsmæssigt. Det samme gælder, hvis du står op og arbejder hele dagen. Her hjælper et blødere underlag, gode arbejdssko og variation i arbejdsopgaverne. Føler du, det er et problem, der kræver hjælp, kan du kontakte BST (Bedriftssundhedstjenesten) og få råd og vejledning både om sko og stående arbejde. 7

5 Plej dine fødder Kredsløbet og fødderne Den gode hverdagssko Vi bruger adskillige former for plejende midler til håret, men vores trofaste fødder, der gennem et helt liv transporterer os tre gange rundt om jorden, må nøjes med en hurtig omgang sæbe under brusebadet. God pleje af fødderne er både kærlig omsorg og god hygiejne. Forkæl fødderne med et lunkent fodbad evt med vellugtende olie Vær omhyggelig med at tørre dine fødder efter badet, især mellem tæerne, og benyt lejligheden til at få bevæget alle led igennem. Smør fødderne ind i en fugtighedsbevarende creme efter badet. Klip neglene lige over og helst med en negletang Plej den hårde hud ved at file den ned med en fodfil, når foden er blevet tør. Skift strømper hver dag og brug strømper, der giver god plads til, at dine tæer kan arbejde i skoen. Brug strømper der kan opsuge fugtigheden uld eller bomuld. Skift sko nogle gange om dagen Hvis du vil bruge talkum til dine fødder, skal du kun bruge ganske lidt og gnide det godt ind, så det ligger som et fint jævnt lag over hele foden Und dig selv en behandling hos en fodterapeut Giv dig selv fodmassage (se øvelser) Dit kredsløb består af hjertet, blodkarrene (vener og arterier) samt lymfesystemet. Når du står op, øges kredsløbets arbejde i benene, fordi blodets tilbageløb til hjertet skal foregå mod tyngdekraften. Dette ekstra arbejde får hjertet hjælp til fra muskelarbejdet og fra veneklapperne. Når musklerne skiftevis trækker sig sammen og slapper af, trykker de på venerne. I venerne er der små klapper, der kun tillader veneblodet at løbe mod hjertet. På denne måde skubbes veneblodet af musklernes sammentrækning op mod hjertet. Dette kaldes venepumpen. Hvis venepumpen ikke fungerer godt nok, kan du få hævede ben og fødder og føle uro og smerte i benene. Den dårlige venepumpe kan også være med til, at der udvikles åreknuder udvidede vener. På grund af det øgede tryk i benene bliver vævets ernæring dårligere. Det kan ses som tynd og sart hud og problemer med sårheling. Det er vigtigt at holde sin venepumpe igang og i orden. Det kan du gøre ved at: Bruge godt fodtøj, der tillader benets og fodens muskler at arbejde. Bruge benene i stedet for bilen det vil sige traveture, så ofte du kan Sidde med benene oppe, når du kan Undlade at ryge Hævede ben har også noget at gøre med alder og arvelig tendens. Hvis du lider af hævede ben, og disse råd ikke er nok, vil det måske hjælpe med en specialtilpasset støttestrømpe. Denne strømpe fås i moderne udgaver, der næsten ikke kan skelnes fra almindelige strømper. Den elastiske strømpe hjælper venerne i deres arbejde med at skubbe veneblodet tilbage til hjertet. Strømperne er i visse tilfælde tilskudsberettiget og skal i givet fald ordineres af din læge. Hævede ben kan også skyldes andre mere alvorlige årsager. Søg vejledning hos din læge. Ligesom vi har en madpyramide, der angiver sammensætningen af den ideale kost, kan man også tale om en skopyramide. Nederst er de gode hverdagssko, som du gerne må have flere par af, og som du bruger det meste af tiden. Derefter kommer specialsko, som løbesko og sko til sport og sko til vådt vejr. Øverst kommer festskoene sko med høje hæle og spidse snuder. Disse sko vil ødelægge dine fødder, hvis du bruger dem som hverdagssko. Når du går i højhælede sko bæres næsten hele kroppens vægt af forfoden. 8 Rejse dig op mange gange og gå lidt rundt, hvis du har et arbejde, hvor du sidder meget 9

6 Andre skotyper Krav til din hverdagssko: Sålen skal være tyk og stødabsorberende, og samtidig så let og så bøjelig som muligt. Skoen skal være bredest fortil, så tæerne peger ligefrem. Indersålen skal have en let svangstøtte, som hindrer foden i at glide frem (hælstop). Desuden skal den have en rund hælstøtte (hælseng), som holder på hælballens form. Overlæderet skal være højt nok, så dine tæer kan få plads i tåboksen til at be- Løbesko At løbe som motion og sport er blevet en fast vane for mange. En marathonløber vil få nedslag på hver fod inden for få timer. Så store kræfter vil de færreste blive udsat for, men mange dyrker løbetræning som motion og kommer let op på at løbe et par timer om ugen. Det er vigtigt at tænke på, at dine muskler kan du genoptræne til 80% af deres styrke på fire uger, knogler på seks uger, men ledbånd tager 9-12 måneder at genoptræne. Derfor er det bedst at undgå skader på foden, når du løbetræner. Det er vigtigt at se efter pasform, støddæmpning og hælopbygning. 10 Tæerne får plads til at arbejde, og storetåen peger lige frem. Tæerne ligger klemt som dåserejer, og storetåen er skubbet skæv. Når du køber et par nye sko, skal de passe dig. Generer de dig, er de ikke de rigtige. Sko skal ikke gås til. En travesko med god plads til tæerne. væge sig opad, hver gang du bevæger benet frem til et skridt. Materialet skal tillade, at foden kan få luft. Skoen skal være 8 mm længere end din fod, da foden bliver længere, når du får vægt på den. Hælkappen skal være fast og passe om hælen. Er materialet stift, skal kanten af hælkappen være polstret. Skoen skal sidde godt fast om foden med snører eller regulerbare remme. Dette gælder også sandaler. Skoen skal have så lav en hæl som muligt, og en hæl der er afbrudt fra den forreste del af sålen. Sålen skal være skridsikker. Det vil sige have et godt mønster i sålen. Sandalen sidder fast på foden og tæerne kan bevæge sig frit. Sandalens indersål former og beskytter hælballen. Gummistøvler er et nødvendigt stykke fodtøj. Brug dem med en tyk ulden sok indeni, der kan tages op og tørres, og nogle gode indlægssåler. Træsko og træskostøvler er mest beregnet til at bruge, når du står og arbejder på våde og kolde gulve. Træsko sidder bedre fast om foden, når de har en hælkappe. Du kan også bruge træsko, når du graver have. De er ikke beregnet til at gå i, da den stive sål hindrer fodens bevægelser. Støvler er lettere at tage på, hvis de har lynlås, og de sidder bedre fast på foden. Støvler behøver ikke at have tykt for i for at være varme. En god tyk ulden sok indeni kan skiftes, når den bliver slidt, og den varmer ligeså godt. Hyttesko ser smarte ud, men sidder kun godt fast, hvis de går højt op på foden, og har en elastik over vristen under pløsen. Hjemmesko skal give god plads til tæerne og sidde godt fast, så du ikke snubler, når du har dem på. Er du ældre og har lidt besvær med balancen, er det vigtigt med en hjemmesko, der sidder fast, men er rummelig nok fortil til, at foden og tæerne kan udføre de nødvendige balancebevægelser. Gode hjemmesko Vandrestøvler skal kunne snøres fast om foden og give støtte til anklen. Støvlen skal have en kraftig ydersål med mønster og evt en stålskinne ved svangen, for at give støvlen fasthed på meget ujævnt underlag. Travesko eller sko til»gåsport«er en videreudvikling af løbesko. De samme krav som til en god løbesko gælder også her, selvom sålens støddæmpningsevne ikke behøver at være helt så stor som i en løbesko. Krav til løbeskoen: En blød og støddæmpende sål især i hælen En fast hælkappe, der ikke generer hælsenen. En afrundet hælstøtte (hælseng) inden i skoen En svangstøtte, som også virker som et hælstop God plads til tæerne og højt nok overlæder så de kan få lov til at bevæge sig Solid lang snøring, der kan regulere, hvor fast skoen skal sidde forskellige steder på foden en cm længere end din fod når du står på et ben 11

7 Børnefødder og børnesko Der er kun få fodformede løbesko i butikkerne, men man må håbe, at producenterne vil arbejde på at udvikle fodformede løbesko med plads til, at tæerne, især så storetåen, kan arbejde på en naturlig måde i skoen. Hvis du har en bred fod, så spørg i specialforretningerne efter mærker, der har en bred læst eller læster i flere bredder. Tag dine gamle løbesko med i forretningen og se efter, hvor du har slidt dem, evt skal du have ekstra støtte her. Når du prøver sko, så tag begge sko på, løb på stedet og hop lidt i dem, eller bedre løb med dem på, hvis forretningen har et løbebånd. Mærk godt efter om de passer til din fod, hvis ikke, så prøv et andet mærke. Moderne løbesko har forskellig opbygning i hælens støddæmpende parti. Den mest almindelige svaghed er at foden ruller for meget indad overpronation med skader på fodens ledbånd til følge. Det er normalt at foden ruller en smule indad, idet du træder på den. Det er en del af legemets naturlige støddæmpning. Ruller foden for meget kan det skade. Dette korrigeres ved, at materialet på indersiden af sålen ved hæl og svang er mindre eftergiveligt end resten af sålen. Det kan også være nødvendigt at bygge svangen lidt mere op for at komme generne til livs. Har du en svang, der falder meget ned, kan det give problemer i dit knæ. Hvis du løber meget og er småskadet hele tiden, og det er den samme type skade, kan det være en god idé at kontakte en idrætslæge eller en fysioterapeut med speciale på dette felt. Fysioterapeuten kan lave en videooptagelse af din teknik, og på baggrund af den vejlede dig om træning. Løbetræner du meget, er det en god idé at have to par løbesko og skifte mellem dem. Husk også bløde og svedabsorberende sokker med plads til tæerne. Fod med Normal fod Barnefoden er buttet og blød og med et tydeligt mellemrum mellem alle tæer. Den er levende og bevægelig, og det helt lille barn har god kontrol over alle tæer, så foden kan bruges som en ekstra hånd til at holde fast og udforske ting med. Barnets fødder ser ud som om de er platfodede, men det er de ikke. Under svangen er der en fedtpude, der udfylder svangbuen. Den forsvinder af sig selv, når barnets fod udvikles. Børn der endnu ikke går behøver ikke sko, en blød fodformet sok med plads til tæerne er tilstrækkelig. Når barnet begynder at gå ca. i måneders alderen, er det ikke nødvendigt med sko for at»støtte foden«. Den bedste træning får barnet ved at gå helt uden sko, eller med bløde fodformede sokker med en let vaskeskindssål, for at de ikke skal være glatte. Børn ved selv hvad der er godt for dem, det er næsten umuligt at få dem til at beholde sko og sokker på. Det er da også svært for det lille barn at lære at balancere hele kroppen på sådan et par stive klodsede plader, som de fleste børnesko er, når barnet lige er begyndt at gå. De fleste mærker børnesko er fodformede, men de er stadig alt for stive og lavet i et for tykt materiale til en blød barnefod. Hvis du ikke med to fingre kan bøje sålen på en barnesko, kan barnet heller Træsko er derfor helt uegnede til børn. Barnets sko skal være fodformede, for at storetåen kan trænes til afsættet og bruges til at balancere med. Skal barnet have sko på, gælder derfor de samme regler som for den gode hverdagssko. Tænk på at børns fødder først er udvokset når de er år, og det er forældrenes ansvar, at de ikke får ødelagt fødderne allerede i barndommen. Kontroller hyppigt fodtøjet Børns fødder vokser med 2-3 numre de første 3 år og derefter med ca. halvandet nummer om året indtil 11 års alderen. I 2 års alderen skal du kontrollere skoene hver anden måned, i alderen 2-6 år hver tredie måned, og når barnet er over 6 år hver måned. Mål barnets fod ved at tegne omridset af foden, mens barnet står på den. Bredden af skoen kan du se ved at klippe omridset ud og lægge det ned i skoen. Passer skoen ikke i bredden, vil omridset bøjes op i hver side. Mål skoens indvendige længde ved at klippe en strimmel papir med et rundet hjørne. Strimlen føres ind i skoen, med rundingen forrest, indtil den støder på længst fremme i skoen. Så bøjes den bagerste del af strimlen op ved hælrundingen. Strimlen tages ud og afstanden måles og sammenlignes med barnets fod. Kontrollér også, at skoen er høj nok ved tæerne. Ser du nøje på dine børns fødder, vil du opdage, hvor forskellige de er, derfor vil børn kun undtagelsesvis kunne arve sko fra søskende. Når du køber skoen Den sko, du køber skal være mindst 1,5 cm længere end barnets fod. Børnefodtøj skal være i et materiale, hvor foden kan ånde. Gummistøvler er nødvendige i vores klima, men husk at de skal være fodformede og med plads til en blød, ulden sok til at opsuge fugtigheden. Sandaler skal sidde godt fast om foden og holder bedst, hvis de er lukkede i både hæl og tå. Hjemmesko, hvis det er nødvendigt med disse, skal sidde fast om foden og være bløde. Belastningstillæg 5 mm Tillæg for næserunding 3 mm Fodens muskler og led styrkes og udvikles ved at blive brugt frit og ikke støttet i sti- overpronation 12 ikke bøje sålen, når det går. ve sko og støvler. Voksetillæg 7 mm 13 Skolængde Fodlængde

8 Fodproblemer Langt de fleste problemer med fødderne skyldes forkert brug og forkerte sko. Det kan du selv gøre noget ved. Derudover kan du fra naturens side være udstyret med fødder, der fra fødslen er mindre stærke og modstandsdygtige. Det betyder, at du hele livet skal sørge for, at fodens muskler og ledbånd får mulighed for at blive trænet og vedligeholdt. Hård hud er en naturlig reaktion af huden, der hvor der er stort»slid«eller tryk. Huden reagerer med at danne et beskyttende hornlag. Går du med bare fødder en hel sommer, dannes der et naturligt beskyttende lag i fodsålen, der hvor foden udsættes for det største slid. Det er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion af huden. I vores kultur er hård hud dog som regel et tegn på, at dine fødder udsættes for et for stort tryk, på et for lille område. Dermed er det også et advarselstegn til dig om at se dit fodtøj efter, samtidigt med, at du plejer den hårde hud ved at tage fodbad, slibe huden og smøre en fugtighedsbevarende creme på. Hvis du ofte bruger carbamidcreme, må den højst være 5 %, da en creme med en højere procent evt. kan ødelægge hudens naturlige kemiske barriere. Revner i hælene kommer af ukendte årsager ved visse hudsygdomme og som følge af aldersforandringer. Der dannes så megen hård hud i fodsålen og især på hælen, at huden mister sin naturlige elasticitet. Derfor kommer der små revner, der kan gå helt ned i hudens bløde og smerteførende lag. Det kræver et besøg hos lægen, der evt. henviser til en fodterapeut. Fodterapeuten kan behandle og slibe den fortykkede hud, evt. behandle med aflastende indlæg og vejlede om, hvordan du skal forholde dig fremover. Ligtorne er en afgrænset fortykkelse af hudens hornlag, der hvor huden udsættes for stort tryk eller friktion (gnidning). Huden reagerer med at danne et hornlag, der har form som en kegle, der vender spidsen indad. Spidsen af keglen trykker på de følsomme lag i huden og er årsag til smerterne. Ligtorne ovenpå tæerne kan skyldes for korte sko, og at overlæderet ikke er højt nok. Ligtorne mellem tæerne skyldes at skoene er for snævre, og knoglefremspringene på tæerne trykkes mod hinanden. Ligtorne under fodens forreste tværbue kan komme af forfodsplatfod (se side 16). Ligtorne mellem Nedgroede negle skyldes, at neglen vokser ned i neglefalsen og trykker på de smerteførende væv i huden. Årsagen kan være for spidst og for snævert fodtøj og strømper, forkert klipning af neglene, samt aldersforandringer. Neglene skal klippes lige over og ikke ned i siderne. Går neglen gennem huden i neglefalsen, kan der komme betændelse. En fodterapeut kan behandle dette, og evt. sætte en bøjle på neglen for at rette den op. Ved henvisning fra en læge yder sygesikringen 50% tilskud til bøjlebehandling hos en fodterapeut. Fodvorter skyldes virus. Der danner sig små fortykkede partier i huden. Sidder vorterne på steder, hvor huden belastes, så vorten presses sammen fra side til side, vil det gøre ondt. Fodvorter smitter, men mest hvor der er fugtigt. Brug dine egne badetøfler i svømmehaller og i skolens brusebade. Fodsvamp skyldes formering af de svampe, som findes overalt. Svampene kan være årsag til gener som kløe, små blærer og afskalning af huden. Årsagen kan være for dårlig fodhygiejne, hvor fødderne ikke får lov at tørre og for varmt og tætsluttende fodtøj, hvor fugtigheden ikke kan komme væk (gummistøvler). Årsagen kan også være sygdomme samt medicin, der påvirker hudens normale kemiske miljø, så huden bliver lettere modtagelig for svampene (diabetes og leddegigt). Har du mistanke om, at du har fodvorter eller fodsvamp, skal du søge læge og få behandling. Midler mod svamp kan også købes på apoteket Fodsved. At svede er naturligt for foden, når den bruges. Hver fod har ca svedporer. Sørg for at have gode rummelige sko på og sokker af uld eller bomuld. En uldsok absorberer fire gange så megen sved som en sok af syntetisk materiale. Skift sko flere gange om dagen og stil skoene til»luftning«med skobøjler i. Skyl fødderne hvis du kan, før du skifter sko. Brug sokker i gummistøvler. Er disse råd ikke nok, findes der fodspray og talkum i handlen beregnet til at afhjælpe fodsved. Smerter i og under hælene kan komme af flere årsager. En årsag til generne kan være, at hælballens evne til at støddæmpe er blevet svækket. Det sker som led i de almindelige aldersforandringer. Bare en lille reduktion i fedtvævet under hælballen gør, at stød forplanter sig med større kraftpåvirkning op gennem hælen. Det kan give smerter. Et par sko med god støddæmpning i hælen, eller et par specielle stødabsorberende hælindlæg kan evt. hjælpe. Se også efter at dine sko indeni har en god afrundet hælseng, der hjælper hælballen til at beholde formen, når den belastes. En anden årsag til smerter i hælen kan være en hælspore. Det er en lille forkalkning af en del af fodsålens store seneplade, der hvor den hæfter ved hælens underside. Denne hælspore vil genere, når du går. En fodterapeut vil evt. kunne hjælpe med et specialtillavet udhulet hælindlæg, der aflaster hælsporen. 14 tæerne uden recept. 15

9 Platfod skyldes, at fodens længdebue giver efter for kropsvægten, og fodbuen synker ned og du støtter på en større del af fodsålen. Det kaldes også en blød platfod. En vigtig del af fodens støddæmpning foregår ved, at fodens længdebue kan give sig lidt, når foden møder underlaget men ikke for meget. Det betyder, at muskler og ledbånd, der holder længdebuen oppe, skal være stærke. Er de ikke det, kan du få træthedsfornemmelse og smerter i fødder og underben. Især når du står, synker længdebuen ned, da musklerne ikke er så aktive, som når du går. Arvelige forhold som bløde led kan spille ind. Desuden vil overvægt og graviditet kunne medvirke til, at du udvikler en platfod. Du kan i nogen grad genoptræne og opbygge musklernes styrke og udholdenhed ved at bruge foden aktivt og gennem hele dagen. For at vedligeholde og opbygge musklernes styrke skal skoene tillade, at foden og tæerne arbejder. Det vil sige, at skoene skal have en blød sål og være brede og rummelige over forfoden. Det hjælper også med en lille svangstøtte, eller specialtillavede indlæg. Ihærdig fodgymnastik (se øvelser side 19) kan til en vis grad genopbygge musklernes styrke, og forhindre at ledbånd og muskler overbelastes og tilstanden forværres. Nedsunken forfodsbue. Normal forfodsbue. Forfodsplatfod, i daglig tale nedsunken forfod, er når fodens tværbue ved mellemfodsknoglerne er blevet flad. Årsagen kan være svage ledbånd og muskler, og at du har gået meget med høje hæle, hvor næsten hele kroppens vægt skal bæres på forfoden. Det kan forfodens ledbånd og muskler ikke holde til. Fremfor alt bliver ledhovedet under tå nummer to stærkt belastet. Der kan komme hård hud og ligtorne under anden tå og følenerver, der ligger i forfoden, kan blive klemt. At gå på en nedsunken forfod, kan føles som at gå på knive. Fodøvelser, der optræner de muskler, der opretholder tværbuen, kan forebygge. Brug desuden sko med støddæmpende og bløde såler. Et specielt forfodsindlæg, der polstrer under og løfter tværbuen, kan lindre. Hulfod er en for det meste en medfødt gene, hvor fodens længdebue er unormalt stiv og høj. Det vil medføre, at hælen og forfoden bliver udsat for en unormal stor belastning. Det giver ømhed og smerter i hælen og forfoden. På grund af den noget stejlere stilling af mellemfodsknoglerne kommer der en ændret belastning af ledhovederne, og dermed tendens til forfodsplatfod. Der er også tendens til, at leddene mellem tæerne og mellemfoden står i opadbøjet stilling, samtidig med at tæerne står nedadbøjet (hammertæer). En sådan fod kan ikke tåle at gå i høje hæle, der belaster forfoden, eller i sko med for lavt overlæder, der klemmer og giver ligtorne på tæernes overside. Visse indlægssåler kan mindske generne noget, men ikke fjerne årsagen. Knyst ved storetåen er opstået ved, at storetåen giver efter for fodtøjets tryk. Som følge af dette tryk får den gradvist over en årrække en skæv retning ind mod de andre tæer, mens mellemfodsknoglen skubbes den anden vej. Når skævheden først er opstået, forværres tilstanden ved, at nogle af storetåens muskler får et ændret træk. Når storetåen tvinges ind, trykker skoen på knysten og en slimsæk, der ligger i underhuden, kan blive irriteret, øm og hævet. En fod hvor storetåen er skæv vil ikke være stærk, og det vigtige afsæt vil mangle, når du går. En vis arvelig tendens især for bløde led kan gøre sig gældende, men knyster findes kun i lande, hvor man bruger sko. Hvis storetåen er begyndt at blive skæv, kan der rettes op på det ved ihærdig fodgymnastik og fodformede sko (se øvelser side 19). Unormal storetå med knyst og skæv mellemfodsknogle. Normal storetå og mellemfodsknogle. 16 Platfod: Fodaftryk og foden set fra svangsiden. Hulfod set fra siden og fodaftryk. 17 Hammertæer opstår i relation til forfodsplatfod og hulfod og som en følge af gigtsygdom. Hammertåen er dannet ved, at tåens første led er løftet opad og ikke ligger fladt mod underlaget. Der er stivhed af tåens midterste led, og tåen kan ikke rettes ud. Derved fylder tåen mere i skoen, og skoens overlæder trykker på oversiden af tåens stive led og fremkalder ligtorne. I fodsålen kan der dannes hård hud under ledhovederne på den nedsunkne forfod. Generne kan afhjælpes ved at bruge rummeligt fodtøj og forfodsindlæg.

10 Fødder og diabetes Øvelser til velvære og træning 18 Diabetes kan i dag kontrolleres og behandles helt anderledes end før i tiden. Alligevel er det nødvendigt at passe ekstra godt på fødderne, da blodforsyningen og følesansen kan være nedsat. Det er vigtigt at lære sig gode vaner om pleje og omsorg for fødderne, for at forhindre trykmærker og sår. Før du tager sko og strømper på så sæt dig i en god stol med stærk belysning på dine fødder. Gode vaner: Se efter, om der er mærker efter tryk fra sko eller strømper. Det kan være røde mærker, trykmærker eller hård hud eller ligtorne. Brug et håndspejl for at se din fodsål. Se efter om der er sår, rødme eller ømhed af huden. Se efter om huden er meget tør. Se efter om neglene er i orden, korte og klippet lige over og uden tegn på irritation af neglefalsen. Vend skoene med bunden i vejret og stik hånden ind for at føle om der er grus, sten eller andet i skoen, og om indersiden af skoene føles jævn. Vend strømperne for at se om der er noget i strømperne. Når du har strømper på, er det ofte mere behageligt at bruge strømperne med vrangen vendt udad, så sammensyningerne ikke trykker på foden. Brug bløde strømper af uld eller bomuld. Når du skal pleje fødderne, skal du huske på følgende: Brug fugtighedscreme på fødder og underben hver dag, dog ikke mellem tæerne. Et fodbad må højst tage 10 min, check med termometer eller din albue at vandet kun er lunkent. Er føddernes føleevne nedsat, kan du komme til at skolde dem med for varmt vand. Klip kun selv dine negle og slib den hårde hud, hvis du er sikker på, at du kan gøre det uden at skade føddernes sarte hud. Benyt en skabelon af din belastede fod, når du køber fodtøj (se side 13 børnefodtøj). Indlæg Brug af indlægssåler kan evt. være på sin plads, når der er tale om at lindre træthedsfornemmelsen i en blød og svag fod. Indlægssåler vil ikke kunne overtage den naturlige muskelfunktion, der skal være til stede for at opretholde fodens tværbuer og længdebuer. Men den stimulation indlægssålen giver fodsålens muskler og ledbånd kan lokke disse til at arbejde mere. En indlægssål eller en god opbygget indersål med let opbygget svang (hælstop) hjælper også fodsålens Hvis du har diabetes, kan du få tilskud fra sygesikringen til diabetesfodterapi hos en fodterapeut, der er tilsluttet sygesikringsoverenskomsten. Det kræver dog en henvisning fra en læge. CREME sansemodtagere med at registrere underlaget mere nøjagtigt, og derved hjælper det på balancen. De mere almindelige former for indlægssåler retter sig mod forfodsplatfod og platfod. Har du problemer med smerter og træthed og vil finde ud af, om det kan hjælpe med en indlægssål, skal du gå til din læge eller fodterapeut. Der kan bevilges indlægssåler over bistandslovens 58, hvis lidelsen er over en vis sværhedsgrad, som en speciallæge skal vurdere. Tal med din læge om det. Øvelser til velvære 1. Fodrulle massage Sid lidt fremme på stolen og læg en lille bold med knopper (ballstick) eller en fodrulle under fodsålen. Rul bolden/ fodrullen rundt mens du holder et let tryk, så alle dele af fodsålen bliver godt gnubbet igennem lige fra tæer til hæle. Har du ikke en sådan bold, kan du bruge et stykke af et kosteskaft eller et andet rundt ikke for tykt stykke træ. 2. Fodmassage Gnid energisk med begge hænder alle steder på foden for at vække den bliv ved i flere minutter. Dernæst trykker du hele svangen og fodsål igennem ved, hver gang du trykker at hjælpe tæerne til at bøje. Find de ømme steder og arbejd dem godt igennem. Øvelser til træning Hvis dine muskler skal blive stærkere, skal du bruge dem indtil de er meget trætte og så lidt mere. Det vil ikke hjælpe, hvis du ikke virkelig udfordrer dem. 3. Stå med let støtte så du føler dig sikker. Løft helt op på tå så læggens overfladiske og dybe muskler rigtig får arbejdet. Det vil styrke musklerne, der er med til at holde svangbuen. 4. Sid med begge fodsåler på gulvet. Føl efter i svangen med dine fingre og læg mærke til det højeste punkt i din svang. Forestil dig, at du skal løfte dette punkt yderligere op og samtidigt forkorte din fod. Løft til, og mærk at du bruger både muskler under svangen og muskler dybt inde i læggen. Denne øvelse kan du gentage, når du står med din vægt på begge fødder. Derved må svangens muskler arbejde endnu hårdere. Står du på et ben, bliver det en endnu sværere øvelse. 19

11 Mærkning Arbejd alt det du kan med at løfte tæerne op mod dig selv og sprede dem. Du skal virkelig bruge musklerne forpå på underbenet og tæernes strækkemuskler, så du ser dine tæer lave en vifte. Læg så kræfter i og knyt alt det du kan hold ud så du får ordentligt fat på musklerne. Bliv ved, indtil du er træt, og gentag indtil du er meget træt. 6. Saml en lille bold (hoppebold fra legetøjsforretning) op med tæerne og flyt den med skiftevis højre og venstre fod gentag hundredvis af gange, når du fx lytter til god musik. Det vil træne de muskler, der holder fodens tværbue. 7. Sid, så du ser og mærker begge fodsåler. Nu skal storetåens muskler vækkes og trænes. Skub din storetå i hele sin længde ned i gulvet, så du mærker musklerne i svangen og dybt i læggen arbejde. Bliv ved med at skubbe ned i gulvet hårdere og længere end du tror, du kan. Når du har fanget bevægelsen, gør så øvelsen, mens du står op og har vægten på foden. 8. Nu kommer du til storetåens spredemuskel. Tag fat om storetåen og bevæg den væk fra de andre tæer et par gange, så du fornemmer, hvor meget den kan bevæge sig. Sæt nu foden ned på gulvet. Nu kommer det svære men ikke umulige koncentrer dig og bevæg storetåen væk fra den indre fodrand. Du skal føle musklen på indersiden af foden i svangen. Det kan føles lettere at bevæge storetåen udad, hvis du samtidig løfter tåen lidt op. Hvis din storetåspreder er helt ude af træ-ing, kan det vare lidt, før du kan styre den og se, at den bevæger sig ud men giv ikke op, det kommer. Læg evt. en mønt 1 cm fra storetåen, så har du et mål at sigte mod. Når du har fået kontakt med storetåens spredemuskel, kan du lægge lidt modstand for spredebevægelsen med din finger. Der er vedtaget fælles regler i EU om mærkning af fodtøj. Mærkningsreglerne træder i kraft den 23. september 1996, dog skal fodtøj, der er faktureret eller leveret til detailhandlere inden denne dato først opfylde kravet om mærkning fra den 23. september Fodtøj må herefter kun sælges, hvis det er mærket i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Mærkningen skal ske med piktogrammer (symboler) eller tekst som angivet i direktivet. Der er fastsat piktogrammer for fodtøjets overdel, foring/bindsål og ydersål, samt for materialerne læder, overtrukket læder, tekstilmateriale og alle andre materialer. Mærkningen skal påføres fodtøjet, og forretningerne skal hænge et skilt op med information om betydningen af piktogrammerne. Overdel Foring og bindsål Ydersål Læder Overtrukket Tekstil Andre læder materialer materialer Reklamationer Man har ikke krav på at få fodtøj byttet, blot fordi det ikke passer i størrelsen eller man måske har fortrudt købet. Der findes ingen fortrydelsesret ved almindelige butikskøb. Nogle forretninger bytter eller tager fodtøj retur inden 8 eller 14 dage, hvis fodtøjet er ubrugt, men der er i så fald tale om en service fra forretningens side, idet købeloven ikke giver køberne en sådan mulighed. Hvis man skal købe en gave og er usikker på, om fodtøjet passer i størrelse eller farve, kan man forsøge at sikre sig en retur- eller bytteret ved at få sælgeren til at skrive det på kvitteringen. Man skal iøvrigt altid gemme kvitteringen i mindst et år, hvis der skulle opstå problemer. Det er nemlig køberen, der skal bevise, hvornår fodtøjet er købt, til hvilken pris og at det er købt i den pågældende forretning. Hvis fodtøjet skulle vise sig at være mangelfuldt i købelovens forstand, har sælgeren ret til at reparere skoen, eller ombytte den til et nyt par magen til, men uden fejl. Hvis skoene ikke kan repareres, eller det ikke sker inden for rimelig tid, har køberen ret til at kræve ombytning eller at få pengene tilbage. Det forekommer, at nogle forretninger ved skiltning, på notaen eller på anden måde oplyser, at der ikke ydes»garanti«på fx lak, lynlåse eller for farveafsmitning. Denne form for oplysning fritager ikke forretningen for ansvar. Forretningen kan kun fraskrive sig ansvar, hvis varen sælges til nedsat pris med tydelig skriftlig oplysning om, at prisnedsættelsen skyldes en nærmere defineret mangel. Hvis man forgæves har klaget i forretningen inden for det første år efter købet, kan man hvis fodtøjet har kostet 500 kr. eller derover få sagen afgjort af Forbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnet har sekretariat i Forbrugerstyrelsen. Adressen findes på bagsiden af pjecen. 21

12 Materialer Vedligeholdelse 22 Skind Skind (læder) er et af de materialer, der længst har været anvendt til skofremstilling. Grunden til at skind er så velegnet til fodtøj er, at det kan opsuge den fugtighed, foden afgiver og transportere den til overfladen, hvorfra den fordamper. Desuden er det så elastisk, at det udvider sig og tager form efter foden. Skind har desuden god isoleringsevne mod kulde. De fleste typer dyrehuder kan anvendes, men for det meste er det huder fra geder og kvæg, der bruges. For at gøre huderne anvendelige til fodtøj, skal de gennemgå en lang række behandlinger, der med et fælles ord kaldes garvningen. Garvemetoden varierer efter om skindet skal anvendes til overdelen, foret eller sålen. Til overlæder er den mest almindelige garvemetode kromgarvning, der giver blødt og smidigt skind. Skind (læder) til såler barkgarves (vegetabilsk garvning), denne type garvning gør læderet fast og delvist modstandsdygtigt over for vand. Farvning Når skindet er færdiggarvet farves det. Der anvendes to principielt forskellige metoder: Anilinfarvet skind er gennemfarvet, så det også har farvet bagside. Det kan desuden påføres et finishlag, der i nogle tilfælde virker som et laklag, der ændrer skindets egenskaber. Anilinfarvet skind uden overfladebehandling er meget sart over for vand og snavs. Dækfarvet skind er påført et»finishlag«, som indeholder farve og bindemiddel. Dækfarvet skind er mindre sart over for vand og snavs. Nogle skind bliver»coated«, dvs. de bliver påført en finish af plast og fremtræder meget blanke. Plastlaget må ikke være for tykt (max 0,15 mm), for så mister skindet sin evne til at ånde, og resultatet bliver fugtige og varme fødder. Skindtyper Chevreau er gedeskind, der anvendes til finere overlæder. Nappa er glat skind, hvor narven (hårsiden) vender udad. Kan både være anilinfarvet og dækfarvet. Laklæder er skind, der er lakeret. Nubuck er anilinfarvet skind, hvor narven er slebet, så den minder om ruskind. Overtrukket læder er skind, hvor overfladebelægningen eller et ekstra lag er limet på skindet. Reptiler er skind fra krybdyr. Reptillæder er som oftest kromgarvet. Ruskind er anilinfarvet skind, hvor skindets luvside (bagside) vender udad og narvsiden indad. Spalt minder om ruskind, men er ru på begge sider, fordi det oprindelige stykke skind er spaltet i to dele: Narvlæder (nappa) og spalt. Vandtætte materialer, der kan»ånde«. Det er efterhånden almindelig kendt, at man kan få textiler, der er vandtætte, men som alligevel er behagelige at have på, fordi de også kan»ånde«. Det vil sige, at de udover at være vandtætte også tillader, den fugt og varme kroppen afgiver at komme ud igen. Disse materialer, der er patenteret under navne som Gore-Tex, Sympa-Tex o.l., bliver nu også benyttet til fodtøj, især til udendørs brug. Fodtøjets overdel kan være af læder eller textiler af høj kvalitet, der kan»ånde«og er vandafvisende; derunder kommer en membran, der anvendes som for-materiale, og denne membran er fremstillet således, at den lader overskudsvarme og fugt passere ud igen. Der er således tale om en konstruktion, der forbedrer fodtøjets komfort under alle vejrlig, man skal blot være opmærksom på, at fodtøjet i tilfælde af en skade, ikke kan repareres som andet fodtøj, men må indleveres til sælgeren af fodtøjet. En gennemsyning af fx en hægte, vil ødelægge membranens funktion. Hvis membranen først er gået i stykker, kan den ikke repareres. Plej dit fodtøj Fodtøj skal holde til meget. Udvendigt slid, indvendigt slid vejrpåvirkninger og fodvarme. Det er derfor meget vigtigt at vælge det rigtige fodtøj til formålet og desuden pleje sit fodtøj. Hvis fodtøjet slides skævt, kan det skyldes en fejlstilling, ligtorne eller hård hud, eller at du måske går forkert. Kontakt fysioterapeut eller fodterapeut, der kan analysere og behandle problemet. Skift ofte og sæt»læster«i Foden afgiver fugtighed i større eller mindre omfang, og det er vigtigt, at fodtøjet får mulighed for at»dampe af«, således, at fugten kan forsvinde fra fodtøjet. Fodtøj har altså behov for at hvile og tørre. For at undgå at skindet revner og sprækker skal tørringen altid ske i almindelig rumtemperatur, ikke i fyrrum, ved radiatoren eller lignende varmekilde. Det er vigtigt, at fodtøjet bliver rettet ud samtidig med, at det tørrer og dermed får sin facon igen. Til dette brug er skolæster (blokke) at anbefale, men man kan også udstoppe fodtøjet med avispapir. Det vigtigste er, at fodtøjet får mulighed for at opnå sit oprindelige udseende, dvs. uden alt for dybe gangfolder. Vælg det rigtige plejemiddel Fodtøjet skal plejes, og midl e rne skal vælges ud fra det e n kelte fodtøjs mat e ri a l e. Når man køber fodtøj, er det k l ogt at spørge sælge re n, h v i l ket plejemiddel, der er bedst, til det pågældende fo d- t ø j. Fodtøj af læder skal plejes med cremer i samme nuance som læderet, og man skal vælge en god creme, der ikke indeholder for meget terpentin, fordi terpentin opløser farven i læderet. Man bliver ofte opfordret til at spraye fodtøjet med et imprægneringsmiddel, og her er det meget vigtigt, at få oplyst hvilket imprægneringsmiddel, fodtøjet kan tåle. Fritidsfodtøj med Gore-Tex og Sympa-Tex er meget»in«. Der er tale om en membran en slags film der gør fodtøjet vand- og vindtæt, samtidig med at fodens fugt og overskudsvarme kan passere ud. Hvis fodtøjet har overlæder af ruskind/nubuck eller af textil, skal man helst ikke behandle det med et plejemiddel, der indeholder silicone, da det nedsætter overlæderets mulighed for at ånde. Fjern snavset først Når fodtøjet bliver snavset, skal man børste snavset væk, og evt. rense med lunkent vand, inden man påfører skoplejemidlet. Hvis fodtøjet har fået hvide rande af kalk og salt, kan man fjerne disse enten med vand, mælk eller eddike. Eddiken vil neutralisere kalken. Man hører ofte, at især fritidssko kan vaskes i vaskemaskine. Er man i tvivl, er det klogt at spørge, der hvor man køber skoene, om en sådan behandling kan anbefales. Enkelte fabrikater er forsynet med et hængemærke, der oplyser, at skoene kan vaskes i vaskemaskine. Forlæng skoenes levetid Man kan også forlænge fodtøjets levetid ved at være opmærksom på, hvorledes man tager fodtøjet af og på. Hvis fodtøjet har snørelukning, skal man snøre den op inden fodtøjet tages af og på, herved undgår man nedtrådte hælkapper og revner i overlæderet. Brug evt. et skohorn. 23

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko?

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko? Sunde børnefødder Det er vigtig at passe på sine børns fødder. I tiden inden barnet begynder at gå, bør fødderne have de bedste betingelser for at bevæge sig frit og naturligt. Dette gøres bedst i bare

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden

Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Deltagernes beskrivelse af hvordan sålerne har virket på dem i testperioden Bilag 6 Gruppeopdeling af besvarelserne Gruppe A Besvarelser hvor deltageren har opnået bedre balance. 1. Gruppe A Gangdistance

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Vinterens store STØVLEGUIDE ALT DU SKAL VIDE OM KØB AF BØRNENES VINTERSTØVLER

Vinterens store STØVLEGUIDE ALT DU SKAL VIDE OM KØB AF BØRNENES VINTERSTØVLER Vinterens store STØVLEGUIDE ALT DU SKAL VIDE OM KØB AF BØRNENES VINTERSTØVLER STØVLEGUIDE Uanset hvilken vinter vi får, er et par vinterstøvler nødvendige i dit barns skogarderobe. Vinterstøvler skal kunne

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Bates - fodtøj til hær og politi - alt fra uniformssko til håndlavede ørkenstøvler.

Bates - fodtøj til hær og politi - alt fra uniformssko til håndlavede ørkenstøvler. Bates - fodtøj til hær og politi - alt fra uniformssko til håndlavede ørkenstøvler. Dansk Erhvervsbeklædning aps. SE-nr. 34 04 62 63 Bates blev grundlagt i 1885 og har gennem tiden bl.a. leveret fodtøj

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

FORSKNING. INNOVATION. KVALITET EKSKLUSIVT FODPLEJEKONCEPT

FORSKNING. INNOVATION. KVALITET EKSKLUSIVT FODPLEJEKONCEPT FORSKNING. INNOVATION. KVALITET EKSKLUSIVT FODPLEJEKONCEPT Yards Fine Footcare er et avanceret og innovativt fodplejekoncept, som intensivt dækker alle plejeog behandlingsbehov. Konceptet byder på nyeste

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt.

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt. Idrætsskader Hvert år rammes danske sportsfolk af foruroligende mange idrætsskader, som idrætsfolkene først og fremmest selv bør gøre noget ved. Først ved at forberede sig grundigt både fysisk og psykisk

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation Patientvejledning Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation Efter operation for skæv stortå eller knyst skal du, når bandagen er fjernet, i gang med optræning for at få normal funktion af foden

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Balancetræning - brug af vippebræt. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken

Balancetræning - brug af vippebræt. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Balancetræning - brug af vippebræt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Generelt om brug af vippebræt Formål Træning på vippebræt medvirker til at forbedre din balance

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 KAN MAN TRÆNE MAVEN FLAD? Ja, det kan du eller i hvert fald kan du træne den fladere, hvis den er for stor. Om den bliver helt flad,

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere