Information om aktieoptionsloven Juni udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om aktieoptionsloven Juni 2006 2. udgave"

Transkript

1 Information om aktieoptionsloven Juni udgave

2 Information om aktieoptionsloven2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning: Aktieaflønning eller aktieoptioner en ny udvikling Hvorfor aktieløn? Virksomhedernes bevæggrunde og overvejelser Aktieløn og relation til den øvrige del af lønnen De forskellige ordninger: Aktieoptioner Warrants Almindelig aktiebesiddelse Konvertible obligationer Fantomaktier Medarbejderaktier Hvad skal man være opmærksom på Lovens ikrafttræden og lovens dækningsområde Tidshorisont Gevinst og tab Retten til aktieløn ved fratrædelse Aktieoptioner tildelt før lovens ikrafttræden Aktieoptioner tildelt efter lovens ikrafttræden Feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse m.m Aktieoptioner tildelt før lovens ikrafttræden Aktieoptioner tildelt efter lovens ikrafttræden Erstatning og kompensation Aktieoverdragelse Konkurs og udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond Retten til dagpenge Hvad ejer man egentlig en rettighed i og hvem rejser man sag imod? Tavsheds-/fortrolighedsklausuler Insiderhandel Skatteregler Konsekvensen af at være aktionær - er man stadig lønmodtager? Lønmodtagerstatus (funktionærer/direktører) Indflydelse på virksomheden Udformningen af aftalen/kontrakten Arbejdsgiverens oplysningspligt Aktieoptionsloven kan fraviges til lønmodtagerens fordel AC-organisationernes generelle retningslinier for aktieaflønning Indeks Bilag: Tjekliste AC-sag: /HFA 2

3 Information om aktieoptionsloven3 1. Indledning: Aktieaflønning eller aktieoptioner en ny udvikling Aktieaflønning eller anden for form Alternativ aflønning er en aflønningsform der adskiller sig fra den (typiske) månedlige udbetaling af en aftalt eller overenskomstfastsat løn. Eksempelvis kan nævnes aktieoptioner, aktietegningsrettigheder, etc., som på et eller andet tidspunkt forudsættes at kunne konverteres til kroner og ører. Et af virksomhedernes formål med aktieaflønningsordninger og en række andre alternative aflønningsformer er grundlæggende at medarbejderne skal opleve et øget ansvar og engagement i virksomhedernes langsigtede udviklingsmuligheder. Andre formål kan være at forbedre virksomhedens likviditet (virksomheden låner penge af medarbejderne ved at kræve at de investerer i virksomheden), og/eller at virksomheden ønsker at fastholde (visse grupper af) medarbejdere. Dette vejlednings- og informationsmateriale er udarbejdet med henblik på at oplyse om de forskellige typer af ordninger der eksisterer, om deres mulige konsekvenser - såvel juridisk som økonomisk - og ikke mindst om de faldgrubber der er, hvis man ikke er meget grundig og opmærksom i de situationer, hvor ens arbejdsgiver tilbyder en eller anden form for alternativ aflønning. Denne vejledning og information er en revision af vejledningen fra juni 2002 foretaget som følge af lovændring i juli 2004 og retter sig primært til medarbejdere i virksomhederne og som udgangspunkt ikke til den egentlige ledelse. For sidstnævnte gruppe kan der være andre og særlige forhold, som ikke er berørt her. Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem: C3 - organisation Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) Dansk Farmaceutforening (DF) DM - Fagforening for højtuddannede Kommunikation og Sprog (KS) Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) samt Akademikernes Centralorganisation (AC) Materialet er til fri anvendelse for AC-organisationerne til formidling i såvel elektronisk format som i papirformat. Redaktionen er afsluttet i juni 2006, og der tages et generelt forbehold for lov- og regelændringer samt ændringer i retspraksis der sker herefter. Der tages endvidere et forbehold for præcisionen m.v. i beskrivelserne, idet en del af disse er holdt i mere generelle vendinger. I konkrete situationer opfordres man til at kontakte egen organisation for nærmere rådgivning. 3

4 Information om aktieoptionsloven4 2. Hvorfor aktieløn? Virksomhedernes bevæggrunde og overvejelser En virksomhed kan have forskellige grunde til at indføre en ordning om aktieaflønning. Skal der peges på nogle overordnede grunde er disse følgende: 1. Tiltrækning og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere, herunder virksomhedens ønske om at øge medarbejdernes loyalitet af konkurrencemæssige årsager. 2. Motivation af medarbejderne, således at produktionen og medarbejdernes indsats øges. 3. Likviditetsfremmende og som et alternativ til mere traditionel aflønning. Dette gælder formentlig primært nystartede virksomheder der af økonomiske årsager kan have behov for at aflønne alternativt, på en måde der ikke påvirker likviditeten her og nu. 4. Tiltrækning af kapital, hvor eksterne kapitalinvestorer stiller krav til virksomheden om medarbejderaktieordninger. 5. Tiltrækning, fastholdelse og motivation af ledelsen 6. En sammenblanding af ovenstående. ad 1: Tiltrækning og fastholdelse Ved at tilbyde medarbejderne et supplement til den mere traditionelle aflønningsform i form af en type aktieaflønning, hvor der kan forventes en økonomisk gevinst, kan virksomheden opnå at tiltrække og fastholde attraktive og kvalificerede medarbejdere. I sin mest attraktive form er ordningerne udformet som et vedhæng til den ordinære løn og uden økonomisk risiko for medarbejderen. Mange medarbejdere vil føle sig mere knyttet til virksomheden. Det opleves i højere grad som at der arbejdes for samme sag. Fastholdelseselementet afspejles ofte i forventninger til fremtidige tildelinger. ad 2: Motivation af medarbejderne En anden begrundelse for virksomhederne til at tildele medarbejderne aktieaflønning er at øge motivationen og engagementet blandt medarbejderne. Aktieaflønning kan skabe et stærkere loyalitetsbånd mellem virksomheden og medarbejderen, fordi der skabes en fælles interesse i at det går godt for virksomheden. Dette kan indebære at der derved indføres et præstationsafhængigt element i medarbejderens løn. Medarbejderne opnår gennem deres optioner mulighed for at få del i den værditilvækst de selv er med til at skabe, og får derved en personlig interesse i at maksimere værditilvæksten i virksomheden. 4

5 Information om aktieoptionsloven5 ad 3: Likviditetsfremmende og alternativ til mere traditionel aflønning Virksomhedens hensigt med en aktieaflønningsaftale kan være at anvende ordningerne som et alternativ til traditionel løn her og nu. Dette er især aktuelt for nystartede virksomheder med en ofte - begrænset likviditet, hvilket ellers kan begrænse mulighederne for at tiltrække dygtige og derved ofte dyre medarbejdere. Aflønning med aktieoptioner m.v. kan således være en måde for ledelsen at søge at komme igennem virksomhedens opstartsperiode med begrænsede økonomiske ressourcer. ad 4: Tiltrækning af kapital Det kan være at en aktieaflønningsordning stilles som et krav fra virksomhedens eksterne investorer. Dette krav kommer fra ejerne af venturekapital, som typisk går ind og finansierer nystartede og hurtigt voksende virksomheder med fremtidigt vækstpotentiale. I disse situationer er det i dag velkendt at ejerne af venturekapitalen stiller som en betingelse at virksomhedens nøglemedarbejdere knyttes til virksomheden via aktieaflønning. ad 5: Tiltrækning, fastholdelse og motivation af ledelsen Den største del af volumenen med hensyn til aktieaflønning er i overvejende grad (endnu) rettet udelukkende mod ledelsen i virksomheden. Baggrunden herfor er en opfattelse typisk hos bestyrelsen at det er ledelsen der har den afgørende og mest betydende indflydelse på strategi, udvikling og styring af virksomheden. Ved at tildele ledelsen en aktieaflønningsordning øges ledelsens motivation og loyalitet med henblik på at optimere bundlinjetallene. 5

6 Information om aktieoptionsloven6 3. Aktieløn og relation til den øvrige del af lønnen Når man forhandler med sin arbejdsgiver om optioner eller anden form for aktieløn, skal man være opmærksom på at aktieløn er en risikobetonet løndel. Omfanget af den indtægt medarbejderen vil kunne opnå gennem sine kommende aktier i virksomheden, kan man ikke altid vurdere på tidspunktet for aftalens indgåelse. Denne del af ens indtægt vil være afhængig af, hvordan virksomheden udvikler sig økonomisk. Hvis kursen på aktien stiger i forhold til den kurs man har aftalt at købe til, vil man få en indtægt, som kan lægges oveni den almindelige lønindtægt, men hvis kursen falder eller ikke stiger ret meget, har man kun sin øvrige normale løn til at leve af. Den indtægt man får fra sine aktier, får man i øvrigt først den dag, aktierne sælges. Der kan således gå lang tid inden man kan disponere over denne del af lønnen. Derfor er det vigtigt at lønmodtageren sikrer sig en fornuftig almindelig løn, således at der løbende er dækning til faste udgifter, forbrug og pension. Vælger man at satse på at virksomheden vil klare sig godt, og dermed accepterer en ringere løn end man ellers ville kunne opnå - i håbet om den gevinst man opnår ved af salg af sine aktier en gang i fremtiden - så risikerer man at stå tilbage med en løn som ikke svarer til ens arbejdsindsats, og som man i værste fald ikke kan leve af. Går virksomheden konkurs giver det yderligere problemer. Se herom i kapitel 5.8. Man bør betragte aktieløn som en lodseddel. Den kan måske give en gevinst, men regn ikke med det. Det centrale er således at man skal koncentrerer sig om at forhandle sig frem til en løn der svarer til ens markedsværdi, både ved ansættelsen og under de årlige lønforhandlinger. Oplysninger herom og bistand til forhandlingen herom kan man få ved henvendelse til egen organisation - forud for forhandlingen! 6

7 Information om aktieoptionsloven7 4. De forskellige ordninger: 4.1. Aktieoptioner En aktieoption er en ret - men ikke en pligt - til at købe allerede eksisterende aktier i virksomheden indenfor en angiven periode (udnyttelsesperioden), til en i forvejen fastsat kurs. Det er aktiernes værdi i udnyttelsesperioden der afgør om det vil være fordelagtigt at udnytte købsretten. Hvis optionen ikke udnyttes indenfor den fastsatte periode mister medarbejderen retten hertil. Selve optionen retten til at købe aktier er omkostningsfri for medarbejderen indtil udnyttelsestidspunktet. Herefter skal medarbejderen skaffe kapital til at erhverve aktierne, medmindre der er aftalt en såkaldt differenceafregning, hvorefter aktierne købes og sælges på samme dag. Udnyttes optionen ikke vil der således ikke være nogen risiko for et tab, men heller ikke en mulighed for en gevinst. Udnyttes optionen derimod bliver man en almindelig aktionær med heraf følgende risiko for enten et kursfald eller med chance for en kursgevinst Warrants En warrant er en ret men ikke en pligt - til inden for en given periode at tegne nyudstedte aktier i virksomheden til en i forvejen fastsat kurs. En warrant kaldes derfor også en tegningsoption eller en aktietegningsret. Ved tegningen dvs. udnyttelsestidspunktet - er det aktiernes fastsatte værdi, der skal betales. Hvis værdien af aktierne på udnyttelsestidspunktet er mindre end den fastsatte kurs - og retten derfor ikke udnyttes - er der intet tab lidt. Udnyttes tegningsretten - og de nytegnede aktier herefter falder i værdi inden de sælges - vil der selvfølgelig opstå et tab for medarbejderen. På tilsvarende vis som ved køb af aktier i henhold til en option, er det medarbejderen selv der skal skaffe den fornødne kapital til anskaffelsen af de nytegnede aktier, og man bliver også aktionær med gevinstmuligheder og tabsrisici Almindelig aktiebesiddelse Almindelig aktiebesiddelse behøver ikke nødvendigvis at have noget med ansættelsesforholdet at gøre. En medarbejder kan også købe allerede eksisterende eller nytegnede aktier i virksomheden på lige fod med alle andre interesserede og til samme pris. Det kan dog ofte være meget vanskeligt at erhverve aktie i et ikke-børsnoteret selskab. Aktier kan også tildeles medarbejderne som en del af den almindelige aflønning enten gratis eller til favørkurs. Hvis aktierne erhverves gratis eller til favørkurs skal gevinsten heraf beskattes, se dog nærmere i afsnit kapitel 6 om rådgivningen på skatteområdet. 7

8 Information om aktieoptionsloven Konvertible obligationer En konvertibel obligation er i princippet et pengelån som medarbejderen yder virksomheden. Man modtager som sikkerhed et forrentet gældsbrev den konvertible obligation. Den konvertible obligation giver på et angivet tidspunkt eller inden for en periode medarbejderen ret men ikke pligt til at konvertere lånet til aktier i virksomheden til en på forhånd fastsat kurs. Medarbejderen der har ydet lånet til virksomheden vil løbende modtage renter af det udlånte beløb. Hvis værdien af aktierne på indløsningstidspunktet er mindre værd end det ydede lån, kan lånet af medarbejderen i stedet kræves indfriet kontant. Der er således ikke umiddelbart nogen økonomisk risiko for medarbejderen med mindre virksomheden går konkurs. På den anden side er det likviditetskrævende for medarbejdere således at yde lån til sin virksomhed Fantomaktier Fantomaktier er en særlig form for bonusordning, hvor den eventuelle bonus opgøres til den aktieavance, som man ville have opnået, hvis man havde haft en aktiepost i virksomheden. Der opnås ikke en køberet, men derimod en ret til at modtage et kontant beløb svarende til den værdiforøgelse, der har været på den pågældende aktie i aftaleperioden. Da man ikke opnår en køberet til værdipapirer, er ordningen ikke omfattet af Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold, men derimod af funktionærlovens 17a, hvor retten til udbetaling af bonus bevares uanset fratræden, Bonus udbetales, når man vælger at udnytte fantomaktien Medarbejderaktier Medarbejderaktier er et tilbud til samtlige virksomhedens medarbejdere om at få overdraget en (ofte) beskeden mængde aktier i virksomheden. Tilbudet om medarbejderaktier skal omfatte alle ansatte i virksomhedens. Det er dog tilladt at graduere mængden af tildelte aktier efter fx anciennitet. Der kan enten være tale om at medarbejderne kan købe aktier til en særlig favorabel kurs til en værdi der højst udgør 10 pct. af årslønnen, men medarbejderaktier kan også tildeles gratis og uden beskatning til samtlige ansatte for en værdi af højst kr. Der er en bindingsperiode indenfor hvilken medarbejderaktierne ikke må sælges på 7 år hvis der er tale om gratis aktier, og 5 år hvis aktierne er købt til favørkurs. Ved aktier købt til favørkurs er der risiko for tab, hvis aktiernes værdi falder til under favørkursen. Det er likviditetskrævende at købe aktierne. 8

9 Information om aktieoptionsloven9 5. Hvad skal man være opmærksom på Som bilag 1 er der lavet en tjekliste. De enkelte punkter der oplistes skal der på en eller anden måde være taget stilling til, før man endeligt tager mod tilbuddet om aktieaflønning. En række af punkterne i tjeklisten uddybes nærmere i det følgende: 5.1. Lovens ikrafttræden og lovens dækningsområde Loven om brug af aktieoptioner mv. trådte i kraft den 1. juli Den finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der giver en lønmodtager ret til som led i et ansættelsesforhold at købe aktier eller anparter eller tegne nyudstedte aktier eller anparter på et senere tidspunkt. Loven omfatter lønmodtagere, men fx ikke direktører. Der henvises i øvrigt til kapitel 7.1. om "Lønmodtagerstatus. Det følger af lovens 9, stk. 2, at den finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens ikrafttræden, for tildelinger, der sker efter lovens ikrafttræden. Har man således indgået en aftale med din arbejdsgiver om aktieoptioner før den 1. juli 2004, hvor tildelingerne sker efter den 1. juli 2004, vil aktieoptionsaftalen være omfattet af loven og dennes bestemmelser om retten til aktieoptioner i tilfælde af fratræden. En aktieoptionsaftale består imidlertid typisk af flere tildelinger fordelt over en længere årrække. Er aktieoptionsaftalen indgået før den 1. juli 2004 kan der således være tildelinger, der sker både før og efter den 1. juli I så fald vil de tildelinger, der sker inden den 1. juli 2004 være omfattet af den hidtidige praksis vedrørende retten til aktieoptionerne i tilfælde af fratræden. Tildelinger, der sker efter den 1. juli 2004 vil følge lovens bestemmelser om retten til aktieoptionerne i tilfælde af fratræden Tidshorisont Tildelingstidspunktet i en aktielønsaftale er det tidspunkt, hvor der foreligger en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om, at lønmodtageren på et (senere) tidspunkt kan udnytte rettighederne ved at købe eller tegne aktier. Aktieløn er ofte tænkt som et element for at fastholde lønmodtageren som en værdifuld arbejdskraft i virksomheden. Det er derfor ikke ualmindeligt, at det af ordningen fremgår, at lønmodtageren mister retten til at udnytte aktieoptionerne ved egen opsigelse, og ved arbejdsgiverens opsigelse kun har ret til en udnytte en forholdsmæssig andel. Ved siden af virksomhedens ønske om at fastholde lønmodtageren, står lønmodtagerens ønske om at bevare sin mobilitet på arbejdsmarkedet, og også bevare denne uden for store omkostninger. Det er derfor vigtigt for lønmodtageren, at udnyttelsestidspunktet ikke ligger for langt ude i fremtiden. Jo længere ude i fremtiden 1 Kapitel 11 9

10 Information om aktieoptionsloven10 udnyttelsestidspunktet ligger, jo længere tid vil lønmodtageren være begrænset i omkostningsfrit at udnytte sin mobilitet. Det mest almindelige er, at perioden fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet er 3-5 år Gevinst og tab Det er primært virksomhedens forventninger til fremtiden der er udgangspunktet, når kursen på tegningstidspunktet skal fastsættes. Det spiller derfor også en rolle, hvordan virksomheden vurderer den fremtidige udvikling. Fremtiden kan muligvis forme eller udvikle sig anderledes end oprindeligt forventet, og det kan betyde at gevinsten ikke bliver så høj som forventet. Om man tjener penge på sine aktierettigheder eller ej, afhænger af om der er en positiv forskel mellem markedsværdien af aktien på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi, som blev fastsat på tildelingstidspunktet. Det er denne på forhånd fastsatte kurs, man skal betale for at købe eller tegne aktier på udnyttelsestidspunktet: Dvs. jo mere markedsværdien ligger over denne kurs, des mere er de aktier man køber eller tegner værd. Ligger markedsværdien på niveau med eller under den fastsatte kurs, kan det som udgangspunkt ikke økonomisk betale sig at benytte sig af udnyttelsesretten. På den anden side kan man måske af andre grunde have ønske om at udnytte sin ret og blive aktionær, fx fordi man har en forventning eller særlig viden om at en positiv udvikling for virksomheden vil indebære en kursstigning på aktierne. Her er dog en særlig faldgruppe: Står virksomheden for fx at skulle lancere et nyt produkt, der med stor sandsynlighed giver kursen på aktierne et kraftigt løft, og denne lancering ligger tæt på medarbejderens udnyttelsestidspunkt, kan der være en risiko for købet omfattes af forbuddet mod insiderhandel. Se nærmere herom i kapitel Man skal være opmærksom på at man ikke opnår nogen egentlig gevinst, dvs. penge i hænderne, før man sælger aktierne igen. Så det er i virkeligheden markedskursen på det tidspunkt hvor man sælger igen, der er afgørende for den reelle gevinst. Se mere herom i afsnit 5.7. om aktieoverdragelse. Aftalen kan indeholde forskellige værdiansættelser afhængigt af udviklingen i ansættelsesforholdet. Virksomheden kan eventuelt på forhånd i aftalen have bestemt en anderledes værdiansættelse af aktierne eller andre reguleringer af medarbejdernes rettigheder for det tilfælde at man selv siger din stilling op, i forhold til hvis man bliver sagt op af virksomheden, eller kontrakten udløber. Optionsordningen bør indeholde bestemmelser, der kompenserer lønmodtageren i tilfælde af kapitalforhøjelse eller nedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve eller nye tegningsoptioner, eller opløsning af selskabet, herunder fusion og spaltning. Disse forhold kan således have en væsentlig indflydelse på værdien af aktieoptionerne. 10

11 Information om aktieoptionsloven Retten til aktieløn ved fratrædelse Ifølge de fleste aktieoptionsordninger er det en betingelse for udnyttelse af optionerne, at lønmodtageren er ansat i virksomheden på udnyttelsestidspunktet. Det betyder at man ifølge optionsordningen mister retten til sine aktieoptioner, hvis man enten ved egen opsigelse eller ved afskedigelse fratræder stillingen inden optionerne i.h.t. aftalen kan udnyttes. Sker fratrædelsen, efter at udnyttelsesperioden er begyndt, fremgår det ofte af optionsordningen, at udnyttelsesperioden bliver forkortet til udløb fx 3 måneder efter fratrædelsen. Vurderingen af sådanne vilkårs gyldighed afhænger af, om aktieoptionerne er tildelt før eller efter aktieoptionslovens ikrafttræden den 1. juli Aktieoptioner tildelt før lovens ikrafttræden Det har i en årrække været diskuteret, hvorvidt aktieoptionsordninger gyldigt kan indeholde bestemmelser om bortfald af aktieoptioner eller begrænsning af disses udnyttelsesperiode i forbindelse med fratræden. Dette spørgsmål er nu afklaret. Højesteret fastslog i Intel-dommen U H og Novo-dommen U H, at de tildelte aktieoptioner var vederlag, som funktionærerne havde erhvervet endelig ret til på tildelingstidspunktet. Bestemmelserne om bortfald af aktieoptioner og begrænsning i udnyttelsesperioden ved fratræden var dermed ugyldige Aktieoptioner tildelt efter lovens ikrafttræden Aktieoptionslovens 4 og 5 indeholder regler om lønmodtagerens aktieoptionsrettigheder ved fratrædelse. Helt overordnet afhænger lønmodtagerens rettigheder af, om lønmodtageren eller arbejdsgiveren er årsag til ansættelsesforholdets ophør. Ifølge aktieoptionsloven bortfalder alle ikke-udnyttede aktieoptioner ved fratrædelsen, hvis lønmodtageren selv opsiger sin stilling, bliver afskediget som følge af misligholdelse af ansættelsesforholdet eller bliver berettiget bortvist. Derudover bortfalder retten til tildelinger efter fratrædelsen i disse situationer. Hvis lønmodtageren derimod bliver opsagt, eller hæver ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens grove misligholdelse, bevarer lønmodtageren retten til at udnytte tildelte aktieoptioner, som om han fortsat var ansat. Endvidere bevarer lønmodtageren retten til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, lønmodtageren ville have haft ret til i henhold til aftale eller sædvane, hvis han havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet. Den forholdsmæssige andel beregnes i forhold til lønmodtagerens ansættelsestid i regnskabsåret. Dette gælder ligeledes, hvis lønmodtageren fratræder, fordi lønmodtageren har nået den alder, hvor tilbagetrækning sker fra det pågældende hverv eller den pågældende virksomhed, eller fordi lønmodtageren kan oppebære folkepension eller alderspension fra arbejdsgiveren. 11

12 Information om aktieoptionsloven Feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse m.m. Overvejelserne om, hvorvidt aktieløn kan betragtes som en del af lønnen for arbejde, har hurtigt ført til diskussion om - og i hvilket omfang - aktieløn skal indgå i ydelser i ansættelsesforholdet, der direkte beregnes på grundlag af aflønningen. Det gælder lovbestemte ydelser som feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for uberettiget afskedigelse til funktionærer. Men det gælder også ydelser der følger af aftale, enten i overenskomst eller i individuel kontrakt. Da den nye lov på området specifikt tager stilling til spørgsmålet om beregning af feriepenge mv. af aktieløn, er det ved gennemgangen nødvendigt at sondre mellem tiden før og efter lovens ikrafttræden Aktieoptioner tildelt før lovens ikrafttræden Højesterets dom i Novo-sagen, hvorefter aktieoptioner anses som en del af aflønningen, betyder i sig selv, at aktieløn som udgangspunkt må indgå ved fastsættelsen af lovmæssige ydelser, der beregnes på grundlag af lønnen, selvom det ikke kan siges med sikkerhed. I dommen i den såkaldte Alpharma-sag, der blev afsagt dagen inden dommen i Novo-sagen, tog Højesteret stilling til et feriepengekrav baseret på tildelte aktietegningsretter. Det følger af dommen, at hvis aktieløn skal indgå ved beregningen af feriepenge, skal det ske med værdien af aktieoptionerne på tildelingstidspunktet. I overensstemmelse hermed skal feriepengekravet henregnes til det år, hvor den enkelte tildeling sker. På grund af forskellige teknikaliteter i ferieloven fik lønmodtageren i Alpharmasagen ikke medhold i, at der var krav på feriepenge af aktieoptionerne, og dommen tager ikke entydigt stilling til om aktieoptioner m.m. skal indgå i beregningen af feriepenge. Men hvis det er tilfældet, har Højesteret altså fastslået, at aktielønnen skal behandles som løn, der er betalt på tildelingstidspunktet. På baggrund af Novo-sagen og Alpharma-sagen samlet set, kan det forsigtigt konkluderes, at aktieløn som udgangspunkt må indgå ved fastsættelsen af lovmæssige ydelser, der beregnes på grundlag af lønnen i ansættelsesforholdet, og at beregningen skal ske ud fra det princip, at aktielønnen skal behandles som løn, der er betalt på tildelingstidspunktet. Det betyder også, at forældelsesfrister og lignende begynder at løbe fra tildelingstidspunktet. I Alpharma-sagen betød det netop, at kravet på feriepenge af de tildelte aktietegningsretter var rejst for sent. Hvis en tildeling af aktieoptioner skal indgå ved beregningen af eksempelvis feriepenge, vil det være nødvendigt at fastsætte værdien af den enkelte portion tildelte aktieoptioner på tildelingstidspunktet. Det er endnu usikkert, hvordan sådan værdiansættelse skal ske. Men vi ved fra Novo-sagen, at aktieoptioner har en værdi, selvom udnyttelseskursen ikke overstiger aktiernes værdi på tildelingstidspunktet. Aktieoptioner har altså også en værdi på tildelingstidspunktet selvom tildelingen ikke sker til favørkurs. "Efter organisationernes opfattelse bør en sådan værdiberegning ske ved anvendelsen af den internationalt anerkendte beregningsmodel Black-Scholes formlen. Efter denne formel afhænger optionernes værdi af udnyttelseskursen, aktiekursen, længden af den resterende udnyttelsesperiode, aktiens volatilitet (udsving i aktiekursen) samt det aktuelle renteniveau." 12

13 Information om aktieoptionsloven13 Det er ikke kun i lovgivningen, der er fastsat bestemmelser om ydelser og kompensation, der skal beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn. Sådanne bestemmelser forekommer også ofte i ansættelseskontrakter og overenskomster, eksempelvis i aftalte bestemmelser om pension m.v. Ligesom for lovbestemte ydelser er spørgsmålet her, om der ved beregningen af en lønafhængig, aftalebaseret ydelse skal ske medinddragelse af aktielønnen. Svaret er ikke nødvendigvis det samme som for lovbestemte ydelser, for forståelsen af aftalte vilkår må skabes ud fra, hvad parterne har haft i tankerne, da de pågældende aftalebestemmelser blev udformet. Derfor kan man heller ikke sige, om aktieløn skal indgå ved beregningen eller ej, uden at have kigget på hver enkelt konkret kontraktsbestemmelse og dennes baggrund. Men hvis man vil være sikker på, at aktieløn indgår i beregningen af en ydelse, så bør aktieløn specifikt nævnes i den relevante bestemmelse. Samlet set må det - indtil der foreligger yderligere praksis på området lægges til grund: at aktieaflønning skal indgå ved beregningen af lovbestemte ydelser, der direkte fastsættes ud fra lønnen, eksempelvis ved beregningen af feriepenge. at det afhænger af en fortolkning af den konkrete aftale, om aktieløn skal indgå ved beregningen af ydelser, der efter aftale fastsættes ud fra lønnen. at det er tidspunktet for tildelingen af aktierettigheder, der er afgørende for beregningen af værdien af aktieoptionen Aktieoptioner tildelt efter lovens ikrafttræden Det fremgår af 6 i den nye lov, at aktieoptioner m.m. ikke indgår i beregningen af feriegodtgørelse og ferietillæg efter ferielovens regler. Aktieoptioner m.m. indgår endvidere ikke i beregningen af godtgørelser for usaglig afskedigelse, fratrædelsesgodtgørelse m.v. Loven regulerer derimod ikke spørgsmålet om, i hvilket omfang aktieløn skal indgå i beregningen af aftalte ydelser, hvad enten aftalen fremgår af kollektiv overenskomst eller individuel aftale. Retsstillingen vil derfor på dette punkt være den samme for nye tildelinger som den ovenfor er beskrevet for så vidt angår tildelinger, der ikke er omfattet af den nye lov Erstatning og kompensation Hvis en arbejdsgiver ikke kan eller vil opfylde lønmodtagerens ret til udnyttelse af sine aktieoptioner, kan lønmodtageren kræve erstatning for sit tab. Spørgsmålet er da, hvordan erstatningskravet skal opgøres. Domstolene har endnu ikke har lejlighed til at tage stilling til dette spørgsmål. Man kunne overveje at beregne erstatningen ud fra aktieoptionernes teoretiske markedsværdi. Den mest anvendte værdiansættelsesmetode i den forbindelse er formentlig Black & Scholes' formel. Efter denne formel afhænger optionernes værdi af udnyttelseskursen, aktiekursen, længden af den resterende udnyttelsesperiode, aktiens volatilitet (udsving i aktiekursen) samt det aktuelle renteniveau. Ulempen ved at beregne erstatningen ud fra aktieoptionernes teoretiske markedsværdi er, at den blot udgør en slags gennemsnitsberegning af lønmodtagerens tab og ikke relaterer sig til den eventuelle gevinst, lønmodtageren ville have opnået ved at udnytte optionerne og solgt de bagvedliggende aktier. 13

14 Information om aktieoptionsloven14 Alternativt kan tabet opgøres som forskellen mellem optionernes udnyttelseskurs og aktiernes markedskurs på det tidspunkt, hvor lønmodtageren giver arbejdsgiveren meddelelse om, at han ønsker at udnytte optionerne og samtidig sælge de bagvedliggende aktier. Fordelen ved denne model er, at den kompenserer lønmodtageren for en eventuel mistet gevinst, hverken mere eller mindre. En række optionsordninger indeholder i øvrigt bestemmelse om, at lønmodtageren ved fratrædelse mister retten til at udnytte sine aktieoptioner, men til gengæld modtager en kontant kompensation herfor. Domstolene har endnu ikke taget stilling til lovligheden af sådanne kompensationsbestemmelser i relation til aktieoptioner. Det må dog forventes, at domstolene ikke vil godkende sådanne bestemmelser, hvis det ikke dermed er forsøgt at give lønmodtageren en rimelig kompensation for den gevinstmulighed, lønmodtageren mister efter fratrædelsen 5.7. Aktieoverdragelse Det er vigtigt at være opmærksom på, at det for unoterede aktiers vedkommende kan være vanskeligt at få solgt sine aktier, da der ikke er noget umiddelbart marked for aktierne. Ofte vil de eneste interesserede købere være virksomheden selv. Det er imidlertid ikke sikkert, at virksomheden har en interesse i eller økonomisk mulighed for at købe aktierne på det tidspunkt, hvor man ønsker at sælge sine aktier. Derudover er éns forhandlingsposition ringe, hvis der reelt kun er én potentiel køber af aktierne. Det vil derfor være en fordel at få en bestemmelse med i aftalen, hvorefter virksomheden under nærmere angivne omstændigheder er forpligtet til at købe medarbejderens aktier, hvis han ønsker at sælge dem. Metoden til beregning af salgsprisen bør være aftalt på forhånd. For børsnoterede aktiers vedkommende er muligheden for at finde en alternativ køber som udgangspunkt bedre, idet der i det tilfælde er et (åbent) marked for aktierne Konkurs og udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond Lønmodtagernes Garantifond (LG) sikrer udbetaling af lønmodtageres krav ved virksomhedsophør, og har til formål at yde akut økonomisk hjælp til lønmodtagere, der på grund af arbejdsgivers konkurs eller tilsvarende ophør mangler at få løn, feriegodtgørelse mv. udbetalt. LG-loven indeholder en række henvisninger til konkurslovens regler om behandling af lønmodtagerkrav. LG skal dække de krav på løn og feriegodtgørelse mv., der efter konkursloven kan opnå fortrinsstilling i en arbejdsgivers konkursbo. Dette betyder, at en lønmodtager ikke kan få andet og mere udbetalt fra LG, end hvad arbejdsgiveren eller hans konkursbo er forpligtet til at dække. LG har hidtil ikke anerkendt, at en aktieoptionsaftale kan sidestilles med en aftale om løn eller andet vederlag. Denne hidtidige praksis vil imidlertid under henvisning til retspraksis være vanskelig at opretholde, idet retspraksis generelt har fastslået, at aktieoptioner er en del af vederlaget i et ansættelsesforhold og dermed også en del af lønnen. 14

15 Information om aktieoptionsloven Retten til dagpenge Der er i dag ingen klare retningslinier for hvornår aktieoptionsaftaler og rettigheder har indflydelse på retten til dagpenge eller andre rettigheder i forbindelse med arbejdsløshedsforsikring og efterløn. Hvis man fratræder sin stilling, og får udbetalt et beløb for salget af sine aktierettigheder, kan det dog ikke udelukkes at beløbet vil blive modregnet i dagpengene, men der er endnu ingen praksis på området. Det er altid en konkret afgørelse der træffes af a-kassen, så det anbefales at man kontakter sin a-kasse så hurtigt som muligt, hvis man bliver ledig Hvad ejer man egentlig en rettighed i og hvem rejser man sag imod? Det kan være vanskeligt at vurdere, hvordan en aktiekurs vil udvikle sig i det firma, hvor man er ansat. Endnu sværere er det at vurdere hvordan fremtiden tegner sig økonomisk for et selskab eller firma man ikke kender. Det er derfor vigtigt at være bevidst om hvilke aktier man opnår en ret til, når der indgås en aftale om aktieløn. I mange tilfælde vil der kun være tale om aktier i et firma, nemlig det man er ansat i. Men i større virksomheder eller koncerner kan medarbejdernes tilbydes aktier i fx moderselskabet, i et datterselskab, eller eventuelt i et holdingselskab. Til spørgsmålet om hvad man ejer en aktie i, knytter sig spørgsmålene om hvor man kan og skal anlægge en eventuel retssag (det såkaldte værneting) og i hvilket land og ved hvilken geografisk placeret domstol. Den nuværende retstilstand fastslår, at aktieløn anses for en løndel og en tvist eller konflikt om aktielønnen vil således være udsprunget af ansættelsesforholdet. Derfor bør en retssag mod arbejdsgiveren kun kunne anlægges ved dennes værneting. Selvom virksomheden eventuel har en bestyrelse og ejerkreds i et andet land, er det udgangspunktet at en sag vil kunne anlægges i den retskreds hvori virksomheden har forretningsadresse i Danmark. Det anbefales derfor, at det fremgår klart og tydeligt af aktielønsaftalen, at det altid er dansk ret og danske domstole, som skal anvendes ved aftalefortolkning og afgørelse af konflikter. Dette bør også gælde i tilfælde af, at det selskab eller firma man vil få aktier i er beliggende i udlandet Tavsheds-/fortrolighedsklausuler Det er udgangspunktet at en medarbejder ikke kan pålægges tavshedsforpligtelse omkring dennes egne lønforhold. Det er derfor organisationernes opfattelse at en medarbejder heller ikke kan pålægges tavshedsforpligtelser om en aktielønsaftale og dens indhold, når den må betragtes som en del af lønnen. Det følger således af ligelønsloven at en lønmodtager altid kan videregive oplysninger om egne lønforhold. Bestemmelsen fastslår at såkaldte»fortrolighedsklausuler«, hvormed arbejdsgiveren pålægger lønmodtageren ikke at videregive eller i øvrigt gøre nogen bekendt med lønoplysninger, ikke er lovlige. 15

16 Information om aktieoptionsloven16 Lønmodtageren har således ret til at udlevere oplysninger om egne lønforhold. Bestemmelsen pålægger ikke lønmodtageren nogen pligt til at udlevere lønoplysninger. Det er den enkelte lønmodtager selv der skal afgøre, om vedkommende vil oplyse om egne lønforhold. Adgangen til at afgive lønoplysninger har primært betydning for mulighederne for at sikre, at der ikke på grund af køn finder en lønmæssig forskelsbehandling sted. Bestemmelsen er dog udformet således, at videregivelse af lønoplysninger også kan ske i situationer, hvor der ikke - i hvert fald ikke som udgangspunkt - er mistanke eller viden om lønmæssig forskelsbehandling. Der ligger således ikke noget krav om et bestemt formål med videregivelsen af lønoplysningerne. Der er heller ikke krav om, at de udleverede lønoplysninger kun skal kunne benyttes i forbindelse med undersøgelse af eventuelle ligelønsproblemer. Lønoplysninger kan således benyttes af fx fagforbund til almindelige lønstatistiske formål. En lønmodtager kan udlevere egne lønoplysninger til enhver. Det kan fx være til en tillidsrepræsentant, et fagforbund eller en kollega, men det kan også være til andre. For så vidt angår de oplysninger man må videregive og udnytte i forbindelse med køb og videresalg af aktier gælder dog en væsentlig modifikation til ovenstående. Se herom nedenfor Insiderhandel For børsnoterede aktier gælder reglerne om forbudet mod insiderhandel i Lov om værdipapirhandel. Personer eller selskaber må ikke handle med værdipapirer, hvorom de har intern viden. Sådan viden må heller ikke videregives til andre. Overtrædelse af reglerne i Værdipapirhandelloven er - udover et erstatningsansvar - sanktioneret med straf, som i grove tilfælde kan medføre fængselsstraf i op til 4 år. Som deltagende medarbejder i en aktielønsordning bør man derfor sikre sig, at man af arbejdsgiveren informeres grundigt om, hvad man ikke som (kommende) ejer af aktier i virksomheden må gøre i forbindelse med køb og videresalg af disse aktier. 6. Skatteregler Skattereglerne er meget komplicerede, og organisationer rådgiver eller vejleder som udgangspunkt ikke herom. For eksempel kan alene formuleringen af en aftale have en afgørende betydning for den skattemæssige behandling af aktieydelsen. Organisationerne skal anbefale til at man kontakter særlige rådgivere på områder, fx en revisor med ekspertise på dette område. 16

17 Information om aktieoptionsloven17 7. Konsekvensen af at være aktionær - er man stadig lønmodtager? 7.1. Lønmodtagerstatus (funktionærer/direktører) En af grundbetingelserne for lønmodtager/funktionærstatus er at man som medarbejder skal være undergivet sin arbejdsgivers instruktionsbeføjelse, således at der foreligger et såkaldt over/underordnelsesforhold (tjenestestilling). Lønmodtagerbegrebet har en central betydning for definitionen af anvendelsesområdet for de ansættelsesretlige love, funktionærloven, ferieloven, lov om lønmodtagerens retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, LG-loven, dagpengeloven, ligebehandlingsloven m.fl. Lønmodtagerbegrebet er ikke defineret i den ansættelsesretlige lovgivning. Begrebet fastlægges via retspraksis og anden fortolkning af de enkelte love. Hvis man er ansat som administrerende direktør, formand og lignende hvor der typisk refereres til en bestyrelse, vil der normalt ikke være tale om en tjenestestilling i den almindelige betydning. De ansættelsesretlige love vil derfor ikke være gældende for ansættelsesforholdet. Dette indebærer således at fx funktionærlovens 17a ikke gælder for den type af ansættelse. Er man samtidig med at være ansat i en virksomhed også bestyrelsesmedlem i samme virksomhed, er det udgangspunktet at man i kraft af bestyrelsesposten har så stor indflydelse på virksomheden, at der ikke længere er tale om en tjenestestilling. Man har eller ændrer status til at blive sin egen arbejdsgiver. Det er afgørende om man i kraft af bestyrelsesposten har haft en reel mulighed for at øve indflydelse på den daglige ledelse. Det er dog uden betydning om man reelt ikke har ydet nogen særlig aktiv indsats. Er man medarbejdervalgt bestyrelsesrepræsentant - i henhold til de særlige regler herom - mister man ikke sin lønmodtagerstatus Indflydelse på virksomheden Så længe medarbejderne - i henhold til en aktielønsaftale alene - har en mulighed for på et tidspunkt ude i fremtiden at kunne erhverve eller tegne en aktie i virksomheden, vil dette ikke påvirke lønmodtagerstatusen. Det er først ved erhvervelsen af aktierne at aktionærstatus opnås, og spørgsmålet om lønmodtagerstatus bliver aktuelt. Mindre aktiebeholdninger som erhverves som led i generelle medarbejderaktieordninger, og hvortil der ikke er knyttet nogen afgørende og reel indflydelse i virksomhedens drift, vil normalt heller ikke ændre på lønmodtagerstatusen. Det er ikke muligt at angive nogen entydig definition for hvor mange procentdele aktiebesiddelse der skal til, for at en lønmodtagerstatus mistes. Der skal i stedet konkret tages stilling til om man ved at deltage i forskellige medarbejderaktieordninger havner i en situation, hvor man i kraft af sin aktiebesiddelse opnår mulighed for at udøve en afgørende eller væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. 17

18 Information om aktieoptionsloven18 Væsentlig indflydelse kan ske via en bestyrelsespost eller via aktionæroverenskomsten. Opnås der således ved aktiebesiddelsen mulighed for at udøve væsentlig indflydelse på virksomheden, ændrer medarbejderens stilling i virksomheden karakter fra at være en lønmodtagerstilling til, at der i stedet foreligger et medejerskab. Er man både medlem af bestyrelsen og/eller direktionen kombineret med aktiebesiddelse vil dette normalt betyde, at man ikke er lønmodtager. Dette kan både begrundes ud fra synspunktet at der ikke foreligger et over/underordnelsesforhold samt ud fra medejerbetragtningen. Er der hverken tale om medlemskab af bestyrelsen eller direktionen, vil man normalt ikke miste din lønmodtagerstatus ved medarbejderaktier svarende til 10 pct. (eller derunder) af virksomhedens aktiekapital. Konkrete forhold kan dog have den konsekvens, at en lønmodtagerstatus - trods ringe procentuel aktiebesiddelse - alligevel mistes. Dette gælder hvis man via sin aktiebesiddelse kan siges at udøve en reel indflydelse på virksomhedens drift. Det er således relevant at se på hvilke indflydelsesmuligheder, aktionæroverenskomsten reelt giver. Ved vurderingen af hvornår der ejes en væsentlig del af aktiekapitalen, kan nogle af de synspunkter der gør sig gældende ved fortolkningen af konkurslovens begreb nærstående anvendes. Praksis har her primært fokuseret på om indflydelsen i virksomheden var væsentlig, og ikke så meget på antallet af aktier. I forhold til den nedre grænse skal følgende dom nævnes: Arbejdsretten har ved dom af 15. oktober 1987 i sag nr taget stilling til hvorvidt to medarbejderes indtræden som aktionærer i en virksomhed, hvori de var ansat, betød at de skulle anses for medejere af virksomheden. Virksomheden havde her tilbudt 18 medarbejdere at erhverve aktier i virksomheden i forbindelse med en kapitaludvidelse. De 18 medarbejdere kunne erhverve en aktiebeholdning på hver kr. af den samlede aktiekapital på kr , svarende til 5 pct. af aktiekapitalen. I forbindelse hermed blev der indgået en aktionæroverenskomst, hvoraf fremgik at medarbejderne havde funktionærstatus under forudsætning af, at den enkelte medarbejder påtog sig en konkurrenceklausul. Arbejdsretten fastslog, at de 18 medarbejdere gennem deres aktiebesiddelse, og de rettigheder og pligter der var reguleret i aktionæroverenskomsten, var sikret en væsentlig indflydelse i virksomheden, og at de på den baggrund måtte anses for medejere af virksomheden. Når man erhverver aktierne, er det således relevant at se på den indflydelse på virksomhedens drift, man derved eventuelt opnår. Er den ikke ganske uvæsentlig, er der en risiko for bortfald af lønmodtagerstatus, også selv om der alene er tale om et mindre antal aktier. Uanset at man eventuelt kan risikere at miste sin lønmodtagerstatus kan dele af den ansættelsesretlige lovgivning fortsat være gældende for ansættelsesforholdet. Det kan være fx funktionærloven eller ferieloven. Det kræver dog en konkret aftale. 18

19 Information om aktieoptionsloven19 Andre regelsæt vil modsat ikke kunne fastholdes. Hvis man fx i sin ansættelseskontrakt aftaler at LG-loven og dagpengeloven skal gælde, vil dette være uden betydning. Rettigheder i forhold til Lønmodtagernes Garantifond eller til Arbejdsløshedskassen kan ikke aftales. 19

20 Information om aktieoptionsloven20 8. Udformningen af aftalen/kontrakten 8.1. Arbejdsgiverens oplysningspligt En aftale om senere mulighed for tegning eller køb af aktier eller anparter er et væsentligt vilkår, der efter ansættelsesbevisloven skal angives i ansættelseskontrakten. Men da ordninger eller aftaler om aktiekøb eller tegningsrettigheder ofte efter deres indhold, er meget tekniske og omfattende, har arbejdsgiver i forhold til sådanne aftaler en udvidet oplysningspligt, jf. 3. i aktieoptionsloven. Hertil kommer, at der er et væsentligt hensyn at tage til lønmodtageren, der skal have mulighed for at vurdere betydningen af ordningen eller aftalen, herunder at der ved anvendelsen af sådanne ordninger ikke er garanti for gevinst. Arbejdsgiveren har således pligt til at give lønmodtageren en særskilt skriftlig erklæring, indeholdende uddybende oplysninger om optionsordningen. En sådan skriftlig erklæring skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1. Tidspunkt for tildeling af retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter. 2. Kriterier eller betingelser for tildeling af retten til senere at tegne eller købe aktier eller anparter. 3. Udnyttelsestidspunktet eller udnyttelsesperiode eller reglerne for fastsættelse heraf. 4. Den kurs eller reglerne for fastsættelse heraf, som tegningen eller købet af aktier eller anparter kan erhverves for på udnyttelsestidspunktet eller i udnyttelsesperioden. 5. Lønmodtagerens retstilling i forbindelse med fratræden. 6. De økonomiske aspekter af deltagelse i ordninger omfattet af 1. Ad 1. Tildelingstidspunktet kan være sammenfaldende med tidspunktet for aftalens indgåelse eller ordningens etablering, men dette er i mange gange ikke tilfældet. Tildelingen kan ske ved regnskabsårets udløb, efter en ordinær generalforsamling eller løbende under ansættelsesforholdet m.v. Når tildelingen sker, vil det være angivet hvor mange aktier eller anparter en lønmodtager senere får ret til at købe eller tegne. I bemærkningerne til bestemmelsen er det fremhævet, at der ikke i denne lov er taget stilling til, hvornår der i aftaleretlig forstand er afgivet et bindende løfte for, hvornår en lønmodtager har ret til et givet antal aktier eller anparter. Ad 2. Det skal angives hvilke betingelser en lønmodtager skal opfylde for at få tildelt aktiekøbe- eller tegningsrettigheder. Sådanne betingelser kan være, at der skal opnås et bestemt resultat for virksomheden, at lønmodtageren skal opnå et bestemt personligt mål eller en bestemt præstation. Varetagelse af en bestemt stilling kan også være en tildelingsbetingelse. Det er i forarbejderne fremhævet, at ordninger om aktiekøbe- eller tegningsrettigheder betragtes som et arbejdsvilkår og at tildelingsbetingelserne derfor ikke må være i strid med diskriminationslovgivningen på arbejdsmarkedet, fxl ligebehandlingsloven. Ad 3. På det tidspunkt hvor ordningen etableres eller hvor aftalen indgås, skal lønmodtageren have oplyst hvilket tidsperspektiv, der gør sig gældende i forhold til udnyttel- 20

NOTAT. vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

NOTAT. vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold PLESNER SVANE GRØNBORG ADVOKATFIRMA NOTAT vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold I afsnit 1 nedenfor følger ordlyden af de enkelte bestemmelser i lov om brug

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 PANDORA A/S, CVR-nr. 28505116 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INTRODUKTION I henhold til selskabslovens 139 skal det øverste

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Retningslinjerne gælder for incitamentsaflønning for bestyrelsen og direktionen i Bang & Olufsen a/s. Incitamentsaflønningen vil afhænge af individuelle

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder?

Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? [LOVGIVNING] Når du er ansat med status som direktør eller funktionær hvad betyder det så for dine rettigheder? TEKST: ANNE JAKOBSEN, FORHANDLINGSKONSULENT En ansat direktør, chef eller leder kan ikke

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION Bilag 1 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund I henhold til aktieselskabslovens 139 skal bestyrelsen i et børsnoteret selskab, inden det

Læs mere

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ALK DEN 12. MARTS 2015 Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S Bestyrelsen i ALK-Abelló A/S ( Selskabet ) skal inden der indgås konkrete

Læs mere

Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012. Erik Banner-Voigt

Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012. Erik Banner-Voigt Aktieløn - muligheder efter 1. januar 2012 Erik Banner-Voigt Agenda Del 1 Hvad og hvordan? Hvad er aktieløn? Hvordan? Del 2 Skatteretlige overvejelser Ligningslovens 28 Ligningslovens 7 H Udvalgte skattemæssige

Læs mere

Aflønning i Topdanmark koncernen Aflønningspolitik, Optioner, Medarbejderaktier og Ledelsesaflønning

Aflønning i Topdanmark koncernen Aflønningspolitik, Optioner, Medarbejderaktier og Ledelsesaflønning Aflønning i Topdanmark koncernen Aflønningspolitik, Optioner, Medarbejderaktier og Ledelsesaflønning Skadekoncernen Udvikling i lønomkostninger (Mio. kr.) Skadekoncernen Lønomkostninger i procent af præmieindtægten

Læs mere

Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot

Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot Frants Dalgaard-Knudsen 26. september 2013 Selvejer eller medejer Oversigt over dette indlæg 1 Hvorfor 2 Gamle begrænsninger

Læs mere

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt?

Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Direktørkontrakten Hvad bør bestyrelsen overveje ved udarbejdelse af direktørkontrakt? Overskrift Her November 2013 Direktørkontrakten er det centrale aftaleinstrument, der regulerer direktørens rettigheder

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

1.1 Selskabets navn er STYLEPIT A/S. Selskabets binavn er SmartGuy Group A/S.

1.1 Selskabets navn er STYLEPIT A/S. Selskabets binavn er SmartGuy Group A/S. 30. oktober 2014 V E DTÆ GTE R F O R S TY L E PIT A / S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er STYLEPIT A/S. Selskabets binavn er SmartGuy Group A/S. 2. Formål 2.1 Selskabets

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884

GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 GENMAB A/S, CVR-NR. 21023884 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF GENMAB A/S' BE- STYRELSE OG DIREKTION I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INDLEDNING Inden et børsnoteret selskab indgår

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Tilsynsreaktioner over for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension A/S

Tilsynsreaktioner over for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension A/S (Udeladt) 17. december 2014 Ref. GOVN J.nr. 560-0078 Tilsynsreaktioner over for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension A/S Finanstilsynet og virksomheden skal offentliggøre tilsynsreaktionerne

Læs mere

Aktieløn blandt topledere i Danmark

Aktieløn blandt topledere i Danmark Aktieløn blandt topledere i Danmark Ledernes Hovedorganisation Marts 2001 (opdateret november 2002) 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Udbredelse i Danmark og på internationalt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S

VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er ChemoMetec A/S med binavnene: OptoMetec A/S (ChemoMetec A/S), OptoMatic A/S (ChemoMetec A/S), Mindwear A/S (ChemoMetec

Læs mere

INCITAMENTS ORDNINGER

INCITAMENTS ORDNINGER INCITAMENTS ORDNINGER December 2012 INDHOLD Incitamentsordninger hvilke og hvorfor 1 Aktietegningsoptioner 7 Aktiekøbsoptioner 13 Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier 19 Gratisaktier 23 Konvertible

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 317/2009 (2. afdeling) Nikolaj Ærtebjerg (advokat Arvid Andersen) mod MACH ApS (advokat Jens Lund Mosbek) I tidligere instans er afsagt dom af Østre

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen TORM A/S, CVR-nr. 22 46 02 18 Vederlagspolitik, herunder Overordnede

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

Kort og godt om. aktieoptioner. Advokatsamfundet

Kort og godt om. aktieoptioner. Advokatsamfundet Kort og godt om aktieoptioner Advokatsamfundet Arbejdsgruppens medlemmer Vejledningen Kort og godt om aktieoptioner er udarbejdet af: Advokat Pernille Backhausen (formand for arbejdsgruppen), Advokat Mads

Læs mere

Betænkning. fra. Udvalget om Aktieoptioner

Betænkning. fra. Udvalget om Aktieoptioner Betænkning fra Udvalget om Aktieoptioner 2 Kapitel 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund for nedsættelse af udvalget...5 1.2. Udvalgets kommissorium... 5 1.3. Udvalgets sammensætning... 6 1.4. Udvalgets varighed...

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Vedtægter for NKT Holding A/S

Vedtægter for NKT Holding A/S Vedtægter for NKT Holding A/S Vedtægter, 3. april 2002, CVR Nr. 62 72 52 14 I Selskabets navn, formål og hjemsted II Aktiekapitalen og aktionærerne III Generalforsamlingen IV Bestyrelse og direktion V

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Formål Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") har til formål at: 1) være i overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risikostyring, som ikke tilskynder

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning,

Vejledning. til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, Vejledning KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af selskabsloven,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Mermaid A/S (CVR-nr. 25493877)

VEDTÆGTER. for. Mermaid A/S (CVR-nr. 25493877) VEDTÆGTER for Mermaid A/S (CVR-nr. 25493877) 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Mermaid A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: Mermaid Computer A/S (Mermaid A/S), Mermaid Memory A/S

Læs mere

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 Indhold Medarbejderinddragelse 3 Hvem skal være omfattet af ordningen? 3 Kriterier for tildeling 4 Individuel eller kollektiv bonus 4 Ansættelseskontrakt 4 Ændringer af bonusaftalen

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

forord Om dette og meget andet kan De læse i denne publikation. Redaktionen er afsluttet den 27. marts 2006. STATSAU TORISERET REVISIO NSAKTIESELSKAB

forord Om dette og meget andet kan De læse i denne publikation. Redaktionen er afsluttet den 27. marts 2006. STATSAU TORISERET REVISIO NSAKTIESELSKAB S TA T S AU TO RIS E RE T RE V I S I O N S A K T IE S E L SK A B a k t i e a f l ø n n i n g forord Begrebet aktieaflønning dækker forskellige former for aktiebaseret aflønning af medarbejdere. Motivet

Læs mere

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer:

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer: BILAG 1 KONVERTIBLE OBLIGATIONER Bestyrelsen har den 26. maj 2010 besluttet delvist at udnytte den på den ekstraordinære generalforsamling den 22. marts 2010 meddelte bemyndigelse til mod vederlag at udstede

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Vedtægter. for. Danfoss A/S

Vedtægter. for. Danfoss A/S J. nr. 205-20945-8 Vedtægter for Danfoss A/S CVR-nr. 20165715 1/9 2014.04.25 1 Selskabets navn er Danfoss A/S, og dets hjemsted er DK-6430 Nordborg, Sønderborg Kommune. 2 Selskabets formål er at drive

Læs mere

Vedtægter for NKT Holding A/S

Vedtægter for NKT Holding A/S 10. januar 2014 CVR-nr. 62 72 52 14 Vedtægter for NKT Holding A/S I Selskabets navn og formål 2 II Aktiekapitalen og aktionærerne 2 III Generalforsamlingen 8 IV Bestyrelse og direktion 10 V Revision 12

Læs mere

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN

29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN 29.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 385/55 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 14. december 2004 om fremme af en passende ordning for aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry Internional A/S. 2 Selskabets

Læs mere

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S VEDTÆGTER for COMENDO A/S CVR-nr. 26 68 56 21 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Comendo A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: 2 Hjemsted VPS A/S (Comendo A/S) Virus Protection Systems

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Global Transport and Logistics. Vedtægter for DSV A/S

Global Transport and Logistics. Vedtægter for DSV A/S Global Transport and Logistics U D KA ST Navn 1 Formål 2 Kapital 3 Selskabets navn er DSV A/S. Selskabet fører binavnet De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S (DSV A/S). Selskabets formål er at drive

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen

1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen Indhold: 1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen 2 Forgæves afholdte udgifter kunne ikke kræves erstattet af ikke-tiltrådt funktionær 3 200.000 kr. i godtgørelse for

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR BOCONCEPT HOLDING A/S

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR BOCONCEPT HOLDING A/S UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR BOCONCEPT HOLDING A/S CVR.-NR: 34 01 84 13 Den 28. august 2007, kl. 16.00, afholdtes ordinær generalforsamling på selskabets kontor Mørupvej 16, 7400 Herning. Til

Læs mere

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK Vejledning om vederlagspolitik, version 2.0, - 1. september 2015 Anbefalinger for god Selskabsledelse, maj 2013, opdateret november 2014 INDHOLD 1. FORM OG INDHOLD... 3 2.

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

onsdag, den 30. april 2008, kl. 13.00

onsdag, den 30. april 2008, kl. 13.00 DSV A/S Kornmarksvej 1 P.O. Box 318 DK-2605 Brøndby Telefon +45 43 20 30 40 Fax +45 43 20 30 41 CVR/VAT No.: DK-58233528 www.dsv.com Indbydelse til generalforsamling De indbydes herved til selskabets ordinære

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Vedtægter for NKT Holding A/S

Vedtægter for NKT Holding A/S 25. marts 2015 CVR-nr. 62 72 52 14 Vedtægter for NKT Holding A/S I Selskabets navn og formål 2 II Aktiekapitalen og aktionærerne 2 III Generalforsamlingen 8 IV Bestyrelse og direktion 10 V Revision 12

Læs mere

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Vedtægt Udgave 30. november 2009 Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Bankens navn er Alm. Brand Bank A/S. 1 Banken driver tillige virksomhed under binavnene SJL-banken a/s (Alm. Brand Bank A/S) og

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Vedtægter for Exiqon A/S (CVR nr. 18 98 44 31)

Vedtægter for Exiqon A/S (CVR nr. 18 98 44 31) Vedtægter for Exiqon A/S (CVR nr. 18 98 44 31) SELSKABETS NAVN OG FORMÅL 1 Selskabets navn er Exiqon A/S. 2 Selskabets formål er at udøve og gennemføre forskning, udvikling, produktion og handel. SELSKABETS

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Oversigt over forventede ændringer i reglerne om ansættelsesklausuler Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Konkurrenceklausuler Lovforslagets 5 En aftale om en konkurrenceklausul

Læs mere

Seneste opdateringer til Enkelte Transaktioner: Tilføjelser

Seneste opdateringer til Enkelte Transaktioner: Tilføjelser Seneste opdateringer til Enkelte Transaktioner: Tilføjelser Til afsnit 2.1.d.: På s. 37, 2. afsnit, 1. linie, skal anden være tredje. Til afsnit 2.2.a.: På s. 38, 2. afsnit, 2. linie, skal koncipiste ændres

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere