HEJ FAR SKAL VI LEGE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HEJ FAR SKAL VI LEGE?"

Transkript

1 HEJ FAR SKAL VI LEGE? Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. og far. Ansat i forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Artiklen tager udgangspunkt i indskolingen og handler om, hvordan hhv. skole og hjem kan forbinde barnets spirende literacy-kompetencer og alsidige udvikling (dannelse). Til dette formål diskuteres situationsbestemte perspektiver på skriftsproget, og literacy-begrebet skitseres. Artiklen indeholder også en række arbejdsspørgsmål, som pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere kan tage afsæt i, og kommer med flere konkrete idéer til måder hvorpå forældre kan støtte op om barnets literacy-læring. Det konkluderes, at skole og hjem har en fælles opgave mht. at støtte barnets muligheder for at tage aktivt del i aktiviteter med skriftsproglige dimensioner; aktiviteter, hvor læringen har legens karakter, og hvor barnet således kan eksperimentere med symboler og tegn som en meningsfuld del af en større, social sammenhæng. De fleste børn har stort udbytte af den grundige og systematiske indføring i skriftsproget, som begynderundervisningen typisk sigter mod. Denne undervisning tager ofte afsæt i forestillingen om, at evnen til at læse en ganske almindelig fortløbende tekst ligger til grund for evnen til at læse andre og mere specielle tekstgenrer. I indskolingen lægges der derfor typisk vægt på de fortløbende, lydrette tekster. Der sigtes mod at knække læsekoden, og dette gøres ved at præsentere børnene for en systematik af bogstaver (alfabetet), disse bogstavers lyde, og et lærebogsbaseret tekstunivers, der, med nøje gennemtænkt progression, træner barnets evne til at lydere sig gennem ord og som sådan begynde at læse på egen hånd. Meget forskning 1 peger på, at netop denne tilgang giver læreren gode muligheder mht. at støtte barnets spirende evner ud i læsning, forstået som evnen til at afkode bogstaver og forstå betydningen af ord og sætninger. Et kognitivt, færdighedsorienteret læsesyn, som teoretisk bliver betegnet det simple syn på læsning 2. Skriftsprogstilegnelse som et dannelsesprojekt I den konkrete undervisning i indskolingen flettes det simple syn på læsning ind i en bredere palet af pædagogiske perspektiver, herunder et fokus på barnets alsidige udvikling (også kaldet dannelse). Barnets alsidige udvikling er et overordnet formål med hele skoleforløbet, og som sådan orienterer det sig mod alle fag på alle klassetrin. Planlægning, praksis og evaluering må medtænke denne dimension, der handler om æstetiske læreprocesser, alsidige udtryksformer, selv- og medbestemmelse og deltagelse i solidariske, forpligtende fællesskaber 3 (mere herom senere). Alle børn (og voksne) har brug for at opleve, at de, fra tid til anden, kan komme med værdifulde bidrag til de sociale sammenhænge, de indgår i. Det er i samspillet, at vi bliver til som mennesker; barnet er afhængigt af andres reaktioner på sine unikke begyndelser. Det er som en del af et fællesskab, at vi kommer til syne for hinanden og at vi så at sige kommer ind i verden, med uddannelsesfilosoffen Gert Biestas ord 4. Begreber som dannelse og deltagelse lægger op til en (tvær-)faglig nysgerrighed på, hvordan formelle læsefærdigheder, som afkodning og forståelse, flettes sammen med situationsbestemte perspektiver på skriftsproget og alsidige udtryksformer i øvrigt. Spørgsmålet er ikke blot, hvordan vi lærer barnet at læse (hvordan barnet kan blive så dygtigt som muligt mht. skriftsprogstilegnelse), men også hvordan vi meningsfuldt integrerer skriftsproget i barnets alsidige udvikling (og hvordan barnet således kan blive til med skriftsproget). Vi kommer til syne for hinanden i sammenhænge med skriftsproglige dimensioner. Som mennesker udvikler og udtrykker vi os i en verden mættet af symboler og tegn. I begynderundervisningen må vi være bevidste om de læringsmæssige fordele ved et systematisk opbygget

2 sprogligt univers, baseret på fælles læsebog, arbejdsbog og den traditionelle turtagning med højtlæsning af linjer fra dagens lektie. Og samtidig må vi reflektere over, hvordan netop denne undervisning, inkl. de materialer, værdier og adfærdsformer der regulerer den, er en af flere situationsbestemte måder at omgås (skrift-)sproget og hinanden på. For barnet eksisterer begynderundervisningen, og dens særlige normer for hvordan man meningsfuldt forholder sig til skriftsproget, side om side med andre og anderledes ways with words 5 knyttet til andre, vigtige sammenhænge som f.eks. familie, venner, medier, m.m.). Se eksemplerne i boksen. Literacy-begrebet inspirerer os til at zoome lidt ud og arbejde med skriftsprogstilegnelsen som en del af barnets alsidige udvikling. En af literacy-forskningens grand old men, James Paul Gee 6, argumenterer for et kontekstbestemt læsesyn og lægger vægt på, at læsning i den konkrete sammenhæng må defineres under hensyntagen til, hvad der åbner for flest muligheder for barnets udvikling, både her og nu og fremadrettet. Literacy-begrebet kan inspirere til refleksioner over det situationsbestemte skriftsprog og mulige forbindelser til barnets udvikling. Gee bruger ikke selv begrebet dannelse, men er orienteret mod demokratiske værdier og alsidige udtryksformer som literacy-læringens grundlag. Literacy Tidligere blev literacy defineret mere snævert som læse- og skrivefærdigheder, men nu defineres begrebet ofte bredere, i og med literacy bruges om de verbal- og skriftsproglige elementers indbyrdes samspil i hverdagslivets alsidige kommunikation. Indenfor aktuel literacy-forskning er man derfor ikke så optaget af at skelne mellem talt og skrevet sprog, men vil i højere grad arbejde med sproglige helheder knyttet til sociale situationer. Det handler om deltagelsesmuligheder i aktiviteter med skriftsproglige dimensioner 7. Et barn, der spiller f.eks. Pokémon-kort 8, håndterer informationerne på egne og kammeraters kort i en social situation (Pokémon-spillet på legepladsen) med et formål (at vinde, at have det sjovt sammen med kammeraterne, være en del af gruppen etc.). Man kan med rimelighed tale om literacy-kompetence som en specialiseret kompetence, der dækker over evnen til at håndtere mundtlig og skriftlig kommunikation på en ganske særlig måde, og som er bundet til ganske bestemte sociale situationer, medier, redskaber, identiteter og grupper. Den pågældende literacykompetence er en af forudsætningerne for, og udvikles gennem, deltagelse i den pågældende aktivitet med skriftsproglige dimensioner. Som en velmenende pædagog eller lærer hurtigt vil indse, så er det ikke nok bare at købe et spil Pokémonkort og lære sig reglerne og de rigtige ord. Hvis du vil genkendes som en ægte deltager, må du læse og spille de rigtige kort og sige de rigtige ord, på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt. Formelle færdigheder og identitet flettes sammen. Her kommer fire andre eksempler på aktiviteter med skriftsproglige dimensioner, to fra skolen og to fra hjemmet. Eksemplerne illustrerer sociale situationer hvor skriftsproget (forstået bredt som symboler og tegn) er indlejret i normer, regler værdier og forventninger. Bogstaver er ikke bare noget, vi læser og skriver; der er situationsbestemte forventninger til særlige måder at være sammen om skriftsproget på. Dagens lektie Malene på syv går i 1. klasse, og lige nu rækker hun hånden op. Hun vil nemlig gerne være den næste til at læse et par linjer fra dagens lektie højt i klassen. Når klassekammeraterne læser, følger hun med i bogen med fingeren. Hun ved, at børnene læser ca. tre sætninger hver, og at man kan blive bedt om at klappe stavelser eller endda læse sætningen baglæns til sidst. Hvis man klarer at afkode et svært ord, får man ros. Danseforestillingen Luna og Katrine, begge 6 år, er ved at indrette Lunas værelse til et danseteater. De har brugt hele eftermiddagen på at lave danseserier og er nu ved at lave en plakat til forestillingen. Inspireret af kassetten til et dansecomputerspil skriver Katrine DANCE, og de to piger diskuterer ivrigt hvilke farver og figurer, der i øvrigt skal være på plakaten. De bedste idéer refererer til computerspil, pigernes yndlingstegnefilm (for tiden), en tegneserie m.m. Da Katrine bliver hentet, bliver forældrene inviteret ind til showet, men først må de vise en nummereret billet, som omhyggeligt klippes med en hullemaskine. Nummer 17 marts

3 En sofa til Sussi Morten på 6 år går i 0. klasse, og lige nu er han ved at tegne en sofa, en saks og Superman. Det er de gaver, han vil give til Slangen Sussi, så om lidt klipper han sine tegninger ud og klistrer dem op på klassens fælles planche. Her vokser alfabetets bogstaver frem m. tilhørende dyr, og hver gang klassen modtager et nyt dyr, finder de i fællesskab på gaver, som skal fremstilles til netop dette dyr. Det er nemlig sådan, at dyret kun ønsker sig ting, der starter med samme bogstav som det selv. 200 i hurtighed Lasse og Laurits, 7 og 8 år, er i fuld gang med at spille på Lasses spillekonsol. Gulvet flyder med ledninger, plastikfigurer, samlekort med tal og billeder af figurerne og et stort kort, de er ved at tegne selv. De spiller et spil, hvor figurerne på gulvet også optræder inde i spillet, og på samlekortene kan man læse om figurernes særlige egenskaber. Ham her har 200 i hurtighed siger Laurits med en tilfreds mine og skifter til en ny figur. Hmmm, mumler Lasse, men han er fra vandelementet, og vi er på en ildbane. Lasse peger på en række symboler i bunden af skærmen. Eksemplerne illustrerer også, hvordan skriftsproglige dimensioner indgår som et element i en større, meningsfuld sammenhæng; undertiden som en helt naturlig del af børns leg. Literacy-begrebets fokus på det situationsbestemte skriftsprog og forbindelser mellem leg, symboler og tegn, betyder ikke, at forældre kan læne sig tilbage, nøjes med at komme på besøg til et danseshow i ny og næ og så i øvrigt lade professionelle børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger klare resten. Og det betyder naturligvis heller ikke, at skolens voksne skal kassere den systematiske læsetræning til fordel for fri leg og en ubegrundet forventning om, at skriftsprogstilegnelsen kommer af sig selv. Men literacybegrebet inspirerer os til at zoome lidt ud og arbejde med skriftsprogstilegnelsen som en del af barnets alsidige udvikling. Netop idéer til dette arbejde diskuteres i det følgende. Literacy-pædagogik: Didaktiske spørgsmål til skolebrug Vejledningen til det tværgående emne Elevens alsidige udvikling (tidligere kaldt faghæfte 47) understreger vigtigheden af pædagogen og lærerens tværfaglige refleksioner: Skolen er forpligtet på at skabe rammer, så eleverne kan udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed 9. Opgaven mht. at facilitere barnets alsidige udvikling og literacy-læring gennem mangfoldige lege- og læringsaktiviteter er en helt oplagt mulighed for samarbejdet mellem pædagoger og lærere i et klasseteam i indskolingen. Her tænkes på emne- og projektarbejde med udgangspunkt i børnenes interesser og universer, vekselvirkninger mellem den almindelige og den understøttende undervisning, aktiviteter, som måske starter på SFO en, og som fortsætter i skolen osv. I bestræbelserne på at integrere barnets alsidige udvikling med skriftsprogstilegnelsen kan klasseteamet reflektere over følgende spørgsmål: 1. Hvordan forstår vi barnets alsidige personlige udvikling (dannelse)? 2. Hvilke lærings- og udviklingsmål er ønskværdige og rimelige som vejledende ramme? 3. Hvilket indhold, projekter og aktiviteter vil vi iværksætte for og med børnene med henblik på de aftalte mål? Hvilke sociale sammenhænge og aktiviteter vil vi opmuntre børnene til at deltage i, og forpligte os selv og børnene på? 4. Hvilke skriftsproglige dimensioner kan (og bør?) aktiviteterne indeholde? 5. Hvordan støtter vi børnene i at deltage i aktiviteterne? Hvilke literacy-kompetencer forudsætter, og udvikles gennem, deltagelse? 6. Hvordan kan vi tilrettelægge understøttende undervisning, alm. undervisning og hverdagens rytmer og rutiner i øvrigt med blik for børnenes meningsfulde møder med symboler, tegn og skriftsproglige dimensioner i det hele taget? Hvordan skaber vi en hverdag med læringsmiljøer, der støtter børnene i at tilegne sig relevante literacy-kompetencer som en integreret del af deres alsidige, personlige udvikling? 56 Nummer 17 marts 2015

4 Det handler om at opdyrke det potentiale for literacylæring, der ligger i at møde børnenes frembringelser med et nærværende, fagligt blik. I hvilket omfang, hvornår og hvordan dette potentiale kommer til udtryk i den konkrete undervisning, er helt afhængig af faktorer som interesse, tid, lyst, prioriteringer, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, eksisterende arbejdsgange, rutiner og værdier, normering m.m. I skolen, hvor ressourcerne (bl.a. lærerens timer til undervisning og forberedelse) er dimensioneret med udgangspunkt i hovedsageligt klasseundervisning og fortrykte arbejdsbøger i klassesæt, kan det være sin sag at forfølge skiftende interesser og legetemaer blandt børnene i klassen, for slet ikke at tale om at integrere disse i en undervisning, som allerede er spækket med forventninger om en bestemt slags læseindlæring og med et indhold, der i store træk er nedskrevet på forhånd i årsplaner. Skrivning kan være en vej ind i læsning, ligesom det talte sprog kan være en vej ind i det skrevne. Uanset hverdagens eventuelle begrænsninger peger de ovenstående spørgsmål i retning af en literacy-pædagogik, som indeholder nogle væsentlige sociale og alsidige elementer. Kombineret med en grundlæggende interesse for barnets perspektiv er literacy-pædagogik potentielt et område, hvor en pædagogfaglighed står stærkt og har meget at tilbyde. Derfor kan literacy-pædagogik forhåbentlig også være med til at åbne for nye dimensioner i samarbejdet mellem lærere og pædagoger, hvilket er særligt interessant set i lyset af folkeskolereformen 10. Nummer 17 marts

5 Forældre må inspirere Det er helt nødvendigt, at forældre møder deres børn over lektielæsning og lignende situationer, der fokuserer på skriftsproget i sig selv. En vigtig dimension i skole-hjem-samarbejdet om barnets spirende læsning er således, at forældrene støtter op om lektier, spørger nysgerrigt ind til undervisningen, gør barnet opmærksomt på ord, der starter med S i den periode, hvor bogstavet S er på programmet ovre i skolen osv. Men ud over opmuntring, støtte til og opmærksomhed på disse læsetrænings-dimensioner er det en vigtig fælles opgave, for alle voksne omkring barnet, at vedblive at sandsynliggøre, at skriftsproget, og det at mestre det i mange forskellige situationer, er umagen værd. Voksne må gå forrest mht. at vise barnet hvilke muligheder for glæde, udforskning, udtryk, indsigt og viden, der er bundet til hverdagens skriftsproglige dimensioner. Sammenlignet med lektielæsning må vi som forældre huske at bruge mindst lige så mange kræfter på at mødes med vores mindre børn i sammenhænge, som mere har legens karakter. Dette samvær har naturligvis værdi i sig selv, men kan også være rigt på skriftsproglige dimensioner, som kan stimulere barnets nysgerrighed på, og fortrolighed med, det situationsbestemte skriftsprog. En guldfarvet plastikrobot med boksehandsker ved navn Jawbreaker 11 er måske nok fattig på direkte forbindelser til læseundervisningens lydrette og systematisk opbyggede skriftsproglige univers, men den kan være virkeligt rig på meningsfuldhed og betydning for barnet ved netop at være i direkte forbindelse med computerspil, TV-serier, tegneserier, samlekort, legene i frikvarteret og hjemme på værelset osv. Forældre må opmuntre barnet til at lade sine indre universer komme til udtryk på mangfoldige måder, herunder gennem skriftsproget. Skrivning kan være en vej ind i læsning, ligesom det talte sprog kan være en vej ind i det skrevne 12. Skrivning handler sådan set om noget utroligt smukt, nemlig at skabe noget ud af ingenting 13! Med bogstaver, symboler, tegninger m.m. kan vi mennesker bringe uhyre komplekse universer til live! Allerede før skolealderen er børn i stand til at skabe fantasifulde universer gennem deres lege, og det er derfor gennem legens slægtskab med den skriftsprogligt bårne fiktion, at vi skal stimulere børnene med skriftsproglig læring. Konkrete idéer til forældre Når du som forælder vil støtte dit barns tilegnelse af literacy-kompetencer, skal du først og fremmest i kontakt med dit indre legebarn, ikke din indre skolelærer. Idéerne herunder kredser om at opbygge et fælles univers og så udforske/udbygge dette univers gennem aktiviteter med skriftsproglige dimensioner. Disse idéer skal ses som et supplement til fælles lektielæsning: Se weekend-morgen-tv sammen med dit barn. Du kan sove længe, men du kan også stå op og få indblik i de universer, dit barn er optaget af. Tag dit barn med på biblioteket og lån spændende bøger, I kan læse sammen. I får nogle flere fælles referencer og har nu et spirende fælles univers. Planlæg en familieudflugt til f.eks. teateret eller biografen og udbyg den fælles referenceramme endnu mere. Leg med dit barn. Du må helt bogstaveligt ind på børneværelset, ned på knæ og kravle rundt med dukker, plastikuhyrer og biler. I legen bearbejder I sammen indtryk fra jeres fælles univers og skaber helt nye dimensioner. Lav en billedbog sammen baseret på jeres legeuniverser. Det kan f.eks. være via en forfatter-app på familiens tablet computer. Handlingen skaber I sammen gennem legen, tager billeder og skriver teksten i fællesskab 14. Det er sjovt at gøre, og næsten endnu sjovere at læse højt af sin egen historie, når mormor og morfar kommer forbi. Skab fan-fiction sammen med dit barn. Er dit barn helt opslugt af tidens popband, et computerspilsunivers, en TV-serie, superhelte eller andet, så er det oplagt at finde på, tegne og skrive historier, der tager udgangspunkt i barnets interesse. Fan fiction er netop uofficielle, fiktive bidrag til etablerede universer skrevet af dedikerede fans i alle aldre som netop din søn eller datter! Lav jeres eget brætspil sammen! Tegn en spilleplade med felter, lav chance- eller spørgsmålskort, find på enkle regler og brug nogle af figurerne inde fra børneværelset som spillebrikker. Kun fantasien sætter grænser. Sørg for at hverdagen indeholder skriftsproglige dimensioner, og at disse dimensioner er meningsfulde og tydelige for barnet. Inviterer du dit barn med ind i hverdagens skriftsprog som indkøbslisten, tilbudsaviserne og programoversigten? Skab en deltager! Det handler først og fremmest om at finde frem til nogle aktiviteter, som du og dit barn har lyst til, og formår, at være deltagere i. 58 Nummer 17 marts 2015

6 Så har I nogle fælles, meningsfulde aktiviteter og universer, der enten har, eller kan få, skriftsproglige dimensioner. Literacy: Mellem skole og hjem Skole og hjem har en fælles opgave mht. at støtte barnets muligheder for, og lyst til, at tage aktivt del i aktiviteter med skriftsproglige dimensioner, hvor læringen har legens karakter. Det situationsbestemte skriftsprog integreret i perspektiver på dannelse, såvel som på læring, gennem deltagelse, udgør et væsentligt bidrag til en form for perspektivmæssig bro mellem literacy-læring i skole og hjem. De omtalte didaktiske spørgsmål, og idéerne til aktiviteter i hjemmet, skal ses som bud på praktiske udmøntninger af en deltagelses- og dannelsesorienteret literacy-tænkning på tværs af skole og hjem. Nummer 17 marts

7 At skriftsproget er situationsbestemt betyder ikke, at der er vandtætte skotter mellem det skriftsprog, der læres og bruges i hjemmet, og det, der læres og bruges i begynderundervisningen; men skriftsproget kommer kvalitativt forskelligt til udtryk på tværs af kontekster, som eksemplerne i boksen illustrerer. Derfor er det, når alt kommer til alt, ikke præcist nok at tale om hjemmet og skolen som to størrelser i ental (som det, for enkelthedens skyld, er gjort i nærværende artikel). F.eks. har den amerikanske literacy-forsker Shirley Brice Heath i sit klassiske studie vist, hvordan literacy forvaltes forskelligt fra hjem til hjem 15. Set i det lys er ovenstående forældreanbefalinger kædet sammen med en implicit, normativ forståelse af den gode familie, den ideelle forælder osv. Et sociokulturelt blik ser, i sagens natur, ikke på literacy i skole og familie som objektive, værdifri anliggender, og selve ambitionen om at integrere skriftsproget i barnets alsidige personlige udvikling kan kritiseres for at være f.eks. et middelklasseideal. Med udgangspunkt i barnets eksistentielle behov for anerkendelse 16 fastholder jeg dog vigtigheden af, at man bruger tid på at se, høre, samtale og udforske verden sammen med sine børn. En verden fuld af skriftsproglige dimensioner, som rækker langt ud over lektielæsningen. Som voksne især som forældre skal vi huske at møde børnene som dem de er, og engagere os i deres liv, simpelthen som et mål i sig selv. Selv hvis man som forælder synes, at anbefalingen om at lege med sit barn er problematisk, må man, i det mindste, ikke forsømme at spille en nøglerolle mht. at inddrage sine børn i hverdagens skriftsproglige dimensioner. Kjeld Kjertmann bruger begrebet indkulturering om denne uformelle, hverdagsbaserede skriftsprogstilegnelse, som har meget forskellige betingelser fra familie til familie. Som barn er der potentielt meningsfulde, om end meget forskellige, literacykompetencer at hente, afhængigt af om du deltager i skriftsproget knyttet til i familiens købmandsbutik, gård, autoværksted, indkøbstur eller fælles udfladning i hjørnesofaen med TV og tablets. Selvom det unægteligt kræver og potentielt udvikler visse literacy-kompetencer at deltage i familiens brug af film, serier og øvrige programmer på TV og internettet, bør man som forælder ikke stille sig tilfreds med passivt samvær om f.eks. programoversigten og/ eller symbolerne på fjernbetjeningen. Set i forhold til ambitionen om at integrere skriftsproget i barnets alsidige, personlige udvikling, må man stræbe efter jævnligt at inspirere og invitere til varierede, fælles aktiviteter og således gå fra f.eks. computerspillet, over action figuren til det fælles tegne- og bogprojekt og tilbage igen! I hjemmet har man, i hvert fald som udgangspunkt, nogle helt særlige muligheder for at møde sin søn eller datter på hans eller hendes interesser. I skolen er hold- eller klasseundervisningen på godt og ondt ofte et grundvilkår, hvorfor det i sagens natur er sværere at forfølge de enkelte børns interesser og universer. Men ofte rører der sig nogle fælles temaer på gruppebasis. Storylinemetoden er en måde at lave et fælles, klassebaseret univers med skriftsproglige dimensioner på, som også har legens karakter 17. Som skolevoksen eller forælder med en literacydagsorden skal man naturligvis ikke blot følge det enkelte barn ind i et fantasiunivers, men være bevidst om også at udfordre og stimulere mht. skriftsproglige dimensioner. De universer, man skaber sammen, er fælles referencer at lege og skrive ud fra! Som voksen må man forblive nærværende og fintfølende så man ikke kommer ind og overtager børns lege og/eller inviterer til let gennemskuelige, kunstigt opsatte aktiviteter, som måske nok indeholder skriftsproglige dimensioner, men som ikke er meningsfulde i sig selv. Afrunding Hensigten med artiklen har været at bringe en situationsbestemt og dannelsesorienteret forståelse af literacy-begrebet ind som inspiration mht. skolens og hjemmets støtte til indskolingsbarnets erobring af symboler og tegn. Det har været en gennemgående pointe, at såvel skole som hjem bør tage udgangspunkt i meningsfulde aktiviteter for derigennem at få mulighed for at stimulere barnets situationsbestemte skriftsprogstilegnelse. Perspektiverne og idéerne i artiklen skal supplere den løbende opmærksomhed på og støtte til lektielæsningen. Selvom denne artikel har handlet om bl.a. leg og literacy-læring, så manes der afslutningsvis til besindelse: Som voksne især som forældre skal vi huske at møde børnene som dem, de er, og engagere os i deres liv, simpelthen som et mål i sig selv. Langt fra enhver leg skal tænkes ind i en literacy-læringssammenhæng. Kom, lad os leve og lege med vores børn 18! 60 Nummer 17 marts 2015

8 Referencer Biesta (nævnt i note IV) Elbro, C. (2006). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. Falkenberg, C., & Håkonsson, E. (Eds.). (2000). Storylinebogen. Vejle: Kroghs Forlag. Gee, J. P. (2001). A Sociocultural Perspective on Early Literacy Development. I:Neuman, S. B., &Dickinson, D. K. (Red.), Handbook of Early Literacy Research. New York: The Guilford Press. Gee, J. P. (2004). Situated Language and Learning: A critique of traditional schooling. New York and London: Routledge. Gee, J. P. (2008). Social linguistics and literacies: Ideology in Discourses (3. udg.). London: Taylor & Francis. Heath, S. B. (1983). Ways with words : Language, life, and work in communities and classrooms. Cambridge [Cambridgeshire]. New York: Cambridge University Press. Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse. København: Hans Reitzels Forlag. Hoover, W. A., & Gough, P. B. (1990). The simple view of reading. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, (2), Jensen, A. S. (2012). Early Literacy: Towards a Unified Approach for Childcare and School. Journal of Early Childhood Literacy, 12(3), Jensen, A. S., & Broström, S. (2012). Sproghistorier: En alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. København: Dafolo. aktiviteter (Ph.d.-afhandling). Aarhus Universitet, København. Trageton, A. (2004). At skrive sig til læsning. København: Gyldendal. 1 Se bl.a. Elbro (2006). 2 Hoover & Gough (1990). 3 Klafki (2005). Se også folkeskolens formålsparagraf og vejledningen til det tværgående emne Elevens alsidige udvikling. 4 Svinth (2014) og Biesta (2011). Se også Honneth (2006). 5 Gee (2004, 2008). 6 Gee (2001), se også Jensen (2010). 7 Se f.eks. Jensen & Broström (2012). 8 Pokémon er et populært univers af legetøj, computerspil, tvserier m.m. Ejet af The Pokémon Company. 9 Se beskrivelsen af det tværgående emne Elevens alsidige udvikling, inkl. link til download af vejledningen (tidligere kaldet faghæfte 47): 10 Et praktisk bud på alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling er beskrevet i bogen om Sproghistorier (Jensen & Broström, 2012). 11 Et eksempel taget fra et af tidens andre populære universer: Skylanders 12 Bl.a. Gee (2008), Trageton (2004) og Korsgaard, Vitger & Hannibal (2010). 13 En parafrasering af vise ord udtalt af en gammel ninja-mester i et af tidens aktuelle legetøjsbaserede tegnefilmuniverser. 14 Se f.eks. appen Skriv og Læs, som dyrker disse muligheder med særligt fokus på børneskrivning, osv. (http://tinyurl.com/ kuqvm9s). 15 Heath (1983). 16 Honneth (2006). 17 Falkenberg (2000). 18 En parafrasering af Friedrich Fröbels berømte citat. Kjertmann, K. (2002). Læsetilegnelse: Ikke kun en sag for skolen. København: Alinea. Klafki, W. (2005). Dannelsesteori og didaktik nye studier (2. udg.). Aarhus: Klim. Korsgaard, K. A., Vitger, M., & Hannibal, S. (2010). Opdagende skrivning: En vej ind i læsningen. København: Dansklærerforeningens forlag. Svinth, L. (2014). Samspil og læring børnehavebørns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte Nummer 17 marts

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen og Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave,

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere