Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 1 Januar Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen Side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 1 Januar 2011. Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen Side 14"

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 1 Januar 2011 Bladet Nyt fra Folkesparekassenn Se siderne JAK 80 ÅRS JUBILÆUM En bevægelse bliver 80 Henrik Fode Side 4 En rentefri samfundsbank Poul Busk Sørensen Side 8 Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen Side 14 Tanker om rentefrie penge Jakob Mikkelsen Side 16 De mange spæde bække skal samles til en å JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

2 JAk. bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf Poul Busk Sørensen. Tlf./fax Uffe Madsen. Tlf Jakob Mikkelsen. Tlf Niels Erik Bach Boesen. Tlf Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf Kasserer og medlemsansvarlig: Bjarne Hindsgaul, Mosedevej 14, 2670 Greve Tlf I N D H O L D 3 De mange spæde bække skal samles til en å Poul Busk Sørensen 4 En bevægelse bliver 80 Henrik Fode 8 En rentefri samfundsbank Poul Busk Sørensen 13 Andelskasse kæmper mod renten Poul Erik Holm, Thisted Dagblad 14 Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen 16 Tanker om rentefrie penge Jakob Mikkelsen 18 Stemmeretsbegrænsning i sparekasser og andelskasser Uffe Madsen 19 Nyt fra Folkesparekassen 23 JAK andelskasse Østervrå 24 Information om Andelsforeningen Livets arbejde i rumænien Johannes Hohlenberg ny bog 27 regionerne Sekretær: Gitte Munkholm Frederiksen-Nielsen, Mølholtvej 102, Mølholt, 9300 Sæby Tlf / Bestyrelsesmedlem: Henrik Friis, Friland 10, Feldballe, 8410 Rønde Tlf Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf Deadline Nr. 2 udkommer primo april 2011 Deadline 15. februar 2011 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf

3 De mange spæde bække skal samles til en å Af Poul Busk Sørensen Landsforeningen JAK fylder 80 år den 11. februar Helt naturligt er dette nummer af JAK bladet domineret af artikler, der beskriver, hvad JAK har været, er og gerne skulle blive i fremtiden. Personligt har jeg været en del af JAK i 50 år. Da erfaren mand er god at gæste, har redaktionsudvalget bedt mig skrive en form for festtale en opfordring, jeg med glæde påtager mig. I tidens løb har jeg talt ved mange JAK møder. Her er jeg ofte blevet spurgt, om jeg kunne foreslå en sang til indledning. Sangen skal naturligvis være fra JAK sangbogen, som indeholder mange tankevækkende tekster, der kan give en god start på en dejlig dag. Oftest vælger jeg nr. 49, som for mig ikke blot er en sang, men også et stykke prosa, der faktisk udtrykker de fleste af de tanker, jeg gerne vil bygge et foredrag op omkring. I det følgende vil jeg prøve at vise, hvordan det kan hænge sammen. Sangen starter med disse fire linjer: Man siger, verden den er ond, en vild og voldsom elv, kan hænde dog, det har sin grund så halvvejs i os selv. Det er på mange måder en voldsom verden, vi lever i. Det er ikke vanskeligt at finde noget at klage over men det er ikke altid de andres skyld. Ved nærmere eftertanke kan det måske være vore egne handlinger (eller mangel på samme), der er en del af årsagen til trøstesløsheden. Der kan være noget at hente i de sidste linjer i første vers: Forbedred vi vor færden, bød vi det onde trods, hvem ved, om da ej verden den bedred sig med os. Netop det løser ikke noget at være passiv. Hvis vi vælger at kæmpe for det gode og sætter vore kræfter ind (i tanke og i handling), kan vi gøre verden en lille smule bedre. Med en vis optimisme kan vi gå videre og bruge første halvdel af det andet vers som inspiration: For vi er verden, du og jeg, vi folk fra tusind hjem, og hitter fremad vi en vej, går verden frem ad den. Vi skal kende vort eget værd. Hver især betyder vi noget. Enhver af os kan være et eksempel til efterfølgelse, og ved samarbejde med meningsfæller kan vi finde en sti at betræde en vej, der fører os fremad til det mål, vi øjner i horisonten. Der er ingen grund til at føle sig mindreværdig. Der er nyt mod at hente i versets næste linjer: Og er du nok så ringe og bygger lavt i grus, en sten du dog skal bringe til slægtens nye hus. Sammenhold og samarbejde giver styrke. Du er en vigtig byggesten til det hus, vi skal opføre. Du lægger din sten (= dine tanker, dine følelser, din vilje), jeg lægger én ovenpå, og således har vi fundamentet til den JAK bygning, mange andre hver med deres sten vil hjælpe os med at færdiggøre. Det er helt afgørende, at hver enkelt JAK kvinde og mand bliver sin egen styrke bevidst. Ligesom havet består af et utal af vanddråber, skal små almindelige menneskers tanker og handlinger danne det frigørelsens hav, der kan oversvømme rentesystemet og lade det lide druknedøden. Sidste vers bringer en opfordring og et svar: Så virk da for din lille kreds det bedste, som du kan, da skal vel også frugten ses engang for folk og land. Vi har Landsforeningen JAK, vi har JAK bladet, vi har vore JAK pengeinstitutter men det er ude i den enkelte region ja, hos det enkelte medlem af JAK, at de holdbare resultater for fremtiden skal skabes. Du kan virke for din lille kreds i din familie, i din vennekreds, tale med naboen og arbejdskammeraterne. Du skal med dit eksempel vise din tro på og kærlighed til JAK sagen. Når du er parat med et aldrig svigtende virke for JAK, og når alle dine fæller under paraplyen Jord - Arbejde - Kapital gør ligeså, er der al mulig grund til at satse på, at sangens sidste fire linjer går i opfyldelse: De mange spæde bække skal samles til en å, og marken vil sig dække med tusind blomster på. Det vil ikke være sidste gang, at jeg har valgt nr. 49 i JAK sangbogen i mit eget virke for økonomisk og menneskelig frigørelse. JAK BLADET JANUAR

4 En bevægelse bliver 8O Af Henrik Fode 11. februar 2011 er det 80 år siden, bevægelsen JAK blev stiftet i Kolding. Det var midt i en alvorlig krisetid, hvor tusindvis af landbrug gik på tvangsauktion, og beskæftigelsen blandt faglærte arbejdere i byen var elendig med arbejdsløshedsprocenter på over 30. Ikke blot Danmark, men verden var midt i en økonomisk krise af et omfang, som ingen kunne huske tilsvarende. Økonomer og politikere var i vildrede. Hvordan kom man ud af krisen, hvordan kunne man bekæmpe arbejdsløsheden? De traditionelle løsninger med toldmure og valutapolitik havde været taget i brug og blev fortsat forsøgt. Men hvad hjalp det, at hver enkelt nation søgte at løse egne problemer, når krisen var verdensomspændende og økonomien efterhånden skruet sådan sammen, at landene økonomisk var afhængige af hinanden med køb af råvarer og salg af færdigprodukter på et stadig mere internationalt marked? Begreber som valutakurser, guldindløselighed, nationalbanker og pengesedler af papir samt veksler og andre gældspapirer var begreber, der optrådte i den daglige politiske debat. Dagbladene var fyldt med annoncer for tvangsauktioner over gårde og huse på landet. Landbruget havde alvorlige problemer, og når der var vanskeligheder i landets hovederhverv, forplantede det sig naturligvis til byerne. Bønderne købte ikke nye maskiner eller investerede i bygninger og inventar. Det økonomiske liv var kort og godt præget af en nedadgående spiral. En løsning? I Kolding Folkeblad kunne man i begyndelsen af februar måned 1931 se en lille annonce, der indbød til et møde på Kolding Højskolehjem den 11. februar under overskriften En reform af vort kreditsystem. Den fortalte også, at det var landinspektør K.E. Kristiansen, der stod for det foredrag. Hvem, der stod bag annoncen, var endnu ukendt, for den var blot underskrevet med Indbyderne. Var annoncerne beskedne, så var landbrugets problemer til gengæld så store, at ganske mange mødte frem for at lytte til den indtil da næsten ukendte landinspektør og hans løsninger. De små annoncer havde ikke blot gjort mange tilhørere nysgerrige, men også redaktionen på Kolding Folkeblad. Bladet sendte en journalist, der lavede et fyldigt referat over adskillige spalter. Flere hundrede mennesker var mødt frem, og alle fik ved indgangen udleveret et program, der orienterede om, hvad foredraget ville berøre. Kun få af de fremmødte vidste, at det var to brødre, der stod bag initiativet: Den omtalte landinspektør Kristiansen fra Brande samt dennes broder gartner Karl Fredrik Kristiansen. I tavshed blev der lyttet til foredragsholderen, der konkluderede, at der var tre piller, der kunne bære en samfundsøkonomi: Jord, Arbejde og Kapital. Før han forlod talerstolen blev det med tydelig stemme fastslået, at det er selve jorden, der er det økonomiske systems grundlag. For journalisten fra Folkebladet var det påfaldende, at foredragsholderen ikke ønskede nogen diskussion af de fremførte synspunkter en sådan plejede blot at være gold og uden at bringe resultater. En diskussion ville blot forsinke sagen, og så blev det føjet til, at skulle man vente, til alle havde forstået vor mening, kom vi aldrig i gang. En forening? Inden folk begyndte at forlade salen, havde Kristiansen opfordret de af deltagerne, der ønskede at deltage i planerne, om at blive siddende. Herefter genoptog han mødet for den lille gruppe, der talte en halv snes. Man fortsatte ca. 3½ time, sådan som Kolding Folkeblads artikel oplyser. Her blev det også føjet til, at den nye forening fik navnet Jord, Arbejde, Kapital. Det blev siden forkortet, og foreningen kendt under navnet JAK. Mødet i Kolding er siden blevet opfattet som organisationens stiftelsesdag, og resulterede i, at der blev tegnet 16 medlemskaber. De fem stammede fra den nærmeste familie, der i de følgende år i høj grad kom til at sætte præg på organisationen. Allerede godt en uge senere blev det første møde afholdt under Andelsselskabet Jord, Arbejde og Kapital. Det var i et privat hjem, hos gårdejer Chr. Petersen i Vejstrup ved Kolding. Her blev den første ledelse valgt, og der blev truffet bestemmelser om den første pjece, som skulle fortælle om de nye tanker. Mødet var på mange måderkarakteristisk for den lange rækker af møder, som K.E. Kristiansen holdt op 4 JAK BLADET JANUAR 2011

5 gennem 1930erne. Han havde en gennemslagskraft, der kunne fastholde en sal og skabe tilslutning til de fremførte synspunkter. K. E. Kristiansen Han talte aldrig efter et færdigt manuskript, hvorfor der ofte blev trukket mange af de elementer ind, som Kristiansen var dybt interesseret i: Økonomi, opdragelse, ernæring, sundhed, kristendom og livsanskuelser alt blev vævet sammen til et helhedssyn, der med stor overbevisning blev præsenteret for den lyttende forsamling K.E. Kristiansen Den energiske, tynde skarptskårne mand besteg altid talerstolen uden nervøsitet. Han troede fuldt og fast på sit budskab, og han frygtede aldrig en forsamling. Han kunne starte med et god morgen og lad os synge I Østen stiger solen op, hvorefter han stadig oftere indledte sit foredrag med moralsk at motivere et rygeforbud i foredragssalen: Jeg vil gerne bede Dem holde op med at ryge, for man tænker bedre i ren luft, og vi får brug for at kunne tænke i aften. Han talte aldrig efter et færdigt manuskript, hvorfor der ofte blev trukket mange af de elementer ind, som Kristiansen var dybt interesseret i: Økonomi, opdragelse, ernæring, sundhed, kristendom og livsanskuelser alt blev vævet sammen til et helhedssyn, der med stor overbevisning blev præsenteret for den lyttende forsamling. Landinspektøren blev i 1930erne hurtigt opfattet som en frygtet modstander. Han mestrede talerstolens teknik, og han kunne styre en forsamling, så andre talere fik endog meget svært ved at få deres synspunkter fremført. JAK pengene Krisen fortsatte, og det betød, at der fortsat var social uro. Mange var åbne for at prøve noget nyt: JAK tankerne var et alternativ, og organisationen voksede ganske hurtigt. Et afgørende bindeled i opbygningen var et blad, der i begyndelsen kom én gang om ugen, men snart oftere, hvorefter det naturligt skiftede navn til Hver 2den Dag, siden blot til JAK Bladet. Artikler, karikaturtegninger og annoncer bandt læserne sammen. Bevægelsen var da allerede blevet kendt for de såkaldte andelspenge, der blev en vigtig del af bevægelsen allerede fra Loven af 2. maj 1934 satte imidlertid en stopper for det initiativ, men den betød blot, at nye initiativer på det økonomiske område så dagens lys. JAK BLADET JANUAR

6 De store stævner 1930erne var til store stævner, hvor folkelige og politiske organisationer gav udtryk for deres holdninger. Det var naturligt for JAK også at vælge denne løsning. Det blev ikke blot til egne stævner, men også til stævner i samarbejde med andre af tidens protestbevægelser: LS, DNSAP eller måske en husmandsforening. Der blev kæmpet på mange fronter for at opnå indflydelse. Hertil hørte også et forsøg på opstilling til Folketinget i 1939, dog uden succes. Under krig og besættelse De værste krisesymptomer var sidst i 1930erne forsvundet, men til gengæld bød besættelsen på helt nye udfordringer. Det var ikke en tid til store ideologiske tiltag. I stedet blev der holdt liv i foreningerne gennem omfattende foredragsrækker, som Frederik K. Kristiansen stod for. Med lysbilledapparat og tunge lysbilleder i glas rejste han land og rige rundt for at holde liv i de etablerede JAK lokalforeninger. Det var også under krigen, at JAK flyttede aktiviteterne til Middelfart, hvor der blev opbygget et administrativt hovedsæde. ungdomsstævner hørte tiden til, så det var også et initiativ, JAK tog op for at fastholde ungdommen omkring bevægelsen. JAK Banken Der skulle noget nyt til, hvis bevægelsen skulle overleve. Valget blev naturligt etablering af en egentlig bank, hvor vedtægter og formål var nøje godkendt af myndighederne. Provokationerne fra 1930erne ønskede ingen at gentage. Det var en rigtig bank, der blev oprettet, anerkendt af kolleger og branche. Den åbnede i Middelfart i På få år blev den landsdækkende med begreber som hovedsæde, afdelinger og kontorsteder. I spidsen for banken stod Halfdan Kristiansen, søn af K.E. Kristiansen, der endnu stod i spidsen for organisationen på trods af sin høje alder. 8. juni 1965 gik han imidlertid bort, men banken og pengespørgsmålet var blevet det helt centrale i organisationen. Derfor var K.E. Kristiansen da også formand for banken frem til sin død. Fortsat blev der argumenteret for rentefrie lån. Det gik imidlertid ikke. Konkurrencen og de voldsomme omlægninger i samfundet betød, at banken ikke kunne klare sig. Bankens egenkapital fulgte ikke med forpligtelserne. Banktilsynet måtte gribe ind i 1972, og banken forsvandt 1. januar 1973 ind i sparekassen Bikuben. Et fornyet grundlag Da banken først var forsvundet, og medlemskredsen ikke blev passet og plejet med foredrag og et fyldigt medlemsblad, var en dødskamp på vej: Medlemmerne forsvandt. Og alligevel. Nogle medlemmer var stadig præget af idealisme og havde 6 JAK BLADET JANUAR 2011

7 også analyseret baggrunden for JAK Bankens fald. Problemet var det centrale aktieselskab, hvorom filialerne var knyttet. Faldt det, faldt alle. Hertil kom, at man også havde centraliseret ansvaret bort fra lokalkredsene. Der var kun ét at gøre: Opbygge et nyt net af små selvstændige pengeinstitutter. Ovenover skulle der skabes en fælles servicesparekasse, der kunne servicere de små. Det blev uffe Madsen, der fik ansvar for at etablere Folkesparekassen i Silkeborg. Det var det pengeinstitut, der netop skulle bistå de mindre og yde service. Splid og en ny organisation JAK bevægelsen havde været præget af voldsomme rystelser. Idealerne havde været vanskelige at realisere, og den meget demokratiske struktur havde også betydet, at det kunne være besværligt at nå frem til afgørelser, herunder ikke mindst prioritere, hvilke opgaver bevægelsen skulle arbejde for. Bag det hele lå også et dybere filosofisk grundlag, som nogle tog alvorligt, mens andre prioriterede det praktiske arbejde. Efter en del diskussion fik bevægelsen i 2000 helt nye vedtægter, der skabte en ny struktur i Landsforeningen og lokalkredsene. Landsorganisationen JAK blev øverste myndighed, men sammensat af personer der dels er valgt af medlemmerne og dels af repræsentanterne fra JAK Andelskasserne og Folkesparekassen. Enhederne var dermed bundet sammen i ét fællesskab. JAK i 2011 Det er nu 80 år siden, Kolding Folkeblad kaldte til møde for at høre brødrene Kristiansens løsning på tidens spørgsmål. Bevægelsen har gennem de mange år haft en turbulent historie, men står i dag i en fornyet og ung skikkelse, rede til at møde tidens udfordringer. Det har man gjort ved at modernisere de tilbud, bevægelsens pengeinstitutter tilbyder, men det er også sket gennem en fornyelse af JAK Bladet og ikke mindst gennem moderne elektroniske kommunikation med hjemmesider, hvor det enkelte medlem nøje kan følge initiativer. Vigtigt er det også at påpege, at med den nye organisation er JAK bevægelsen og dens pengeinstitutter i stand til at tilbyde medlemmerne alle bankydelser, opsparing, lån samt en pensionsløsning foruden ikke mindst være et fornuftigt alternativ for det mindre erhvervsliv og den lønmodtager, der ikke ønsker, at de opsparede midler investeres for kreativt, men måske hellere i økologi og miljø. Henrik Fode 22/ JAK BLADET JANUAR

8 En rentefri samfundsbank Af Poul Busk Sørensen JAK har en ide om et samfund, hvor penge ikke er en vare, men et rentefrit omsætningsmiddel På min private opslagstavle har jeg en tegning af to mænd på en øde ø. Den ene har netop åbnet en kiste, som er drevet i land, og udbryder: Åh, nej! Det er ikke andet end penge. Tegningen - som i øvrigt er lavet af Füchsel - er god humor, ikke blot sjov, men også med et indhold. Med sin lette streg og nogle få ord sætter tegneren fingeren på en af verdens største sandheder: Penge har ingen værdi i sig selv. Havde det været en kiste med kartofler, kunne de to mænd på den øde ø have spist nogle af dem - og have brugt andre af dem som læggekartofler, så de også var sikret mad til kommende tider. Havde kisten indeholdt værktøj, kunne de gå i gang med en masse opgaver: bygge en bolig, lave fiskestænger osv. Ja, hvis kisten havde været fyldt med papir og blyanter, kunne de skrive bøger og digte eller fremstille kunstneriske tegninger. Meget kunne blive resultatet, hvis kisten havde indeholdt alt andet end penge! Hvad er penge? Med sin tegning har Füchsel - måske uden at vide det - faktisk illustreret Landsforeningen JAKs økonomiske ideprogram. Efter JAKs opfattelse må penge ikke tillægges nogen selvstændig værdi, men skal være et neutralt omsætningsmiddel, som på en let måde omsætter varer og tjenesteydelser. JAK mener at se et problem i, at 8 JAK BLADET JANUAR 2011

9 vi i vor dagligdag har gjort penge til en vare i sig selv - en vare, der kan købes og sælges som en sæk kartofler - og den helt store katastrofe indtræffer, når penge belægges med rente. Konsekvensen af princippet rente og rentes rente bliver en evig gældsætning, som aldrig kan betales. Jeg indledte denne artikel med at fortælle om en øde ø. Billedet med en ø kan efter min mening også bruges til - på en forenklet måde - at belyse, hvordan rentesystemet virker. Lad mig vise det ved nogle eksempler. Eksempel nr. 1 Med det formål at etablere et mønster-samfund får en gruppe mennesker stillet en ø til rådighed kvit og frit. Der laves en aftale med det store samfund (staten), så evt. moms og alle skatter kompenseres ved offentlige tilskud, så det går lige op. Beboerne beslutter, at aktiviteterne på øen skal ske som i et moderne samfund - med rigtige penge, ikke som tuskhandel. For hurtigt at komme i gang med diverse produktioner og udveksling af andre gøremål følger øen de kendte normer og kontakter en af det store samfunds private banker for at låne nogle penge. Ansøgningen bliver imødekommet på følgende vilkår: Et lån på 10 mio. kr. - 10% p.a. i rente - Afdragsfrit i 10 år - Øen som sikkerhed for lånet. Der vil så ske det, at øens pengemængde vil falde med 1 mio. kr. om året (renterne). Når de 10 år er gået, er pengene væk, og beboerne må aflevere øen til långiverne. Så fantasiløst vil rentesystemets dirigenter nok ikke optræde, for et sådant eksempel vil straks afsløre rentens konsekvenser. Det kan gøres meget smartere. Eksempel nr. 2 De samme mennesker overtager øen og låner 10 mio. kr. på samme fine betingelser som eksempel nr. 1. Pengemængden falder også her med 1 mio. kr. om året, men efter 5 år gives et tillægslån på 5 mio. kr. (det store samfund har gennem opskrivning af øens ejendomsværdi øget sikkerheden). Nu bliver den årlige rentebyrde 1,5 mio. kr. Efter de 10 år gøres regnestykket op: Gæld på 15 mio. kr. - Pengemængde 2,5 mio. kr. Konsekvens: Fallit eller nye lån til at betale renterne! Kunne der tænkes andre økonomiske modeller end i de to eksempler? Eksempel nr. 3 Vi tager endnu en gang vore venner, deres ø og de 10 mio. kr. i lån til 10% i rente - men pengemængden holdes konstant, ved at långiver hvert år fører renterne tilbage til øen, f.eks. til finansiering af vejbyggeri, skoler, sygehuse, forskning og videnskabeligt arbejde. Et sådant samfund vil ikke miste sin pengemængde og kan hele tiden udvikle sig, men naturligvis på långiverens filantropiske nåde og barmhjertighed. Vi skal huske, at JAK BLADET JANUAR

10 långiver fortsat har øen som sikkerhed og kravet om rentebetaling. Spørgsmålet er derfor, om vi også kan forbedre den økonomiske model i eksempel nr. 3? Eksempel nr. 4 Hvad er der som udgangspunkt sket i alle tre eksempler? Jo - Fællesejet (øen) blev stillet som sikkerhed for de penge, der som omsætningsmidler skulle sørge for, at øens økonomiske liv kunne fungere. Så kan man stille det store spørgsmål: Er det nødvendigt at lade nogle uvedkommende personer (f.eks. via en bank) skaffe pengene? Kunne det ikke lige så godt være samfundet selv, der udmøntede sine værdier ved at stille dem som sikkerhed for de nødvendige omsætningsmidler? Helt banalt ville det i øens tilfælde betyde, at der blev oprettet en samfundsbank, som ved at tage pant i fællesejet (jorden) udstedte de nødvendige penge. Pengenes rolle ville jo være den samme, nemlig at sørge for omsætningen af de varer og tjenesteydelser, som udgjorde det daglige liv på øen. Forskellen ville være, at når der ikke var nogen rente-betaling, kunne den oprindelige pengemængde holdes konstant og fortsat opfylde sin funktion. Skulle øen udvikle sig eksplosivt og have brug for flere penge i omsætningen, ville det være muligt at udmønte nogle af de nyskabte værdier - naturligvis under en fastlagt kontrol. resultatet ville under alle omstændigheder blive et helt andet og mere positivt end i de to første eksempler! Man kunne måske få den tanke, at det store samfund ikke ville tillade øen at trykke sine egne penge. I vore dage kan et sådant problem let klares, ved at omsætningsmidlerne skabes som tal i et edb-bogholderi, hvor hver borger på øen får sin konto, og hvor al omsætning klares som posteringer. Så kan enhver også se, hvor fjollet det ville være at lægge rente på edb-tallene! Konsekvensen af et rentesamfund I vort land har Nationalbanken monopol på at udstede penge. Da pengene er nødvendige for samfundets omsætning, og da gæld, skatter og moms skal betales med rede penge, kan vi ikke undvære pengene. Pengene kommer ud i samfundet, ved at Nationalbanken mod betaling af en rente kanaliserer danske kroner til de private pengeinstitutter, der så låner pengene ud mod en endnu højere rente til produktion og forbrug. Hver gang en produktion igangsættes, sker det med lånte penge, hvilket vil sige, at gælden og rentebyrden i samfundet forøges. Dækningen af renterne kan kun skaffes gennem nye lån, da ydelserne jo skal betales med penge. Ingen långiver ønsker produktion som betaling - nej, de producerede varer skal omsættes til penge for at betale renterne. Efterhånden som renterne vender tilbage til långiverne, vil de ofte blive lånt ud mod nye renter - og det vil så ske igen og igen. Er jeg naiv, hvis jeg påstår, at det aldrig vil stoppe og betyder evig gældsætning? Dette pengesystem betyder, at samfundets borgere vil opleve gode tider, når der sendes mange penge i omløb, mens færre penge via kriseforlig, lønstop, prisstop, offentlige besparelser og andre panikreaktioner fratager folket muligheden for at betale renterne på de igangværende pengelån - og så får vi dårlige tider. Pengemangel bevirker, at samfundet på samme tid kan have arbejdsløshed og masser af uløste opgaver. Hvis renterne på lånene skal kunne betales, stiller det krav om fortsat vækst og størst mulig indtjening i virksomhederne, hvilket kan give sig udslag i ringere produkter, accept af forurening og et dårligt arbejdsmiljø. Ja, det er til at græde over, at samtidig med, at vi med flid og kløgt kunne være i stand til at skabe et mønster-samfund, tvinger et rentebaseret pengesystem os til det stik modsatte. Alle spændes for rentevognen. Overflodssamfundet bliver stress og jag i stedet for frihed og lykke - det bliver alles kamp mod alle i stedet for et samarbejde for et bedre samfund. Det kan med tørre tal bevises, at samfundets gæld stiger med rentebyrden, og det går stærkere og stærkere, jo højere rentefoden er. Med en rentefod på 5% fordobles en gæld på 15 år - med en rente på 15% sker fordoblingen på 5 år - og vi har haft år med en endnu højere rente (spørg blot dem med de gamle studielån). Oprettelsen af en samfundsbank Det er en almindelig betragtning, at det er tilstrækkeligt, at staten har pengeudstedelsen under kontrol. Nej, spørgsmålet er: Til hvem udstedes pengene. I dag må svaret være: Til de private pengeejere. JAKs tese er, at omsætning af varer og produktion med dertil hørende afregning er en så vigtig samfundsmæssig funktion, at sam- 10 JAK BLADET JANUAR 2011

11 fundsøkonomien går til grunde, hvis denne funktion overlades som jagtmark for private pengespekulanter. JAKs endelige mål på det økonomiske område er, at der skal oprettes en samfundsbank, der mod fornøden sikkerhed rentefrit stiller omsætningsmidler til rådighed, naturligvis efter nøje udformede regler. Hvordan skal en samfundsbank fungere? I et nyt samfund - som i mit eksempel nr. 4 (læs side 10) - skal Samfundsbanken naturligvis etableres fra starten. Det, som må interessere læserne af denne artikel, vil være, om JAK mener, det kan lade sig gøre at ændre det økonomiske system i det eksisterende danske samfund. Det mener vi faktisk - og tøver ikke med at fremlægge følgende model til debat. Teknisk set vil der ikke ske den store forandring. Vort nuværende banksystem med Nationalbanken i spidsen kan uden problemer løse den administrative opgave. Men hvad skal skabe sikkerhed for de penge, en samfundsbank udsteder? Samfundsbanken oprettes med første-prioritets sikkerhed i Danmarks grundværdier. Da der kun behøves en brøkdel af disse værdier for at skabe solid sikkerhed for den udsendte pengemængde, vil ingen kunne bestride soliditeten af Samfundsbankens penge. Der foretages en vurdering af ejendommenes grund- og bygningsværdi. Gælden i grundværdierne afvikles ved, at Samfundsbanken simpelt hen overtager denne og betaler långiveren (kreditforening mv.). Overstiger grundværdien gældens beløb, eller er der slet ingen gæld på grunden, får ejeren udbetalt friværdien. Hermed har samfundet overtaget grundværdierne og gjort dem likvide, ved at værdien er udbetalt i gangbar mønt og ikke i kreditforenings-obligationer. Hermed har man foretaget den økonomiske manøvre, som gør det muligt at indføre fuld grundskyld uden at forurette ejeren af jorden. At ville pålægge samfundet fuld grundskyld uden at gøre grundværdien likvid, vil være en uret. Kun på den her skitserede måde bliver en grundskyld retfærdig. En retfærdig afgift, som alle, der lægger beslag på vort fælles eje - jorden - skal erlægge til de jordløse. En afgift, der går ind i samfundets kasse, hvorfra den fordeles ud i samfundet igen. En sådan afgift vil kunne være en erstatning for de skatter, som rentesamfundet er nødt til at plage os alle med. Finansiering af faste værdier Bygninger og andet af fast værdi finansieres også af Samfundsbanken i henhold til en stedfunden vurdering. Den rentebærende gæld, som ejendommene er behæftet med, udbetales til panthaverne, som det er aftalt i lånedokumenterne. Er gælden mindre end ejendommens værdi, vil det overskydende blive udbetalt til ejeren. Grundværdien vil have førsteprioritets panteret, og lånene i de menneskeskabte værdier (bygninger mv.) bliver anden-pant. Mens købesummen (lånet) i grundværdien ikke skal afdrages eller forrentes, skal lån i bygninger mv. afdrages i et tempo, som er passende for den nedslidning, der sker. I et rentefrit samfund vil man kunne afskrive de producerede brugsgenstande og bygninger, modsat det vi oplever nu: At jo ældre bygningerne bliver, jo højere bliver prisen på dem. Det sidste er - i det aktuelle samfund - en nødvendighed, så længe man skal kunne skabe plads til en sikkerhed for de evindelige låntagninger, som rentesystemet efter den matematiske regel (rente og rentes rente) forlanger, såfremt låntager ikke skal gå fallit på grund af manglende likviditet. Finansiering af samfundsmæssige opgaver uanset hvilke samfundsmæssige opgaver, det drejer sig om, må princippet for finansieringen være, at disse anlæg skal afskrives i samfundets bogholderi på samme vis, som det er gældende for de private investeringer. Derfor er det nødvendigt at afvikle lånene (inddrage den udstedte pengemængde) inden for en passende periode - alt efter det pågældende projekt. Dette vil ikke skabe problemer, da den nytteværdi, anlæggene har, enten i trafikal betydning, som sygdomsbehandler eller som undervisningssted, vil opveje omkostningerne rigeligt. Alle kan få en bolig Efter oprettelsen af en samfundsbank behøver begrebet bolignød ikke at eksistere, da bygningen af boliger efterhånden er så gennemrationaliseret, at den økonomiske indsats, samfundet skal yde, for at alle kan få en god og sund bolig, er så ringe, at det ikke vil være nogen anstrengelse. I et rentefrit finansieret samfund vil der kun være behov for en brøkdel af de indtægter, vi kender i de offentlige kasser i dag, da der ikke vil være noget videre behov for støtte til samfundets medlemmer. JAK BLADET JANUAR

12 Priserne vil falde til et naturligt niveau, nemlig til det, som det koster at producere og distribuere (de faktiske omkostninger uden renter i alle led). Pengenes rette værdi Der er ikke noget område af økonomien, hvor begreberne er så forkvaklede, som når talen er om pengenes værdi. Meget kort kan det siges, at det er, når spekulationens prisfordyrende indgreb er ophørt, at produktionsudgifterne alene udgør varens pris. Hermed er også pengenes værdi fastsat. Pengene kommer på deres rette plads - som et rentefrit omsætningsmiddel. Man kan næsten høre økonomernes råb: Inflation. Efter JAKs opfattelse er inflation blot noget, der har sin årsag i et forfejlet system. Inflation behøver ikke at være afhængig af få eller mange penge, men har vi et dårligt system, skal vi have pengenød, samtidig med at vi får inflation. renteudgifter og skatter lægges på produktionen. Derved stiger priserne, og høje priser på grund af unødige omkostninger er og bliver inflation. Altså er det rentesystemet, der skaber inflation i bestræbelsen på at holde renten oppe og holde systemet gående. Det, der afgør prisen for varerne - og dermed spørgsmålet om inflation - er og bliver vore produktionsudgifter, og i produktionsprisen har vi den faste ankerplads for pengeværdien. Der kan skrives (og er skrevet) store bøger om begrebet inflation. Derfor kan de få linjer i denne artikel kun blive en kort beskrivelse af JAKs overvejelser om dette emne. Konklusion om Samfundsbanken Hvad er så konklusionen på JAKs ideer om Samfundsbanken? Et kort resume kan i punktform opstilles således: - At Samfundsbanken kan være en realitet i samme øjeblik, alle forstår betydningen heraf. - At vort fælles eje (jorden) stilles som garant for vore penge og herved gøres likvid ved, at Samfundsbanken køber al jord ved at behæfte den med et første-prioritetslån, som er rente- og afdragsfrit. - At alle menneskeskabte værdier finansieres med et anden-prioritetslån, som er rentefrit, men med afdrag. - At alle samfundsmæssige opgaver finansieres af Samfundsbanken. - At al skattebetaling kan ske som en grundskyldsskat. - At pengenes købekraft forøges i samme tempo, som produktionen billiggøres. JAK arbejder for økonomisk og menneskelig frigørelse I denne artikel har jeg søgt at fremlægge Landsforeningen JAKs tanker om en mulig etablering af et rentefrit samfund og anvist nogle praktiske veje til gennemførelsen heraf. JAK vil ikke postulere, at vi har alle svar, men opfordrer til en udveksling af ideer mellem organisationer og privatpersoner, der ligesom JAK er af den opfattelse, at der er noget fundamentalt forkert ved den nuværende økonomiske tænkning. Landsforeningen JAK har et videre sigte, nemlig at skabe muligheder for, at vi mennesker kan leve en friere tilværelse uden unødvendige bindinger. En sådan unødvendig binding er efter vor opfattelse et forkert økonomisk system, hvor renten stiller os over for en umulig opgave: Vi kan aldrig slippe af med den evige gældsætning! JAK indbyder til samarbejde om økonomisk frigørelse, der kan bane vejen for en menneskelig frigørelse, hvor vi - i stedet for at lade et rentesystem tyrannisere os - bruger vor fornuft og følelse til at berige hinanden menneskeligt og kulturelt. 12 JAK BLADET JANUAR 2011

13 I Thisted Dagblad skrev journalist Poul Erik Holm følgende lørdag den 24. april 2010 Andelskasse kæmper mod renten Filosofien om rentefri ind- og udlån håndhæves stadig i Thisteds mindste pengeinstitut. Tiden er for længst løbet fra den tidligere købmandsforretning på hjørnet af Vestergade og Skolegade i Thisted. Men det gamle hyggelige lokale har bevaret sin egenart, for der handles og byttes stadig i lokalerne. Blot er det nu penge, der handles med, i stedet for mel og sukker. Stedet er Thisted Andelskasse, og der er tid, ro og opmærksomhed, selv om det er en lørdag formiddag. Computeren har holdt sit indtog, men ellers er det gamle købmandsinventar bevaret. Ja, det står faktisk i lejemålet, at det skal være der. Ellers udstråler lokalerne ro, nærmest noget dagligstueagtigt, som er kendetegnende for andelskassebevægelsens idegrundlag. I direktørstolen sidder på sjette år den 50-årige Henning Vognstrup, hvis indfaldsvinkel til pengebranchen er højest usædvanlig. Han havde tidligere kørt mælk til den daværende Mejerigården i Thisted. Når hans Centurion-cykel er parkeret i Vestergade, så er andelskassen åben, selv om den officielle åbningstid ellers kun er 16 timer. Han kører bussen Andelskassens 347 medlemmer giver nemlig ikke basis for mere. Så når Henning Vognstrup ikke forsvarer andelskassens filosofiske baggrund, kan man jævnligt møde ham ved rattet i en af PAN-busserne mellem Thisted og Skive. Et usædvanligt sidejob for en direktør i pengeinstitutbranchen. Men også den del af tilværelsen nyder Henning Vognstrup. Jeg har jo hang til store dieselmotorer, og så kan jeg godt lide at møde andre mennesker, siger han. Ideologien Andelskassens virke er baseret på de gamle JAK tanker Jord, Arbejde og Kapital står bogstaverne for, og de handler stærkt forenklet om, at man ikke må tjene penge, hverken på jord eller renter. Forskellen til de øvrige pengeinstitutter er, at vi vil afskaffe renten. Vi betragter penge som et neutralt byttemiddel, der skal være fri for spekulation, siger Henning Vogn - strup. Derfor bør der ikke gives renter af indestående, og således heller ikke kræves renter for udlån, men kun betales for de faktiske omkostninger ved andelskassens drift siger Henning Vognstrup videre. Som en ballon Mange investerer i viden om, at formuen kan mistes. Det er som en ballon, luften kan sive ud af, så det kan ende med, at der måske kun er få eller ingen aktiver tilbage. Vores rentefilosofi er, at nogle kunder stiller nogle penge til rådighed, som andre kan låne. Vores kunder giver først afkald på rente, men opsparer til gengæld en goodwill, som giver dem mulighed for et efterfølgende rentefrit lån. Vi lægger kortene på bordet. rentesatserne er ikke til forhandling. Ingen kan få fordel på andres bekostning, siger Henning Vognstrup. 347 kunder ved udgangen af forrige regnskabsår er ikke mange, så Henning Vognstrups fremtidsønske er, at flere slutter op om andelskassens filosofi. Og hvad ellers? Henning Vognstrup er ansat 25 timer om ugen, og hans eneste medhjælper derudover er Jytte Klainberger, som er ansat 12 timer om ugen. Vi vil gerne udvide vores nuværende balance på 13 mio. kr., så vi også kan udvide åbningstiden. Vi har nemlig udstyret til at håndtere mange flere kunder, lyder hans enkle ønske. Det bliver fremsat helt i andelskassens ånd: Store tanker behøver ikke fylde meget. Henning Vognstrup nævner i den forbindelse, at Thisted Andelskasse kan tilbyde præcist det samme, som øvrige og meget større pengeinstitutter kan. Han opremser en håndfuld eksempler og fremhæver en sidste gang: Forskellen er, at vi har rentefri indlån og rentefri udlån. JAK BLADET JANUAR

14 Jubilæum JAK 8O år Af uffe MADsen Landsforeningen JAK s formål er gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Det er hovedsageligt i den sidste sætning af formålsparagraffen for Landsforeningen JAK, at Landsforeningen udskiller sig fra mange andre idealistiske foreninger. Netop det at iværksætte et praktisk arbejde for at gennemføre et idealistisk formål er en væsentlig styrke i Landsforeningen JAK. Og dette praktiske arbejde har også ved flere lejligheder været hovedårsagen til, at Landsforeningen JAK nu kan fejre 80 års jubilæum. De praktiske funktioner har gennem de 80 år været meget forskelligartede, men de har alle haft det samme formål på en praktisk måde at arbejde med penge, der ikke er pålagt rente. Den mest spektakulære funktion var nok udstedelse af JAK s egne penge i de første år. Dengang var det ikke forbudt at udstede sine egne pengesedler, men da omløbet af JAK s pengesedler blev omfattende, opstod der en frygt hos regeringen, og det blev forbudt at udstede pengesedler. Kun Danmarks Nationalbank blev bemyndiget til at udstede penge. En stor og kendt aktivitet blev oprettelsen af JAK-Banken A/S i 1958 med hovedkontor i Middelfart. Banken fik en stærk vækst, og gennem 14 JA K BL AD E T J A N U A R erne blev der etableret afdelinger af banken over det meste af landet. Som følge af vanskeligheder med at overholde lovgivningens krav til likviditet blev banken i 1972 overtaget af den københavnske sparekasse Bikuben, som dermed blev landsdækkende og derudover fik omkring 200 bankuddannede medarbejdere samt rigtig mange gode og loyale kunder. uden for emnet kan man så tænke på, at Bikuben senere blev til BG Bank, som blev opslugt af Danske Bank. På denne måde var JAKBanken A/S på forunderlig vis medvirkende årsag til, at Danske Bank i dag er landsdækkende!!! Efter tabet af JAK-Banken A/S havde Landsforeningen JAK behov for en ny praktisk funktion, og i 1973 begyndte de små lokale JAK fælleskasser at dukke op. Den første fælleskasse blev oprettet i rødding. Fælleskasserne var helt lokale økonomiske foreninger, som kun måtte have medlemmer i eget kirkesogn og tilgrænsende sogne. Medlemmerne hæftede solidarisk for hinanden, hvilket var acceptabelt i den udstrækning, medlemmerne kendte hinanden, men det satte naturligvis en begrænsning i udviklingen. Alligevel blev der i årene fra 1973 til 1983 oprettet 55 fælleskasser landet over. Alle var selvstændige enheder med egen ledelse, men med det fælles formål at modtage indlån uden rente og igen låne pengene ud til medlemmerne uden rente. Fælleskasserne var oprettet under de samme lovmæssige rammer, som også omfattede landets traditionelle andelskasser, og de var ikke underlagt Finanstilsynet. Netop dette forhold ønskede myndighederne gøre noget ved, og i 1985 fik fælleskasser og andelskasser tilbudt at blive rigtige pengeinstitutter på lige fod med banker og sparekasser, men samtidig skulle de underkaste sig Finanstilsynet og operere inden for pengeinstitutternes lovgivning. Med undtagelse af et par fælleskasser gjorde JAK fælleskasserne brug af denne mulighed og blev dermed til JAK andelskasser. De snærende geografiske krav til medlemskredsens bopæl blev ophævet, og den solidariske hæftelse blev fjernet. Dette gav mulighed for større kundetilgang, og samtidig kunne der ske sammenlægninger af andelskasserne. De efterfølgende år viste en pæn kundetilgang til JAK andelskasserne, hvor antallet af kasser til gengæld blev reduceret. Ved udgangen af 1992 var der 19 JAK andelskasser og en enkelt fælleskasse. Den samlede balance var 214 mio. kr. 10 år efter dvs. ved udgangen af 2002 var der 15 JAK andelskasser og stadig en enkelt fælleskasse. Den samlede balance var nu steget til 504 mio. kr. På nuværende tidspunkt, dvs. ved udgangen af 2010, er der 6 JAK andelskasser tilbage, og de har en balance på tilsammen 971 mio. kr. ud over andelskasserne skal Folkesparekassen i Silkeborg også nævnes som en af JAK s praktiske funktioner. Sparekassen blev oprettet i 1983 med det formål at servicere fælleskasserne og deres kunder. Gennem årene har Folkesparekassen også væ-

Bladet. Hvem har ret til at lave vores penge? Skal penge være en vare eller et omsætningsmiddel? Landsforeningen hedder nu JAK Danmark

Bladet. Hvem har ret til at lave vores penge? Skal penge være en vare eller et omsætningsmiddel? Landsforeningen hedder nu JAK Danmark Tidsskrift for bæredygtig økonomi 83. årgang Nummer 3 juli 2013 Bladet Hvem har ret til at lave vores penge? Uffe Madsen Side 4 Skal penge være en vare eller et omsætningsmiddel? Skrevet 1934. Aktuelt

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole.

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Generalforsamlingen indledtes kl. 19.30 af formand Henriette Agtved. 30 grundejere er fremmødt

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Aarby Fritidscenter Melbygade 2 C 4400 Kalundborg Aarby Fritidscenter er en selvejende institution med hjemsted i Kalundborg Kommune. 1 2 Institutionens formål

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012 KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB Genopstiller: Generalforsamlingen den 17. april 2012 Julie B. Damlund, Gentofte 38 år sognepræst, andelshaver fra 1995 og medlem af repræsentantskabet fra

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Foreningen OrøNyt holder årsmøde, og du er inviteret...

Foreningen OrøNyt holder årsmøde, og du er inviteret... Foreningen OrøNyt holder årsmøde, og du er inviteret... Kære bladaktivist Det er en glæde at kunne indbyde dig til Foreningen OrøNyts årsmøde 2013. Det holder vi på Marlieses Gårdcafe den 27. april klokken

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015.

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. Garantkapital Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. 02 // Garantkapital Garantkapital i Middelfart Sparekasse Alle har mulighed for at tegne garantkapital i Middelfart

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Vedtægter for The Green Pride Fanklub for Viborg F.F.

Vedtægter for The Green Pride Fanklub for Viborg F.F. Vedtægter for The Green Pride Fanklub for Viborg F.F. anno 1/7 2012 1 NAVN: Foreningens navn er The Green Pride, og dens hjemsted er Viborg Kommune. 2 FORMÅL: Foreningen har til formål: a) At tilbyde aktiv

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Ændringsforslag til gennemgang på General forsamling. Tidligere vedtægter Ændring Nye vedtægter

Ændringsforslag til gennemgang på General forsamling. Tidligere vedtægter Ændring Nye vedtægter Ændringsforslag til gennemgang på General forsamling Tidligere vedtægter Ændring Nye vedtægter 1.: Navn og hjemsted: Laugets navn: Herlufmagle-Gelsted Antennelaug. Laugets hjemsted: Gelsted. 1.: Navn og

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af ordstyrer: Tage Kristensen 2. Valg af skriftsfører: Lars Barslund 3. Formandens beretning:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland - ALTERNATIVET 1 Navn og omfang Stk. 1. Navnet på storkredsen er Sjælland, herefter i vedtægterne

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården"

Vedtægter Grundejerforeningen Skovsgården Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården" 3.1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art - som grundejere - i forbindelse med de under

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Vi har fået fælleseje og er nu både ejere (på nær 33) og lejere.

Vi har fået fælleseje og er nu både ejere (på nær 33) og lejere. BERETNING FOR ANDELSFORENINGEN AF 20.10.2010 KERTEMINDE SOMMERBY Denne beretning omhandler det første egentlige regnskabsår for Andelsforeningen. En ny tid en ny periode i sommerbyens eksistens. De 20

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 med følgende dagsorden uddelt d. 20. august 2007: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret

Læs mere

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet:

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Love for Rørforeningen Foreningen af danske vvs-grossister Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Foreningen af Grosserere i Rør- og Sanitets-Branchen i Danmark. I 1956 blev

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Andelsboligforeningen Kyndby Huse

Andelsboligforeningen Kyndby Huse Referat af ekstraordinær generalforsamling søndag den 9. maj 2010 kl. 13:00 i personalekantinen på Kyndbyværket Repræsenteret på ekstraordinær generalforsamling var 64 stemmeberettigede ud af i alt 140

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2011 - referat

Ordinær generalforsamling 2011 - referat Klintebjerg Antenneforening Skærbæk, den 22. marts 2011 Ordinær generalforsamling 2011 - referat Sted : Skærbækhus Tidspunkt : Tirsdag den 22. marts 2011, kl. 19:00 Dagsorden : 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008

Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008 Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008 Med ændringer vedtaget af generalforsamlingen 28. november 2012. Indholdsfortegnel se Side Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Kapitel 2 Foreningens

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen!

Invester i byggeriet af vores nye. Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Invester i byggeriet af vores nye tilbygning og energiinvesteringer Se også hvordan Du kan opnå en fast rente på 4% uden at du skal have penge op af lommen! Oktober 2012 - Vær med til at videreudvikle

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

VEDTÆGTER. For. "Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a."

VEDTÆGTER. For. Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a. VEDTÆGTER For "Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a." VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er "Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a.". 1.2 Foreningens

Læs mere

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Laven Børnehave 29/10-2014 Dirigent: Jakob Referent: Bodil Larsen Formandens beretning Af Bente Jensen Bestyrelsen den bedste måde et møde mennesker

Læs mere

Vedtægter for Vibenshusbeboernes Antenneforening

Vedtægter for Vibenshusbeboernes Antenneforening Navn og hjemsted 1, stk 1. Foreningens navn er Vibenshusbeboerne`s Antenneforening 1, stk. 2. Foreningens hjemsted er bebyggelsen Vibenshus, beliggende på Buddinge Hovedgade 283-299 og Vibevænget 4-54

Læs mere

VEDTÆGTER. Pligtigt medlem af foreningen er enhver ejer af parceller inden for foreningens område.

VEDTÆGTER. Pligtigt medlem af foreningen er enhver ejer af parceller inden for foreningens område. VEDTÆGTER Pgf. 1. Navn og område Foreningens navn er grundejerforeningen Havre- og Hvedemarken. Foreningens hjemsted er Kolding. Dens medlemsområde omfatter arealerne, som fastlagt i lokalplan 0521-2A.

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kapitalpension: Udnyt skattefordelene Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du Kapitalpension vs. aldersopsparing INDHOLD:

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE.

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. 2013 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er: "Andelsselskabet Stigs Bjergby Vandværk". 2 Selskabets formål er på bedste og billigste måde at levere

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere