OG GØDNINGSKONSISTENS HOS

Transkript

1 SAMMENHÆNG MELLEM FODRING OG GØDNINGSKONSISTENS HOS MALKEKØER februar 2010

2 SAMMENHÆNG MELLEM FODRING OG GØDNINGSKONSISTENS HOS MALKEKØER Af: Hanne Bang Bligaard, Majbritt Bonefeld Petersen og Marlene Trinderup, AgroTech Martin Riis Weisbjerg og Jakob Sehested, Århus Universitet, DJF Elisabet Nadeau, SLU, Skara Ole Aaes, Dansk Kvæg Forsidefotograf: Jens Tønnesen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENDRAG... 3 BAGGRUND DATAGRUNDLAG INDLEDENDE ANALYSER Korrelation mellem de udvalgte variable Modellerne RESULTATER Foderoptagelse Stivelse Andelen af grovfoder Råprotein Andelen af græsensilage KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

4 SAMMENDRAG Der er mange bud på sammenhæng mellem fodringen og gødningskonsistensen baseret på praktiske erfaringer. Blandt andet tyder erfaringerne på, at mere græs og et højt proteinindhold kan give en mere tynd gødning, hvorimod fodring med majs- og helsædsensilage kan give en mere fast gødning. Formålet med denne rapport er at forsøge at afdække hvilke årsager, der kan forklare den i praksis observerede sammenhæng mellem foder og gødningskonsistens. Der er gennemført en statistisk analyse på baggrund af data fra litteraturen. I analysen er gødningens tørstofprocent valgt som en beskrivende variabel for gødningens konsistens. Der indgår data fra 11 artikler med i alt 53 angivelser på gruppeniveau af tørstofprocent i gødningen. Analysen er opdelt i to dele: Den ene undersøger sammenhæng mellem grovfodermidler i foderrationen og gødningens tørstofprocent, mens den anden undersøger sammenhæng mellem specifikke næringsstoffer i foderrationen og gødningens tørstofprocent. Resultaterne viser, at der kan være en negativ sammenhæng mellem andelen af græsensilage i foderrationen og tørstofprocent i gødningen, og at der kan være en positiv sammenhæng mellem foderrationens stivelseindhold og tørstofprocent i gødningen. Analysen viste ingen sammenhæng mellem foderrationens indhold af protein og tørstofprocent i gødningen. Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

5 BAGGRUND Erfaringer fra praksis tyder på, at fodring af malkekøer med frisk græs giver en tynd gødning, mens fodring med helsædsensilage kan give en mere fast gødning. Andre erfaringer angiver, at højt proteinindhold i foderet giver tynd gødning hos køerne. Tynd gødningskonsistens opleves som et problem i malkekvægbesætninger, og der efterspørges fodringsmæssige tiltag, der kan afhjælpe problemet, når det opstår. Før det er muligt at udpege sådanne tiltag, er det nødvendigt at vide mere præcist, hvad der påvirker gødningens konsistens. I 2009 blev der afholdt en workshop med titlen: Gødningsevaluering i højtydende malkekvægbesætninger. Deltagere i workshoppen var: Martin Riis Weisbjerg, Jakob Sehested og Martinus Simon Müskens, AU, DJF Elisabet Nadeau, SLU Skara Ole Aaes og Henrik Martinussen, Dansk Kvæg Karen Helle Sloth, Nicolaj Ingemann Nielsen og Hanne Bang Bligaard, AgroTech Til workshoppen blev resultater fra danske og svenske undersøgelser diskuteret: Et dansk forsøg med fokus på kalium- og natriumindholdet i foderrationen viste signifikant tyndere gødning hos køer fodret med en høj andel kalium i foderrationen, mens der ikke var effekt af et forhøjet natriumindhold i rationen. I samme forsøg var der heller ikke effekt af tilsætning af lucernepiller i foderrationen (Sehested et al., 2006). Et efterfølgende forsøg med flere niveauer af kalium i foderrationen viste imidlertid ikke nogen klar effekt på gødningskonsistensen (Sehested, upubl.). Data fra svenske undersøgelser hos 26 malkekvægbesætninger viste blandt andet, at gødningskonsistensen var mere fast i besætninger, hvor majsensilage indgik i foderrationen sammen med græsensilage, i forhold til rationer hvor græsensilage var eneste grovfoder, eller hvor helsædsensilage eller HP-pulp indgik sammen med græsensilage. Målt på tørstofprocent i gødningen var forskellen ikke signifikant, men tendensen var i overensstemmelse med effekten på visuelt bedømt gødningskonsistens (gødningsscore). Undersøgelserne viste også en signifikant positiv sammenhæng mellem NDFindhold i foderrationen og gødningens konsistens (Nadeau et al., 2007: Nadeau & Nørgaard, 2009). Ifølge Sehested et al. (2006) bestemmes gødningens konsistens af vandindholdet og af gødningstørstoffets evne til at binde vand. Desværre ved vi ikke hvilke faktorer, der påvirker gødningstørstoffets vandbindingsevne. En analyse foretaget af Weisbjerg (upubliceret) viste ikke nogen sammenhæng mellem gødningens tørstofprocent og indholdet af fordøjeligt eller ufordøjeligt NDF i gødningen, og det ser derfor ud til, at forklaringen på gødningens konsistens skal findes et andet sted. Sehested (upubliceret) fandt en negativ sammenhæng mellem gødningens tørstofprocent og gødningens vandbindingsevne. Det kan bedst forklares ved, at tarmindhold med en lav vandbindingsevne tillader koen at absorbere mere vand, og dermed bliver gødningen mere tør. På det foreliggende grundlag kan vi alene forholde os til gødningens vandindhold som en faktor, der påvirker gødningens konsistens. I praksis er denne angivet ved gødningens tørstofprocent. I Sehested et al. s forsøg (2006) var der en signifikant positiv Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

6 sammenhæng mellem tørstofprocent og konsistens (R 2 = 0,5862), men det er muligt, at sammenhængen varierer fra besætning til besætning eller fra forsøg til forsøg (Steen, 2004). Mgbeahuruike (2007) fandt en korrelation på 0,401 mellem tørstofprocent i gødningen og gødningsscore (P < 0,10) på data fra 26 forskellige malkekvægbesætninger fra det sydvestlige Sverige. Samlet set ser det altså ud til, at stigende tørstofprocent i gødningen fører til en fastere gødningskonsistens. På baggrund af resultater fra flere forsøg med forskellige ensilagetyper fandt Weisbjerg (upubliceret) højere tørstofprocent i gødningen fra køer fodret med majsensilage og lucerneensilage, end når der indgik græsensilage i foderrationen. Samtidigt gav øget NDF-fordøjelighed i majsensilagen øget tørstofprocent i gødningen. Resultaterne fra de svenske besætninger viste en signifikant negativ sammenhæng mellem tildelt grovfodermængde og tørstofprocent i gødningen. Der var desuden en signifikant positiv sammenhæng mellem tildelt mængde kraftfoder, protein og energi (MJ/dag) og tørstofprocent i gødningen (Mgbeahuruike, 2007). For at undersøge nærmere om det er muligt at finde årsagssammenhænge mellem foderrationens sammensætning og tørstofprocent i gødningen, har vi gennemført en statistisk analyse baseret på data fra et litteraturstudie. Analysen er gennemført i to dele, hvor den ene undersøger, om det er muligt at eftervise sammenhængen til forskellige grovfodermidler i rationerne, mens den anden undersøger om variationer i gødningens tørstofprocent kan relateres til specifikke næringsstoffer i rationerne. 1. DATAGRUNDLAG Ved gennemgang af litteraturen blev der fundet 11 artikler, hvor tørstofprocent i gødningen var rapporteret. Tabel 1 viser en kort beskrivelse af formål og forsøgsbehandlinger i de enkelte referencer. Det fremgår, at omkring halvdelen af forsøgene er gennemført med det formål at undersøge effekter på gødningens karakteristika. Ud fra artiklerne samlede vi et datasæt med variable, der beskriver foderrationernes næringsstofindhold og anvendte grovfodertyper. I alt er der 53 angivelser af tørstofprocent i gødningen, svarende til antallet af forsøgsbehandlinger vist i tabel 1. Resultatet af analysen skal tages med det forbehold, at der er anvendt estimerede gruppegennemsnit fra forsøg gennemført under forskellige betingelser. Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

7 Tabel 1. O versigt over re ferencer an vendt i metaanalyse n. Artikel/forsøg Formål Forsøgsbehandlinger Mgbeahuruike, 2007 (svenske undersøgelser inkl. resultater præsenteret af Nadeau på workshop omtalt ovenfor) Wattiaux & Karg, 2004 Weiss & Wyatt, 2006 Gressley & Armentano, 2007 Presløkke (upubliceret) Hymøller et al., 2004 Ireland-Perry & Stallings, 1993 Weisbjerg et al., 2007a Weisbjerg et al., 2007b Sehested a Sehested b At undersøge sammenhæng mellem partikelstørrelse i gødningen, foderration, produktion og gødningens karakteristika At undersøge effekten af proteinniveau på kvælstofbalancen og gødningens karakteristika for foderrationer baseret på majs- og lucerneensilage At undersøge effekten af proteinniveau og forskellig hybrid majsensilage på kvælstofudskillelsen At undersøge effekten af øget bypas-protein på kvælstofudskillelsen At undersøge effekten af andel kraftfoder og græsensilage med forskelligt høsttidspunkt og fortørring på produktionen At undersøge effekten af høsttidspunkt og andelen majs- og græsensilage på produktionen At undersøge effekten af fiberandel, proteinniveau og kilde samt grovfodertype på gødningens konsistens At undersøge effekten af høsttidspunkt og andelen af lucerneensilage på produktionen At identificere fodringsmæssige faktorer, som påvirker væskebalancen i bagtarmen, og derved medvirker til at afhjælpe tynd gødning At undersøge betydning af stigende mængder kalium i foderet på gødningens konsistens Kløvergræsensilage (GCS) GCS+ helsædsensilage GCS + majsensilage GCS + HP-pulp Lucerneensilage (normal protein) Lucerneensilage (høj protein) Majsensilage (normal protein) Majsensilage (høj protein) Hybrid BMR (lav protein) Hybrid BMR (høj protein) Hybrid DUAL (lav protein) Hybrid DUAL (høj protein) Højt niveau bypas-protein Lavt niveau bypas-protein Lav kraftfoder + tidlig høst + ingen fortørring Lav kraftfoder + tidlig høst + fortørring Lav kraftfoder + normal høst + ingen fortørring Lav kraftfoder + normal høst +fortørring Høj kraftfoder + tidlig høst + ingen fortørring Høj kraftfoder + tidlig høst + fortørring Høj kraftfoder + normal høst + ingen fortørring Høj kraftfoder + normal høst + fortørring Lav majs+ tidlig + ingen græs Lav majs+ tidlig + græs Høj majs+ tidlig + ingen græs Høj majs+ tidlig + græs Lav majs + sen + ingen græs Lav majs + sen + græs Høj majs + sen + ingen græs Høj majs + sen + græs 15 % CP (proteinkilde: soja) 22 % CP (proteinkilde: soja) 22 % CP (proteinkilde:soja +gluten) 17 % ADF 25 % ADF Majsensilage Majsensilage+ lucerneensilage 1slæt lucerneensilage+ sen høst 1.slæt lucerneensilage+ sen høst + 1/3 majsensilage 1.slæt lucerneensilage+ sen høst + 2/3 majsensilage Græsensilage 1.slæt lucerneensilage+ tidlig høst + 2/3 majsensilage 1.slæt lucerneensilage+ sen høst + 2/3 majsensilage 2.slæt lucerneensilage+ tidlig høst + 2/3 majsensilage 2.slæt lucerneensilage+ sen høst + 2/3 majsensilage Lav Na + lav K Lav Na + høj K Høj Na + høj K Høj Na + høj K + høj fiber KCl = 0 KCl = 318 g KCl = 636 g KCl = 954 g Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

8 Tabel 2 viser en oversigt over datasættet med gennemsnitsværdier og variationer for de enkelte variable. Enkelte variable var ikke oplyst i alle artikler. Den gennemsnitlige tørstofprocent i gødningen på tværs af alle 11 artikler lå på 14,86 % varierende fra 11,7 % til 17,8 %. Bemærk, at alle observationer i datasættet reelt er estimater for de enkelte forsøgsbehandlinger. Variationen mellem enkeltkøer må formodes at være større. Tabel 2. Oversigt over datasættet anven dt i analysen. Andel grovfoder og andel af de enke l- te en silagetyper er angive t i procent af de t samlede tørstofindhold i rationerne. Variabel Kort betegnelse N Gennemsnit s.d. Min. Max. Gødningstørstof (%) FAECES_TS 53 14,86 1,24 11,70 17,80 Foderoptagelse, kg ts/dag DMI 53 21,75 2,36 16,70 25,60 NDF-indhold (%) NDF 49 34,29 6,66 21,10 64,70 Proteinindhold (%) CP 53 16,76 2,13 13,40 21,50 Stivelsesindhold (%) ST 30 20,03 8,55 4,60 36,30 Fordøjelighed af organisk stof (%) FK_OS 22 72,33 5,24 64,10 81,30 Fordøjelighed af NDF (%) FK_NDF 22 58,45 14,27 23,00 78,90 Grovfoderandel (%) GRF 53 61,48 8,76 41,70 84,60 Andel Majsensilage (%) MAJS 40 43,66 14,57 13,80 60,00 Andel Græsensilage (%) GRAS 17 49,93 24,01 19,30 84,60 Andel Lucerneensilage (%) LUCERNE 18 27,75 11,99 13,80 59,30 Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

9 2. INDLEDENDE ANALYSER Indledningsvis blev variablene testet i en simpel model med procent gødningstørstof som responsvariabel. Tabel 1 viser testresultatet for de enkelte variable. Tabel 1. Te st af de enke l te variables e ffekt på gødnin gen s tørstofprocent. Kort betegnelse Variabel P-værdi for test af enkelt variabel DMI Foderoptagelse, kg ts/dag 0,14627 NDF NDF-indhold (%) < 0,0001 CP Proteinindhold (%) 0,48419 ST Stivelsesindhold (%) < 0,0001 FK_OS Fordøjelighed af organisk stof (%) Ikke muligt at estimere FK_NDF Fordøjelighed af NDF (%) 0,00024 GRF Grovfoderandel (%) 0,00004 MAJS Andel Majsensilage (%) 0,00018 GRAS Andel Græsensilage (%) 0,00002 LUCERNE Andel Lucerneensilage (%) 0,98773 Den simple analyse viste, at alle variable med undtagelse af råprotein, andel lucerneensilage og foderoptagelse var klart signifikante, og de har derfor en effekt på gødningens tørstofprocent. Lucerneensilage kommer ud med en meget høj testværdi (p=0,98773), og medtages derfor ikke i de videre analyser. 2.1 Korrelation mellem de udvalgte variable Tabel 4 viser, at der er en nær sammenhæng mellem indholdet af NDF og stivelse i rationerne, og derfor afprøves disse to variable i hver sin model for at undersøge hvilken model, der forklarer mest af variationen i gødningens tørstofprocent. Tilsvarende er der fundet en nær sammenhæng mellem stivelse og råprotein, hvorfor disse to variable også er testet i hver deres model. Endelig er det undersøgt hvilken af to modeller med enten andel af majsensilage eller andel af græsensilage, der bedst beskriver variationen i gødningens tørstofprocent. Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

10 Tabel 2. Korrelationskoefficienter mellem de udvalgte vari able samt p-værdi og antal observationer. Variabe lnavne og e nheder er be skreve t i tabel 3. GRF NDF CP ST MAJS GRAS LUCERNE -0,206-0,407-0,403 0,384 0,305-0,252-0,145 DMI 0,139 0,004 0,003 0,036 0,026 0,069 0, ,322-0,031-0,562-0,128 0,357 0,078 GRF 0,024 0,828 0,001 0,361 0,009 0, ,287-0,777-0,311 0,438-0,135 NDF 0,046 <0,0001 0,030 0,002 0, ,564-0,622 0,322 0,347 CP 0,001 <0,0001 0,019 0, ,720-0,813 0,121 ST <0,0001 <0,0001 0, ,762-0,204 MAJS <0,0001 0, ,391 GRAS 0, Modellerne Startmodellerne er reduceret med baglæns trinvis selektion, hvor variablen med højeste p-værdi fjernes. Processen gentages, indtil alle resterende variable har en signifikant p-værdi. Tabel 5 viser startmodellerne, de reducerede slutmodeller og de enkelte modellers forklaringsgrad. Den statistiske analyse er gennemført som en mixed model i SAS, hvor der tages højde for at data stammer fra forskellige forsøg. Analysen er nærmere beskrevet i notat af Trinderup (2009). Ikke alle 11 artikler indgår nødvendigvis i slutmodellerne, hvilket kan skyldes manglende oplysninger på data i de respektive forsøg. Vi vælger at fortsætte med model A2 og B2, der har en langt højere forklaringsgrad end model A1 og B1. Model A3 beskriver sammenhængen til foderrationernes proteinindhold, og da netop proteinindholdet er den faktor, der i praksis hyppigst relateres til Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

11 tynd gødning, vælger vi at beskrive resultater fra denne model på trods af en meget lav forklaringsgrad. Tabel 3. O versigt over mode llerne. Startmodel A1. Gødningstørstof = DMI + GRF + NDF A2. Gødningstørstof = DMI + GRF + Stivelse A3. Gødningstørstof = DMI + GRF + CP Slutmodel A1. Gødningstørstof = GRF + NDF A2. Gødningstørstof = DMI + GRF +Stivelse A3. Gødningstørstof = DMI + GRF + CP Forklaringsgrad (variation forklaret af variable) 13,4 % 77,7 % 8,6 % B1. Gødningstørstof = DMI + GRF + MAJS B1. Gødningstørstof= MAJS 13,8 % B2. Gødningstørstof= DMI + GRF + GRÆS B2. Gødningstørstof= GRF + GRÆS 39,3 % 3. RESULTATER I det efterfølgende præsenteres resultaterne for model A2, A3 og B2. Estimaterne for alle modellerne findes i bilag Foderoptagelse Foderoptagelsen indgår i to af slutmodellerne (A2 og A3). Begge modeller fandt en signifikant, positiv sammenhæng mellem foderoptagelse og gødningens tørstofprocent. Figur 1 viser sammenhæng mellem foderoptagelse og gødningens tørstofprocent på baggrund af resultaterne fra de artikler, der er indgået i analysen. Det skal dog bemærkes, at resultaterne fra Mgbeahuruike (2007) beskriver tildelt mængde foder og ikke en egentligt registreret foderoptagelse. Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

12 TS % i gødning Mgbeahuruike, 2007 Wattiaux & Karg, 2004 Weiss & Wyatt, Gresley & Armentano, 2007 Prestløkken Hymøller et al., DMI, kg/dag Figur 1. S ammenh æn g me lle m foderoptage lse (kg tørstof/dag) og gødning ens tørstofprocent. Resultaterne antyder altså, at tørstofprocenten i gødningen stiger med stigende foderoptagelse. Det skal bemærkes, at der ikke var nogen signifikant sammenhæng mellem foderoptagelse og gødningens tørstofprocent i den indledende analyse (jf. tabel 3), men at effekten altså ses i sammenhæng med grovfoderandel i rationen og stivelseseller proteinindhold i rationen. Sammenhængen mellem foderoptagelse og tørstofprocent i gødningen er muligvis afledt af foderrationens sammensætning, idet der er en positiv korrelation mellem foderoptagelse og stivelsesindhold i rationerne og en negativ sammenhæng mellem foderoptagelse og NDF-indhold i rationerne (tabel 4). Samtidigt vil der formodentligt være en positiv korrelation mellem rationernes samlede fordøjelighed og foderoptagelsen. Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

13 TS % i gødning 3.2 Stivelse Stivelse indgår i model A3, der har den højeste forklaringsgrad af de testede modeller (77,7%). Analysen viste en signifikant positiv sammenhæng mellem indhold af stivelse i foderrationen og gødningens tørstofprocent ( Figur 2) Mgbeahuruike, 2007 Wattiaux & Karg, 2004 Weiss & Wyatt, 2006 Gresley & Armentano, 2007 Prestløkken 13 Hymøller et al., Stivelse, % af total TS Figur 2. S ammenh æn g me lle m in dh old af stivelse i foderrationen og gødning ens tørstofprocent. Stivelsesandelen varierer fra 4,6 og op til 36,2 % af tørstof med en gennemsnitlig andel på 20 % stivelse af tørstof. Den meget lave andel stivelse stammer fra en forsøgsbehandling, hvor græsensilage udgør over 80 % af tørstof i rationen. I de andre forsøg indgår majsensilage som det primære grovfoder. Den højeste andel stivelse er opnået i en behandling, hvor der udelukkende er fodret med majsensilage som grovfoder samtidig med en høj andel af korn i foderrationen (21 % af tørstof). Det ser altså ud til, at en stigende andel stivelse i rationen resulterer i en højere tørstofprocent i gødningen, hvilket kan forklare de observationer fra praksis, der viser, at fodring med helsædsensilage (herunder majsensilage) giver en mere fast gødning. Modellen med stivelse har en betydeligt højere forklaringsgrad end modellen med andel majsensilage, hvilket antyder, at det nærmere er selve stivelsesindholdet i rationen end majsensilagen som sådan, der hæver tørstofprocenten i gødningen. Som figur 2 også viser, er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem stivelse og tørstofprocent i gødningen inden for de enkelte forsøg. Det er derfor sandsynligt, at flere andre faktorer også har betydning for gødningens tørstofprocent. 3.3 Andelen af grovfoder Andelen af grovfoder i rationen indgår i både model A2, A3 og B2. Alle modeller viste en negativ sammenhæng mellem grovfoderandel og gødningens tørstofprocent, men som det fremgår af figur 3, er sammenhængen ikke meget overbevisende. Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

14 TS % i gødning TS % i gødning Grovfoderandelen varierer fra 41,7 til 84,6 % af tørstof med et gennemsnitligt indhold på 60 % af tørstof. Den høje andel af grovfoder stammer fra en forsøgsbehandling, hvor formålet bl.a. var at undersøge effekten af en høj grovfoderandel og lav kraftfoderandel på mælkeydelsen. 18,0 17,0 16,0 15,0 Mgbeahuruike, 2007 Wattiaux & Karg, 2004 Weiss & Wyatt, 2006 Gresley & Armentano, 2007 Prestløkken 14,0 13,0 12,0 Hymøller et al., 2005 Ireland-Perry & Stallings, 1993 Weisbjerg et al., 2007a Weisbjerg et al., 2007b Sehested b 11, Grovfoderandel, % af total TS Figur 3. S ammenh æn g me lle m an delen af grovfoder i foderrationerne og gødnin gen s tør stofprocent. 3.4 Råprotein I modellen med råprotein (A3) var der tendens (p=0,06) til en positiv sammenhæng mellem råprotein og gødningens tørstofprocent, men modellen havde en meget lav forklaringsgrad (8,6 %). Figur 4 viser et plot over råprotein og målte værdier af tørstofprocent i gødningen Mgbeahuruike, 2007 Wattiaux & Karg, 2004 Weiss & Wyatt, 2006 Prestløkken Hymøller et al, 2005 Ireland-Perry & Stallings, 1993 Weisbjerg et al, 2007a Weisbjerg et al, 2007b Sehested a Sehested b Råprotein, % af total TS Figur 4. S ammenh æn g me lle m råprotein i foderet og gødning ens tørstofprocent. Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

15 Råprotein i foderet varierer fra 13,4 % og op til 21,5 % af tørstof med et gennemsnitligt niveau på 16,8 % af tørstof. Som figuren og analysen viser, er det meget svært at se nogen sammenhæng mellem proteinindholdet i foderet og gødningens tørstofprocent. Når talrige observationer fra praksis fortæller om sammenhæng mellem proteintildeling og gødningens tørstofprocent, kan det muligvis skyldes en kobling til andre ændringer i foderrationen. 3.5 Andelen af græsensilage Andelen af græsensilage indgår i model B2, der beskriver tørstofprocent i gødning med en forklaringsgrad på 39,3 %. Modellen viser en negativ sammenhæng mellem andelen af græsensilage og gødningens tørstofprocent. Figur 5 viser denne sammenhæng på baggrund af resultater fra artiklerne inkluderet i analysen. Andelen af græsensilage varierer fra 0 til 84,6 % af tørstof. Figur 5. Sammenhæng mellem andelen af græsensilage i foderrationen og gødning ens tørstofproce nt. De fire forsøg hvor græsensilage indgår i foderrationen, viser alle samme tendens og bekræfter altså observationerne fra praksis af, at tildeling af græs eller græsensilage kan resultere i en lavere tørstofprocent i gødningen. I de indledende analyser blev der fundet en stærk korrelation mellem græsandel og NDF (korrelationskoefficient: 0,77, Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

16 Tabel 2), men model A1, hvor NDF indgår som forklarende variabel, har en lavere forklaringsgrad end B1, hvor andelen af græs indgår. Det kan således se ud til, at der er andre karakteristika end lige NDF-indholdet ved græs eller græsensilage, der har indflydelse på gødningens tørstofprocent. 4. KONKLUSION Resultatet af meta-analysen viser: - at der kan være en negativ sammenhæng mellem tildeling af græsensilage og tørstofprocent i gødningen - at der kan være en positiv sammenhæng mellem rationens stivelsesindhold og tørstofprocent i gødningen - at øget foderoptagelse bidrager til øget tørstofprocent i gødningen - at øget grovfoderandel bidrager til reduceret tørstofprocent i gødningen - at der ikke ser ud til at være sammenhæng mellem rationens proteinindhold og tørstofprocent i gødningen. Ud fra estimaterne fra de enkelte modeller i meta-analysen er beregnet, hvilken virkning på gødningens tørstofprocent en ændring i foderrationens sammensætning, kan forventes at bidrage med (tabel 6). Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da analysen også viser, at andre forhold end de, vi har haft mulighed for at analysere her, indvirker på gødningens tørstofprocent. Tabel 6. Virknin g af foderrationen s sammensætnin g på gødn inge ns tørstofprocent. Virkning Ændring i foderrationen (tørstof) Ændring i gødningens tørstofindhold Hæver tørstofprocent i gødningen Sænker tørstofprocent i gødningen + 10 % stivelse + 0,7 % + 1 kg foderoptagelse +0,1-0,2 % + 10 % græsensilage - 0,2 % + 10 % grovfoder - 0,2-0,5 % Det er ikke muligt ud fra denne analyse at forklare nærmere hvilke egenskaber ved græsensilagen, der påvirker gødningens tørstofprocent, ligesom vi ikke kender den fysiologiske årsag til sammenhængen mellem stivelse i foderet og tørstofprocent i gødningen. 5. LITTERATURLISTE Gresley, T.F. & L.E. Armentano (2007): Effects of Low Rumen-Degredable Protein or Abomasal fructan Infusion on Diet Digestibility and Urinary Nitrogen Excretion in Lactating Dairy Cows. J. of Dairy Sci. Vol. 90: Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

17 Hutjens, M., Manure evaluation on field study. Delaware Dairy Report, volume 2, issue 2, oct. 21. Hymøller, L., Weisbjerg, M.R., Nørgaard, P.,Børsting, C.F. & N.B. Kristensen (2005): Majsensilage til malkekøer. DJF Rapport. Husdyrbrug nr. 65. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Jordbrugsforskning. Ireland-Perry, R.L. & C.C. Stallings (1993): Fecal Consistency as Related to Dietary Composition in Lactating Dairy Cows. J. Dairy Sci. Vol. 76: Mgbeahuruike, A.C. (2007): Feacal Characteristics and Production of Dairy Cows in Early Lactation. Master Thesis. Faculty of veterinary Medicine and Animal Science. Swedish University of Agricultural Sciences, Skara. Nadeau, E., Johansson, L., Nordqvist, M., Eriksson, T. och Nørgaard, P Titta på gödseln anpassa nötkreaturens foderstat! Svenska Vallbrev Nr. 5. Svenska Vallföreningen. Nadeau, E. & Nørgaard, P., Träckegenskaper och production hos mjölkkor i tidig laktation. Workshop: Gødningsevaluering i højtydende malkekvægbesætninger. Koldkærgaard Konferencecenter, 12. marts. Prestløkken, upubliceret Sehested, J., Lund, P. & Bligaard, H.B Påvirkning af gødningens konsistens gennem fodringen. Intern rapport, Husdyrbrug nr. 46. Temamøde om kvægernæring. Sehested, J. a upubliceret (forsøg 586) Sehested, J. b upubliceret (forsøg 627) Sehested, J. upubliceret. Data præsenteret ved Workshop Gødningsevaluering i højtydende malkekvægbesætninger afholdt den 12. marts Steen, K Träckdiagnostik hos mjölkkor. Examensarbete 205. SLU. Institutionen för husdjurens udfodring och vård. Trinderup, M Internt notat: Projekt 2121 Gødningskonsistens. Metaanalyse. Wattiaux, M.A. & K.L. Karg (2004): Protein Level for Alfalfa and Corn Silage-Based Diets: II. Nitrogen Balance and Manure Characteristics. J. Dairy Sci. Vol.87: (Værdier til foderrationssammensætning er fra: Wattiaux, M.A. & K.L. Karg (2004): Protein Level for Alfalfa and Corn Silage-Based Diets: I:Lactational Response and Milk Urea Nitrogen. J. Dairy Sci. Vol ) Weiss, W.P. & D.J. Wyatt (2006): Effect of Corn Silage Hybrid and Metabolizable Protein Supply on Nitrogen Metabolism of lactating Dairy Cows. J. Dairy Sci. Vol.89: Weisbjerg. M.R. (2007a): Lucerneensilage til malkekøer resultater fra nyere forsøg. Forsøg 1. Intern Rapport. Fodringsdag 2007 Tema om aktuelle fodringsspørgsmål. S Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Kvæg Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

18 Weisbjerg. M.R. (2007b): Lucerneensilage til malkekøer resultater fra nyere forsøg. Forsøg 2. Intern Rapport. Fodringsdag 2007 Tema om aktuelle fodringsspørgsmål. S Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Kvæg Weisbjerg, M.R. upubliceret. Analyse præsenteret ved Workshop: Gødningsevaluering i højtydende malkekvægbesætninger afholdt den 12. marts Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer

19 6. BILAG 1 Tabel 4. Re su ltater for mode l A2: Gødnin gstørstof = DMI+ GRF + Stivelse. Estimat Std. Min. Max. P-værdi Skæring 10,4 1,1 7,6 13,3 Variabel DMI 0,17 0,04 0,10 0,25 <0,001 GRF -0,02 0,01-0,03-0,002 <0,05 ST 0,07 0,06 0,05 0,08 <0,001 Tabel 5. Re su ltater for mode l A3: Gødnin gstørstof = DMI + GRF + C P. Estimat Std. Min. Max. P-værdi Skæring 14,02 1,10 11,52 16,52 Variabel DMI 0,12 0,05 0,02 0,21 <0,05 GRF -0,05 0,006-0,06-0,04 <0,001 CP 0,07 0,04-0,003 0,15 0,06 Tabel 6. Re su ltater for mode l B2: Gødnin gstørstof = GRF + GRÆS. Estimat Std. Min. Max. P-værdi Skæring 16,3 0,42 15,3 17,2 Variabel GRF -0,02 0,01-0,03-0,004 <0,05 GRÆS -0,02 0,002-0,03-0,02 <0,01 Sammenhæng mellem fodring og gødningskonsistens hos malkekøer