Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 1 Januar Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen Side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 1 Januar 2011. Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen Side 14"

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 1 Januar 2011 Bladet Nyt fra Folkesparekassenn Se siderne JAK 80 ÅRS JUBILÆUM En bevægelse bliver 80 Henrik Fode Side 4 En rentefri samfundsbank Poul Busk Sørensen Side 8 Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen Side 14 Tanker om rentefrie penge Jakob Mikkelsen Side 16 De mange spæde bække skal samles til en å JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

2 JAk. bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf Poul Busk Sørensen. Tlf./fax Uffe Madsen. Tlf Jakob Mikkelsen. Tlf Niels Erik Bach Boesen. Tlf Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf Kasserer og medlemsansvarlig: Bjarne Hindsgaul, Mosedevej 14, 2670 Greve Tlf I N D H O L D 3 De mange spæde bække skal samles til en å Poul Busk Sørensen 4 En bevægelse bliver 80 Henrik Fode 8 En rentefri samfundsbank Poul Busk Sørensen 13 Andelskasse kæmper mod renten Poul Erik Holm, Thisted Dagblad 14 Jubilæum JAK 80 år Uffe Madsen 16 Tanker om rentefrie penge Jakob Mikkelsen 18 Stemmeretsbegrænsning i sparekasser og andelskasser Uffe Madsen 19 Nyt fra Folkesparekassen 23 JAK andelskasse Østervrå 24 Information om Andelsforeningen Livets arbejde i rumænien Johannes Hohlenberg ny bog 27 regionerne Sekretær: Gitte Munkholm Frederiksen-Nielsen, Mølholtvej 102, Mølholt, 9300 Sæby Tlf / Bestyrelsesmedlem: Henrik Friis, Friland 10, Feldballe, 8410 Rønde Tlf Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf Deadline Nr. 2 udkommer primo april 2011 Deadline 15. februar 2011 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf

3 De mange spæde bække skal samles til en å Af Poul Busk Sørensen Landsforeningen JAK fylder 80 år den 11. februar Helt naturligt er dette nummer af JAK bladet domineret af artikler, der beskriver, hvad JAK har været, er og gerne skulle blive i fremtiden. Personligt har jeg været en del af JAK i 50 år. Da erfaren mand er god at gæste, har redaktionsudvalget bedt mig skrive en form for festtale en opfordring, jeg med glæde påtager mig. I tidens løb har jeg talt ved mange JAK møder. Her er jeg ofte blevet spurgt, om jeg kunne foreslå en sang til indledning. Sangen skal naturligvis være fra JAK sangbogen, som indeholder mange tankevækkende tekster, der kan give en god start på en dejlig dag. Oftest vælger jeg nr. 49, som for mig ikke blot er en sang, men også et stykke prosa, der faktisk udtrykker de fleste af de tanker, jeg gerne vil bygge et foredrag op omkring. I det følgende vil jeg prøve at vise, hvordan det kan hænge sammen. Sangen starter med disse fire linjer: Man siger, verden den er ond, en vild og voldsom elv, kan hænde dog, det har sin grund så halvvejs i os selv. Det er på mange måder en voldsom verden, vi lever i. Det er ikke vanskeligt at finde noget at klage over men det er ikke altid de andres skyld. Ved nærmere eftertanke kan det måske være vore egne handlinger (eller mangel på samme), der er en del af årsagen til trøstesløsheden. Der kan være noget at hente i de sidste linjer i første vers: Forbedred vi vor færden, bød vi det onde trods, hvem ved, om da ej verden den bedred sig med os. Netop det løser ikke noget at være passiv. Hvis vi vælger at kæmpe for det gode og sætter vore kræfter ind (i tanke og i handling), kan vi gøre verden en lille smule bedre. Med en vis optimisme kan vi gå videre og bruge første halvdel af det andet vers som inspiration: For vi er verden, du og jeg, vi folk fra tusind hjem, og hitter fremad vi en vej, går verden frem ad den. Vi skal kende vort eget værd. Hver især betyder vi noget. Enhver af os kan være et eksempel til efterfølgelse, og ved samarbejde med meningsfæller kan vi finde en sti at betræde en vej, der fører os fremad til det mål, vi øjner i horisonten. Der er ingen grund til at føle sig mindreværdig. Der er nyt mod at hente i versets næste linjer: Og er du nok så ringe og bygger lavt i grus, en sten du dog skal bringe til slægtens nye hus. Sammenhold og samarbejde giver styrke. Du er en vigtig byggesten til det hus, vi skal opføre. Du lægger din sten (= dine tanker, dine følelser, din vilje), jeg lægger én ovenpå, og således har vi fundamentet til den JAK bygning, mange andre hver med deres sten vil hjælpe os med at færdiggøre. Det er helt afgørende, at hver enkelt JAK kvinde og mand bliver sin egen styrke bevidst. Ligesom havet består af et utal af vanddråber, skal små almindelige menneskers tanker og handlinger danne det frigørelsens hav, der kan oversvømme rentesystemet og lade det lide druknedøden. Sidste vers bringer en opfordring og et svar: Så virk da for din lille kreds det bedste, som du kan, da skal vel også frugten ses engang for folk og land. Vi har Landsforeningen JAK, vi har JAK bladet, vi har vore JAK pengeinstitutter men det er ude i den enkelte region ja, hos det enkelte medlem af JAK, at de holdbare resultater for fremtiden skal skabes. Du kan virke for din lille kreds i din familie, i din vennekreds, tale med naboen og arbejdskammeraterne. Du skal med dit eksempel vise din tro på og kærlighed til JAK sagen. Når du er parat med et aldrig svigtende virke for JAK, og når alle dine fæller under paraplyen Jord - Arbejde - Kapital gør ligeså, er der al mulig grund til at satse på, at sangens sidste fire linjer går i opfyldelse: De mange spæde bække skal samles til en å, og marken vil sig dække med tusind blomster på. Det vil ikke være sidste gang, at jeg har valgt nr. 49 i JAK sangbogen i mit eget virke for økonomisk og menneskelig frigørelse. JAK BLADET JANUAR

4 En bevægelse bliver 8O Af Henrik Fode 11. februar 2011 er det 80 år siden, bevægelsen JAK blev stiftet i Kolding. Det var midt i en alvorlig krisetid, hvor tusindvis af landbrug gik på tvangsauktion, og beskæftigelsen blandt faglærte arbejdere i byen var elendig med arbejdsløshedsprocenter på over 30. Ikke blot Danmark, men verden var midt i en økonomisk krise af et omfang, som ingen kunne huske tilsvarende. Økonomer og politikere var i vildrede. Hvordan kom man ud af krisen, hvordan kunne man bekæmpe arbejdsløsheden? De traditionelle løsninger med toldmure og valutapolitik havde været taget i brug og blev fortsat forsøgt. Men hvad hjalp det, at hver enkelt nation søgte at løse egne problemer, når krisen var verdensomspændende og økonomien efterhånden skruet sådan sammen, at landene økonomisk var afhængige af hinanden med køb af råvarer og salg af færdigprodukter på et stadig mere internationalt marked? Begreber som valutakurser, guldindløselighed, nationalbanker og pengesedler af papir samt veksler og andre gældspapirer var begreber, der optrådte i den daglige politiske debat. Dagbladene var fyldt med annoncer for tvangsauktioner over gårde og huse på landet. Landbruget havde alvorlige problemer, og når der var vanskeligheder i landets hovederhverv, forplantede det sig naturligvis til byerne. Bønderne købte ikke nye maskiner eller investerede i bygninger og inventar. Det økonomiske liv var kort og godt præget af en nedadgående spiral. En løsning? I Kolding Folkeblad kunne man i begyndelsen af februar måned 1931 se en lille annonce, der indbød til et møde på Kolding Højskolehjem den 11. februar under overskriften En reform af vort kreditsystem. Den fortalte også, at det var landinspektør K.E. Kristiansen, der stod for det foredrag. Hvem, der stod bag annoncen, var endnu ukendt, for den var blot underskrevet med Indbyderne. Var annoncerne beskedne, så var landbrugets problemer til gengæld så store, at ganske mange mødte frem for at lytte til den indtil da næsten ukendte landinspektør og hans løsninger. De små annoncer havde ikke blot gjort mange tilhørere nysgerrige, men også redaktionen på Kolding Folkeblad. Bladet sendte en journalist, der lavede et fyldigt referat over adskillige spalter. Flere hundrede mennesker var mødt frem, og alle fik ved indgangen udleveret et program, der orienterede om, hvad foredraget ville berøre. Kun få af de fremmødte vidste, at det var to brødre, der stod bag initiativet: Den omtalte landinspektør Kristiansen fra Brande samt dennes broder gartner Karl Fredrik Kristiansen. I tavshed blev der lyttet til foredragsholderen, der konkluderede, at der var tre piller, der kunne bære en samfundsøkonomi: Jord, Arbejde og Kapital. Før han forlod talerstolen blev det med tydelig stemme fastslået, at det er selve jorden, der er det økonomiske systems grundlag. For journalisten fra Folkebladet var det påfaldende, at foredragsholderen ikke ønskede nogen diskussion af de fremførte synspunkter en sådan plejede blot at være gold og uden at bringe resultater. En diskussion ville blot forsinke sagen, og så blev det føjet til, at skulle man vente, til alle havde forstået vor mening, kom vi aldrig i gang. En forening? Inden folk begyndte at forlade salen, havde Kristiansen opfordret de af deltagerne, der ønskede at deltage i planerne, om at blive siddende. Herefter genoptog han mødet for den lille gruppe, der talte en halv snes. Man fortsatte ca. 3½ time, sådan som Kolding Folkeblads artikel oplyser. Her blev det også føjet til, at den nye forening fik navnet Jord, Arbejde, Kapital. Det blev siden forkortet, og foreningen kendt under navnet JAK. Mødet i Kolding er siden blevet opfattet som organisationens stiftelsesdag, og resulterede i, at der blev tegnet 16 medlemskaber. De fem stammede fra den nærmeste familie, der i de følgende år i høj grad kom til at sætte præg på organisationen. Allerede godt en uge senere blev det første møde afholdt under Andelsselskabet Jord, Arbejde og Kapital. Det var i et privat hjem, hos gårdejer Chr. Petersen i Vejstrup ved Kolding. Her blev den første ledelse valgt, og der blev truffet bestemmelser om den første pjece, som skulle fortælle om de nye tanker. Mødet var på mange måderkarakteristisk for den lange rækker af møder, som K.E. Kristiansen holdt op 4 JAK BLADET JANUAR 2011

5 gennem 1930erne. Han havde en gennemslagskraft, der kunne fastholde en sal og skabe tilslutning til de fremførte synspunkter. K. E. Kristiansen Han talte aldrig efter et færdigt manuskript, hvorfor der ofte blev trukket mange af de elementer ind, som Kristiansen var dybt interesseret i: Økonomi, opdragelse, ernæring, sundhed, kristendom og livsanskuelser alt blev vævet sammen til et helhedssyn, der med stor overbevisning blev præsenteret for den lyttende forsamling K.E. Kristiansen Den energiske, tynde skarptskårne mand besteg altid talerstolen uden nervøsitet. Han troede fuldt og fast på sit budskab, og han frygtede aldrig en forsamling. Han kunne starte med et god morgen og lad os synge I Østen stiger solen op, hvorefter han stadig oftere indledte sit foredrag med moralsk at motivere et rygeforbud i foredragssalen: Jeg vil gerne bede Dem holde op med at ryge, for man tænker bedre i ren luft, og vi får brug for at kunne tænke i aften. Han talte aldrig efter et færdigt manuskript, hvorfor der ofte blev trukket mange af de elementer ind, som Kristiansen var dybt interesseret i: Økonomi, opdragelse, ernæring, sundhed, kristendom og livsanskuelser alt blev vævet sammen til et helhedssyn, der med stor overbevisning blev præsenteret for den lyttende forsamling. Landinspektøren blev i 1930erne hurtigt opfattet som en frygtet modstander. Han mestrede talerstolens teknik, og han kunne styre en forsamling, så andre talere fik endog meget svært ved at få deres synspunkter fremført. JAK pengene Krisen fortsatte, og det betød, at der fortsat var social uro. Mange var åbne for at prøve noget nyt: JAK tankerne var et alternativ, og organisationen voksede ganske hurtigt. Et afgørende bindeled i opbygningen var et blad, der i begyndelsen kom én gang om ugen, men snart oftere, hvorefter det naturligt skiftede navn til Hver 2den Dag, siden blot til JAK Bladet. Artikler, karikaturtegninger og annoncer bandt læserne sammen. Bevægelsen var da allerede blevet kendt for de såkaldte andelspenge, der blev en vigtig del af bevægelsen allerede fra Loven af 2. maj 1934 satte imidlertid en stopper for det initiativ, men den betød blot, at nye initiativer på det økonomiske område så dagens lys. JAK BLADET JANUAR

6 De store stævner 1930erne var til store stævner, hvor folkelige og politiske organisationer gav udtryk for deres holdninger. Det var naturligt for JAK også at vælge denne løsning. Det blev ikke blot til egne stævner, men også til stævner i samarbejde med andre af tidens protestbevægelser: LS, DNSAP eller måske en husmandsforening. Der blev kæmpet på mange fronter for at opnå indflydelse. Hertil hørte også et forsøg på opstilling til Folketinget i 1939, dog uden succes. Under krig og besættelse De værste krisesymptomer var sidst i 1930erne forsvundet, men til gengæld bød besættelsen på helt nye udfordringer. Det var ikke en tid til store ideologiske tiltag. I stedet blev der holdt liv i foreningerne gennem omfattende foredragsrækker, som Frederik K. Kristiansen stod for. Med lysbilledapparat og tunge lysbilleder i glas rejste han land og rige rundt for at holde liv i de etablerede JAK lokalforeninger. Det var også under krigen, at JAK flyttede aktiviteterne til Middelfart, hvor der blev opbygget et administrativt hovedsæde. ungdomsstævner hørte tiden til, så det var også et initiativ, JAK tog op for at fastholde ungdommen omkring bevægelsen. JAK Banken Der skulle noget nyt til, hvis bevægelsen skulle overleve. Valget blev naturligt etablering af en egentlig bank, hvor vedtægter og formål var nøje godkendt af myndighederne. Provokationerne fra 1930erne ønskede ingen at gentage. Det var en rigtig bank, der blev oprettet, anerkendt af kolleger og branche. Den åbnede i Middelfart i På få år blev den landsdækkende med begreber som hovedsæde, afdelinger og kontorsteder. I spidsen for banken stod Halfdan Kristiansen, søn af K.E. Kristiansen, der endnu stod i spidsen for organisationen på trods af sin høje alder. 8. juni 1965 gik han imidlertid bort, men banken og pengespørgsmålet var blevet det helt centrale i organisationen. Derfor var K.E. Kristiansen da også formand for banken frem til sin død. Fortsat blev der argumenteret for rentefrie lån. Det gik imidlertid ikke. Konkurrencen og de voldsomme omlægninger i samfundet betød, at banken ikke kunne klare sig. Bankens egenkapital fulgte ikke med forpligtelserne. Banktilsynet måtte gribe ind i 1972, og banken forsvandt 1. januar 1973 ind i sparekassen Bikuben. Et fornyet grundlag Da banken først var forsvundet, og medlemskredsen ikke blev passet og plejet med foredrag og et fyldigt medlemsblad, var en dødskamp på vej: Medlemmerne forsvandt. Og alligevel. Nogle medlemmer var stadig præget af idealisme og havde 6 JAK BLADET JANUAR 2011

7 også analyseret baggrunden for JAK Bankens fald. Problemet var det centrale aktieselskab, hvorom filialerne var knyttet. Faldt det, faldt alle. Hertil kom, at man også havde centraliseret ansvaret bort fra lokalkredsene. Der var kun ét at gøre: Opbygge et nyt net af små selvstændige pengeinstitutter. Ovenover skulle der skabes en fælles servicesparekasse, der kunne servicere de små. Det blev uffe Madsen, der fik ansvar for at etablere Folkesparekassen i Silkeborg. Det var det pengeinstitut, der netop skulle bistå de mindre og yde service. Splid og en ny organisation JAK bevægelsen havde været præget af voldsomme rystelser. Idealerne havde været vanskelige at realisere, og den meget demokratiske struktur havde også betydet, at det kunne være besværligt at nå frem til afgørelser, herunder ikke mindst prioritere, hvilke opgaver bevægelsen skulle arbejde for. Bag det hele lå også et dybere filosofisk grundlag, som nogle tog alvorligt, mens andre prioriterede det praktiske arbejde. Efter en del diskussion fik bevægelsen i 2000 helt nye vedtægter, der skabte en ny struktur i Landsforeningen og lokalkredsene. Landsorganisationen JAK blev øverste myndighed, men sammensat af personer der dels er valgt af medlemmerne og dels af repræsentanterne fra JAK Andelskasserne og Folkesparekassen. Enhederne var dermed bundet sammen i ét fællesskab. JAK i 2011 Det er nu 80 år siden, Kolding Folkeblad kaldte til møde for at høre brødrene Kristiansens løsning på tidens spørgsmål. Bevægelsen har gennem de mange år haft en turbulent historie, men står i dag i en fornyet og ung skikkelse, rede til at møde tidens udfordringer. Det har man gjort ved at modernisere de tilbud, bevægelsens pengeinstitutter tilbyder, men det er også sket gennem en fornyelse af JAK Bladet og ikke mindst gennem moderne elektroniske kommunikation med hjemmesider, hvor det enkelte medlem nøje kan følge initiativer. Vigtigt er det også at påpege, at med den nye organisation er JAK bevægelsen og dens pengeinstitutter i stand til at tilbyde medlemmerne alle bankydelser, opsparing, lån samt en pensionsløsning foruden ikke mindst være et fornuftigt alternativ for det mindre erhvervsliv og den lønmodtager, der ikke ønsker, at de opsparede midler investeres for kreativt, men måske hellere i økologi og miljø. Henrik Fode 22/ JAK BLADET JANUAR

8 En rentefri samfundsbank Af Poul Busk Sørensen JAK har en ide om et samfund, hvor penge ikke er en vare, men et rentefrit omsætningsmiddel På min private opslagstavle har jeg en tegning af to mænd på en øde ø. Den ene har netop åbnet en kiste, som er drevet i land, og udbryder: Åh, nej! Det er ikke andet end penge. Tegningen - som i øvrigt er lavet af Füchsel - er god humor, ikke blot sjov, men også med et indhold. Med sin lette streg og nogle få ord sætter tegneren fingeren på en af verdens største sandheder: Penge har ingen værdi i sig selv. Havde det været en kiste med kartofler, kunne de to mænd på den øde ø have spist nogle af dem - og have brugt andre af dem som læggekartofler, så de også var sikret mad til kommende tider. Havde kisten indeholdt værktøj, kunne de gå i gang med en masse opgaver: bygge en bolig, lave fiskestænger osv. Ja, hvis kisten havde været fyldt med papir og blyanter, kunne de skrive bøger og digte eller fremstille kunstneriske tegninger. Meget kunne blive resultatet, hvis kisten havde indeholdt alt andet end penge! Hvad er penge? Med sin tegning har Füchsel - måske uden at vide det - faktisk illustreret Landsforeningen JAKs økonomiske ideprogram. Efter JAKs opfattelse må penge ikke tillægges nogen selvstændig værdi, men skal være et neutralt omsætningsmiddel, som på en let måde omsætter varer og tjenesteydelser. JAK mener at se et problem i, at 8 JAK BLADET JANUAR 2011

9 vi i vor dagligdag har gjort penge til en vare i sig selv - en vare, der kan købes og sælges som en sæk kartofler - og den helt store katastrofe indtræffer, når penge belægges med rente. Konsekvensen af princippet rente og rentes rente bliver en evig gældsætning, som aldrig kan betales. Jeg indledte denne artikel med at fortælle om en øde ø. Billedet med en ø kan efter min mening også bruges til - på en forenklet måde - at belyse, hvordan rentesystemet virker. Lad mig vise det ved nogle eksempler. Eksempel nr. 1 Med det formål at etablere et mønster-samfund får en gruppe mennesker stillet en ø til rådighed kvit og frit. Der laves en aftale med det store samfund (staten), så evt. moms og alle skatter kompenseres ved offentlige tilskud, så det går lige op. Beboerne beslutter, at aktiviteterne på øen skal ske som i et moderne samfund - med rigtige penge, ikke som tuskhandel. For hurtigt at komme i gang med diverse produktioner og udveksling af andre gøremål følger øen de kendte normer og kontakter en af det store samfunds private banker for at låne nogle penge. Ansøgningen bliver imødekommet på følgende vilkår: Et lån på 10 mio. kr. - 10% p.a. i rente - Afdragsfrit i 10 år - Øen som sikkerhed for lånet. Der vil så ske det, at øens pengemængde vil falde med 1 mio. kr. om året (renterne). Når de 10 år er gået, er pengene væk, og beboerne må aflevere øen til långiverne. Så fantasiløst vil rentesystemets dirigenter nok ikke optræde, for et sådant eksempel vil straks afsløre rentens konsekvenser. Det kan gøres meget smartere. Eksempel nr. 2 De samme mennesker overtager øen og låner 10 mio. kr. på samme fine betingelser som eksempel nr. 1. Pengemængden falder også her med 1 mio. kr. om året, men efter 5 år gives et tillægslån på 5 mio. kr. (det store samfund har gennem opskrivning af øens ejendomsværdi øget sikkerheden). Nu bliver den årlige rentebyrde 1,5 mio. kr. Efter de 10 år gøres regnestykket op: Gæld på 15 mio. kr. - Pengemængde 2,5 mio. kr. Konsekvens: Fallit eller nye lån til at betale renterne! Kunne der tænkes andre økonomiske modeller end i de to eksempler? Eksempel nr. 3 Vi tager endnu en gang vore venner, deres ø og de 10 mio. kr. i lån til 10% i rente - men pengemængden holdes konstant, ved at långiver hvert år fører renterne tilbage til øen, f.eks. til finansiering af vejbyggeri, skoler, sygehuse, forskning og videnskabeligt arbejde. Et sådant samfund vil ikke miste sin pengemængde og kan hele tiden udvikle sig, men naturligvis på långiverens filantropiske nåde og barmhjertighed. Vi skal huske, at JAK BLADET JANUAR

10 långiver fortsat har øen som sikkerhed og kravet om rentebetaling. Spørgsmålet er derfor, om vi også kan forbedre den økonomiske model i eksempel nr. 3? Eksempel nr. 4 Hvad er der som udgangspunkt sket i alle tre eksempler? Jo - Fællesejet (øen) blev stillet som sikkerhed for de penge, der som omsætningsmidler skulle sørge for, at øens økonomiske liv kunne fungere. Så kan man stille det store spørgsmål: Er det nødvendigt at lade nogle uvedkommende personer (f.eks. via en bank) skaffe pengene? Kunne det ikke lige så godt være samfundet selv, der udmøntede sine værdier ved at stille dem som sikkerhed for de nødvendige omsætningsmidler? Helt banalt ville det i øens tilfælde betyde, at der blev oprettet en samfundsbank, som ved at tage pant i fællesejet (jorden) udstedte de nødvendige penge. Pengenes rolle ville jo være den samme, nemlig at sørge for omsætningen af de varer og tjenesteydelser, som udgjorde det daglige liv på øen. Forskellen ville være, at når der ikke var nogen rente-betaling, kunne den oprindelige pengemængde holdes konstant og fortsat opfylde sin funktion. Skulle øen udvikle sig eksplosivt og have brug for flere penge i omsætningen, ville det være muligt at udmønte nogle af de nyskabte værdier - naturligvis under en fastlagt kontrol. resultatet ville under alle omstændigheder blive et helt andet og mere positivt end i de to første eksempler! Man kunne måske få den tanke, at det store samfund ikke ville tillade øen at trykke sine egne penge. I vore dage kan et sådant problem let klares, ved at omsætningsmidlerne skabes som tal i et edb-bogholderi, hvor hver borger på øen får sin konto, og hvor al omsætning klares som posteringer. Så kan enhver også se, hvor fjollet det ville være at lægge rente på edb-tallene! Konsekvensen af et rentesamfund I vort land har Nationalbanken monopol på at udstede penge. Da pengene er nødvendige for samfundets omsætning, og da gæld, skatter og moms skal betales med rede penge, kan vi ikke undvære pengene. Pengene kommer ud i samfundet, ved at Nationalbanken mod betaling af en rente kanaliserer danske kroner til de private pengeinstitutter, der så låner pengene ud mod en endnu højere rente til produktion og forbrug. Hver gang en produktion igangsættes, sker det med lånte penge, hvilket vil sige, at gælden og rentebyrden i samfundet forøges. Dækningen af renterne kan kun skaffes gennem nye lån, da ydelserne jo skal betales med penge. Ingen långiver ønsker produktion som betaling - nej, de producerede varer skal omsættes til penge for at betale renterne. Efterhånden som renterne vender tilbage til långiverne, vil de ofte blive lånt ud mod nye renter - og det vil så ske igen og igen. Er jeg naiv, hvis jeg påstår, at det aldrig vil stoppe og betyder evig gældsætning? Dette pengesystem betyder, at samfundets borgere vil opleve gode tider, når der sendes mange penge i omløb, mens færre penge via kriseforlig, lønstop, prisstop, offentlige besparelser og andre panikreaktioner fratager folket muligheden for at betale renterne på de igangværende pengelån - og så får vi dårlige tider. Pengemangel bevirker, at samfundet på samme tid kan have arbejdsløshed og masser af uløste opgaver. Hvis renterne på lånene skal kunne betales, stiller det krav om fortsat vækst og størst mulig indtjening i virksomhederne, hvilket kan give sig udslag i ringere produkter, accept af forurening og et dårligt arbejdsmiljø. Ja, det er til at græde over, at samtidig med, at vi med flid og kløgt kunne være i stand til at skabe et mønster-samfund, tvinger et rentebaseret pengesystem os til det stik modsatte. Alle spændes for rentevognen. Overflodssamfundet bliver stress og jag i stedet for frihed og lykke - det bliver alles kamp mod alle i stedet for et samarbejde for et bedre samfund. Det kan med tørre tal bevises, at samfundets gæld stiger med rentebyrden, og det går stærkere og stærkere, jo højere rentefoden er. Med en rentefod på 5% fordobles en gæld på 15 år - med en rente på 15% sker fordoblingen på 5 år - og vi har haft år med en endnu højere rente (spørg blot dem med de gamle studielån). Oprettelsen af en samfundsbank Det er en almindelig betragtning, at det er tilstrækkeligt, at staten har pengeudstedelsen under kontrol. Nej, spørgsmålet er: Til hvem udstedes pengene. I dag må svaret være: Til de private pengeejere. JAKs tese er, at omsætning af varer og produktion med dertil hørende afregning er en så vigtig samfundsmæssig funktion, at sam- 10 JAK BLADET JANUAR 2011

11 fundsøkonomien går til grunde, hvis denne funktion overlades som jagtmark for private pengespekulanter. JAKs endelige mål på det økonomiske område er, at der skal oprettes en samfundsbank, der mod fornøden sikkerhed rentefrit stiller omsætningsmidler til rådighed, naturligvis efter nøje udformede regler. Hvordan skal en samfundsbank fungere? I et nyt samfund - som i mit eksempel nr. 4 (læs side 10) - skal Samfundsbanken naturligvis etableres fra starten. Det, som må interessere læserne af denne artikel, vil være, om JAK mener, det kan lade sig gøre at ændre det økonomiske system i det eksisterende danske samfund. Det mener vi faktisk - og tøver ikke med at fremlægge følgende model til debat. Teknisk set vil der ikke ske den store forandring. Vort nuværende banksystem med Nationalbanken i spidsen kan uden problemer løse den administrative opgave. Men hvad skal skabe sikkerhed for de penge, en samfundsbank udsteder? Samfundsbanken oprettes med første-prioritets sikkerhed i Danmarks grundværdier. Da der kun behøves en brøkdel af disse værdier for at skabe solid sikkerhed for den udsendte pengemængde, vil ingen kunne bestride soliditeten af Samfundsbankens penge. Der foretages en vurdering af ejendommenes grund- og bygningsværdi. Gælden i grundværdierne afvikles ved, at Samfundsbanken simpelt hen overtager denne og betaler långiveren (kreditforening mv.). Overstiger grundværdien gældens beløb, eller er der slet ingen gæld på grunden, får ejeren udbetalt friværdien. Hermed har samfundet overtaget grundværdierne og gjort dem likvide, ved at værdien er udbetalt i gangbar mønt og ikke i kreditforenings-obligationer. Hermed har man foretaget den økonomiske manøvre, som gør det muligt at indføre fuld grundskyld uden at forurette ejeren af jorden. At ville pålægge samfundet fuld grundskyld uden at gøre grundværdien likvid, vil være en uret. Kun på den her skitserede måde bliver en grundskyld retfærdig. En retfærdig afgift, som alle, der lægger beslag på vort fælles eje - jorden - skal erlægge til de jordløse. En afgift, der går ind i samfundets kasse, hvorfra den fordeles ud i samfundet igen. En sådan afgift vil kunne være en erstatning for de skatter, som rentesamfundet er nødt til at plage os alle med. Finansiering af faste værdier Bygninger og andet af fast værdi finansieres også af Samfundsbanken i henhold til en stedfunden vurdering. Den rentebærende gæld, som ejendommene er behæftet med, udbetales til panthaverne, som det er aftalt i lånedokumenterne. Er gælden mindre end ejendommens værdi, vil det overskydende blive udbetalt til ejeren. Grundværdien vil have førsteprioritets panteret, og lånene i de menneskeskabte værdier (bygninger mv.) bliver anden-pant. Mens købesummen (lånet) i grundværdien ikke skal afdrages eller forrentes, skal lån i bygninger mv. afdrages i et tempo, som er passende for den nedslidning, der sker. I et rentefrit samfund vil man kunne afskrive de producerede brugsgenstande og bygninger, modsat det vi oplever nu: At jo ældre bygningerne bliver, jo højere bliver prisen på dem. Det sidste er - i det aktuelle samfund - en nødvendighed, så længe man skal kunne skabe plads til en sikkerhed for de evindelige låntagninger, som rentesystemet efter den matematiske regel (rente og rentes rente) forlanger, såfremt låntager ikke skal gå fallit på grund af manglende likviditet. Finansiering af samfundsmæssige opgaver uanset hvilke samfundsmæssige opgaver, det drejer sig om, må princippet for finansieringen være, at disse anlæg skal afskrives i samfundets bogholderi på samme vis, som det er gældende for de private investeringer. Derfor er det nødvendigt at afvikle lånene (inddrage den udstedte pengemængde) inden for en passende periode - alt efter det pågældende projekt. Dette vil ikke skabe problemer, da den nytteværdi, anlæggene har, enten i trafikal betydning, som sygdomsbehandler eller som undervisningssted, vil opveje omkostningerne rigeligt. Alle kan få en bolig Efter oprettelsen af en samfundsbank behøver begrebet bolignød ikke at eksistere, da bygningen af boliger efterhånden er så gennemrationaliseret, at den økonomiske indsats, samfundet skal yde, for at alle kan få en god og sund bolig, er så ringe, at det ikke vil være nogen anstrengelse. I et rentefrit finansieret samfund vil der kun være behov for en brøkdel af de indtægter, vi kender i de offentlige kasser i dag, da der ikke vil være noget videre behov for støtte til samfundets medlemmer. JAK BLADET JANUAR

12 Priserne vil falde til et naturligt niveau, nemlig til det, som det koster at producere og distribuere (de faktiske omkostninger uden renter i alle led). Pengenes rette værdi Der er ikke noget område af økonomien, hvor begreberne er så forkvaklede, som når talen er om pengenes værdi. Meget kort kan det siges, at det er, når spekulationens prisfordyrende indgreb er ophørt, at produktionsudgifterne alene udgør varens pris. Hermed er også pengenes værdi fastsat. Pengene kommer på deres rette plads - som et rentefrit omsætningsmiddel. Man kan næsten høre økonomernes råb: Inflation. Efter JAKs opfattelse er inflation blot noget, der har sin årsag i et forfejlet system. Inflation behøver ikke at være afhængig af få eller mange penge, men har vi et dårligt system, skal vi have pengenød, samtidig med at vi får inflation. renteudgifter og skatter lægges på produktionen. Derved stiger priserne, og høje priser på grund af unødige omkostninger er og bliver inflation. Altså er det rentesystemet, der skaber inflation i bestræbelsen på at holde renten oppe og holde systemet gående. Det, der afgør prisen for varerne - og dermed spørgsmålet om inflation - er og bliver vore produktionsudgifter, og i produktionsprisen har vi den faste ankerplads for pengeværdien. Der kan skrives (og er skrevet) store bøger om begrebet inflation. Derfor kan de få linjer i denne artikel kun blive en kort beskrivelse af JAKs overvejelser om dette emne. Konklusion om Samfundsbanken Hvad er så konklusionen på JAKs ideer om Samfundsbanken? Et kort resume kan i punktform opstilles således: - At Samfundsbanken kan være en realitet i samme øjeblik, alle forstår betydningen heraf. - At vort fælles eje (jorden) stilles som garant for vore penge og herved gøres likvid ved, at Samfundsbanken køber al jord ved at behæfte den med et første-prioritetslån, som er rente- og afdragsfrit. - At alle menneskeskabte værdier finansieres med et anden-prioritetslån, som er rentefrit, men med afdrag. - At alle samfundsmæssige opgaver finansieres af Samfundsbanken. - At al skattebetaling kan ske som en grundskyldsskat. - At pengenes købekraft forøges i samme tempo, som produktionen billiggøres. JAK arbejder for økonomisk og menneskelig frigørelse I denne artikel har jeg søgt at fremlægge Landsforeningen JAKs tanker om en mulig etablering af et rentefrit samfund og anvist nogle praktiske veje til gennemførelsen heraf. JAK vil ikke postulere, at vi har alle svar, men opfordrer til en udveksling af ideer mellem organisationer og privatpersoner, der ligesom JAK er af den opfattelse, at der er noget fundamentalt forkert ved den nuværende økonomiske tænkning. Landsforeningen JAK har et videre sigte, nemlig at skabe muligheder for, at vi mennesker kan leve en friere tilværelse uden unødvendige bindinger. En sådan unødvendig binding er efter vor opfattelse et forkert økonomisk system, hvor renten stiller os over for en umulig opgave: Vi kan aldrig slippe af med den evige gældsætning! JAK indbyder til samarbejde om økonomisk frigørelse, der kan bane vejen for en menneskelig frigørelse, hvor vi - i stedet for at lade et rentesystem tyrannisere os - bruger vor fornuft og følelse til at berige hinanden menneskeligt og kulturelt. 12 JAK BLADET JANUAR 2011

13 I Thisted Dagblad skrev journalist Poul Erik Holm følgende lørdag den 24. april 2010 Andelskasse kæmper mod renten Filosofien om rentefri ind- og udlån håndhæves stadig i Thisteds mindste pengeinstitut. Tiden er for længst løbet fra den tidligere købmandsforretning på hjørnet af Vestergade og Skolegade i Thisted. Men det gamle hyggelige lokale har bevaret sin egenart, for der handles og byttes stadig i lokalerne. Blot er det nu penge, der handles med, i stedet for mel og sukker. Stedet er Thisted Andelskasse, og der er tid, ro og opmærksomhed, selv om det er en lørdag formiddag. Computeren har holdt sit indtog, men ellers er det gamle købmandsinventar bevaret. Ja, det står faktisk i lejemålet, at det skal være der. Ellers udstråler lokalerne ro, nærmest noget dagligstueagtigt, som er kendetegnende for andelskassebevægelsens idegrundlag. I direktørstolen sidder på sjette år den 50-årige Henning Vognstrup, hvis indfaldsvinkel til pengebranchen er højest usædvanlig. Han havde tidligere kørt mælk til den daværende Mejerigården i Thisted. Når hans Centurion-cykel er parkeret i Vestergade, så er andelskassen åben, selv om den officielle åbningstid ellers kun er 16 timer. Han kører bussen Andelskassens 347 medlemmer giver nemlig ikke basis for mere. Så når Henning Vognstrup ikke forsvarer andelskassens filosofiske baggrund, kan man jævnligt møde ham ved rattet i en af PAN-busserne mellem Thisted og Skive. Et usædvanligt sidejob for en direktør i pengeinstitutbranchen. Men også den del af tilværelsen nyder Henning Vognstrup. Jeg har jo hang til store dieselmotorer, og så kan jeg godt lide at møde andre mennesker, siger han. Ideologien Andelskassens virke er baseret på de gamle JAK tanker Jord, Arbejde og Kapital står bogstaverne for, og de handler stærkt forenklet om, at man ikke må tjene penge, hverken på jord eller renter. Forskellen til de øvrige pengeinstitutter er, at vi vil afskaffe renten. Vi betragter penge som et neutralt byttemiddel, der skal være fri for spekulation, siger Henning Vogn - strup. Derfor bør der ikke gives renter af indestående, og således heller ikke kræves renter for udlån, men kun betales for de faktiske omkostninger ved andelskassens drift siger Henning Vognstrup videre. Som en ballon Mange investerer i viden om, at formuen kan mistes. Det er som en ballon, luften kan sive ud af, så det kan ende med, at der måske kun er få eller ingen aktiver tilbage. Vores rentefilosofi er, at nogle kunder stiller nogle penge til rådighed, som andre kan låne. Vores kunder giver først afkald på rente, men opsparer til gengæld en goodwill, som giver dem mulighed for et efterfølgende rentefrit lån. Vi lægger kortene på bordet. rentesatserne er ikke til forhandling. Ingen kan få fordel på andres bekostning, siger Henning Vognstrup. 347 kunder ved udgangen af forrige regnskabsår er ikke mange, så Henning Vognstrups fremtidsønske er, at flere slutter op om andelskassens filosofi. Og hvad ellers? Henning Vognstrup er ansat 25 timer om ugen, og hans eneste medhjælper derudover er Jytte Klainberger, som er ansat 12 timer om ugen. Vi vil gerne udvide vores nuværende balance på 13 mio. kr., så vi også kan udvide åbningstiden. Vi har nemlig udstyret til at håndtere mange flere kunder, lyder hans enkle ønske. Det bliver fremsat helt i andelskassens ånd: Store tanker behøver ikke fylde meget. Henning Vognstrup nævner i den forbindelse, at Thisted Andelskasse kan tilbyde præcist det samme, som øvrige og meget større pengeinstitutter kan. Han opremser en håndfuld eksempler og fremhæver en sidste gang: Forskellen er, at vi har rentefri indlån og rentefri udlån. JAK BLADET JANUAR

14 Jubilæum JAK 8O år Af uffe MADsen Landsforeningen JAK s formål er gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Det er hovedsageligt i den sidste sætning af formålsparagraffen for Landsforeningen JAK, at Landsforeningen udskiller sig fra mange andre idealistiske foreninger. Netop det at iværksætte et praktisk arbejde for at gennemføre et idealistisk formål er en væsentlig styrke i Landsforeningen JAK. Og dette praktiske arbejde har også ved flere lejligheder været hovedårsagen til, at Landsforeningen JAK nu kan fejre 80 års jubilæum. De praktiske funktioner har gennem de 80 år været meget forskelligartede, men de har alle haft det samme formål på en praktisk måde at arbejde med penge, der ikke er pålagt rente. Den mest spektakulære funktion var nok udstedelse af JAK s egne penge i de første år. Dengang var det ikke forbudt at udstede sine egne pengesedler, men da omløbet af JAK s pengesedler blev omfattende, opstod der en frygt hos regeringen, og det blev forbudt at udstede pengesedler. Kun Danmarks Nationalbank blev bemyndiget til at udstede penge. En stor og kendt aktivitet blev oprettelsen af JAK-Banken A/S i 1958 med hovedkontor i Middelfart. Banken fik en stærk vækst, og gennem 14 JA K BL AD E T J A N U A R erne blev der etableret afdelinger af banken over det meste af landet. Som følge af vanskeligheder med at overholde lovgivningens krav til likviditet blev banken i 1972 overtaget af den københavnske sparekasse Bikuben, som dermed blev landsdækkende og derudover fik omkring 200 bankuddannede medarbejdere samt rigtig mange gode og loyale kunder. uden for emnet kan man så tænke på, at Bikuben senere blev til BG Bank, som blev opslugt af Danske Bank. På denne måde var JAKBanken A/S på forunderlig vis medvirkende årsag til, at Danske Bank i dag er landsdækkende!!! Efter tabet af JAK-Banken A/S havde Landsforeningen JAK behov for en ny praktisk funktion, og i 1973 begyndte de små lokale JAK fælleskasser at dukke op. Den første fælleskasse blev oprettet i rødding. Fælleskasserne var helt lokale økonomiske foreninger, som kun måtte have medlemmer i eget kirkesogn og tilgrænsende sogne. Medlemmerne hæftede solidarisk for hinanden, hvilket var acceptabelt i den udstrækning, medlemmerne kendte hinanden, men det satte naturligvis en begrænsning i udviklingen. Alligevel blev der i årene fra 1973 til 1983 oprettet 55 fælleskasser landet over. Alle var selvstændige enheder med egen ledelse, men med det fælles formål at modtage indlån uden rente og igen låne pengene ud til medlemmerne uden rente. Fælleskasserne var oprettet under de samme lovmæssige rammer, som også omfattede landets traditionelle andelskasser, og de var ikke underlagt Finanstilsynet. Netop dette forhold ønskede myndighederne gøre noget ved, og i 1985 fik fælleskasser og andelskasser tilbudt at blive rigtige pengeinstitutter på lige fod med banker og sparekasser, men samtidig skulle de underkaste sig Finanstilsynet og operere inden for pengeinstitutternes lovgivning. Med undtagelse af et par fælleskasser gjorde JAK fælleskasserne brug af denne mulighed og blev dermed til JAK andelskasser. De snærende geografiske krav til medlemskredsens bopæl blev ophævet, og den solidariske hæftelse blev fjernet. Dette gav mulighed for større kundetilgang, og samtidig kunne der ske sammenlægninger af andelskasserne. De efterfølgende år viste en pæn kundetilgang til JAK andelskasserne, hvor antallet af kasser til gengæld blev reduceret. Ved udgangen af 1992 var der 19 JAK andelskasser og en enkelt fælleskasse. Den samlede balance var 214 mio. kr. 10 år efter dvs. ved udgangen af 2002 var der 15 JAK andelskasser og stadig en enkelt fælleskasse. Den samlede balance var nu steget til 504 mio. kr. På nuværende tidspunkt, dvs. ved udgangen af 2010, er der 6 JAK andelskasser tilbage, og de har en balance på tilsammen 971 mio. kr. ud over andelskasserne skal Folkesparekassen i Silkeborg også nævnes som en af JAK s praktiske funktioner. Sparekassen blev oprettet i 1983 med det formål at servicere fælleskasserne og deres kunder. Gennem årene har Folkesparekassen også væ-

ASE ANALYSE September 2012

ASE ANALYSE September 2012 Dagpengereglerne fungerer i dag i vidt omfang som en spand koldt vand på de ildsjæle, der vil være iværksættere. Dermed er reglerne og ikke mindst de offentlige myndighederes fortolkning af dem i voldsom

Læs mere

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a.

Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GRØN ENERGI NÆSTVED HALLERNE A.M.B.A 1 Navn og stiftelse Stk. 1 Andelsselskabets navn er Andelsselskabet Grøn Energi Næstved Hallerne a.m.b.a. Stk. 2 Andelsselskabet er stiftet

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

VEDTÆGTER. for PARCELFORENINGEN KIRSEBÆRHAVEN 1-20, ELSTED.

VEDTÆGTER. for PARCELFORENINGEN KIRSEBÆRHAVEN 1-20, ELSTED. VEDTÆGTER for PARCELFORENINGEN KIRSEBÆRHAVEN 1-20, ELSTED. Side 1 af 6 Kap.1. Foreningens navn: 1.1 Foreningens navn er "Kirsebærhavens Parcelforeningen Kirsebærhaven 1-20" Kap.2. Forenings område og medlemskreds:

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012 KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB Genopstiller: Generalforsamlingen den 17. april 2012 Julie B. Damlund, Gentofte 38 år sognepræst, andelshaver fra 1995 og medlem af repræsentantskabet fra

Læs mere

KØB AF ANDELSBOLIG. Lad os finansiere din andelsbolig og give dig gode råd med på vejen. HVAD ER EN ANDELSBOLIG? 2 ANDELSBOLIGENS PRIS 3

KØB AF ANDELSBOLIG. Lad os finansiere din andelsbolig og give dig gode råd med på vejen. HVAD ER EN ANDELSBOLIG? 2 ANDELSBOLIGENS PRIS 3 KØB AF ANDELSBOLIG Lad os finansiere din andelsbolig og give dig gode råd med på vejen. 128/01 19.06.2015 Andelsboligmarkedet kan være vanskeligt at gennemskue også vanskeligere end ejerlejlighedsmarkedet.

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Vedtægter for Vestegnens Vedvarende Elværk I/S 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Interessentskabets navn er Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Referat generalforsamling 5. februar 2014

Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat fra: Ordinær generalforsamling i Odense Kajakklub onsdag d. 5/2 2014 Ved generalforsamlingens start var der 87 fremmødte. Dagsorden ifølge vedtægternes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE.

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. 2013 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er: "Andelsselskabet Stigs Bjergby Vandværk". 2 Selskabets formål er på bedste og billigste måde at levere

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post

Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post Nu kommer JAK Bladet med elektronisk post Her har der været et svarkort Er det forsvundet i cyberspace, kan du alligevel tilmelde dig den elektroniske udgave af JAK Bladet på Spar papir og penge Ved at

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Andelskassen J. A.K. Slagelse

Andelskassen J. A.K. Slagelse Andelskassen J. A.K. Slagelse Et menneskeligt ansigt med en grøn profil Kunderne kommer af mange grunde Andelskassen bygger på demokratiske principper Samme sikkerhed som i en traditionel bank Alle de

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

onsdag d. 4. februar 2014

onsdag d. 4. februar 2014 A/B Lørups Ridehus Referat af Bestyrelsesmøde onsdag d. 4. februar 2014 Tilstede: Ole Sebbelov, Alice Fanøe, David Noack, Klaus Jacobsen,G. A., Nicolai Giødesen og Lone Pinnerup Frederiksen (ref.) Gæst:

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv, og at du ej af andet ved end ham vor sjæl til salighed!

Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv, og at du ej af andet ved end ham vor sjæl til salighed! PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 25.MAJ 2015 FRILUFTSGUDSTJENESTE PARKEN VED SMÅSKOLEN VED NAKKEBØLLE FJORD Tekster: Ap. G. 10,42-48a; Joh.3,16-21 Salmer: 290,291,312,723 Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

og en god boligrådgiver

og en god boligrådgiver Der er mange ting at tage stilling til, hvis man står over for at skulle købe sin første bolig. Man kan få mange gode råd især om det økonomiske i det lokale pengeinstitut. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Lene Eg Madsen v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. oktober 2011. Klagen angår

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening

Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Referat General forsamling Laven og omegns borgerforening Laven Børnehave 29/10-2014 Dirigent: Jakob Referent: Bodil Larsen Formandens beretning Af Bente Jensen Bestyrelsen den bedste måde et møde mennesker

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Vedtægter. for. Myrup Bylaug

Vedtægter. for. Myrup Bylaug Vedtægter for Myrup Bylaug Stiftet den 6. april 2000 Vedtægter sidst revideret den 16. marts 2013 Se hjemmeside vedr. Myrup: http://www.lokalby.dk/ Formål 1 Foreningens navn er Myrup Bylaug, og dens område

Læs mere

dk-tug s revision 2015

dk-tug s revision 2015 dk-tug s revision 2015 Arne Jørgensen Revisionen er foretaget 11.-18. september 2015 1. Indledende bemærkninger Normalt og efter vedtægterne skal jeg som foreningens revisior gennemgå regnskabet for det

Læs mere

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015. Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015. Valg af dirigent. Knud Borup Jensen blev valgt som dirigent og konstaterede, at forsamlingen var rettidigt indkaldt, hvorfor den var beslutningsdygtig.

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008

Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008 Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008 Med ændringer vedtaget af generalforsamlingen 28. november 2012. Indholdsfortegnel se Side Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Kapitel 2 Foreningens

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015.

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. Garantkapital Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. 02 // Garantkapital Garantkapital i Middelfart Sparekasse Alle har mulighed for at tegne garantkapital i Middelfart

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Der afholdes et ekstraordinært møde med fokus på økonomi og renovering af fase 1 (3. og 4. sal).

Der afholdes et ekstraordinært møde med fokus på økonomi og renovering af fase 1 (3. og 4. sal). Referat ekstraordinært bestyrelsesmøde den 20. marts 2014 kl. 16 Til stede: Jane Brøndum (JB), Lisa Vogel (LV), Dan Olvhøj (DO), Mette Overgaard (MO), Henrik Hougaard (Hou), Anders Gadkjær (AG), Michael

Læs mere