FINANSIERINGSPROBLEMER I LANDBRUGET - EN TEKNISK GENNEMGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINANSIERINGSPROBLEMER I LANDBRUGET - EN TEKNISK GENNEMGANG"

Transkript

1 FINANSIERINGSPROBLEMER I LANDBRUGET - EN TEKNISK GENNEMGANG Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets finansierings- og skatteforhold m.v. BETÆNKNING NR. 941 KØBENHAVN 1981

2 ISBN EF-SET Frederiksborggade København K.

3 - 3 - INDHOLDSFORTEGNELSE Ordliste Side 11 Udvalgets kommissorium, sammensætning og virksomhed 15 Kapitel 1. Tilrettelæggelse og afgrænsning af udvalgets arbejde 19 Del I. Analyse. Kapitel 2. Den økonomiske situation i landbruget Landbrugets betydning i samfundsøkonomien Landbrugets betydning for beskæftigelsen Landbrugets nettovalutaindtjening Det primære landbrugs økonomiske placering i den samlede fødevaresektor Kapitalbehovet i landbruget Den generelle økonomiske udvikling i landbruget i de seneste år Virkninger af EF-medlemsskabet Udviklingen i landbrugsproduktionen Indtjeningen i landbruget Indkomstforskelle Aflønning af produktionsfaktorerne i den samlede fødevaresektor Landbrugets investeringer Ejendomsomsætning og ejendomspriser Udviklingen i landbrugets finansierings- og gældsforhold Udviklingen i renteniveau og statsstøtteordninger i Danmark og i EF Landbrugets aktuelle finansieringsforhold Udviklingen i antallet af tvangsauktioner i landbruget Sammendrag og konklusion Sammendrag Konklusion 76

4 - 4- Del II. Mulige foranstaltninger Side Kapitel 3. Principielle overvejelser over finansierings- og beskatningsformer Finansieringsproblemer under inflation Teoretiske løsningsmuligheder Indekslån Andre lånetyper Beskatning 84 Kapitel 4. Alternative finansieringsformer på markedsvilkår De nuværende finansieringsformer Realkreditlån Private pantebreve Pengeinstitutlån Statslån Leverandørkreditter Landbrugsfinansieringens lagdeling Tinglysningslovens 37 og 38 set i relation til landbruget Lån med variabel rente Indekslån Det "klassiske" indekslån Moderation af det "klassiske" indekslån Kornobligationer Lån med specielle profiler Rentehenstandslån "Knæklån" Kapitalformidling som ansvarlig kapital Ansvarlig lånekapital Selskabsdannelse i landbruget Finanslån Leasing Lukket kredsløb Pensionskasser, livsforsikringsselskaber Udlandslån (K-lån) 135

5 5 Appendiks Appendiks Side 4.1. Sektorspecifikke indeks for landbruget Finansiering af staldinvesteringer med traditionelle lån og indekslån 146 Kapitel 5. Alternative finansieringsformer på ikke-markedsvilkår Statslig udlåns- og støttevirksomhed over for landbruget frem til den aktuelle situation Oversigt over de vigtigste støtteordninger Lov om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter (moderniseringsloven) Lov om udlån til yngre jordbrugere Lov om tilskud til dræning og vanding Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m Lov om tilskud til læplantning Lov om tilskud til nedbringelse af jordbrugserhvervenes renteudgifter (rentetilskudsloven) Lov om statsgaranti og rentetilskud til visse landmænd (gældssaneringsloven) Henstandslåneordning for vanskeligt stillede landmænd (lov om realkreditinstitutter) Lov om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger Lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til tørkeramte landmænd Byggestøttelovene fra 1975 og Grovvaresikringsfondene 168

6 - 6 - Side 5.3- Begrænsninger i og muligheder for at yde offentlig støtte til landbruget som følge af EF-regler Generelle begrænsninger i medfør af EØF-traktaten Forbudte ordninger "Moderniseringsdirektivet" Støtte til gennemførelse af før-udviklingsplaner Investeringsstøtte i øvrigt Begrænsninger for investeringer i mælkesektoren Begrænsinger for investeringer i svinesektoren Lovgivning af generel karakter vedrørende økonomiske forhold Tilladte landbrugskreditsystemer Tilladte garantiordninger Tilladte ordninger i øvrigt Landbrugskreditsystemer i visse andre lande Frankrig Canada Australien Holland Mulige udbygninger i eksisterende lovgivning Moderniseringsloven Lov om udlån til yngre jordbrugere Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m Mulige nye låne-, garanti- og tilskudsordninger Indekslån med statslig bufferfunktion "Grønne" obligatoner Statslån Statsgarantier ved gennemførelse af større investeringer 197

7 - 7 - Side Statsgarantier for driftskreditter Skitse til genindførelse af jordrenteinstituttet Panteretlige konsekvenser Fastsættelse af jordrenten Overdragelse af jordrentebrug Administration og finansiering Konsekvenser for landmanden Statslig støttes virkning på prisdannelsen på landbrugsejendomme Begrænsning af kapitaliseringseffekten ved statslig låne- og tilskudsvirksomhed som led i en kortsigtet foranstaltning Tilbageførelse af subsidieelementet i tilfælde af udvidet statslig låneog tilskudsvirksomhed som led i en permanent foranstaltning 203 Kapitel 6. Overvejelser over konsekvenserne for landbruget af visse ændringer i skattelovgivningen Negativ skattepligtig indkomst Negativ indkomstskat Tilbageføring af negativ skattepligtig indkomst Renteskatteordningen Skattepligtige med negativ skattepligtig indkomst efter gældende regler Skattepligtige med positiv eller ingen skattepligtig indkomst efter gældende regler Virksomhedsbeskatning Skattemæssige afskrivninger Ændringer inden for rammerne af gældende skattemæssige afskrivninger Afskrivninger på genanskaffelsespriser Investeringstilskud 219

8 - 8 - Side 6.5. Ejendoms- og formueskatter Ejendomsskatter Formuebeskatning Formuens indflydelse på socialindkomsten 223 Appendiks 6.1. Beregning af indkomstskat under forskellige skattesystemer 227 Appendiks 6.2. Beregning af negativ skattepligtig indkomst på grundlag af selvangivelsesmateriale 232 Appendiks 6.3. Beregning af negativ indkomstskat på grundlag af regnskabsdata 240 Kapitel 7. Sammenfatning Formål og afgrænsning Alternative finansieringsformer Lån med variabel rente Indekslån Lån med specielle profiler Kapitalformidling som ansvarlig kapital Genindførelse af jordrenteprincippet Ændrede ejerformer Lukket kredsløb for pensionskasser og livsforsikringsselskaber m.v Finanslån og leasing Kurssikrede udlandslån (K-lån) og andre udvidelser af bestående ordninger "Grønne" obligationer Statslån Konsekvenser for landbruget af visse ændringer af skattelovgivningen "Negativ" indkomstskat Renteskatteordning og virksomhedsskat 256

9 - 9 - Side Afskrivning på genanskaffelsespriser og andre ændringer i afskrivningsreglerne Ejendoms- og formuebeskatning Afsluttende bemærkninger 257

10 - 10 -

11 ORDLISTE Agroindustrielle industri; Industri, der fremstiller landbrugsmaskiner samt udstyr til forarbejdning af landbrugsprodukter. Akkord; Aftale om at kreditorerne giver afkald på en del af deres tilgodehavender. Annuitetslån: Lån med fast ydelse (afdrag + rente). Arbejdsproduktivitet; Gennemsnitlig produktion pr. arbejdstime. Bytteforholdet i udenrigshandelen; Forholdet mellem enhedsværdier for eksportpriser og enhedsværdier for importpriser. Deflatering; Korrektion for prisudviklingen ved division med et indeks (deflator). Direkte rente; Nominel rente, målt i forhold til fordringens kurs. Diskonteringsfaktor; Rentefod, der benyttes, når nutidsværdien af en række fremtidige ydelser beregnes. ECU; "European Currency Unit". Regningsenhed, der benyttes i EF-samarbejdet. Er sammensat af EF-landenes valutaer, der indgår med forskellig vægt i en såkaldt "kurv". 1 ECU = 7,91917 kr. (oktober 1981). Effektiv disponibel rente; Effektiv rente korrigeret for skat.

12 Effektiv rente; Markedsrenten for traditionelle fordringer = direkte rente med et tillæg, der kan opfattes som årlig afskrivning på forskellen mellem pari og kurs. EUGFL: "Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget". Fonden afholder fællesskabets udgifter i forbindelse med landbrugspolitikken. FEOGA: Fransk betegnelse for EUGFL. Fysisk levetid: Perioden indtil et investeringsgode er slidt ned. Grøn krone: Den valutakurs, der anvendes når EF's 1andbrugspriser omregnes fra ECU til danske kroner. Høstpantebrev: Pantebrev med sikkerhed i den kommende høst. Indekstillæg: Tillæg til restgælden på indekslån opgjort i overensstemmelse med udviklingen i et aftalt prisindeks. Indtægt af gældfri ejendom (bruttooverskud): Indkomst til betaling af familiens arbejde og forrentning af landbrugskapitalen. Input-output system: En talmæssig fremstilling, i tabel form, af den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige sektorer i samfundet. Kontantlån: Realkreditlån, hvor kurstabet for låntager er konverteret til rente.

13 Landbrugets sektorbytteforhold: Forholdet mellem landbrugets salgspriser og priserne på landbrugets produktionsmidler. Lønningsevne: Det beløb der er tilovers til arbejdskraften i landbruget efter forrentning af landbrugskapitalen med 4 pct. p.a. Marginale importindhold; Værdien af den ændring i importen, der følger af en ændring af produktion eller forbrug. Moratorium; Udsættelse af ydelser på lån. Nettoindtægt af landbrug: Indtægt af gældfri ejendom minus nettorenteudgifter. Nominel rente ("nominel indeksrente"): Den på fordringsdokumentet påtrykte rentesats, som anvendes på den til enhver tid værende restgæld (incl. indekstillæg). Realrente: Den effektive rente korrigeret for den generelle prisstigningstakt i perioden. Samfundsøkonomiske alternativomkostninger: Den værditilvækst, der kunne opnås ved anden anvendelse af produktionsfaktorerne. Samlede erhvervsindkomst: Nettoindtægt af landbrug + brugers eventuelle lønindtægt. Serielån: Lån, der afdrages med lige store beløb ved hver termin. Tidsprofil: Udviklingen i de årlige ydelser igennem lånets løbetid. Økonomisk levetid: Perioden indtil det kan betale sig at udskifte et investeringsgode.

14 - 14 -

15 UDVALGETS KOMMISSORIUM, SAMMENSÆTNING OG VIRKSOMHED Efter regeringsbeslutning nedsatte landbrugsministeren den 22. juni 1981 et udvalg til overvejelse af mulige ændringer i landbrugets finansieringsformer samt mulige ændringer i skattelovgivningen. Udvalgets kommissorium fik følgende indhold: "Efter drøftelse med landbrugets organisationer har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg under Landbrugsministeriet til at overveje mulige finansieringsformer og ændringer i skattelovgivningen, der i højere grad end under de nugældende vilkår og regler er tilpasset landbrugserhvervets, herunder i særdeleshed den nyetablerede landmands, likviditetsmæssige og konjunkturbestemte vilkår. Udvalget kan i disse overvejelser specielt inddrage sådanne driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske vurderinger af forskellige ejerformer, der måtte findes hensigtsmæssige. Det pålægges udvalget at afslutte sine overvejelser så tidligt på efteråret som muligt. Udvalget kan i ønsket omfang indhente redegørelser om konkrete spørgsmål fra ministerier og institutioner m.v. Udvalget forudsættes i det omfang det måtte skønnes hensigtsmæssigt at orientere Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening og Realkreditrådet om udvalgets arbejde. Udvalgets medlemmer forudsættes udpeget på embedsmands- eller funktionærniveau. Udvalget kan for at sikre en hurtig arbejdsgang nedsætte underudvalg. Det kan supplere sig med sagkyndig bistand".

16 Udvalget har haft følgende sammensætning: Kontorchef Hans Boserup Sekretær Steffen Diemer Kontorchef Jens Drejer Adm. direktør Kjeld Ejler Afdelingschef Palle Bil sted Pedersen Kommitteret Heinrich Schlebaum Sekretariatschef Jørgen Skovbæk Kontorchef Gustav Wied (formand) Finansministeriet Økonomiministeriet Ministeriet for skatter og afgifter Landbrugsrådet Danske Husmandsforeninger Statsministeriet De danske Landboforeninger Landbrugsministeriet Som sekretærer for udvalget har fungeret: Fuldmægtig Asger Ejegaard-Pedersen Konsulent Anders Buch Kristensen Overassistent Else Kristensen Fuldmægtig Niels Nordgaard-Andersen Fuldmægtig Niels SØnderbye Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Landbrugsministeriet Maskinskrivning er foretaget af: Assistent Lone Jørgensen Landbrugsministeriet I udvalgets arbejde har tillige medvirket en række sagkyndige rådgivere. Udvalget har således bl.a. modtaget bistand fra: Kontorchef Preben Veilstrup Andersen Kontorchef Peter Baumann (næstformand) Underdirektør Bjarne Dyreborg Carlsen Forskningsassistent cand.polit. Alex Dubgård Prokurist Torsten Gersfelt Kontorchef Leif Heltberg Direktør Johannes Fløystrup Jensen Statens Jordlovsudvalg Landbrugsministeriet Dansk Landbrugs Realkreditfond Jordbrugsøkonomisk Institut Danmarks Nationalbank Økonomiministeriet Dansk Landbrugs Realkreditfond

17 Direktionssekretær Svend Aage Jespersen Afdelingschef Jørgen R. Mortensen Fuldmægtig Vibeke Skov Møller Lektor lic. polit. Peter Erling Nielsen Kontorchef Jørgen Broe Pedersen Fuldmægtig Elsebeth Rygner Fuldmægtig Chr. Rée Schou Fuldmægtig Søren Skafte Lektor Christen Sørensen Professor Carl Chr. Thomsen Afdelingsleder Aage Walter-Jørgensen Kontorchef (nu departementschef) 01e Zacchi Kontorchef Lars Østergaard Landbrugsrådet De danske Landboforeninger Boligministeriet Københavns Universitet, Økonomisk Institut De danske Landboforeninger Finansministeriet Finansministeriet Statsministeriet Københavns Universitet, Økonomisk Institut Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Jordbrugsøkonomisk Institut Boligministeriet Boligministeriet Ved nedsættelsen af udvalget har regeringen, ligeledes under hensyn til den snævre tidsfrist, valgt at sammensætte udvalget så snævert som overhovedet muligt. Denne beslutning har medført, at en række organisationer med interesse i udvalgets arbejde ikke kunne blive medlemmer af og/eller i øvrigt tilknyttet udvalget. Der har følgelig for at sikre den fornødne kommunikation i forbindelse med udvalgsarbejdet været afholdt orienterende møder mellem udvalgets formand og næstformand og følgende organisationer: 1. Livs- og Pensionsforsikringsselskabernes Forening 2. Pensionskasserådet 3. Statsanstalten for Livsforsikring 4. Dansk Erhvervsgartnerforening 5. Dansk Skovforening 6. Centralforeningen af tolvmandsforeninger og større landbrugere i Danmark 7. Realkreditrådet 8. Den danske Bankforening 9. Danmarks Sparekasseforening 10. Tilsynet med banker og sparekasser.

18 Der har endvidere inden betænkningens endelige afgivelse været afholdt ét møde mellem repræsentanter for de nævnte organisationer og udvalget. For at afbøde virkninger af ferie m.v. har udvalget løbende været bistået af repræsentanter, der har fungeret som stedfortrædere for udvalgsmedlemmerne og de sagkyndige rådgivere. Der har under udvalget fungeret fem arbejdsgrupper, som har udarbejdet udkast til de enkelte kapitler i udvalgets betænkning. Arbejdsgruppernes medlemmer har bestået af udvalgsmedlemmer, sagskyndige rådgivere og fungerende stedfortrædere. Udvalget har holdt 16 møder. Udvalget har den 19. oktober 1981 afsluttet sit arbejde og afgiver hermed sin betænkning til regeringen. København, den 19. oktober Hans Boserup Jens Drejer Palle Bil sted Pedersen Jørgen Skovbæk Steffen Diemer Kjeld Ejler Heinrich Schlebaum Gustav Wied Asger Ejegaard-Pedersen Else Kristensen Anders Buch Kristensen Niels Nordgaard-Andersen Niels Sønderbye

19 Kapitel 1.Tilrettelæggelse og afgrænsning af udvalgets arbejde. Det forhold, at udvalget blev pålagt at færdiggøre sit arbejde inden for en meget snæver tidsfrist har medført, at udvalget har måttet foretage en nøje prioritering af sit arbejde. Tyngdepunktet i betænkningen er overvejelser over, hvorledes finansiering (og beskatning) i landbruget i højere grad end tilfældet er i dag tilpasses udviklingen i landbrugets indtjeningsevne, herunder behovet for alternative finansieringsformer, både på markedsvilkår og visse finansieringsformer med offentlig deltagelse samt finansieringsformer med lukket kredsløb, Udvalget har afstået fra at behandle bl.a. følgende emnegrupper: 1. Mulige foranstaltninger som allerede forekommer at være teknisk vel belyste, og som følgelig overvejende er politiske, f.eks. moms og momskredit, beskatning af stambesætninger, kapitalvindingsskat m.m. 2. Foranstaltninger af overvejende socialpolitisk karakter eller foranstaltninger af helt kortsigtet karakter, som inden for en begrænset tidsramme indebærer overførsel af kontanttilskud til den enkelte landmand som f.eks. gældssaneringsloven eller rentetilskudsloven. Der ligger ikke i dette valg en stillingtagen for eller imod sådanne foranstaltninger, men alene en erkendelse af, at en beslutning om etablering eller ikke etablering, henholdsvis udbygning eller ikke udbygning af de allerede eksisterende foranstaltninger, vil være af overvejende politisk og statsfinansiel karakter. Det skal imidlertid understreges, at der ikke i dette valg ud fra en teknisk synsvinkel ligger en afstandtagen fra sådanne foranstaltninger. 3. På det skattemæssige område har udvalget, i erkendelse af at landbruget kun repræsenterer et enkelt erhverv, ikke fundet at kunne påtage sig selvstændige overvejelser angående hele erhverslivet.

20 Udvalget har således alene behandlet spørgsmålet om, hvilke økonomiske virkninger visse ændringer af skattelovgivningen ville have for landbruget. Det drejer sig bl.a. om negativ indkomsskat, renteskatteordningen og virksomhedsbeskatning. 4. Udvalget har erkendt, at etablering af fundamentalt andre ejerformer i landbruget - samt naturligvis også i det øvrige jordbrug - omfatter så vidtrækkende spørgsmål af både politisk/ideologisk og af økonomisk/juridisk/teknisk karakter, at spørgsmålet ikke er egnet til behandling i et udvalg, der er pålagt at arbejde inden for en så snæver tidsramme. Det understreges, at denne beslutning ikke er udtryk for, at udvalget har afvist, at etablering af andre ejerformer i landbruget kunne rumme elementer til løsning af nogle af landbrugets økonomiske problemer. Udvalget har følgelig valgt at indskrænke sin behandling af mulige andre ejerformer i landbruget til sådanne, som måtte være en nødvendig forudsætning for etablering af en bestemt finansieringsform. Ud over de oven for under punkt 1-4 nævnte begrænsninger har udvalget ligeledes under hensyn til den snævre tidsfrist og under hensyn til bredden i udvalgets kommissorium valgt at afstå fra at tage stilling til en konkret juridisk udformning af de mulige foranstaltninger. Der er således alene tale om en bredere, verbal beskrivelse af de mulige foranstaltninger. 1) Jfr. Betænkning nr. 873 om alternative besiddelsesformer i jordbruget, der imidlertid udelukkende behandler problemstillingen inden for den eksisterende lovgivning.

21 DEL I. ANALYSE

22 - 22 -

23 Kapitel 2. Den økonomiske situation i landbruget. I dette kapitel belyses landbrugets betydning i samfundsøkonomien. Endvidere redegøres der for de seneste års generelle økonomiske udvikling i landbruget samt for udviklingen i landbrugets finansierings- og gældsforhold. Kapitlet afsluttes med sammendrag og konklusion Landbrugets betydning i samfundsøkonomien Landbrugets betydning for beskæftigelsen. Størrelsen af den danske landbrugsproduktion er direkte bestemmende for aktiviteten i en række landbrugstilknyttede sektorer i den danske økonomi. Det drejer sig først og fremmest om landbrugets forædlings- og forsyningsvirksomheder, der sammen med det primære landbrug kan betegnes som et landbrugskompleks. For et eksportorienteret landbrug som det danske vil det være naturligt at afgrænse 1andbrugskomplekset til det primære landbrug og de sektorer inden for forsynings- og forarbejdningsleddene, hvor aktiviteten i overvejende grad er bestemt af landbrugets efterspørgsel af produktionsmidler og udbuddet af landbrugsvarer til videre forarbejdning. På forarbejdningssiden drejer det sig om slagterier, kødkonservesindustrien og mejeriindustrien, mens 1andbrugskomplekset på forsyningssiden omfatter grovvarehandel og foderstoffabrikker, gødningsindustrien og leverandørerne af investeringsgoder til landbruget så som landbrugsmaskinindustrien og de dele af byggesektoren, der er beskæftiget med landbrugsbyggeri. Dertil kommer leverancer af f.eks. brændstof, emballage m.v. til landbrugskomplekset fra sektorer, der kun i mindre grad er afhængige af landbrugets aktivitet, men dog påvirkes heraf - direkte eller indirekte. I den primære landbrugsproduktion findes der ca fuldtidsarbejdspladser. En fuldtidsarbejdsplads er her defineret som arbejdstimer pr. år i landbruget, og opgørelsen af antal arbejdsti- 1) Svarende til et normalt arbejdsår pa det organiserede arbejdsmarked i Jfr. i øvrigt side 32 og 39 hvor begrebet hel tidsbrug er defineret som bedrifter med en samlet arbejdsindsats pa timer eller derover pr. år.

24 mer er baseret på Jordbrugsøkonomisk Instituts regnskabsmateriale. På forarbejdningssiden udgør beskæftigelsen inden for slagterier, kødkonserves m.v. ca personer, mens ca er beskæftiget i mejeriindustrien. I statistisk henseende er forsyningssiden ikke så velbelyst som forarbejdningssiden. Dertil kommer problemerne med at kvantificere landbrugets betydning for beskæftigelsen i de sektorer uden for 1andbrugskomplekset, der direkte eller indirekte leverer varer og tjenester til virksomheder i 1 andbrugskomplekset. Til beregning af disse indirekte aktivitetsvirkninger er benyttet et input-output system. Beregningerne viser, at ca. 25 pct. af landbrugsproduktionens samlede beskæftigelsesvirkning falder i de sektorer, der direkte eller indirekte forsyner det primære landbrug og dets forarbejdningssektorer med de løbende råvareinput i produktionen. Det drejer sig i alt om ca arbejdspladser fordelt på de egentlige forsyningssektorer og en lang række produktions- og servicesektorer i økonomien som helhed. Hertil kommer den meget svingende beskæftigelse med landbrugsbyggeri og forsyningen med landbrugsmaskiner. For tiden opretholder landbruget formentlig arbejdsplader i disse to sektorer tilsammen. Betragtet ab forarbejdningssvirksomhed anslås det, at den danske landbrugsproduktions direkte eller indirekte beskæftigelsesvirkninger omfatter i alt arbejdspladser, hvoraf knap 60 pct: udgøres af fuldtidsarbejdspladserne i det primære landbrug. Det forudsættes, at den afledte beskæftigelse overvejende omfatter fuldtidsarbejdspladser. Denne forudsætning er givetvis realistisk for sektorer som slagterier, mejerier og foderstofbranchen, mens der i visse af de øvrige sektorer formentlig er tale om et vist antal deltidsarbejdspladser. Dette forhold må antages at blive opvejet af det betydelige akkordarbejde især i slagterisektoren. Mindre ændringer i landbrugsproduktionens størrelse kan antages at have en proportional effekt på den 1andbrugsafledte beskæftigelse uden for det primære landbrug. For primærsektorens vedkommen- 1) Ved større ændringer i produktionen er det derimod karakteristisk, at de produktionsmæssige sammenhænge (produktionsfunktionen) ændrer sig.

25 de vil beregningen af beskæftigelsesændringer være forbundet med nogen usikkerhed. Det skyldes, at arbejdskraften i landbruget må antages at være ret immobil, ligesom både produktionsudvidelser og -indskrænkninger ofte vil finde sted på brug, hvor arbejdsproduktiviteten afviger en del fra gennemsnittet. Under forudsætning af en proportional beskæftigelsesreaktion også i primærsektoren antages en ændring i den animalske produktion på 1 pet. at give en beskæftigelseseffekt på arbejdspladser i det primære landbrug og de direkte og indirekte afhængige sektorer. Beregningerne forudsætter, at den vegetabilske produktion fortsætter på uændret niveau - omend med ændret afgrødesammensætning. Beskæftigelsesvirkningen af investeringsaktiviteter indgår ikke i beregningerne. Såfremt ændringen omfatter en produktionsforøgel se både i den vegetabilske og i den animalske sektor, kan tallet for beskæftigelseseffekten vise sig at være i overkanten. Beskæftigelsesforøgel sen kan til gengæld blive noget større, hvis en ensidig forøgelse af den animalske produktion ledsages af en mere vidtdreven forædling Landbrugets nettovalutaindtjening. Den samlede eksport af landbrugsvarer incl. kød- og mælkekonserves havde i 1980 en værdi af godt 27 mia. kr. incl. eksportrestitutioner. Hertil kommer yderligere knap 700 mill. kr. i tilskud fra EF til hjemtagelse af foderskummetmælk og forskellige former for produktstøtte. Den direkte import til landbruget omfatter primært foderstoffer, gødningsstoffer, brændstof og landbrugsmaskiner. Hertil kommer en indirekte importanvendelse i form af importindholdet i de leverancer, landbruget modtager fra indenlandske virksomheder. Det fulde omfang af den indirekte importanvendelse kan ikke aflæses i statistikken. Ved anvendelse af et input-output system er det beregnet, at det gennemsnitlige direkte og indirekte importindhold af råvarer i landbrugsproduktionen udgør ca. 25 pct. af produktionen ab forarbejdningsvirksomhed. Importindholdet i den samlede landbrugsproduktion incl. hjemmemarkedet udgjorde i 1980 ca. 10 mia. kr. Hertil kommer et importindhold i landbrugets investeringer på godt 1 mia. kr. Landbrugseks-

26 porten på 2 7 mia. kr. i 1980 anslås at have påvirket betalingsbalancen med 20 mia. kr. netto. Det skal dog understreges, at det beregnede importindhold er et gennemsnitstal, der ikke kan opfattes som et udtryk for importvirkningen af en marginal forøgelse af f.eks. den animalske produktion. Landbrugsjorden er en fast produktionsfaktor, og den vegetabilske produktion vil ikke ændres proportionalt med den animalske produktion. Ved en nedgang i den animalske produktion vil en del af eksporttabet således blive dækket ind af et større kornoverskud, der kan udføres, mens en stigning i den animalske produktion tilsvarende vil formindske eksporten af dansk korn. Tages der hensyn til forbruget af dansk produceret foder, udgør den animalske produktions marginale importindhold pct. af eksportværdien ab forarbejdning s virksomhed. Hertil kommer yderligere en engangsvalutaudgift i forbindelse med eventuelle nyinvesteringer ved produktionsudvidelser. Under forudsætning af et uændret indenlandsk forbrug af fødevarer må en ændring i den animalske produktion på 1 pct. antages at medføre en ændring (positiv såvel som negativ) af betalingsbalancen på ca. 150 mill. kr. Beregningen vedrører alene den løbende produktion. Importindholdet i investeringer indgår således ikke. Det forudsættes endvidere, at der ikke sker væsentlige ændringer i markedsforholdene for landbrugsvarer - og herunder i EF's landbrugspolitik og markedsordninger. Der er ikke taget stilling til, om de anvendte produktionsfaktorer kunne have præsteret en større nettovalutaindtjening i andre sektorer, idet de marginale samfundsøkonomiske alternativomkostninger ved anvendelse af arbejdskraft er beskedne i den nuværende konjunktursituation på grund af den betydelige arbejdsløshed. Det bør endvidere tages i betragtning, at en del af den danske industrieksport stammer fra sektorer, der i høj grad er afhængig af dansk landbrugs efterspørgsel af produktionsmidler, eller som er baseret på en videre forarbejdning af landbrugets produkter. Det drejer sig om landbrugsmaskinindustrien og den agroindustrielle industri samt dele af den kemiske og farmaceutiske industri og industrielt forarbejdede landbrugsprodukter. Dansk landbrugs betydning for disse sektorers eksport er vanskelig at kvantificere, men det må an-

27 tages, at opretholdelsen af et hjemmemarked af en vis størrelse og stabilitet er afgørende for mange virksomheders økonomi i de pågældende sektorer. Udviklingen i dansk landbrug påvirker således indirekte en væsentlig del af den danske industrieksport Det primære landbrugs økonomiske placering i den samlede fødevaresektor. Det primære landbrugs placering i den samlede fødevaresektor er bestemt af landbrugets særlige struktur med et stort antal selvstændige produktionsenheder af beskeden størrelse. Denne virksomhedsstruktur nødvendiggør en arbejdsdeling mellem det primære landbrug og et tilknyttet serviceapparat bestående af forsynings-, forarbejdnings- og handelsvirksomheder, der varetager indkøb og distribution af råvarer til landbruget og indsamling, forarbejdning og videresalg af landbrugets produktion, samt af konsulenter, dyrlæger, pengeinstitutter etc. Knap 90 pct. af mælkeproduktionen indvejes af andelsmejerier, der også varetager hovedparten af forarbejdningen. Andelsslagterierne modtager ca. 90 pct. af svineproduktionen og 50 pct. af kvaegleverancerne. Også eksportsalget af de forarbejdede landbrugsprodukter varetages i vid udstrækning af andelsselskaber. På forsyningssiden er andelssektorens rolle knap så dominerende. De andelsejede grovvareselskaber har dog tilsammen en markedsandel på pct. for de vigtigste grovvarers, vedkommende, hvilket må antages at være tilstrækkeligt til, at andelssektoren kan udøve en afgørende indflydelse på prisdannelsen på grovvaremarkederne. Det primære landbrug har således sikret sig en udbredt indflydelse i de øvrige led i den samlede fødevaresektor, og der er næppe grund til at antage, at landbrugets indkomster "klemmes" af overnormale profitter i forsynings- og forarbejdningsleddene. Aflønningen af den ansatte arbejdskraft i det primære landbrug og de tilknyttede sektorer må imidlertid antages at følge indkomstudviklingen på arbejdsmarkedet i øvrigt, ligesom den lånte kapital som hovedregel må aflønnes med markedsrenten. Ændringer i bytteforholdet for fødevaresektoren, der ligger ud over produktivitetsudvik-

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

14. Redegørelse for amtets gældssituation

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Konkurrencen på realkreditmarkedet

Konkurrencen på realkreditmarkedet Konkurrence styrelsen Den 11. februar 2000 Jnr.: 2:802-31, ke Konkurrencen på realkreditmarkedet Resumé og konklusion Konkurrencestyrelsen har i løbet af 2. halvår 1999 undersøgt konkurrencen på realkreditmarkedet.

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere