Torvet og dets mennesker Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Torvet og dets mennesker Roskilde 1400-1499"

Transkript

1 Torvet og dets mennesker Roskilde af Lars Kjær I middelalderen var torvet i en købstad, som Roskilde, ikke bare centrum for handlen og det offentlige liv, det er også blevet en central nøgle for eftertiden til at forstå en række af datidens samfundsforhold. Med udgangspunkt i skriftlige kilder, som foreligger fra torvet i Roskilde, vil denne artikel, ud over byens erhvervsgeografi, se på forhold såsom familiestruktur og besiddelsesforhold. Det var i forbindelse med et praktikforløb aftalt mellem Københavns Universitet, Institut for Historie og Roskilde Museum, at jeg første gang blev præsenteret for en samling af skriftlige kilder til Roskildes middelalderlige historie (ca ). Dokumenterne er skrevet dels på middeldansk, som det danske middelaldersprog kaldes, dels på middelalderlatin. Middelalderkilderne omhandler især ejendomsforhold, men indeholder desuden mængder af forskelligartede oplysninger, der kan lære os om middelalderens familiestruktur, erhvervsstruktur og socialstruktur. Det vil sige, at vi får en masse at vide om, hvem der boede i byen, hvor de boede, og hvorfor de boede der, altså om sammenhængen mellem byen og dens mennesker. Ved at læse de skriftlige kilder kan man observere, at erhvervsstrukturen var funktionelt indrettet forstået på den måde, at præsten boede op til kirken, kokken op til de adelige, købmanden boede ud til torvet osv. Denne observation skal man have i mente, når man læser denne artikel. Den handler om nogle af de mennesker, der boede omkring torvet i 1400-tallet. Desuden vil artiklen levere en del fakta og almen viden om dagligdags forhold for mennesker i senmiddelalderens Roskilde. Artiklen skal ses i sammenhæng med, at Roskilde Museums skoletjeneste nu tilbyder alle folkeskoleelever undervisningsforløbet Byen og dens mennesker, der giver eleverne en grundlæggende viden om middelalderens samfund ud fra Roskildes lokalhistorie. Roskildes byvåben. Modsatte side: Håndværkerfrise fra bogen Roskilde bys historie Tiden indtil 1536, 1992.

2 48 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 49 Familiestruktur I Europa i og 1200-tallet udbredte interessen for kristendommens lære sig til flere befolkningslag end tidligere, og en tro på verdens snarlige undergang fik kristne bevægelser til at fordømme ægteskab, fordi de mente, at seksuel kontakt mellem kvinde og mand var syndigt over for Gud. 1 Som modtræk fastholdt den officielle kirke optimistisk, at ægteskabet var den bedste ramme om voksne menneskers liv, og at det seksuelle ikke var syndigt, hvis det foregik inden for ægteskabet. Hermed var der lagt op til, at den ideelle kernefamilie, mand, kvinde og børn, som vi kender den i dag, skulle blive den dominerende familie- og samlivsform. Ud fra konkrete oplysninger om familiestruktur i Roskilde i tallet kan man se, at familiestrukturen på den tid ikke helt var som den familiestruktur, vi kender fra den ideelle kernefamilie i dag, selvom der også eksisterer lighedspunkter. Kilderne beskriver en familietype, der bestod af mand, kvinde og børn. Det var manden, der repræsenterede familien offentligt. Kvinden blev nævnt i relation til sin mand eller undtagelsesvis i relation til sin far, men kvinden blev altid nævnt i relation til en mand. Børnene nævntes altid i relation til deres far, f.eks. Petersøn eller Petersdatter. I den ideelle kernefamilie, som vi kender den i dag, flytter børnene hjemmefra, når de når en vis alder, men sådan var det formodentlig ikke i Roskilde i 1400-tallet. Der er konkrete eksempler, der viser, at forældre ønskede, at et af børnene blev boende hjemme på familiens gård, så længe forældrene og barnet levede. Grunden til dette var sandsynligvis, at forældrene ønskede, at barnet skulle sikre dem økonomisk i alderdommen, men det kunne også skyldes, at forældrene ønskede, at i det mindste ét af børnene var sikret en ordentlig bolig. Der var altså mulighed for, at der på en gård kunne leve to generationer på samme tid. Helt konkret ved vi, at der boede to generationer af samme købmandsfamilie på en af byens gårde. Første generation bestod af Peter Jepsen og hustruen Elsebeth. De havde et barn ved navn Valborg. Da Valborg var en ung kvinde fra den bedre del af Roskildes borgerskab, blev hun gift med en ærgerrig købmand ved navn Jens Kruse. Jens Kruse, der sandsynligvis stammede fra København, flyttede efter brylluppet ind på gården til sin kone, Valborg, og boede her sammen med svigerfar og svigermor. Herefter overtog Jens Kruse, som udgjorde anden generation, gården efter Peter Jepsen, der indtil sin død modtog et årligt beløb af Jens Kruse og Valborg. 2 Overdragelsen af gården og det årlige beløb sikrede altså, at Peter Jepsen havde en fast indtægt indtil sin død. Ud fra et ejendomsdokument kan man slutte sig til et andet eksempel på, at to generationer muligvis har boet sammen. Kilden drejer sig om en præst, der hed Hans Magnussen. Han lejede en gård i St. Mortens Sogn til sig selv og sin mor. Hans Magnussen sikrede sig, at den, der levede længst af de to, havde brugsretten til gården. Men vi kan ikke sige med sikkerhed, at de begge har boet på gården samtidigt, eller om der har været tale om en art omvendt forældrekøb. 3 Af de to førnævnte eksempler indicerer de skriftlige kilder, at det første eksempel på en familie, altså eksemplet med købmandsfamilien, har været meget udbredt blandt byens indbyggere, og derfor synes det at være rimeligt at antage, at der på de fleste gårde boede to generationer. Denne familietype svarer nogenlunde til indholdet af begrebet stamfamilie, der blev defineret af den franske sociolog Frederic Le Play i Men hvor Le Play mente, at det var sønnen, der blev boende på gården med forældrene, så viser Roskildes skriftlige kilder, at det også kunne være døtrene, der blev boende. Et uddrag af Resens kort (1677) viser det middelalderlige rådhus på hjørnet af Algade og Skt. Ols Gade. Jens Kruse og Valborg boede nær ved byens rådhus.

3 50 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 51 Fakta om: Titler og den rette tiltaleform Skulle man møde menneskene omkring torvet, skulle man kende den rette tiltaleform, og det var ikke dannet at sige du! Disse tiltaleformer er udvalgt fra Roskildes kildemateriale og er nødvendigvis ikke repræsentative for andre byer. Adelige: Riddere tiltaltes hr. efterfulgt af for- og efternavn. Hos ridderne var efternavnet ofte et slægtsnavn. Nogle riddere dyrkede deres egen autoritet, og de ville gerne tiltales med ordene velbårne hr. før deres navn og desuden med ordet streng. F.eks. velbårne mand hr. Johan Oxe strenge ridder. Måske var det for at indgyde respekt. Når kongen omtalte sine riddere, gjorde han det i en meget venskabelig tone, i følgende citat var det kong Hans (regeringstid ), der udtalte: Elskelige hr. Henrik Krummedige, ridder, vor mand, råd og embedsmand på Båhus. 5 Måske var det for at understrege deres nære relationer og troskabsforhold. Væbnere tiltaltes hr. og med titlen væbner. Adelige benyttede sig også ofte af en territorial henvisning efter efternavnet som f.eks. hr. Anders Jensen væbner af Havelse. 6 Kvinder, der var gift med en herre, altså en ridder eller væbner, tiltaltes med fru. Præster: Præster, og det gjaldt dem alle, havde ret til at blive tiltalt hr. efterfulgt af et navn. For at tiltale en præst anvendte man ofte hans fornavn, efternavn og præstetitel, f.eks. hr. Laurits Nielsen Præst og evig vikar i Roskilde kirke, eller man anvendte kun hans fornavn og titel, f.eks. Hr. Tets ærkedegn. 7 Kvinder: Mændene ville gerne kontrollere kvinderne, og derfor blev kvinderne omtalt som mændenes ejendom, f.eks. Karina Doktors, Doktor Engelbrechts Efterleverske (= enke, LK). Bemærk, hvordan ejefalds -s anvendes for at understrege tilhørsforholdet som hørende til doktoren. 8 Kvinder blev altid omtalt i relation til deres ægtemænd. Et nyt ægteskab betød et nyt navn, som det fremgår af følgende navneudvikling: Niels Jensens fæstekvinde Barbara, Oluf Hørfs efterleverske > hæderlig kvinde Barbara vor medborgerske, Niels Jensens Efterleverske. 9 Erhvervsstruktur Familiestrukturen var en hjørnesten i samfundets erhvervsstruktur. Med familiestrukturen som grundlag udgjordes erhvervsstrukturen af små værksteder, opbygget omkring kerne- eller stamfamilier, der var tilknyttet forskellige erhverv. Familiens overhoved, husbond, var desuden værkstedets mester, hvilket netop afspejler den nære forbindelse mellem familie- og erhvervsstruktur. Kvinder kunne også være håndværkere og udøve det erhverv, som deres mænd var uddannet indenfor eller videreføre et værksted efter en afdød mand. I håndværkernes værksteder arbejdede desuden svende og lærlinge. Byens erhvervsgeografi Erhvervsgeografi handler om, hvordan de forskellige erhverv var fordelt i byen, og hvordan de indbyrdes var forbundet med hinanden. Ud fra kilderne kan man observere pudsige sammenfald mellem erhverv og bolig. F.eks. boede en Jens Mikkelsen Steger, sandsynligvis kok, på en gård, Nørregård, der lå op til fæstningen Haraldsborg, hvor han sandsynligvis arbejdede som kok. Haraldsborg var bolig for adelige som f.eks. kongens lensmand. 10 Et andet eksempel på sammenfald mellem erhverv og bolig kan man se ud fra nogle oplysninger om, at der lå en præstebolig op til St. Ols Kirke. 11 Stedernes særlige funktioner havde altså en afgørende indflydelse på erhvervssammensætningen i det omgivende miljø, for Haraldsborg og St. Ols Kirke havde formgivet erhvervssammensætningen på de omkringliggende gårde. Vi vil i de efterfølgende afsnit undersøge, hvordan torvet og torvehandelen også havde en afgørende indflydelse på erhvervssammensætningen omkring torvet. Torvet og borgmestrene Set ud fra det samlede kildemateriale er det især ejendommene ud til hovedgaden, Skomagergade og Algade, der findes oplysninger om. Baggrunden er, at de skriftlige kilder hovedsageligt omhandler økonomiske forhold som f.eks. overdragelse af ejendom, og eftersom det hovedsageligt var adelige, byrådsmedlemmer, præster og repræsentanter

4 52 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 53 Torvets geografiske omfang var med Roskilde Stadsret (år 1268) blevet afgrænset til gadeforløbet mellem Rådhustorvet og Hersegade, og langt størstedelen af middelalderens overleverede skriftlige kilder vedrører samme område. Det er, fordi torvet og de omkringboende erhvervsdrivene genererede dynamik i byens pengeøkonomi. for klostrene, der havde råd til at investere i ejendom, så er det typisk denne type mennesker fra samfundets øverste hierarkiske lag, der findes oplysninger om. I kilderne omtales også velstående håndværkere med råd til at investere i ejendom, men ofte måtte håndværkere dog leje bolig og værksted, hvilket i særdeleshed var et krav, hvis de ønskede en beliggenhed ud til torvet. Der har også eksisteret nogle erhverv, som vi ud fra de skriftlige kilder stort set intet ved om. Det er erhverv som benmagere og fiskere, som vi kun kender fra arkæologiske undersøgelser, men netop fordi de ikke er omtalt i ejendomsdokumenterne, ved vi, at de ikke har levet på gårdene ud til torvet. Torvet lå på gadeforløbet mellem Skt. Laurentii Kirke og Hersegade, og det var i høj grad byens økonomiske centrum. Torvet var stedet, hvor byens rigeste mennesker og institutioner præsenterede deres status gennem deres huse. Lad os se nærmere på, hvem der i 1400-tallet boede på gårdene omkring torvet. Set ud fra vore observationer burde det være mennesker med tilknytning til handel. Og det viser sig da også, at det var byens borgmestre og rådmænd, der nævnes i relation til gårde ved torvet. Borgmestrene og rådmændene var nemlig ofte byens købmænd, og som regel fungerede to borgmestre samtidigt. Ingvar Karlsson, der var borgmester fra 1431, købte i 1416 af ridderen Peder Sten hele den stenhusgård, der tidligere havde tilhørt møntmesteren i Roskilde. 12 For at kunne overtage en hel stenhusgård efter en ridder skulle man være velstående, og vi ser heller ikke andre borgerlige, der købte en hel gård af en adelig person. Møntmesterens gård lå sydvest for Snæversti. I 1485 nævnes denne gård igen, men på daværende tidspunkt var den blevet overtaget af præsten hr. Clement Hare. 13 I 1413 købte borgmester Ingvar Andersen en stenhusgård, der lå mellem torvet og møntmestergården. Ingvar Andersen købte gården af Bertolt Quatz, som var købmand og medlem af et købmandskompagni, Det Danske Kompagni, i København. Han var desuden rådmand i København. I 1476 solgte kirken en gård syd for torvet og vest for Snæversti til kanniken Peter Reberg. 14 I 1485 indgik gården i det gods, som Peter Reberg i sin alterstiftelse lagde til St. Erasmus Alter. 15 Borgmester Jakob Petersen nævnes i 1413 som ejer af en gård med stenhus, hvis beliggenhed ligeledes var syd for torvet. 16 I 1426 solgte købmands- og rådmandssønnen Bertolt Olavsen sin gård syd for torvet til Kort Guldsmed. Gården havde han arvet efter sin far, rådmand Olav Lund. 17 I 1449 solgte Kort Guldsmed gården til Roskildebiskoppen Oluf. I 1450 solgte biskoppen gården til præstesammenslutningen, De Evige Vikarer, og i 1462 udlejede De Evige Vikarer gården til Peter Lille. Nord for Algade, længere mod øst ved hjørnet af St. Ols Gade og Algade lejede den føromtalte Peter Jepsen af kirken i 1437 en tom grund, som han ville bebygge. 36 år senere udlejede Peter Jepsen gården til sin svigersøn, Jens Kruse, og sin datter, Valborg Petersen, som senere fik den i arv. Jens Kruse nævnes som rådmand i 1468 og som borgmester i

5 54 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 55 Omtrent samtidigt med, at Peter Jepsen byggede sin gård, byggede Henrik Bonskot også en gård, der lå vest for Peter Jepsens gård, og Henrik Bonskot nævnes som borgmester mellem 1459 og Borgmestrene foretrak altså at bo på de store stenhusgårde, som lå ud til torvet. Selvom vi kan se, at borgmestrene i løbet af 1400-tallet flyttede fra den sydlige ende af torvet til nord for torvet til Algade og St. Ols Gade, så var borgmestrenes boliger gennem hele 1400-tallet centreret omkring torveområdet. Vi kan altså se, at torvet har formgivet erhvervssammensætningen i de omkringliggende gårde. Besiddelsesforholdene udviklede sig på den måde, at kirken i anden halvdel af 1400-tallet overtog borgmestrenes stenhusgårde syd for torvet. Vi ved fra de skriftlige kilder, at et område nord for Roskilde Domkirke i løbet af 1400-tallet blev bebygget af præster og kanniker med relation til Domkirken. Dette område skal ikke inddrages i denne artikel, men det er værd at lægge mærke til, at flere af kirkens folk valgte ikke at bo ved torvet. De skriftlige kilder viser også, at kirken udlejede gårdene ved torvet. Fakta om: Byens erhverv særlige servicer En skipper leverede plads til fragtgods på sit handelsskib. En klostermunk leverede kopier af dokumenter. En teglbrænder leverede mursten, tagsten og gulvfliser. Vejledning: Pengelån, medicin eller religiøs vejledning fik man hos klostermunke. Juridisk vejledning, retshjælp og ejendomshandler fik man ordnet hos borgmestre og rådmænd. Håndværkerne fik råd og vejledning om deres erhverv hos en oldermand. Fakta om: Bopælsoplysninger og lidt om sprog Bopælsoplysninger var ikke, som man læser dem i en vejviser, men beroede på et vist lokalkendskab. På middeldansk gav det ingen mening at nævne et gadenavn og et nummer. I stedet skrev man f.eks.: Jeg beskedenlige og ærlige Jon Eskildsen Bymand bor i Roskilde på en gård liggende i Sankt Budolfi Sogn norden gaden, hvilken gård rækker på bredden fra den gård, som Alikæ nu bor i, og til den gård, som Svend nu bor i, til længden fra gaden og til den gård, som Niels Svendsen bor i. 20 Da Sortbrødreklosteret den 3. september 1441 mageskiftede ejendom med domkapitlet, lå den gård, kapitlet fik: østen næst Sankt Olafs Kirke, norden næst ved Torfgaden og sønden næst ved den Præstebolig, som nu ligger til Sankt Olafs Kirke, men jorden, som Sortbrødreklosteret fik til gengæld, den lå: norden næst ved vort Kloster og er på den vestre Ende 82 ½ sjællandske alen lang fra det østre nørre hjørne ud af den gård, som Hr. Bent, der er evig vikar i Roskilde, nu ibor, hvilken gård ligger vesten næst vort kloster, og så i nør indtil det hegn, som ganger mellem Mester Laurits bolig og jorden, og på den søndre side rækker jorden fra Hr. Bents Gårds hjørne og indtil Munkægabet, som ligger hos vor Tegllade, på den nørre side rækker hun sønden og østen næst ved Mester Laurits bolig, som han nu ibor, og så indtil Burgædiget og så frem aa leeth indtil Munkægabet igen. 21 Torvet og håndværkerne I byen eksisterede forskellige håndværk, og flere af de personer, der boede til leje i de mindre huse, der hørte til de store gårde syd for torvet, bar tilnavne, der var inspireret af forskellige håndværk. F.eks. boede Mathias Skinder på borgmester Ingvar Andersens gård, og på rådmand Olav Lunds gård boede Wilhelm Remmesnider og Johannes Kandestøber. Olav Lunds gård blev i 1426 overtaget af Konrad Guldsmed, og Olav Lund havde lånt 32 mark af Nikolaj Ulf Skomager. Ud fra tilnavnene kan man ikke umiddelbart konkludere, at disse personer har været håndværkere, for navnet kunne f.eks. være nedarvet som efternavn, mens det er mere realistisk at forestille sig, at Nikolaj Ulf Skomager har været håndværker, fordi han nævnes med tre navne. Hvis man ønsker at finde frem til, om en given person faktisk har udført det erhverv, som tilnavnet henviser til, skal man overveje sammenhængen mellem lokaliteten og tilnavnet og stille sig selv det spørgsmål, om der på lokaliteten har været mulighed for at udfolde den erhvervsaktivitet, som tilnavnet henviser til. I forhold til Mathias Skinder, der boede syd for torvet, synes beliggenheden derfor ikke at være den rigtige. En skinders arbejde bestod

6 56 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 57 Et udvalg af de varer, der blev produceret i håndværkernes værksteder i Roskilde. som udgangspunkt i at pelse, garve og forarbejde huder, og det er svært at forestille sig, at en skinder har kunnet udføre dette arbejde ud mod torvet. Arbejdet med at garve huderne var nemlig meget urent og krævede desuden meget plads og tid. Først skulle huderne skrabes fri for fedt, dernæst lægges i blød i kalkvand, herefter skulle kalkvandet valkes ud af huderne, som derefter blev lagt i store kar med garvevæske. Til sidst blev huderne tørret og spændt ud på jorden ved hjælp af træpløkker. 22 På grund af, hvad det krævede at udføre arbejdet, har det ikke været ideelt at udføre det ud mod torvet. Man skal også inddrage naboernes erhverv i sin vurdering af Mathias Skinders erhverv. Det urene garvearbejde stemmer dårligt overens med, at naboerne har været rige købmænd og velstående guldsmede. Når vi andre steder i byen har kunnet observere, at byens erhvervsstruktur var funktionelt indrettet, virker det endnu mere usandsynligt, at en skinder har arbejdet i bygninger ud mod torvet. Hvis Mathias Skinder overhovedet har beskæftiget sig med pels, læder og skind, så er det, set ud fra en beliggenhed syd for torvet, langt mere sandsynligt, at Mathias Skinder har solgt færdige læder- og pelsvarer til byens borgere, så på den måde bør hans erhverv faktisk fortolkes som en håndværker, der drev købmandskab. Hvis denne fortolkning af kilderne er sand, så har Mathias Skinder sandsynligvis været aktiv i et internationalt handelssystem, hvor oksehuder fra Roskildes opland enten i tørret el- ler saltet tilstand blev solgt til hanseatiske købmænd, og hvor bæver-, egern-, (gråværk), hermelin-, mår-, væsel- og zobelskind blev importeret via danske eller udenlandske købmænd dels fra Skandinavien, dels fra de baltiske lande. 23 Wilhelm Remmesnider og Johannes Kandestøber bar tilnavne, der relaterer til erhverv, hvis beliggenhed ud til torvet er et tidstypisk træk, fordi navnene genfindes i andre middelalderbyers torvebebyggelse. Remmesnidere solgte bl.a. seletøj og bælter, f.eks. sværdbælter, og det har der eksisteret en stor efterspørgsel på. Kandestøbere solgte husgeråd til køkkenerne, dvs. tallerkener, gryder, krus osv. lavet af tin, og sådanne ting blev anvendt i senmiddelalderens husholdninger. 24 Det gælder for både remmesnidere og kandestøbere, at meget af det materiale, som de benyttede og solgte, altså bæltespænder, ringe til at fæste seletøj m.m., blev importeret fra især Nordtyskland. Håndværkernes efternavne peger på, at de i en eller anden form har været beskæftiget med det pågældende erhverv, men det kan ikke afklares, i hvor stort omfang de har forarbejdet og handlet med deres produkter. Fakta om: Byens erhverv indkøbsmuligheder Man tog ikke i supermarkedet, men på markedet eller på torvet, og man fik ikke alle sine varer i én butik, men i flere butikker. Man fik: Brød Det ugentlige bad Kamme og dragtnåle Pander, potter og gryder Smykker og segl Kander, krus og tallerkner Seletøj, bælter og andre lædervarer Beslag, hestesko og værktøj Kød Sko og støvler Tøj Hos: Bageren Badstuemanden Benmageren Grydestøberen Guldsmeden Kandestøberen Remmesnideren Smeden Slagteren Skomageren Skrædderen Genstande som disse kunne stamme fra remmesnideren ved torvet.

7 58 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 59 Hersegade og håndværkerne Hersegade var en gade, der var forbundet med en landevej ud af byen, og gaden førte i middelalderen trafikken fra Køgebugtområdet. 25 Hersegade mundede ud i torveområdets østlige del, hvor den stødte på Algade, og arkæologiske undersøgelser af det middelalderlige brostenslag indicerer, at netop hjørnet mellem Hersegade og Algade har været et af byens mest trafikerede områder. 26 Gårdene på Hersegade lå altså ikke direkte ud til torveområdet, men gaden blev dog benyttet af alle de mennesker, der kom til torvet sydfra. Set ud fra de skriftlige kilder var erhvervssammensætningen i Hersegade en smule anderledes end den førnævnte. På torvet var flere af gårdene ejet af borgmestre, rådmænd og andre købmænd, mens ingen af gårdene omkring Hersegade var ejet af mennesker med tilknytning til disse erhverv. Det vil sige, at der eksisterede en anden besiddelsesstruktur på torvet, end der gjorde på Hersegade. Som gårdejere i Hersegade nævnes kirkelige organisationer, et par adelige personer og en enkelt håndværker. Men ligesom håndværkerne på gårdene syd for torvet boede de fleste håndværkere på Hersegade også til leje. Af håndværkere nævnes i 1407 Kethil Jensen Skomager, i 1446 Tyge Andersen Smed, i 1493 Jeppe Nielsen Kandestøber og Niels Kedelsmed. 27 Desuden eksisterer der et dokument fra Sankt Agnes Klosters arkiv, der beskriver, at smedegildets gård var beliggende i Hersegade. De skriftlige kilder indicerer altså, at Hersegade var en gade beboet af håndværkere med tilknytning til metalhåndværk, men med de kilder, vi har til rådighed i dag, ved vi ikke, om de også har haft værksteder der. Ud fra observationen om, at byens erhvervsstruktur var funktionelt indrettet og det faktum, at Hersegade var placeret uden for torveområdet, eksisterer der dog teoretisk bevis for, at håndværkerne i Hersegade ikke direkte har været involveret i torvehandlen. Afslutning Undersøgelsen har vist, at familier i flere tilfælde bestod af to generationer, der levede på samme gård. En gård bestod ofte af flere huse og ofte af mere end en familie. Erhvervssammensætningen omkring torvet i Roskilde i 1400-tallet har vist en stor koncentration af borgmestre, rådmænd, købmænd og håndværkere, der drev købmandskab. Besid- delsesstrukturen ændrede sig i løbet af 1400-tallet, og kirken overtog gårdene efter borgmestrene, men der er ikke bevis for, at erhvervssammensætningen ændrede sig. Kirkens ledende præster, prælater og kanniker boede nemlig ikke ud til torvet, og gårdene blev i stedet udlejet. I forbindelse med Hersegade nævnes ingen borgmestre og rådmænd, men i stedet nævnes metalhåndværk og andre håndværk. Besiddelsesstrukturen i Hersegade var også en anden end den omkring torvet, for det var ikke i Hersegade, at borgmestrene valgte at præsentere deres velstand, det var på torvet. Fraværet af borgmestre i gaden betyder også fravær af købmænd, så det er faktisk rimeligt at antage, at Hersegade har været en håndværkergade. Set ud fra skriftlige kilder fra 1400-tallet må vi vurdere erhvervssammensætningen på den måde, at der var områder, der var domineret af borgmestre, rådmænd og købmænd/handelsfolk, områder domineret af præster, kanniker og prælater, og områder, der var domineret af håndværkere i forskellige fag. Riddere og væbnere Købmænd Torvet Håndværkere Præster Forestiller vi os byen set oppe fra og med torvet i centrum, kan torvets indflydelse på byens erhvervsgeografi præsenteres som vist med denne model. Købmænd og handelsdrivende håndværkere boede ud til torvet. I andre områder af byen boede præster, riddere, væbnere og desuden håndværkere, der ikke direkte ernærede sig af torvehandel.

8 60 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 61 Noter 1. Esman. s Repertorium: november. 3. Repertorium: oktober; Kjøbenhavns Diplomatarium nr bd Arnórsdóttir. Side spalte. 5. Repertorium: april og juni. 6. Repertorium: maj. 7. Repertorium: april og oktober. 8. Repertorium: maj. 9. Repertorium: marts og juni. 10. Repertorium: december. 11. Repertorium: september. 12. Repertorium: april. 13. Repertorium: juni. 14. Repertorium: april. 15. Repertorium: juni. 16. Repertorium: maj. 17. Repertorium: april. 18. Repertorium: juni og oktober. 19. Repertorium: april, november, februar, april, ? marts og april. 20. Frit over repertorium: februar. 21. Repertorium: september. 22. Liebgott. Side Danstrup, John. Bind 15, side O. Remmesnider boede på Brogade i Køge (Repertorium. 1. rk. 1419) Hans Jepsen Grydestøber boede nord for Gammeltorv i København (Kjøbenhavns Diplomatarium nr Bd juni 1488). 25. Ingrid Nielsen: Topografiske problemer i det middelalderlige Roskilde. Historisk årbog fra Roskilde Amt Side 5 ff. 26. Koch. Side 78 nederst. 27. Repertorium: juli, marts, maj, marts og maj. Ingesman, Per, 2001: Middelalderens Danmark. Red.: Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev. Gads Forlag, København Ingesman, Per, 2000: Danmark og Europa i senmiddelalderen. Red.: Per Ingesman og Bjørn Poulsen. Aarhus Universitets Forlag. Koch, Hanne Dahlerup, 2000: Roskildes offentlige rum i middelalderen, fra Civitas Roscald fra byens begyndelse. Red.: Tom Christensen og Michael Andersen. Roskilde Museums Forlag. Liebgott, Niels-Knud, 1998: Danmark i middelalderen. Sesam. Nielsen, Ingrid, 1977: Topografiske problemer i det middelalderlige Roskilde. Historisk årbog fra Roskilde Amt. Nyrop, C., : Danske Gilde- og Lavsskraaer i Middelalderen. Gad, København. Litteratur Arnórsdóttir, Agnes S., 2003: Familiestrukturer under forandring i europæisk og dansk middelalder. Bolig og Familie i Danmarks Middelalder. Red.: Else Roesdahl. Jysk Arkæologisk Selskab. Danstrup, John, : Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder: fra vikingetid til reforma tionstid. Red.: Allan Karker. København. Erslev, Kristian og Christensen, William, : Repertorium diplomaticus regni Danici mediaevalis, ved C.E.G. Gad, København. Esmark, Kim, 1999: Europa Roskilde Universitets Forlag. Ingesman, Per, 1994: Danmark i senmiddel alderen. Red.: Per Ingesman og Jens Villiam Jensen. Århus Universitetsforlag.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder*

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder* Debat Bodil Møller Knudsen: Boder* Hidtidige definitioner og beskrivelser a f boder I de middelalderlige skriftlige kilder og i den litteratur, som om handler middelalderbyernes topografi, socialtopografi

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født , (datter af? #18 og? #19) død

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født , (datter af? #18 og? #19) død 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Jens 1 Jensen #8, født 20-02-1878, (søn af? #16 og? #17) død 19-05-1956. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født 03-09-1874, (datter af? #18 og? #19) død

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Tro og pligt lærervejledning

Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2648/2649

Generation XI Ane nr. 2648/2649 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids -sen og Agnete -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurids -sen og Agnete -datter Keldbylille Ane nr. 2648/2649 Svend

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

No. 6 Ove Pedersen. Side 1

No. 6 Ove Pedersen. Side 1 Ove Pedersen Forældre: nr. 12 Karl Otto Pedersen og nr. 13 Mette Kirstine Pedersen Børn: nr. 3 Henny Pedersen, Karl Åge Pedersen, Åse Pedersen og Anni Pedersen Navn : Ove Pedersen Født : 24. februar 1925

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Fotos fra Skagen omkring 1900 Undervisningsmaterialet

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

K.M.C. Side 1 Bendt Olsen og slægt

K.M.C. Side 1 Bendt Olsen og slægt K.M.C. Side 1 Smed Bendt Olsen Født ca. 1781. (K: Kirkebogen s.53 død). Død mandag den 4. februar 1822 i Olsker. (K: Kirkebogen s.53). Blev ca. 41 år. Begravet lørdag den 9. februar 1822 fra Olsker kirke,

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Generalforsamling i Kyndby Bylaug Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Kyndby Bylaug. Onsdag den 28. marts 2012 kl. 19.00 i konfirmandstuen ved præstegården. Dagsorden

Læs mere

Byens placering i middelalderens samfund

Byens placering i middelalderens samfund Byens placering i middelalderens samfund Undervisningskompendiets indhold Byens placering i middelalderens samfund er det undervisningskompendiet bestående af indledning og 7 kilder (1 billede og 6 tekster).

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere