Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem"

Transkript

1 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer nu sammen om at skabe bedre stemning og mere tryghed på vejene. Råb, fuck-fingre og trusler er efterhånden normalt, når bilister og motionscyklister skal færdes på de samme veje. Det viser en ny undersøgelse om trafikkultur, som Cyklistforbundet, Danmarks Cykle Union, Dansk Triatlon Forbund, DGI, FDM og Rådet for Sikker Trafik har foretaget blandt bilister og motionscyklister. Begge trafikantgrupper giver i undersøgelsen udtryk for, at der ikke bliver vist hensyn nok i trafikken. To tredjedele mener endda, at antallet af konflikter mellem de to grupper er steget de seneste fem år. Og konflikterne har i flere tilfældet ført til situationer, hvor personen bag cykelstyret eller rattet har oplevet at være udsat for vejvrede. Mere end halvdelen af motionscyklisterne svarer, at de har været udsat for vejvrede indenfor det seneste år. Det har ført til, at næsten hver tredje motionscyklist ikke føler sig tryg i trafikken. Baggrunden for undersøgelsen var en række alvorlige episoder i trafikken, der sidste år fik de seks organisationer til at undersøge, om der var en særskilt udfordring i forhold til vejvrede mellem motionscyklister og bilister. Resultatet af spørgeskemaet viser desværre, at der er behov for at genfinde den gode trafikånd, da alt for mange oplever konflikter. Derfor vil vi nu samarbejde for en bedre trafikkultur målrettet bilister og motionscyklister imellem, hvor vi vil minde om, at god trafikkultur også er en del af færdselsloven, lyder det fra organisationerne bag undersøgelsen, der offentliggøres samtidig med, at foråret atter lokker mange motionscyklister ud på vejene. Der er en bekymrende tendens, og den skal vendes. Mere end hver fjerde af de adspurgte giver udtryk for, at de selv har udtrykt vejvrede, hvilket i vores optik er alt for mange. Heldigvis er det primært verbalt, men krigen på vejene skal stoppes nu, inden vejvreden eskalerer til mere alvorlige og håndfaste metoder, lyder det samstemmigt fra organisationerne. Undersøgelsen peger også på en række årsager, som er med til at udløse vejvreden. Motionscyklister er mest irriterede over, at bilister kører for tæt på dem, dytter og ikke viser hensyn. Omvendt er bilisterne meget trætte af cyklister, der fylder for meget på vejen og ikke overholder færdselsloven. Hver femte af motionscyklisterne er i øvrigt enige i, at de fylder for meget. Undersøgelsen er foretaget blandt trafikanter, hvoraf et flertal både er motionscyklister og bilister. Vejvrede er i undersøgelsen defineret ud fra Det Kriminalpræventive Råds

2 definition, som er: Man udsættes for vejvrede, hvis man bliver råbt af, får fingeren, bliver truet af en medtrafikant, eller får slag eller spark på sit køretøj. Udtalelser fra organisationerne bag undersøgelsen: Cyklistforbundet, Klaus Bondam, direktør: Undersøgelsen viser ikke så overraskende, at motionscyklister og bilister desværre har alt for mange dårlige oplevelser med hinanden på landevejene. Adfærden skal ændres, så begge parter kører både mere hensigtsmæssigt og hensynsfuldt. Men der når vi kun hen, hvis begge parter starter med at anerkende hinandens ret til at færdes på vores fælles veje. Vi skal jo være der alle sammen. Danmarks Cykle Union, Brian Samuelsson, projektleder: Danmarks Cykle Union har et stort ønske om at nedbringe konfliktsituationer i trafikken, som enkelte af vores medlemmer, og øvrige cykelryttere i landet, er medvirkende til at forårsage. Ude på vejene har vi alle et ansvar, uagtet om vi kører på to eller flere hjul. Et ansvar som vi med dette samarbejde ønsker at sætte en tyk streg under. DGI, Ulrich Gorm Albrechtsen, idrætskonsulent i DGI Cykling: I takt med at væksten i motionscykling fortsætter, har DGI Cykling et højt fokus på netop sikkerhed i trafikken. Vores uddannelser af for eksempel holdkaptajner, der i cykelklubber og foreninger skal stå for sikkerhed og adfærd, udrulles i stor stil over hele landet her i foråret, ligesom en kommende kampagne i samspil med Danmarks Cykle Union under titlen GO STIL vil sætte fokus på, hvordan vi som cyklister skal opføre os i trafikken. Men vi kan ikke løfte det alene, derfor er vi glade for det brede samarbejde omkring dette vigtige emne. FDM, Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDMs økonomisk politisk sekretariat: Det er vigtigt, at der er plads til alle på vejene, og at vi får en bedre trafikkultur. Selv om man føler, at en flok cyklister ikke overholder færdselsreglerne og trækker nok ind til siden, så er motionscyklister stadig bløde trafikanter. Bilister skal derfor vise ekstra agtpågivenhed i trafikken, også selv om den anden part måske ikke viser hensyn. Det er ikke god trafikkultur at udsætte andre for fare ved at køre for tæt på. Rådet for Sikker Trafik, Søren Troels Berg, specialkonsulent: Der opstår desværre alt for ofte farlige situationer, når bilister og motionscyklister skal deles om vejen. Det er vigtigt, at såvel bilister som cyklister er opmærksomme på, at der skal være plads til alle. Så cyklister: Sørg for at give plads, så bilerne kan overhale. Og bilister: Vær opmærksomme på, at motionscyklisterne kører hurtigt, vent med at overhale, til der er plads, og hold god afstand til dem under overhaling. Yderligere information: kontakt FDMs presseafdeling, som fungerer som samlet pressekontakt i forbindelse med undersøgelsen presse@fdm.dk eller

3

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Sikre børn i trafikken side 3 Fælles ansvar side 4 Udskolingen en særlig udfordring side 5 Gratis materialer til undervisningen side 6

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020 1 Titel: Udgivet: Foto: Layout: Copyright: Oplag: Tryk: ISBN: Hver ulykke er én for meget

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Når uenigheden gør ondt

Når uenigheden gør ondt Når uenigheden gør ondt Morten Hinz er DOKS-organist og desuden uddannet konfliktmægler på Center for Konfliktløsning. Her beskæftiger han sig med samarbejdets svære kunst og forskellige måder at tackle

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere