Lægemidlers virkningsmåde og mekanismer. Lægemidlers virkningsmåde og mekanismer. 100 mest anvendte lægemidler. Receptorbegrebet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægemidlers virkningsmåde og mekanismer. Lægemidlers virkningsmåde og mekanismer. 100 mest anvendte lægemidler. Receptorbegrebet"

Transkript

1 Lægemidlers virkningsmåde og mekanismer Lægemiddel? Effekt Kap. 2 + eks. fra resterende pensum Lægemidlers virkningsmåde og mekanismer Målstrukturer for lægemiddelvirkning: Receptorfamilier Struktur og signaltransduktion Omsætning og regulering af receptorer Ionkanaler Enzymer Transport-carrier molekyler Nukleinsyrer Idiosynkratisk 100 mest anvendte lægemidler Binding mellem lægemiddel og målstruktur 18 binder til G-protein koblede receptorer 10 binder til intracellulære receptorer 16 binder til ionkanaler Resterende binder til enzymer/transportmolekyler Struktur-aktivitets studier anvendes til udvikling af nye lægemidler (se kapitel om adrenerge stoffer/morfin) Receptorbegrebet 4 Forskellige receptortyper Receptor: Den komponent (oftest protein) i organismen med hvilket et kemisk stof interagerer 1

2 Receptorfamiliers struktur og signaltransduktion Ligandreguleret ionkanal (eks. nikotinreceptorer) Lokalisation af receptor betydning for signal (tidsmæssig, karaktermæssig): Membran (eks. ß-adrenoceptorer) ytoplasma (eks. guanylyl cyclase) ellekernen (eks. steroidreceptorer) N h Na + Lukket δ Åben γ δ γ ndre eksempler på receptorer koblet til ionkanaler GB receptorer koblet til chloridkanal (fx benzodiazepiner binder sig her) Glutamat receptorer (N-methyl-Dasparatatreceptorer) koblet til calciumkanal (fx ketamin, memantin) 5-HT 3 receptorer koblet til kationinflux (fx odansetron) Type 2 (7-TM) G-proteinkoblede receptorer (metatrope) (eks. adrenoceptorer, muskarine receptorer..) G s stimulerer adenylyl cyclase og aktiverer a 2+ kanaler N noradrenalin G i hæmmer adenylyl cyclase og åbner K + kanaler G-protein koblingsdomæne Gq aktiverer fosfolipase G 0 hæmmer a 2+ kanaler G t stimulerer adenylyl cyclase i øjet G df stimulerer adenylyl cyclase i næsen Inddeling af G-proteinkoblede receptorer Rhodopsin-like familie fx opsiner Lugtereceptorer Lipid messenger receptorer hemokiner rotease receptorer.. Glukagon/VI/calcitonin familie B fx glukagon, GL-1, -2 alcitonin, TH. 7-TM G-proteinkoblet Bitter smagsreceptorer Fx T2R receptorer Frizzled/smoothend V1R feromon receptorer Metatrope glutamat/chemosensor familie fx alcium sensorer T1R-sød smagsreceptorer V2R-feromonreceptorer 2

3 Type 2 (7-TM) γ GT T cm γ GD γ GT denylyl cyklase GT γ GD G-protein koblede målproteiner denylyl cyklase denylyl cyklase GR T cm Inaktiv ktiv protein protein kinase kinase ellulær respons kaskade Øget lipolyse Nedsat glycogen syntese - ktivering af hormon-sensitiv lipase - Inaktivering af glykogen syntase -ktivering af phosphorylase kinase -hosphorylering af a 2+ kanaler og reticulum i hjerte Øget a 2+ -Nedsat a 2+ influks og frigivelse i glat muskulatur Øget glycogen nedbrydelse G-protein koblede målproteiner fosfolipase G-protein koblede målproteiner små G-proteiner L GR I 2 DG K Fosfolipase DG GR a 2+ I 3 -Hormon og neurotransmitter frigørelse -Glat muskel kontraktion -Inflammation -Ion transport -Tumor vækst - Kontraktion - Sekretion - Enzymaktivering I3K K Ras Rho Rac1 Raf ERK Global elle overlevelse genekspression Hypertrofi - ytoskelet reorganisering - Kontraktion - elle hypertrofi - Sekretion - ytoskelet reorganisering - elle hypertrofi Type 3 Receptoren et enzym i form af tyrosin kinase eller guanylyl cyklase Dimer dannelse Tyrosin autofosforylering N Tyrosin kinase receptorer: Betydning for celle væskt, differentiering respons på metaboliske stimuli Eks. Insulin,væksthormon, DGF, EGF, Grb Ras Katalytisk domæne Membranbundet guanylyl cyklase: trial natriuretic peptide (N) rec. SH2 domæne protein Grb Mek Raf Gentranskription Transkriptions faktorer MK 3

4 rotein translokation Glukose Glut-4 IRS-2- I3K kt Enzymaktivitet glykogen syntase fosforylase Na-K-Tase Insulin S S S S S S IRS-2 IRS-1 IRS-1- Gentranskription Hexokinase Glukokinase yruvat kinase Grb2 Ras Raf-1 MEK MK DN syntese ellevækst ytokin JK JK JK JK Stat Stat Stat Gentranskription Type 4 Glukokorticoider DN-koblet receptor ligand DN-bindings domæne Østrogen receptorer rogesteron receptorer Glukocorticoid receptorer Virkningsmekanisme: Farmakodynamik: Nedsat F, leukotriener, G, hvilket fører til nedsat slimhindeødem, slim, bronkokonstriktion mrn Redistribuering af granulocytter, monocytter og monocytter DN mrn lipocortin L 2 Receptor Receptor-regulering GRK Src Src Dynamin lathrin? mrn ER DN Degradering Endosom Lysosom 4

5 Lægemiddel-receptor interaktion gonist ntagonist Receptor Effekt Beskrivelse af lægemiddel receptor interaktion gonisme molekylær/cellulær virkning (effekt) som følge af interaktion ml. receptor og lægemiddel (agonist). Intrinsic aktivitet = 1 for fuld agonist. artiel agonisme lægemiddel (partiel agonist) producerer ikke fuld effekt ved interaktion med receptor. Intrinsic aktivitet ml Derfor også antagonist i forhold til fuld agonist. ntagonisme forekommer når lægemiddel (antagonist) blokerer for virkningen af en agonist/endogen ligand. Intrinsic aktivitet = 0. Invers agonisme forekommer når et lægemiddel ved interaktion med en receptor mindsker den basale molekylære aktivitet af denne. Intrinsic aktivitet = -1. Lægemiddel-receptor interaktion Effekt Efficay-intrinsik aktivitet: Mål for et lægemiddels (agonists) evne til at udløse et maksimalt respons ved receptor binding B, fuld agonist B, antagonist+agonist artiel agonist Invers agonist Ionkanaler Inddeles i spændings-, receptor og second messenger regulerede ionkanaler. Inddeles herefter udfra typen af ion, som passerer kanalen (eks. Na +, a 2+, K +, l - ) -5 D -10 Log(gonist koncentration, [M]) Na + kanaler Spændingsregulerede Neuronal, blokeres af lidokain (lokalanalgetika) Hjertemuskel (blokeres af klasse I antiarymika, som inddeles udfra hvilket stadie kanalen er i): Ia-disopyramid Ib- lidokain Ic- flekanid Receptorregulerede Nikotin receptorer Neuronal N N (ganglier, binyremarv, NS), blokeres af trimethaphan Skeletmuskulatur N M, blokeres af tubocurare Stadier af spændingsreguleret kanal (Na + kanal i hjertet) ktiveret Na + Inaktiveret Refraktær a 2+ Hvile K + Hvile G G IG IG 5

6 cm regulerer direkte pacemaker potential i sinusknuden via HN kanal HN=hyperpolarisationsaktiveret cyklisk nucleotid kanal a 2+ kanaler Spændingsregulerede L-(large)-type (hjertemuskel, glat muskel i kar) Blokeres af:» Diltiazem» Verapamil» Nifedipine, amlodipin, felodipin N,, T type Receptor regulerede (glutamat rec.) K + kanaler. Hæmmer Lægemiddel interaktion med enzymer E Hæmmer (eks. Simvastin hæmmer HMG reduktase Spændingsregulerede (K V ) Rectifier K + kanal i hjertets purkinjefiber (blokeres af antihistaminer eks. terfenadin, hvilket giver QT forlængelse og arytmi). Reguleret ved intracellulær binding: T-sensitive K + kanaler (K T ). Blokering depolariserer og øger sekretion af insulin. Sulphonylurea stoffer:» Glibenclamid» Tolbutamid S B. Falsk substrat E * *. Nedbrydning af prodrug E Falsk substrat (eks. Methyldopa omdannes af dopa decarboxylase) rodrug (Eks valaciclovir omdannes til acyklovir) Lægemiddel interaktion med transportmolekyler Na + K + 2l - 2K Na + + a 2+ T D + 3Na + i. Symport B. ntiport. umpe Lægemiddel interaktion med transport-carrier molekyler Hæmmer optagelse af neurotransmitter (eks. venlafaxin hæmmer noradrenaline og 5-hydroxytryptamine uptake 1 ) Hæmning af sekretion (eks. probenecid hæmmer udskillelse af penicillin i nyretubuli) 6

7 Lægemiddel interaktion med nukleinsyre Ødelæggelse af DN (eks. antineoplastiske lægemiddel, bleomycin) Dannelse af kovalente bindinger i DN (eks. alkylerende stoffer som cisplatin) Idiosynkratiske kemisk interaktion Lægemidler, som opnår terapeutisk effekt uden at interagere med celle: - Kelatdanner (dvs. stoffer som binder ioner (eks. Deferoxamin binder Fe 2+, Fe 3+ ) - Stoffer som binder lægemidler (eks. aktivt kul ved behandling af forgiftning) - Osmotisk virkende lægemidler (eks. Laktulose) Lægemidlers virkningsmåde og mekanismer (4 niveauer, eks. propranolol) Lægemiddel Molekyle elle Væv Krop Effekt Molekylært elle Væv ntagonisme af og N binding til ß- receptorer Hæmmer cm, protein-fosforylering, a 2+, oxidativ metabolisme Neg. kronotrop, inotrop Figur Lægemiddel effekt på 4 niveauer Kroppens systemer HF og cardiac output mindskes En receptor er et molekyle i organismen med hvilket, et kemisk stof interagerer og fremkalder en effekt. Receptorerne kan inddeles i 4 receptorfamilier: Receptorregulerede ionkanaler (fx nikotinreceptorer) G-proteinkoblede receptorer (fx adrenoceptorer) Enzymkoblede receptorer (fx insulinreceptorer) Intracellulære receptorer (fx glukocorticoidreceptorer) Et G protein er et membranprotein bestående af 3 subunits (,,γ), hvor -subunit har GTase aktivitet. Ved binding af ligand til en G-proteinkoblet receptor dissocierer -subunit og aktiverer en effektor (adenylyl cyklase, fosfolipase eller en kanal). Der er mange G- protein subtyper med kobling til forskellige effektorer. Receptorekspressionen reguleres dels ved syntese af receptorer dels ved internalisering Ionkanaler kan inddeles i receptorregulerede, ionkanaler reguleret af membranpotentialet (spændingsregulerede) og second messenger regulerede ionkanaler og underinddeles afhængig af hvilken ion, der passerer. Enzymer er vigtige både som angrebspunkt og for metabolisering af lægemidler. Lægemidler kan interagere med transportcarrier molekyler og nukleinsyrer, mens der tales om idiosynkratiske interaktioner, når lægemidler opnår terapeutisk effekt uden direkte at virke på en celle. Individer varierer i deres respons på et lægemiddel. 7

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

Adrenerg farmakologi

Adrenerg farmakologi Adrenerg farmakologi Det autonome nervesystem, inkl. Synapsetransmission Receptor-opdeling og funktion Agonister Antagonister Kliniske cases Christian, læge, PhD-studerende (Februar 2010) Autonome nervesystem

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern

Læs mere

DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Introduktion Hormonernes virkningsmekanismer Oversigt over det endokrine system Hypofysen - Hypofysehormonerne

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

INSULIN. Endokrin Pancreas

INSULIN. Endokrin Pancreas Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer

Læs mere

Kvantitering af lægemidlers interaktion med målstrukturer? Lægemiddel-receptor interaktion. V/Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet

Kvantitering af lægemidlers interaktion med målstrukturer? Lægemiddel-receptor interaktion. V/Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet AU Farmakologi Forelæsning 01 Total Forelæsninger 19 (Del 3/3) Lægemiddel-receptor interaktion V/Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Kvantitering af lægemidlers interaktion med målstrukturer?

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan. Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Stofomsætning (stofskiftet)

Stofomsætning (stofskiftet) Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin

Læs mere

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end

Læs mere

University of Copenhagen. Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans. Published in: Carlsbergfondet.

University of Copenhagen. Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans. Published in: Carlsbergfondet. university of copenhagen University of Copenhagen Receptorer i historisk og nutidig belysning Bräuner-Osborne, Hans Published in: Carlsbergfondet. Aarsskrift Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Adrenerg Farmakologi. Michael G. Jensen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet

Adrenerg Farmakologi. Michael G. Jensen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Adrenerg Farmakologi Michael G. Jensen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Nervesystemet Perifere NS CNS Somatisk Autonome (viscerale) Parasympatisk Sympatisk ACh Muskarin Svedkirtler ACh Nikotin

Læs mere

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Status Aktuelt kommunikeres pensum formelt via www.smh.aau.dk; et dokument pr. modul. Der er imidlertid meget stor diversitet

Læs mere

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv Modulplan for modul 1.2, Basal farmakologi, efteråret 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, videoer, studiesal og workshops og andet som findes

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/

Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/ Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/5 2017. Dette dokument er henvendt til modulkoordinatorer og beskriver en kort

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7.

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7. Rapport Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE Udført af: Dato Hold Navn Underskrift 7. oktober 2014 406 Ronja Lagström 7. oktober 2014 406 Birgitte Thomsen

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Nordisk Lægemiddelkongres 2002

Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Medicin i alkoholbehandlingen

Medicin i alkoholbehandlingen Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Enzyme-linked receptors p557- p566

Enzyme-linked receptors p557- p566 Enzyme-linked receptors p557- p566 2007 Hvor sidder receptoren er agonisten lipid permeabel? 16_09_molecules_bind.jpg Peptid-ligander binder til membran associerede receptorer Receptorer A A A A B A B

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 12. juni 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica

Læs mere

Adrenerg Farmakologi. Adrenerg farmakologi; Definition. Michael G. Jensen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet. Den noradrenerge synapse

Adrenerg Farmakologi. Adrenerg farmakologi; Definition. Michael G. Jensen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet. Den noradrenerge synapse Nervesystemet Perifere NS CNS Somatisk Autonome (viscerale) Adrenerg Farmakologi Parasympatisk Sympatisk Muskarin Svedkirtler Nikotin Michael G. Jensen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Motorisk

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

-om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed-

-om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed- MOLECULAR HYSIOLOGY GROU INSTITUTE OF EXERCISE AND SORT SCIENCES I sundhedens ns tjeneste! -om motion på flaske og andre molekylær-fysiologiske aspekter af fysisk aktivitet og sundhed- rof., Jørgen F Wojtaszewski,

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Fagmål. Naturfag. C niveau

Fagmål. Naturfag. C niveau Fagmål Naturfag C niveau 1. Selvstændigt kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller på udvalgte naturog erhvervsfaglige problemstillinger 2. selvstændigt kan vælge og anvende matematik til

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

< Elabscience ELSIA Kit 20% 할인품목 >

< Elabscience ELSIA Kit 20% 할인품목 > < Elabscience ELSIA Kit 20% 할인품목 > Cat No. Product Name 20% DC Price Signaling Pathways E-EL-H0004 Human ADP/Acrp30 (Adiponectin) ELISA Kit 470,000 E-EL-H0012 Human BMP-4 (Bone Morphogenetic Protein 4)

Læs mere

Inflammation. Definition. Organismens reaktion på et udefra kommende stimulus. - rødme, varme, hævelse og smerte

Inflammation. Definition. Organismens reaktion på et udefra kommende stimulus. - rødme, varme, hævelse og smerte Inflammation Definition Organismens reaktion på et udefra kommende stimulus Karakteristika - rødme, varme, hævelse og smerte Inflammation Celler Stimulus Mediatorer Celler Respons Mediatorer Celler Cellers

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder

Læs mere

CH 2 CH 2 N H. Serotonerg farmakologi (kap.10,38) Nils E. Magnusson, Cand. Scient., PhD, Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

CH 2 CH 2 N H. Serotonerg farmakologi (kap.10,38) Nils E. Magnusson, Cand. Scient., PhD, Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet Serotonerg farmakologi (kap.10,38) Nils E. Magnusson, Cand. Scient., PhD, Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet HO CH 2 CH 2 NH 2 Serotonin 5-hydroxytryptamine N H Neurotransmiter 5-HT Receptorers

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

Endocrine System Hormones. AP Biology

Endocrine System Hormones. AP Biology Endocrine System Hormones 2007-2008 Regulation Why are hormones needed? chemical messages from one body part to another communication needed to coordinate whole body homeostasis & regulation metabolism

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Eksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010

Eksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010 14. Juni 2010 Navn: Studienummer: ksamen i ndokrinologi MedIS, U, 2. semester 14. Juni 2010 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde,

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:

Læs mere

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

NB! Hver enkelt opgave påbegyndes på et nyt ark. Kun besvarelse på formsæt bedømmes.

NB! Hver enkelt opgave påbegyndes på et nyt ark. Kun besvarelse på formsæt bedømmes. Vejledning Opgavesættet udgøres af 4 opgaver, nummereret I-IV. Opgaverne er udformet indenfor alle områder af pensum, og de enkelte delopgaver i disse forventes besvaret kortfattet. NB! Hver enkelt opgave

Læs mere

Aarhus Universitet December 2009. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen. Onsdag den 2. december 2009, kl.

Aarhus Universitet December 2009. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen. Onsdag den 2. december 2009, kl. MEDICINSK BIOKEMI Aarhus Universitet December 2009 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Medicinsk Kandidateksamen BIOKEMI MED KEMI Å B O G A D E 34 OG W I L L E M O E S G A D E 15 Onsdag den 2. december

Læs mere

4. Onkogener og tumorsuppressorer

4. Onkogener og tumorsuppressorer 4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Skriftlig eksamen januar 2018

Skriftlig eksamen januar 2018 Skriftlig eksamen januar 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Almen farmakologi Medicin/Medis bachelor 1. semester Eksamensdato: 9. januar 2018 Tid: kl. 14.00-16.00 Bedømmelsesform: Eksamensansvarlig:

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere