På sporet af den kapitalistiske ånd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af den kapitalistiske ånd"

Transkript

1 På sporet af den kapitalistiske ånd ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER 2009 Speciale i filosofi og virksomhedsstudier Af Benjamin Matias Müller 1

2 PROBLEMFORMULERING KAPITEL 1 INDLEDNING o LUTHER OG CALVIN PRIMÆR LÆRE KALDSTANKEN LÆREN OM UDVÆLGELSE TIL NÅDEN FJENDEBILLEDE MENNESKETYPE MENNESKETS RELATION TIL GUD METODE TIL FRELSE FRIHED/ANSVAR MYSTIK KAPITALISTISKE ANSATSER INDEN PROTESTANTISK ETIK KAPITEL 2 INDLEDNING DEN KAPITALISTISKE ÅND GUD SOM MENNESKE DET FORLADTE MENNESKE STATEN VEJEN TIL KONTRAKTEN KONTRAKTEN CALVINS MAGT STEWARDSHIP KAPITEL 3 INDLEDNING CHRIS HUMOR ALVOR FREMMEDGØRELSEN 2

3 FORBRUGET SPLITTELSEN KONKLUSION MOTIVATION METODE AFGRÆNSNING LITTERATURLISTE 3

4 PROBLEMFORMULERING Max Weber beskriver i Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd, hvorledes det var de kristne reformatorer, med Jean Calvin i spidsen, der åbnede for muligheden for den moderne vestlige kapitalisme. Efter prædestinationslæren hvor individet ingen chance har for at påkalde sig det guddommelige, er det alene det hårde uophørlige dennesidige arbejde, der skal til. Det kræver en stærk disciplin og etik, men skal ses som helligt, da det alene skal gøres for Gud. Opgaven centrerer omkring Webers pointer fra den berømte tekst og inddrager derudover andre forfatteres syn, dels på den protestantiske lære, og dels på dens konsekvenser for det moderne kapitalistiske samfund. Problemformuleringen er delt i tre punkter, der søges problematiseret og besvaret i opgavens tre kapitler. Punkterne er som følger: 1. At brygge videre på Webers tanker om relationen mellem Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. 2. At præsentere og diskutere nogle af de årsager til den kapitalistiske ånd, som Weber selv, enten indikerer, eller direkte diskuterer, med inddragelse af andre historiske tekster. 3. At spore den kapitalistiske ånd op til en nutidig kontekst med inddragelse af et par tekster hvor nogle af denne ånds konsekvenser kommer til udtryk. 4

5 KAPITEL 1 INDLEDNING Luther og Calvin er omdrejningspunkterne i denne første del af opgaven. Dog går næsten al analyse gennem Weber. Det er hans Den protestantiske etik og kapitalismens ånd 1, der fik mine øjne op for Calvin og Luther. Ikke omvendt. Dette vil helt bestemt skinne igennem i dette kapitel, hvorfor man ikke skal forvente sig en substantiel analyse på de to reformatorers vilkår. Lidt groft, har jeg valgt, at tage langt de fleste af Webers pointer for gode varer, og dermed end ikke foretage en seriøs kritik af hans kendte værk. Dette er valgt, ikke så meget for at håndtere Luther og Calvin overfladisk, (selvom det nok alligevel fremstår sådan) som for, at bruge nogle af Webers pointer, som udgangspunkt for en diskussion senere hen i min opgave. Det primære forhold jeg ønsker, at hæfte mig ved i Webers beskrivelse af Luther og Calvin, er vigtigheden for dem begge, af individets rolle (i modsætning til fællesskabets) i relationen til Gud. Det enkelte individ alene, overfor Gud, indikerer bl.a. noget af den alvor, som både Luther og Calvin søgte i deres forståelser af den hellige skrift og kristendommens generelle budskab, og netop kravene til det enkelte individ og alvoren der følger heraf, vil være et væsentligt tema i min opgave. LUTHER OG CALVIN PRIMÆR LÆRE KALDSTANKEN Webers udgangspunkt er ikke en komparativ analyse af Luther og Calvin på almindelig vis. Denne fungerer kun som middel til at nå et større mål. Weber er som bekendt på udkig efter forbindelsen mellem protestantisk etik og kapitalistisk ånd. 2 Begge disse begreber kan anfægtes individuelt, lige såvel, som den berømte påståede 1 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, Skrives de to begreber med den bestemte artikel, har man allerede accepteret Webers position, hvilket jeg da også gør igennem opgaven, men denne første gang skal de stå uden artikel for, at indikere en vis respekt for pointer af den slags som den næste fodnote refererer til. 5

6 forbindelse imellem dem 3, men med en forholdsvis simpel metode, bl.a. med fokus på et par nøglebegreber for de to reformatorer, kommer Weber meget klart igennem med sine pointer, og fremstår overbevisende, når han beskriver forbindelsen mellem etik og ånd. Weber tager som nævnt udgangspunkt i Luthers kaldstanke. Det er ubestrideligt, at der allerede i det tyske ord Beruf, og måske endnu tydeligere i det engelske calling, i hvert fald er en klang af en religiøs forestilling, nemlig om en opgave, stillet af Gud 4 Med kaldstanken mener Weber, at have fat i et essentielt kendetegn ved protestantisme som sådan, hvad enten denne formuleres af Luther, Calvin el. repræsentanter for calvinisme 5, Pietisme, Metodisme el. Baptistiske sekter. Kaldet mener Weber, udgør noget essentielt, ikke kun for Luther, men for reformationen som helhed, og på trods af, at det er Luther, der introducerer kaldstanken, gør Weber det klart at det er Calvin, der klarest repræsenterer forbindelsesleddet mellem den protestantiske etik og kapitalismens ånd. I forhold til Luther virker Calvin mere restriktiv og han opfordrer til mådehold og beskedenhed og har omsiggribende regler for, hvordan man skal indordne sit liv. Den samlede restriktive og beskedne livsstil betegner Weber den asketiske protestantismes kaldsetik, og det er tydeligst her, at forbindelsesleddet til kapitalismens ånd eksisterer. Derfor får Luther en slags 3 Et eksempel på en kritisk diskussion af netop den kausale forbindelse mellem protestantisk etik og kapitalistisk ånd, kan findes i Michael H. Lessnoff s The Spirit of Capitalism and the Protestant Ethic, fra Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s Jeg skelner i opgaven ikke mellem Calvin og calvinisme på trods af, at man sagtens kunne have gjort det. Weber gør selv relativt lidt ud af, at markere forskellene på Calvin selv, og hans efterfølgere og jeg lægger mig, som skrevet ovenfor, i kølvandet på Weber. 6

7 introduktionsrolle hos Weber, hvorimod Calvin udgør essensen i den del, hvor Weber kommer tættest på, at indfange ånden. LÆREN OM UDVÆLGELSE TIL NÅDEN Udover kaldstanken, som Calvin henter fra Luther, bruger han nemlig også et andet nøglebegreb, af Weber kaldt læren om udvælgelsen til nåden, som den også blev det, for tilhængere af calvinisme 6. Denne udvælgelseslæren eller prædestinationslære, som den også kaldes, går ud på, at den totale sum af mennesker i verden kan deles op i to grupper. I den ene, og iflg. Weber klart mindste gruppe, findes de frelste mennesker, der af Gud er udvalgte til at komme i himmelen efter deres jordiske død. I den anden gruppe, findes de fortabte mennesker, som af uransagelige årsager af Gud er udvalgte til at komme i helvede. Himmel eller helvede, evig frelse eller evig fortabelse, intet mere, intet mindre. Denne brutale lære kunne have ført til passiv fatalisme, men i sine psykologiske konsekvenser fører den til det modsatte: til en asketisk aktivisme i denne verden. Den altoverskyggende interesse i frelsen fører til en stadig spejden efter tegn som bevis på at man tilhører de udvalgte. 7 Som forordsskriver Egil Fivelsdal pointerer, kunne den brutale lære have fået modsatte konsekvenser (passiv fatalisme). Hvorfor indretter man sit liv på en sådan måde, at det netop virker som om man prøver, at nå et mål, der kun kan nås med den strengeste anstrengelse, hele livet igennem, når man er blevet fortalt at man ingen chance har for, at indvirke på resultatet selv? Det virker besynderligt, men ikke desto mindre er det netop en af pointerne i Calvins lære, at der ikke var nogen nåde. Man 6 Den bevægelse/trosretning efter Calvin, der især vandt frem i Holland, Skotland, dele af Tyskland, og senere USA. 7 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, forord ved Egil Fivelsdal, s. XII. 7

8 kunne ikke gøre sig fortjent til en speciel behandling af Gud og alene det, at tænke tanken om en sådan påvirkning måtte anses som blasfemisk, da ingen kender Guds uransagelige veje. Man står alene med sin tro, helt alene. Luther lægger størst vægt på troen (sola fide), og er mindre interesseret i, hvad man ellers foretager sig i sin hverdag, hvorimod netop hverdagen bliver kodeordet for Calvin. Han frygter risikoen for hykleri ved mennesker, der måske nok går i kirke, og på denne måde udtrykker deres tro, men som ikke bærer troen med sig ud af kirkedøren i det daglige liv, i hverdagen. På denne måde kan man sige, at noget af det hykleri Luther ville gøre oprør mod, og som han mente udsprang af den katolske paven i Rom, dette hykleri frygtede Calvin tilsyneladende kunne fortsætte, selv med Luther. Der var brug for strengere krav til menneskene, der alt for let kunne slippe uden om deres pligter med Luther. Der var brug for et totalitært system, noget der kunne indkapsle hele mennesket i lovprisning af Gud. Modgiften mod hykleriet og denne facade som Calvin ville trænge ind bag, blev at udstikke retningslinjer for hele det menneskelige liv, forstået både i tid og rum. Med hensyn til tid, kunne Calvin ikke lade sig nøje med den begrænsede tid, der blev tilbragt inde i kirken sammen med menigheden, det gjaldt om, at betragte ethvert spildt sekund som udtryk for ulydighed overfor Gud. Hvad angik rum, skulle de troende, hvis de virkelig ville lovprise Gud, tage deres tro med sig ud af kirken og bruge den aktivt i hverdagen. Når Gud er altings skaber, står man jo selvfølgelig hele tiden til ansvar for ham, også i aktiviteter udenfor kirken. Gud er omnipresent og man er derfor ikke mindre forkastelig hvis man forsømmer sine såkaldte jordiske forpligtelser, end hvis man ikke møde i kirken for at bede. Tværtimod havde for meget sløseri og dårskab hidtil kunnet eksistere samtidigt med, at man bekendte sig til den katolske tro. Med Calvin skulle denne dårskab være endeligt slut, fokus skulle rettes mod handling (hvor det hos Luther var på ordet), og således udslettede Calvin den, fra de katolske munkeklostre, kendte afstandstagen til alt jordisk. Man måtte udstråle den samme etik og disciplin i alle livets gøremål, ingen anstrengelse kunne nogensinde være for stor, for hvad kan være for stor til Gud. Nu skulle et tilsyneladende korrekt ført vita contemplativa, der reelt 8

9 blot dækkede over dovenskab 8, ikke længere kunne skjule et syndigt vita activa. Med Calvin smeltede de to verdener måske ikke sammen, men vigtigheden af den ene, som i hele middelalderen var blevet nedprioriteret, vandt voldsomt ind på den anden og fra Genève 9, blev hurtigt kortere til begrebet men of affairs. Som vist ovenfor, havde de to reformatorer altså en forskellig opfattelse af hvad og hvor meget, der skulle til for, at slippe ud af katolicismens kirkevælde, hvor præster og kardinaler misforvaltede deres magtpositioner. Men som det også er vist eller i hvert fald viderebragt fra Weber, prædikede de to reformatorer forskellige midler til at nå målet. Efter disse hovedtræk, hvad der kan kaldes lærdomme, hhv. kaldstanken og udvælgelse til nåden, vil det følgende være et forsøg på, at komme tættere på relationen mellem protestantisk etik og kapitalistisk ånd, som Weber pointerede den. Ydereligere træk, der kan hjælpe til en forståelse af Calvins intentioner bliver præsenteret, ligesom de bliver diskuteret ud fra deres ligheder og forskelle i forhold til Luther. Især står et spørgsmål ubesvaret: 1. Hvordan det guddommelige og det jordiske, mellem hvilke, der ifølge den Calvinske lære er en uendelig kløft, relaterer til hinanden, og mere konkret, hvilket incitament, mennesket har haft for, at tilegne sig den nødvendige etik, disciplin, og arbejdsmoral, der iflg. Weber lagde fundamentet for den kapitalistiske ånd. For at komme tættere på en besvarelse af dette spørgsmål og dermed en konklusion på dette kapitel bringes i det følgende en række temaer op, som skal bruges til at kaste lys over spørgsmålet. Det første handler om de fjendebilleder især Calvin, men også 8 Som det havde gjort i århundreder i munkeklostre rundt om i Europa. 9 I denne Schweiziske by, i perioden, lader det til, at Calvins tanker kom nærmest deres aktive eksekvering. 9

10 Luther havde. Forstår man fjendebilledet står man også bedre rustet til at forstå dets modsætning, det endelige mål. FJENDEBILLEDE Luther ( ) har givet inspireret Calvin ( ), men det mere end antydes af Weber, at Luther i Calvins øjne ikke var skrap nok. Man kan forestille sig at Calvin har syntes godt om Luther og respekteret ham for, at tage det store opgør med paven, og hele det gejstlige system af undersåtter, kun skyggede for Gud. Luther ville ind til kernen af kristendommen, og han mente kun, at det kunne ske gennem guds ord. Det er meget sandsynligt, at Calvin har bifaldet denne indstilling, også han ville ind til kernen, og ville skrælle alle overflødige lag af. Dette stærke ønske om ægthed eller sandhed affødt af en foragt for den katolske kirke, ser ud til, at have forbundet de to reformatorer, men hvor fjendebilledet for Luther ser ud til især, at have været overfladiskhed og falskhed, blev det for Calvin derudover dovenskab og ødsel. For at lykkes i kampen mod det moralske fordærv, krævedes et skeptisk grundsyn på mennesket som synder, der ikke skal overlades frihed til selv at forvalte sit liv. Mennesket skal instrueres, disciplineres og overvåges så intenst som muligt, så man sikrer sig at det ikke bliver ved de gode intentioner kendt fra Luther. På denne måde blev det strengheden og kontrollen, der kom til at udmærke Calvins styre og inspirerede hans efterfølgere. R.H. Tawney har bl.a. følgende passage i sit værk, Religion and the rise of capitalism: Unlike the Lutheranism from which it sprang, Calvinism, assuming different shapes in different countries, became an international movement, which brought, not peace, but a sword, and the path of which was strewn with revolutions. Where Lutheranism had been socially conservative, deferential to established political authorities, the exponent of a personal, almost quietistic piety, Calvinism was an active and radical force. It was a creed which sought, not merely to purify the individual, but to reconstruct Church and State, and to 10

11 renew society by penetrating every department of life, public as well as private, with the influence of religion. 10 MENNESKETYPE Både Luther og Calvin henvender sig til det enkelte individ, og for Luther handler dette primært om, at undgå kirkens formidlerrolle. Paven er for Luther ikke mere guddommelig end alle andre mennesker, og det store katolske kirkesamfund behøves ikke for, at forstå Guds budskab, der eksisterer i hver enkelt kristen. For at opnå frelse efter den jordiske død, er alt der skal til, at lytte til Guds ord, som det findes i den hellige skrift, biblen og dernæst, at handle i overensstemmelse hermed. Hos Calvin relaterer prædestinationslæren netop til individet frem for folket som sådan. Prædestinationslæren fortæller, at Gud forud for ethvert menneskes død har dikteret skæbnen. Da Guds beslutninger står uforanderligt fast, er hans nåde lige så umistelig for den, der får den tildelt, som den er uopnåelig for den, han nægter del deri. I sin patetiske umenneskelighed må denne lære først og fremmest have haft én følge for en generation, der underkastede sig dens storladne konsekvens: følelsen af en uhørt isolation af det enkelte individ. Med hensyn til den evige salighed, der var livets mest afgørende anliggende for reformationstidens mennesker, var mennesket henvist til at vandre sin vej alene hen imod en skæbne, der havde stået fast fra evig tid Tawney, Richard Henry, Religion and the rise of capitalism, Penguin Books Ltd, Harmondsworth, 1938, s Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

12 Hvert enkelt menneske har sin egen individuelle skæbne, som ikke nødvendigvis deles med familiemedlemmer. Ingen gerninger i løbet af livet kan rokke på Guds beslutning og ingen har dermed en chance for, at vide i hvilken altafgørende lejr de er havnet. Hverken mand og hustru, eller mor og barn. MENNESKETS RELATION TIL GUD Det hævdes af Weber, at de to reformatorer ikke havde den samme opfattelse af Gud. Hvor Luther tilsyneladende hæfter sig ved, at Gud i Jesus, nedgjorde sig til menneske for menneskets skyld, og dermed forbandt to uforbindelige størrelser, hævdes det, at den Gud, Calvin har i tankerne ikke på nogen måde kan kommunikeres med, eller forstås. Det ny Testamentes menneskeligt forstående Fader i himlene, der fryder sig over synderens tilbagevenden som en kone over den genfundne skilling, er her blevet til et transcendent væsen, der ligger uden for enhver menneskelig forståelse, og som fra evig tid har tildelt hver enkelt hans skæbne efter ganske uransagelige beslutninger og har forføjet over selv det mindste i sit kosmos. 12 Der er mere end en verden til forskel på det menneskelige, syndfyldte, til det transcendente, guddommelige og det udtrykkes endnu klarere gennem den rammende dom om det skabtes manglende evne til at forstå sin skaber i flg. citat: Det guddommeliges reelle indtrængen i menneskesjælen var udelukket på grund af Guds absolutte transcendens over for alt, hvad der hørte skabningen til: finitum non est capax infiniti. Guds 12 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

13 fællesskab med de benådede kunne kun finde sted og komme til bevidsthed ved, at Gud virkede i dem ( operatur ), og ved at de blev sig dette bevidst - altså ved, at deres handlen udsprang af den tro, som Guds nåde havde bevirket i dem, og denne tro igen legitimerede sig som udvirket af Gud ved kvaliteten af denne handling. Ingen nåde, og endnu vigtigere, ingen mulighed for, at bede om nåde, fordi der simpelthen ingen kontakt kan tænkes mellem det skabte (finitum) og det skabende (infiti). Hos Luther er det primære middel til kontakt med det guddommelige ordet, som det står skrevet i biblen. Men derudover findes der for Luther også den, fra katolicismen velkendte kontakt, gennem sakramenterne. Luther afskaffer fem af de syv katolske sakramenter, 13 men holder dog fast i dåb og nadver. 14 Calvin følger Luther i dette forhold, og den afgørende forskel imellem dem er, at hvor der for Luther, i nadveren, er tale om en direkte fysisk kontakt med Gud, repræsenterer den for Calvin udelukkende mulighed for en spirituel kontakt. Hos Calvin er vin og brød ikke Jesu kristi legeme. 15 METODE TIL FRELSE Det ville nok være forkert at fremstille Luther som en verdensfjern type der udelukkende interesserede sig for teoretisk viden. Hans tanker blev i høj grad ført ud i livet, og hvis han ikke fra starten indså alvoren i sit opgør med den katolske kirke, fik han adskillige lejligheder til det, i takt med den stigende vrede over hans tekster blandt det gejstlige etablissement. 13 De syv sakramenter er: dåb, konfirmation, vielse, "den sidste olie", nadver, bod (skriftemål) og præsteindvielse. 14 Jensen, Hans Siggaard; Knudsen, Ole & Stjernfelt, Frederik, Tankens Magt, Lindhardt & Ringhof, Denmark, 2006, bind 1, s

14 Gutenberg lykkedes med sine første produktioner allerede i , og Luther udnyttede konkret og netop meget praktisk bogtrykkerkunstens muligheder til, at komme bredere ud med sine budskaber end man tidligere havde haft mulighed for. Hans målsætning med handlinger som især den, at hæfte sine berømte 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed indbyde til offentlig diskussion af kernebegreber i katolicismen, som bod og aflad, må have været reel debat, og ikke bare teoretisk overvejelse. (Lat.) Item. Cur Papa, cuius opes hodie sunt opulentissimis Crassis crassiores, non de suis pecuniis magis quam pauperum fidelium struit unam tantummodo Basilicam sancti Petri? Videre. Når nu i dag paven har rigdomme, der er større end de rigeste riges, hvorfor bygger han så ikke bare denne ene kirke, Peterskirken, for sine egne penge fremfor for de fattiges penge? 17 Når man stiller spørgsmål til, og dermed ved den altovervejende magtinstans i samfundet, og ikke nok med det, men også sætter den på plads, som tilfældet er med mange af teserne, fx nr. 86, er man klar over, at det får konsekvenser sådan som det også fik for Luther. Med disse forhold i betragtning, kan det virke mærkeligt når Weber tegner et nærmest udelukkende, teoretisk billede af Luther. Forklaringen er nok Einsteinsk, at Luther måske nok var en praktisk orienteret person også, men, at han alligevel kun nåede Calvin til sokkeholderne, hvad dette forhold angår. Luther prædikede sola fide, som svar på det besværlige og overflødige katolske system, i hvilket ægtheden var forsvundet, og den tanke at man fx kunne købe aflad og dermed gøre bod på syndige handlinger, virkede Luther absurd. Sola fide skal være 16 Jensen, Hans Siggaard; Knudsen, Ole & Stjernfelt, Frederik, Tankens Magt, Lindhardt & Ringhof, Denmark, 2006, bind 1, s tese nr

15 hovedsvaret på alle spørgsmål og kun med dette våben undgår man, at bilde sig selv ind at det er muligt, at indgå kontrakter med det guddommelige. Den, som fortrøster eller forlader sig på aflad, og er død eller har levet i den tro, han har dermed givet afkald på Frelseren Jesus Kristus, har fornægtet ham og glemt ham og kan ikke have nogen trøst i ham. For den, som fortrøster sig på noget andet end Jesus Kristus, kan ikke have nogen trøst i Kristus. 18 Sola fide udtrykker essensen af kristendommen på den måde, at når man blot hele tiden har troen med sig, så kan det ikke gå helt galt. At man skulle kunne indgå i en kontraktlignende relation med Gud var for Luther, (som for Calvin) slet og ret utænkeligt, og han så de konkrete beviser i hverdagen på, at denne form for kristendom ikke kunne være i overensstemmelse med Guds ønske. Der måtte noget mere ægte til noget, der ikke blot kunne påkaldes når det menneskelige individ mente at have brug for det. På det felt var Luther og Calvin tilsyneladende enige. Ingen af dem ønskede falske forudsætninger, men hvor sola fide, i sin enkelthed var tilstrækkelig for Luther, var den det ikke for Calvin. FRIHED/ANSVAR Måske er det graden af ansvar til det enkelte individ, der mere end andet, skilte de to reformatorer fra hinanden. Sola fide lyder måske ikke af meget, men for Luther har det betydet alt. Troen har været så stærk, at der ikke har været brug for mere, og fra et sådant perspektiv er det misforstået, at spørge om ikke, der mangler noget. Sola fide, dette lille tilsyneladende simple budskab, indeholdt for Luther alt, der kunne tænkes af seriøsitet og vilje. Alt. For Calvin forholder det sig anderledes, og som nævnt måske især fordi, han ikke kan tilslutte sig den grad af humanistisk ansvar, som Luthers lære foreskriver. Hos Calvin 18 WA 30 III. 309 (Advarsel til sine kære landsmænd, 1531). 15

16 hersker en latent skepsis over for mennesker, så latent at ordet medmenneske, nok ikke engang er passende. Man kunne i stedet rettere kalde dem individer, hver med sin skæbne, og det eneste fællesskab, er det uendelige gab mellem dem og det guddommelige. Calvin beskrives nogle steder af Weber nærmest som om han selv står udenfor, eller ovenover, den menneskelige race. Som om han selv har et skin af guddommelighed over sig, som tilhørerne aldrig kunne have og hvad sola fide begrebet angår, så virker det som om, at Calvin ser for meget arvesynd i mennesket til, at han mener, at det ville kunne administrere så åbent et begreb uden hans skrappe retningslinjer. Alle de mange individer har brug for hjælp og som resultat af denne fundamentale mistro til det menneskelige, erstatter Calvin Luthers sola fide begreb med et tilsvarende sola laborum eller et sola disciplinae, som Tawney indikerer: Discipline Calvin himself described as the nerves of religion, and the common observation that he assigned to it the same primacy as Luther had given to faith is just. As organized in the Calvinist Churches, it was designed primarily to safeguard the sacrament and to enforce a censorship of morals, and thus differed in scope and purpose from the canon law of the Church of Rome, as the rules of a private society may differ from the code of a State. 19 En ting er disciplin, en anden er,at bruge denne disciplin i denne verden. En verden som man er blevet fortalt, at man sandsynligvis skal fra, med en enkeltbillet til evig fortabelse i helvede. Som diskuteret ovenfor, virker det mærkeligt, at Calvins lære om prædestination fik den konsekvens, at mennesker blev desperate efter, at finde tegn på om de var blandt de udvalgte til evigt frelse. Man kunne bedre have forestillet sig en holdning, som Egil Fivelsdal kalder passiv fatalisme, når man nu ikke kan influere på sin egen situation og på denne måde er overladt til Gud. Det største paradoks synes 19 Tawney, Richard Henry, Religion and the rise of capitalism, Penguin Books Ltd, Harmondsworth, 1938, s

17 dog at være, hvordan denne hårde lære kunne føre til det, som Weber kalder den kapitalistiske ånd. Weber selv, undrer sig også. Det synes foreløbig at være en gåde, hvorledes calvinismens utvivlsomme overlegenhed i den sociale organisation kunne forbindes med dens tendens til at løse individet ud af selv de stærkeste bånd, som det var knyttet til verden med. Denne overlegenhed følger imidlertid, hvor mærkeligt det end kunne synes ved første øjekast, af den særlige farvning, som den kristne næstekærlighed måtte antage under trykket af den enkeltes isolation ifølge den calvinistiske tro. Den følger næsten dogmatisk deraf. Verden er bestemt for at tjene til Guds forherligelse af sig selv og kun dertil; den udvalgte kristne er til for at øge Guds ry i verden ved udførelse af hans bud og kun derfor. Gud kræver imidlertid den kristnes sociale ydelse, fordi han kræver, at livets sociale udformning skal være i overensstemmelse med hans bud og svare til det ovennævnte formål. Calvinistens sociale arbejde i verden er ene og alene et arbejde til desto større forherligelse af Gud. Samme præg har derfor også kaldsarbejdet, som tjener til fællesskabets dennesidige liv. 20 MYSTIK Calvinistens sociale arbejde i verden er altså ene og alene til for at forherlige Gud. Mennesket vil aldrig kunne gøre sig forhåbning om en unio mystica med Gud, i stil med den Luther henter fra Meister Eckehart Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s Jensen, Hans Siggaard; Knudsen, Ole & Stjernfelt, Frederik, Tankens Magt, Lindhardt & Ringhof, Denmark, 2006, bind 1, s

18 Ikke blot fandtes der ingen magiske midler, der fandtes slet ingen midler til at tilvende sig Guds nåde for den, hvem Gud havde besluttet at nægte den. Forbundet med den strenge lære om al skabningens fjernhed fra Gud og værdiløshed indeholder denne indre isolation af mennesket på den ene side grunden til puritanismens absolut negative stilling til alle sanseligtfølelsesmæssige elementer i kulturen og i den subjektive religiøsitet fordi de er unyttige til frelsen og fremelsker sentimentale illusioner og overtro, som ophøjer skabningen til Gud og dermed også grunden til den principielle afvisning af al sansekultur i det hele taget. Men på den anden side er denne isolation en af rødderne til den illusionsløse og pessimistisk farvede individualisme, som endnu i dag kommer til i folkekarakter og institutioner hos folkeslag med puritansk fortid 22 Calvin ser alt hvad, der har forbindelse med magi og overtro, som syndigt fordi det i sidste ende er en benægtelse af prædestinationslæren, hvor hård den end måtte være. Der findes ingen vej udenom, alle mennesker skal hver for sig, forholde sig til deres liv som det er blevet dem givet af Gud, hvad enten det enkelte individ viser sig at høre til i den ene eller anden altafgørende gruppe af mennesker. Selv hvis man hypotetisk forestiller sig en person, som er udvalgt til evig frelse. Hvis denne person (som i øvrigt ingen mulighed har for at vide det, eller finde ud af det) har valgt, at leve et syndigt liv, så skal han/hun naturligvis stadig straffes derefter. Ingen skal tage noget for givet, og hvis man skulle forsøge sig med, at påkalde ånder eller endda at hævde sig selv som led i en symbioselignende tilstand med Gud (unio mystica), handler man direkte imod Guds vilje ved og bør således også straffes. Men dermed ikke sagt at mennesket ikke kan gøre noget som helst i denne verden. Tværtimod, og her nærmer man sig kimen til det, Weber kalder den kapitalistiske ånd. Mennesket har al ønskelig mulighed for, at gøre noget godt her i verden, det eneste gode mennesket kan gøre er, 22 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

19 at tjene Gud, og når blot man har accepteret dette, hårde livsvilkår, ligger verden åben for ens fødder. Derfor skal man ikke tænke på andet end dette ene, at se sig selv som redskab, operatur for Guds vilje her på jorden, sådan som Calvin højst sandsynligt så sig selv. Som Luthers sola fide bliver det, der kan kaldes sola labourm dermed en simpel lære, men i modsætning til Luthers, der kunne snydes med, går det ikke at snyde med Calvin. Man ser nemlig lynhurtigt konsekvenserne og resultaterne af driftig livsstil; sola laborum udmærker sig i forhold til sola fide ved at være meget synlig udadtil. Pløjer man sin mark, ser man også hurtigt resultatet af det, og på samme måde med alle jordiske forhold. Man høster som man sår, og med Calvin sår man meget og lige så ofte som det kan lade sig gøre, for et enkelt spildt sekund, er en vanære over for Gud. KAPITALISTISKE ANSATSER INDEN PROTESTANTISK ETIK En af Webers pointer, der endnu ikke er blevet berørt i denne opgave er, hvorledes den protestantiske etik (iflg Weber) virkelig havde en direkte og afgørende indflydelse på udviklingen af kapitalistisk ånd. Weber pointerer, at der da bestemt fandtes kapitalistiske ansatser inden protestantismen, især i de italienske bystater som Firenze og Venedig, men at fællesnævneren for disse enkelteksempler havde været, at de netop var enkelteksempler, der kun havde en meget begrænset opbakning blandt tidens toneangivende etikere. Der manglede en stærk, fælles referenceramme og argumentation, der kunne retfærdiggøre denne indtjeningsånd som andet end forkastelig. Disse ansatser kunne ikke udvikle sig til mere, før de fik den moralske blåstempling, som kun en afgørende doktrin kunne give dem. Inden da kunne argumentationen så at sige kun være cirkulær om sin egen kerne, nemlig det at tjene penge, og det var altså endnu ikke nok. Den afgørende appel til noget vigtigere og større manglede og så længe dette var tilfældet, kunne de kapitalistiske ansatser aldrig for alvor samle sig og blive et dominerende hele. Den asketiske protestantismes kaldsetik (i Webers termer) blev dette hele og befrugtede dermed den berømte ånd, vel at mærke med Calvin som jordemoder. Denne adfærd, som i gunstigste fald lige blev tolereret moralsk, hvordan er den nu blevet til et kald i Benjamin Franklin s forstand? Hvordan kan det forklares historisk, at den kapitalistiske 19

20 ånd ansås for moralsk betænkelig eller i hvert fald kun tolerabel i selve Firenze, centret for den kapitalistiske udvikling i det 14. og 15. århundrede og de politiske stormagters penge- og kapitalmarked når den kunne være indholdet i en moralsk rosværdig eller ligefrem påbudt livsførelse under landligt-småborgerlige forhold i Pensylvania i det 18. århundrede, hvor økonomien på grund af ren pengemangel til stadighed truede med at bryde sammen i naturaliebyttehandel, og hvor der næppe var spor af større industrivirksomheder og kun de første ansatser til banker? 23 Kapitalistiske ansatser har altså været mulige til enhver tid hvor der har været handel, men det afgørende skift, der slap ånden fri og systematiserede den, var den protestantiske etik. Kritikere af Weber er i dette spørgsmål tilsyneladende delt i to lejre. På den ene side findes de, der priser Weber for den ærlige fremstilling og diskussion af disse kapitalistiske ansatser inden protestantismen, når disse, på trods af kun at være ansatser, går imod Webers overordnede målsætning om at vise relationen mellem etik og ånd. På den anden side findes de, der hævder, at Webers primære pointe og målsætning med teksten, taber værdi af disse præreformatoriske kapitalistiske tendenser, hvad enten han selv bringer dem på banen eller ej. Kredit til Weber for, at være ærlig, el. kritik af ham for at underminere sin egen pointe. Desværre er der ikke ligeså mange, der diskuterer selve essensen af dette spørgsmål; fx hvor mange enkelttilfælde, der skal til, før man kan tale om et decideret system af holdninger, og måske endda en etik. Webers pointe er naturligvis modsat dette, altså netop at lige meget hvor mange enkelteksempler der er tale om, kan det aldrig blive et system, så længe, der ikke findes noget, der legitimerer systemet. Han skelner altså imellem enkeltstående tilfælde og systemet, men man kunne jo vælge at skelne på en anden måde og dermed se anderledes på sagen. De eksempler som Weber giver kan måske 23 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Martin Luthers 95 teser mod afladen 31. oktober 1517. En afhandling til fastlæggelse af afladens videsbyrd

Martin Luthers 95 teser mod afladen 31. oktober 1517. En afhandling til fastlæggelse af afladens videsbyrd Martin Luthers 95 teser mod afladen 31. oktober 1517 En afhandling til fastlæggelse af afladens videsbyrd Af kærlighed til sandheden og af interesse for dens opklaring indbydes der til en drøftelse af

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere