På sporet af den kapitalistiske ånd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af den kapitalistiske ånd"

Transkript

1 På sporet af den kapitalistiske ånd ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER 2009 Speciale i filosofi og virksomhedsstudier Af Benjamin Matias Müller 1

2 PROBLEMFORMULERING KAPITEL 1 INDLEDNING o LUTHER OG CALVIN PRIMÆR LÆRE KALDSTANKEN LÆREN OM UDVÆLGELSE TIL NÅDEN FJENDEBILLEDE MENNESKETYPE MENNESKETS RELATION TIL GUD METODE TIL FRELSE FRIHED/ANSVAR MYSTIK KAPITALISTISKE ANSATSER INDEN PROTESTANTISK ETIK KAPITEL 2 INDLEDNING DEN KAPITALISTISKE ÅND GUD SOM MENNESKE DET FORLADTE MENNESKE STATEN VEJEN TIL KONTRAKTEN KONTRAKTEN CALVINS MAGT STEWARDSHIP KAPITEL 3 INDLEDNING CHRIS HUMOR ALVOR FREMMEDGØRELSEN 2

3 FORBRUGET SPLITTELSEN KONKLUSION MOTIVATION METODE AFGRÆNSNING LITTERATURLISTE 3

4 PROBLEMFORMULERING Max Weber beskriver i Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd, hvorledes det var de kristne reformatorer, med Jean Calvin i spidsen, der åbnede for muligheden for den moderne vestlige kapitalisme. Efter prædestinationslæren hvor individet ingen chance har for at påkalde sig det guddommelige, er det alene det hårde uophørlige dennesidige arbejde, der skal til. Det kræver en stærk disciplin og etik, men skal ses som helligt, da det alene skal gøres for Gud. Opgaven centrerer omkring Webers pointer fra den berømte tekst og inddrager derudover andre forfatteres syn, dels på den protestantiske lære, og dels på dens konsekvenser for det moderne kapitalistiske samfund. Problemformuleringen er delt i tre punkter, der søges problematiseret og besvaret i opgavens tre kapitler. Punkterne er som følger: 1. At brygge videre på Webers tanker om relationen mellem Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. 2. At præsentere og diskutere nogle af de årsager til den kapitalistiske ånd, som Weber selv, enten indikerer, eller direkte diskuterer, med inddragelse af andre historiske tekster. 3. At spore den kapitalistiske ånd op til en nutidig kontekst med inddragelse af et par tekster hvor nogle af denne ånds konsekvenser kommer til udtryk. 4

5 KAPITEL 1 INDLEDNING Luther og Calvin er omdrejningspunkterne i denne første del af opgaven. Dog går næsten al analyse gennem Weber. Det er hans Den protestantiske etik og kapitalismens ånd 1, der fik mine øjne op for Calvin og Luther. Ikke omvendt. Dette vil helt bestemt skinne igennem i dette kapitel, hvorfor man ikke skal forvente sig en substantiel analyse på de to reformatorers vilkår. Lidt groft, har jeg valgt, at tage langt de fleste af Webers pointer for gode varer, og dermed end ikke foretage en seriøs kritik af hans kendte værk. Dette er valgt, ikke så meget for at håndtere Luther og Calvin overfladisk, (selvom det nok alligevel fremstår sådan) som for, at bruge nogle af Webers pointer, som udgangspunkt for en diskussion senere hen i min opgave. Det primære forhold jeg ønsker, at hæfte mig ved i Webers beskrivelse af Luther og Calvin, er vigtigheden for dem begge, af individets rolle (i modsætning til fællesskabets) i relationen til Gud. Det enkelte individ alene, overfor Gud, indikerer bl.a. noget af den alvor, som både Luther og Calvin søgte i deres forståelser af den hellige skrift og kristendommens generelle budskab, og netop kravene til det enkelte individ og alvoren der følger heraf, vil være et væsentligt tema i min opgave. LUTHER OG CALVIN PRIMÆR LÆRE KALDSTANKEN Webers udgangspunkt er ikke en komparativ analyse af Luther og Calvin på almindelig vis. Denne fungerer kun som middel til at nå et større mål. Weber er som bekendt på udkig efter forbindelsen mellem protestantisk etik og kapitalistisk ånd. 2 Begge disse begreber kan anfægtes individuelt, lige såvel, som den berømte påståede 1 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, Skrives de to begreber med den bestemte artikel, har man allerede accepteret Webers position, hvilket jeg da også gør igennem opgaven, men denne første gang skal de stå uden artikel for, at indikere en vis respekt for pointer af den slags som den næste fodnote refererer til. 5

6 forbindelse imellem dem 3, men med en forholdsvis simpel metode, bl.a. med fokus på et par nøglebegreber for de to reformatorer, kommer Weber meget klart igennem med sine pointer, og fremstår overbevisende, når han beskriver forbindelsen mellem etik og ånd. Weber tager som nævnt udgangspunkt i Luthers kaldstanke. Det er ubestrideligt, at der allerede i det tyske ord Beruf, og måske endnu tydeligere i det engelske calling, i hvert fald er en klang af en religiøs forestilling, nemlig om en opgave, stillet af Gud 4 Med kaldstanken mener Weber, at have fat i et essentielt kendetegn ved protestantisme som sådan, hvad enten denne formuleres af Luther, Calvin el. repræsentanter for calvinisme 5, Pietisme, Metodisme el. Baptistiske sekter. Kaldet mener Weber, udgør noget essentielt, ikke kun for Luther, men for reformationen som helhed, og på trods af, at det er Luther, der introducerer kaldstanken, gør Weber det klart at det er Calvin, der klarest repræsenterer forbindelsesleddet mellem den protestantiske etik og kapitalismens ånd. I forhold til Luther virker Calvin mere restriktiv og han opfordrer til mådehold og beskedenhed og har omsiggribende regler for, hvordan man skal indordne sit liv. Den samlede restriktive og beskedne livsstil betegner Weber den asketiske protestantismes kaldsetik, og det er tydeligst her, at forbindelsesleddet til kapitalismens ånd eksisterer. Derfor får Luther en slags 3 Et eksempel på en kritisk diskussion af netop den kausale forbindelse mellem protestantisk etik og kapitalistisk ånd, kan findes i Michael H. Lessnoff s The Spirit of Capitalism and the Protestant Ethic, fra Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s Jeg skelner i opgaven ikke mellem Calvin og calvinisme på trods af, at man sagtens kunne have gjort det. Weber gør selv relativt lidt ud af, at markere forskellene på Calvin selv, og hans efterfølgere og jeg lægger mig, som skrevet ovenfor, i kølvandet på Weber. 6

7 introduktionsrolle hos Weber, hvorimod Calvin udgør essensen i den del, hvor Weber kommer tættest på, at indfange ånden. LÆREN OM UDVÆLGELSE TIL NÅDEN Udover kaldstanken, som Calvin henter fra Luther, bruger han nemlig også et andet nøglebegreb, af Weber kaldt læren om udvælgelsen til nåden, som den også blev det, for tilhængere af calvinisme 6. Denne udvælgelseslæren eller prædestinationslære, som den også kaldes, går ud på, at den totale sum af mennesker i verden kan deles op i to grupper. I den ene, og iflg. Weber klart mindste gruppe, findes de frelste mennesker, der af Gud er udvalgte til at komme i himmelen efter deres jordiske død. I den anden gruppe, findes de fortabte mennesker, som af uransagelige årsager af Gud er udvalgte til at komme i helvede. Himmel eller helvede, evig frelse eller evig fortabelse, intet mere, intet mindre. Denne brutale lære kunne have ført til passiv fatalisme, men i sine psykologiske konsekvenser fører den til det modsatte: til en asketisk aktivisme i denne verden. Den altoverskyggende interesse i frelsen fører til en stadig spejden efter tegn som bevis på at man tilhører de udvalgte. 7 Som forordsskriver Egil Fivelsdal pointerer, kunne den brutale lære have fået modsatte konsekvenser (passiv fatalisme). Hvorfor indretter man sit liv på en sådan måde, at det netop virker som om man prøver, at nå et mål, der kun kan nås med den strengeste anstrengelse, hele livet igennem, når man er blevet fortalt at man ingen chance har for, at indvirke på resultatet selv? Det virker besynderligt, men ikke desto mindre er det netop en af pointerne i Calvins lære, at der ikke var nogen nåde. Man 6 Den bevægelse/trosretning efter Calvin, der især vandt frem i Holland, Skotland, dele af Tyskland, og senere USA. 7 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, forord ved Egil Fivelsdal, s. XII. 7

8 kunne ikke gøre sig fortjent til en speciel behandling af Gud og alene det, at tænke tanken om en sådan påvirkning måtte anses som blasfemisk, da ingen kender Guds uransagelige veje. Man står alene med sin tro, helt alene. Luther lægger størst vægt på troen (sola fide), og er mindre interesseret i, hvad man ellers foretager sig i sin hverdag, hvorimod netop hverdagen bliver kodeordet for Calvin. Han frygter risikoen for hykleri ved mennesker, der måske nok går i kirke, og på denne måde udtrykker deres tro, men som ikke bærer troen med sig ud af kirkedøren i det daglige liv, i hverdagen. På denne måde kan man sige, at noget af det hykleri Luther ville gøre oprør mod, og som han mente udsprang af den katolske paven i Rom, dette hykleri frygtede Calvin tilsyneladende kunne fortsætte, selv med Luther. Der var brug for strengere krav til menneskene, der alt for let kunne slippe uden om deres pligter med Luther. Der var brug for et totalitært system, noget der kunne indkapsle hele mennesket i lovprisning af Gud. Modgiften mod hykleriet og denne facade som Calvin ville trænge ind bag, blev at udstikke retningslinjer for hele det menneskelige liv, forstået både i tid og rum. Med hensyn til tid, kunne Calvin ikke lade sig nøje med den begrænsede tid, der blev tilbragt inde i kirken sammen med menigheden, det gjaldt om, at betragte ethvert spildt sekund som udtryk for ulydighed overfor Gud. Hvad angik rum, skulle de troende, hvis de virkelig ville lovprise Gud, tage deres tro med sig ud af kirken og bruge den aktivt i hverdagen. Når Gud er altings skaber, står man jo selvfølgelig hele tiden til ansvar for ham, også i aktiviteter udenfor kirken. Gud er omnipresent og man er derfor ikke mindre forkastelig hvis man forsømmer sine såkaldte jordiske forpligtelser, end hvis man ikke møde i kirken for at bede. Tværtimod havde for meget sløseri og dårskab hidtil kunnet eksistere samtidigt med, at man bekendte sig til den katolske tro. Med Calvin skulle denne dårskab være endeligt slut, fokus skulle rettes mod handling (hvor det hos Luther var på ordet), og således udslettede Calvin den, fra de katolske munkeklostre, kendte afstandstagen til alt jordisk. Man måtte udstråle den samme etik og disciplin i alle livets gøremål, ingen anstrengelse kunne nogensinde være for stor, for hvad kan være for stor til Gud. Nu skulle et tilsyneladende korrekt ført vita contemplativa, der reelt 8

9 blot dækkede over dovenskab 8, ikke længere kunne skjule et syndigt vita activa. Med Calvin smeltede de to verdener måske ikke sammen, men vigtigheden af den ene, som i hele middelalderen var blevet nedprioriteret, vandt voldsomt ind på den anden og fra Genève 9, blev hurtigt kortere til begrebet men of affairs. Som vist ovenfor, havde de to reformatorer altså en forskellig opfattelse af hvad og hvor meget, der skulle til for, at slippe ud af katolicismens kirkevælde, hvor præster og kardinaler misforvaltede deres magtpositioner. Men som det også er vist eller i hvert fald viderebragt fra Weber, prædikede de to reformatorer forskellige midler til at nå målet. Efter disse hovedtræk, hvad der kan kaldes lærdomme, hhv. kaldstanken og udvælgelse til nåden, vil det følgende være et forsøg på, at komme tættere på relationen mellem protestantisk etik og kapitalistisk ånd, som Weber pointerede den. Ydereligere træk, der kan hjælpe til en forståelse af Calvins intentioner bliver præsenteret, ligesom de bliver diskuteret ud fra deres ligheder og forskelle i forhold til Luther. Især står et spørgsmål ubesvaret: 1. Hvordan det guddommelige og det jordiske, mellem hvilke, der ifølge den Calvinske lære er en uendelig kløft, relaterer til hinanden, og mere konkret, hvilket incitament, mennesket har haft for, at tilegne sig den nødvendige etik, disciplin, og arbejdsmoral, der iflg. Weber lagde fundamentet for den kapitalistiske ånd. For at komme tættere på en besvarelse af dette spørgsmål og dermed en konklusion på dette kapitel bringes i det følgende en række temaer op, som skal bruges til at kaste lys over spørgsmålet. Det første handler om de fjendebilleder især Calvin, men også 8 Som det havde gjort i århundreder i munkeklostre rundt om i Europa. 9 I denne Schweiziske by, i perioden, lader det til, at Calvins tanker kom nærmest deres aktive eksekvering. 9

10 Luther havde. Forstår man fjendebilledet står man også bedre rustet til at forstå dets modsætning, det endelige mål. FJENDEBILLEDE Luther ( ) har givet inspireret Calvin ( ), men det mere end antydes af Weber, at Luther i Calvins øjne ikke var skrap nok. Man kan forestille sig at Calvin har syntes godt om Luther og respekteret ham for, at tage det store opgør med paven, og hele det gejstlige system af undersåtter, kun skyggede for Gud. Luther ville ind til kernen af kristendommen, og han mente kun, at det kunne ske gennem guds ord. Det er meget sandsynligt, at Calvin har bifaldet denne indstilling, også han ville ind til kernen, og ville skrælle alle overflødige lag af. Dette stærke ønske om ægthed eller sandhed affødt af en foragt for den katolske kirke, ser ud til, at have forbundet de to reformatorer, men hvor fjendebilledet for Luther ser ud til især, at have været overfladiskhed og falskhed, blev det for Calvin derudover dovenskab og ødsel. For at lykkes i kampen mod det moralske fordærv, krævedes et skeptisk grundsyn på mennesket som synder, der ikke skal overlades frihed til selv at forvalte sit liv. Mennesket skal instrueres, disciplineres og overvåges så intenst som muligt, så man sikrer sig at det ikke bliver ved de gode intentioner kendt fra Luther. På denne måde blev det strengheden og kontrollen, der kom til at udmærke Calvins styre og inspirerede hans efterfølgere. R.H. Tawney har bl.a. følgende passage i sit værk, Religion and the rise of capitalism: Unlike the Lutheranism from which it sprang, Calvinism, assuming different shapes in different countries, became an international movement, which brought, not peace, but a sword, and the path of which was strewn with revolutions. Where Lutheranism had been socially conservative, deferential to established political authorities, the exponent of a personal, almost quietistic piety, Calvinism was an active and radical force. It was a creed which sought, not merely to purify the individual, but to reconstruct Church and State, and to 10

11 renew society by penetrating every department of life, public as well as private, with the influence of religion. 10 MENNESKETYPE Både Luther og Calvin henvender sig til det enkelte individ, og for Luther handler dette primært om, at undgå kirkens formidlerrolle. Paven er for Luther ikke mere guddommelig end alle andre mennesker, og det store katolske kirkesamfund behøves ikke for, at forstå Guds budskab, der eksisterer i hver enkelt kristen. For at opnå frelse efter den jordiske død, er alt der skal til, at lytte til Guds ord, som det findes i den hellige skrift, biblen og dernæst, at handle i overensstemmelse hermed. Hos Calvin relaterer prædestinationslæren netop til individet frem for folket som sådan. Prædestinationslæren fortæller, at Gud forud for ethvert menneskes død har dikteret skæbnen. Da Guds beslutninger står uforanderligt fast, er hans nåde lige så umistelig for den, der får den tildelt, som den er uopnåelig for den, han nægter del deri. I sin patetiske umenneskelighed må denne lære først og fremmest have haft én følge for en generation, der underkastede sig dens storladne konsekvens: følelsen af en uhørt isolation af det enkelte individ. Med hensyn til den evige salighed, der var livets mest afgørende anliggende for reformationstidens mennesker, var mennesket henvist til at vandre sin vej alene hen imod en skæbne, der havde stået fast fra evig tid Tawney, Richard Henry, Religion and the rise of capitalism, Penguin Books Ltd, Harmondsworth, 1938, s Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

12 Hvert enkelt menneske har sin egen individuelle skæbne, som ikke nødvendigvis deles med familiemedlemmer. Ingen gerninger i løbet af livet kan rokke på Guds beslutning og ingen har dermed en chance for, at vide i hvilken altafgørende lejr de er havnet. Hverken mand og hustru, eller mor og barn. MENNESKETS RELATION TIL GUD Det hævdes af Weber, at de to reformatorer ikke havde den samme opfattelse af Gud. Hvor Luther tilsyneladende hæfter sig ved, at Gud i Jesus, nedgjorde sig til menneske for menneskets skyld, og dermed forbandt to uforbindelige størrelser, hævdes det, at den Gud, Calvin har i tankerne ikke på nogen måde kan kommunikeres med, eller forstås. Det ny Testamentes menneskeligt forstående Fader i himlene, der fryder sig over synderens tilbagevenden som en kone over den genfundne skilling, er her blevet til et transcendent væsen, der ligger uden for enhver menneskelig forståelse, og som fra evig tid har tildelt hver enkelt hans skæbne efter ganske uransagelige beslutninger og har forføjet over selv det mindste i sit kosmos. 12 Der er mere end en verden til forskel på det menneskelige, syndfyldte, til det transcendente, guddommelige og det udtrykkes endnu klarere gennem den rammende dom om det skabtes manglende evne til at forstå sin skaber i flg. citat: Det guddommeliges reelle indtrængen i menneskesjælen var udelukket på grund af Guds absolutte transcendens over for alt, hvad der hørte skabningen til: finitum non est capax infiniti. Guds 12 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

13 fællesskab med de benådede kunne kun finde sted og komme til bevidsthed ved, at Gud virkede i dem ( operatur ), og ved at de blev sig dette bevidst - altså ved, at deres handlen udsprang af den tro, som Guds nåde havde bevirket i dem, og denne tro igen legitimerede sig som udvirket af Gud ved kvaliteten af denne handling. Ingen nåde, og endnu vigtigere, ingen mulighed for, at bede om nåde, fordi der simpelthen ingen kontakt kan tænkes mellem det skabte (finitum) og det skabende (infiti). Hos Luther er det primære middel til kontakt med det guddommelige ordet, som det står skrevet i biblen. Men derudover findes der for Luther også den, fra katolicismen velkendte kontakt, gennem sakramenterne. Luther afskaffer fem af de syv katolske sakramenter, 13 men holder dog fast i dåb og nadver. 14 Calvin følger Luther i dette forhold, og den afgørende forskel imellem dem er, at hvor der for Luther, i nadveren, er tale om en direkte fysisk kontakt med Gud, repræsenterer den for Calvin udelukkende mulighed for en spirituel kontakt. Hos Calvin er vin og brød ikke Jesu kristi legeme. 15 METODE TIL FRELSE Det ville nok være forkert at fremstille Luther som en verdensfjern type der udelukkende interesserede sig for teoretisk viden. Hans tanker blev i høj grad ført ud i livet, og hvis han ikke fra starten indså alvoren i sit opgør med den katolske kirke, fik han adskillige lejligheder til det, i takt med den stigende vrede over hans tekster blandt det gejstlige etablissement. 13 De syv sakramenter er: dåb, konfirmation, vielse, "den sidste olie", nadver, bod (skriftemål) og præsteindvielse. 14 Jensen, Hans Siggaard; Knudsen, Ole & Stjernfelt, Frederik, Tankens Magt, Lindhardt & Ringhof, Denmark, 2006, bind 1, s

14 Gutenberg lykkedes med sine første produktioner allerede i , og Luther udnyttede konkret og netop meget praktisk bogtrykkerkunstens muligheder til, at komme bredere ud med sine budskaber end man tidligere havde haft mulighed for. Hans målsætning med handlinger som især den, at hæfte sine berømte 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed indbyde til offentlig diskussion af kernebegreber i katolicismen, som bod og aflad, må have været reel debat, og ikke bare teoretisk overvejelse. (Lat.) Item. Cur Papa, cuius opes hodie sunt opulentissimis Crassis crassiores, non de suis pecuniis magis quam pauperum fidelium struit unam tantummodo Basilicam sancti Petri? Videre. Når nu i dag paven har rigdomme, der er større end de rigeste riges, hvorfor bygger han så ikke bare denne ene kirke, Peterskirken, for sine egne penge fremfor for de fattiges penge? 17 Når man stiller spørgsmål til, og dermed ved den altovervejende magtinstans i samfundet, og ikke nok med det, men også sætter den på plads, som tilfældet er med mange af teserne, fx nr. 86, er man klar over, at det får konsekvenser sådan som det også fik for Luther. Med disse forhold i betragtning, kan det virke mærkeligt når Weber tegner et nærmest udelukkende, teoretisk billede af Luther. Forklaringen er nok Einsteinsk, at Luther måske nok var en praktisk orienteret person også, men, at han alligevel kun nåede Calvin til sokkeholderne, hvad dette forhold angår. Luther prædikede sola fide, som svar på det besværlige og overflødige katolske system, i hvilket ægtheden var forsvundet, og den tanke at man fx kunne købe aflad og dermed gøre bod på syndige handlinger, virkede Luther absurd. Sola fide skal være 16 Jensen, Hans Siggaard; Knudsen, Ole & Stjernfelt, Frederik, Tankens Magt, Lindhardt & Ringhof, Denmark, 2006, bind 1, s tese nr

15 hovedsvaret på alle spørgsmål og kun med dette våben undgår man, at bilde sig selv ind at det er muligt, at indgå kontrakter med det guddommelige. Den, som fortrøster eller forlader sig på aflad, og er død eller har levet i den tro, han har dermed givet afkald på Frelseren Jesus Kristus, har fornægtet ham og glemt ham og kan ikke have nogen trøst i ham. For den, som fortrøster sig på noget andet end Jesus Kristus, kan ikke have nogen trøst i Kristus. 18 Sola fide udtrykker essensen af kristendommen på den måde, at når man blot hele tiden har troen med sig, så kan det ikke gå helt galt. At man skulle kunne indgå i en kontraktlignende relation med Gud var for Luther, (som for Calvin) slet og ret utænkeligt, og han så de konkrete beviser i hverdagen på, at denne form for kristendom ikke kunne være i overensstemmelse med Guds ønske. Der måtte noget mere ægte til noget, der ikke blot kunne påkaldes når det menneskelige individ mente at have brug for det. På det felt var Luther og Calvin tilsyneladende enige. Ingen af dem ønskede falske forudsætninger, men hvor sola fide, i sin enkelthed var tilstrækkelig for Luther, var den det ikke for Calvin. FRIHED/ANSVAR Måske er det graden af ansvar til det enkelte individ, der mere end andet, skilte de to reformatorer fra hinanden. Sola fide lyder måske ikke af meget, men for Luther har det betydet alt. Troen har været så stærk, at der ikke har været brug for mere, og fra et sådant perspektiv er det misforstået, at spørge om ikke, der mangler noget. Sola fide, dette lille tilsyneladende simple budskab, indeholdt for Luther alt, der kunne tænkes af seriøsitet og vilje. Alt. For Calvin forholder det sig anderledes, og som nævnt måske især fordi, han ikke kan tilslutte sig den grad af humanistisk ansvar, som Luthers lære foreskriver. Hos Calvin 18 WA 30 III. 309 (Advarsel til sine kære landsmænd, 1531). 15

16 hersker en latent skepsis over for mennesker, så latent at ordet medmenneske, nok ikke engang er passende. Man kunne i stedet rettere kalde dem individer, hver med sin skæbne, og det eneste fællesskab, er det uendelige gab mellem dem og det guddommelige. Calvin beskrives nogle steder af Weber nærmest som om han selv står udenfor, eller ovenover, den menneskelige race. Som om han selv har et skin af guddommelighed over sig, som tilhørerne aldrig kunne have og hvad sola fide begrebet angår, så virker det som om, at Calvin ser for meget arvesynd i mennesket til, at han mener, at det ville kunne administrere så åbent et begreb uden hans skrappe retningslinjer. Alle de mange individer har brug for hjælp og som resultat af denne fundamentale mistro til det menneskelige, erstatter Calvin Luthers sola fide begreb med et tilsvarende sola laborum eller et sola disciplinae, som Tawney indikerer: Discipline Calvin himself described as the nerves of religion, and the common observation that he assigned to it the same primacy as Luther had given to faith is just. As organized in the Calvinist Churches, it was designed primarily to safeguard the sacrament and to enforce a censorship of morals, and thus differed in scope and purpose from the canon law of the Church of Rome, as the rules of a private society may differ from the code of a State. 19 En ting er disciplin, en anden er,at bruge denne disciplin i denne verden. En verden som man er blevet fortalt, at man sandsynligvis skal fra, med en enkeltbillet til evig fortabelse i helvede. Som diskuteret ovenfor, virker det mærkeligt, at Calvins lære om prædestination fik den konsekvens, at mennesker blev desperate efter, at finde tegn på om de var blandt de udvalgte til evigt frelse. Man kunne bedre have forestillet sig en holdning, som Egil Fivelsdal kalder passiv fatalisme, når man nu ikke kan influere på sin egen situation og på denne måde er overladt til Gud. Det største paradoks synes 19 Tawney, Richard Henry, Religion and the rise of capitalism, Penguin Books Ltd, Harmondsworth, 1938, s

17 dog at være, hvordan denne hårde lære kunne føre til det, som Weber kalder den kapitalistiske ånd. Weber selv, undrer sig også. Det synes foreløbig at være en gåde, hvorledes calvinismens utvivlsomme overlegenhed i den sociale organisation kunne forbindes med dens tendens til at løse individet ud af selv de stærkeste bånd, som det var knyttet til verden med. Denne overlegenhed følger imidlertid, hvor mærkeligt det end kunne synes ved første øjekast, af den særlige farvning, som den kristne næstekærlighed måtte antage under trykket af den enkeltes isolation ifølge den calvinistiske tro. Den følger næsten dogmatisk deraf. Verden er bestemt for at tjene til Guds forherligelse af sig selv og kun dertil; den udvalgte kristne er til for at øge Guds ry i verden ved udførelse af hans bud og kun derfor. Gud kræver imidlertid den kristnes sociale ydelse, fordi han kræver, at livets sociale udformning skal være i overensstemmelse med hans bud og svare til det ovennævnte formål. Calvinistens sociale arbejde i verden er ene og alene et arbejde til desto større forherligelse af Gud. Samme præg har derfor også kaldsarbejdet, som tjener til fællesskabets dennesidige liv. 20 MYSTIK Calvinistens sociale arbejde i verden er altså ene og alene til for at forherlige Gud. Mennesket vil aldrig kunne gøre sig forhåbning om en unio mystica med Gud, i stil med den Luther henter fra Meister Eckehart Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s Jensen, Hans Siggaard; Knudsen, Ole & Stjernfelt, Frederik, Tankens Magt, Lindhardt & Ringhof, Denmark, 2006, bind 1, s

18 Ikke blot fandtes der ingen magiske midler, der fandtes slet ingen midler til at tilvende sig Guds nåde for den, hvem Gud havde besluttet at nægte den. Forbundet med den strenge lære om al skabningens fjernhed fra Gud og værdiløshed indeholder denne indre isolation af mennesket på den ene side grunden til puritanismens absolut negative stilling til alle sanseligtfølelsesmæssige elementer i kulturen og i den subjektive religiøsitet fordi de er unyttige til frelsen og fremelsker sentimentale illusioner og overtro, som ophøjer skabningen til Gud og dermed også grunden til den principielle afvisning af al sansekultur i det hele taget. Men på den anden side er denne isolation en af rødderne til den illusionsløse og pessimistisk farvede individualisme, som endnu i dag kommer til i folkekarakter og institutioner hos folkeslag med puritansk fortid 22 Calvin ser alt hvad, der har forbindelse med magi og overtro, som syndigt fordi det i sidste ende er en benægtelse af prædestinationslæren, hvor hård den end måtte være. Der findes ingen vej udenom, alle mennesker skal hver for sig, forholde sig til deres liv som det er blevet dem givet af Gud, hvad enten det enkelte individ viser sig at høre til i den ene eller anden altafgørende gruppe af mennesker. Selv hvis man hypotetisk forestiller sig en person, som er udvalgt til evig frelse. Hvis denne person (som i øvrigt ingen mulighed har for at vide det, eller finde ud af det) har valgt, at leve et syndigt liv, så skal han/hun naturligvis stadig straffes derefter. Ingen skal tage noget for givet, og hvis man skulle forsøge sig med, at påkalde ånder eller endda at hævde sig selv som led i en symbioselignende tilstand med Gud (unio mystica), handler man direkte imod Guds vilje ved og bør således også straffes. Men dermed ikke sagt at mennesket ikke kan gøre noget som helst i denne verden. Tværtimod, og her nærmer man sig kimen til det, Weber kalder den kapitalistiske ånd. Mennesket har al ønskelig mulighed for, at gøre noget godt her i verden, det eneste gode mennesket kan gøre er, 22 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

19 at tjene Gud, og når blot man har accepteret dette, hårde livsvilkår, ligger verden åben for ens fødder. Derfor skal man ikke tænke på andet end dette ene, at se sig selv som redskab, operatur for Guds vilje her på jorden, sådan som Calvin højst sandsynligt så sig selv. Som Luthers sola fide bliver det, der kan kaldes sola labourm dermed en simpel lære, men i modsætning til Luthers, der kunne snydes med, går det ikke at snyde med Calvin. Man ser nemlig lynhurtigt konsekvenserne og resultaterne af driftig livsstil; sola laborum udmærker sig i forhold til sola fide ved at være meget synlig udadtil. Pløjer man sin mark, ser man også hurtigt resultatet af det, og på samme måde med alle jordiske forhold. Man høster som man sår, og med Calvin sår man meget og lige så ofte som det kan lade sig gøre, for et enkelt spildt sekund, er en vanære over for Gud. KAPITALISTISKE ANSATSER INDEN PROTESTANTISK ETIK En af Webers pointer, der endnu ikke er blevet berørt i denne opgave er, hvorledes den protestantiske etik (iflg Weber) virkelig havde en direkte og afgørende indflydelse på udviklingen af kapitalistisk ånd. Weber pointerer, at der da bestemt fandtes kapitalistiske ansatser inden protestantismen, især i de italienske bystater som Firenze og Venedig, men at fællesnævneren for disse enkelteksempler havde været, at de netop var enkelteksempler, der kun havde en meget begrænset opbakning blandt tidens toneangivende etikere. Der manglede en stærk, fælles referenceramme og argumentation, der kunne retfærdiggøre denne indtjeningsånd som andet end forkastelig. Disse ansatser kunne ikke udvikle sig til mere, før de fik den moralske blåstempling, som kun en afgørende doktrin kunne give dem. Inden da kunne argumentationen så at sige kun være cirkulær om sin egen kerne, nemlig det at tjene penge, og det var altså endnu ikke nok. Den afgørende appel til noget vigtigere og større manglede og så længe dette var tilfældet, kunne de kapitalistiske ansatser aldrig for alvor samle sig og blive et dominerende hele. Den asketiske protestantismes kaldsetik (i Webers termer) blev dette hele og befrugtede dermed den berømte ånd, vel at mærke med Calvin som jordemoder. Denne adfærd, som i gunstigste fald lige blev tolereret moralsk, hvordan er den nu blevet til et kald i Benjamin Franklin s forstand? Hvordan kan det forklares historisk, at den kapitalistiske 19

20 ånd ansås for moralsk betænkelig eller i hvert fald kun tolerabel i selve Firenze, centret for den kapitalistiske udvikling i det 14. og 15. århundrede og de politiske stormagters penge- og kapitalmarked når den kunne være indholdet i en moralsk rosværdig eller ligefrem påbudt livsførelse under landligt-småborgerlige forhold i Pensylvania i det 18. århundrede, hvor økonomien på grund af ren pengemangel til stadighed truede med at bryde sammen i naturaliebyttehandel, og hvor der næppe var spor af større industrivirksomheder og kun de første ansatser til banker? 23 Kapitalistiske ansatser har altså været mulige til enhver tid hvor der har været handel, men det afgørende skift, der slap ånden fri og systematiserede den, var den protestantiske etik. Kritikere af Weber er i dette spørgsmål tilsyneladende delt i to lejre. På den ene side findes de, der priser Weber for den ærlige fremstilling og diskussion af disse kapitalistiske ansatser inden protestantismen, når disse, på trods af kun at være ansatser, går imod Webers overordnede målsætning om at vise relationen mellem etik og ånd. På den anden side findes de, der hævder, at Webers primære pointe og målsætning med teksten, taber værdi af disse præreformatoriske kapitalistiske tendenser, hvad enten han selv bringer dem på banen eller ej. Kredit til Weber for, at være ærlig, el. kritik af ham for at underminere sin egen pointe. Desværre er der ikke ligeså mange, der diskuterer selve essensen af dette spørgsmål; fx hvor mange enkelttilfælde, der skal til, før man kan tale om et decideret system af holdninger, og måske endda en etik. Webers pointe er naturligvis modsat dette, altså netop at lige meget hvor mange enkelteksempler der er tale om, kan det aldrig blive et system, så længe, der ikke findes noget, der legitimerer systemet. Han skelner altså imellem enkeltstående tilfælde og systemet, men man kunne jo vælge at skelne på en anden måde og dermed se anderledes på sagen. De eksempler som Weber giver kan måske 23 Weber, Max, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, 1920, dansk oversættelse: Fremad, 1972, s

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere