HEJ FAR SKAL VI LEGE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HEJ FAR SKAL VI LEGE?"

Transkript

1 HEJ FAR SKAL VI LEGE? Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. og far. Ansat i forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Artiklen tager udgangspunkt i indskolingen og handler om, hvordan hhv. skole og hjem kan forbinde barnets spirende literacy-kompetencer og alsidige udvikling (dannelse). Til dette formål diskuteres situationsbestemte perspektiver på skriftsproget, og literacy-begrebet skitseres. Artiklen indeholder også en række arbejdsspørgsmål, som pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere kan tage afsæt i, og kommer med flere konkrete idéer til måder hvorpå forældre kan støtte op om barnets literacy-læring. Det konkluderes, at skole og hjem har en fælles opgave mht. at støtte barnets muligheder for at tage aktivt del i aktiviteter med skriftsproglige dimensioner; aktiviteter, hvor læringen har legens karakter, og hvor barnet således kan eksperimentere med symboler og tegn som en meningsfuld del af en større, social sammenhæng. De fleste børn har stort udbytte af den grundige og systematiske indføring i skriftsproget, som begynderundervisningen typisk sigter mod. Denne undervisning tager ofte afsæt i forestillingen om, at evnen til at læse en ganske almindelig fortløbende tekst ligger til grund for evnen til at læse andre og mere specielle tekstgenrer. I indskolingen lægges der derfor typisk vægt på de fortløbende, lydrette tekster. Der sigtes mod at knække læsekoden, og dette gøres ved at præsentere børnene for en systematik af bogstaver (alfabetet), disse bogstavers lyde, og et lærebogsbaseret tekstunivers, der, med nøje gennemtænkt progression, træner barnets evne til at lydere sig gennem ord og som sådan begynde at læse på egen hånd. Meget forskning 1 peger på, at netop denne tilgang giver læreren gode muligheder mht. at støtte barnets spirende evner ud i læsning, forstået som evnen til at afkode bogstaver og forstå betydningen af ord og sætninger. Et kognitivt, færdighedsorienteret læsesyn, som teoretisk bliver betegnet det simple syn på læsning 2. Skriftsprogstilegnelse som et dannelsesprojekt I den konkrete undervisning i indskolingen flettes det simple syn på læsning ind i en bredere palet af pædagogiske perspektiver, herunder et fokus på barnets alsidige udvikling (også kaldet dannelse). Barnets alsidige udvikling er et overordnet formål med hele skoleforløbet, og som sådan orienterer det sig mod alle fag på alle klassetrin. Planlægning, praksis og evaluering må medtænke denne dimension, der handler om æstetiske læreprocesser, alsidige udtryksformer, selv- og medbestemmelse og deltagelse i solidariske, forpligtende fællesskaber 3 (mere herom senere). Alle børn (og voksne) har brug for at opleve, at de, fra tid til anden, kan komme med værdifulde bidrag til de sociale sammenhænge, de indgår i. Det er i samspillet, at vi bliver til som mennesker; barnet er afhængigt af andres reaktioner på sine unikke begyndelser. Det er som en del af et fællesskab, at vi kommer til syne for hinanden og at vi så at sige kommer ind i verden, med uddannelsesfilosoffen Gert Biestas ord 4. Begreber som dannelse og deltagelse lægger op til en (tvær-)faglig nysgerrighed på, hvordan formelle læsefærdigheder, som afkodning og forståelse, flettes sammen med situationsbestemte perspektiver på skriftsproget og alsidige udtryksformer i øvrigt. Spørgsmålet er ikke blot, hvordan vi lærer barnet at læse (hvordan barnet kan blive så dygtigt som muligt mht. skriftsprogstilegnelse), men også hvordan vi meningsfuldt integrerer skriftsproget i barnets alsidige udvikling (og hvordan barnet således kan blive til med skriftsproget). Vi kommer til syne for hinanden i sammenhænge med skriftsproglige dimensioner. Som mennesker udvikler og udtrykker vi os i en verden mættet af symboler og tegn. I begynderundervisningen må vi være bevidste om de læringsmæssige fordele ved et systematisk opbygget

2 sprogligt univers, baseret på fælles læsebog, arbejdsbog og den traditionelle turtagning med højtlæsning af linjer fra dagens lektie. Og samtidig må vi reflektere over, hvordan netop denne undervisning, inkl. de materialer, værdier og adfærdsformer der regulerer den, er en af flere situationsbestemte måder at omgås (skrift-)sproget og hinanden på. For barnet eksisterer begynderundervisningen, og dens særlige normer for hvordan man meningsfuldt forholder sig til skriftsproget, side om side med andre og anderledes ways with words 5 knyttet til andre, vigtige sammenhænge som f.eks. familie, venner, medier, m.m.). Se eksemplerne i boksen. Literacy-begrebet inspirerer os til at zoome lidt ud og arbejde med skriftsprogstilegnelsen som en del af barnets alsidige udvikling. En af literacy-forskningens grand old men, James Paul Gee 6, argumenterer for et kontekstbestemt læsesyn og lægger vægt på, at læsning i den konkrete sammenhæng må defineres under hensyntagen til, hvad der åbner for flest muligheder for barnets udvikling, både her og nu og fremadrettet. Literacy-begrebet kan inspirere til refleksioner over det situationsbestemte skriftsprog og mulige forbindelser til barnets udvikling. Gee bruger ikke selv begrebet dannelse, men er orienteret mod demokratiske værdier og alsidige udtryksformer som literacy-læringens grundlag. Literacy Tidligere blev literacy defineret mere snævert som læse- og skrivefærdigheder, men nu defineres begrebet ofte bredere, i og med literacy bruges om de verbal- og skriftsproglige elementers indbyrdes samspil i hverdagslivets alsidige kommunikation. Indenfor aktuel literacy-forskning er man derfor ikke så optaget af at skelne mellem talt og skrevet sprog, men vil i højere grad arbejde med sproglige helheder knyttet til sociale situationer. Det handler om deltagelsesmuligheder i aktiviteter med skriftsproglige dimensioner 7. Et barn, der spiller f.eks. Pokémon-kort 8, håndterer informationerne på egne og kammeraters kort i en social situation (Pokémon-spillet på legepladsen) med et formål (at vinde, at have det sjovt sammen med kammeraterne, være en del af gruppen etc.). Man kan med rimelighed tale om literacy-kompetence som en specialiseret kompetence, der dækker over evnen til at håndtere mundtlig og skriftlig kommunikation på en ganske særlig måde, og som er bundet til ganske bestemte sociale situationer, medier, redskaber, identiteter og grupper. Den pågældende literacykompetence er en af forudsætningerne for, og udvikles gennem, deltagelse i den pågældende aktivitet med skriftsproglige dimensioner. Som en velmenende pædagog eller lærer hurtigt vil indse, så er det ikke nok bare at købe et spil Pokémonkort og lære sig reglerne og de rigtige ord. Hvis du vil genkendes som en ægte deltager, må du læse og spille de rigtige kort og sige de rigtige ord, på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt. Formelle færdigheder og identitet flettes sammen. Her kommer fire andre eksempler på aktiviteter med skriftsproglige dimensioner, to fra skolen og to fra hjemmet. Eksemplerne illustrerer sociale situationer hvor skriftsproget (forstået bredt som symboler og tegn) er indlejret i normer, regler værdier og forventninger. Bogstaver er ikke bare noget, vi læser og skriver; der er situationsbestemte forventninger til særlige måder at være sammen om skriftsproget på. Dagens lektie Malene på syv går i 1. klasse, og lige nu rækker hun hånden op. Hun vil nemlig gerne være den næste til at læse et par linjer fra dagens lektie højt i klassen. Når klassekammeraterne læser, følger hun med i bogen med fingeren. Hun ved, at børnene læser ca. tre sætninger hver, og at man kan blive bedt om at klappe stavelser eller endda læse sætningen baglæns til sidst. Hvis man klarer at afkode et svært ord, får man ros. Danseforestillingen Luna og Katrine, begge 6 år, er ved at indrette Lunas værelse til et danseteater. De har brugt hele eftermiddagen på at lave danseserier og er nu ved at lave en plakat til forestillingen. Inspireret af kassetten til et dansecomputerspil skriver Katrine DANCE, og de to piger diskuterer ivrigt hvilke farver og figurer, der i øvrigt skal være på plakaten. De bedste idéer refererer til computerspil, pigernes yndlingstegnefilm (for tiden), en tegneserie m.m. Da Katrine bliver hentet, bliver forældrene inviteret ind til showet, men først må de vise en nummereret billet, som omhyggeligt klippes med en hullemaskine. Nummer 17 marts

3 En sofa til Sussi Morten på 6 år går i 0. klasse, og lige nu er han ved at tegne en sofa, en saks og Superman. Det er de gaver, han vil give til Slangen Sussi, så om lidt klipper han sine tegninger ud og klistrer dem op på klassens fælles planche. Her vokser alfabetets bogstaver frem m. tilhørende dyr, og hver gang klassen modtager et nyt dyr, finder de i fællesskab på gaver, som skal fremstilles til netop dette dyr. Det er nemlig sådan, at dyret kun ønsker sig ting, der starter med samme bogstav som det selv. 200 i hurtighed Lasse og Laurits, 7 og 8 år, er i fuld gang med at spille på Lasses spillekonsol. Gulvet flyder med ledninger, plastikfigurer, samlekort med tal og billeder af figurerne og et stort kort, de er ved at tegne selv. De spiller et spil, hvor figurerne på gulvet også optræder inde i spillet, og på samlekortene kan man læse om figurernes særlige egenskaber. Ham her har 200 i hurtighed siger Laurits med en tilfreds mine og skifter til en ny figur. Hmmm, mumler Lasse, men han er fra vandelementet, og vi er på en ildbane. Lasse peger på en række symboler i bunden af skærmen. Eksemplerne illustrerer også, hvordan skriftsproglige dimensioner indgår som et element i en større, meningsfuld sammenhæng; undertiden som en helt naturlig del af børns leg. Literacy-begrebets fokus på det situationsbestemte skriftsprog og forbindelser mellem leg, symboler og tegn, betyder ikke, at forældre kan læne sig tilbage, nøjes med at komme på besøg til et danseshow i ny og næ og så i øvrigt lade professionelle børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger klare resten. Og det betyder naturligvis heller ikke, at skolens voksne skal kassere den systematiske læsetræning til fordel for fri leg og en ubegrundet forventning om, at skriftsprogstilegnelsen kommer af sig selv. Men literacybegrebet inspirerer os til at zoome lidt ud og arbejde med skriftsprogstilegnelsen som en del af barnets alsidige udvikling. Netop idéer til dette arbejde diskuteres i det følgende. Literacy-pædagogik: Didaktiske spørgsmål til skolebrug Vejledningen til det tværgående emne Elevens alsidige udvikling (tidligere kaldt faghæfte 47) understreger vigtigheden af pædagogen og lærerens tværfaglige refleksioner: Skolen er forpligtet på at skabe rammer, så eleverne kan udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed 9. Opgaven mht. at facilitere barnets alsidige udvikling og literacy-læring gennem mangfoldige lege- og læringsaktiviteter er en helt oplagt mulighed for samarbejdet mellem pædagoger og lærere i et klasseteam i indskolingen. Her tænkes på emne- og projektarbejde med udgangspunkt i børnenes interesser og universer, vekselvirkninger mellem den almindelige og den understøttende undervisning, aktiviteter, som måske starter på SFO en, og som fortsætter i skolen osv. I bestræbelserne på at integrere barnets alsidige udvikling med skriftsprogstilegnelsen kan klasseteamet reflektere over følgende spørgsmål: 1. Hvordan forstår vi barnets alsidige personlige udvikling (dannelse)? 2. Hvilke lærings- og udviklingsmål er ønskværdige og rimelige som vejledende ramme? 3. Hvilket indhold, projekter og aktiviteter vil vi iværksætte for og med børnene med henblik på de aftalte mål? Hvilke sociale sammenhænge og aktiviteter vil vi opmuntre børnene til at deltage i, og forpligte os selv og børnene på? 4. Hvilke skriftsproglige dimensioner kan (og bør?) aktiviteterne indeholde? 5. Hvordan støtter vi børnene i at deltage i aktiviteterne? Hvilke literacy-kompetencer forudsætter, og udvikles gennem, deltagelse? 6. Hvordan kan vi tilrettelægge understøttende undervisning, alm. undervisning og hverdagens rytmer og rutiner i øvrigt med blik for børnenes meningsfulde møder med symboler, tegn og skriftsproglige dimensioner i det hele taget? Hvordan skaber vi en hverdag med læringsmiljøer, der støtter børnene i at tilegne sig relevante literacy-kompetencer som en integreret del af deres alsidige, personlige udvikling? 56 Nummer 17 marts 2015

4 Det handler om at opdyrke det potentiale for literacylæring, der ligger i at møde børnenes frembringelser med et nærværende, fagligt blik. I hvilket omfang, hvornår og hvordan dette potentiale kommer til udtryk i den konkrete undervisning, er helt afhængig af faktorer som interesse, tid, lyst, prioriteringer, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, eksisterende arbejdsgange, rutiner og værdier, normering m.m. I skolen, hvor ressourcerne (bl.a. lærerens timer til undervisning og forberedelse) er dimensioneret med udgangspunkt i hovedsageligt klasseundervisning og fortrykte arbejdsbøger i klassesæt, kan det være sin sag at forfølge skiftende interesser og legetemaer blandt børnene i klassen, for slet ikke at tale om at integrere disse i en undervisning, som allerede er spækket med forventninger om en bestemt slags læseindlæring og med et indhold, der i store træk er nedskrevet på forhånd i årsplaner. Skrivning kan være en vej ind i læsning, ligesom det talte sprog kan være en vej ind i det skrevne. Uanset hverdagens eventuelle begrænsninger peger de ovenstående spørgsmål i retning af en literacy-pædagogik, som indeholder nogle væsentlige sociale og alsidige elementer. Kombineret med en grundlæggende interesse for barnets perspektiv er literacy-pædagogik potentielt et område, hvor en pædagogfaglighed står stærkt og har meget at tilbyde. Derfor kan literacy-pædagogik forhåbentlig også være med til at åbne for nye dimensioner i samarbejdet mellem lærere og pædagoger, hvilket er særligt interessant set i lyset af folkeskolereformen 10. Nummer 17 marts

5 Forældre må inspirere Det er helt nødvendigt, at forældre møder deres børn over lektielæsning og lignende situationer, der fokuserer på skriftsproget i sig selv. En vigtig dimension i skole-hjem-samarbejdet om barnets spirende læsning er således, at forældrene støtter op om lektier, spørger nysgerrigt ind til undervisningen, gør barnet opmærksomt på ord, der starter med S i den periode, hvor bogstavet S er på programmet ovre i skolen osv. Men ud over opmuntring, støtte til og opmærksomhed på disse læsetrænings-dimensioner er det en vigtig fælles opgave, for alle voksne omkring barnet, at vedblive at sandsynliggøre, at skriftsproget, og det at mestre det i mange forskellige situationer, er umagen værd. Voksne må gå forrest mht. at vise barnet hvilke muligheder for glæde, udforskning, udtryk, indsigt og viden, der er bundet til hverdagens skriftsproglige dimensioner. Sammenlignet med lektielæsning må vi som forældre huske at bruge mindst lige så mange kræfter på at mødes med vores mindre børn i sammenhænge, som mere har legens karakter. Dette samvær har naturligvis værdi i sig selv, men kan også være rigt på skriftsproglige dimensioner, som kan stimulere barnets nysgerrighed på, og fortrolighed med, det situationsbestemte skriftsprog. En guldfarvet plastikrobot med boksehandsker ved navn Jawbreaker 11 er måske nok fattig på direkte forbindelser til læseundervisningens lydrette og systematisk opbyggede skriftsproglige univers, men den kan være virkeligt rig på meningsfuldhed og betydning for barnet ved netop at være i direkte forbindelse med computerspil, TV-serier, tegneserier, samlekort, legene i frikvarteret og hjemme på værelset osv. Forældre må opmuntre barnet til at lade sine indre universer komme til udtryk på mangfoldige måder, herunder gennem skriftsproget. Skrivning kan være en vej ind i læsning, ligesom det talte sprog kan være en vej ind i det skrevne 12. Skrivning handler sådan set om noget utroligt smukt, nemlig at skabe noget ud af ingenting 13! Med bogstaver, symboler, tegninger m.m. kan vi mennesker bringe uhyre komplekse universer til live! Allerede før skolealderen er børn i stand til at skabe fantasifulde universer gennem deres lege, og det er derfor gennem legens slægtskab med den skriftsprogligt bårne fiktion, at vi skal stimulere børnene med skriftsproglig læring. Konkrete idéer til forældre Når du som forælder vil støtte dit barns tilegnelse af literacy-kompetencer, skal du først og fremmest i kontakt med dit indre legebarn, ikke din indre skolelærer. Idéerne herunder kredser om at opbygge et fælles univers og så udforske/udbygge dette univers gennem aktiviteter med skriftsproglige dimensioner. Disse idéer skal ses som et supplement til fælles lektielæsning: Se weekend-morgen-tv sammen med dit barn. Du kan sove længe, men du kan også stå op og få indblik i de universer, dit barn er optaget af. Tag dit barn med på biblioteket og lån spændende bøger, I kan læse sammen. I får nogle flere fælles referencer og har nu et spirende fælles univers. Planlæg en familieudflugt til f.eks. teateret eller biografen og udbyg den fælles referenceramme endnu mere. Leg med dit barn. Du må helt bogstaveligt ind på børneværelset, ned på knæ og kravle rundt med dukker, plastikuhyrer og biler. I legen bearbejder I sammen indtryk fra jeres fælles univers og skaber helt nye dimensioner. Lav en billedbog sammen baseret på jeres legeuniverser. Det kan f.eks. være via en forfatter-app på familiens tablet computer. Handlingen skaber I sammen gennem legen, tager billeder og skriver teksten i fællesskab 14. Det er sjovt at gøre, og næsten endnu sjovere at læse højt af sin egen historie, når mormor og morfar kommer forbi. Skab fan-fiction sammen med dit barn. Er dit barn helt opslugt af tidens popband, et computerspilsunivers, en TV-serie, superhelte eller andet, så er det oplagt at finde på, tegne og skrive historier, der tager udgangspunkt i barnets interesse. Fan fiction er netop uofficielle, fiktive bidrag til etablerede universer skrevet af dedikerede fans i alle aldre som netop din søn eller datter! Lav jeres eget brætspil sammen! Tegn en spilleplade med felter, lav chance- eller spørgsmålskort, find på enkle regler og brug nogle af figurerne inde fra børneværelset som spillebrikker. Kun fantasien sætter grænser. Sørg for at hverdagen indeholder skriftsproglige dimensioner, og at disse dimensioner er meningsfulde og tydelige for barnet. Inviterer du dit barn med ind i hverdagens skriftsprog som indkøbslisten, tilbudsaviserne og programoversigten? Skab en deltager! Det handler først og fremmest om at finde frem til nogle aktiviteter, som du og dit barn har lyst til, og formår, at være deltagere i. 58 Nummer 17 marts 2015

6 Så har I nogle fælles, meningsfulde aktiviteter og universer, der enten har, eller kan få, skriftsproglige dimensioner. Literacy: Mellem skole og hjem Skole og hjem har en fælles opgave mht. at støtte barnets muligheder for, og lyst til, at tage aktivt del i aktiviteter med skriftsproglige dimensioner, hvor læringen har legens karakter. Det situationsbestemte skriftsprog integreret i perspektiver på dannelse, såvel som på læring, gennem deltagelse, udgør et væsentligt bidrag til en form for perspektivmæssig bro mellem literacy-læring i skole og hjem. De omtalte didaktiske spørgsmål, og idéerne til aktiviteter i hjemmet, skal ses som bud på praktiske udmøntninger af en deltagelses- og dannelsesorienteret literacy-tænkning på tværs af skole og hjem. Nummer 17 marts

7 At skriftsproget er situationsbestemt betyder ikke, at der er vandtætte skotter mellem det skriftsprog, der læres og bruges i hjemmet, og det, der læres og bruges i begynderundervisningen; men skriftsproget kommer kvalitativt forskelligt til udtryk på tværs af kontekster, som eksemplerne i boksen illustrerer. Derfor er det, når alt kommer til alt, ikke præcist nok at tale om hjemmet og skolen som to størrelser i ental (som det, for enkelthedens skyld, er gjort i nærværende artikel). F.eks. har den amerikanske literacy-forsker Shirley Brice Heath i sit klassiske studie vist, hvordan literacy forvaltes forskelligt fra hjem til hjem 15. Set i det lys er ovenstående forældreanbefalinger kædet sammen med en implicit, normativ forståelse af den gode familie, den ideelle forælder osv. Et sociokulturelt blik ser, i sagens natur, ikke på literacy i skole og familie som objektive, værdifri anliggender, og selve ambitionen om at integrere skriftsproget i barnets alsidige personlige udvikling kan kritiseres for at være f.eks. et middelklasseideal. Med udgangspunkt i barnets eksistentielle behov for anerkendelse 16 fastholder jeg dog vigtigheden af, at man bruger tid på at se, høre, samtale og udforske verden sammen med sine børn. En verden fuld af skriftsproglige dimensioner, som rækker langt ud over lektielæsningen. Som voksne især som forældre skal vi huske at møde børnene som dem de er, og engagere os i deres liv, simpelthen som et mål i sig selv. Selv hvis man som forælder synes, at anbefalingen om at lege med sit barn er problematisk, må man, i det mindste, ikke forsømme at spille en nøglerolle mht. at inddrage sine børn i hverdagens skriftsproglige dimensioner. Kjeld Kjertmann bruger begrebet indkulturering om denne uformelle, hverdagsbaserede skriftsprogstilegnelse, som har meget forskellige betingelser fra familie til familie. Som barn er der potentielt meningsfulde, om end meget forskellige, literacykompetencer at hente, afhængigt af om du deltager i skriftsproget knyttet til i familiens købmandsbutik, gård, autoværksted, indkøbstur eller fælles udfladning i hjørnesofaen med TV og tablets. Selvom det unægteligt kræver og potentielt udvikler visse literacy-kompetencer at deltage i familiens brug af film, serier og øvrige programmer på TV og internettet, bør man som forælder ikke stille sig tilfreds med passivt samvær om f.eks. programoversigten og/ eller symbolerne på fjernbetjeningen. Set i forhold til ambitionen om at integrere skriftsproget i barnets alsidige, personlige udvikling, må man stræbe efter jævnligt at inspirere og invitere til varierede, fælles aktiviteter og således gå fra f.eks. computerspillet, over action figuren til det fælles tegne- og bogprojekt og tilbage igen! I hjemmet har man, i hvert fald som udgangspunkt, nogle helt særlige muligheder for at møde sin søn eller datter på hans eller hendes interesser. I skolen er hold- eller klasseundervisningen på godt og ondt ofte et grundvilkår, hvorfor det i sagens natur er sværere at forfølge de enkelte børns interesser og universer. Men ofte rører der sig nogle fælles temaer på gruppebasis. Storylinemetoden er en måde at lave et fælles, klassebaseret univers med skriftsproglige dimensioner på, som også har legens karakter 17. Som skolevoksen eller forælder med en literacydagsorden skal man naturligvis ikke blot følge det enkelte barn ind i et fantasiunivers, men være bevidst om også at udfordre og stimulere mht. skriftsproglige dimensioner. De universer, man skaber sammen, er fælles referencer at lege og skrive ud fra! Som voksen må man forblive nærværende og fintfølende så man ikke kommer ind og overtager børns lege og/eller inviterer til let gennemskuelige, kunstigt opsatte aktiviteter, som måske nok indeholder skriftsproglige dimensioner, men som ikke er meningsfulde i sig selv. Afrunding Hensigten med artiklen har været at bringe en situationsbestemt og dannelsesorienteret forståelse af literacy-begrebet ind som inspiration mht. skolens og hjemmets støtte til indskolingsbarnets erobring af symboler og tegn. Det har været en gennemgående pointe, at såvel skole som hjem bør tage udgangspunkt i meningsfulde aktiviteter for derigennem at få mulighed for at stimulere barnets situationsbestemte skriftsprogstilegnelse. Perspektiverne og idéerne i artiklen skal supplere den løbende opmærksomhed på og støtte til lektielæsningen. Selvom denne artikel har handlet om bl.a. leg og literacy-læring, så manes der afslutningsvis til besindelse: Som voksne især som forældre skal vi huske at møde børnene som dem, de er, og engagere os i deres liv, simpelthen som et mål i sig selv. Langt fra enhver leg skal tænkes ind i en literacy-læringssammenhæng. Kom, lad os leve og lege med vores børn 18! 60 Nummer 17 marts 2015

8 Referencer Biesta (nævnt i note IV) Elbro, C. (2006). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. Falkenberg, C., & Håkonsson, E. (Eds.). (2000). Storylinebogen. Vejle: Kroghs Forlag. Gee, J. P. (2001). A Sociocultural Perspective on Early Literacy Development. I:Neuman, S. B., &Dickinson, D. K. (Red.), Handbook of Early Literacy Research. New York: The Guilford Press. Gee, J. P. (2004). Situated Language and Learning: A critique of traditional schooling. New York and London: Routledge. Gee, J. P. (2008). Social linguistics and literacies: Ideology in Discourses (3. udg.). London: Taylor & Francis. Heath, S. B. (1983). Ways with words : Language, life, and work in communities and classrooms. Cambridge [Cambridgeshire]. New York: Cambridge University Press. Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse. København: Hans Reitzels Forlag. Hoover, W. A., & Gough, P. B. (1990). The simple view of reading. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, (2), Jensen, A. S. (2012). Early Literacy: Towards a Unified Approach for Childcare and School. Journal of Early Childhood Literacy, 12(3), Jensen, A. S., & Broström, S. (2012). Sproghistorier: En alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. København: Dafolo. aktiviteter (Ph.d.-afhandling). Aarhus Universitet, København. Trageton, A. (2004). At skrive sig til læsning. København: Gyldendal. 1 Se bl.a. Elbro (2006). 2 Hoover & Gough (1990). 3 Klafki (2005). Se også folkeskolens formålsparagraf og vejledningen til det tværgående emne Elevens alsidige udvikling. 4 Svinth (2014) og Biesta (2011). Se også Honneth (2006). 5 Gee (2004, 2008). 6 Gee (2001), se også Jensen (2010). 7 Se f.eks. Jensen & Broström (2012). 8 Pokémon er et populært univers af legetøj, computerspil, tvserier m.m. Ejet af The Pokémon Company. 9 Se beskrivelsen af det tværgående emne Elevens alsidige udvikling, inkl. link til download af vejledningen (tidligere kaldet faghæfte 47): 10 Et praktisk bud på alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling er beskrevet i bogen om Sproghistorier (Jensen & Broström, 2012). 11 Et eksempel taget fra et af tidens andre populære universer: Skylanders 12 Bl.a. Gee (2008), Trageton (2004) og Korsgaard, Vitger & Hannibal (2010). 13 En parafrasering af vise ord udtalt af en gammel ninja-mester i et af tidens aktuelle legetøjsbaserede tegnefilmuniverser. 14 Se f.eks. appen Skriv og Læs, som dyrker disse muligheder med særligt fokus på børneskrivning, osv. (http://tinyurl.com/ kuqvm9s). 15 Heath (1983). 16 Honneth (2006). 17 Falkenberg (2000). 18 En parafrasering af Friedrich Fröbels berømte citat. Kjertmann, K. (2002). Læsetilegnelse: Ikke kun en sag for skolen. København: Alinea. Klafki, W. (2005). Dannelsesteori og didaktik nye studier (2. udg.). Aarhus: Klim. Korsgaard, K. A., Vitger, M., & Hannibal, S. (2010). Opdagende skrivning: En vej ind i læsningen. København: Dansklærerforeningens forlag. Svinth, L. (2014). Samspil og læring børnehavebørns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte Nummer 17 marts

Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer

Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk 1 Struktur Først sætter jeg rammen... literacy handler om deltagelse i aktiviteter med skriftsproglige

Læs mere

Literacy-pædagogik. 28. oktober 2013! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet

Literacy-pædagogik. 28. oktober 2013! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet Literacy-pædagogik 28. oktober 2013!! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet!! [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst i aviser, ugeblade eller bøger.

Læs mere

Literacy. Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen. Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk. søndag den 7. oktober 12

Literacy. Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen. Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk. søndag den 7. oktober 12 Literacy Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk søndag den 7. oktober 12 Selvbestemmelse Medbestemmelse Solidaritet Demokrati søndag den 7. oktober 12 Pædagogikkens

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Literacy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv

Literacy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv Literacy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen DPU, Aarhus Universitet [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere