Sociallovgivning og sociale reformer forud for velfærdsstaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociallovgivning og sociale reformer forud for velfærdsstaten"

Transkript

1 Sociallovgivning og sociale reformer forud for velfærdsstaten Hans Chr. Johansen Den tidligste periode I middelalderen var hjælp til nødstedte i Danmark næsten udelukkende en opgave for den katolske kirke, og midlerne til bistanden kom især fra afkastet af kirkens store jordbesiddelser og klostrenes arbejdskraft. Ved Reformationen i 1536 overgik kirkens ejendomme til kongemagten, og klostrene blev nedlagt. Der var derfor brug for en ny organisering af den sociale indsats, og her blev kongemagtens rolle langt mere beskeden, end den katolske kirkes havde været. Kongemagtens indsats indskrænkede sig primært til at omdanne nogle af de tidligere byklostre til institutioner for syge og gamle, og disse klostre kom til at eje en række fæstegårde, hvis afgifter sammen med tiendeindtægter skulle dække institutionernes løbende udgifter. Sådanne klostre eller hospitaler blev f.eks. oprettet i Helsingør 1536, Odense 1539, Viborg 1541, Århus også i 1541 og i Ribe I andre byer fik de hidtidige helligåndshuse en tilsvarende funktion. Hovedbyrden kom i stedet til at hvile på lokalsamfundene, administreret af byernes magistrater og af sognepræsterne på landet. Deres virke blev reguleret ved fattiglove, hvoraf de vigtigste i de første 250 år efter Reformationen blev udstedt i 1536, 1537, 1631 og Forordningerne om betlerne i Danmark fra 1708 afspejler denne periodes sociallovgivning. Der blev indført forskellige ordninger for henholdsvis København, købstæderne og landsognene for at tage hensyn til den forskellige grad af pengeøkonomi i landets enkelte dele, men fælles for dem var, at de fattige skulle lade sig indskrive hos myndighederne, der derefter skulle tage stilling til deres trang. Ved fattige forstod man»blinde, sengeliggende og dem, som slet intet kan fortjene«. Desuden 29

2 kunne der gives nogen hjælp til personer,»som formedelst slet helbred, mange små børn eller andre lovlige årsager ikke kan fortjene det, hvoraf de kan subsistere«. Arbejdsføre fattige skulle»hensendes til arbejde i de byer, hvor Manufacturer [arbejdsanstalter] er indrettet«, og fattige alkoholikere uden arbejdsevne skulle overføres til Pesthuset (en art psykiatrisk hospital) i København. Et vigtigt formål med ordningen var at modvirke, at»de fattige i hobetal, især børn fra 6. til 15. år, løber omkring på landet, hvorved landsbyerne, som ellers bør forsørge deres egne fattige, bliver kede og fortrædelige til videre og fremdeles plejning, og betleri derover mere end forhen nu tager overhånd, landet og dets indbyggere til ikke liden besværing.«nok skulle der tages hånd om de fattige, men det gjaldt i samme grad om at beskytte de pæne mennesker. Som et led i bekæmpelsen af tiggeriet blev der senere i århundredet anlagt særlige tugt- og manufakturhuse på regional basis, tidligst i Stege i 1739 og senere i Viborg i 1742 og i Odense i Husene kom til at huse dels tiggere, der blev»indfanget«ved jagter i de dele af landet, som institutionerne dækkede, dels domfældte for en række forbrydelser og endelig arbejdsløse, der blev anvist arbejde i manufakturhusene, men fortsat kunne bo i deres hjem. Med et så blandet klientel viste det sig vanskeligt at opnå den produktion, som også var en del af formålet, og institutionerne fik hurtigt et meget dårligt ry. Men de tjente det formål at definere det afvigende og unormale og skulle derved også fremme den normale adfærd, dvs. de skulle virke disciplinerende. Den store svaghed ved disse tidlige tilløb til offentlig bistand til samfundets dårligst stillede var, at de lokale udgifter næsten fuldt ud skulle dækkes ved frivillige bidrag. De bedrestillede skulle tegne sig for beløb, de ville betale, men selv om der kunne være et socialt pres for at få navne på de årlige lister, kunne man let krybe uden om, og resultatet blev, at midlerne var alt for små til effektivt at kunne give hjælp til de mange, som i datidens fattige samfund led nød. Finansieringen har altid været socialpolitikkens akilleshæl. I 1730 erne forsøgte man sig derfor i købstæderne med en egentlig fattigskat i byerne, men det viste sig de fleste steder umuligt at få det pålignede provenu ind, og tiggeriet fortsatte derfor i uforandret omfang op gennem 1700-tallet. Oplysningstid, senmerkantilisme og højkonjunktur I de sidste årtier af 1700-tallet kom der mange steder i Europa nye tanker ind i socialpolitikken. Oplysningstiden var præget af mere humane idéer, og mens den tidlige merkantilismes teorier udelukkende havde sigtet mod at skabe en stærk stat, blev idealet nu en rig stat, dvs. en stat hvor også indbyggernes ve og vel var vigtig. Det kunne opnås ved økonomisk vækst, og midler hertil var bl.a. landbrugsreformer og en mobilisering af alle produktionsfaktorer, herunder også arbejdskraften. Selv om betegnelsen fuld beskæftigelse var ukendt i samtiden, fremgår det af datidens skrifter, at mange anså det for at være en statslig opgave at sørge for beskæftigelse til alle arbejdsføre. Man kunne fristes til at tale om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Til Danmark nåede de nye tanker især gennem Tyskland, dels på grund af en omfattende faglitteratur med tyske forfattere og tyske oversættelser fra andre sprog, som læstes i Danmark, hvor de offentlige meningsdannere som regel var tosprogede, dels gennem rapporter om sociale reformer i flere af de tyske stater. I 1780 erne skriver flere danske forfattere om disse nye ideer og kommer med forslag til sociale reformer. Et typisk eksempel er Glostruppræsten H.J. Birch, der i Statistiske og Oekonomiske Tanker til høyere Eftertanke fra 1786 opstiller planer til en egentlig reform. De fattige på landet skal efter denne deles i tre grupper, nemlig»1) Folk, som ikke kunne arbejde, 2) Folk, som ville arbejde, men ikke kunne få Arbejde, 3) Folk, som kunne få Arbejde, men ikke ville.«for den første gruppe foreslås enten anstaltsforsorg eller pleje i hjemmet afhængig af årsagen til, at de pågældende er uarbejdsdygtige, og i et sådant omfang, at de ikke lider nød. Desuden bør der bygges sygehuse over hele landet for mere effektivt at kunne helbrede de syge. De arbejdsvillige arbejdsløse burde helst beskæftiges i private manufakturer, som regeringen må hjælpe med til at indrette i landets mindre købstæder, hvor mange går ledige. I det omfang arbejdsløsheden ikke herved kan fjernes, må der oprettes offentlige arbejdshuse, og alle fattige må underrettes om, at de kan henvende sig der og få anvist arbejde. Birch foreslår desuden, at der gives mulighed for at forebygge arbejdsløshed ved»at understøtte synkende Familier ved små Pengelån«. De arbejdsuvillige skal tvinges til arbejde i særlige tugt- og rasphuse. En tidlig version af aktiveringstanken? Der er her tale om en langt mere human indstilling end tidligere, og der er særlig grund til at lægge mærke til, at arbejdsløshed ikke i alle tilfælde opfattes som selvforskyldt. En næsten samtidig forfatter, Gunslevpræsten D.N. Blicher udtrykker dette i Plan til Forsørgelse for de Fattige af Land-Almuen i Danmark, Betleriets Afskaffelse og Vindskibeligheds Befordring fra 1788 i følgende malende ord:»at sige til den arbejds- 30 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 31

3 føre Betler, som intet frugtbringende Arbejde har eller kan få: Gak hen og arbejd! eller gak hen og hæng dig! vilde vel være lige kraftigt. Men kunde man anvise ham Arbejde til nødtørftigt Livsophold, eller man vidste, at Anstalter vare føiede paa rette Sted, at han ved Arbejd kunde fortiene sin Underholdning, da burde ingen fornuftig og retsindig Statens Borger give sådan en Almisse.«Fra regeringens side førte lignende tanker til, at der i 1787 blev nedsat en kommission»angaaende fattigvæsenets bedre indretning både i købstæderne og på landet«, og den skulle ifølge kommissoriet finde frem til en nyordning, hvorved»alle virkelig fattiges forsørgelse, deres beskæftigelse, som endnu kunne forrette noget, fattige børns underholdning og opdragelse i kundskaber og arbejde, de fattige syges pleje og betleriets afskaffelse fuldkommen og med bestandighed opnås.«kommissionens første større betænkning på 123 sider blev færdig i 1791, og dens grundlæggende idéer virker selv mere end 200 år senere ganske moderne. Det offentlige skal gribe ind for at afhjælpe al virkelig trang både ved langvarig nød og i tilfælde, hvor man ved en kortvarig understøttelse kan forhindre, at personer, der pludselig er kommet i en vanskelig økonomisk situation, vil have svært ved at vende tilbage til en tilværelse, hvor de kan klare sig selv. Midlerne til at opnå dette skal dels være pengehjælp, dels fri lægehjælp til fattige syge og undervisning og faglig uddannelse for hjemløse børn. Specielt for de arbejdsløse skal man søge at skaffe dem arbejde så vidt muligt i den private sektor men kan det ikke lade sig gøre, må man enten oprette offentlige arbejdshuse eller forsørge den arbejdsløse med pengehjælp. Som noget nyt foreslås i byerne en formueskat og på landet udskrivning af naturalier til at finansiere udgifterne til en ændret ordning. Der kan desuden suppleres med frivillige bidrag og forskellige indirekte afgifter. Den første lovgivning, der fulgte kommissionens tanker, blev en midlertidig ændring af fattigvæsenet i København i 1792, men en samlet reform kom først i årene med tre forordninger for henholdsvis København, provinsens købstæder og landsognene. Den københavnske ordning fra 1799 var den, der mest radikalt gjorde op med fortiden. Det nye system, der kopierede hovedtankerne i en ordning, der var blevet indført i Hamburg i 1788, havde som formål:»at antage sig alle trængende, som ikke har og ikke selv kan forskaffe sig, nødtørftig underholdning; samt at sørge for, så meget muligt, at de gamle og svage blandt disse nyder almisse; at de arbejdsføre gives arbejde, når de ere villige til at erhverve, men derimod afvendes fra lediggang og sættes i nødvendighed til at arbejde, når de hellere betler end lovligt erhverver; at de syge helbredes, at de unge anføres til kundskab, sædelighed og arbejdsomhed; alt på det at den offentlige og private godgørenheds milde gaver retteligen kan anvendes, virkelig trang afhjælpes eller forekommes, betleri aldeles afskaffes, og svage eller uvante arbejdskræfter styrkes og anvendes til gavn for dem, som har dem, og til nytte for det almindelige.«målet skulle nås ved at opdele København i tolv hoveddistrikter med hver sin forsørgelseskommission, og hvert distrikt skulle igen opdeles i mindre områder, så der i hvert af disse var omkring 15 familier, der havde brug for hjælp. En sådan gruppe familier skulle have tilsyn af en forsørgelsesforstander, der skulle have nøje kendskab til hver enkelt families forhold og ud fra dette kendskab tilrettelægge den form for forsørgelse, som var bedst egnet til at opnå det overordnede mål. Hjælpen skulle være tilstrækkeligt til at sikre det, der måtte være uundværligt til mad, tøj og bolig, og man kunne give forebyggende hjælp til f.eks. betaling af gæld eller indløsning af pantsat værktøj. I hvert sogn skulle der anlægges et arbejdshus, hvor arbejdsføre, der ikke kunne findes arbejde til i den private sektor, skulle henvende sig for at få tildelt betalt arbejde med f.eks. spinding eller andet ufaglært arbejde. Kunne man ikke ad den vej tjene tilstrækkeligt, kunne der suppleres med pengebeløb. Desuden indeholdt ordningen planer om oprettelse af sygehuse og skoler, der skulle være gratis for de fattige. Finansieringen skulle ved siden af gaver komme fra en ejendomsskat og en andel af en række omsætningsafgifter. For den øvrige del af landet blev fattigvæsenet nyordnet ved lovgivning i 1802 og Her var reglerne langt mindre detaljerede, og der blev ikke indført et lige så fint forgrenet administrativt net, formodentlig fordi selv byerne var så små, at personkendskabet til de dårligst stillede var kendt i det enkelte sogn af præsterne og de øvrige øvrighedspersoner, der blev sat til at forestå foranstaltningen. Der blev uden for København også i større omfang lagt op til fortsat at give naturaliehjælp. Pengeøkonomien var endnu ikke så udbredt som i hovedstaden. I forordningernes bestemmelser lægger man især mærke til omfattende bestemmelser om hjælp til syge, der skulle fortsætte helt til de pågældende kunne klare sig selv igen, om gratis skolegang og uddannelse for de fattiges børn og om, at man skulle hjælpe arbejdsløse til at få arbejde. Som i København blev der lagt fastere rammer for reglerne om påligning af fattigskat. 32 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 33

4 Når disse reformer kommer omkring skiftet fra 1700-tallet til tallet, skal det nok ikke alene ses på baggrund af, at de ledende kredse i København var påvirket af senmerkantilismens og oplysningstidens idéer, men også forstås i lyset af den økonomiske situation i monarkiet. Den danske neutralitetspolitik under de store europæiske krige havde ført til velstand samlet i begrebet den florisante tid. Tidligere års handelsbalanceunderskud var forsvundet, rigsdaleren kommet i pari og gjort indløselig, og det store landbrug tjente godt på kornsalg. I en sådan konjunktursituation var det sikkert lettere at få accepteret stigende sociale udgifter. Skattebetalerne havde på dette tidspunkt heller ikke megen indflydelse, og derfor kunne enevældens sociale reformer i hvert fald på papiret tillade sig at være ganske ambitiøs. I praksis skulle det dog hurtigt vise sig, at man havde slået for store brød op. Københavns fattigvæsen kunne hurtigt konstatere, at udgifterne blev større, end selv de nye indtægtsformer kunne dække, og der måtte bruges af formue og på anden vis findes frem til beløb, som kunne fylde hullerne ud. Liberalismen og skatteyderne vinder frem Hovedprincipperne i lovene fra 1799 til 1803 blev gældende i næsten 100 år, men den praktiske forvaltning blev hurtigt ændret fra den humane indstilling ved lovenes indførelse til en mere inhuman administration, der gennem diskriminerende bestemmelser dels skulle afholde så mange som muligt fra at søge om hjælp, dels skåne den bedrestillede del af befolkningen for øgede fattigskatter. Bag dette holdningsskift ligger flere forskellige nye tanker og forhold i samfundet, der navnlig vandt indpas efter I stikordsform er det Malthus tanker, den begyndende liberalisme og skatteyderinteresser, der slår igennem. Og det blev ikke bedre af, at det skete under en lavkonjunktur. Mens merkantilisterne havde været tilhængere af folkerige stater og havde ment, at der kunne brødfødes et langt større folketal i Europa end det eksisterende, hævdede englænderen Robert Malthus, som skrev sit hovedværk om befolkningsforhold i flere udgaver omkring 1800, at fødevareproduktionen i det lange løb ikke kunne følge med en naturlig befolkningstilvækst, og hvis intet blev gjort for at bremse forøgelsen af befolkningen, ville sygdom, sult og krige på en brutal måde komme til at virke som en regulator. En sådan udvikling kunne kun modvirkes ved en høj vielsesalder, så der ikke blev født så mange børn i hvert ægteskab. I en mere vulgariseret form betød det, at det især var de fattige, som man skulle forhindre i at få børn. Det var jo denne befolkningsgruppe, der blev de første ofre for underernæring og de følgesygdomme og dødsfald, det kunne afstedkomme. I Danmark viser disse nye tanker sig, da Danske Kancelli i 1817 bad samtlige amtmænd om udtalelser, fordi det var en udbredt opfattelse, at et stigende antal fattige skyldtes, at unge mennesker letsindigt indlod sig i ægteskab, før de kunne være sikre på at kunne erhverve det nødvendige til at underholde en familie. Selv om man i en eftertid har kunnet påvise, at den i forvejen høje ægteskabsalder i Danmark ikke blev lavere omkring denne tid, viste svarene fra mange af de lokale myndigheder, at kancelliet havde haft ret i sin opfattelse af den almindelige tankegang rundt omkring i landet, og det blev af mange tilrådet, at der blev sat begrænsninger for de dårligst stilledes muligheder for at gifte sig. Det førte til en længerevarende behandling i administrationen, der i 1824 resulterede i en bestemmelse om, at personer, der modtog fattighjælp eller tidligere havde modtaget hjælp, som ikke var tilbagebetalt, ikke kunne gifte sig uden forinden at have fået de lokale myndigheders tilladelse. Med historikeren Harald Jørgensens ord betød det,»at de personer, der søgte og modtog hjælp af det offentlige, blev gjort til en anden klasses borgere«, og at der»af den store underklasse i by og på land nu var skabt en særlig kaste, som var specielle retsregler underkastet. Det var et brud på det almindelige lighedsprincip, som den enevældige regering ellers håndhævede i sit forhold til borgerne«. Hvor omfattende de lokale myndigheders indgreb i praksis blev, ved man ikke, men det er i hvert fald muligt at finde en række tilfælde, hvor det kan ses, at ægteskaber mellem fattige blev forhindret med henvisning til lovgivningen. Ændringerne i de toneangivende økonomiske teorier efter 1814 betød også, at man forlod merkantilisternes tankegang om statens ansvar for at få alle i arbejde. De nye tanker, den klassiske eller liberale økonomiske teori, kritiserede merkantilisterne for gennem for høj understøttelse at fjerne tilskyndelserne til selv at finde arbejde og mente, at supplerende hjælp kunne virke løntrykkende. I den mest vulgære form var enhver sin egen lykkes smed, og hjælpen skulle derfor indskrænkes til de personer, hvor det var helt oplagt, at de pågældende ikke havde nogen mulighed for at kunne ernære sig selv. At disse tanker efterhånden fik indflydelse på den lokale admini- 34 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 35

5 stration, viste sig i praksis ved, at en stor del af dem, der fik hjælp, var forældreløse børn indtil de kunne sættes til at arbejde ældre kvinder, langvarigt syge og handicappede. Samtidig blev der indført forskellige yderligere diskriminerende virkninger i forbindelse med de pågældendes muligheder for at flytte over sognegrænserne, og da folkestyret blev indført i 1849, fik fattighjælpsmodtagere ikke stemmeret. Det sidste var dog nok en ret tom demonstration, da ingen kvinder jo fik stemmeret, og med den lave vælgerdeltagelse, der var ved det første halve århundredes valg, ville formodentlig ingen eller kun meget få af de fattige have deltaget, selv hvis de havde kunnet. Når indstillingen til fattighjælp hurtigt blev så negativ, skal det formodentlig også ses på baggrund af de dårlige økonomiske tider frem til 1830 erne. Efter at Danmark var blevet involveret i Napoleonskrigene i 1807, gik den internationale handel i stå, og en stor del af de omsætningsafgifter, der var grundlaget for den københavnske ordning, faldt drastisk. Efter 1814 fulgte så en langvarig økonomisk krise med talrige fallitter, der forringede betalingsevnen hos de bedrestillede og tvang myndighederne til at spare på fattigudgifterne. Det betød formodentlig også en del for mulighederne for at skaffe midler til hjælpen, at større kredse et stykke ind i 1800-tallet blev inddraget i udpegningen af de lokale myndigheder. Skattebetalerhensyn kom så til at veje tungere, mens de mere humant indstillede embedsmandsopfattelser blev trængt i baggrunden. Et resultat af alle disse nye tendenser i sociallovgivningen var desuden, at man i stigende grad gik væk fra den støtte i eget hjem, der var en vigtig tanke i reformerne omkring Nu kom anstaltsforsorg ind som en stadig vigtigere hjælpeform. Rundt omkring i landet dukkede først fattighuse og senere større fattiggårde op, hvor»lemmerne«kunne underkastes et opsyn og isoleres fra det øvrige samfund. Fattiggårdenes blandede klientel gjorde dem til lidet tiltrækkende steder, og truslen om anbringelse på fattiggården har formodentlig i mange tilfælde holdt nødstedte tilbage fra at søge om hjælp. Et problem, der skulle få særlig betydning i 1800-tallet, og som skyldtes, at næsten hele hjælpen var baseret på lokal finansiering, var spørgsmålet om forsørgelseskommune. Lovene fra omkring 1800 fastslog, at det var fødestedskommunen, der primært var forpligtet, men med den tilføjelse, at hvis man havde opholdt sig i en anden kommune i tre år uden at falde denne kommune til byrde, fik man derefter forsørgelsesret i den nye kommune. Disse bestemmelser gav anledning til adskillige indgreb fra de lokale fattigmyndigheder. Hvis en ugift tjenestepige blev gravid, mens hun var i tjeneste uden for fødekommunen, var det nærliggende at få hende sendt hjem inden fødslen, og andre tjenestefolk, der befandt sig på kanten af at kunne klare sig, kom ud for, at de blev sagt op, kort før de havde opholdt sig tre år i en ny kommune. Disse forhold var uønskede i en periode, hvor befolkningen begyndte at flytte mere omkring end tidligere, og navnlig en liberal tankegang måtte være imod hindringer for mobiliteten. Allerede i 1810 forsøgte man at hindre hjemsendelser ved at indføre refusion mellem kommunerne, og i 1839 blev perioden for at få forsørgelsesret i en ny kommune sat op til 5 år, samtidig med at opholdsstedet på undfangelsestidspunktet ikke fødselstidspunktet blev afgørende for, hvilken kommune der fik forsørgelsespligt over for et barn født uden for ægteskab. Man kan derefter se, at præsterne i deres kirkebøger ved fødsler uden for ægteskab omhyggeligt gjorde rede for, hvor moderen havde opholdt sig»på 10-måneders dagen før fødslen«. Folkestyre, land contra by, arbejderspørgsmålet Den diskriminerende linie i fattiglovgivningens praksis, der havde udviklet sig i løbet af 1800-tallet, blev snarest forstærket, efterhånden som folkevalgte forsamlinger fik stadig større indflydelse på lovgivning og administration. Skatteyderinteresserne blev mere dominerende, og skatteyderne tilhørte typisk de mindst udsatte samfundslag, der ikke regnede med, at de fik brug for social bistand, samtidig med at de gerne ville slippe med så lav en beskatning som muligt. Jo stærkere diskriminationen blev, jo mere oplagt blev det imidlertid også, at der kunne være mindre grupper, der selv med en streng vurdering af egen skyld for nød kom i klemme og efter flertallets opfattelse burde hjælpes, uden at det skulle have de samme konsekvenser som ved den almindelige fattighjælp, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling af hjælp, hvis den dårligt stillede kom i en bedre økonomisk situation, og det offentliges ret til den fattiges ejendele ved dødsfald. Fra tiden omkring midten af århundredet var de vigtigste reformer derfor at trække grupper, der fandtes»værdigt trængende«, ud fra den større restgruppe af»uværdigt trængende«og for værdige at give hjælpen, uden at den havde fattighjælpens ovennævnte retsvirkninger. Første gang, det skete, var i forbindelse med den første slesvigske krig. Familier til indkaldte kunne da få hjælp i opholdskommunen 36 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 37

6 uden fattighjælpsvirkning. En midlertidig hjælp af samme karakter blev også givet i økonomiske kriseår i 1850 erne. Fra 1870 erne blev spørgsmålet om en udvidelse af værdighedsbegrebet hyppigt rejst i den offentlige debat både i og uden for Rigsdagen, og ikke mindst, da der kom socialdemokratiske repræsentanter i de folkevalgte organer, steg kravene om reformer på dette område og udvidedes til forslag om eftergivelse af fattighjælp, dvs. bortfald af krav om tilbagebetaling efter nogle få år, hvor den pågældende ikke havde modtaget hjælp. Først de nedennævnte nye love fra årene omkring 1890 ændrede dog på en række områder på disse forhold. Et andet problem, der fik indflydelse på den socialpolitiske debat i århundredets anden halvdel, blev spørgsmålet om byrdefordelingen mellem land og by. Landkommunernes politiske repræsentanter ønskede at skubbe en større del af finansieringen af hjælpen over på bykommunerne. Det kunne ske ved at forkorte overgangsperioden, indtil man fik forsørgelsesret i en ny opholdskommune. Det ville, da byerne var tilvandringsområder og landkommunerne afvandringsområder, ændre byrdefordelingen, men man kunne til gengæld risikere, at flere tilflyttere til byerne hurtigt ville blive tvangsforflyttet tilbage til landet for at undgå, at de blev klienter, og det ville have øget problemerne der, så den politiske strid kom derfor i stedet til at stå om kommunal eller statslig finansiering af hjælpen. En meget stor del af statens indtægter bestod i disse år af told på varer, der især blev forbrugt af bybefolkningen. En øget statsfinansiering ville derfor gøre det muligt at sænke de kommunale skatter på landet, uden at landbefolkningen ville opleve en tilsvarende stigning i den statslige beskatning. En mere direkte statslig involvering i de sociale udgifter kom som omtalt nedenfor fra omkring En tredje faktor, der fik betydning for den socialpolitiske debat i anden halvdel af 1800-tallet var den almindelige økonomiske og sociale udvikling i det danske samfund. Det var år med en meget kraftig befolkningstilvækst, fordi dødeligheden faldt uden at blive ledsaget af en tilsvarende nedgang i antallet af fødte børn. På landet skete der nok en omlægning af driften til en mere arbejdsintensiv produktion af animalske varer, bacon, smør og æg, men det var ikke tilstrækkeligt til at beskæftige den voksende arbejdsstyrke. Der var derfor en kraftig afvandring fra landdistrikterne, dels i form af oversøisk udvandring, dels som flytninger til byerne, hvor den begyndende industrialisering gav arbejde til mange nye hænder. Både for den nye klasse af byarbejdere og for landbrugets stadig større medhjælpergruppe var de sociale forhold usikre. Perioden var præget af store konjunkturudsving med følger for beskæftigelsen, og den offentlige hjælp under arbejdsløshed, sygdom og alderdom var meget sparsom. Under overskriften»arbejderspørgsmålet«blev disse problemer i årene fra 1860 erne og fremefter derfor et hyppigt diskussionsemne og blev behandlet i kommissioner, men uden at det i de første år gav sig udslag i ny lovgivning. Folkestyrets første socialreform De ovennævnte samfundsforhold blev sammen med en række partipolitiske forhold, der ikke her skal diskuteres nærmere, afgørende for, at der omkring 1890 kunne gennemføres en række love, der blev begyndelsen til og i mange henseender bestemmende for udformningen af 1900-tallets sociale reformer. I 1888 gennemførtes to børnelove, der dels indførte tilsyn med plejebørn, dels regler for fædres underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab. Vigtigst var det formodentlig, at det blev bestemt, at faderens opholdskommune havde pligt til at udrede underholdsbidraget, hvis faderen ikke betalte, og at en kommunal betaling kun havde fattighjælpsvirkning over for faderen, ikke over for moderen. I 1891 vedtoges derefter to love, hvoraf den ene, alderdomsunderstøttelsesloven, trak dette område ud fra den almindelige sociallovgivning, mens den anden, fattigloven, som omfattede restgruppen af nødstedte, havde særlige bestemmelser om blinde, døve, åndssvage og sindssyge m.fl., der gav mulighed for, at disse grupper kunne få hjælp uden fattiglovs virkning. For andre, der stadig opfattedes som uværdigt trængende, var der hovedsagelig tale om en kodificering af den praksis og de tillægslove, der havde udviklet sig siden lovene fra århundredets begyndelse. Fattigloven var med Harald Jørgensens ord»human, uden at spænde kravene til det offentliges tilskud for højt, mådeholden i den betydning, at dens hovedbestemmelser var vokset harmonisk frem af indretninger, der allerede bestod.«alderdomsunderstøttelsesloven er som nydannelse den af de to love, der har haft mest interesse i senere socialpolitiske fremstillinger. Denne form for hjælp kunne gives til personer over 60 år, der ikke de sidste ti år havde modtaget fattighjælp. Understøttelsen var ikke nogen ret, men 38 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 39

7 udbetaltes efter ansøgning og efter de lokale myndigheders skøn over behovet. Der var ikke forbundet fattighjælpsvirkninger med hjælpen, og som noget nyt trådte staten til med et årligt tilskud på 50 pct., der de første år var begrænset til maksimalt to mio. kr. Set fra modtagernes synspunkt var fordelen, at hjælpen nu var mindre diskriminerende, og at truslen om fattiggårdsanbringelse forsvandt, så nødstedte, der kunne frygte denne myndighedsreaktion, nu kunne føle sig mere tilskyndet til at ansøge om alderdomsunderstøttelse. Det politiske flertal, der indgik forlig om lovene, repræsenterede primært skatteyderinteresser på landet, og for denne gruppe var det økonomiske og politiske offer meget begrænset. Da hjælpen stadig skulle udbetales efter myndighedernes skøn, havde man kontrol med udgiftsniveauet og fik nu endda statstilskud, så der faktisk er eksempler på, at de kommunale udgifter faldt som følge af loven. At flere med stemmeret kunne få indflydelse på sognerådenes sammensætning, var der heller ingen grund til at frygte. Lokale undersøgelser viser, at det store flertal af ældre, der fik hjælp under den nye lov, var kvinder, og de havde jo stadig ikke stemmeret på dette tidspunkt, og de få mænd, som fik alderdomsunderstøttelse, tilhørte befolkningslag, hvor der ikke var tradition for at benytte stemmeretten. Med i pakken af disse års sociale love hører også sygekasseloven af 1892, der fik en anden udformning end de ovennævnte love. Den kan opfattes som en støtte til den bevægelse, der efter 1860 havde ført til oprettelse af et stort antal private sygekasser. Såfremt disse opfyldte en række bestemmelser om medlemskreds, fri lægehjælp, dagpenge m.m., kunne den anerkendes som tilskudsberettiget fra staten. Den offentlige ydelse blev i de første år på 2 kr. årlig pr. medlem samt et beløb beregnet som en femtedel af det samlede medlemsbidrag. Dermed lagdes grundstenen til det offentligt støttede forsikringsprincip, der kom til at bestemme udviklingen i den offentlige indsats på sundhedsområdet frem til Der skulle gå endnu en række år, inden hjælp til arbejdsløse også blev undtaget fra fattighjælps virkninger. Som ved sygekasseloven besluttede man også her at yde offentlig støtte til et allerede eksisterende forsikringssystem, nemlig de mange arbejdsløshedskasser, der var blevet oprettet af fagforeninger i de sidste par årtier af 1800-tallet. En væsentlig grund til, at det trak ud med at opnå politisk enighed om denne støtte, var, at man frygtede, at de offentlige tilskud kunne blive brugt i arbejdskampe, og et væsentligt led i den lov om anerkendte arbejdsløshedskasser, der blev gennemført i 1907, var derfor, at kassernes indtægter og formue skulle være strengt afsondret fra andre foreningers, og kasserne måtte ikke have andre formål end udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. Medlemmerne kunne få udbetalt dagpenge på mellem 50 øre og 2 kr., dog højest 2/3 af normal dagløn i faget, og man var først berettiget efter et års medlemskab og med en karenstid, der i de enkelte kasser varierede fra 6 til 15 dage. Kommuner kunne give et tilskud på 1/3 af kontingentet, og statstilskuddet var på halvdelen af kontingentet plus kommunens bidrag. Afslutning Med reformerne omkring forrige århundredskifte var scenen klar for 1900-tallets gradvise indføring af velfærdsstaten, men det nye århundredes sociallovgivning skulle på mange områder blive påvirket af de rammer, der var lagt i de tidligere århundreder med hensyn til finansieringsformer, opdeling på støtteformer og kategoriseringen af de personer, der kom til at modtage støtte. Det skulle dog også i 1900-tallet fortsat blive politiske styrkeforhold, samfundets økonomiske formåen og samfundsideologier, der fik betydning for lovgivningens indhold. Vigtigt på dette område blev det formodentlig, at samfundet blev langt rigere, og at stemmeretten udbredtes til langt flere mennesker, der benyttede sig af denne stemmeret og derfor blev taget hensyn til ved lovenes udformning. 40 HANS CHR. JOHANSEN SOCIALLOVGIVNING OG SOCIALE REFORMER FORUD FOR VELFÆRDSSTATEN 41

8

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 1. december 2000 J.nr. 97-151-0024 HJD A F G Ø R E L S E Klage fra over afgørelse af 1. maj 2000

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13 11

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. April 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 2246 Jour. nr.: Ref.: BGS/MAAK

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Tilbagebetaling af kirkeskat

Tilbagebetaling af kirkeskat - 1 Tilbagebetaling af kirkeskat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis har foreligget tilfælde, hvor en skatteyder har betalt kirkeskat, selv om han ikke var medlem af folkekirken. Som

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Enkestanden i Danmark 1801

Enkestanden i Danmark 1801 Enkestanden i Danmark 181 En analyse af en specifik social gruppes leveforhold baseret på den komplette 181 folketælling. 1 Af Nanna Floor Clausen, DDA Baggrund Danmark råder nu over den komplette indtastning

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Aftale om en bedre au pair-ordning

Aftale om en bedre au pair-ordning 19. december 2014 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en bedre au pair-ordning Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere