1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?"

Transkript

1 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler. Cellerne er organismens byggesten, der skal udfylde hver deres rolle: Hver celle har en bestemt funktion Hver celle har sin plads i kroppen Hver celle er i kontakt og ligevægt med nabocellerne Cellerne er sociale og lytter efter kroppens signaler Indledning I dette kapitel vil vi fortælle det mest grundlæggende om kræft. Det er vigtigt at forstå, at kroppen er opbygget af celler. Cellerne er underdanige medlemmer af det samfund af celler, som kroppen er opbygget af. Når kræft opstår, er der en enkelt eller nogle få celler, der bryder dette samarbejde og begynder at dele sig uden for kroppens kontrol. Cellerne er blevet asociale, og forandringen skyldes mutationer i kræftcellernes DNA. Vores krop stammer fra én celle Alle celler i vores krop stammer fra den samme celle. Denne celle blev dannet ved befrugtningen af ægget (zygoten), og siden har den delt sig og er blevet til din krop. Når en celle deler sig, laver den en nøjagtig kopi af sit arvemateriale, DNA, der så nedarves til dattercellerne. DNA'et i alle vores celler er en næsten fuldstændig kopi af zygotens DNA, og derfor er DNA'et i alle cellerne i vores krop ens. Men cellerne er ikke ens de ser forskellige ud og har forskellige funktioner. Tænk f.eks. på forskellen mellem en celle i øjet, en i huden og en celle i hjernen. De har forskellige funktioner. Figur 1.1. Cellerne i kroppen stammer alle fra samme oprindelige celle (zygoten), der deler sig og bliver til alle kroppens celler. Det genetiske materiale, der stammer fra henholdsvis mor og far, er det samme i alle cellerne, men cellens udseende og funktion afhænger af, hvilke gener der udtrykkes i den enkelte celle. Det genetiske materiale fortæller om cellens muligheder. Cellerne i vores organer får så udpeget de gener, der skal bruges i øjnene, som er forskellige fra dem, der skal bruges i huden osv. Hvad er kræft? 7

2 Hvordan celler kommer til at virke og se ud, afhænger af de påvirkninger, der kommer fra de omgivende celler. Celler kommunikerer med hinanden ved hjælp af signalstoffer. Det betyder, at den enkelte celle må undertrykke de egenskaber, der ikke er brug for i de omgivelser, de er i, mens den må opprioritere andre egenskaber, som passer til de omgivende celler. Cellerne styrer hermed hinanden, så der ikke pludselig opstår en øjecelle midt i nyren, eller en af cellerne i øjet opfører sig som en tarmcelle. Cellerne er altså i nøje indbyrdes balance, og deres funktioner er styret i forhold til hvor i organismen, de er. Cellerne er lydhøre og meget sociale. På samme måde er der også styr på, at leveren fylder det, en lever skal fylde og ikke vokser ud over sin plads. Hvis et bestemt organ ikke skal vokse, skal der dø en celle hver gang, der dannes en ny celle i organet. Der skal være balance mellem dannelsen af nye celler og gamle cellers død. En sådan balance kaldes i lægesprog homeostase. Kræftcellen er asocial Hvis en celle bliver overflødig, vil den blive betragtet som uønsket. Så må den begå selvmord, og de omgivende celler, f.eks. de såkaldte makrofager, vil spise den døende celle og genbruge det, der kan genbruges. Cellernes liv er altså nøje styret, og samspillet med resten af organismen er essentielt. Hvordan kan det så være, at nogle celler bryder ud af deres roller? At de ved at blive til kræftceller vokser uhæmmet, ikke reagerer på de andre cellers signaler og spreder sig uden for deres plads. Hvorfor bliver cellerne asociale? Celler, der er ved at blive til kræftceller, ændrer sig. Ændringerne sker i DNA'et. Når DNA'et i en celle ændres, siger man, at den muterer. De proteiner, cellen skal udtrykke for at udfylde sin funktion, er altså blevet ændret. Eller også udtrykkes proteiner, som ellers ikke skal udtrykkes af lige netop den pågældende celle (men af andre celler i kroppen). Efterhånden har forskerne fået et lille overblik over, hvilke mutationer en normal celle kan have på sin vej til at blive en kræftcelle. Disse genetiske ændringer skal ske bestemte steder, og flere gener skal mutere, for at cellerne udvikler sig til kræft. Man taler om barrierer mod kræft. Cellen skal bryde nogle barrierer, som ellers fastholder den i sin rolle. Disse barrierer er beskrevet i kapitel 4. Der skal altså flere mutationer til, for at kræft kan opstå der er flere barrierer, der skal brydes. Det vil sige, at en enkelt påvirkning meget sjældent betyder, at der opstår kræft. Der skal mere end én mutation til, før en normal celle bliver til en kræftcelle. Mutationer kan være uden betydning Før en celle deler sig, laves der en nøjagtig kopi af cellens DNA. Men nogle gange er kopien ikke helt nøjagtig. F.eks. kan en af DNA'ets 3 milliarder baser være ændret. Denne mutation kan være fatal for cellen, men som oftest vil mutationen være betydningsløs. Fejl i den genetiske kode kan opstå af sig selv eller ved påvirkninger udefra. Fejlen kan være ændring af en enkelt base i en triplet, så denne koder for en anden aminosyre, end det er meningen. Mutationen kan også omfatte ændringer, hvor dele af kromosomet bliver ændret eller fjernet. Større skader medfører ofte, at cellen begår selvmord, mens mindre skader ofte rettes tilbage til den rigtige kode ved hjælp af enzymer (reparationsenzymer). Så selvom der hele tiden sker fejl/mutationer i vores cellers genetiske kode, er det sjældent, at disse ændringer er blivende og medfører en ændring af cellens funktion. Figur 1.2. Når DNA bliver påvirket ved f.eks. stråling eller mutagene stoffer, vil der være mulighed for skader på DNA'et f.eks. kan en base (thymin T) blive udskiftet med en anden base (cytosin C). Denne fejl vil ofte blive rettet tilbage ved hjælp af cellens reparationsenzymer. Thymin passer sammen med adenin, og guanin med cytosin. Hvis reparationen bliver forkert, kan adenin bliver erstattet med guanin. Det fører til, at der bliver indsat en forkert aminosyre (aspargin) i stedet for det oprindelige (lysin) i proteinet. Der er opstået en mutation. 8 Kort om kræft

3 Hvorfor opstår mutationer? Mutationer kan opstå ved fejl i forbindelse med kopieringen af DNA-strengene, når cellen skal til at dele sig. Og hvis fejlene ikke bliver rettet, bliver de givet videre til cellens efterkommere. Jo flere fejl, der opstår, og som ikke bliver rettet, jo større er risikoen for, at der kan opstå kræft. En mutation kan også være nedarvet eller opstå på et tidligere tidspunkt i livet. Hvis en mutation opstår i ægcellen, sædcellen eller ved de første celledelinger i fosteret, får alle kroppens celler mutationen, som derved kan gives videre til børnene. Denne mutation vil sandsynligvis ikke betyde, at der opstår kræft, men måske medføre, at den enkelte person med mutationen lettere kan få kræft. Mutationer kan også føre til, at der opstår nye egenskaber hos børnene. Egenskaber, som forældrene ikke havde. De egenskaber, der "forbedrer" børnenes evne til at overleve og få flere børn, vil overleve i længden. Se nærmere beskrivelse i afsnit 4.1, side 20. Mange af de påvirkninger, vi udsættes for, kan forårsage mutationer i vores celler. Påvirkningerne kan både være fysiske og kemiske, f.eks. stråling og kemikalier. Nogle påvirkninger forøger risikoen for mutationer. Kroppens ydre og indre overflader bliver hele tiden påvirket af det omgivende miljø både gennem huden og gennem det, vi indtager eller indånder. Cigaretrøg er den ydre påvirkning, der har flest kræfttilfælde på samvittigheden. Den enkelte person kan selv gøre noget for at ændre på risikoen for at få kræft ved at ændre sin livsstil, f.eks. i forhold til kost, rygning og soldyrkning. den til at blive en kræftcelle. Kræft er nemlig ikke én sygdom, men mange. Fælles for alle kræftsygdommene er, at den manglende kontrol skyldes mutationer i DNA'et. Kræft er altså en genetisk sygdom. Men der findes et forsvar, en række barrierer, som modarbejder udviklingen af kræft. Det er disse barrierer, kræftforskerne er ved at afdække opdagelser, der vil revolutionere kræftbehandlingen de næste årtier. Kræftfremkaldende og mutagene stoffer Det er ofte svært at finde ud af, om et stof er kræftfremkaldende. Samtidig bliver der i den offentlige debat tit blandet rundt på begreberne. At et stof er mutagent, betyder, at det har let ved at skabe mutationer, hvilket ikke er lig med, at det er kræftfremkaldende. Stoffet kan være mutagent i nogle organismer, men ikke nødvendigvis i andre som f.eks. mennesket. Når man taler om, at stoffer er kræftfremkaldende, kan de opdeles i tre kategorier: 1. Stoffer, der beviseligt er kræftfremkaldende hos mennesker. 2. Stoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende hos mennesker, fordi de har vist sig at være kræftfremkaldende hos forsøgsdyr. 3. Stoffer, der har vist sig at fremkalde kræft i mikrobielle testsystemer, men ikke i forsøgsdyr. Eksempler på miljøpåvirkninger, der har vist sig at være kræftfremkaldende hos mennesker, er tobak, nitrit, sollys, radioaktiv stråling, radon, asbest, sod, tjære og benzen. Kræft er en genetisk sygdom Kræft skyldes mutationer i DNA'et. Mutationerne kan opstå enten af sig selv, dvs. spontant, eller de kan skyldes påvirkninger udefra. Mutationerne medfører, at cellen sætter sig ud over kroppens kontrol. Men der er ikke tale om en sygdom, hvor det er nogle helt bestemte mutationer i cellen, der får Hvad er kræft? 9

4

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

Kræft. Hvad er kræft?

Kræft. Hvad er kræft? Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet

Erkendelsens betydning for skolen og samfundet Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere