Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Skægmejse. Status
|
|
- Charlotte Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skægmejse Videnskabeligt navn: Panurus biarmicus Status Skægmejsen som ikke er en egentlig mejse (blåmejser-musvitter etc.), men nærmere beslægtet med svaler og sangfugle, er udelukkende knyttet til større sammenhængende rørskovsarealer. Tidligere blev den regnet for en art papegøjemejse i timaliefamilien, men den placering er man nu gået bort fra. Den er udbredt over stort set hele Europa, ikke sammenhængende, men i mange mindre afgrænsede områder, som sikkert afspejler forekomsten af større tagrørsområder. Den er desuden udbredt ind igennem Kaukasus og Centralasien, igennem Mongoliet, og næsten ud til østkysten af Sibirien. Skægmejsen blev konstateret som dansk ynglefugl i midten af 1960erne, i Sønderjylland, men det er dog ikke umuligt, at den har ynglet her tidligere. Indvandringen menes at være sket fra Holland, hvorfra de svenske bestande formodentligt også stammer. Skægmejsen har et meget stort ynglepotentiale, og i gunstige år kan der ske, at en del af den store tilgang af ungfugle, kollektivt bryder op (næsten som lemmingvandringer), og søger til nye områder (se videre under levesteder). Bestandene kan svinge betydeligt, fra næsten sammenbrud i hårde vintre, til overbefolkning efter en god ynglesæson (se også nedenfor, under føde og ynglebiologi), men den danske bestand kan med en stor usikkerhedsmargin og udsving estimeres til par. På verdensplan findes der i meget runde tal omkring 3 millioner individer. *Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Art Vægt (g) Ældste* Ynglepar i DK*** Status# Skægmejse ,7-6,5 * YS/sf * Heraf hale ca. halvdelen ** Ringmærkede fund - ***2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) (Usikre tal) #Status: YS-ynglestandfugl, sf- kan strejfe en del rundt om vinteren, over ret lange afstande, strejfgæster fra udlandet er også registreret 1
2 Levested (habitat) Skægmejsen er meget specialiseret hvad angår levested, og findes udelukkende i større tagrørsskove. I Danmark for det meste i de store rørskove i vore kystområder og fjorde, men dog også ved enkelte af de større indsøer med større sammenhængende rørskovsarealer. De meget specifikke krav til levested, sammen med det meget store ynglepotentiale gør, at et område efter en succesfuld ynglesæson kan være overbefolket, og der kan i sådanne situationer nærmest opstå masseemigration af ungfugle. Ødelæggelse af rørskoven, som det f.eks. kan forekomme om vinteren, hvor isen under uheldige omstændigheder kan fælde en rørskov, vil også tvinge skægmejserne bort. Som nævnt ovenfor menes det, at de danske og svenske bestande, der blev etableret i midten af 1960erne, opstod fra sådanne masseemigrationer fra Holland. Føde/fuglenes fordøjelseskanal Inden vi kommer skægmejsens fødevalg og fordøjelse, lige en kort gennemgang af opbygningen af fuglenes fordøjelseskanal. Fuglenes fordøjelseskanal noget anderledes, og lidt mere kompliceret end vores egen. Den første forskel dukker straks op, fuglene har næb, men mangler tænder, og selvom næbbet hos nogle fugle har riller og kanter, der hos nogle arter (f.eks. kernebidere, der kan knuse frugtstene) til en vis grad erstatter tændernes funktion, er næbbet i de fleste tilfælde ikke velegnet til at knuse eller findele føden, og den sluges for det meste i større eller mindre stykker. Efter næbbet kommer, som hos os, spiserøret, men nogle arter, f.eks. duer har en udvidelse på spiserøret, en kro, som anvendes til at opsamle føde. Den opsamlede føde kan så, enten ædes senere, på et sikkert sted, eller bringes til ungerne. Efter kroen kommer en formave, eller kirtelmave, som i det store og hele fungerer som vor egen mave, med udskillelse af saltsyre og fordøjelsesenzymer. Hos os passerer føden derefter direkte til tarmen, hvor den enzymatiske fordøjelse fortsætter. Hos fuglene, derimod, er der her indskudt et ekstra led, i form af en muskelmave, kråsen. Kråsen er opbygget af nogle meget kraftige muskler, og inderst med en meget robust nærmest sandpapiragtig væg, der kan modstår de voldsomme mekaniske påvirkninger. Kalkuner kan finde på at sluge stor fødeemner helt, og kan f.eks. med kråsen, knuse adskillige valnødder i timen, (der er endog et eksempel på, at selv et skalpelblad kan findeles), og selvom de fleste rovfugle gylper ufordøjelige rester op, er nogle i stand til at knuse selv større ben med kråsen. I mange tilfælde sluger fuglene sten, som lander i kråsen, og som hjælper med til at male eller findele føden. Fra kråsen fortsætter føden til tarmen. Skægmejsens føde består om foråret og sommeren hovedsagligt af insekter og andre små hvirvelløse dyr. I efterårs og vinterperioden, fra september/oktober består føden i langt overvejende grad af plantefrø, og især frø fra tagrør. De små tagrørsfrø er meget hårdskallede, vanskeligt fordøjelige, og de er svære at knuse 2
3 med næbbet. Skægmejsens fordøjelsessystem er imidlertid specialiseret til netop den type frø. I september/oktober når mængden af insekter og andre hvirvelløse dyr aftager, og skægmejsen går over til at æde frø, ændrer kråsens størrelse og struktur sig samtidigt, fra i sommerperioden når føden består af insekter, at veje fra ½ til ¾ gram, vokser den til at veje fra lidt under 1 til 1¼ gram, altså omkring en fordobling i vægt. Desuden bliver den inderste væg tykkere og hårdere, nærmest som to plader eller møllesten, og der tilføres småsten. Det ser ud til, at det om efteråret er dagslængden der sætter forandringerne i gang. Om foråret derimod, tyder det på, er det fødetilgængelighed og måske temperaturen, der styrer udviklingen tilbage til kråsens sommerstruktur, tilpasset de lettere fordøjelige insekter og andre hvirvelløse dyr. Hårde vintre udgør naturligvis en stor risiko for skægmejserne, men næsten farligere er en mild vinter, der afsluttes med en kold periode, og et koldt forår, da der så ikke er tilstrækkeligt med insekter, men hvor kråsen allerede har ændret sig, og fået en struktur der ikke er effektiv til at behandle og male de hårde tagrørsfrø til fordøjelige dele. I sådanne situationer, kan en stor del af skægmejserne gå til. Figuren her under viser hvor skægmejsen indplacerer sig i fødekæden. Toprovdyr Rovdyr Skægmejse Skægmejsen æder om sommeren hovedsagligt animalsk føde, i form af insekter, og andre små hvirvelløse dyr, og indgår derfor på dette tidspunkt som rovdyr på nederste rovdyrsniveau. Om vinteren består føden næsten udelukkende af frå fra tagrør, som den er specialiseret i at fordøje. På dette tidspunkt er den således på planteæderniveauet i pyramiden. Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fældning De voksne fugle har én totalfældning efter yngleperioden, den påbegyndes i slutningen af juli/midt august og er afsluttet i september/oktober. Ungfuglene har ligeledes totalfældning, og det første kuld begynder fældningen efter 7-9 uger, senere kuld begynder fældningen hurtigere, de seneste kuld allerede efter 2-4 uger, på samme måde indskrænkes selve fældningsperioden fra ca. 55 dage for første kuld, til omkring 40 dage for de seneste kuld. I det hele taget har skægmejserne en ret kort fældningsperiode. Ynglebiologi Skægmejserne bliver kønsmodne allerede i klækningsåret, normalt efter ca. 7 måneder, og de kan i ekstreme tilfælde tilsyneladende forsøge at yngle allerede i samme sæson. Formodentlig er det en del af pardannelsesadfærden og ikke egentlige yngleforsøg. 3
4 Juvenil (ungfugl), mørk ryg og halesider De danner par i det første efterår i deres levetid, og holder i de fleste tilfælde sammen hele livet. Der er eksempler på pardannelse imellem søskendefugle. Erfaringen som par har stor indflydelse på ynglesuccesen. Som nævnt danner de par allerede i det første efterår af deres levetid, fra september og de næste måneder. I pardannelsen, vedligeholdelsen og bekræftelsen af partnerskabet, indgår forskellige former for gensidig adfærd som f.eks. gensidig soignering, bevogtning af mage, invitation til parring, parringer og selv redebygning og æglægning kan forekomme (kan nok ikke tolkes som egentlige yngleforsøg, men derimod som en del af pardannelsesadfærden). Selve yngleforsøget begynder med bygning af reden, og det kan være både han og hun der tager initiativ til bygningen, men for at reden skal blive færdiggjort og yngleforsøget fortsætte, kræver det at begge magerne tager del i redebygningen, og at det sker samme dag, som den ene partner tager initiativ (i tabel nedenfor kaldet synkron redebygning), hvis ikke den anden tager del samme dag, bygges der ikke videre på den rede, men der begyndes på en ny. Der kan være op til flere sådanne forsøg, før begge mager er motiverede. Redebygningen tager normalt 4-8 dage, men erfarne par kan undertiden gøre reden færdig på blot et par dage. En østrigsk undersøgelse har vist betydningen af længden af parsammenholdet, og dets indflydelse på ynglesuccesen. Tabellen giver en oversigt over disse forhold. **Tid sammen som par *Ynglesucces hos skægmejse - betydningen af erfaring som par ***Redebygning ***Æglægning Kuldstørrelse (antal) Yngleforsøg (antal) (uger efter (uger efter Æg Unger langtidsparrene) langtidsparrene) (gennemnit) (flyvefærdige) Påbegyndte Succesfulde Kort (4 uger) (7/10) 4 6 9,7 4,0 2,2 1,1 Mellem (4 måneder) (6/7) ,9 4,1 3,9 1,3 Lang (6½ måned) (9) 0 0 9,0 8,1 2,9 2,6 Redebygning (se tekst) **Tid sammen som par Første yngleforsøg Andet yngleforsøg Tredje yngleforsøg Synkront Asynkront Synkront Asynkront Synkront Asynkront Kort (4 uger) (7/10) Mellem (4 måneder) (6/7) Lang (6½ måned) (9) *Skægmejser er monogame (livstid), og danner par allerede i første efteår af deres levetid **Skægmejserne begynder redebygning midt marts (Østrig). Forsøget foregik i store volierer, og for kortidsparrenes vedkommende blev 10 hanner og 10 hunner, sat sammen midt februar, hvoraf 7 par blev etableret. Mellemtidsparrene blev (7+7) sat sammen fra midt af november, heraf blev 6 par etableret (en hun døde). Langtidsparrene blev (9+9) sat sammen fra begyndelsen af september (svarende til den normale pardannelsestid) og de dannede alle par. Det var alle ungfugle der ikke havde nogen forudgående parerfaring før de blev sat sammen. ***Redebygning og æglægning er anført med langtidsparrene som udgangspunkt, og hvor mange uger senere de to andre partyper går i gang. 4
5 Som det fremgår af tabellen, kommer de par der har været længst tid sammen (nogenlunde svarende til naturlige forhold) hurtigst i gang med redebyggeriet, op til 4 uger før de mindre samlivserfarne par, og helt op til 6 uger med hensyn til æglægning. De har også flere succesfulde yngleforsøg, og får i løbet af sæsonen ca. dobbelt så mange unger på vingerne (ikke vist). De er betydeligt bedre til at motivere hinanden til at påbegynde redebygningen samme dag (synkront), og kommer på den måde hurtigt videre i yngleforløbet. Det er særligt tydeligt i første yngleforsøg. I løbet af sæsonen med flere yngleforsøg bliver de andre par også gradvist bedre, men når ikke helt op på det mere erfarne pars effektivitet. I parringstiden flyver hunnen en del rundt, og bliver bevogtet af sin partner, men bliver forfulgt af flere hanner, og parrer sig ofte med den hurtigste han, ikke nødvendigvis den sociale partner. Der er derfor også unger af andre hanner end den sociale partner i reden, i op til omkring ca. 1/3 af rederne. Reden anlægges for det meste i tæt tagrørsbevoksning, lavt over vandet. Reden består af 2-3 lag, første et eller to bestående af tagrørsblade, og inderst lag af tagrørsfrøstande og indlagte fjer. Undertiden bliver rederne anlagt i små kolonier, med kort afstand imellem, ofte under 2 meter. I Danmark lægges de 4-6 æg i april, der ruges af begge fugle fra næstsidste æg eller tidligere, rugetiden er dage og ungerne klækkes asynkront, dog for det meste inden for et par dage. Ungerne er i reden yderligere dage, og efter yderligere 1-2 uger bliver ungfuglene selvstændige. Det er almindeligt med 3-4 kuld. Ynglediagrammet her under viser et typisk yngleforløb for skægmejsen i Danmark. Yngleforløbet hos skægmejse Skægmejserne begynder æglægningen i april, afhængigt af vintervejret, hovedsæsonen er dog maj. Tre kuld er normalt, men et fjerde kan undertiden forekomme, hvis de kommer i gang tidligt. Unger fra første kuld kan udvise yngleadfærd og bygge reder, men det er tvivlsomt om der kommer færdige kuld ud af det. Skægmejsen lægger fra 4 til 6 æg, med intervaller på 1 døgn. Der ruges af begge forældre fra næstsidste æg, og de klækkes lidt asynkront i løbet af et til to døgn. *Begge tager sig af ungerne, både i reden og efter udflyvning, men allerede efter en uge finder ungerne selv føde. De bliver dog i nærheden og holder kontakt med forældrefuglene i længere tid. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 3-5 dage Rugning: dage Klækning: Asynkront 1-2 dage Redetid: dage Føringstid: *2 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. April Maj Juni Juli August September Oktober Fuglehåndbogen på nettet Ungfugleadfærd De mange ungfugle samles i småflokke, som bevæger sig rundt i rørskoven for at fouragere, og de udviser undertiden en højflyvningsadfærd, hvor flokken pludseligt, samlet, stiger højt til vejrs, undertiden helt ud af syne, for så samlet at komme ned igen. Måske er det den adfærd, der i nogle tilfælde leder til skægmejsernes pludselige emigrationsadfærd. Om efteråret blander de voksne fugle sig i flokkene 5
6 Juvenile skægmejser Vandringer/spredning Som udgangspunkt må skægmejserne nok betegnes som standfugle, men på baggrund af deres meget specifikke krav til ynglehabitat og deres store formeringsevne, kan de under særlige omstændigheder foretage lange vandringer, nærmest på lemmingmaner, hvor de i flokke søger nye yngleområder. Måske kan udbredelsen (naturligvis betinget af tilstedeværelsen af rørskov) i Europa, der er meget pletvis, forklares med denne emigrations eller vandringsadfærd, hvor de vandrende flokke strejfer rundt, slår sig ned, og koloniserer egnede områder. Alder/dødelighed Den ældste ringmærkede skægmejse blev 6½ år, men den gennemsnitlige levealder er kortere, i en østrigsk population estimeret til ca. 4 år, men det varierer sandsynligvis fra region til region. 6
7 7
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereFøringstid. Redetid. Klækning. Rugning. Æglægning. April Maj Juni Juli August September Oktober
Ynglediagrammer for danske ynglefugle (vs.1.18:28.03.2016) Den grønne del af pilene angiver et typisk enkeltforløb, og den gule del det tidsspand hvor den givne aktivitet kan finde sted. Diagrammet skal
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereKender jeg skovens dyr?
Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:16.11.2015) Musvit
Musvit Musvit han. Hannen kendes på, at den sorte stribe på bryst og bug bliver bredere sig ned over bugen. Videnskabeligt navn: Parus major (L) Folkelige navne: Savfiler (henviser til den rytmiske stemme)
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:22.02.2016) Løvsanger. Status og udbredelse
Løvsanger Løvsanger (Phylloscopus trochilus) (L) Status og udbredelse Løvsangeren er vor talrigeste sangfugl, udbredt over hele landet. Løvsangeren er trækfugl, og overvintrer i tropisk Afrika, syd for
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereTekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37
Tekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37 Salmer: Vejby 9.00: 749 I østen stiger 493 Gud Herren så 164 Øjne, I var lykkelige (Mel. Egmose) 518 På Guds nåde Lihme 10.30: 749 I østen stiger
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereSKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING
SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status
Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereKOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF
10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereKolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mereOm efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne
Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Arbejdsdirektoratet Juli 2001 Hvis du får efterløn eller overgangsydelse, kan du fra 1. juni
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereFlere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.
v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /75 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Friis Lara ARVEANLÆG Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs merePendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1
Pendulbevægelse Jacob Nielsen 1 Figuren viser svingningstiden af et pendul i sekunder som funktion af udsvinget i grader. For udsving mindre end 20 grader er svingningstiden med god tilnærmelse konstant.
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereHelt tæt på ynglende lille præstekrave
Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,
Læs mereTal, funktioner og grænseværdi
Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereFAQ. Waoo! Web TV på computeren. Fiberbredbånd TV Telefoni
FAQ Waoo! Web TV på computeren Fiberbredbånd TV Telefoni Indhold Waoo! Web TV på computeren...4 Waoo! Bio på Waoo! Web TV...7 Fiberbredbånd TV Telefoni 02 Waoo! Web TV på computeren Hvem kan få Waoo! Web
Læs mere- og hold dyr. www.atelier.dk. Jens Otto Hansen Flyt på landet. Se alle dyrebøgerne på:
Se alle dyrebøgerne på: www.atelier.dk ISBN-978-87-7857-645-3 ISBN 87-7857-645-8 9 788778 576453 Jens Otto Hansen Flyt på landet På landet er du nærmere natur, planter og dyr. Men vælger du at holde dyr,
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereGrafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori
Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereMads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Fugle i Danmark i skoven Let (0.- 3. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum Seneste
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereSolstorme 2012. Af Ove Fuglsang Jensen
Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen lige for tiden. Til sidst en
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereFrederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016. Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:
Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts 2016 Årsberetning for 2015 Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer: Medlem nr. 842 Leo Wagner Jensen Medlem nr. 11005 Ole Mortensen Velkommen
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereLektion 9 Statistik enkeltobservationer
Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Middelværdi med mere Hyppigheds- og frekvens-tabeller Diagrammer Hvilket diagram er bedst? Boxplot Lektion 9 Side 1 Når man skal holde styr på mange oplysninger,
Læs mereElementer i brevduens ernæring
Elementer i brevduens ernæring Af Edward Baeten Oversættelse/layout af Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Brevduers ernæring er et varmt
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereGravsteder vestre kirkegård
Gravsteder vestre kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Vestre Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke forhaste
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereLæring under åben himmel
Tirsdagsture Som noget nyt vil Natur- og Sejlklubben tilbyde at børnehuse og dagplejere, kan komme på tirsdagsture til Natur- og Sejlklubben. På tirsdagsturene vil der være forskellige aktiviteter, der
Læs mereALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012.
ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. Salmer: 26 - (Musik) - 571 / 277-192, 7-787. Læsninger: Esajas Bog 49:8-11. Johannes Åbenbaring 21:1-7. Matthæusevangeliet 5:13-16
Læs mere