Torvet og dets mennesker Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Torvet og dets mennesker Roskilde 1400-1499"

Transkript

1 Torvet og dets mennesker Roskilde af Lars Kjær I middelalderen var torvet i en købstad, som Roskilde, ikke bare centrum for handlen og det offentlige liv, det er også blevet en central nøgle for eftertiden til at forstå en række af datidens samfundsforhold. Med udgangspunkt i skriftlige kilder, som foreligger fra torvet i Roskilde, vil denne artikel, ud over byens erhvervsgeografi, se på forhold såsom familiestruktur og besiddelsesforhold. Det var i forbindelse med et praktikforløb aftalt mellem Københavns Universitet, Institut for Historie og Roskilde Museum, at jeg første gang blev præsenteret for en samling af skriftlige kilder til Roskildes middelalderlige historie (ca ). Dokumenterne er skrevet dels på middeldansk, som det danske middelaldersprog kaldes, dels på middelalderlatin. Middelalderkilderne omhandler især ejendomsforhold, men indeholder desuden mængder af forskelligartede oplysninger, der kan lære os om middelalderens familiestruktur, erhvervsstruktur og socialstruktur. Det vil sige, at vi får en masse at vide om, hvem der boede i byen, hvor de boede, og hvorfor de boede der, altså om sammenhængen mellem byen og dens mennesker. Ved at læse de skriftlige kilder kan man observere, at erhvervsstrukturen var funktionelt indrettet forstået på den måde, at præsten boede op til kirken, kokken op til de adelige, købmanden boede ud til torvet osv. Denne observation skal man have i mente, når man læser denne artikel. Den handler om nogle af de mennesker, der boede omkring torvet i 1400-tallet. Desuden vil artiklen levere en del fakta og almen viden om dagligdags forhold for mennesker i senmiddelalderens Roskilde. Artiklen skal ses i sammenhæng med, at Roskilde Museums skoletjeneste nu tilbyder alle folkeskoleelever undervisningsforløbet Byen og dens mennesker, der giver eleverne en grundlæggende viden om middelalderens samfund ud fra Roskildes lokalhistorie. Roskildes byvåben. Modsatte side: Håndværkerfrise fra bogen Roskilde bys historie Tiden indtil 1536, 1992.

2 48 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 49 Familiestruktur I Europa i og 1200-tallet udbredte interessen for kristendommens lære sig til flere befolkningslag end tidligere, og en tro på verdens snarlige undergang fik kristne bevægelser til at fordømme ægteskab, fordi de mente, at seksuel kontakt mellem kvinde og mand var syndigt over for Gud. 1 Som modtræk fastholdt den officielle kirke optimistisk, at ægteskabet var den bedste ramme om voksne menneskers liv, og at det seksuelle ikke var syndigt, hvis det foregik inden for ægteskabet. Hermed var der lagt op til, at den ideelle kernefamilie, mand, kvinde og børn, som vi kender den i dag, skulle blive den dominerende familie- og samlivsform. Ud fra konkrete oplysninger om familiestruktur i Roskilde i tallet kan man se, at familiestrukturen på den tid ikke helt var som den familiestruktur, vi kender fra den ideelle kernefamilie i dag, selvom der også eksisterer lighedspunkter. Kilderne beskriver en familietype, der bestod af mand, kvinde og børn. Det var manden, der repræsenterede familien offentligt. Kvinden blev nævnt i relation til sin mand eller undtagelsesvis i relation til sin far, men kvinden blev altid nævnt i relation til en mand. Børnene nævntes altid i relation til deres far, f.eks. Petersøn eller Petersdatter. I den ideelle kernefamilie, som vi kender den i dag, flytter børnene hjemmefra, når de når en vis alder, men sådan var det formodentlig ikke i Roskilde i 1400-tallet. Der er konkrete eksempler, der viser, at forældre ønskede, at et af børnene blev boende hjemme på familiens gård, så længe forældrene og barnet levede. Grunden til dette var sandsynligvis, at forældrene ønskede, at barnet skulle sikre dem økonomisk i alderdommen, men det kunne også skyldes, at forældrene ønskede, at i det mindste ét af børnene var sikret en ordentlig bolig. Der var altså mulighed for, at der på en gård kunne leve to generationer på samme tid. Helt konkret ved vi, at der boede to generationer af samme købmandsfamilie på en af byens gårde. Første generation bestod af Peter Jepsen og hustruen Elsebeth. De havde et barn ved navn Valborg. Da Valborg var en ung kvinde fra den bedre del af Roskildes borgerskab, blev hun gift med en ærgerrig købmand ved navn Jens Kruse. Jens Kruse, der sandsynligvis stammede fra København, flyttede efter brylluppet ind på gården til sin kone, Valborg, og boede her sammen med svigerfar og svigermor. Herefter overtog Jens Kruse, som udgjorde anden generation, gården efter Peter Jepsen, der indtil sin død modtog et årligt beløb af Jens Kruse og Valborg. 2 Overdragelsen af gården og det årlige beløb sikrede altså, at Peter Jepsen havde en fast indtægt indtil sin død. Ud fra et ejendomsdokument kan man slutte sig til et andet eksempel på, at to generationer muligvis har boet sammen. Kilden drejer sig om en præst, der hed Hans Magnussen. Han lejede en gård i St. Mortens Sogn til sig selv og sin mor. Hans Magnussen sikrede sig, at den, der levede længst af de to, havde brugsretten til gården. Men vi kan ikke sige med sikkerhed, at de begge har boet på gården samtidigt, eller om der har været tale om en art omvendt forældrekøb. 3 Af de to førnævnte eksempler indicerer de skriftlige kilder, at det første eksempel på en familie, altså eksemplet med købmandsfamilien, har været meget udbredt blandt byens indbyggere, og derfor synes det at være rimeligt at antage, at der på de fleste gårde boede to generationer. Denne familietype svarer nogenlunde til indholdet af begrebet stamfamilie, der blev defineret af den franske sociolog Frederic Le Play i Men hvor Le Play mente, at det var sønnen, der blev boende på gården med forældrene, så viser Roskildes skriftlige kilder, at det også kunne være døtrene, der blev boende. Et uddrag af Resens kort (1677) viser det middelalderlige rådhus på hjørnet af Algade og Skt. Ols Gade. Jens Kruse og Valborg boede nær ved byens rådhus.

3 50 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 51 Fakta om: Titler og den rette tiltaleform Skulle man møde menneskene omkring torvet, skulle man kende den rette tiltaleform, og det var ikke dannet at sige du! Disse tiltaleformer er udvalgt fra Roskildes kildemateriale og er nødvendigvis ikke repræsentative for andre byer. Adelige: Riddere tiltaltes hr. efterfulgt af for- og efternavn. Hos ridderne var efternavnet ofte et slægtsnavn. Nogle riddere dyrkede deres egen autoritet, og de ville gerne tiltales med ordene velbårne hr. før deres navn og desuden med ordet streng. F.eks. velbårne mand hr. Johan Oxe strenge ridder. Måske var det for at indgyde respekt. Når kongen omtalte sine riddere, gjorde han det i en meget venskabelig tone, i følgende citat var det kong Hans (regeringstid ), der udtalte: Elskelige hr. Henrik Krummedige, ridder, vor mand, råd og embedsmand på Båhus. 5 Måske var det for at understrege deres nære relationer og troskabsforhold. Væbnere tiltaltes hr. og med titlen væbner. Adelige benyttede sig også ofte af en territorial henvisning efter efternavnet som f.eks. hr. Anders Jensen væbner af Havelse. 6 Kvinder, der var gift med en herre, altså en ridder eller væbner, tiltaltes med fru. Præster: Præster, og det gjaldt dem alle, havde ret til at blive tiltalt hr. efterfulgt af et navn. For at tiltale en præst anvendte man ofte hans fornavn, efternavn og præstetitel, f.eks. hr. Laurits Nielsen Præst og evig vikar i Roskilde kirke, eller man anvendte kun hans fornavn og titel, f.eks. Hr. Tets ærkedegn. 7 Kvinder: Mændene ville gerne kontrollere kvinderne, og derfor blev kvinderne omtalt som mændenes ejendom, f.eks. Karina Doktors, Doktor Engelbrechts Efterleverske (= enke, LK). Bemærk, hvordan ejefalds -s anvendes for at understrege tilhørsforholdet som hørende til doktoren. 8 Kvinder blev altid omtalt i relation til deres ægtemænd. Et nyt ægteskab betød et nyt navn, som det fremgår af følgende navneudvikling: Niels Jensens fæstekvinde Barbara, Oluf Hørfs efterleverske > hæderlig kvinde Barbara vor medborgerske, Niels Jensens Efterleverske. 9 Erhvervsstruktur Familiestrukturen var en hjørnesten i samfundets erhvervsstruktur. Med familiestrukturen som grundlag udgjordes erhvervsstrukturen af små værksteder, opbygget omkring kerne- eller stamfamilier, der var tilknyttet forskellige erhverv. Familiens overhoved, husbond, var desuden værkstedets mester, hvilket netop afspejler den nære forbindelse mellem familie- og erhvervsstruktur. Kvinder kunne også være håndværkere og udøve det erhverv, som deres mænd var uddannet indenfor eller videreføre et værksted efter en afdød mand. I håndværkernes værksteder arbejdede desuden svende og lærlinge. Byens erhvervsgeografi Erhvervsgeografi handler om, hvordan de forskellige erhverv var fordelt i byen, og hvordan de indbyrdes var forbundet med hinanden. Ud fra kilderne kan man observere pudsige sammenfald mellem erhverv og bolig. F.eks. boede en Jens Mikkelsen Steger, sandsynligvis kok, på en gård, Nørregård, der lå op til fæstningen Haraldsborg, hvor han sandsynligvis arbejdede som kok. Haraldsborg var bolig for adelige som f.eks. kongens lensmand. 10 Et andet eksempel på sammenfald mellem erhverv og bolig kan man se ud fra nogle oplysninger om, at der lå en præstebolig op til St. Ols Kirke. 11 Stedernes særlige funktioner havde altså en afgørende indflydelse på erhvervssammensætningen i det omgivende miljø, for Haraldsborg og St. Ols Kirke havde formgivet erhvervssammensætningen på de omkringliggende gårde. Vi vil i de efterfølgende afsnit undersøge, hvordan torvet og torvehandelen også havde en afgørende indflydelse på erhvervssammensætningen omkring torvet. Torvet og borgmestrene Set ud fra det samlede kildemateriale er det især ejendommene ud til hovedgaden, Skomagergade og Algade, der findes oplysninger om. Baggrunden er, at de skriftlige kilder hovedsageligt omhandler økonomiske forhold som f.eks. overdragelse af ejendom, og eftersom det hovedsageligt var adelige, byrådsmedlemmer, præster og repræsentanter

4 52 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 53 Torvets geografiske omfang var med Roskilde Stadsret (år 1268) blevet afgrænset til gadeforløbet mellem Rådhustorvet og Hersegade, og langt størstedelen af middelalderens overleverede skriftlige kilder vedrører samme område. Det er, fordi torvet og de omkringboende erhvervsdrivene genererede dynamik i byens pengeøkonomi. for klostrene, der havde råd til at investere i ejendom, så er det typisk denne type mennesker fra samfundets øverste hierarkiske lag, der findes oplysninger om. I kilderne omtales også velstående håndværkere med råd til at investere i ejendom, men ofte måtte håndværkere dog leje bolig og værksted, hvilket i særdeleshed var et krav, hvis de ønskede en beliggenhed ud til torvet. Der har også eksisteret nogle erhverv, som vi ud fra de skriftlige kilder stort set intet ved om. Det er erhverv som benmagere og fiskere, som vi kun kender fra arkæologiske undersøgelser, men netop fordi de ikke er omtalt i ejendomsdokumenterne, ved vi, at de ikke har levet på gårdene ud til torvet. Torvet lå på gadeforløbet mellem Skt. Laurentii Kirke og Hersegade, og det var i høj grad byens økonomiske centrum. Torvet var stedet, hvor byens rigeste mennesker og institutioner præsenterede deres status gennem deres huse. Lad os se nærmere på, hvem der i 1400-tallet boede på gårdene omkring torvet. Set ud fra vore observationer burde det være mennesker med tilknytning til handel. Og det viser sig da også, at det var byens borgmestre og rådmænd, der nævnes i relation til gårde ved torvet. Borgmestrene og rådmændene var nemlig ofte byens købmænd, og som regel fungerede to borgmestre samtidigt. Ingvar Karlsson, der var borgmester fra 1431, købte i 1416 af ridderen Peder Sten hele den stenhusgård, der tidligere havde tilhørt møntmesteren i Roskilde. 12 For at kunne overtage en hel stenhusgård efter en ridder skulle man være velstående, og vi ser heller ikke andre borgerlige, der købte en hel gård af en adelig person. Møntmesterens gård lå sydvest for Snæversti. I 1485 nævnes denne gård igen, men på daværende tidspunkt var den blevet overtaget af præsten hr. Clement Hare. 13 I 1413 købte borgmester Ingvar Andersen en stenhusgård, der lå mellem torvet og møntmestergården. Ingvar Andersen købte gården af Bertolt Quatz, som var købmand og medlem af et købmandskompagni, Det Danske Kompagni, i København. Han var desuden rådmand i København. I 1476 solgte kirken en gård syd for torvet og vest for Snæversti til kanniken Peter Reberg. 14 I 1485 indgik gården i det gods, som Peter Reberg i sin alterstiftelse lagde til St. Erasmus Alter. 15 Borgmester Jakob Petersen nævnes i 1413 som ejer af en gård med stenhus, hvis beliggenhed ligeledes var syd for torvet. 16 I 1426 solgte købmands- og rådmandssønnen Bertolt Olavsen sin gård syd for torvet til Kort Guldsmed. Gården havde han arvet efter sin far, rådmand Olav Lund. 17 I 1449 solgte Kort Guldsmed gården til Roskildebiskoppen Oluf. I 1450 solgte biskoppen gården til præstesammenslutningen, De Evige Vikarer, og i 1462 udlejede De Evige Vikarer gården til Peter Lille. Nord for Algade, længere mod øst ved hjørnet af St. Ols Gade og Algade lejede den føromtalte Peter Jepsen af kirken i 1437 en tom grund, som han ville bebygge. 36 år senere udlejede Peter Jepsen gården til sin svigersøn, Jens Kruse, og sin datter, Valborg Petersen, som senere fik den i arv. Jens Kruse nævnes som rådmand i 1468 og som borgmester i

5 54 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 55 Omtrent samtidigt med, at Peter Jepsen byggede sin gård, byggede Henrik Bonskot også en gård, der lå vest for Peter Jepsens gård, og Henrik Bonskot nævnes som borgmester mellem 1459 og Borgmestrene foretrak altså at bo på de store stenhusgårde, som lå ud til torvet. Selvom vi kan se, at borgmestrene i løbet af 1400-tallet flyttede fra den sydlige ende af torvet til nord for torvet til Algade og St. Ols Gade, så var borgmestrenes boliger gennem hele 1400-tallet centreret omkring torveområdet. Vi kan altså se, at torvet har formgivet erhvervssammensætningen i de omkringliggende gårde. Besiddelsesforholdene udviklede sig på den måde, at kirken i anden halvdel af 1400-tallet overtog borgmestrenes stenhusgårde syd for torvet. Vi ved fra de skriftlige kilder, at et område nord for Roskilde Domkirke i løbet af 1400-tallet blev bebygget af præster og kanniker med relation til Domkirken. Dette område skal ikke inddrages i denne artikel, men det er værd at lægge mærke til, at flere af kirkens folk valgte ikke at bo ved torvet. De skriftlige kilder viser også, at kirken udlejede gårdene ved torvet. Fakta om: Byens erhverv særlige servicer En skipper leverede plads til fragtgods på sit handelsskib. En klostermunk leverede kopier af dokumenter. En teglbrænder leverede mursten, tagsten og gulvfliser. Vejledning: Pengelån, medicin eller religiøs vejledning fik man hos klostermunke. Juridisk vejledning, retshjælp og ejendomshandler fik man ordnet hos borgmestre og rådmænd. Håndværkerne fik råd og vejledning om deres erhverv hos en oldermand. Fakta om: Bopælsoplysninger og lidt om sprog Bopælsoplysninger var ikke, som man læser dem i en vejviser, men beroede på et vist lokalkendskab. På middeldansk gav det ingen mening at nævne et gadenavn og et nummer. I stedet skrev man f.eks.: Jeg beskedenlige og ærlige Jon Eskildsen Bymand bor i Roskilde på en gård liggende i Sankt Budolfi Sogn norden gaden, hvilken gård rækker på bredden fra den gård, som Alikæ nu bor i, og til den gård, som Svend nu bor i, til længden fra gaden og til den gård, som Niels Svendsen bor i. 20 Da Sortbrødreklosteret den 3. september 1441 mageskiftede ejendom med domkapitlet, lå den gård, kapitlet fik: østen næst Sankt Olafs Kirke, norden næst ved Torfgaden og sønden næst ved den Præstebolig, som nu ligger til Sankt Olafs Kirke, men jorden, som Sortbrødreklosteret fik til gengæld, den lå: norden næst ved vort Kloster og er på den vestre Ende 82 ½ sjællandske alen lang fra det østre nørre hjørne ud af den gård, som Hr. Bent, der er evig vikar i Roskilde, nu ibor, hvilken gård ligger vesten næst vort kloster, og så i nør indtil det hegn, som ganger mellem Mester Laurits bolig og jorden, og på den søndre side rækker jorden fra Hr. Bents Gårds hjørne og indtil Munkægabet, som ligger hos vor Tegllade, på den nørre side rækker hun sønden og østen næst ved Mester Laurits bolig, som han nu ibor, og så indtil Burgædiget og så frem aa leeth indtil Munkægabet igen. 21 Torvet og håndværkerne I byen eksisterede forskellige håndværk, og flere af de personer, der boede til leje i de mindre huse, der hørte til de store gårde syd for torvet, bar tilnavne, der var inspireret af forskellige håndværk. F.eks. boede Mathias Skinder på borgmester Ingvar Andersens gård, og på rådmand Olav Lunds gård boede Wilhelm Remmesnider og Johannes Kandestøber. Olav Lunds gård blev i 1426 overtaget af Konrad Guldsmed, og Olav Lund havde lånt 32 mark af Nikolaj Ulf Skomager. Ud fra tilnavnene kan man ikke umiddelbart konkludere, at disse personer har været håndværkere, for navnet kunne f.eks. være nedarvet som efternavn, mens det er mere realistisk at forestille sig, at Nikolaj Ulf Skomager har været håndværker, fordi han nævnes med tre navne. Hvis man ønsker at finde frem til, om en given person faktisk har udført det erhverv, som tilnavnet henviser til, skal man overveje sammenhængen mellem lokaliteten og tilnavnet og stille sig selv det spørgsmål, om der på lokaliteten har været mulighed for at udfolde den erhvervsaktivitet, som tilnavnet henviser til. I forhold til Mathias Skinder, der boede syd for torvet, synes beliggenheden derfor ikke at være den rigtige. En skinders arbejde bestod

6 56 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 57 Et udvalg af de varer, der blev produceret i håndværkernes værksteder i Roskilde. som udgangspunkt i at pelse, garve og forarbejde huder, og det er svært at forestille sig, at en skinder har kunnet udføre dette arbejde ud mod torvet. Arbejdet med at garve huderne var nemlig meget urent og krævede desuden meget plads og tid. Først skulle huderne skrabes fri for fedt, dernæst lægges i blød i kalkvand, herefter skulle kalkvandet valkes ud af huderne, som derefter blev lagt i store kar med garvevæske. Til sidst blev huderne tørret og spændt ud på jorden ved hjælp af træpløkker. 22 På grund af, hvad det krævede at udføre arbejdet, har det ikke været ideelt at udføre det ud mod torvet. Man skal også inddrage naboernes erhverv i sin vurdering af Mathias Skinders erhverv. Det urene garvearbejde stemmer dårligt overens med, at naboerne har været rige købmænd og velstående guldsmede. Når vi andre steder i byen har kunnet observere, at byens erhvervsstruktur var funktionelt indrettet, virker det endnu mere usandsynligt, at en skinder har arbejdet i bygninger ud mod torvet. Hvis Mathias Skinder overhovedet har beskæftiget sig med pels, læder og skind, så er det, set ud fra en beliggenhed syd for torvet, langt mere sandsynligt, at Mathias Skinder har solgt færdige læder- og pelsvarer til byens borgere, så på den måde bør hans erhverv faktisk fortolkes som en håndværker, der drev købmandskab. Hvis denne fortolkning af kilderne er sand, så har Mathias Skinder sandsynligvis været aktiv i et internationalt handelssystem, hvor oksehuder fra Roskildes opland enten i tørret el- ler saltet tilstand blev solgt til hanseatiske købmænd, og hvor bæver-, egern-, (gråværk), hermelin-, mår-, væsel- og zobelskind blev importeret via danske eller udenlandske købmænd dels fra Skandinavien, dels fra de baltiske lande. 23 Wilhelm Remmesnider og Johannes Kandestøber bar tilnavne, der relaterer til erhverv, hvis beliggenhed ud til torvet er et tidstypisk træk, fordi navnene genfindes i andre middelalderbyers torvebebyggelse. Remmesnidere solgte bl.a. seletøj og bælter, f.eks. sværdbælter, og det har der eksisteret en stor efterspørgsel på. Kandestøbere solgte husgeråd til køkkenerne, dvs. tallerkener, gryder, krus osv. lavet af tin, og sådanne ting blev anvendt i senmiddelalderens husholdninger. 24 Det gælder for både remmesnidere og kandestøbere, at meget af det materiale, som de benyttede og solgte, altså bæltespænder, ringe til at fæste seletøj m.m., blev importeret fra især Nordtyskland. Håndværkernes efternavne peger på, at de i en eller anden form har været beskæftiget med det pågældende erhverv, men det kan ikke afklares, i hvor stort omfang de har forarbejdet og handlet med deres produkter. Fakta om: Byens erhverv indkøbsmuligheder Man tog ikke i supermarkedet, men på markedet eller på torvet, og man fik ikke alle sine varer i én butik, men i flere butikker. Man fik: Brød Det ugentlige bad Kamme og dragtnåle Pander, potter og gryder Smykker og segl Kander, krus og tallerkner Seletøj, bælter og andre lædervarer Beslag, hestesko og værktøj Kød Sko og støvler Tøj Hos: Bageren Badstuemanden Benmageren Grydestøberen Guldsmeden Kandestøberen Remmesnideren Smeden Slagteren Skomageren Skrædderen Genstande som disse kunne stamme fra remmesnideren ved torvet.

7 58 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 59 Hersegade og håndværkerne Hersegade var en gade, der var forbundet med en landevej ud af byen, og gaden førte i middelalderen trafikken fra Køgebugtområdet. 25 Hersegade mundede ud i torveområdets østlige del, hvor den stødte på Algade, og arkæologiske undersøgelser af det middelalderlige brostenslag indicerer, at netop hjørnet mellem Hersegade og Algade har været et af byens mest trafikerede områder. 26 Gårdene på Hersegade lå altså ikke direkte ud til torveområdet, men gaden blev dog benyttet af alle de mennesker, der kom til torvet sydfra. Set ud fra de skriftlige kilder var erhvervssammensætningen i Hersegade en smule anderledes end den førnævnte. På torvet var flere af gårdene ejet af borgmestre, rådmænd og andre købmænd, mens ingen af gårdene omkring Hersegade var ejet af mennesker med tilknytning til disse erhverv. Det vil sige, at der eksisterede en anden besiddelsesstruktur på torvet, end der gjorde på Hersegade. Som gårdejere i Hersegade nævnes kirkelige organisationer, et par adelige personer og en enkelt håndværker. Men ligesom håndværkerne på gårdene syd for torvet boede de fleste håndværkere på Hersegade også til leje. Af håndværkere nævnes i 1407 Kethil Jensen Skomager, i 1446 Tyge Andersen Smed, i 1493 Jeppe Nielsen Kandestøber og Niels Kedelsmed. 27 Desuden eksisterer der et dokument fra Sankt Agnes Klosters arkiv, der beskriver, at smedegildets gård var beliggende i Hersegade. De skriftlige kilder indicerer altså, at Hersegade var en gade beboet af håndværkere med tilknytning til metalhåndværk, men med de kilder, vi har til rådighed i dag, ved vi ikke, om de også har haft værksteder der. Ud fra observationen om, at byens erhvervsstruktur var funktionelt indrettet og det faktum, at Hersegade var placeret uden for torveområdet, eksisterer der dog teoretisk bevis for, at håndværkerne i Hersegade ikke direkte har været involveret i torvehandlen. Afslutning Undersøgelsen har vist, at familier i flere tilfælde bestod af to generationer, der levede på samme gård. En gård bestod ofte af flere huse og ofte af mere end en familie. Erhvervssammensætningen omkring torvet i Roskilde i 1400-tallet har vist en stor koncentration af borgmestre, rådmænd, købmænd og håndværkere, der drev købmandskab. Besid- delsesstrukturen ændrede sig i løbet af 1400-tallet, og kirken overtog gårdene efter borgmestrene, men der er ikke bevis for, at erhvervssammensætningen ændrede sig. Kirkens ledende præster, prælater og kanniker boede nemlig ikke ud til torvet, og gårdene blev i stedet udlejet. I forbindelse med Hersegade nævnes ingen borgmestre og rådmænd, men i stedet nævnes metalhåndværk og andre håndværk. Besiddelsesstrukturen i Hersegade var også en anden end den omkring torvet, for det var ikke i Hersegade, at borgmestrene valgte at præsentere deres velstand, det var på torvet. Fraværet af borgmestre i gaden betyder også fravær af købmænd, så det er faktisk rimeligt at antage, at Hersegade har været en håndværkergade. Set ud fra skriftlige kilder fra 1400-tallet må vi vurdere erhvervssammensætningen på den måde, at der var områder, der var domineret af borgmestre, rådmænd og købmænd/handelsfolk, områder domineret af præster, kanniker og prælater, og områder, der var domineret af håndværkere i forskellige fag. Riddere og væbnere Købmænd Torvet Håndværkere Præster Forestiller vi os byen set oppe fra og med torvet i centrum, kan torvets indflydelse på byens erhvervsgeografi præsenteres som vist med denne model. Købmænd og handelsdrivende håndværkere boede ud til torvet. I andre områder af byen boede præster, riddere, væbnere og desuden håndværkere, der ikke direkte ernærede sig af torvehandel.

8 60 ROMU 2009 Torvet og dets mennesker 61 Noter 1. Esman. s Repertorium: november. 3. Repertorium: oktober; Kjøbenhavns Diplomatarium nr bd Arnórsdóttir. Side spalte. 5. Repertorium: april og juni. 6. Repertorium: maj. 7. Repertorium: april og oktober. 8. Repertorium: maj. 9. Repertorium: marts og juni. 10. Repertorium: december. 11. Repertorium: september. 12. Repertorium: april. 13. Repertorium: juni. 14. Repertorium: april. 15. Repertorium: juni. 16. Repertorium: maj. 17. Repertorium: april. 18. Repertorium: juni og oktober. 19. Repertorium: april, november, februar, april, ? marts og april. 20. Frit over repertorium: februar. 21. Repertorium: september. 22. Liebgott. Side Danstrup, John. Bind 15, side O. Remmesnider boede på Brogade i Køge (Repertorium. 1. rk. 1419) Hans Jepsen Grydestøber boede nord for Gammeltorv i København (Kjøbenhavns Diplomatarium nr Bd juni 1488). 25. Ingrid Nielsen: Topografiske problemer i det middelalderlige Roskilde. Historisk årbog fra Roskilde Amt Side 5 ff. 26. Koch. Side 78 nederst. 27. Repertorium: juli, marts, maj, marts og maj. Ingesman, Per, 2001: Middelalderens Danmark. Red.: Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev. Gads Forlag, København Ingesman, Per, 2000: Danmark og Europa i senmiddelalderen. Red.: Per Ingesman og Bjørn Poulsen. Aarhus Universitets Forlag. Koch, Hanne Dahlerup, 2000: Roskildes offentlige rum i middelalderen, fra Civitas Roscald fra byens begyndelse. Red.: Tom Christensen og Michael Andersen. Roskilde Museums Forlag. Liebgott, Niels-Knud, 1998: Danmark i middelalderen. Sesam. Nielsen, Ingrid, 1977: Topografiske problemer i det middelalderlige Roskilde. Historisk årbog fra Roskilde Amt. Nyrop, C., : Danske Gilde- og Lavsskraaer i Middelalderen. Gad, København. Litteratur Arnórsdóttir, Agnes S., 2003: Familiestrukturer under forandring i europæisk og dansk middelalder. Bolig og Familie i Danmarks Middelalder. Red.: Else Roesdahl. Jysk Arkæologisk Selskab. Danstrup, John, : Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder: fra vikingetid til reforma tionstid. Red.: Allan Karker. København. Erslev, Kristian og Christensen, William, : Repertorium diplomaticus regni Danici mediaevalis, ved C.E.G. Gad, København. Esmark, Kim, 1999: Europa Roskilde Universitets Forlag. Ingesman, Per, 1994: Danmark i senmiddel alderen. Red.: Per Ingesman og Jens Villiam Jensen. Århus Universitetsforlag.

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Tro og pligt lærervejledning

Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK

MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK MADS OG BORGMESTERGÅRDEN EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Borgmestergården Midt i Nyborg ligger en gård. Med skæve mure, bindingsværk, brosten og vandpumpe. Den ligger lige der hvor voldgraven slår

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

H ÅNDVÆRK I MIDDELALDEREN. Lærermateriale

H ÅNDVÆRK I MIDDELALDEREN. Lærermateriale H ÅNDVÆRK I MIDDELALDEREN Lærermateriale Romansk gravkors 1150-1200 tallet. Landsbyhåndværker og altmuligmand. Han er afbildet med smedeværktøj og måleinstrumenter. Muligvis er han kirkens bygmester. Vindeslev

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE Lions Club Faaborg-Broby Uddeles løbende til sociale og kulturelle formål Kishore Thadani Saugstedvang 20 T: 2044 8056 M: faaborg-broby@lions.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Et familienetværk i Varde

Et familienetværk i Varde 1 Et familienetværk i Varde Min mor er født 1908 i Varde, hvor hendes forældre boede fra ca. 1907 til ca. 1917. Her blev de gode venner med familien Sørensen Kreilgaard, hvor hustruen, Maren Kreilgaard,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby bliver født den 27. juli 1909 i Aarhus Domsogn. Hun bliver født som anden datter til Købmand Anders Christian Laurits Karlby (født Pedersen) og Mathilde

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Informationsmøde. Ejer. Adresse. Postnr. Beliggenhed: Beliggenhed. Vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4

Informationsmøde. Ejer. Adresse. Postnr. Beliggenhed: Beliggenhed. Vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 Ejer Adresse Postnr. Beliggenhed: Beliggenhed Jakob Bundgaard Jensen Markedsvej 1 Beliggenhed: Markedsvej 1 Prosper Martin Skov Markedsvej 11 Beliggenhed: Markedsvej 11 Svend Andersen Kær Markedsvej 13

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1130 Klager: Jesper Thorsager Bogholder Allé 31A, 2. th. 2720 Vanløse Indklagede: Henrik Kjærsgaard Hansen Ildervej 7 Thorsager 8410 Rønde Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere