Sociallovgivning og sociale reformer forud for velfærdsstaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociallovgivning og sociale reformer forud for velfærdsstaten"

Transkript

1 Sociallovgivning og sociale reformer forud for velfærdsstaten Hans Chr. Johansen Den tidligste periode I middelalderen var hjælp til nødstedte i Danmark næsten udelukkende en opgave for den katolske kirke, og midlerne til bistanden kom især fra afkastet af kirkens store jordbesiddelser og klostrenes arbejdskraft. Ved Reformationen i 1536 overgik kirkens ejendomme til kongemagten, og klostrene blev nedlagt. Der var derfor brug for en ny organisering af den sociale indsats, og her blev kongemagtens rolle langt mere beskeden, end den katolske kirkes havde været. Kongemagtens indsats indskrænkede sig primært til at omdanne nogle af de tidligere byklostre til institutioner for syge og gamle, og disse klostre kom til at eje en række fæstegårde, hvis afgifter sammen med tiendeindtægter skulle dække institutionernes løbende udgifter. Sådanne klostre eller hospitaler blev f.eks. oprettet i Helsingør 1536, Odense 1539, Viborg 1541, Århus også i 1541 og i Ribe I andre byer fik de hidtidige helligåndshuse en tilsvarende funktion. Hovedbyrden kom i stedet til at hvile på lokalsamfundene, administreret af byernes magistrater og af sognepræsterne på landet. Deres virke blev reguleret ved fattiglove, hvoraf de vigtigste i de første 250 år efter Reformationen blev udstedt i 1536, 1537, 1631 og Forordningerne om betlerne i Danmark fra 1708 afspejler denne periodes sociallovgivning. Der blev indført forskellige ordninger for henholdsvis København, købstæderne og landsognene for at tage hensyn til den forskellige grad af pengeøkonomi i landets enkelte dele, men fælles for dem var, at de fattige skulle lade sig indskrive hos myndighederne, der derefter skulle tage stilling til deres trang. Ved fattige forstod man»blinde, sengeliggende og dem, som slet intet kan fortjene«. Desuden 29

2 kunne der gives nogen hjælp til personer,»som formedelst slet helbred, mange små børn eller andre lovlige årsager ikke kan fortjene det, hvoraf de kan subsistere«. Arbejdsføre fattige skulle»hensendes til arbejde i de byer, hvor Manufacturer [arbejdsanstalter] er indrettet«, og fattige alkoholikere uden arbejdsevne skulle overføres til Pesthuset (en art psykiatrisk hospital) i København. Et vigtigt formål med ordningen var at modvirke, at»de fattige i hobetal, især børn fra 6. til 15. år, løber omkring på landet, hvorved landsbyerne, som ellers bør forsørge deres egne fattige, bliver kede og fortrædelige til videre og fremdeles plejning, og betleri derover mere end forhen nu tager overhånd, landet og dets indbyggere til ikke liden besværing.«nok skulle der tages hånd om de fattige, men det gjaldt i samme grad om at beskytte de pæne mennesker. Som et led i bekæmpelsen af tiggeriet blev der senere i århundredet anlagt særlige tugt- og manufakturhuse på regional basis, tidligst i Stege i 1739 og senere i Viborg i 1742 og i Odense i Husene kom til at huse dels tiggere, der blev»indfanget«ved jagter i de dele af landet, som institutionerne dækkede, dels domfældte for en række forbrydelser og endelig arbejdsløse, der blev anvist arbejde i manufakturhusene, men fortsat kunne bo i deres hjem. Med et så blandet klientel viste det sig vanskeligt at opnå den produktion, som også var en del af formålet, og institutionerne fik hurtigt et meget dårligt ry. Men de tjente det formål at definere det afvigende og unormale og skulle derved også fremme den normale adfærd, dvs. de skulle virke disciplinerende. Den store svaghed ved disse tidlige tilløb til offentlig bistand til samfundets dårligst stillede var, at de lokale udgifter næsten fuldt ud skulle dækkes ved frivillige bidrag. De bedrestillede skulle tegne sig for beløb, de ville betale, men selv om der kunne være et socialt pres for at få navne på de årlige lister, kunne man let krybe uden om, og resultatet blev, at midlerne var alt for små til effektivt at kunne give hjælp til de mange, som i datidens fattige samfund led nød. Finansieringen har altid været socialpolitikkens akilleshæl. I 1730 erne forsøgte man sig derfor i købstæderne med en egentlig fattigskat i byerne, men det viste sig de fleste steder umuligt at få det pålignede provenu ind, og tiggeriet fortsatte derfor i uforandret omfang op gennem 1700-tallet. Oplysningstid, senmerkantilisme og højkonjunktur I de sidste årtier af 1700-tallet kom der mange steder i Europa nye tanker ind i socialpolitikken. Oplysningstiden var præget af mere humane idéer, og mens den tidlige merkantilismes teorier udelukkende havde sigtet mod at skabe en stærk stat, blev idealet nu en rig stat, dvs. en stat hvor også indbyggernes ve og vel var vigtig. Det kunne opnås ved økonomisk vækst, og midler hertil var bl.a. landbrugsreformer og en mobilisering af alle produktionsfaktorer, herunder også arbejdskraften. Selv om betegnelsen fuld beskæftigelse var ukendt i samtiden, fremgår det af datidens skrifter, at mange anså det for at være en statslig opgave at sørge for beskæftigelse til alle arbejdsføre. Man kunne fristes til at tale om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Til Danmark nåede de nye tanker især gennem Tyskland, dels på grund af en omfattende faglitteratur med tyske forfattere og tyske oversættelser fra andre sprog, som læstes i Danmark, hvor de offentlige meningsdannere som regel var tosprogede, dels gennem rapporter om sociale reformer i flere af de tyske stater. I 1780 erne skriver flere danske forfattere om disse nye ideer og kommer med forslag til sociale reformer. Et typisk eksempel er Glostruppræsten H.J. Birch, der i Statistiske og Oekonomiske Tanker til høyere Eftertanke fra 1786 opstiller planer til en egentlig reform. De fattige på landet skal efter denne deles i tre grupper, nemlig»1) Folk, som ikke kunne arbejde, 2) Folk, som ville arbejde, men ikke kunne få Arbejde, 3) Folk, som kunne få Arbejde, men ikke ville.«for den første gruppe foreslås enten anstaltsforsorg eller pleje i hjemmet afhængig af årsagen til, at de pågældende er uarbejdsdygtige, og i et sådant omfang, at de ikke lider nød. Desuden bør der bygges sygehuse over hele landet for mere effektivt at kunne helbrede de syge. De arbejdsvillige arbejdsløse burde helst beskæftiges i private manufakturer, som regeringen må hjælpe med til at indrette i landets mindre købstæder, hvor mange går ledige. I det omfang arbejdsløsheden ikke herved kan fjernes, må der oprettes offentlige arbejdshuse, og alle fattige må underrettes om, at de kan henvende sig der og få anvist arbejde. Birch foreslår desuden, at der gives mulighed for at forebygge arbejdsløshed ved»at understøtte synkende Familier ved små Pengelån«. De arbejdsuvillige skal tvinges til arbejde i særlige tugt- og rasphuse. En tidlig version af aktiveringstanken? Der er her tale om en langt mere human indstilling end tidligere, og der er særlig grund til at lægge mærke til, at arbejdsløshed ikke i alle tilfælde opfattes som selvforskyldt. En næsten samtidig forfatter, Gunslevpræsten D.N. Blicher udtrykker dette i Plan til Forsørgelse for de Fattige af Land-Almuen i Danmark, Betleriets Afskaffelse og Vindskibeligheds Befordring fra 1788 i følgende malende ord:»at sige til den arbejds- 30 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 31

3 føre Betler, som intet frugtbringende Arbejde har eller kan få: Gak hen og arbejd! eller gak hen og hæng dig! vilde vel være lige kraftigt. Men kunde man anvise ham Arbejde til nødtørftigt Livsophold, eller man vidste, at Anstalter vare føiede paa rette Sted, at han ved Arbejd kunde fortiene sin Underholdning, da burde ingen fornuftig og retsindig Statens Borger give sådan en Almisse.«Fra regeringens side førte lignende tanker til, at der i 1787 blev nedsat en kommission»angaaende fattigvæsenets bedre indretning både i købstæderne og på landet«, og den skulle ifølge kommissoriet finde frem til en nyordning, hvorved»alle virkelig fattiges forsørgelse, deres beskæftigelse, som endnu kunne forrette noget, fattige børns underholdning og opdragelse i kundskaber og arbejde, de fattige syges pleje og betleriets afskaffelse fuldkommen og med bestandighed opnås.«kommissionens første større betænkning på 123 sider blev færdig i 1791, og dens grundlæggende idéer virker selv mere end 200 år senere ganske moderne. Det offentlige skal gribe ind for at afhjælpe al virkelig trang både ved langvarig nød og i tilfælde, hvor man ved en kortvarig understøttelse kan forhindre, at personer, der pludselig er kommet i en vanskelig økonomisk situation, vil have svært ved at vende tilbage til en tilværelse, hvor de kan klare sig selv. Midlerne til at opnå dette skal dels være pengehjælp, dels fri lægehjælp til fattige syge og undervisning og faglig uddannelse for hjemløse børn. Specielt for de arbejdsløse skal man søge at skaffe dem arbejde så vidt muligt i den private sektor men kan det ikke lade sig gøre, må man enten oprette offentlige arbejdshuse eller forsørge den arbejdsløse med pengehjælp. Som noget nyt foreslås i byerne en formueskat og på landet udskrivning af naturalier til at finansiere udgifterne til en ændret ordning. Der kan desuden suppleres med frivillige bidrag og forskellige indirekte afgifter. Den første lovgivning, der fulgte kommissionens tanker, blev en midlertidig ændring af fattigvæsenet i København i 1792, men en samlet reform kom først i årene med tre forordninger for henholdsvis København, provinsens købstæder og landsognene. Den københavnske ordning fra 1799 var den, der mest radikalt gjorde op med fortiden. Det nye system, der kopierede hovedtankerne i en ordning, der var blevet indført i Hamburg i 1788, havde som formål:»at antage sig alle trængende, som ikke har og ikke selv kan forskaffe sig, nødtørftig underholdning; samt at sørge for, så meget muligt, at de gamle og svage blandt disse nyder almisse; at de arbejdsføre gives arbejde, når de ere villige til at erhverve, men derimod afvendes fra lediggang og sættes i nødvendighed til at arbejde, når de hellere betler end lovligt erhverver; at de syge helbredes, at de unge anføres til kundskab, sædelighed og arbejdsomhed; alt på det at den offentlige og private godgørenheds milde gaver retteligen kan anvendes, virkelig trang afhjælpes eller forekommes, betleri aldeles afskaffes, og svage eller uvante arbejdskræfter styrkes og anvendes til gavn for dem, som har dem, og til nytte for det almindelige.«målet skulle nås ved at opdele København i tolv hoveddistrikter med hver sin forsørgelseskommission, og hvert distrikt skulle igen opdeles i mindre områder, så der i hvert af disse var omkring 15 familier, der havde brug for hjælp. En sådan gruppe familier skulle have tilsyn af en forsørgelsesforstander, der skulle have nøje kendskab til hver enkelt families forhold og ud fra dette kendskab tilrettelægge den form for forsørgelse, som var bedst egnet til at opnå det overordnede mål. Hjælpen skulle være tilstrækkeligt til at sikre det, der måtte være uundværligt til mad, tøj og bolig, og man kunne give forebyggende hjælp til f.eks. betaling af gæld eller indløsning af pantsat værktøj. I hvert sogn skulle der anlægges et arbejdshus, hvor arbejdsføre, der ikke kunne findes arbejde til i den private sektor, skulle henvende sig for at få tildelt betalt arbejde med f.eks. spinding eller andet ufaglært arbejde. Kunne man ikke ad den vej tjene tilstrækkeligt, kunne der suppleres med pengebeløb. Desuden indeholdt ordningen planer om oprettelse af sygehuse og skoler, der skulle være gratis for de fattige. Finansieringen skulle ved siden af gaver komme fra en ejendomsskat og en andel af en række omsætningsafgifter. For den øvrige del af landet blev fattigvæsenet nyordnet ved lovgivning i 1802 og Her var reglerne langt mindre detaljerede, og der blev ikke indført et lige så fint forgrenet administrativt net, formodentlig fordi selv byerne var så små, at personkendskabet til de dårligst stillede var kendt i det enkelte sogn af præsterne og de øvrige øvrighedspersoner, der blev sat til at forestå foranstaltningen. Der blev uden for København også i større omfang lagt op til fortsat at give naturaliehjælp. Pengeøkonomien var endnu ikke så udbredt som i hovedstaden. I forordningernes bestemmelser lægger man især mærke til omfattende bestemmelser om hjælp til syge, der skulle fortsætte helt til de pågældende kunne klare sig selv igen, om gratis skolegang og uddannelse for de fattiges børn og om, at man skulle hjælpe arbejdsløse til at få arbejde. Som i København blev der lagt fastere rammer for reglerne om påligning af fattigskat. 32 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 33

4 Når disse reformer kommer omkring skiftet fra 1700-tallet til tallet, skal det nok ikke alene ses på baggrund af, at de ledende kredse i København var påvirket af senmerkantilismens og oplysningstidens idéer, men også forstås i lyset af den økonomiske situation i monarkiet. Den danske neutralitetspolitik under de store europæiske krige havde ført til velstand samlet i begrebet den florisante tid. Tidligere års handelsbalanceunderskud var forsvundet, rigsdaleren kommet i pari og gjort indløselig, og det store landbrug tjente godt på kornsalg. I en sådan konjunktursituation var det sikkert lettere at få accepteret stigende sociale udgifter. Skattebetalerne havde på dette tidspunkt heller ikke megen indflydelse, og derfor kunne enevældens sociale reformer i hvert fald på papiret tillade sig at være ganske ambitiøs. I praksis skulle det dog hurtigt vise sig, at man havde slået for store brød op. Københavns fattigvæsen kunne hurtigt konstatere, at udgifterne blev større, end selv de nye indtægtsformer kunne dække, og der måtte bruges af formue og på anden vis findes frem til beløb, som kunne fylde hullerne ud. Liberalismen og skatteyderne vinder frem Hovedprincipperne i lovene fra 1799 til 1803 blev gældende i næsten 100 år, men den praktiske forvaltning blev hurtigt ændret fra den humane indstilling ved lovenes indførelse til en mere inhuman administration, der gennem diskriminerende bestemmelser dels skulle afholde så mange som muligt fra at søge om hjælp, dels skåne den bedrestillede del af befolkningen for øgede fattigskatter. Bag dette holdningsskift ligger flere forskellige nye tanker og forhold i samfundet, der navnlig vandt indpas efter I stikordsform er det Malthus tanker, den begyndende liberalisme og skatteyderinteresser, der slår igennem. Og det blev ikke bedre af, at det skete under en lavkonjunktur. Mens merkantilisterne havde været tilhængere af folkerige stater og havde ment, at der kunne brødfødes et langt større folketal i Europa end det eksisterende, hævdede englænderen Robert Malthus, som skrev sit hovedværk om befolkningsforhold i flere udgaver omkring 1800, at fødevareproduktionen i det lange løb ikke kunne følge med en naturlig befolkningstilvækst, og hvis intet blev gjort for at bremse forøgelsen af befolkningen, ville sygdom, sult og krige på en brutal måde komme til at virke som en regulator. En sådan udvikling kunne kun modvirkes ved en høj vielsesalder, så der ikke blev født så mange børn i hvert ægteskab. I en mere vulgariseret form betød det, at det især var de fattige, som man skulle forhindre i at få børn. Det var jo denne befolkningsgruppe, der blev de første ofre for underernæring og de følgesygdomme og dødsfald, det kunne afstedkomme. I Danmark viser disse nye tanker sig, da Danske Kancelli i 1817 bad samtlige amtmænd om udtalelser, fordi det var en udbredt opfattelse, at et stigende antal fattige skyldtes, at unge mennesker letsindigt indlod sig i ægteskab, før de kunne være sikre på at kunne erhverve det nødvendige til at underholde en familie. Selv om man i en eftertid har kunnet påvise, at den i forvejen høje ægteskabsalder i Danmark ikke blev lavere omkring denne tid, viste svarene fra mange af de lokale myndigheder, at kancelliet havde haft ret i sin opfattelse af den almindelige tankegang rundt omkring i landet, og det blev af mange tilrådet, at der blev sat begrænsninger for de dårligst stilledes muligheder for at gifte sig. Det førte til en længerevarende behandling i administrationen, der i 1824 resulterede i en bestemmelse om, at personer, der modtog fattighjælp eller tidligere havde modtaget hjælp, som ikke var tilbagebetalt, ikke kunne gifte sig uden forinden at have fået de lokale myndigheders tilladelse. Med historikeren Harald Jørgensens ord betød det,»at de personer, der søgte og modtog hjælp af det offentlige, blev gjort til en anden klasses borgere«, og at der»af den store underklasse i by og på land nu var skabt en særlig kaste, som var specielle retsregler underkastet. Det var et brud på det almindelige lighedsprincip, som den enevældige regering ellers håndhævede i sit forhold til borgerne«. Hvor omfattende de lokale myndigheders indgreb i praksis blev, ved man ikke, men det er i hvert fald muligt at finde en række tilfælde, hvor det kan ses, at ægteskaber mellem fattige blev forhindret med henvisning til lovgivningen. Ændringerne i de toneangivende økonomiske teorier efter 1814 betød også, at man forlod merkantilisternes tankegang om statens ansvar for at få alle i arbejde. De nye tanker, den klassiske eller liberale økonomiske teori, kritiserede merkantilisterne for gennem for høj understøttelse at fjerne tilskyndelserne til selv at finde arbejde og mente, at supplerende hjælp kunne virke løntrykkende. I den mest vulgære form var enhver sin egen lykkes smed, og hjælpen skulle derfor indskrænkes til de personer, hvor det var helt oplagt, at de pågældende ikke havde nogen mulighed for at kunne ernære sig selv. At disse tanker efterhånden fik indflydelse på den lokale admini- 34 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 35

5 stration, viste sig i praksis ved, at en stor del af dem, der fik hjælp, var forældreløse børn indtil de kunne sættes til at arbejde ældre kvinder, langvarigt syge og handicappede. Samtidig blev der indført forskellige yderligere diskriminerende virkninger i forbindelse med de pågældendes muligheder for at flytte over sognegrænserne, og da folkestyret blev indført i 1849, fik fattighjælpsmodtagere ikke stemmeret. Det sidste var dog nok en ret tom demonstration, da ingen kvinder jo fik stemmeret, og med den lave vælgerdeltagelse, der var ved det første halve århundredes valg, ville formodentlig ingen eller kun meget få af de fattige have deltaget, selv hvis de havde kunnet. Når indstillingen til fattighjælp hurtigt blev så negativ, skal det formodentlig også ses på baggrund af de dårlige økonomiske tider frem til 1830 erne. Efter at Danmark var blevet involveret i Napoleonskrigene i 1807, gik den internationale handel i stå, og en stor del af de omsætningsafgifter, der var grundlaget for den københavnske ordning, faldt drastisk. Efter 1814 fulgte så en langvarig økonomisk krise med talrige fallitter, der forringede betalingsevnen hos de bedrestillede og tvang myndighederne til at spare på fattigudgifterne. Det betød formodentlig også en del for mulighederne for at skaffe midler til hjælpen, at større kredse et stykke ind i 1800-tallet blev inddraget i udpegningen af de lokale myndigheder. Skattebetalerhensyn kom så til at veje tungere, mens de mere humant indstillede embedsmandsopfattelser blev trængt i baggrunden. Et resultat af alle disse nye tendenser i sociallovgivningen var desuden, at man i stigende grad gik væk fra den støtte i eget hjem, der var en vigtig tanke i reformerne omkring Nu kom anstaltsforsorg ind som en stadig vigtigere hjælpeform. Rundt omkring i landet dukkede først fattighuse og senere større fattiggårde op, hvor»lemmerne«kunne underkastes et opsyn og isoleres fra det øvrige samfund. Fattiggårdenes blandede klientel gjorde dem til lidet tiltrækkende steder, og truslen om anbringelse på fattiggården har formodentlig i mange tilfælde holdt nødstedte tilbage fra at søge om hjælp. Et problem, der skulle få særlig betydning i 1800-tallet, og som skyldtes, at næsten hele hjælpen var baseret på lokal finansiering, var spørgsmålet om forsørgelseskommune. Lovene fra omkring 1800 fastslog, at det var fødestedskommunen, der primært var forpligtet, men med den tilføjelse, at hvis man havde opholdt sig i en anden kommune i tre år uden at falde denne kommune til byrde, fik man derefter forsørgelsesret i den nye kommune. Disse bestemmelser gav anledning til adskillige indgreb fra de lokale fattigmyndigheder. Hvis en ugift tjenestepige blev gravid, mens hun var i tjeneste uden for fødekommunen, var det nærliggende at få hende sendt hjem inden fødslen, og andre tjenestefolk, der befandt sig på kanten af at kunne klare sig, kom ud for, at de blev sagt op, kort før de havde opholdt sig tre år i en ny kommune. Disse forhold var uønskede i en periode, hvor befolkningen begyndte at flytte mere omkring end tidligere, og navnlig en liberal tankegang måtte være imod hindringer for mobiliteten. Allerede i 1810 forsøgte man at hindre hjemsendelser ved at indføre refusion mellem kommunerne, og i 1839 blev perioden for at få forsørgelsesret i en ny kommune sat op til 5 år, samtidig med at opholdsstedet på undfangelsestidspunktet ikke fødselstidspunktet blev afgørende for, hvilken kommune der fik forsørgelsespligt over for et barn født uden for ægteskab. Man kan derefter se, at præsterne i deres kirkebøger ved fødsler uden for ægteskab omhyggeligt gjorde rede for, hvor moderen havde opholdt sig»på 10-måneders dagen før fødslen«. Folkestyre, land contra by, arbejderspørgsmålet Den diskriminerende linie i fattiglovgivningens praksis, der havde udviklet sig i løbet af 1800-tallet, blev snarest forstærket, efterhånden som folkevalgte forsamlinger fik stadig større indflydelse på lovgivning og administration. Skatteyderinteresserne blev mere dominerende, og skatteyderne tilhørte typisk de mindst udsatte samfundslag, der ikke regnede med, at de fik brug for social bistand, samtidig med at de gerne ville slippe med så lav en beskatning som muligt. Jo stærkere diskriminationen blev, jo mere oplagt blev det imidlertid også, at der kunne være mindre grupper, der selv med en streng vurdering af egen skyld for nød kom i klemme og efter flertallets opfattelse burde hjælpes, uden at det skulle have de samme konsekvenser som ved den almindelige fattighjælp, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling af hjælp, hvis den dårligt stillede kom i en bedre økonomisk situation, og det offentliges ret til den fattiges ejendele ved dødsfald. Fra tiden omkring midten af århundredet var de vigtigste reformer derfor at trække grupper, der fandtes»værdigt trængende«, ud fra den større restgruppe af»uværdigt trængende«og for værdige at give hjælpen, uden at den havde fattighjælpens ovennævnte retsvirkninger. Første gang, det skete, var i forbindelse med den første slesvigske krig. Familier til indkaldte kunne da få hjælp i opholdskommunen 36 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 37

6 uden fattighjælpsvirkning. En midlertidig hjælp af samme karakter blev også givet i økonomiske kriseår i 1850 erne. Fra 1870 erne blev spørgsmålet om en udvidelse af værdighedsbegrebet hyppigt rejst i den offentlige debat både i og uden for Rigsdagen, og ikke mindst, da der kom socialdemokratiske repræsentanter i de folkevalgte organer, steg kravene om reformer på dette område og udvidedes til forslag om eftergivelse af fattighjælp, dvs. bortfald af krav om tilbagebetaling efter nogle få år, hvor den pågældende ikke havde modtaget hjælp. Først de nedennævnte nye love fra årene omkring 1890 ændrede dog på en række områder på disse forhold. Et andet problem, der fik indflydelse på den socialpolitiske debat i århundredets anden halvdel, blev spørgsmålet om byrdefordelingen mellem land og by. Landkommunernes politiske repræsentanter ønskede at skubbe en større del af finansieringen af hjælpen over på bykommunerne. Det kunne ske ved at forkorte overgangsperioden, indtil man fik forsørgelsesret i en ny opholdskommune. Det ville, da byerne var tilvandringsområder og landkommunerne afvandringsområder, ændre byrdefordelingen, men man kunne til gengæld risikere, at flere tilflyttere til byerne hurtigt ville blive tvangsforflyttet tilbage til landet for at undgå, at de blev klienter, og det ville have øget problemerne der, så den politiske strid kom derfor i stedet til at stå om kommunal eller statslig finansiering af hjælpen. En meget stor del af statens indtægter bestod i disse år af told på varer, der især blev forbrugt af bybefolkningen. En øget statsfinansiering ville derfor gøre det muligt at sænke de kommunale skatter på landet, uden at landbefolkningen ville opleve en tilsvarende stigning i den statslige beskatning. En mere direkte statslig involvering i de sociale udgifter kom som omtalt nedenfor fra omkring En tredje faktor, der fik betydning for den socialpolitiske debat i anden halvdel af 1800-tallet var den almindelige økonomiske og sociale udvikling i det danske samfund. Det var år med en meget kraftig befolkningstilvækst, fordi dødeligheden faldt uden at blive ledsaget af en tilsvarende nedgang i antallet af fødte børn. På landet skete der nok en omlægning af driften til en mere arbejdsintensiv produktion af animalske varer, bacon, smør og æg, men det var ikke tilstrækkeligt til at beskæftige den voksende arbejdsstyrke. Der var derfor en kraftig afvandring fra landdistrikterne, dels i form af oversøisk udvandring, dels som flytninger til byerne, hvor den begyndende industrialisering gav arbejde til mange nye hænder. Både for den nye klasse af byarbejdere og for landbrugets stadig større medhjælpergruppe var de sociale forhold usikre. Perioden var præget af store konjunkturudsving med følger for beskæftigelsen, og den offentlige hjælp under arbejdsløshed, sygdom og alderdom var meget sparsom. Under overskriften»arbejderspørgsmålet«blev disse problemer i årene fra 1860 erne og fremefter derfor et hyppigt diskussionsemne og blev behandlet i kommissioner, men uden at det i de første år gav sig udslag i ny lovgivning. Folkestyrets første socialreform De ovennævnte samfundsforhold blev sammen med en række partipolitiske forhold, der ikke her skal diskuteres nærmere, afgørende for, at der omkring 1890 kunne gennemføres en række love, der blev begyndelsen til og i mange henseender bestemmende for udformningen af 1900-tallets sociale reformer. I 1888 gennemførtes to børnelove, der dels indførte tilsyn med plejebørn, dels regler for fædres underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab. Vigtigst var det formodentlig, at det blev bestemt, at faderens opholdskommune havde pligt til at udrede underholdsbidraget, hvis faderen ikke betalte, og at en kommunal betaling kun havde fattighjælpsvirkning over for faderen, ikke over for moderen. I 1891 vedtoges derefter to love, hvoraf den ene, alderdomsunderstøttelsesloven, trak dette område ud fra den almindelige sociallovgivning, mens den anden, fattigloven, som omfattede restgruppen af nødstedte, havde særlige bestemmelser om blinde, døve, åndssvage og sindssyge m.fl., der gav mulighed for, at disse grupper kunne få hjælp uden fattiglovs virkning. For andre, der stadig opfattedes som uværdigt trængende, var der hovedsagelig tale om en kodificering af den praksis og de tillægslove, der havde udviklet sig siden lovene fra århundredets begyndelse. Fattigloven var med Harald Jørgensens ord»human, uden at spænde kravene til det offentliges tilskud for højt, mådeholden i den betydning, at dens hovedbestemmelser var vokset harmonisk frem af indretninger, der allerede bestod.«alderdomsunderstøttelsesloven er som nydannelse den af de to love, der har haft mest interesse i senere socialpolitiske fremstillinger. Denne form for hjælp kunne gives til personer over 60 år, der ikke de sidste ti år havde modtaget fattighjælp. Understøttelsen var ikke nogen ret, men 38 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 39

7 udbetaltes efter ansøgning og efter de lokale myndigheders skøn over behovet. Der var ikke forbundet fattighjælpsvirkninger med hjælpen, og som noget nyt trådte staten til med et årligt tilskud på 50 pct., der de første år var begrænset til maksimalt to mio. kr. Set fra modtagernes synspunkt var fordelen, at hjælpen nu var mindre diskriminerende, og at truslen om fattiggårdsanbringelse forsvandt, så nødstedte, der kunne frygte denne myndighedsreaktion, nu kunne føle sig mere tilskyndet til at ansøge om alderdomsunderstøttelse. Det politiske flertal, der indgik forlig om lovene, repræsenterede primært skatteyderinteresser på landet, og for denne gruppe var det økonomiske og politiske offer meget begrænset. Da hjælpen stadig skulle udbetales efter myndighedernes skøn, havde man kontrol med udgiftsniveauet og fik nu endda statstilskud, så der faktisk er eksempler på, at de kommunale udgifter faldt som følge af loven. At flere med stemmeret kunne få indflydelse på sognerådenes sammensætning, var der heller ingen grund til at frygte. Lokale undersøgelser viser, at det store flertal af ældre, der fik hjælp under den nye lov, var kvinder, og de havde jo stadig ikke stemmeret på dette tidspunkt, og de få mænd, som fik alderdomsunderstøttelse, tilhørte befolkningslag, hvor der ikke var tradition for at benytte stemmeretten. Med i pakken af disse års sociale love hører også sygekasseloven af 1892, der fik en anden udformning end de ovennævnte love. Den kan opfattes som en støtte til den bevægelse, der efter 1860 havde ført til oprettelse af et stort antal private sygekasser. Såfremt disse opfyldte en række bestemmelser om medlemskreds, fri lægehjælp, dagpenge m.m., kunne den anerkendes som tilskudsberettiget fra staten. Den offentlige ydelse blev i de første år på 2 kr. årlig pr. medlem samt et beløb beregnet som en femtedel af det samlede medlemsbidrag. Dermed lagdes grundstenen til det offentligt støttede forsikringsprincip, der kom til at bestemme udviklingen i den offentlige indsats på sundhedsområdet frem til Der skulle gå endnu en række år, inden hjælp til arbejdsløse også blev undtaget fra fattighjælps virkninger. Som ved sygekasseloven besluttede man også her at yde offentlig støtte til et allerede eksisterende forsikringssystem, nemlig de mange arbejdsløshedskasser, der var blevet oprettet af fagforeninger i de sidste par årtier af 1800-tallet. En væsentlig grund til, at det trak ud med at opnå politisk enighed om denne støtte, var, at man frygtede, at de offentlige tilskud kunne blive brugt i arbejdskampe, og et væsentligt led i den lov om anerkendte arbejdsløshedskasser, der blev gennemført i 1907, var derfor, at kassernes indtægter og formue skulle være strengt afsondret fra andre foreningers, og kasserne måtte ikke have andre formål end udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. Medlemmerne kunne få udbetalt dagpenge på mellem 50 øre og 2 kr., dog højest 2/3 af normal dagløn i faget, og man var først berettiget efter et års medlemskab og med en karenstid, der i de enkelte kasser varierede fra 6 til 15 dage. Kommuner kunne give et tilskud på 1/3 af kontingentet, og statstilskuddet var på halvdelen af kontingentet plus kommunens bidrag. Afslutning Med reformerne omkring forrige århundredskifte var scenen klar for 1900-tallets gradvise indføring af velfærdsstaten, men det nye århundredes sociallovgivning skulle på mange områder blive påvirket af de rammer, der var lagt i de tidligere århundreder med hensyn til finansieringsformer, opdeling på støtteformer og kategoriseringen af de personer, der kom til at modtage støtte. Det skulle dog også i 1900-tallet fortsat blive politiske styrkeforhold, samfundets økonomiske formåen og samfundsideologier, der fik betydning for lovgivningens indhold. Vigtigt på dette område blev det formodentlig, at samfundet blev langt rigere, og at stemmeretten udbredtes til langt flere mennesker, der benyttede sig af denne stemmeret og derfor blev taget hensyn til ved lovenes udformning. 40 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 41

8

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling)

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling) Landstingsforordning nr. 1 af 27. marts 2006 om ændring af landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption (Forlængelse af forældreorloven) 1 I landstingsforordning nr.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Børnetilskudslovens 19

Børnetilskudslovens 19 Børnetilskudslovens 19 Ikke fundet grundlag for at kritisere, at et amtsankenævn havde lagt en udtalelse fra statsamtet om muligheden for at pålægge en - da afdød - forsørger bidragspligt til grund for

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 om Arbejds- og Socialvæsenet i Grønland fastsættes:

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser Kapitel 1. Anvendelsesområde 1. Forordningen regulerer kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser for hjælp

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-8317 Fremsat den 16. november 2012 af social-

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Formål og den enkeltes

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Aftale om en bedre au pair-ordning

Aftale om en bedre au pair-ordning 19. december 2014 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en bedre au pair-ordning Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 78 Bilag 3 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Under visse betingelser kan ret til arbejdsløshedsdagpenge bevares under jobsøgning i et andet EF-land. FOB nr. 84.27 Fundet det meget beklageligt,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev til en borger Statsforvaltningens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at det er i strid med lighedsgrundsætningen, at Frederiksberg Kommune som et af kriterierne for tildeling af voksenelevløn

Læs mere

Kapitel l Almindelige bestemmelser

Kapitel l Almindelige bestemmelser Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om udbetaling af underholdsbidrag mv. til børn, samt adoptionstilskud Sammenskrivningen er ikke retligt

Læs mere

18. september 2006 EM 2006/034. Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx xx om offentlig hjælp

18. september 2006 EM 2006/034. Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx xx om offentlig hjælp 18. september 2006 EM 2006/034 Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx xx om offentlig hjælp I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse Kapitel 1 Definitioner 1. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller bliver

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. 10. februar 2004 PE /19-39

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. 10. februar 2004 PE /19-39 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 10. februar 2004 PE 338.493/19-39 ÆNDRINGSFORSLAG 19-39 Udkast til udtalelse (PE 338.493) Angelika Niebler Gennemførelse

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360.

Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360. - 1 06.11.2014-35 Sommerhus erhvervsmæssig udlejning 20140826 TC/BD Flere sommerhuse erhvervsmæssig udlejning Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360. Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere