FINANSIERINGSPROBLEMER I LANDBRUGET - EN TEKNISK GENNEMGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINANSIERINGSPROBLEMER I LANDBRUGET - EN TEKNISK GENNEMGANG"

Transkript

1 FINANSIERINGSPROBLEMER I LANDBRUGET - EN TEKNISK GENNEMGANG Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets finansierings- og skatteforhold m.v. BETÆNKNING NR. 941 KØBENHAVN 1981

2 ISBN EF-SET Frederiksborggade København K.

3 - 3 - INDHOLDSFORTEGNELSE Ordliste Side 11 Udvalgets kommissorium, sammensætning og virksomhed 15 Kapitel 1. Tilrettelæggelse og afgrænsning af udvalgets arbejde 19 Del I. Analyse. Kapitel 2. Den økonomiske situation i landbruget Landbrugets betydning i samfundsøkonomien Landbrugets betydning for beskæftigelsen Landbrugets nettovalutaindtjening Det primære landbrugs økonomiske placering i den samlede fødevaresektor Kapitalbehovet i landbruget Den generelle økonomiske udvikling i landbruget i de seneste år Virkninger af EF-medlemsskabet Udviklingen i landbrugsproduktionen Indtjeningen i landbruget Indkomstforskelle Aflønning af produktionsfaktorerne i den samlede fødevaresektor Landbrugets investeringer Ejendomsomsætning og ejendomspriser Udviklingen i landbrugets finansierings- og gældsforhold Udviklingen i renteniveau og statsstøtteordninger i Danmark og i EF Landbrugets aktuelle finansieringsforhold Udviklingen i antallet af tvangsauktioner i landbruget Sammendrag og konklusion Sammendrag Konklusion 76

4 - 4- Del II. Mulige foranstaltninger Side Kapitel 3. Principielle overvejelser over finansierings- og beskatningsformer Finansieringsproblemer under inflation Teoretiske løsningsmuligheder Indekslån Andre lånetyper Beskatning 84 Kapitel 4. Alternative finansieringsformer på markedsvilkår De nuværende finansieringsformer Realkreditlån Private pantebreve Pengeinstitutlån Statslån Leverandørkreditter Landbrugsfinansieringens lagdeling Tinglysningslovens 37 og 38 set i relation til landbruget Lån med variabel rente Indekslån Det "klassiske" indekslån Moderation af det "klassiske" indekslån Kornobligationer Lån med specielle profiler Rentehenstandslån "Knæklån" Kapitalformidling som ansvarlig kapital Ansvarlig lånekapital Selskabsdannelse i landbruget Finanslån Leasing Lukket kredsløb Pensionskasser, livsforsikringsselskaber Udlandslån (K-lån) 135

5 5 Appendiks Appendiks Side 4.1. Sektorspecifikke indeks for landbruget Finansiering af staldinvesteringer med traditionelle lån og indekslån 146 Kapitel 5. Alternative finansieringsformer på ikke-markedsvilkår Statslig udlåns- og støttevirksomhed over for landbruget frem til den aktuelle situation Oversigt over de vigtigste støtteordninger Lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter (moderniseringsloven) Lov om udlån til yngre jordbrugere Lov om tilskud til dræning og vanding Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m Lov om tilskud til læplantning Lov om tilskud til nedbringelse af jordbrugserhvervenes renteudgifter (rentetilskudsloven) Lov om statsgaranti og rentetilskud til visse landmænd (gældssaneringsloven) Henstandslåneordning for vanskeligt stillede landmænd (lov om realkreditinstitutter) Lov om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger Lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til tørkeramte landmænd Byggestøttelovene fra 1975 og Grovvaresikringsfondene 168

6 - 6 - Side 5.3- Begrænsninger i og muligheder for at yde offentlig støtte til landbruget som følge af EF-regler Generelle begrænsninger i medfør af EØF-traktaten Forbudte ordninger "Moderniseringsdirektivet" Støtte til gennemførelse af før-udviklingsplaner Investeringsstøtte i øvrigt Begrænsninger for investeringer i mælkesektoren Begrænsinger for investeringer i svinesektoren Lovgivning af generel karakter vedrørende økonomiske forhold Tilladte landbrugskreditsystemer Tilladte garantiordninger Tilladte ordninger i øvrigt Landbrugskreditsystemer i visse andre lande Frankrig Canada Australien Holland Mulige udbygninger i eksisterende lovgivning Moderniseringsloven Lov om udlån til yngre jordbrugere Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m Mulige nye låne-, garanti- og tilskudsordninger Indekslån med statslig bufferfunktion "Grønne" obligatoner Statslån Statsgarantier ved gennemførelse af større investeringer 197

7 - 7 - Side Statsgarantier for driftskreditter Skitse til genindførelse af jordrenteinstituttet Panteretlige konsekvenser Fastsættelse af jordrenten Overdragelse af jordrentebrug Administration og finansiering Konsekvenser for landmanden Statslig støttes virkning på prisdannelsen på landbrugsejendomme Begrænsning af kapitaliseringseffekten ved statslig låne- og tilskudsvirksomhed som led i en kortsigtet foranstaltning Tilbageførelse af subsidieelementet i tilfælde af udvidet statslig låneog tilskudsvirksomhed som led i en permanent foranstaltning 203 Kapitel 6. Overvejelser over konsekvenserne for landbruget af visse ændringer i skattelovgivningen Negativ skattepligtig indkomst Negativ indkomstskat Tilbageføring af negativ skattepligtig indkomst Renteskatteordningen Skattepligtige med negativ skattepligtig indkomst efter gældende regler Skattepligtige med positiv eller ingen skattepligtig indkomst efter gældende regler Virksomhedsbeskatning Skattemæssige afskrivninger Ændringer inden for rammerne af gældende skattemæssige afskrivninger Afskrivninger på genanskaffelsespriser Investeringstilskud 219

8 - 8 - Side 6.5. Ejendoms- og formueskatter Ejendomsskatter Formuebeskatning Formuens indflydelse på socialindkomsten 223 Appendiks 6.1. Beregning af indkomstskat under forskellige skattesystemer 227 Appendiks 6.2. Beregning af negativ skattepligtig indkomst på grundlag af selvangivelsesmateriale 232 Appendiks 6.3. Beregning af negativ indkomstskat på grundlag af regnskabsdata 240 Kapitel 7. Sammenfatning Formål og afgrænsning Alternative finansieringsformer Lån med variabel rente Indekslån Lån med specielle profiler Kapitalformidling som ansvarlig kapital Genindførelse af jordrenteprincippet Ændrede ejerformer Lukket kredsløb for pensionskasser og livsforsikringsselskaber m.v Finanslån og leasing Kurssikrede udlandslån (K-lån) og andre udvidelser af bestående ordninger "Grønne" obligationer Statslån Konsekvenser for landbruget af visse ændringer af skattelovgivningen "Negativ" indkomstskat Renteskatteordning og virksomhedsskat 256

9 - 9 - Side Afskrivning på genanskaffelsespriser og andre ændringer i afskrivningsreglerne Ejendoms- og formuebeskatning Afsluttende bemærkninger 257

10 - 10 -

11 ORDLISTE Agroindustrielle industri; Industri, der fremstiller landbrugsmaskiner samt udstyr til forarbejdning af landbrugsprodukter. Akkord; Aftale om at kreditorerne giver afkald på en del af deres tilgodehavender. Annuitetslån: Lån med fast ydelse (afdrag + rente). Arbejdsproduktivitet; Gennemsnitlig produktion pr. arbejdstime. Bytteforholdet i udenrigshandelen; Forholdet mellem enhedsværdier for eksportpriser og enhedsværdier for importpriser. Deflatering; Korrektion for prisudviklingen ved division med et indeks (deflator). Direkte rente; Nominel rente, målt i forhold til fordringens kurs. Diskonteringsfaktor; Rentefod, der benyttes, når nutidsværdien af en række fremtidige ydelser beregnes. ECU; "European Currency Unit". Regningsenhed, der benyttes i EF-samarbejdet. Er sammensat af EF-landenes valutaer, der indgår med forskellig vægt i en såkaldt "kurv". 1 ECU = 7,91917 kr. (oktober 1981). Effektiv disponibel rente; Effektiv rente korrigeret for skat.

12 Effektiv rente; Markedsrenten for traditionelle fordringer = direkte rente med et tillæg, der kan opfattes som årlig afskrivning på forskellen mellem pari og kurs. EUGFL: "Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget". Fonden afholder fællesskabets udgifter i forbindelse med landbrugspolitikken. FEOGA: Fransk betegnelse for EUGFL. Fysisk levetid: Perioden indtil et investeringsgode er slidt ned. Grøn krone: Den valutakurs, der anvendes når EF's 1andbrugspriser omregnes fra ECU til danske kroner. Høstpantebrev: Pantebrev med sikkerhed i den kommende høst. Indekstillæg: Tillæg til restgælden på indekslån opgjort i overensstemmelse med udviklingen i et aftalt prisindeks. Indtægt af gældfri ejendom (bruttooverskud): Indkomst til betaling af familiens arbejde og forrentning af landbrugskapitalen. Input-output system: En talmæssig fremstilling, i tabel form, af den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige sektorer i samfundet. Kontantlån: Realkreditlån, hvor kurstabet for låntager er konverteret til rente.

13 Landbrugets sektorbytteforhold: Forholdet mellem landbrugets salgspriser og priserne på landbrugets produktionsmidler. Lønningsevne: Det beløb der er tilovers til arbejdskraften i landbruget efter forrentning af landbrugskapitalen med 4 pct. p.a. Marginale importindhold; Værdien af den ændring i importen, der følger af en ændring af produktion eller forbrug. Moratorium; Udsættelse af ydelser på lån. Nettoindtægt af landbrug: Indtægt af gældfri ejendom minus nettorenteudgifter. Nominel rente ("nominel indeksrente"): Den på fordringsdokumentet påtrykte rentesats, som anvendes på den til enhver tid værende restgæld (incl. indekstillæg). Realrente: Den effektive rente korrigeret for den generelle prisstigningstakt i perioden. Samfundsøkonomiske alternativomkostninger: Den værditilvækst, der kunne opnås ved anden anvendelse af produktionsfaktorerne. Samlede erhvervsindkomst: Nettoindtægt af landbrug + brugers eventuelle lønindtægt. Serielån: Lån, der afdrages med lige store beløb ved hver termin. Tidsprofil: Udviklingen i de årlige ydelser igennem lånets løbetid. Økonomisk levetid: Perioden indtil det kan betale sig at udskifte et investeringsgode.

14 - 14 -

15 UDVALGETS KOMMISSORIUM, SAMMENSÆTNING OG VIRKSOMHED Efter regeringsbeslutning nedsatte landbrugsministeren den 22. juni 1981 et udvalg til overvejelse af mulige ændringer i landbrugets finansieringsformer samt mulige ændringer i skattelovgivningen. Udvalgets kommissorium fik følgende indhold: "Efter drøftelse med landbrugets organisationer har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg under Landbrugsministeriet til at overveje mulige finansieringsformer og ændringer i skattelovgivningen, der i højere grad end under de nugældende vilkår og regler er tilpasset landbrugserhvervets, herunder i særdeleshed den nyetablerede landmands, likviditetsmæssige og konjunkturbestemte vilkår. Udvalget kan i disse overvejelser specielt inddrage sådanne driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske vurderinger af forskellige ejerformer, der måtte findes hensigtsmæssige. Det pålægges udvalget at afslutte sine overvejelser så tidligt på efteråret som muligt. Udvalget kan i ønsket omfang indhente redegørelser om konkrete spørgsmål fra ministerier og institutioner m.v. Udvalget forudsættes i det omfang det måtte skønnes hensigtsmæssigt at orientere Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening og Realkreditrådet om udvalgets arbejde. Udvalgets medlemmer forudsættes udpeget på embedsmands- eller funktionærniveau. Udvalget kan for at sikre en hurtig arbejdsgang nedsætte underudvalg. Det kan supplere sig med sagkyndig bistand".

16 Udvalget har haft følgende sammensætning: Kontorchef Hans Boserup Sekretær Steffen Diemer Kontorchef Jens Drejer Adm. direktør Kjeld Ejler Afdelingschef Palle Bil sted Pedersen Kommitteret Heinrich Schlebaum Sekretariatschef Jørgen Skovbæk Kontorchef Gustav Wied (formand) Finansministeriet Økonomiministeriet Ministeriet for skatter og afgifter Landbrugsrådet Danske Husmandsforeninger Statsministeriet De danske Landboforeninger Landbrugsministeriet Som sekretærer for udvalget har fungeret: Fuldmægtig Asger Ejegaard-Pedersen Konsulent Anders Buch Kristensen Overassistent Else Kristensen Fuldmægtig Niels Nordgaard-Andersen Fuldmægtig Niels SØnderbye Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Maskinskrivning er foretaget af: Assistent Lone Jørgensen Landbrugsministeriet I udvalgets arbejde har tillige medvirket en række sagkyndige rådgivere. Udvalget har således bl.a. modtaget bistand fra: Kontorchef Preben Veilstrup Andersen Kontorchef Peter Baumann (næstformand) Underdirektør Bjarne Dyreborg Carlsen Forskningsassistent cand.polit. Alex Dubgård Prokurist Torsten Gersfelt Kontorchef Leif Heltberg Direktør Johannes Fløystrup Jensen Statens Jordlovsudvalg Landbrugsministeriet Dansk Landbrugs Realkreditfond Jordbrugsøkonomisk Institut Danmarks Nationalbank Økonomiministeriet Dansk Landbrugs Realkreditfond

17 Direktionssekretær Svend Aage Jespersen Afdelingschef Jørgen R. Mortensen Fuldmægtig Vibeke Skov Møller Lektor lic. polit. Peter Erling Nielsen Kontorchef Jørgen Broe Pedersen Fuldmægtig Elsebeth Rygner Fuldmægtig Chr. Rée Schou Fuldmægtig Søren Skafte Lektor Christen Sørensen Professor Carl Chr. Thomsen Afdelingsleder Aage Walter-Jørgensen Kontorchef (nu departementschef) 01e Zacchi Kontorchef Lars Østergaard Landbrugsrådet De danske Landboforeninger Boligministeriet Københavns Universitet, Økonomisk Institut De danske Landboforeninger Finansministeriet Finansministeriet Statsministeriet Københavns Universitet, Økonomisk Institut Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Jordbrugsøkonomisk Institut Boligministeriet Boligministeriet Ved nedsættelsen af udvalget har regeringen, ligeledes under hensyn til den snævre tidsfrist, valgt at sammensætte udvalget så snævert som overhovedet muligt. Denne beslutning har medført, at en række organisationer med interesse i udvalgets arbejde ikke kunne blive medlemmer af og/eller i øvrigt tilknyttet udvalget. Der har følgelig for at sikre den fornødne kommunikation i forbindelse med udvalgsarbejdet været afholdt orienterende møder mellem udvalgets formand og næstformand og følgende organisationer: 1. Livs- og Pensionsforsikringsselskabernes Forening 2. Pensionskasserådet 3. Statsanstalten for Livsforsikring 4. Dansk Erhvervsgartnerforening 5. Dansk Skovforening 6. Centralforeningen af tolvmandsforeninger og større landbrugere i Danmark 7. Realkreditrådet 8. Den danske Bankforening 9. Danmarks Sparekasseforening 10. Tilsynet med banker og sparekasser.

18 Der har endvidere inden betænkningens endelige afgivelse været afholdt ét møde mellem repræsentanter for de nævnte organisationer og udvalget. For at afbøde virkninger af ferie m.v. har udvalget løbende været bistået af repræsentanter, der har fungeret som stedfortrædere for udvalgsmedlemmerne og de sagkyndige rådgivere. Der har under udvalget fungeret fem arbejdsgrupper, som har udarbejdet udkast til de enkelte kapitler i udvalgets betænkning. Arbejdsgruppernes medlemmer har bestået af udvalgsmedlemmer, sagskyndige rådgivere og fungerende stedfortrædere. Udvalget har holdt 16 møder. Udvalget har den 19. oktober 1981 afsluttet sit arbejde og afgiver hermed sin betænkning til regeringen. København, den 19. oktober Hans Boserup Jens Drejer Palle Bil sted Pedersen Jørgen Skovbæk Steffen Diemer Kjeld Ejler Heinrich Schlebaum Gustav Wied Asger Ejegaard-Pedersen Else Kristensen Anders Buch Kristensen Niels Nordgaard-Andersen Niels Sønderbye

19 Kapitel 1.Tilrettelæggelse og afgrænsning af udvalgets arbejde. Det forhold, at udvalget blev pålagt at færdiggøre sit arbejde inden for en meget snæver tidsfrist har medført, at udvalget har måttet foretage en nøje prioritering af sit arbejde. Tyngdepunktet i betænkningen er overvejelser over, hvorledes finansiering (og beskatning) i landbruget i højere grad end tilfældet er i dag tilpasses udviklingen i landbrugets indtjeningsevne, herunder behovet for alternative finansieringsformer, både på markedsvilkår og visse finansieringsformer med offentlig deltagelse samt finansieringsformer med lukket kredsløb, Udvalget har afstået fra at behandle bl.a. følgende emnegrupper: 1. Mulige foranstaltninger som allerede forekommer at være teknisk vel belyste, og som følgelig overvejende er politiske, f.eks. moms og momskredit, beskatning af stambesætninger, kapitalvindingsskat m.m. 2. Foranstaltninger af overvejende socialpolitisk karakter eller foranstaltninger af helt kortsigtet karakter, som inden for en begrænset tidsramme indebærer overførsel af kontanttilskud til den enkelte landmand som f.eks. gældssaneringsloven eller rentetilskudsloven. Der ligger ikke i dette valg en stillingtagen for eller imod sådanne foranstaltninger, men alene en erkendelse af, at en beslutning om etablering eller ikke etablering, henholdsvis udbygning eller ikke udbygning af de allerede eksisterende foranstaltninger, vil være af overvejende politisk og statsfinansiel karakter. Det skal imidlertid understreges, at der ikke i dette valg ud fra en teknisk synsvinkel ligger en afstandtagen fra sådanne foranstaltninger. 3. På det skattemæssige område har udvalget, i erkendelse af at landbruget kun repræsenterer et enkelt erhverv, ikke fundet at kunne påtage sig selvstændige overvejelser angående hele erhverslivet.

20 Udvalget har således alene behandlet spørgsmålet om, hvilke økonomiske virkninger visse ændringer af skattelovgivningen ville have for landbruget. Det drejer sig bl.a. om negativ indkomsskat, renteskatteordningen og virksomhedsbeskatning. 4. Udvalget har erkendt, at etablering af fundamentalt andre ejerformer i landbruget - samt naturligvis også i det øvrige jordbrug - omfatter så vidtrækkende spørgsmål af både politisk/ideologisk og af økonomisk/juridisk/teknisk karakter, at spørgsmålet ikke er egnet til behandling i et udvalg, der er pålagt at arbejde inden for en så snæver tidsramme. Det understreges, at denne beslutning ikke er udtryk for, at udvalget har afvist, at etablering af andre ejerformer i landbruget kunne rumme elementer til løsning af nogle af landbrugets økonomiske problemer. Udvalget har følgelig valgt at indskrænke sin behandling af mulige andre ejerformer i landbruget til sådanne, som måtte være en nødvendig forudsætning for etablering af en bestemt finansieringsform. Ud over de oven for under punkt 1-4 nævnte begrænsninger har udvalget ligeledes under hensyn til den snævre tidsfrist og under hensyn til bredden i udvalgets kommissorium valgt at afstå fra at tage stilling til en konkret juridisk udformning af de mulige foranstaltninger. Der er således alene tale om en bredere, verbal beskrivelse af de mulige foranstaltninger. 1) Jfr. Betænkning nr. 873 om alternative besiddelsesformer i jordbruget, der imidlertid udelukkende behandler problemstillingen inden for den eksisterende lovgivning.

21 DEL I. ANALYSE

22 - 22 -

23 Kapitel 2. Den økonomiske situation i landbruget. I dette kapitel belyses landbrugets betydning i samfundsøkonomien. Endvidere redegøres der for de seneste års generelle økonomiske udvikling i landbruget samt for udviklingen i landbrugets finansierings- og gældsforhold. Kapitlet afsluttes med sammendrag og konklusion Landbrugets betydning i samfundsøkonomien Landbrugets betydning for beskæftigelsen. Størrelsen af den danske landbrugsproduktion er direkte bestemmende for aktiviteten i en række landbrugstilknyttede sektorer i den danske økonomi. Det drejer sig først og fremmest om landbrugets forædlings- og forsyningsvirksomheder, der sammen med det primære landbrug kan betegnes som et landbrugskompleks. For et eksportorienteret landbrug som det danske vil det være naturligt at afgrænse 1andbrugskomplekset til det primære landbrug og de sektorer inden for forsynings- og forarbejdningsleddene, hvor aktiviteten i overvejende grad er bestemt af landbrugets efterspørgsel af produktionsmidler og udbuddet af landbrugsvarer til videre forarbejdning. På forarbejdningssiden drejer det sig om slagterier, kødkonservesindustrien og mejeriindustrien, mens 1andbrugskomplekset på forsyningssiden omfatter grovvarehandel og foderstoffabrikker, gødningsindustrien og leverandørerne af investeringsgoder til landbruget så som landbrugsmaskinindustrien og de dele af byggesektoren, der er beskæftiget med landbrugsbyggeri. Dertil kommer leverancer af f.eks. brændstof, emballage m.v. til landbrugskomplekset fra sektorer, der kun i mindre grad er afhængige af landbrugets aktivitet, men dog påvirkes heraf - direkte eller indirekte. I den primære landbrugsproduktion findes der ca fuldtidsarbejdspladser. En fuldtidsarbejdsplads er her defineret som arbejdstimer pr. år i landbruget, og opgørelsen af antal arbejdsti- 1) Svarende til et normalt arbejdsår pa det organiserede arbejdsmarked i Jfr. i øvrigt side 32 og 39 hvor begrebet hel tidsbrug er defineret som bedrifter med en samlet arbejdsindsats pa timer eller derover pr. år.

24 mer er baseret på Jordbrugsøkonomisk Instituts regnskabsmateriale. På forarbejdningssiden udgør beskæftigelsen inden for slagterier, kødkonserves m.v. ca personer, mens ca er beskæftiget i mejeriindustrien. I statistisk henseende er forsyningssiden ikke så velbelyst som forarbejdningssiden. Dertil kommer problemerne med at kvantificere landbrugets betydning for beskæftigelsen i de sektorer uden for 1andbrugskomplekset, der direkte eller indirekte leverer varer og tjenester til virksomheder i 1 andbrugskomplekset. Til beregning af disse indirekte aktivitetsvirkninger er benyttet et input-output system. Beregningerne viser, at ca. 25 pct. af landbrugsproduktionens samlede beskæftigelsesvirkning falder i de sektorer, der direkte eller indirekte forsyner det primære landbrug og dets forarbejdningssektorer med de løbende råvareinput i produktionen. Det drejer sig i alt om ca arbejdspladser fordelt på de egentlige forsyningssektorer og en lang række produktions- og servicesektorer i økonomien som helhed. Hertil kommer den meget svingende beskæftigelse med landbrugsbyggeri og forsyningen med landbrugsmaskiner. For tiden opretholder landbruget formentlig arbejdsplader i disse to sektorer tilsammen. Betragtet ab forarbejdningssvirksomhed anslås det, at den danske landbrugsproduktions direkte eller indirekte beskæftigelsesvirkninger omfatter i alt arbejdspladser, hvoraf knap 60 pct: udgøres af fuldtidsarbejdspladserne i det primære landbrug. Det forudsættes, at den afledte beskæftigelse overvejende omfatter fuldtidsarbejdspladser. Denne forudsætning er givetvis realistisk for sektorer som slagterier, mejerier og foderstofbranchen, mens der i visse af de øvrige sektorer formentlig er tale om et vist antal deltidsarbejdspladser. Dette forhold må antages at blive opvejet af det betydelige akkordarbejde især i slagterisektoren. Mindre ændringer i landbrugsproduktionens størrelse kan antages at have en proportional effekt på den 1andbrugsafledte beskæftigelse uden for det primære landbrug. For primærsektorens vedkommen- 1) Ved større ændringer i produktionen er det derimod karakteristisk, at de produktionsmæssige sammenhænge (produktionsfunktionen) ændrer sig.

25 de vil beregningen af beskæftigelsesændringer være forbundet med nogen usikkerhed. Det skyldes, at arbejdskraften i landbruget må antages at være ret immobil, ligesom både produktionsudvidelser og -indskrænkninger ofte vil finde sted på brug, hvor arbejdsproduktiviteten afviger en del fra gennemsnittet. Under forudsætning af en proportional beskæftigelsesreaktion også i primærsektoren antages en ændring i den animalske produktion på 1 pet. at give en beskæftigelseseffekt på arbejdspladser i det primære landbrug og de direkte og indirekte afhængige sektorer. Beregningerne forudsætter, at den vegetabilske produktion fortsætter på uændret niveau - omend med ændret afgrødesammensætning. Beskæftigelsesvirkningen af investeringsaktiviteter indgår ikke i beregningerne. Såfremt ændringen omfatter en produktionsforøgel se både i den vegetabilske og i den animalske sektor, kan tallet for beskæftigelseseffekten vise sig at være i overkanten. Beskæftigelsesforøgel sen kan til gengæld blive noget større, hvis en ensidig forøgelse af den animalske produktion ledsages af en mere vidtdreven forædling Landbrugets nettovalutaindtjening. Den samlede eksport af landbrugsvarer incl. kød- og mælkekonserves havde i 1980 en værdi af godt 27 mia. kr. incl. eksportrestitutioner. Hertil kommer yderligere knap 700 mill. kr. i tilskud fra EF til hjemtagelse af foderskummetmælk og forskellige former for produktstøtte. Den direkte import til landbruget omfatter primært foderstoffer, gødningsstoffer, brændstof og landbrugsmaskiner. Hertil kommer en indirekte importanvendelse i form af importindholdet i de leverancer, landbruget modtager fra indenlandske virksomheder. Det fulde omfang af den indirekte importanvendelse kan ikke aflæses i statistikken. Ved anvendelse af et input-output system er det beregnet, at det gennemsnitlige direkte og indirekte importindhold af råvarer i landbrugsproduktionen udgør ca. 25 pct. af produktionen ab forarbejdningsvirksomhed. Importindholdet i den samlede landbrugsproduktion incl. hjemmemarkedet udgjorde i 1980 ca. 10 mia. kr. Hertil kommer et importindhold i landbrugets investeringer på godt 1 mia. kr. Landbrugseks-

26 porten på 2 7 mia. kr. i 1980 anslås at have påvirket betalingsbalancen med 20 mia. kr. netto. Det skal dog understreges, at det beregnede importindhold er et gennemsnitstal, der ikke kan opfattes som et udtryk for importvirkningen af en marginal forøgelse af f.eks. den animalske produktion. Landbrugsjorden er en fast produktionsfaktor, og den vegetabilske produktion vil ikke ændres proportionalt med den animalske produktion. Ved en nedgang i den animalske produktion vil en del af eksporttabet således blive dækket ind af et større kornoverskud, der kan udføres, mens en stigning i den animalske produktion tilsvarende vil formindske eksporten af dansk korn. Tages der hensyn til forbruget af dansk produceret foder, udgør den animalske produktions marginale importindhold pct. af eksportværdien ab forarbejdning s virksomhed. Hertil kommer yderligere en engangsvalutaudgift i forbindelse med eventuelle nyinvesteringer ved produktionsudvidelser. Under forudsætning af et uændret indenlandsk forbrug af fødevarer må en ændring i den animalske produktion på 1 pct. antages at medføre en ændring (positiv såvel som negativ) af betalingsbalancen på ca. 150 mill. kr. Beregningen vedrører alene den løbende produktion. Importindholdet i investeringer indgår således ikke. Det forudsættes endvidere, at der ikke sker væsentlige ændringer i markedsforholdene for landbrugsvarer - og herunder i EF's landbrugspolitik og markedsordninger. Der er ikke taget stilling til, om de anvendte produktionsfaktorer kunne have præsteret en større nettovalutaindtjening i andre sektorer, idet de marginale samfundsøkonomiske alternativomkostninger ved anvendelse af arbejdskraft er beskedne i den nuværende konjunktursituation på grund af den betydelige arbejdsløshed. Det bør endvidere tages i betragtning, at en del af den danske industrieksport stammer fra sektorer, der i høj grad er afhængig af dansk landbrugs efterspørgsel af produktionsmidler, eller som er baseret på en videre forarbejdning af landbrugets produkter. Det drejer sig om landbrugsmaskinindustrien og den agroindustrielle industri samt dele af den kemiske og farmaceutiske industri og industrielt forarbejdede landbrugsprodukter. Dansk landbrugs betydning for disse sektorers eksport er vanskelig at kvantificere, men det må an-

27 tages, at opretholdelsen af et hjemmemarked af en vis størrelse og stabilitet er afgørende for mange virksomheders økonomi i de pågældende sektorer. Udviklingen i dansk landbrug påvirker således indirekte en væsentlig del af den danske industrieksport Det primære landbrugs økonomiske placering i den samlede fødevaresektor. Det primære landbrugs placering i den samlede fødevaresektor er bestemt af landbrugets særlige struktur med et stort antal selvstændige produktionsenheder af beskeden størrelse. Denne virksomhedsstruktur nødvendiggør en arbejdsdeling mellem det primære landbrug og et tilknyttet serviceapparat bestående af forsynings-, forarbejdnings- og handelsvirksomheder, der varetager indkøb og distribution af råvarer til landbruget og indsamling, forarbejdning og videresalg af landbrugets produktion, samt af konsulenter, dyrlæger, pengeinstitutter etc. Knap 90 pct. af mælkeproduktionen indvejes af andelsmejerier, der også varetager hovedparten af forarbejdningen. Andelsslagterierne modtager ca. 90 pct. af svineproduktionen og 50 pct. af kvaegleverancerne. Også eksportsalget af de forarbejdede landbrugsprodukter varetages i vid udstrækning af andelsselskaber. På forsyningssiden er andelssektorens rolle knap så dominerende. De andelsejede grovvareselskaber har dog tilsammen en markedsandel på pct. for de vigtigste grovvarers, vedkommende, hvilket må antages at være tilstrækkeligt til, at andelssektoren kan udøve en afgørende indflydelse på prisdannelsen på grovvaremarkederne. Det primære landbrug har således sikret sig en udbredt indflydelse i de øvrige led i den samlede fødevaresektor, og der er næppe grund til at antage, at landbrugets indkomster "klemmes" af overnormale profitter i forsynings- og forarbejdningsleddene. Aflønningen af den ansatte arbejdskraft i det primære landbrug og de tilknyttede sektorer må imidlertid antages at følge indkomstudviklingen på arbejdsmarkedet i øvrigt, ligesom den lånte kapital som hovedregel må aflønnes med markedsrenten. Ændringer i bytteforholdet for fødevaresektoren, der ligger ud over produktivitetsudvik-

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

3. Landbrugets økonomi og indtjening

3. Landbrugets økonomi og indtjening 3. Landbrugets økonomi og indtjening LANDBRUGETS ØKONOMI OG INDTJENING LANDBRUG & FØDEVARER I 2015 faldt landbrugets bruttofaktorindkomst med 3,6 mia. kr. Siden 2008 er priserne på landbrugsejendomme faldet

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Økonomisk analyse 7. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Ved hjælp af input-output modellering

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen Bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Generelle bestemmelser Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Af Jens Hansen Trykt i Tidsskrift for Landøkonomi 196. årgang, nr.2, juni 2010, s. 241 252 Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere