Muskel- og skeletbesvær Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.
|
|
- Jørgen Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muskel- og skeletbesvær Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med.
2 Tilbage Til Arbejdet med MSB
3 Osteoartrose/facetsyndrom
4 MRI af radiculopati
5 Patofysiologi ved lumbal radiculopati
6 Diskdegeneration opfattelsen 1992 Among the factors associated with its occurrence are age, gender, occupation,smoking, and exposure to vehicular vibration Froymoyer JW 1992
7 Diskdegeneration opfattelsen 2002 Even though several environmental and constiturional risk factors have been implicated in this disease, their effects are relatively minor, and recent family and twin studies have suggested that sciatica, disc herniation and disc degeneration may be explained to a large degree by genetic factors Ala-Kokko L, 2002
8 Diskdegeneration opfattelsen 2011?????????
9 Definition Smerte Merskey et al. IASP. Definition of pain and pain terms med rev En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse som man kobler med aktuel eller potentiel vævskade eller som man beskriver i termer af en sådan skade Kronisk smerte Bestående smerteoplevelse udover den forventede tid for at læge en vævskade, i praksis 3-6 måneder
10
11 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Andele i procent som markerer smerte på smertetegning N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Kropsdel K M Kropsdel K M hoved brystryg nakke lænderyg skulder væ hofte væ skulder hø hofte hø begge skuldrer knæ væ nakke-skuldrer knæ hø albue væ fod væ albue hø fod hø hånd væ hånd hø arme Samlet markering: kvinder 298 %, mænd 203 % Referens: Ektor-Andersen J. Thesis
12 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) I befolkningen i løbet af det foregående år Smertefrie 25% (20% kvinder, 30% mænd) Intermittent kronisk smerte i muskler og led 50% (kvinder = mænd) Kontinuerlig kronisk smerte i muskler og led 25% (30% kvinder og 20% mænd) Referens: Ektor-Andersen J, et al. The experience of pain. Pain Sep; 82(3):
13 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Blandt konsultationer i primärvård 20-30% af patienterne har behandlingskrævende smerte - 40% har haft en varighed på over 3 måneder - lokalisation muskler og skelet specielt nakke, ryg og bløddele - neuropatisk smerte er ikke usædvanligt Referens: SOS-rapport 1994:4
14 Selvvurderet helbred (SRH) Fordeling (%) af SRH i relation til smertekategori. N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Referens: Ektor-Andersen J. The experience of pain Pain. 1999Sep; 82(3):
15 Sandsynlighed for psykisk sygdom, enligt GHQ, i relation til nakke-skulder smertekategori og det totale antal områder markerede på en smertetegning (0-16) N= mænd og kvinder Antal områder markerede på en smertetegning Smertefri Nakke-skulder smertekategori Kronisk Intermittent Smerte Kronisk kontinuerlig smerte Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd General Health Questionnaire (GHQ) cut off punkt 4/5 enligt Goldberg, DP., Referenser:Ektor-Andersen J, Isacsson S-O, Lindgren A, Ørbæk P and the Malmö Shoulder Neck study group. The Experience of Pain from the Shoulder Neck area related to the Total Body Pain, Self Experienced Health and Mental Distress. PAIN 1999 sep;82(3):
16 SOCIALE MILJØ T E D D SYGEA FÆRD SK STRESS I K Y PS NINGER D L HO SMERTE
17 Den traditionelle rækkefølge Medicinsk behandling Medicinsk rehabilitering Erhvervsmæssig rehabilitering TTA Førtidspension (Hurri 2003)
18 Arbejdsevne
19 Biopsykosociale interventioner for TTA Mål for Hindringer for Interventioner Samspil invaliditet (tilbage til) arbejde Kommunikation Biologiske Helbredsforhold Effektivt og tilgæn- (sundhedssektoren) geligt sundhedsvæsen Kapacitet og Stigende aktivitetsniveau aktivitetsniveau genopretter funktionsevne jobkrav Tilpasset arbejde S Psykologiske Personlige og Ændrede opfattelser psykologiske faktorer holdninger & anskuelser Psykosociale aspekter Ændret adfærd i arbejdet S Socialt Organisatoriske & Involvering af systemmæssige arbejdsgiver er afgørende hindringer Social støtte Holdninger til sundhed Organisatoriske politikker, og sygdom processer og holdninger S Alle aktører er med Waddell & Burton 2004
20 Ansvaret for invaliditet og rehabilitering Perspektiv Fagprofessionel Model Biomedicinsk Ansvar Behandler Patient Arbejdsgiver Primært ansvarlig Passiv modtager Passiv modtager af for behandling og af indgreb, resultat (skønt andel lindring bærer af i økonomiske af symptomer konsekvenser konsekvenser) Sygdom Handicap rettigheder Social Efter færdigbehandling Servicebruger Primært ansvarlig ydes rehabiliteringstilbud (personlige/psyko- for at tilpasse og sociale faktorer under- realisere spilles) Passivt offer Individuel Bio- Samfunds- psykosocial mæssig Yde symptomatisk Anvender tilbud Tager ansvar for behandling og støtte og tager delansvar for processen genopbygning af funktioner for sin rehabilitering og medvirken Kommunikation og samarbejde Waddell & Burton 2004
21 Personlige og miljømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel på opdateret arbejdserfaring Familie- og dagligdagsforhold Lav tillid og selvværd Usikkerhed Motivation S A M S P I L Miljømæssige hindringer Sundhedsektor: forsinkelser, manglende faglig fokus (Utilstrækkelige/forkerte) råd fra sundhedsprofessionelle Arbejdsmarked Arbejdsgiveropfattelser og praksis Utilstrækkelig jobservice Sociale ulemper Transport Incitamenter & demotivation Afstand fra arbejde Howard 2003
22 Bio-psyko-socialt samspil Biologisk Psykologisk Psykosocialt Socialt Arbejdsmæssigt Waddell & Burton 2004
23 Forløb med og uden ekstra indsats Signifikant forskel efter 4 måneder
24 Hvidbog 1 - Anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde anses for terapeutisk At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet
25 TTA Videngrundlag Koordineret, tværfaglig og tidlig indsats Mulighed for meget tidlig inddragelse af psykolog, fysioterapeut, arbejdsmediciner og psykiater Hurtig, tværfaglig afklaring af fysiske, psykiske og sociale forhold Tæt samarbejde med arbejdspladsen omkring handlemuligheder, herunder muligheder for arbejdspladsmodifikation Aktive tilbud til sygemeldte, herunder tilbud vedrørende smertehåndtering og fysisk træning
26 Det Store TTA-projekt Verdens største kontrollerede TTA-projekt 240 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden 32,5 mio. kr. fra BM 22 deltagende kommuner
27 Personen med ondt i ryggen Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Undvigelse Frygt bevægelser og/eller forværring Smerteoplevelse Katastrofefølelse + - Ingen frygt Konfrontation
28 Forebyggelseskoncept Fysisk Træning Tanke Træning Participatorisk Ergonomi
29 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne balance Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Muskelskeletalt helbred
30 Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne Nedsat arbejdsevne Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Muskelskeletbesvær, Ringe selvvurderet helbred, Sygefravær, Førtidig tilbagetrækning
31 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne Forbedring Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Participatisk ergonomi Muskelskeletbesvær, Ringe selvvurderet helbred, Sygefravær, Førtidig tilbagetrækning
32 Arbejdsevne Krav Sociale Fysiske Mentale Arbejdsevne forbedring Ressourcer Sociale Fysiske Mentale Participatorisk ergonomi Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Muskelskeletalt helbred Fysisk træning Kognitiv adfærds-træning Diæt Sundhedsfremme
33 Eksponering Fysisk styrke og kondition Træthed Anstrengelse
www.arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoviden.dk DI s Arbejdsmiljøkonference 25 Januar 2011 Palle Ørbæk poe@arbejdsmiljoforskning.
Tilbage Til Arbejdet med MB Muskel- og skeletbesvær 2011--- Direktør, speciallæge, dr.med. Osteoartrose/facetsyndrom MRI af radiculopati Patofysiologi ved lumbal radiculopati Diskdegeneration opfattelsen
Læs mereTilbage Til Arbejdet med MSB
Muskel- og skeletbesvær 2011--- Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Tilbage Til Arbejdet med MSB poe@arbejdsmiljoforskning.dk 1 Osteoartrose/facetsyndrom MRI af radiculopati poe@arbejdsmiljoforskning.dk
Læs mereMindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.
Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver dag bliver
Læs mereTilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk
Tilbage Til Arbejdet TTA Direktør Palle Ørbæk Arbejdsevne Personlige og milj ømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (førtidspensionering) (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereFTF, Sørup Herregård 061009
Tjek på trivslen IGLO trivsel på flere niveauer: En fælles udfordring og et fælles ansvar IGLO-modellen er udviklet af Michael Martini Jørgensen, i samarbejde med Michael Munch-Hansen og Karina M. Nielsen.
Læs mereRegion Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereOm sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereJob og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda
Læs mereHK Privat Arbejdsmiljøkonference 4. februar 2006. Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.
HK Privat Arbejdsmiljøkonference 4. februar 2006 Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. Fremtidens arbejdsmiljø Kontinuitet Status quo i mange job, mange
Læs mereArbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereHvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?
Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet
Læs mereSocial ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereTilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen
Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen Kursus i Socialmedicin og rehabilitering Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk
Læs mereDet nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA
Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereLedelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer
Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsmiljøkonferencen Mandag den 19. november 2012 Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Tal og tendenser
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereIt s this whole picture, this well-being. Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet
It s this whole picture, this wellbeing Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet Cecilie Lindström Egholm, cand.scient.san.publ Adminstrativ medarbejder
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereJob & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen
Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereHvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse
Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010 Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse En indledende undren Hvorfor er brugerinddragelse et særligt tema i det offentlige sundhedsvæsen:
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs mere21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark
21-3-216 1 -et non-profit projekt under ledelse af postdoc Søren Thorgaard Skou og professor Ewa Roos Godt Liv med Artrose i Danmark Evidensbaseret behandling af knæ- og hofteartrose i klinisk praksis
Læs merePlan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011
Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereKursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN
Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin, som udøves af praktiserende læger i almen praksis. Arbejdet i almen praksis har følgende karakteristika: Er almindeligvis borgerens første, frie
Læs mereDe sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.
FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene.
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereJob & Krop - Forebyg smerter i muskler og led
Job & Krop - Forebyg smerter i muskler og led Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi Den 22. maj 2013 Christian Borg Lauritzen, Rejseholdskonsulent Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for arbejdsmiljø
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDet kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse
Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse Side 1 Christiansborg 24. maj 2016 Cabi bedre arbejde til flere Netværks- og videnshus for jobcentre og virksomheder Fremmer socialt
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereForebyggelse af MSB på arbejdspladsen
P r æ s e n t a t i Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen Andreas Holtermann, Professor, NFA Andel med smerter flere gange ugentligt eller dagligt Andel (%) 1 Lykkes at reducere andel lønmodtagere med
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereMental sundhed i sundhedspolitikken
Mental sundhed i sundhedspolitikken Haderslev Kommunes perspektiv Den 18. november 2010 Direktør Charlotte Scheppan, Haderslev Kommune Kommunale incitamenter Sundhedslovens 119 Omhandler forebyggende og
Læs mereDet mentale helbreds indflydelse på beskæftigelsen
Det mentale helbreds indflydelse på beskæftigelsen Temamøde om mental sundhed 15. November 2011 i Middelfart Seniorforsker Vilhelm Borg, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø Definitioner Mentale
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereFAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats
FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereKRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Læs mereArbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær.
Arbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Arbejdsmiljøforum Varde Kommune 3. oktober 2017 Mette Korshøj Muskel og skeletbesvær blandt arbejdstagere i Danmark www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereIntelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Læs mereTILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs merePsykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar
Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og trivsel
Psykisk arbejdsmiljø og trivsel Plan for psykisk arbejdsmiljø Kl.8.15 9.00 Oplæg ved SRI (kort powerpoint + øvelse) Faktorer i psykisk arb.miljø Definition af mobning Kort om stress (symptomer og konsekvenser)
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereDen nyeste viden fra forskningen om MSB
Den nyeste viden fra forskningen om MSB Professor Andreas Holtermann, Forsker Charlotte Rasmussen, Ph.D-studerende Kristina Karstad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Participatorisk ergonomi
Læs mereRessourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden
Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden 16-03-2016 3 reformer for udsatte borgere Reform af førtidspension og fleksjob - ikrafttrædelse fra 1. januar 2013 Reform af kontanthjælpssystemet
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs mere»Kroppen på (over)arbejde
»Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program
Læs merePalle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk
Arbejdsmiljøet i Danmark Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær Arbejdsfastholdelse m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Udviklingen 2000 2005 Flere klager
Læs mereDen nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.
Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereFysisk træning for slagteriarbejdere med kroniske smerter i skulder, arm eller hånd
Fysisk træning for slagteriarbejdere med kroniske smerter i skulder, arm eller hånd Emil Sundstrup esu@arbejdsmiljoforskning.dk Slagteriarbejde har udviklet sig! Implementering af mekaniske produktions
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mere29.09.2010 Erik Schrøder
29.09.2010 Erik Schrøder Disposition Præsentation Baggrunden for reformerne Fraværsregler Ledelsens udfordringer Medarbejdernes udfordringer Forslag til konkrete handlinger Perspektiver for fremtidens
Læs mereMENTAL SUNDHED. På arbejdspladsen. Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup. Den 26. november 2015
MENTAL SUNDHED På arbejdspladsen Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup Den 26. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d., anpf@cowi.dk Hvad er mental sundhed? Tre myter om mental
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereKnud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereMSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus
MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger
Læs mereDet store TTA -projekt
Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereSMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen
SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING 23.05.17 NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen Program Hvordan vurderes smerter i forbindelse med hverdagsrehabilitering? Hvad skal man være særlig opmærksom på, og hvad kan
Læs mereVelkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens
Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens
Læs mereHvordan er helbredet blandt de erhvervsskoleuddannede jobgrupper og hvordan spiller det sammen med arbejdsmiljøet?
Hvordan er helbredet blandt de erhvervsskoleuddannede jobgrupper og hvordan spiller det sammen med arbejdsmiljøet? Marie Birk Jørgensen, Forsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3 emner
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mere